Beskrivelse af de faktiske forhold

I 2009 blev det besluttet, at G1 skulle opdeles i fire selvstændige selskaber, bl.a. G2.

I den forbindelse blev der indgået købsaftale af XX november 2010, hvorefter ejendomme med tilknytning til de forskellige selskaber skulle overdrages af H1 til de respektive selskaber, herunder bl.a. delnr. 12 af Y1 (restejendom er benævnt Y2) til G2.

Delnummeret skulle arealoverføres til Y.

Ved berigtigelse af den indgåede købsaftale blev imidlertid tinglyst adkomst på hele Y1 den XX december 2011 og Y1, blev udstykket den XX juli 2012 med samtidig arealoverførsel af del nr. 12 (nu Y3) til Y.

På den baggrund er G2 således tinglyst adkomsthaver på restejendommen, Y2, hvilket ikke er i overensstemmelse med den indgåede overdragelsesaftale.

Y2 skal således tilbageskødes til H1.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at der kan ske tilbageskødning til den tidligere ejer alene ved at betale fast afgift med 1.850 kr., i det købesummen udgør 0 kr.

Såfremt der skal betales afgift ved tilbageskødning til den oprindelige ejer, er det Spørgers opfattelse, at der kan ske godtgørelse af den betalte procentafgift ved tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ved en planlagt tilbageskødning af ejendommen Y2, beliggende Y, fra G2 til G1 til en købesum på kr. 0,00 og med overtagelsesdag den 1. januar 2009, alene skal betales den faste tinglysningsafgift kr. 1.850,00.

Begrundelse

Anmodningen handler om, hvorvidt der skal betales afgift med 0,6 pct. af det afgiftspligtige beløb, når ejerskiftet annulleres og ejendommen tilbageføres til den tidligere ejer og købesummen udgør 0 kr.

Udgangspunktet er at der skal beregnes afgift med 1.850 kr. samt 0,6 pct. af ejerskiftesummen ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4 fremgår:

"Er ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke sket i almindelig fri handel, skal der ved anmeldelse til tinglysning afgives en erklæring herom. I disse tilfælde skal anmelderen angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn svarende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel. Afgiften skal da beregnes på grundlag af den højeste værdi efter stk. 1 eller den i stk. 4, 2. pkt., angivne værdi."

I lovbemærkningerne til Lovforslag nr. 107 af 20. november 2020 fremgår det, at når ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger, som defineret i ejendomsvurderingslovens § 4, ikke sker i almindelig fri handel, vil der være en risiko for, at ejerskiftesummen ikke er udtryk for ejendommens reelle værdi. På den baggrund kan der være en risiko for, at tinglysningsafgiften bliver beregnet på baggrund af en lavere ejerskiftesum end, hvis handlen var sket i almindelig fri handel. Det foreslås derfor at indsætte en værnsregel i § 4, stk. 4.

[...]

Der fremgår endvidere, at: "begrebet "fri handel" er defineret som en handel mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger. De ejerskifter, hvor der er tale om en ikke fri handel, vil blandt andet være ejerskifter, som er sket mellem interesseforbundne parter, der har personlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller andre nære bindinger til hinanden".

[...]

Det foreslås i 2. pkt., at anmelderen i disse tilfælde skal angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn, svarerende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel.

Det vil være den forventelige kontantværdi på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der skal angives.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 5, at:

[...]

 Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommens værdi vurderet ud fra oplysningerne om ejendommen ved anmeldelsen til tinglysning efter principperne i ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften på grundlag af værdien, når denne foreligger.

Efter ejendomsvurderingslovens § 4 forstås ejerboliger i denne lov følgende ejendomme, hvis de for bebyggede ejendommes vedkommende højest indeholder to boligenheder:

1) Ejendomme til helårsbeboelse.

2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.

3) Sommerhuse og andre fritidshuse.

4) Sommerhusejerlejligheder.

5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund.

6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt under nr. 5.

7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m2, og hvor hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under nr. 1.

8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end 2.400 m2, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.

