Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at selskabets aktiviteter omkring undervisning for dyrkere og udøvere af japansk rebkultur er at anse som værende momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at selskabets aktiviteter omkring workshops for dyrkere og udøvere af japansk rebkultur er at anse som værende momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at selskabets aktiviteter omkring at agere, som socialt samlingspunkt for dyrkere og udøvere af japansk rebkultur er at anse som værende momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6?
4. Hvis Skatterådet svarer bekræftende på spørgsmål 1, 2 eller 3, kan Skatterådet så også bekræfte, at (red. tekst fjernet)

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Nej
4. Bortfalder

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens §17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabets formål er at udøve virksomhed ved at drive undervisning, workshops og at agere socialt samlingspunkt, hvor udgangspunktet er japansk rebkultur, samt dertil beslægtede aktiviteter, samt aktiviteter, der understøtter dette.

Til det påtænkte formål har selskabet indgået lejekontrakt på lokaler beliggende Y1 og selskabet er i færd med at opbygge specialiserede faciliteter til aktiviteterne i lokalet.  

Lokalet kommer til at indeholde x antal bindepladser (pladser á 4 kvadratmeter med måtter), 1 til hvert par, der deltager i undervisning eller på workshops - og her vil deltagerne kunne dyrke den japanske rebkultur. […] De vil også have mulighed for at benytte sig af eget ophængningspunkt i form af bambus, hvor den, der bliver bundet, helt eller delvist kan løftes fra gulvet. For at kunne tilbyde dette til dyrkere og udøvere af japanske rebkultur stilles der særlige krav til en udbyder af faciliteter, og ligeledes til undervisningen.

Et rebpar udgør typisk en rigger (den der binder) og en model (den, der bliver bundet).

(red. tekst fjernet)

Selskabet vil udøve virksomhed under kaldenavnet G1. […]. Det er målet at skabe de bedste rammer for dyrkere af denne niche, og et sted hvor de kan mødes og dele det med andre.

Selskabets hjemmeside er: H1

På hjemmesiden er der en oplistning over kommende aktiviteter, herunder en beskrivelse af de enkelte aktiviteter.

(Red.fjernet. billede.1)

(Red.fjernet. billede.2)

(Red. Fjernet. billede.3)

Japansk rebkulturs historiske baggrund

Japansk rebkultur kan dateres tilbage til Japan i 1600-tallet. Oprindelig var det brugt til tilbageholdelse af krigsfanger, også kaldt Hojojutsu. Siden 1950 har det haft mere sensuel og erotisk karakter, og anses af mange som en form for sensuel dans mellem to mennesker. Kulturen har herefter fokuseret på det kunstneriske aspekt som reb udgør. Den traditionelle japanske rebkunst dyrker ikke resultatet af en binding. Den handler om vejen som to mennesker deler og det smukke er den kommunikation, der udveksles undervejs.

De traditionelle skoler i japansk rebkunst

Japansk rebkunst som kunstform har dybe rødder i Japan og bygger på teknikker udviklet gennem forskellige skoler. Disse skoler har specialiseret sig i teknikker, som oprindeligt var en del af den japanske kampkunst, hojojutsu. Med tiden har disse teknikker udviklet sig og er blevet formaliseret i forskellige skoler, der værdsætter æstetik, præcision og følelsesmæssig forbindelse som centrale elementer.

(Red. fjernet. tekst)

Spørger har linket til to artikler på Wikipeda, idet Spørger oplyser, at artiklerne beskriver og bekræfter japansk rebkunst som værende japansk kultur

Uddrag af artikel 1 fra Wikipeda:

(red. fjernet tekst)

Skattestyrelsen har forstået indholdet af ovennævnte artikel således:

(red. fjernet tekst)

Q1 er en japansk stilart indenfor bondage eller BDSM, som involverer at binde en person, hvor bindingerne består af enkle, men visuelt indviklede mønstre, idet Q1 fokuserer på kroppens æstetik og fremvisning.

Bondage, som en seksuel aktivitet, kom frem i Japan i den sene Edo-periode (1600-tallet til 1860). IS, der er anerkendt som ophavsmanden til stilarten Q1, begyndte at studere og forske i kunsten af binde en krigsfange, men har også hentet inspiration fra andre kunstformer, herunder Kabuki-teater og Ukiype-trækblokstryk.  

Uddrag af artikel 2 fra Wikipedia

(red. fjernet tekst)

Sammenfattende har Skattestyrelsen forstået indholdet af ovennævnte artikel således:

(red. fjernet tekst)

TV-udsendelse og artikel

I Spørgers høringssvar til Skattestyrelsens indstilling har Spørger linket til en optagelse af en udsendelse fra Y2 samt en artikel offentliggjort af samme medie på Y3.

Link til video og artikel (red. fjernet link)

TV-udsendelsen, som Spørger har linket til, er et indslag på Y2, med titlen "Q2".

TV-udsendelsen har følgende indhold: (red. fjernet beskrivelsen af indholdet).

Den artikel, som Spørger har linket til er gengivet nedenfor. Artiklen er dateret x. september xxxx og er skrevet af RA. 

(red. fjernet gengivelsen af artiklen)

Spørgers opfattelse og begrundelse

Selskabet vedkender sig sin afgiftspligt, jf. momslovens § 3, stk. 1. Selskabet vedkender sig også at være bundet af § 4, stk. 1. Det er dog Spørgers opfattelse, at visse af selskabets aktiviteter er af en sådan væsentlig kulturel karakter, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 er gældende og der dermed foreligger afgiftsfritagelse af disse varer og ydelser.

