Skattestyrelsen har fundet, at den ansatte Person1 skal beskattes af værdi af fri bil for indkomståret 2020, idet betingelserne for at opnå skattefrihed ved indgåelse af en splitleasingaftale mellem selskabet og Person1 ikke anses at være opfyldt.
Landsskatteretten afviser klagen.
Faktiske oplysninger
Skattestyrelsens afgørelse af 26. januar 2023 behandler i alt seks punkter vedrørende selskabet H1 ApS (herefter selskabet). Det fremgår af afgørelsen, at følgende punkter er behandlet i afgørelsen:
- Punkt 1. Godkendt fremmede assistance.
- Punkt 2. Ændring af den skattepligtige indkomst vedrørende fremmede assistance.
- Punkt 3. Ændring af den skattepligtige indkomst vedrørende moms af privat andel af telefoni.
- Punkt 3.1. Ændring af den skattepligtige indkomst vedrørende køb af TV-pakker ved udbyder.
- Punkt 4. Ændring af den skattepligtige indkomst vedrørende omstruktureringsomkostninger.
- Punkt 5. Ændring af den skattepligtige indkomst vedrørende værdi af fri bil, vedrørende en [luksusbil] som anses for yderligere løn for brugeren.
- Punkt 6. Ændring af den skattepligtige indkomst vedrørende splitleasing af en Porsche […], som anses som fri bil og beskattes som yderligere løn for brugeren Person1.
Det er alene punkt 6 i Skattestyrelsens afgørelse som er påklaget og behandlet i nærværende klagesag.
Selskabet H1 ApS er stiftet i 20XX (herefter benævnt selskabet). Selskabet er ejet af H2 ApS med 50 %, som igen er 100 % ejet af Person2. De resterende 50 % er ejet af H3 ApS, der igen er ejet i fællesskab af familiemedlemmer. Selskabet er beliggende på Adresse Y1, By Y1.
Selskabets aktiviteter består i at udøve konsulentvirksomhed, administration og udvikling af faste ejendomme samt hermed beslægtet virksomhed. Selskabets overordnede aktiviteter består således i projektvirksomhed vedrørende ejendomme.
Selskabet ejer H4 ApS med 66,67%. H4 ApS er et holdingselskab i en byggekoncern. H4 ApS ejer en række underliggende selskaber og det var i de underliggende selskaber, som projekterne blev gennemført. Dette er ikke tilfælde længere, da nye projekter etableres i nye selvstændige byggekoncerner.
I dag foregår aktiviteterne ved, at der oprettes en nye byggekoncern, når der identificeres et nyt byggeprojekt. Ejerskab kan variere for hvert byggeprojekt, men ingen af byggekoncerner indgår i Selskabet. Al administration er dog samlet i selskabet, således at den aktivitet som foregår i selskabet, har karakter af konsulentaktiviteter.
Selskabet og den ansatte Person1 indgik den 29. november 2019 en splitleasingaftale med G1 ApS for perioden fra den 13. januar 2020 til den 12. januar 2021 vedrørende en Porsche […] med registreringsnummer […]. Skattestyrelsen har ikke foretaget ændring for indkomståret 2021. Det fremgår af leasingaftalen, at fordelingen af erhvervsmæssig og privatkørsel er 80/20.
Der er fremlagt to selvstændige splitleasingkontrakter, som er indgået mellem henholdsvis selskabet og G1 ApS, samt Person1 og G1 ApS.
Bilen er indregistreret første gang den 4. oktober 2016. Bilens nyvognspris er opgivet til 1.303.000 kr. på Motorregistreret den 9. januar 2020. Beskatningsgrundlag for auto pr. 9. januar 2020 er oplyst til at udgøre 750.000 kr. ifølge leasingselskabet. Den halvårlige ejerafgift udgør 3.440 kr.
Der er fremlagt kilometerregnskab i form af den officielle kørebog fra leasingselskabet over erhvervsmæssig og privat kørsel for indkomståret 2020. Der fremgår følgende af kørebogen:
- Dato og klokkeslæt for kørslens start og stop.
- Antal kørte kilometer.
- Angivelse af om kørslen er privat eller erhverv.