Ifølge det oplyste blev G2 den XX december 2011 tinglyst som adkomsthaver til Y1.

Ligeledes ifølge det oplyste blev en del af Y1 pr den XX juli 2012 udstykket.

Spørger påtænker at tilbageskøde den tilbageværende del (Y2) til G1.

Spørger har oplyst, at det af skødet vil fremgå, at overtagelsesdagen er den 1. januar 2009 og købesummen er 0 kr.

Spørger mener, at der alene skal betales fast afgift med 1.850 kr. ved tinglysning af skødet på Y1, fordi købesummen udgør 0 kr.

Skattestyrelsen finder, at der udover den faste afgift på 1.850 kr. skal betales afgift med 0,6 pct. af den forventelige kontantværdi eller af ejendomsværdien ved tilbageskødning af ejendommen Y2.

Der er herved lagt vægt på, at der er tale om en anden ejendom end ejerbolig, og som ikke er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4. Der er tale om en erhvervsejendom.

Idet der sker opdeling af G1, er der ikke tale om en handel mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger. Ejerskiftet er ikke sket i en almindelig fri handel.

Når der er tale om ejerskifte af anden ejendom end ejerbolig, som ikke er sket i en fri handel, skal der angives den forventelige kontantværdi efter bedste skøn svarende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel.

Det vil være den forventelige kontantværdi på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der skal angives.

Afgiften skal da beregnes på grundlag af den højeste værdi af enten købesummen eller den forventelige kontantværdi i en fri handel, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4.

For god ordens skyld bemærkes det, at Skatteforvaltningen kan foranledige ejendommen vurderet, hvis de er i tvivl om den angivne værdis rigtighed, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 5, 3. pkt.

Den variable afgift vil blive beregnet af den forventelige kontantværdi, som der angives ved tinglysning af skødet eller vurderingen foranlediget af Skatteforvaltningen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at hvis der svares nej til spørgsmål 1, kan der da ske godtgørelse af den variable tinglysningsafgift som er betalt ved tilbageskødning af ejendommen Y2, beliggende Y, fra G2 til G1.

Begrundelse

Anmodningen handler om, hvorvidt der kan ske godtgørelse af den procentafgift, der er betalt ved tilbageskødning til tidligere ejer.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1 kan den afgift som er beregnet som en procentdel og indbetalt ved tinglysning eller registrering, godtgøres af skatteforvaltningen efter anmodning.

Der kan ske godtgørelse, hvis et ejerskifte er aflyst senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1.

Hvis der er tale om fejlagtig identifikation af den faste ejendom, kan der ske godtgørelse, hvis anmodning om godtgørelse indgives, senest 1 måned efter at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5.

Af lovbemærkningerne til Lovforslag nr. 182 af 29. marts 2017 fremgår:

"Der er f.eks. i dag en bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, hvorefter der kan ydes godtgørelse for variabel tinglysningsafgift, når det kan dokumenteres, at et tinglyst eller registreret pant er aflyst, når der ved tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte eller ejendomsforbeholdsbehæftede, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering.

[...]

De foreslåede bestemmelser er forbeholdt de tilfælde, hvor der af den anmeldte tinglysning fremgår forkerte oplysninger om den faste ejendom, som der ønskes tinglyst et ejerskifte på, og hvor disse oplysninger er åbenbart fejlagtige. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der i forbindelse med ejerskiftet er opgivet forkerte matrikulære oplysninger på den faste ejendom, som der ønskes tinglyst et ejerskifte på.

Et eksempel kan være, at der ved en fejl er tastet et andet matrikelnummer i det digitale tinglysningssystem end det, der fremgår af købsaftalen. Denne type fejl vil f.eks. kunne forekomme, hvis sælgeren af ejendommen har udstykket i flere parceller, hvor matrikelnumrene er næsten ens". 

I 2009 blev det besluttet, at G1 skulle opdeles i fire selskaber, herunder G2.

Som følge heraf blev der indgået en købsaftale, hvor ejendomme med tilknytning til de 4 selskaber skulle overdrages af H1 til de respektive selskaber.

