Motorstyrelsen har opkrævet 131.659 kr. i registreringsafgift under henvisning til, at køretøjet er anvendt til privat kørsel i strid med reglerne om afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, jf. § 20, stk. 5. 

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Sagens køretøj er en Fiat DUCATO, stel.nr. […], der er indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn.

Køretøjet blev standset i en toldkontrol ved den danske grænse den 1. august 2022. I køretøjet befandt sig seks personer, som alle var ansatte i selskabet. Føreren af køretøjet, Person1, har ved kontrollen den 1. august 2022 forklaret til Toldstyrelsen, at han og de andre fem passagerer havde været i Polen på ferie. Person1 forklarede yderligere, at de havde fået lov til at køre til Polen i køretøjet af deres chef.

Ved kontrollen af mandskabsvognen blev det konstateret, at der i køretøjets varerum udelukkende befandt sig passagernes private bagage i form af tasker, poser, kufferter, kasser med fødevarer og flasker med vand.

Selskabets repræsentant har anført, at medarbejderne var på vej hjem fra ferie i Polen, men at der er tale om erhvervsmæssig kørsel, idet medarbejderne medbragte køretøjet fra Polen, da køretøjet havde været til reparation i Polen. Selskabets repræsentant har bestridt, at køretøjet har været anvendt til at køre på ferie i Polen. Selskabet har fremlagt to udaterede fakturaer fra reparation af køretøjet i Polen.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at F1-Bank, CVR-nr.: […], er registreret ejer, og selskabet er registreret bruger af køretøjet.

Motorstyrelsens afgørelse
Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at køretøjet blev anvendt til privat personbefordring og har derfor opkrævet 131.659 kr. i registreringsafgift.

Som begrundelse for afgørelsen har Motorstyrelsen anført følgende:

"Vi vurderer, at køretøjet er blevet anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets registrering som afgiftsfri mandskabsvogn.

Vi vurderer, at køretøjet er omfattet af reglerne for personmotorkøretøjer. Køretøjet skulle derfor have været anmeldt til omregistrering, inden det blev taget i brug til privat kørsel. Ved omregistreringen skulle der også have været betalt registreringsafgift.

Vi vurderer endeligt, at I som registrerede bruger af køretøjet hæfter solidarisk for betaling af registreringsafgiften sammen med køretøjets registrerede ejer.

Sagens oplysninger
Føreren af køretøjet, Person1 har ved kontrollen den 1. august 2022 forklaret til Toldstyrelsen, at han og de andre fem passagerer havde været i Polen på ferie.

Person1 forklarede yderligere, at de havde fået lov til at køre til Polen i køretøjet af deres chef.

·         Køretøjets registrerede ejer er F1-Bank, Adresse Y1, By Y1, CVR-nr.: […]
·         Køretøjets registrerede bruger er H1 ApS, Adresse Y2, By Y2, CVR-nr.: […]
·         Køretøjet var på kontroltidspunktet afgiftsfritaget og indregistreret som mandskabsvogn.

Vi kan se på cvr.dk, at I har branchekode 411000 Gennemførelse af byggeprojekter.

Da jeres køretøj blev kontrolleret, kunne det konstateres, at der i køretøjets varerum udelukkende befandt sig passagernes private bagage.

[fotos af kufferter, tasker og poser med tøj, tre kasser med fødevarer og en pakke med vand på flaske]

En mandskabsvogn er fritaget for at betale registreringsafgift, hvis den opfylder visse betingelser. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Et køretøj, som er fritaget for afgift efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1-2, skal afgiftsberigtiges efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt. Det står i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

Afgiften for nye personbiler (bortset fra køretøjer omfattet af registreringsafgiftslovens § 5 og 5a) beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

[…]

Motorstyrelsen kan opkræve registreringsafgiften hos en fører eller bruger af køretøjet, hvis vedkommende ved, at der ikke er blevet betalt den korrekte registreringsafgift.
Det står i registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

[…]"

Motorstyrelsen har den 11. januar 2023 afgivet følgende udtalelse til klagen:

"Repræsentant [navn udeladt] har på vegne af H1 ApS gjort gældende, at køretøjet ikke skal omregistrere til privat personkørsel eller at der skal betales registreringsafgift af køretøjet, da repræsentanten ikke mener køretøjet har været anvendt til privat personbefordring.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen forklaret, at køretøjet skulle til reparation og service i Polen, da dette er billigere. Det fremgår af forklaringen, at en medarbejder ved navn Person2 kørte køretøjet til Polen, men da han havde anden hjemtransport, fik han Person1 til at køre bilen hjem til Danmark.