Kulturel betydning og bevarelse af teknikkerne

De ovenfor under sagens faktiske oplysninger nævnte skoler repræsenterer ikke blot forskellige teknikker og stilarter; de er også levende udtryk for en kulturel arv, som Spørger arbejder på at bevare og videreformidle. Ved at undervise og skabe mulighed for at lære de klassiske teknikker og æstetiske værdier, formidler Spørger ikke blot tekniske færdigheder, men også en dybere forståelse for det kulturelle og historiske ophav, der giver Q1 sin særlige betydning.

Modtageren/modellen som kulturbærer og medskaber i Q1’s æstetiske og følelsesmæssige udtryk

I Q1 indtager modtageren af bindingerne - en essentiel rolle som både kulturbærer og medskaber af kunstværket. Gennem tillid og overgivelse bidrager modtageren aktivt til den æstetiske oplevelse ved at udtrykke nærvær og følelsesmæssig tilstedeværelse. Denne dynamik skaber en dyb forbindelse mellem modellen og dennes rigger, hvor begge parter gennem kropsligt samspil og gensidig respekt indgår i en kunstnerisk proces. I Spørger arbejder vi med at fremme forståelsen af modtageren af bindingerne som en værdsat og aktiv deltager i denne ældgamle kulturarv.

I løbet af de sidste 20 år, har viden om den japanske rebkultur spredt sig til resten af verden. De fleste større by er i vesten har i dag en eller flere rebklubber. Og japanske mestre rejser verden rundt og afholder workshops, hvilket har skabt en kultur, der peger direkte tilbage til rødderne i Japan. Mange vælger også at rejse til Japan for at modtage undervisning og opleve stemningen og kulturen i oprindelseslandet.

Undervisernes niveau

Spørgers undervisere, der vil stå for afholdelse af undervisning og workshop, har opnået ekspertniveau i tekniske egenskaber samt viden om udførsel og udøvelse af japansk rebkunst. Dette er essentielt for kvalificeret videreformidling af rebkulturen og teknikkerne. Dette er opnået ved deltagelse på holdundervisning og private workshop med internationale eksperter i nær tilknytning til de japanske opfindere og i visse tilfælde også deltagelse på workshops afholdt af de japanske mestre selv. Denne viden opnås ved dyrkelse og kulturel fordybelse over en årrække før vi anser niveauet som værende af kulturbærende karakter.

Japansk rebkunst er kulturelt.

Det er Spørgers opfattelse, at japansk rebkunst er stiftet i og udspringer fra Japan, og at det er af en væsentligt kulturel karakter. Det er derfor efter Spørgers opfattelse en kulturelaktivitet at undervise i, afholde workshops i og agere socialt samlingspunkt for dyrkere af japansk rebkultur.

Hvordan understøtter Spørgers sted japansk rebkultur

(red. fjernet tekst)

Det kan derfor anses som argument for vurderingen af Selskabets aktiviteter, som værende af kulturel karakter, at man har specialiserede lokaler og kvalificerede undervisere for at dyrke japansk rebkultur […].

Det er Spørgers opfattelse, at Selskabets aktiviteter omfattende undervisning i japansk rebkultur, […], er en kulturel aktivitet og selskabets ydelser er således i nær tilknytning hertil.

På denne baggrund er det Spørgers opfattelse, at selskabets indtægter fra salg af adgangsbilletter til deltagelse i undervisning er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, jf. spørgsmål 1.

På samme baggrund er det Spørgers opfattelse, at selskabets indtægter fra salg af adgangsbillet workshops er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, jf. spørgsmål 2.

På samme baggrund er det Spørgers opfattelse at selskabets indtægter fra adgangsbilletten til brug af lokalets specialiserede bindepladser er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, jf. spørgsmål 3.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers aktiviteter vedr. undervisning, workshop og at agere som socialt samlingspunkt for dyrkere og udøvere af japansk rebkultur bliver anset som værende af kulturel karakter. 

Spørgers bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling til svar

Bemærkninger til brug af SKM2024.240.LSR

Tatovørvirksomhedens momspligt baserer sig på transaktioner, hvori det må forventes at der udveksles et markant anderledes produkt mellem køber og sælger end det der før sig gældende i Spørger. Her er tatovøren en kunstner, der sælger sin kunst. Spørgers produkt er ikke salg af kunst, men derimod salg af undervisning og workshops, hvor deltageren opnår evner til at skabe sin egen kunst. Spørger ser derfor at muligheden for at træffe en afgørelse i et større aspekt end at hver enkelt transaktion vurderes, som værende til stede i denne sag.

Endvidere kræver udførelsen af kunstarten, japansk rebkunst, særlige faciliteter, undervisning og træning for at praktisere. Mange at disse teknikker kan være farlige at udføre uden undervisning og de rette praktiske setups.

Bemærkninger til brug af SKM2008.522.LSR

Japansk madlavning anser vi ikke som tilstrækkeligt niche præget, for at bruges som grundlag for en sammenligning med Spørgers aktivitet. Her kigges på madlavning som værende en del af alle kulturer, hvori det japanske udgør en graduering af aktiviteten. Sammenligningsgrundlaget kan også sidestilles med dans, hvor største delen af nationer har egen traditioner, og også har lånt af hinanden, hvilket igen skaber en graduering af aktiviteten. Japansk rebkultur er unikt, da det kun har ét ophav, og udspringer specifikt af Japans religion, historie og kultur.