Af købsaftalen fremgik, at delnr. 12 af Y1 skulle overdrages til G2.

Den XX december 2011 blev der tinglyst et skøde, hvor G1 overdrog Y1 til G2.

Den XX juli 2012 blev Y1 udstykket, herunder til delnr.12, som blev arealoverført til Y.

G2 er herefter både tinglyst adkomsthaver til delnr. 12 af Y1 og til restejendommen, Y2.

Spørger ønsker, at Y2 skal tilbageskødes til G1, så G2 alene er adkomsthaver til delnr. 12 af Y1.

Spørger oplyser, at det af skødet vil fremgå, at overtagelsesdagen er den 1. januar 2009 og købesummen er 0 kr.

Spørger mener, at der kan ske godtgørelse af den afgift som er beregnet i procent, da der er tale om fejlagtig identifikation af den faste ejendom.

Skattestyrelsen finder, at der ikke kan ske godtgørelse på grund af aflyst ejerskifte, som ikke er sket senest 9 måneder efter overtagelsesdagen, med henvisning til kravet herom i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1.

Der er herved lagt vægt på, at overtagelsesdagen i skødet vil være den 1. januar 2009. For at opfylde betingelsen om, at ejerskiftet skal være aflyst senest 9 måneder efter overtagelsesdagen, skulle tilbageskødningen være sket senest 1. oktober 2009. Tilbageskødningen er endnu ikke sket, og betingelsen er derfor ikke opfyldt.

Skattestyrelsen finder også, at der ikke kan ske godtgørelse på grund af fejlagtig identifikation af den faste ejendom.

Der er herved lagt vægt på, at de forkerte oplysninger skal være åbenbart fejlagtige. Et eksempel herpå kan være, hvis ejendommen er udstykket og matrikelnumrene er næsten ens, som det fremgår af lovbemærkningerne til Lovforslag nr. 182 af 29. marts 2017.

G2 skulle rettelig være adkomsthaver til delnr. 12.

Ejerskiftet af hele Y1 skete den XX december 2011.

Opdeling af hele Y1, herunder til delnr. 12 skete efterfølgende den XX juli 2012.

Det har således ikke været muligt at tage fejl af ejendommen, da del nr. 12 af Y1 ikke eksisterende på tidspunktet for ejerskiftet.

Det har derfor på tidspunktet for tinglysning af skødet den XX december 2011 alene været muligt at ejerskifte hele Y1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Tinglysningsafgiftsloven:

§ 1

Der betales en afgift til statskassen efter reglerne i denne lov for:

1)      Tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom, jf. §§ 4 og 10

[...]

§ 4

For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.850 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.

[...]

Stk. 4. Er ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke sket i almindelig fri handel, skal der ved anmeldelse til tinglysning afgives en erklæring herom. I disse tilfælde skal anmelderen angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn svarende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel. Afgiften skal da beregnes på grundlag af den højeste værdi efter stk. 1 eller den i stk. 4, 2. pkt., angivne værdi.

Stk. 5.  Angives værdien ikke, eller afgives de foreskrevne erklæringer efter stk. 2 eller 4 ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien efter stk. 1-4, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommens værdi vurderet ud fra oplysningerne om ejendommen ved anmeldelsen til tinglysning efter principperne i ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften på grundlag af værdien, når denne foreligger.

Stk. 5. 

Angives værdien ikke, eller afgives de foreskrevne erklæringer efter stk. 2 eller 4 ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien efter stk. 1-4, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning til told- og skatteforvaltningen51 til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.

[...]

Ejendomsvurderingsloven

§ 4

Ved ejerboliger forstås i denne lov følgende ejendomme, hvis de for bebyggede ejendommes vedkommende højest indeholder to boligenheder:

1) Ejendomme til helårsbeboelse.

2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.

3) Sommerhuse og andre fritidshuse.

4) Sommerhusejerlejligheder.

5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund.

6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt under nr. 5.

7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m2, og hvor hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under nr. 1.

8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end 2.400 m2, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.

