3.1.1.3 Afdrag på gæld - JF (2015)

Følgende indsætninger på A’s privatkonto i 2015 udgør efter A’s opfattelse tilbagebetaling af et lån ydet til "JF", men der er ingen dokumentation herfor.

9. oktober 2015 = 2.000 kr. med angivelsen (red.tekst.nr.1.fjernet)

10. oktober 2015 = 1.500 kr. med angivelsen (red.tekst.nr.1.fjernet)

Det følger af fast praksis, at forklaringer om stiftelse af lån skal kunne bestyrkes af objektive kendsgerninger. Dette kan f.eks. ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forretning og afvikling af lån, påvisning af relevante pengestrømme eller tilsvarende. Bevisbyrden gælder også ved private lån, herunder familielån, jf. SKM2009.37.HR og UfR 2011.1599 H.

A har ikke løftet bevisbyrden for, at han har ydet et lån til JF, og at disse indsætninger følgelig skulle udgøre tilbagebetaling af lån. Redegørelsen for det hævdede hændelsesforløb (stævningen, side 8-9 og replikken, side 4) udgør ikke objektiv dokumentation for det hævdede lån.

3.1.1.4 JH (2015)

Følgende indsætning på A’s privatkonto i 2015 udgør efter A’s opfattelse tilbagebetaling af et lån ydet til JH:

13. oktober 2015 = 1.500 kr. med angivelsen Ovf. KBN

Der henvises til det anførte ovenfor under pkt. 3.1.1.3 vedrørende beviskravene i forbindelse med stiftelse af lån.

A har fremlagt et gældsbrev af 5. februar 2019 (bilag 12).

Det fremgår af gældsbrevets pkt. 1.2, at der betales en fast månedlig ydelse på 15.000 kr., hvoraf 5 % p.a. af det til enhver tid skyldige beløb udgør renter. Det fremgår endvidere af gældsbrevets pkt. 1.3, at den første ydelse betales den 1. februar 2019. Det fremgår af gældsbrevet, at de månedlige ydelser og renter herefter forfaldt den 1. i hver måned.

Det er A’s synspunkt, at han har ydet et lån til JH, og at midlerne til at yde lånet stammer fra udbetaling af et forsikringsbeløb, men der er ingen dokumentation for synspunktet. Det bemærkes herved, at gældsbrevet er indgået flere år efter den omhandlede indsætning er foretaget, og gældsbrevet dokumenterer ikke i sig selv, at ovenstående indbetaling er tilbagebetaling af et lån. I øvrigt stemmer hverken forfaldsdato eller beløbet i den omhandlede indsætning overens med vilkårene i gældsbrevet.

Skatteministeriet anfægter ikke realiteten af gældsbrevet. Skatteministeriet gør blot gældende, at gældsbrevet ikke udgør dokumentation for, at der var tale om afdrag på lån for så vidt angår det omhandlede beløb på 1.500 kr.

Indsætningen er i øvrigt slet ikke foretaget af JH men af hans datter, JN.

A har således fortsat ikke løftet bevisbyrden for, at han har ydet JH et lån, endsige at den omhandlede indsætning er tilbagebetaling af et lån ydet til JH.

3.1.1.5 G4-virksomhed

Følgende indsætning på A’s privatkonto i 2015 udgør efter A’s synspunkt tilbagebetaling af depositum for en lejlighed beliggende Y2-adresse:

4. november 2015 = 10.133,25kr. med angivelsen Y2-adresse G4-virksomhed c/o G13-virksomhed

Det fremgår af stævningen side 10, nederst:

"Lejemålet blev benyttet ved arbejdsophold i Y1-by for at varetage driften af G2-virksomhed. A og ægtefællen, IE, beholdt deres folkeregisteradresse på Y3-adresse."

A har fremlagt en indkaldelse til et flyttesyn af det pågældende lejemål dateret den 1. september 2015 (bilag 14). A har på trods af Skatteministeriets opfordring herom ikke fremlagt nogen dokumentation for indbetaling af depositum. A har desuden oplyst, at han grundet databeskyttelsesretlige regler ikke kan fremlægge en lejekontrakt, og der er ikke fremlagt anden dokumentation for lejeforholdet.

Den omstændighed, at han - ifølge det oplyste i replikken - ikke kan fremskaffe en lejekontrakt grundet databeskyttelsesretlige regler, ændrer ikke ved, at det er hans bevisbyrde, og at han ikke har løftet denne bevisbyrde. En lejekontrakt dokumenterer under alle omstændigheder ikke, at det er ham personligt, der har foretaget betalingen, og såfremt det var tilfældet, må han netop kunne fremlægge dokumentation herfor, hvad han som nævnt ikke har været i stand til.

Det følger af almindelige bevisbyrderegler, at den der er nærmest til at løfte bevisbyrden, også bærer bevisbyrden herfor. Det er A, der er nærmest til at løfte bevisbyrden for, at han har afholdt udgifterne til depositum, og han må bære risikoen for, at han ikke er i stand til at tilvejebringe dokumentation herfor.

A har dermed ikke godtgjort, at indsætningen udgjorde tilbagebetaling af depositum.