Bemærkninger til brug af retspraksis og dens brug til Skattestyrelsens konklusion om momspligt

Spørger anser det som en markant indsnævring af kulturbegrebet som område, at en aktivitet skal være beslægtet med biblioteker, museer og zoologiske haver, eller at det skal udføres aktivitetspræget for at det berettiger til momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at retspraksis ikke gør sig gældende i vurderingen af Spørgers spørgsmål, da der ikke er et tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag, og det må baseres på en konkret vurdering af sagen.

Det fremhæves endvidere at Spørgers aktiviteter ikke er forlystelsesbetonede, idet udøvelsen af japansk rebkunst foregår på eget initiativ og efter egne evner. Spørger stiller ikke en afart af begrebet "forlystelse" til rådighed for virksomhedens kunder, men derimod nødvendige faciliteter for autentisk kulturel udøvelse.

I TfS1994, 774, er noteret "Nævnet fandt ikke, at en virksomhed skal drives som museum efter lov om museer, for at fritagelsesbestemmelsen kan finde anvendelse.", men at der i den pågældende sag blev truffet afgørelse på en konkret vurdering.

Som nævnt i Skattestyrelsens indstilling til Skatterådet: "Momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, indeholder således en ikke-udtømmende liste over eksempler på kulturelle aktiviteter, som er omfattet af momsfritagelsen og en ikke-udtømmende liste med eksempler på kulturelle aktiviteter, som ikke er momsfradrag, jf. "og lign" vurderer Spørger, at det må være Skatterådets vurdering om det kulturelle aspekt ifm. japansk rebkunst er tilstrækkeligt for kategorisering under momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Det er op til den danske stat at træffe afgørelse om momsfritagelse. Vi finder det ikke bevist at lovgivning eller praksis, at der i vurderingen om momsfritagelse skal vurderes om den kulturelle aktivitet er baseret på Danmarks egen kulturelle traditioner, og at der derfor er en mulighed for at udbredelse af kultur med ophav i andre lande, kan gøres gældende i sager vedrørende momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Afgørelse på mangelfuldt oplyst grundlag

Jf. bemærkningerne til SKM2024.240.LSR, så mener Spørger tillige ikke at afgørelsen er truffet på et fyldestgørende grundlag, idet vægten er lagt på specifikke uddrag fra Spørgers nuværende holdundervisning og workshops, som udgør et minimalt indblik i virksomhedens aktiviteter (red. tekst fjernet). Spørgers opfattelse er, at der bør træffes afgørelse på en generel vurdering af om udbredelse af oplysning om og udøvelse af kulturelle aktiviteter kan momsfritages. Det bør derfor vurderes om formidlingen af kulturen er afgørende for momsfritagelsen, da der i vores tilfælde ikke er tale om fremvisning, men ved vidensudbredelse, aktiv deltagelse og opbygning af evner til selvstændigt at dyrke denne kunstart.

Klassificering som kunstart

Klassificeringen af japansk rebkunst understøttes endvidere af, at X Museum, som nævnt i en artikel med tilhørende videoklip, viser japansk rebkunst udstillet ved live opførsel og udførsel, jf. artikel fra Y3, som er gengivet under sagens faktiske forhold.

I artiklen/videoen understøttes yderligere at kunstarten ikke er materiel og vedblivende, men opbygges i samspil mellem den, der binder og den der bindes. Kunstværket eksisterer derfor ikke længere, når der bindes op og rebene ikke længere er på kroppen.

Et bredt perspektiv på udbredelse af kultur og kulturelle tilbud

Denne sag baserer sig på et særligt unikt grundlag. Japansk rebkunst har kun én oprindelse. Spørger vil gerne fremhæve sammenligningsgrundlaget med japansk madlavning samt lign. fremhævede sager, er baseret på en graduering af kultur med et bredt ophav. Det er fremhævet, og beskrevet ovenfor, hvorfor Spørger ikke anser madlavning som unikt. Tatoveringer er heller ikke unikt med ét enkelt ophavsland, men har rod i mange nationer. Etableres der derfor praksis om momsfritagelse af denne sag, vil der være en begrænset påvirkning på kulturelle tilbud set ifm. dansk momslovgivning, idet Spørger mener, at sagens karakter er baseret på særligt unikke konstellationer og aktiviteterne som er særpræget niche.

Spørger mener også, at en unik sag som denne, som har principiel karakter, bør anskue den samfundsmæssige påvirkning. Virksomheder, der tilbyder særligt nicheprægede kulturelle tilbud bør overvejes momsfritaget, for at støtte udbredelsen af denne type af tilbud til den brede danske befolkning.

Det bør overvejes af Skatterådet om samfundet ønsker at yde et bidrag til disse særprægede kulturelle tilbud ved at momsfritage dem, på samme vis som fx museer og rovfugleshows momsfritages. Der bør ikke lægges vægt på formidlingsformen, men på det kulturelle tilbud og dets indhold.  