Forarbejder

Lovforslag nr. 107 af 20. november 2020

"[...]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

[...]

Til nr. 1

"[...]

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4 med virkning fra og med den 1. januar 2021.

Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf skulle udgøre 1.750 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.

Afgiften vil efter det foreslåede som udgangspunkt skulle bestå af en fast afgift på 1.750 kr. og en variabel afgift 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Efter tinglysningsafgiftslovens § 3 medregnes det samlede kontante vederlag til ejerskiftesummen.

[...]

Når ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger, som defineret i ejendomsvurderingslovens § 4, ikke sker i almindelig fri handel, vil der være en risiko for, at ejerskiftesummen ikke er udtryk for ejendommens reelle værdi. På den baggrund kan der være en risiko for, at tinglysningsafgiften bliver beregnet på baggrund af en lavere ejerskiftesum, end hvis handlen var sket i almindelig fri handel. Det foreslås derfor at indsætte en værnsregel i § 4, stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at der ved anmeldelsen til tinglysning af ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, som ikke er sket i almindelig fri handel, vil skulle afgives erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel.

Begrebet fri handel vil skulle forstås i overensstemmelse med ejendomsvurderingslovens § 55, stk. 2, hvor begrebet er defineret som en handel mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger. De ejerskifter, der således vil være omfattet af bestemmelsen, vil blandt andet være ejerskifter, som er sket mellem interesseforbundne parter, der har personlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller andre nære bindinger til hinanden. Det vil f.eks. kunne være ejerskifte mellem to koncernforbundne selskaber, eller mellem et selskab og personer, der f.eks. gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det pågældende selskab, eller hvor ejerskiftet er foregået mellem selskabet og dets ejere, ledelse eller storaktionærer, samt ejerskifte mellem familiemedlemmer - herunder ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående.

Det foreslås i 2. pkt., at anmelderen i disse tilfælde skal angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn, svarerende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel.

Det vil være den forventelige kontantværdi på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der skal angives. Ved beregningen af den forventelige kontantværdi vil der skulle tages udgangspunkt i de samme hensyn for den forventelige kontantværdi i fri handel som fastsat efter principperne i ejendomsvurderingslovens § 15, herunder ejendommens alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika.

Det foreslås i 3. pkt., at afgiften vil skulle beregnes på grundlag af den højeste værdi af enten ejerskiftesummen efter stk. 1 eller den angivne værdi for ejendommen efter stk. 4, 2. pkt.

[...]

Praksis

Den juridiske vejledning 2024-2

E.B.3.1.2.2 Afgiftsgrundlaget

Bemærk

TAL § 4 er nyaffattet og ændret fra 1. januar 2021, se lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 6. Ændringen medfører bl.a. at procentafgiften ved tinglysning af overdragelse af fast ejendom som hovedregel altid beregnes af ejerskiftesummen, og ikke af ejendomsværdien. Det gælder også ved overdragelse af erhvervsejendomme. Se nærmere nedenfor.

Vurderingsstyrelsen har i 2023 udsendt foreløbige vurderinger. Disse foreløbige vurderinger skal ikke anvendes i forbindelse med 80 % grænsen i forbindelse med TAL § 4.

[...]

Erhvervsejendomme m.v.

Værdierklæring kræves for ejerskifte af andre ejendomme, der ikke er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, (erhvervsejendomme mv.) som ikke sker i fri handel. Se TAL § 4, stk. 4.

[...]

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Tinglysningsafgiftsloven:

 

§ 23

Afgift, som er indbetalt ved tinglysning eller registrering, godtgøres af told- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når følgende dokumenteres:

1) Et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede, eller et registreret ejerforhold angående luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter registreringen.

[...]

5) Et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst, som følge af at der ved tinglysningen af ejerskiftet er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom. Anmodning om godtgørelse skal indgives, senest 1 måned efter at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning.

[...]

Forarbejder

Lovforslag nr. 182 af 29. marts 2017

"[...]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

[...]