- Start- og slutdestination
Det fremgår af klagen, at Person1 som led i sin ansættelse med selskabet er forpligtiget til at udføre arbejde for andre koncernselskaber. Dette er en følge af, at selskabet har en aftale med øvrige selskaber om at udføre arbejde for disse selskaber. Ved udførelse af arbejde for andre koncernselskaber, afregner selskabet management-fee for de arbejdsydelser, som Person1 har leveret. Endvidere afregnes der også for den kørsel, som selskabet udfører for andre koncernselskaber i henhold til splitleasingaftalen.
Skatteankestyrelsen har den 15. november 2023 anmodet om yderlige materiale, i form af kopi af fakturaer/dokumentation for betalinger, som vedrører Person1s arbejde og kørsel i relation til andre selskaber, som er sket på vegne af H1 ApS.
Der er ikke fremlagt yderlige materiale.
Person1 har på mødet med Skatteankestyrelsen den 11. december 2023 oplyst, at han deltog i byggemøde en gang om måneden, på de igangværende projekter. Endvidere oplyste han, at kørslen blev foretaget med henblik på at se på grunde, som kunne indgå i selskabets projekter.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har fundet, at den ansatte Person1 skal beskattes af værdi af fri bil for indkomståret 2020, idet betingelserne for at opnå skattefrihed ved indgåelse af en splitleasingaftale mellem selskabet og Person1 ikke anses at være opfyldt.
Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:
"(…)
6. Splitleasing og fri bil
6.1. De faktiske forhold
Selskabet har splitleaset en Porsche […] med reg.nr. […]. Er i tilgang 09.01.2020 og afgang 08.01.2021 (1.regist. 04.10.2016). Bruger er Person1 Beskatningsgrundlag for auto pr. 09.01.2020 er oplyst at udgøre 750.000 kr. ifølge leasingselskabet. Den halvårlige ejerafgift udgør 3.440 kr.
Leasingaftalen er for perioden 13.01.2020 - 12.01.2021. Denne oplyser erhvervsmæssig kørsel 80% og privat kørsel 20%.
Revisor oplyser i svarmail af 22. februar 2022: Der vedlægges 12 filer (bilag 9 til 20). Hvert bilag repræsenterer en måned. Navngivet som år + måned - "2001" er år 2020 måned 1 osv. Følgende fremsendes for hver måned:
• Kopi af den officielle kørebog fra leasingselskabet, som er godkendt. Denne kørebog er opdelt på ERHVERV og PRIVAT, og det er denne kørebog, som anvendes ved opsplitningen imellem privat betaling og firmabetaling. Denne kørebog benævnes [Person1]-OFFICIEL. De første fire måneders regnskab har ét udseende, hvorefter der skete en opgradering af app-en, så de sidste otte måneder har et andet udseende. For de første fire måneders regnskab, som er svært læselige, har bruger til højre på arket "oversat" brødteksten for anvendelsen til et forståeligt sprog.
• Kopi af den manuelt førte kørebog, som føres parallelt med den officielle kørebog. Bruger fører denne kørebog via en app, og den føres for at dokumentere, hvad erhvervskørslen er anvendt til. - Denne kørebog benævnes [Person1]-APP.
· Skattestyrelsen har stikprøvevist spurgt ind til diverse kørsler:
[Tabel udeladt]
Bemærk:
| 1. | "Tilsyn" | Den tekniske betegnelse for en faglig besigtigelse af byggearbejder under udførelse. |
| 2. | "Syn og Skøn" | Den tekniske betegnelse for en uvildig fagpersons vurdering af påståede mangler ved et udført byggeri. En del af en eventuel retlig sag. |
| 3. | "Besigtigelse" | I forbindelse med undersøgelse af nye projektmuligheder undersøges diverse forhold i og omkring den potentielle byggegrund. Mange gange kan vi nøjes med at køre forbi de pågældende grunde/ejendomme, besigtige disse udefra, og køre en del rundt i området for at danne os et indtryk af nabolaget. Ofte foregår disse besigtigelser også i weekender. - Til orientering besigtiges måske 50 projektmuligheder på denne måde, heraf undersøges måske 20 muligheder nærmere med økonomiske beregninger og diverse juridiske og planmæssige forhold, og måske er vi heldige at ende op med 1 - 3 af de undersøgte muligheder som aktuelle opgaver |
Revisor oplyser i svarmail af 11. marts 2022: For god ordens skyld skal oplyses at ikke alle projekter nævnt i kommentarerne ligger i dette selskab. En del projekter forgår/foregik i datterselskaber o.lign.