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1, 2 og 3

1. Det ønskes bekræftet, at selskabets aktivitet med undervisning for dyrkere og udøvere af japansk rebkultur er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
2. Det ønskes bekræftet, at selskabets aktivitet med workshops for dyrkere og udøvere af japansk rebkultur er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
3. Det ønskes bekræftet, at selskabets aktivitet med at agere socialt samlingspunkt for dyrkere og udøvere af japansk rebkultur er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Begrundelse

Med spørgsmålene ønsker Spørger, at Skatterådets bekræfter, at Spørgers virksomhedsaktiviteter mod vederlag i form af undervisning og workshops for dyrkere og udøvere af japansk rebkultur er momsfritaget som en kulturel aktivitet, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Endvidere ønsker Spørger, at Skatterådet bekræfter, at der tilsvarende er tale om en momsfritaget kulturel aktivitet, når Spørger ved at stille specialiserede bindepladser til rådighed mod vederlag, fungerer, som et socialt samlingspunkt for dyrkere og udøvere af japansk rebkultur.

Momssystemet er kendetegnet ved at være transaktionsorienteret. Hver transaktion, forstået som den enkelte leverance, skal derfor vurderes for sig med henblik på, at den enkelte leverances karakteristika bliver styrende for, om leverancen i udgangspunktet er momspligtig, men som følge af leverancens karakteristika er momsfritaget. Som konsekvens af, at vurderingen af om en leverance er momspligtig eller momsfritagelse skal afgøres på transaktionsniveau, kan der ikke opnås et bindende svar på om en bestemt virksomhedsaktivitet generelt er momspligtig eller momsfri, men alene et bindende svar, hvor der tages stilling til om en konkret leverance er momspligtig eller momsfri.

Dette er bl.a. fastslået af Landsskatteretten i SKM2024.240.LSR. I afgørelsen afviste Landsskatteretten således at realitetsbehandle og besvare et spørgsmål om en tatovørvirksomheds generelle momspligt. Landsskatteretten henviste til, at momsen er transaktionsbaseret. En besvarelse af det stillede spørgsmål ville derfor afhænge af en konkret vurdering af, om hver enkelt udgående transaktion, dvs. hver levering af en tatoveringsydelse, kunne kvalificeres som "anden kunstnerisk virksomhed", som er momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 7.

Idet det ikke er muligt at få et bindende svar på, om en bestemt virksomhedsaktivitet er momsfritaget, men alene om bestemte konkrete transaktioner er momsfritaget, jf. SKM2024.240.LSR, er der i forhold til Spørgers leverancer i form af Workshops og undervisning foretaget en vurdering af to konkrete workshops/undervisningsforløb. Det, som er vurderet, er Spørgers leverancer i forbindelse med undervisningsforløbet med titlen: "X1" og undervisningsforløbet "X2".

Af samme årsag er der i forhold til Spørgers aktivitet med at fungere som socialt samlingspunkt for dyrkere og udøvere af japansk rebkultur foretaget en vurdering af de konkrete leverancer i forbindelse med eventet "X3".

Om undervisningsforløbet "X1", fremgår, at leverancerne til deltagerne består i, at disse bliver introduceret til reb og sikkerhed, oplæres i de mest anvendte bindinger og knuder, herunder teknikker til at skabe æstetik i forbindelse med bindinger, får øvelser i håndtering af reb samt undervisning i, hvordan den som binder, og dennes model samarbejder bedst muligt.

Om undervisningsforløbet "X2" fremgår, at leverancerne består i undervisning i teknikker til at binde mere komplekse mønstre og figurer, introduktion til restriktive og delvist vægtbærende bindinger, samt undervisning i storytelling samt i kommunikation i forbindelse med mere avancerede bindinger.

Spørger oplyser endvidere, at denne i forbindelse undervisningsforløbet ikke kun underviser i forskellige teknikker, men også formidler en dybere forståelse for den kulturelle og historiske baggrund for japansk rebkultur.

Om Spørgers leverancer i forbindelse med eventet "X3" fremgår, at Spørgers leverancer mod vederlag består i, at stille lokalets specialiserede bindepladser til rådighed for udøvere og dyrkere af japansk rebkultur.

I medfør af momslovens § 4, stk. 1, skal der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Udgangspunktet er derfor, at Spørgers leverancer i forbindelse med henholdsvis workshops/undervisning og tilrådighedsstillelse af bindepladser er momspligtige, idet disse leveres mod et vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Momslovens § 13 fritager en række varer og ydelser for moms.

De enkelte fritagelsesbestemmelser har deres eget anvendelsesområde med dertil knyttede betingelser. Som konsekvens heraf kan fritagelsesbestemmelserne ikke "overlappe" hinanden, således at den samme leverance kan momsfritages på baggrund af flere forskellige bestemmelser. Dette er også fastslået af Skatterådet i bl.a. SKM2015.233.SR.  

Indledningsvis skal det derfor bemærkes, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers leverancer i form af workshops/undervisningsforløb ikke kan være omfattet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, som momsfritager skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning.

Ved vurderingen af, at Spørgers leverancer i form af undervisning/workshops ikke kan være omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3,  har Skattestyrelsen henset til at Spørgers forhold er sammenlignelige med forholdene i SKM2008.552.LSR, hvor Landsskatteretten vurderede, at undervisning i japansk madlavning ikke var momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Ved vurderingen henså Landsskatteretten til, at undervisningen i japansk madlavning ikke var skoleundervisning eller faglig uddannelse, herunder omskoling omfattet af første og andet led i fritagelsen. Med henvisning til, at undervisningen ikke var godkendt som tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven samt at udbyderen i øvrigt ikke kunne sammenlignes med en folkeoplysende forening fandt Landsskatteretten tillige, at den udbudte undervisning heller ikke kunne anses for omfattet af tredje led i fritagelsen.