Til nr. 2

Tinglysningsafgiftslovens §§ 22-24 giver i en række tilfælde adgang til godtgørelse af den variable del af en tidligere indbetalt tinglysningsafgift. De tilfælde, hvor der kan ske tilbagebetaling af den variable tinglysningsafgift, er oplistet udtømmende i tinglysningsafgiftsloven.

[...]

Med bestemmelsen i nr. 5, 1. pkt., foreslås det, at der kan ydes godtgørelse af den allerede betalte variable del af tinglysningsafgiften i de tilfælde, hvor der er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom, hvorpå der er tinglyst et ejerskifte.

[...]

De foreslåede bestemmelser er forbeholdt de tilfælde, hvor der af den anmeldte tinglysning fremgår forkerte oplysninger om den faste ejendom, som der ønskes tinglyst et ejerskifte på, og hvor disse oplysninger er åbenbart fejlagtige. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der i forbindelse med ejerskiftet er opgivet forkerte matrikulære oplysninger på den faste ejendom, som der ønskes tinglyst et ejerskifte på.

Et eksempel kan være, at der ved en fejl er tastet et andet matrikelnummer i det digitale tinglysningssystem end det, der fremgår af købsaftalen. Denne type fejl vil f.eks. kunne forekomme, hvis sælgeren af ejendommen har udstykket i flere parceller, hvor matrikelnumrene er næsten ens. Det skal bemærkes i den forbindelse, at begrebet »åbenbart fejlagtigt« skal forestås på samme måde, som efter gældende regel i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Praksis

Den juridiske vejledning 2024-2

E.B.2.9.1.1 Tilbagebetaling af afgiften ved aflyst ejerskifte af fast ejendom

[...]

Ved lov nr. 474 af 17. maj 2017 er der indsat en udvidet mulighed for at få afgiften vedrørende ejerskifte tilbagebetalt. Ændringen omfatter to situationer:

Hvor der fejlagtigt er tinglyst ejerskifte af en forkert fast ejendom, og tilbageskødning er nødvendig for at rette fejlen.

Hvor en tinglysning er nødvendig for at rette en fejlagtig identifikation af den tinglyste ejendom i tingbogen. I sidstnævnte situation sker der ikke tilbageskødning til den oprindelige ejer.

[...]

Åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom - tilbageskødning og ny tinglysning:

Det kan forekomme, at der ved tinglysning af et ejerskifte er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom, og tinglysningen af ejerskiftet dermed er sket ved en fejl. I disse tilfælde kan den variable afgift af denne tinglysning tilbagebetales, hvis fejlen efterfølgende er rettet ved, at der er foretaget ny tinglysning for at berigtige fejlen. Se TAL § 23, stk. 1, nr. 5.

Anmodning om tilbagebetaling skal indgives senest 1 måned efter, at fejlen er berigtiget ved fornyet tinglysning.

Begæring om aflysning af betinget skøde anses i denne sammenhæng også som fornyet tinglysning.

Fejlagtig identifikation omfatter tilfælde, hvor der ved tinglysningen er anvendt åbenbart forkerte oplysninger, fx forkerte matrikulære oplysninger eller åbenlyse tastefejl ved tinglysningen i det digitale tinglysningssystem eTl.

Hvis der er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom, hvorpå der er tinglyst et ejerskifte, gælder der ikke en 9-måneders frist som i § 23, stk. 1, nr. 1, der er omtalt ovenfor. Se § 23, stk. 1, nr. 5. Afgiften kan i denne situation derfor tilbagebetales, uanset om ejendommen er overtaget for mere end 9 måneder siden. I stedet gælder der en frist på 1 måned for anmodning om tilbagebetaling, regnet fra tidspunktet, hvor den fejlagtige tinglysning er berigtiget ved ny tinglysning.

Fejlen skal søges kvalificeret ved objektive forhold om ejerskiftet, f.eks. ved at sammenholde oplysninger, som er indtastet ved tinglysningen på ejendommen, med de oplysninger som i øvrigt fremgår af f.eks. en købsaftale, slutseddel eller lignende dokumenter for overdragelsen af den pågældende faste ejendom.

[...]