På baggrund af fakturaerne, er følgende opgjort:
| Bilag | Periode | Erhverv pct.
ifølge faktura | Erhvervs faktura
inkl. moms | Privat faktura
(residual procent) | Samlet
faktura-
beløb |
| 1917 | Januar | 90,25% | 4.435 | 479 | 4.914 |
| 04/2014 | Februar | 99,59% | 9.598 | 40 | 9.638 |
| 05/2025 | | | | | |
| 06/2048 | | | | | |
| 2025 | Marts | 88,22% | 9.145 | 1.221 | 10.366 |
| 2715 | April | 80,00% | 8.635 | 2.159 | 10.794 |
| 07/2066 | Maj | 82,79% | 7.007 | 1.457 | 8.464 |
| 08/2138 | Juni | 84,19% | 7.125 | 1.338 | 8.463 |
| 09/2165 | Juli | 65,17% | 5.515 | 2.947 | 8.462 |
| 10/2203 | August | 93,95% | 7.951 | 512 | 8.463 |
| 11/2226 | September | 93,75% | 7.934 | 529 | 8.463 |
| 12/2321 | Oktober | 98,64% | 8.348 | 115 | 8.463 |
| 13/2357 | November | 90,50% | 7.659 | 804 | 8.463 |
| 2412 | December | 92,79% | 7.853 | 610 | 8.463 |
| Samlet | | 86.770 | 11.732 | 98.502 |
(…)
6.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Selskabet har angivet kørsel for projekter i datterselskaber og lignende, som værende erhvervsmæssig kørsel.
Krav til kørselsregnskab
Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige kørsel som den private kørsel. Kørselsregnskabet skal indeholde:
· Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens slutning
· Datoen for kørslen
· Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. For den erhvervsmæssige kørsel skal der være angivet bestemmelsessted og lignende notater, der kan sandsynliggøre/dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.
Kørsel foretaget på vegne af datterselskaber, betragtes ikke som erhvervsmæssig kørsel.
På baggrund heraf, vil splitleasingaftalen være at tilsidesætte og der vil derfor skulle opgøres værdi af fri bil til beskatning hos Person1. Værdien er opgjort til 163.588 kr., se nedenstående opgørelse.
Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, skt. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil, udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20 % af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler der er anskaffet af arbejdsgiveren højest 3 år efter første indregistrering opgøres bilens værdi opgøres til 75 % af nyvognsprisen, når bilen er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.
Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.
Reglerne i ligningslovens § 16 stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af den ansatte for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing.
Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den juridiske vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå beskatning efter hovedreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis.
Ligningsrådet har i SKM2001.255.LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er tilstrækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte jf. SKM2019.244.SKTST. Årsagen til, at der skal udarbejdes kørselsregnskab er, arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at der ikke er afholdt udgifter til privat kørsel. Derfor skal der i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse løbende udarbejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kontrol.
Bilens værdi
| 300.000 | * 25% | 75.000 |
| 450.000 | * 20% | 90.000 |
| 750.000 | | 165.000 |
| Helårlig ejerafgift 6.880 kr. | * 150% | 10.320 |
| Årlig værdi af fri bil | | 175.320 |
| Kapitalejers egenbetaling | | -11.732 |
| Fri bil til beskatning hos kapitalejer | | 163.588 |
Beløbet påvirker ikke selskabets indkomst, men skal medregnes hos kapitalejer.
Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1 og § 4 a stk. 2, 2. punktum.
Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2
Det er skattestyrelsens opfattelse, at der ved revisors indsigelse af 13. juni 2022 samt efterfølgende møde den 15. november 2022 ikke er fremkommet nye oplysninger, der ændrer skattestyrelsens opfattelse af, at kørsel foretaget på vegne af datterselskaber, betragtes som ikke-erhvervsmæssig kørsel. (…)"
Skattestyrelsen har den 3. marts 2024 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:
"(…)
Skattestyrelsens vurdering
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling.
Faktiske forhold
Person1 var ansat i selskabet med udførelse af konsulentopgaver. Selskabet havde indgået en splitleasingaftale vedr. en Porsche […], som Person1 benyttede. Selskabet havde angivet kørsel for projekter i datterselskabet og lignende, som værende erhvervsmæssig kørsel.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse dateret 26. januar 2023 ændret selskabet skattepligtige indkomst med 0 kr. for indkomståret 2020 ift. Person1 er beskattet af værdien af fri bil.