I sit høringssvar anfører Spørger under overskriften "Klassificering som kunstart", at klassificeringen af japansk rebkunst understøttes af artiklen og tilhørende videoklip fra Y2. Ligesom Spørger anfører, at kunstarten ikke er materiel og vedblivende, idet kunstværket ikke eksisterer længere, når det bindes op.

I medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, er ydelser leveret af bl.a. kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med kunstnerisk aktivitet momsfritaget. 

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers leverancer i form af henholdsvis undervisning og tilrådighedsstillelse af bindepladser, momsretligt ikke udgør kunstnerisk virksomhed i momslovens forstand. Ved vurderingen er der henset til leverancerne art.

På denne baggrund skal det herefter vurderes, om Spørgers leverancer i forbindelse med workshops/undervisningsforløb samt ved tilrådighedsstillelse af lokalets specialiserede bindepladser til rådighed er momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, som momsfritager kulturelle aktiviteter.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, har baggrund i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n, hvorefter medlemsstaterne fritager visse kulturelle ydelser og varer med tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat. 

I medfør af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n, har medlemsstaterne således beføjelse til at afgøre, hvilke kulturelle tjenesteydelser, som skal være momsfritaget i det pågældende medlemsland.

I sag C-592/15, British Film Institute, bemærkede EU-Domstolen, at ordene "visse kulturelle tjenesteydelser" ikke medfører fritagelse af alle kulturelle tjenesteydelser, men derimod giver medlemsstaterne en skønsmæssig beføjelse til at momsfritage visse kulturelle tjenesteydelser, mens de pålægger andre kulturelle tjenesteydelser moms, jf. dommens præmis 14 og 23.

At det er op til de enkelte medlemsstater at træffe afgørelse om, hvilke tjenesteydelser, som i det pågældende medlemsland skal anses for en kulturel tjenesteydelse, skal i henhold til EU-Domstolen ses i lyset af de mange forskelligartede regionale og kulturelle traditioner og den regionale kulturarv inden for EU og nogle gange også inden for den samme medlemsstat, jf. præmis 22 i sag C-592/15, British Film Institute.

Som konsekvens af den skønsbeføjelse, som er tillagt de enkelte medlemsstater, er det forhold, at japansk rebkultur er en kulturel aktivitet i Japan, og eventuelt måtte være en momsfritaget kulturel aktivitet i andre EU-lande, uden betydning for, om japansk rebkultur er en momsfritaget kulturel aktivitet i henhold til den danske momslov.

Beføjelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n, til at momsfritage visse kulturelle tjenesteydelser, er i dansk ret udnyttet med momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

I henhold til ordlyden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, 1. punktum momsfritages:

"Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign."

Mens det af bestemmelsens 2. punktum fremgår, at momsfritagelsen ikke omfatter "Radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign."

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, indeholder således en ikke-udtømmende liste over eksempler på kulturelle aktiviteter, som er omfattet af momsfritagelsen og en ikke-udtømmende liste med eksempler på kulturelle aktiviteter, som ikke er momsfritaget, jf. at der henvises til "og lign" aktiviteter.

Ud fra bestemmelsens ordlyd kan det endvidere konkluderes, at det ikke er afgørende for om en leverance er omfattet af momsfritagelsen, om der er tale om en aktivitet, som har en kulturel værdi, jf. at også fx teaterforestillinger ofte må anses for at have en kulturel værdi.

Momsnævnet og Skatterådet har i en række afgørelser forholdt sig til, om konkrete kulturelle aktiviteter er fritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.   

I TfS1994, 774 fandt Momsnævnet, at adgang til et 3-dagsarrangement på et gods med udstilling af guldaldermalerier og arbejder udført af Thorvaldsen samt fremvisning af hans værksted på godset var momsfritaget. Af afgørelsen fremgår endvidere, at udstillingen på godset havde stor lighed med et museum, ligesom det fremgår, at det var afgørende for Momsnævnets vurdering, at arrangementet bestod i fremvisning af kunstgenstande samt adgang til lokaliteter, hvor Thorvaldsen havde arbejdet og frembragt nogle af sine kunstværker. Tilsvarende fandt Momsnævnet i TfS1997, 448, at rundvisning i et herregårdsmuseums stuer, var momsfritaget som en kulturel aktivitet.

Idet leverancerne var sammenlignelige med dem som blev leveret af botaniske haver m.fl. fandt Momsnævnet, at adgang til parker, der drives som udstillingsvirksomhed med løgvækster, roser, træer og buske, var momsfritagne, jf. Mn. 629/79. Dette var også tilfældet i forhold til en akvarieklubs akvarieudstilling, jf. Mn. 970/87.

Skatterådet har anerkendt, at adgang til et besøgscenter, hvor der afholdes rovfugleshows med henblik på at formidle og oplyse om rovfugle og deres natur, var en kulturel aktivitet, idet der ved vurderingen blev lagt vægt på besøgscenterets aktivitet i form af formidling om dyrenes natur og historie svarer til det, man oplever i haver og dyreparker, jf. SKM2024.18.SR.   