Derudover bestrider repræsentanten, at medarbejderens forklaring på kontroltidspunktet, da Person1 udelukkende kan tale polsk.

Vi har i den forbindelse henvendt os til medarbejderen fra Toldstyrelsen, som foretog kontrollen. Ifølge Toldstyrelsen foregik samtalen primært på dansk og engelsk med tilføjelse af nogle polske ord som f.eks. "vakacie", som betyder ferie. Derudover blev der også kommunikeret med arme og ben. Toldstyrelsen har yderlig forklaret, at de rejsende kunne gøre sig forståelige, og ud fra den beskrevne kommunikation havde de forklaret, at de havde været på ferie i Polen.

At køretøjet har været anvendt til at køre til Polen på ferie stemmer også overens med de genstande, der befandt sig i køretøjets varerum på kontroltidspunktet. Varerummet var udelukkende fyldt med kufferter, sportstasker og madvarer. Samtidig fandtes der ingen erhvervsmæssige genstande i køretøjet (fotodokumentation vedlagt denne udtalelse).

Motorstyrelsen bestrider derfor, at køretøjet udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Motorstyrelsen lægger først og fremmest vægt på forklaringen kontroltidspunktet. Vi fastholder, at køretøjet er blevet anvendt til privatkørsel desuagtet, at køretøjet samtidig skulle have været til reparation og service i Polen.

Vi henviser til, at køretøjet kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 9.

Vi lægger derfor vægt på, at køretøjet hverken er blevet anvendt til transport til eller fra virksomhedens arbejdsplads, samt at køretøjet ej heller udelukkende er blevet anvendt til transport af materiel, værktøj og materialer, men derimod medarbejdernes private kufferter, sportstasker og madvarer.

Motorstyrelsen finder ikke, at der er kommet nye oplysninger i klagen og henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse og sagsfremstilling af 16. september 2022, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse, argumentation, besvarelse på indsigelse mm. nærmere fremgår.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 131.659 kr. og pligt til omregistrering af køretøj.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 16. september 2022 stadfæstes. "

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal betale registreringsafgift og ikke er forpligtet til at omregistrere køretøjet til privat personkørsel .

Som begrundelse har repræsentanten anført følgende:

"H1 ApS med CVR nr. […] er ejet af Person2, der kommer fra Polen. H1 ApS har leaset den i nærværende sag omhandlede bil. Bilen er en mandskabsbil, og bruges i forbindelse med transport af selskabets medarbejdere i Danmark.

Bilen trængte til reparation og service, samt toning af ruder. Idet udgiften hertil er billigere i Polen kørte Person2 bilen til Polen. Idet Person2 havde anden hjemtransport fra Polen, fik han Person1 til at tage bilen med hjem efter endt reparation. Dokumentation herfor vil blive fremlagt.

Af Motorstyrelsens afgørelse fremgår, at:

"Føreren af køretøjet, Person1 har ved kontrollen den 1. august 2022 forklaret til Toldstyrelsen, at han og de andre fem passagerer havde været i Polen på ferie. Person1 forklarede yderligere, at de havde fået lov til at køre til Polen i køretøjet af deres chef."

Dette bestrides, som følge af ovennævnte - og det kan i øvrigt undre hvordan toldmedarbejderen har fået disse oplysninger fra Person1, medmindre han har afgivet forklaring på polsk, idet Person1 alene taler polsk.

Motorstyrelsen opfordres (1) derfor til at undersøge og oplyse, om Toldstyrelsen har afhørt Person1 på polsk.

Anbringender
Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres gældende, at bilen ikke har været anvendt til privat personbefordring, men er blevet kørt hjem efter reparation i Polen, hvilket må anses som erhvervsmæssig kørsel.

Bilen har således ikke været anvendt til privat personbefordring."

Selskabets repræsentant har den 12. januar 2023 afgivet følgende bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse:

"Vi forstår Motorstyrelsens udtalelse således, at Toldstyrelsen via tegnsprog og fagter fik oplyst, at medarbejderne havde været på ferie, hvilket vi er enige i.

Det bestrides dog, at Motorstyrelsen på baggrund af denne oplysning kan konkludere, at "køretøjet har været anvendt til at køre til Polen på ferie". Når der henses til at det kan dokumenteres, at medarbejderne ikke har kørt bilen til Polen, men alene fragtet bilen hjem efter endt reparation, bedes Motorstyrelsen således redegøre for hvordan de kommer til denne konklusion."