Formelt
Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal anerkende indgået leasingaftale som en splitleasingaftale og at alle skattemæssige kriterier for at anse det som en splitleasingaftale er opfyldt.
Med henvisning til vores udtalelse dateret 3. marts i sammenholdt sag med sagsnr. 23-0074836, hvori Skattestyrelsen er enig i, at Skattestyrelsens afgørelse for Person1 er ugyldig, afvises klagen for selskabet således.
Ugyldigheden medfører, at der ikke forligger skattemæssige konsekvenser for Person1 og ej heller for selskabet i det påklagede indkomstår. Dog uanset skattemæssig konsekvens for Person1, er der i Skattestyrelsens afgørelse for selskabet anført, at beskatningen af værdien af fri bil ikke påvirker selskabets indkomst.
Ingen ændringer i selskabets skattepligtige indkomst medfører, at der ikke foreligger et skattemæssigt forhold for selskabet at påklage.
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at selskabets klage afvises.(…)"
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at splitleasingaftalen som er indgået mellem selskabet og Person1 skal godkendes, og at Person1 ikke skal beskattes af værdi af fri bil for indkomståret 2020.
Til støtte for påstanden har selskabets repræsentant anført følgende:
"(…)
På vegne af H1 ApS, CVR-nr. […] skal vi hermed klage over Skattestyrelsens afgørelse af 26. januar 2023 for indkomståret 2020.
Der klages over følgende punkt:
At Skattestyrelsen ikke skattemæssigt har godkendt splitleasingordning indgået mellem H1 ApS og den ansatte Person1 på den ene side og uafhængigt leasingselskab på den anden side.
Skattestyrelsens vurdering har ikke ført til ændring af selskabets ansættelse, men Skattestyrelsen har medtaget deres bemærkninger og vurderinger i afgørelsen for selskabet, hvilket er baggrunden for, at der klages over afgørelsen på dette punkt.
Vi skal i den henseende bemærke, at såfremt Skattestyrelsen måtte ændre Person1s personlige skatteansættelse i forlængelse af Skattestyrelsens vurdering i denne sag, vil vi også indgive en klage på vegne af Person1, og i så fald vil nærværende klage blive uddybet med eventuel yderligere argumentation i den forbindelse. Vi henstiller i øvrigt i så fald til, at Skatteankestyrelsen behandler klagerne samlet.
PÅSTAND
Det er vores påstand, at skattemyndighederne skal anerkende, at de indgåede leasingaftaler mellem H1 ApS som den ene leasingtager medarbejder Person1 som den anden leasingtager på den ene side og uafhængigt leasingselskab som leasinggiver på den anden side, er indgået som en samlet splitleasingaftale, og at alle skattemæssige kriterier for at anse det som en splitleasingaftale er opfyldt.
SAGENS FAKTISKE FORHOLD
Om selskabet H1 ApS
Selskabet H1 ApS er ejet af H2 ApS med 50%, som igen er 100% ejet af Person2. De resterende 50% er ejet af H3 ApS, der igen er ejet i fællesskab af familiemedlemmer.
Selskabets aktiviteter består i at udøve konsulentvirksomhed, administration og udvikling af faste ejendomme samt hermed beslægtet virksomhed. Selskabets overordnede aktiviteter består således i projektvirksomhed vedrørende ejendomme.
Projektforløbet for sådanne ejendomme kan opsummeres således:
· Der identificeres en egnet grund eller ejendom
· Der foretages projektspecifikke undersøgelse for opnåelse af nødvendig kommunal plantilladelse til gennemførsel af det påtænkte projektbyggeri
· Hvis plantilladelse opnås, erhverves ejendommen, eller erhvervelsen sker betinget af plantilladelse
· Byggeriet igangsættes og gennemføres
· Projektet/ejendommen afleveres
I denne komplicerede og ofte langstrakte proces, er der mange forhold, der kan bevirke, at projektet alligevel ikke kan gennemføres. Det kan være, at kommunen alligevel ikke vil give de nødvendige plantilladelser, markedet kan være skiftet, eller der kan være forskellige byggeudfordringer i det konkrete projekt, blot for at nævne nogle få udfordringer.
H1 ApS ejer selskabet H5 ApS. Der er tale om et mellemholdingselskab, hvis primære aktivitet er at eje aktier.
H5 ApS ejer selskabet H4 ApS med 66,67%. Selskabet er et holdingselskab i en byggekoncern.