Modsat er adgang til en opvisning udført af udenlandske skøjteløbere, jf. Mn. 144/68, adgang til jazzklubber, hvis formål det var at afholde koncerter med eller uden dans, jf. Mn. 223/69, og adgang til en klub, som havde til formål at byde på selskabelig underholdning og dans, jf. Mn. 789/82, anset for momspligtige aktiviteter.

Tilsvarende blev adgang til en kombineret dyre- og forlystelsespark, hvor der betales fælles entré ved indgangen og et selvstændigt vederlag for adgangen til et delfinarium, anset som momspligtige aktiviteter, jf. Mn. 391/75.

I Mn. 279/70 og 378/74 blev henholdsvis adgang til fremvisning af spille- og rejsefilm med ledsagende foredrag samt filmkundskabsmeddelende virksomhed gennem visning af film, der er velegnede for børn anset for omfattet af momspligten, ligesom entréindtægterne ved politiske organisationers sommerfestivaller i forbindelse med hvilke, der var optræden, er momspligtige, jf. Mn. 790/82.  

Af hidtidig praksis kan det udledes, at fritagelsesbestemmelsen ikke kun omfatter offentlige udbydere af kulturelle aktiviteter, men tillige private udbydere.

Som anført af Spørger, vurderede Momsnævnet i TfS1994, 774, at det ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om en kulturel aktivitet, ikke er afgørende om den afgiftspligtige virksomhed er omfattet af museumsloven.

I praksis ses der derimod at være lagt afgørende vægt på, om den pågældende virksomhedsaktivitet er sammenlignelig med den virksomhedsaktivitet som udøves af henholdsvis biblioteker, museer, og zoologiske haver og dermed udgør en "lignende" aktivitet eller om der er tale om mere forlystelsespræget aktiviteter, som dermed er sammenlignelig med kulturelle aktiviteter i form af biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign, jf. tilsvarende sondring i Momsnævnets afgørelse TfS1994, 774, hvor nævnet bemærkede, at "Store dele af det kulturelle område er dermed undtaget fra momspligten, bortset fra den mere forlystelsesbetonede del af kulturlivet."

Efter en samlet konkret vurdering af henholdsvis Spørgers aktiviteter i form af workshops/undervisningsløb og det at fungere samlingspunkt for udøvere af japansk rebkultur, er det Skattestyrelsens opfattelse, at ingen af de omhandlede leverancer er omfattet af momsfritagelsen for kulturelle aktiviteter i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Der er ved vurderingen lagt vægt på karakteren af Spørgers leverancer. Disse består således i undervisning i forskellige teknikker og stilarter indenfor japansk rebbondage samt udlejning af bindepladser, hvilket ikke svarer til karakteren af kulturelle aktiviteter, som almindeligvis er forbundet biblioteker, museer og zoologiske haver og således kan anses for at være sammenlignelig med disses aktiviteter.    

At der i forbindelse med en fotoudstilling på X Kunstmuseet har været en performance med japansk bondage, kan efter Skattestyrelsen opfattelse ikke bevirke, at det er undervise i japansk bondage udgør en kulturel aktivitet. 

Ligesom spørgers argument om, at anerkendelsen af at Spørger aktiviteter vil have begrænset virkning, ikke kan føre til et andet resultat.

At den omhandlede stilart indenfor rebbondage kan henføres til den japanske EDO-perioden, og at stilarten er baseret på måden, hvorpå krigsfanger blev bundet, kan efter Skattestyrelsens opfattelse heller ikke føre til et andet resultat.

Heller ikke Momsnævnets afgørelse TfS1996,431 kan efter Skattestyrelsens opfattelse føre til et andet resultat.

Afgørelsen angik en kunstner, som afholdt billedprojekter i børneinstitutioner og kulturelle institutioner, hvor kunstneren malede, tegnede og lavede skulpturer med børn og voksne. Momsnævnet vurderede, at kunstnerens arbejde med billedprojekter var en kunstnerisk/kulturel aktivitet, der er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 og 7.

Ved vurderingen er der henset til, at Momsnævnet med afgørelsen ikke har taget specifikt stilling til, om tjenesteydelsen opfyldte betingelserne for at være en kulturel ydelse, jf. at det anføres, at de forskellige ydelserne, som blev leveret i forbindelse med billedprojekter var fritaget, som konsekvens af, at disse enten var en kulturel aktivitet eller en kunstnerisk ydelse.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers leverancer i forbindelse med workshops, undervisning og det at fungere som samlingssted for udøvere af japansk rebkultur ikke er fritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1, 2 og 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Hvis Skatterådet har svaret bekræftende på spørgsmål 1, 2 eller 3 ønskes det bekræftet.

Begrundelse

Henset til indstillingen om, at Skatterådet ikke bekræfter, at de ydelser, som er omhandlet af spørgsmål 1, 2 og 3 er momsfritaget, bortfalder spørgsmål 4. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1, 2, 3 og 4 

Lovgrundlag

Momssystemdirektivet

Artikel 132, stk. 1, litra n

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner

[…]

i) uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat, som havende tilsvarende formål.

j) privattimer givet af undervisere på skole- og universitetsniveau.

[…]

n) levering af visse kulturelle ydelser og varer med nær tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat.

Momsloven

§ 4, stk. 1,

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. 

§ 13, stk. 1, nr.3 og 6

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

3) Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritaget er endvidere privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. Fritagelsen efter 1. pkt. omfatter ikke kursusvirksomhed der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v.