Landsskatterettens afgørelse
Sagen vedrører, om Motorstyrelsen med rette har opkrævet fuld registreringsafgift for mandskabsvognen, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, jf. § 2, stk. 3. Landsskatteretten skal derudover tage stilling til, om selskabet hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Retsgrundlaget
Inden et køretøj tages i brug på færdselslovens område, skal køretøjet registreres i Køretøjsregistret, jf. registreringslovens § 2, stk. 1.

Det er udgangspunktet, at der skal betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1-3.

Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, fremgår følgende:

"Fritaget for afgift er:

9) motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign.)

[…]

Stk. 3.Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt."

Af lovforslaget til lov nr. 1213 af 27. december 1996, om bl.a. udvidet brug af mandskabsvogne fremgår bl.a. (lovforslag nr. L 39 af 31. oktober 1996, FT 1996-97, tillæg A, spalte 1603):

" […] Privat personbefordring vil som hidtil ikke være tilladt, f.eks. vil det ikke være tilladt at bruge disse registreringsafgiftsfri biler til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl vil normalt også være at anse som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses for erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne.

I sådanne tilfælde forudsættes det, at der er en betydelig afstand (en anden by/landsdel) fra den private bopæl til virksomhedens adresse. Endvidere vil en sådan brug af køretøjerne også normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer. […]"

Registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, har følgende ordlyd:

"For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov."

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse
Af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, fremgår blandt andet direkte, at en mandskabsvogn kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed, ligesom det fremgår, at en mandskabsvogn ikke må benyttes til privat personbefordring.

Det fremgår tilsvarende af forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at det ikke er tilladt at anvende en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl, og at kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl også normalt vil være at anse som privat personbefordring. Som udgangspunkt er kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl således privat personbefordring, der ikke er tilladt. Som en undtagelse hertil fremgår det samtidig af forarbejderne, at hvis kørsel mellem arbejdspladserne og de private bopæle skal anses for at være erhvervsmæssig, forudsættes det normalt, at en mandskabsvogn anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne, og at der er en betydelig afstand fra den private bopæl til virksomhedens adresse, samt at der på medarbejderens private bopæl er et mindre lager af materiel og/eller materialer.

Landsskatteretten lægger på baggrund af det oplyste til grund, at de seks omhandlede medarbejdere alle havde været på ferie i Polen og var på vej tilbage til Danmark efter endt ferie i Polen på kontroltidspunktet den 1. august 2022. Endvidere lægges det til grund, at der på kontroltidspunktet udelukkende befandt sig private genstande i mandskabsvognens varerum i form af tasker, poser, kufferter, kasser med fødevarer og vandflasker.

Landsskatteretten bemærker, at det er anvendelsen af mandskabsvogn på kontroltidspunktet, der er afgørende for om betingelserne for afgiftsfrihed, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, fortsat kan anses for opfyldt. Det har således ikke i sig selv afgørende betydning, hvordan mandskabsvognen er transporteret til Polen.

Landsskatteretten finder, at medarbejdernes kørsel efter endt ferie i Polen til Danmark, hvor der udelukkende befandt sig private genstande i mandskabsvognens varerum, er privat personbefordring, der ikke er foretaget i selskabets interesse, og dermed er i strid med betingelserne for afgiftsfrihed, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Det af repræsentanten anførte om, at der ikke er tale om privat personbefordring, da mandskabsvognen har været til reparation i Polen, kan ikke føre til et andet resultat. Der er således tale om, at mandskabsvognen konkret blev anvendt i forbindelse med hjemtransporten af medarbejdere efter endt ferie, og det kan ikke anses for erhvervsmæssig befordring i selskabets interesse hverken efter bestemmelsens ordlyd eller forarbejder.

Da mandskabsvognen er anvendt på færdselslovens område i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse af køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, skal køretøjet i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, afgiftsberigtiges som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 4.

En fører eller bruger hæfter for betaling af registreringsafgiften, hvis den pågældende anvender køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Selskabet stillede mandskabsvognen til rådighed for medarbejdernes hjemtransport efter endt ferie i Polen, og selskabet var dermed vidende om, at medarbejderne anvendte mandskabsvognen til privat kørsel og dermed, at mandskabsvognen blev anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Det forhold, at selskabet måtte være uvidende om betingelserne for anvendelsen af mandskabsvognen, kan ikke ændre herpå.

Landsskatteretten finder derfor, at selskabet hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.
Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.