I byggekoncernen ejer H4 ApS en række underliggende selskaber for nuværende H6 ApS, H7 ApS, H8 ApS og H9 ApS. Det var tidligere i disse underliggende selskaber, at projekterne gennemførtes. Dette er ikke længere tilfældet, idet nye projekter etableres i nye selvstændige byggekoncerner.
I dag foregår aktiviteterne ved, at når et nyt byggeprojekt identificeres oprettes der en egentlig ny koncern med underliggende byggeselskaber. Ejerskabet på toppen kan variere, men i ingen tilfælde er der tale om selskaber, der indgår i H1-koncernen. Der er tale om selvstændigt etablerede koncerner. Al administration mv. er dog samlet i H1, således at den aktivitet, der reelt foregår i H1 har karakter af konsulentaktiviteter.
Det er helt normalt måde i branchen at etablere sig på, da investorerne i branchen kræver disse strukturer.
Om Person1
Person1 er ansat i selskabet H1 ApS. Han er uddannet ingeniør, og har i en lang årrække beskæftiget sig med ejendomsudvikling. Hans funktion i selskabet er at styre set-up’et på projekterne i form af projektudvikling, projekthåndtering, økonomien i projekterne og løbende tilsyn med projekterne.
Person1 er ifølge sin ansættelse med H1 ApS forpligtet til at udføre arbejde for disse beskrevne selskaber, der som nævnt ikke er koncernforbundne.
De indgåede leasingaftaler
Der er indgået splitleasingaftaler med et uafhængigt leasingselskab. Den ene leasingaftale er indgået med H1 ApS som part. Selskabet har leaset bilen i forbindelse med den erhvervsmæssige anvendelse af køretøjet. Den anden leasingaftale er indgået med Person1 som ansat i selskabet som part. Han har leaset bilen i forbindelse med den private anvendelse af bilen.
Leasingaftalerne er indgået for perioden 13. januar 2020 - 12. januar 2021. Der ses kun for denne periode, idet Skattestyrelsen udelukkende har behandlet indkomståret 2020.
Leasingaftalerne omhandler en bil af typen Porsche […], indregistreret første gang den 4. oktober 2016.
Selskabet har ikke beregnet fri bil af den private anvendelse, idet det er selskabets opfattelse, at splitleasingaftalerne samlet opfylder den skattemæssige praksis herfor.
Skattestyrelsen har derimod vurderet, at splitleasingaftalerne ikke opfylder betingelserne her- for, og har derfor beskattet Person1 af værdi af fri bil. Skattestyrelsen har i den forbindelse påstået, at kørsel for koncernforbundne selskaber ikke er erhvervsmæssig kørsel set fra selskabets side.
LOVGRUNDLAG OG PRAKSIS
Reglerne om splitleasing er ulovfæstet og hviler på en afgørelse tilbage fra 2001 fra Ligningsrådet, jf. SKM2001.255.LR. I afgørelsen godkendte Ligningsrådet en splitleasingordning (også benævnt deleleasing), hvis følgende betingelser alle var opfyldt:
· At der skulle indgås separate skriftlige aftaler med leasingselskabet
· At de samlede ydelser skulle fordeles forholdsmæssigt på hver part ud fra faktisk kørte kilometer
· At leasingydelsen fra hver part skulle betales direkte til leasingselskabet
· At hver af parterne udelukkende hæftede for andre forpligtelser
· At der løbende blev ført et detaljeret kørselsregnskab til brug for fordelingen
Hvis alle ovenstående betingelser var opfyldt, kunne splitleasingordningen godkendes med den virkning, at den ansatte ansås at have betalt sin egen andel af bilens omkostninger og derfor ikke skulle beskattes af fri bil.
I en del år var der ikke særlig meget fokus på afgørelsen og mulighederne for at etablere en splitleasingordning, indtil der igen blev rettet fokus herpå i en afgørelse fra 2010 og en række efterfølgende afgørelser.
I afgørelsen SKM2010.147.SR blev der stillet en række spørgsmål på en konkret splitleasingordning. Skatterådet godkendte ordningen og svarede blandt andet på følgende spørgsmål:
"Kan Skatterådet bekræfte, at km, der efter ligningslovens § 9B anses for erhvervsmæssige, skal betales af Spørger (selskabet) ved fordeling af leasingydelsen?"