[…]

6) Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign. samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign.

Forarbejder

LFF 1993-12-08, nr. 124

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

[…]

Til § 13

Efter bestemmelsen er en række varer og ydelser fritaget for afgift. […]

Til nr. 3

Aftenskoleundervisning o. lign vil være afgiftsfritaget i samme omfang som hidtil. Der vil således være fritagelse for undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning, som er direkte nævnt i den gældende lovs § 2, stk. 3, litra c, men ikke er gentaget i den forslåede bestemmelse.

Praksis

C-592/15, British Film Institute

[…]

14 Hvad angår sjette direktivs artikel 13, punkt a, stk. 1, litra n) bemærkes, at den i denne bestemmelse fastsatte fritagelse vedrører "visse kulturelle tjenesteydelser". Nævnte bestemmelse præciserer dermed ikke, hvilke kulturelle tjenesteydelser medlemsstaterne er forpligtet til at fritage. Den fastsætter således hverken en udtømmende liste over kulturelle tjenesteydelser, der skal fritages, eller en forpligtigelse for medlemsstaterne til at fritage alle tjenesteydelser for moms, men henviser blot til "visse" af disse ydelser. Denne bestemmelse giver medlemsstaterne mulighed for selv at afgøre, hvilke kulturelle tjenesteydelser, der skal være omfattet af denne fritagelse.

[…]

22 EU-lovgiver beslutning om, at overlade en skønsmæssig beføjelse til medlemsstaterne i forbindelse med fritagelse af kulturelle tjenesteydelser kan, som generaladvokaten har anført i punkt 23 i forslaget til afgørelse, forklares ved de mange forskelligartede regionale og kulturelle traditioner og den regionale kulturarv inden for EU og nogle gange inden for den samme medlemsstat.

23 Det skal således fastslås, at sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), idet bestemmelsen henviser til "visse kulturelle tjenesteydelser" ikke kræver fritagelse af alle de kulturelle tjenesteydelser, således at medlemsstaterne kan momsfritage "visse" kulturelle tjenesteydelser, mens de pålægger andre kulturelle tjenesteydelser moms.

Mn. 144/68

En opvisning udført af udenlandske skøjteløbere, der optrådte med forskellige numre, er anset for en afgiftspligtig forlystelse. Der skulle svares afgift af entréindtægten.

Mn. 223/69

Jazzklubber og lignende foreninger, hvis formål er at afholde koncerter med eller uden dans skal svare afgift af sådanne arrangementer, jf. lovens § 2, stk. 2.

Mn. 279/70

Fremvisning af spille- og rejsefilm med ledsagende foredrag er omfattet af afgiftspligten. […]

Mn. 378/74

En klub har til formål at drive filmkundskabsmeddelende virksomhed gennem forevisning af film, der er velegnede for børn. […].

Klubbens virksomhed med forevisning af film er omfattet af afgiftspligten efter merværdiafgiftsloven. […].

MN. 391/75

En dyre- og forlystelsespark ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden og med fælles indgang. Der betales fælles entré ved indgangen. Foruden bure og indhegninger med forskellige dyr omfatter parken forskellige forlystelser (radiobiler, karrusel, lykkehjul, skydetelte, spilleautomater og en friluftsscene), kiosker og et cafeteria. Inden for parkens område findes der endvidere et delfinarium. For adgang hertil opkræves særskilt entré.

Der skal svares afgift af entréindtægterne såvel fra dyre- og forlystelsesparken som fra delfinariet.  

Mn. 629/79

Nævnet har truffet afgørelse om, at parker, der drives som udstillingsvirksomhed med løgvækster, roser, træer og buske m.v. - i lighed med egentlige botaniske haver o. lign. - omfattes af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 2, stk. 3, punkt d (kulturelle aktiviteter).

Mn. 789/82

En klub har som formål at byde på selskabelig underholdning og dans ved ugentlige arrangementet for medlemmerne. Indtægterne ved entré, kontingent og lotterier anvendes til betaling af musik, leje af sal samt gevinster. […]

Nævnet traf afgørelse om, at den omhandlede virksomhed omfattes af afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 3, punkt d), 2. pkt.

Mn. 790/82

Der var rejst spørgsmål om, hvorvidt der i medfør af lovens § 2, stk. 3, punkt d), 2. pkt. (teaterforestillinger, koncerter o. lign.), skal svares afgift af entréindtægterne ved politiske organisationers sommerfestivaler.

Sommerfestivalerne var politiske arrangementer i forbindelse med hvilke, der var optræden.

Nævnet traf afgørelse om, at de omhandlede arrangementer omfattes af afgiftspligten i henhold til lovens § 2, stk. 3, punkt d, 2. pkt.

Mn. 970/87

En akvarieklub rejste spørgsmål om, hvorvidt klubbens afholdelse af en akvarieudstilling og - konkurrence omfattes af momspligten.

Udstillingen har en varighed på under 14 dage, og klubben arrangerer højest et sådant arrangement én gang årligt.

Nævnet traf afgørelse om, at selve udstillingsvirksomheden er undtaget fra momspligten efter lovens § 2, stk. 3, d) 1. pkt., idet udstillingen har et kulturelt/zoologisk præg.  