Skatterådet svarede i den forbindelse:
"Hvis Spørger kun betaler for de kørte km, der anses for erhvervsmæssige efter ligningsloven § 9 B, og medarbejderen betaler for al anden kørsel, stiller Spørger som arbejdsgiver ikke bil til rådighed. Erhvervsmæssig kørsel er i denne forbindelse alene erhvervsmæssig kørsel i forhold til medarbejderens ansættelse hos Spørger." (vores understregning)
Betaler arbejdsgiver for kørte km, der ikke er erhvervsmæssige efter ligningsloven § 9B i forhold til ansættelsesforholdet hos Spørger, vil medarbejderen beskattes af fri bil efter ligningsloven § 16.
Det er arbejdsgiver og arbejdstager, der til enhver tid, via regnskab over den foretagne kørsel, skal kunne dokumentere at arbejdsgiver alene betaler for de erhvervsmæssigt kørte km, jf. det i ligningsvejledningen 2009-2 afsnit A.F.3.4.1 anførte.
SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares bekræftende".
Af ovenstående svar fremgår, at det kun er den kørsel, der foretages i forbindelse med medarbejderens ansættelse hos spørger, der kan betragtes som erhvervsmæssig.
I perioden 2015 - 2019 kom der en række afgørelser, der præciserede forskellige forhold vedrørende splitleasingarrangementer, bl.a. i forhold til afregningsintervaller, førstegangsydelse, for- delingen af udgifterne samt hvem der kunne og skulle betale for konkrete udgifter.
På et tidspunkt blev reglerne forsøgt lovfæstet, idet der blev udarbejdet et udkast til et lovforslag om splitleasing. Dette blev dog opgivet, og i stedet blev den praksis, der havde udviklet sig indtil 2019 samlet op og offentliggjort i et styresignal SKM2019.244.SKTST. Styresignalet blev efterfølgende indarbejdet i sin ordlyd i Juridisk Vejledning.
Følgende fremgår af styresignalet om erhvervsmæssig kørsel:
"Erhvervsmæssig kørsel er kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, og kan kun være kørsel i forhold til medarbejderens ansættelse hos den arbejdsgiver, der har indgået den erhvervsmæssige deleleasingaftale. Det fremgår af SKM2010.147.SR".
Styresignalet henviser således til den tidligere praksis som udtrykt i SKM2010.147.SR.
VORES VURDERING OG BEGRUNDELSE
Skattestyrelsen har ikke godkendt splitleasingaftalen, idet Skattestyrelsen hævder, at:
"Kørsel på vegne af datterselskaber, ikke er erhvervsmæssig kørsel".
Skattestyrelsen har godkendt splitleasingordningen på alle andre parametre, herunder også i f.t. det udarbejdede kørselsregnskab. Det er udelukkende fordi, der indgår "kørsel for datterselskaber" i Skattestyrelsens optik, og at dette er ført som erhvervsmæssig kørsel, at Skattestyrelsen ikke har godkendt splitleasingordningen.
Vi er ikke enige i Skattestyrelsens opfattelse.
Person1 er som tidligere oplyst ansat i selskabet H1 ApS. Det er fra dette selskab, han får sin løn, og det er dette selskab, der har indgået en splitleasingaftale.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at Person1 ikke ejer anparter i selskabet og ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Han er ansat på almindelige funktionærlignende vilkår.
Som led i sin ansættelse med H1 ApS er han forpligtet til at udføre arbejde for andre selskaber. Dette er en følge af, at H1 ApS har en aftale med øvrige selskaber om at udføre visse arbejder for disse selskaber.
H1 ApS har en aftale med øvrige selskaber om, at der foretages afregning for de udførte arbejder i form af management fee samt en allokering af omkostninger, som H1 ApS måtte have haft for at udføre arbejdet. I den forbindelse har H1 ApS blandt andet udgifter til løn til Person1 og bilomkostninger i henhold til den indgåede splitleasingaftale. Der er således ingen forskel på, om H1 ApS udfører arbejde for øvrige selskaber eller i form af helt eksterne kunder. Byggeselskaberne er ligesom andre eksterne selskaber "kunder i butikken" hos H1 ApS. Vi skal igen påpege, at der ikke er koncernforbindelse mellem H1 ApS og byggeselskaberne. Der sker således fakturering for ydelser leveret til byggeselskaberne på lige fod med, hvad der ville være faktureret over for eksterne kunder.
Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen hævder, at der sker kørsel for koncernforbundne selskaber. Den kørsel, som Person1 har foretaget, er sket for H1 ApS, der har faktureret øvrige selskaber for denne ydelse. Kørslen er således foretaget som led i ansættelsesforholdet med H1 ApS, som også er det selskab, der har indgået splitleasingaftalen med leasingselskabet.
Det er endvidere vores opfattelse, at når Skattestyrelsen anvender tolkningen at "kørsel på vegne af datterselskaber, ikke er erhvervsmæssig kørsel", så er det ikke foreneligt hverken med ordlyden i afgørelsen SKM2010.147.SR eller i Styresignalet SKM2019.244.SKTST. Her fremgår det klart, at "erhvervsmæssig kørsel er kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, og kan kun være kørsel i forhold til medarbejderens ansættelse hos den arbejdsgiver, der har indgået den erhvervsmæssige deleleasingaftale. Det fremgår af SKM2010.147.SR".
Der er selvfølgelig forskel på, om man anvender bilen til at udføre arbejde for helt andre virksomheder, hvor bilen ikke er stillet til rådighed som led i dette arbejde. Sondringen kommer fra tidligere afgørelser, hvor man f.eks. som sælger kan have to forskellige og uafhængige ansættelsesforhold, men kun får stillet fri bil til rådighed i det ene ansættelsesforhold. Det er klart, at anvender man så bilen til kørsel også i det andet ansættelsesforhold, så er denne kørsel ikke erhvervsmæssig i relation til det første ansættelsesforhold.
Det er den type kørsel, der er tænkt på både i relation til afgørelsen SKM2010.147.SR og i styresignalet SKM2019.244.SKTST. Der er ikke belæg for at udstrække det til nærværende situation, hvor der ikke tale om to modsatrettede ansættelseskontrakter, men hvor ansættelsen er i ét selskab, og hvor det arbejde, der udføres, udelukkende sker for dette selskab.
Vi er heller ikke enige i Skattestyrelsens tolkning af afgørelsen SKM2022.112.LSR. Skattestyrelsen henviser til resumeet i afgørelsen. Vi skal hertil bemærke, at man ikke kan nøjes med at læse resumeet og tage et tilfældigt udpluk af resumeet, der passer ind i sagsbehandlingen.
Det fremgår af afgørelsen SKM2022.112.LSR, at kørsel for koncernselskaber mv. netop kan godkendes, når der er tale om almindeligt forekommende driftsmæssige opgaver, der udføres for andre koncernselskaber, og der sker en fakturering til det pågældende selskab for denne kørsel. Det fremgår således af ovennævnte afgørelse, at skattemyndighederne netop havde godkendt sådan kørsel for koncernforbundet selskab som værende erhvervsmæssig.
Dette spørgsmål var derfor ikke påklaget videre til Landsskatteretten i sagen, det var derimod spørgsmål 3 og 5, som skatteyder også havde indbragt til bindende besvarelse hos skattemyndighederne.
I relation til Person1s kørsel for H1 ApS, er en stor del af kørsel i relation til driftsmæssige opgaver for selskabet. Denne kørsel vil derfor være omfattet af den godkendte kørsel.
Punkt 3 i sagen omhandlede kørsel i forbindelse med bestyrelsesmøder i datterselskaber eller møder i forbindelse med salg af datterselskaber. Denne kørsel blev i sagen benævnt som "kørsel i relation til selskabets kapitalinteresser i koncernselskaberne". Denne kørsel godkendte Landsskatteretten ikke som erhvervsmæssig kørsel.
Hertil kan vi godt være enige et stykke hen ad vejen, idet der i så fald er tale om arbejde i relation til selskabets aktionærer.
I relation til Person1s kørsel for H1 ApS foretager han ingen kørsel i relation hertil. Han deltager ikke i bestyrelsesmøder, og han deltager ikke i relation til salg mv. af datterselskaber i de andre byggekoncerner.
Punkt 5 i sagen omhandlede kørsel i forbindelse med nye investeringer i selskabet i form af f.eks. køb af en ejendom eller køb af et datterselskab. Denne kørsel godkendte Landsskatteretten som erhvervsmæssig kørsel, så længe investeringen udsprang fra det pågældende selskab.
Dette er vi også enige i. Det kan ikke være afgørende, om man foretager kørsel i relation til påtænkte køb af ejendomme eller påtænkte køb af datterselskaber eller projekter i andre koncerner, hvori der placeres et projekt/ejendom. På samme måde kan det ikke være afgørende, hvorvidt etablering af nye ejendomme sker i selskabet selv, eller sker igennem etablering af datterselskab. Også denne kørsel vil efter vores opfattelse være at anse som erhvervsmæssig kørsel.