TfS1994, 774

Angik momspligten af et 3-dages arrangement på et gods. Der var tale udstilling af guldaldermalerier og arbejder udført af Thorvaldsen samt fremvisning af hans værksted på godset. Revisoren fandt, at udstillingen havde et så væsentligt kulturelt islæt, at den måtte være momsfri som en kulturel aktivitet.

Det blev fremhævet, at det primære formål med arrangementet var for offentligheden at forevise de statuer, statuetter og arbejder af Thorvaldsen, der befinder sig i godsets bygninger, samt Thorvaldsens værksted, der findes i en pavillon i parken og som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden, og endelig Thorvaldsens museum, der ligger i umiddelbar tilknytning til hovedbygningen.

Momsnævnet var enig med revisoren i de synspunkter, som blev fremført, og besluttede derfor at ændre afgørelsen. [told- og skattemyndighedens afgørelse]. Nævnet lagde vægt på, at der efter lovbestemmelsen ikke skal betales moms af kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign. Dog skal der betales moms af radio- og fjernsynsudsendelser, teater- og biografforestillinger, koncerter og lign. Store dele af det kulturelle område er dermed undtaget fra momspligten, bortset fra den mere forlystelsesbetonede del af kulturlivet.

Nævnet fandt ikke, at en virksomhed skal drives som museum efter lov om museer, for at fritagelsesbestemmelsen kan finde anvendelse. Udstillingen på godset havde imidlertid ret stor lighed med et museum på grund af de store bygninger, de mange lokaler med malerier, statuer m.v. og parken samt Thorvaldsens værksted. Det afgørende var dog, at arrangementet bestod i fremvisning af kunstgenstande, samt adgang til lokaliteter, hvori Thorvaldsen har arbejdet og frembragt nogle af sine kunstværker.

[…]

TfS 1996, 431

Der var for nævnet rejst spørgsmål om den momsmæssige behandling af en virksomhed, der står dels i afholdelse af billedprojekter, dels i undervisningsvirksomhed.

Det blev oplyst, at virksomheden består i afholdelse af billedprojekter i børneinstitutioner, skoler og kulturelle institutioner, hvor klager maler, tegner og laver skulpturer med børn og voksne. […].

Klager opfatter aktiviteterne som en kulturel aktivitet. Klager var i forbindelse med de hidtidige arbejdsopgaver hyret i sin egenskab af kunstner.

Nævnet har truffet afgørelse om, at klagers virksomhed ikke er registreringspligtig efter momsloven.

Nævnet har herved lagt til grund, at klagens arbejde med billedprojekter må anses som en kunstnerisk/kulturel aktivitet, de er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 og 7.

TfS 1997, 448

Entreindtægter, som turister betaler i forbindelse med rundvisning i en herregårds museumsstuer, anses som omfattet af momslovens fritagelsesbestemmelse om kulturel aktivitet, uanset om der var mulighed for at købe nogle af de udstillede genstande og møbler.

SKM2008.522.LSR

En restaurant tilbød arrangementer med undervisning i japansk madlavning i private hjem af en aftens varighed.

Landsskatteretten fandt, at den af A ApS udbudte undervisning ikke var skoleundervisning eller faglig undervisning, herunder omskoling omfattet af første og andet led i fritagelsen.

Landsskatteretten vurderede at undervisningen heller ikke kunne anses for omfattet af det tredje led i fritagelsen, idet der herved blev lagt særlig vægt på, at undervisningen ikke er godkendt som tilskudsberettiget under folkeoplysningsloven, samt at udbyderen heraf ikke i øvrigt ses at kunne sammenlignes med en folkeoplysende forening.

SKM2024.18.SR

Spørger drev et besøgscenter, hvor der afholdes rovfugleshows med henblik på at formidle og oplyse om rovfugle og deres natur m.v. Endvidere afholdes shows, hvor man kan møde - og lære om - forskellige krybdyr og insekter.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers aktivitet ud fra dens karakter var omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, som tilsigter at fritage dele af det kulturelle område for moms.

Skatterådet lagde ved vurderingen bl.a. vægt på, at Spørgers aktivitet i form af formidling om dyrenes natur og historie, og oplevelsen af vilde dyr tæt på, samt elementer af underholdning og rekreation, svarer til det man oplever i haver og dyreparker.

SKM2024.240.LSR

Landsskatteretten afviste at besvare et spørgsmål om bindende svar om en tatovørvirksomhedsmomspligt.

Landsskatteretten henviste til, at spørgsmålet, ud fra dets formulering, vedrører, hvorvidt den af virksomheden udøvede aktivitet generelt kunne fritages for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Det stillede spørgsmål vedrørte dermed ikke de momsmæssige virkninger for virksomheden af en eller flere konkrete påtænkte eller gennemførte levering af ydelser mod vederlag, jf. momslovens § 21, stk. 1.

Hertil kom, at spørgsmålet havde en sådan karakter, at det ikke med den fornødne sikkerhed kunne besvares hverken be- eller afkræftende uden, at der blev taget forbehold i forhold til hver enkelt udgående transaktion, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Det skyldtes, at momsen var transaktionsbaseret, hvorfor besvarelsen af det stillede spørgsmål ville afhænge af en konkret vurdering af, om hver enkelt udgående transaktion kunne kvalificeres som "anden kunstnerisk virksomhed eller ej, jf. momslovens § 4, stk. 1 og § 13, stk. 1, nr. 7. Henset hertil afviste Landsskatteretten at realitetsbehandle og besvare det stillede spørgsmål.