KONKLUSION
Henset til ovenstående er det vores opfattelse, at splitleasingordningen skal godkendes, idet den kørsel, der er foretaget af Person1 skal anses som erhvervsmæssig. Der skal henses til:
· At al kørsel er foretaget for selskabet H1 ApS og ikke for datterselskaber
• At Person1 er forpligtet til at udføre dette arbejde i overensstemmelse med hans ansættelseskontrakt
· At han udelukkende får løn fra H1 ApS for at udføre dette arbejde og ikke fra andre selskaber
· At H1 ApS fakturerer andre selskaber for den management fee samt udgifter mv., der udspringer af arbejdet for disse selskaber
· At Skattestyrelsen mistolker såvel afgørelsen SKM2010.147.SR og Styresignalet SKM2019.244.SKTST, når de hævder, at der ikke må foretages kørsel for koncernforbundne selskaber.
· Dette er ikke i overensstemmelse med ordlyden i hverken afgørelsen eller styresignalet, idet det væsentlige er, kørslen er erhvervsmæssig i relation til ansættelsesselskabet
· At Skattestyrelsen mistolker afgørelsen SKM2022.112.LSR, idet der netop i det store hele blev godkendt kørsel for arbejdsgiverselskabet, selv om der var tale om kørsel for andre selskaber i koncernen. Den eneste situation, der ikke blev godkendt, var den situation hvor kørslen skete i f.m. andre selskabers kapitalinteresser, f.eks. i form af deltagelse i bestyrelsesmøder eller ved salg af datterselskaber, hvilket er i aktionærernes interesser og ikke i selskabets interesse. Den type kørsel er der ingen af i nærværende situation.(…)"
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsens afgørelse, pkt. 6 om beskatning af værdi af fri bil for selskabets ansatte Person1, kan anses at være en afgørelse, som kan påklages og behandles af Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Hvis klagen ikke afvises, skal der tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har fundet, at den ansatte Person1 skal beskattes af værdi af fri bil i indkomståret 2020.
Retsgrundlag
Der fremgår følgende af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1:
"(…)
Klage over afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen eller Skatterådet og over afgørelser, som er truffet af andre myndigheder, og som efter anden lovgivning er henlagt til afgørelse i Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, skal indgives til skatteankeforvaltningen, medmindre skatteministeren har bestemt andet efter § 14, stk. 2.(…)"
Der fremgår følgende af skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1:
"(…)
Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:
1) Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn(…)"
Der fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit A.A.2.2:
"(…)
Den forvaltningsretlige definition på en afgørelse er, at en myndighed i et konkret foreliggende tilfælde fastslår i forhold til en borger, hvad der er eller skal være gældende ret. Når der træffes en afgørelse, skal de processuelle regler i henholdsvis forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven iagttages.
Som eksempler på afgørelser kan nævnes ansættelser om skat eller afgifter, herunder årsopgørelser, tilladelser, påbud, straffesanktioner, afgørelser om aktindsigt, afgørelser efter databeskyttelsesloven og gennemførelse af modregning. (…)"
Endvidere har Folketingets Ombudsmand i FOB 2012-12 udtalt følgende om afgørelsesprincippet:
"(…)
Efter forvaltningsloven er det således kendetegnede for en afgørelse, at den fastlægger, hvad der er eller skal være gældende ret i et foreliggende tilfælde. Det indebærer blandt andet, at meddelelser, som ikke endeligt fastlægger retsvirkninger, men som for eksempel udelukkende er vejledende eller foreløbige, i almindelighed ikke kan anses for afgørelse i lovens forstand.(…)"
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger en afgørelse, som kan påklages til eller behandles af Landsskatteretten. Der er lagt vægt på, at Skattestyrelsens afgørelse af den 26. januar 2023, vedrørende punktet om splitleasing og beskatning af værdi af fri bil for selskabets ansatte Person1, ikke har en skattemæssig konsekvens for selskabet i indkomståret 2020. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at beløbet for værdi af fri bil til beskatning for Person1 ikke påvirker selskabets indkomst, og det fremgår ikke, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet at indberette værdien af fri bil til eIndkomst.
Landsskatteretten afviser hermed klagen.