3.1.2 Indkomståret 2016

3.1.2.1 (red.tekst.nr.5.fjernet)

Følgende indsætninger på A’s privatkonto i 2016 udgør efter hans opfattelse tilbagebetaling af et management-fee, som A ifølge sin egen forklaring havde indbetalt til G5-virksomhed.

5. december 2016 = 30.000 kr. med angivelsen (red.tekst.nr.5.fjernet)

Det er udokumenteret, når A i stævningen (side 12) anfører: 

"I forbindelse med, at A signede hos G5-virksomhed, indgik parterne tillige en aftale om, at G5-virksomhed, ud over at udgive A’s musik, også skulle varetage håndteringen af A’s musikalske karriere. I den forbindelse indbetalte A kr. 30.000 i honorar til G5-virksomhed.

 […]

Indsætningen på kr. 30.000 udgør tilbagebetaling af et beløb, som A havde betalt til G5-virksomhed for en ydelse, som G5-virksomhed ikke kunne levere."

Til dokumentation herfor har A blandt andet fremlagt en indspilnings- og samarbejdsaftale mellem A og G5.2-virksomhed/G5-virksomhed underskrevet af parterne den 2. oktober 2015 (bilag 28). Det fremgår af aftalens pkt. 1.2, at kontrakten er uopsigelig i kontraktperioden, medmindre andet udtrykkeligt fremgår andetsteds i aftalen (bilag 28, side 2). Det fremgår i øvrigt ikke af aftalen, at A skulle være forpligtet til at indbetale 30.000 kr. til G5-virksomhed. Tværtimod fremgår det af indspilnings- og samarbejdsaftalens pkt. 5G.1, at A i henhold til aftalen var berettiget til at modtage 30.000 kr. som en enkeltstående signingfee.

A har derudover fremlagt en bilagsoversigt (bilag 29), der tilsyneladende er udarbejdet af ham til brug for skattesagen. De underliggende bilag til "bilagsoversigten" er ikke fremlagt, og bilagsoversigten udgør ikke objektiv dokumentation for, at A har indbetalt 30.000 kr. til G5-virksomhed. Såfremt han har indbetalt 30.000 kr., må det kunne dokumenteres - f.eks. via fremlæggelse af kontoudtog eller overførselskvittering.

A har med det seneste processkrift I fremlagt en kontooversigt fra F1-bank vedrørende G1-virksomhed (bilag 35). Af denne kontooversigt fremgår, at G1-virksomhed den 18. april 2016 har overført 30.000 kr., som på kontooversigten er navngivet:

“(red.tekst.nr.3.fjernet)"

Efter ordlyden af posteringen tyder det på, at der er tale om en indbetaling af en faktura, jf. FI-kreditornummeret, som G1-virksomhed har betalt til G5-virksomhed. Posteringsteksten er i øvrigt ikke "i overensstemmelse med allerede fremlagte bilagsoversigt (bilag 29)," som anført af A i Processkrift I, side 3. Af bilag 29 fremgår posteringsteksten "(red.posteringstekst.nr.1.fjernet)."

Efter fremlæggelsen af bilag 35 må det i øvrigt antages, at også bilag 29 vedrører G1-virksomhed og ikke A. Hverken bilag 29 eller 35 dokumenterer A’s egen betaling af det såkaldte management fee på 30.000 kr. til G5.2-virksomhed/G5-virksomhed.

A har dermed ikke med de fremlagte bilag 28, 29 eller 35 dokumenteret, at indsætningen af 5. december 2016 på 30.000 kr. med angivelsen (red.tekst.nr.5.fjernet) ikke er skattepligtig indkomst.

3.1.2.2 JP (ASK)

Følgende indsætninger på A’s privatkonto i 2016 udgør efter A’s opfattelse refusion af udlæg for leje af et sommerhus i forbindelse med fejring af nytår:

31. december 2016 = 3.000 kr. med angivelsen ASK

A har fremlagt bilag 16. Bilaget er et kontoudskrift, der blot viser den omhandlede indsætning, men ikke i øvrigt dokumenterer, at der var tale om refusion af udlæg afholdt af ham.

A har også fremlagt et "kontoudtog" for december 2016 (bilag 30), men fremlagte bilag 30 er ikke et kontoudtog. Bilaget er ikke udstedt af en bank og stemmer i øvrigt ikke overens med de øvrige kontoudtog, der er fremlagt i sagen. Derimod ses bilaget at være i samme format som den bilagsoversigt, som A har fremlagt ovenfor vedrørende sin påståede indbetaling til G5-virksomhed (afsnit 3.1.2.1) (bilag 29).

Det er ikke dokumentation, at overførselsdatoen - som anført i A’s processkrift I - er den 31. december 2016.

A anfører ligeledes i processkrift I, at der ved sammenstilling af bilag 16 og bilag 30 skulle ses en sammenhæng. Af kontoudtoget i bilag 16 fremgår betalingen "fra JP" på 3.000 kr. den 31. december 2016. Af "kontoudtoget" i bilag 30 fremgår en betaling til G6-virksomhed A’s på 13.108,98 kr. af 14. december 2016 samt en betaling "fra JP" på 1.623 kr. af 14. december 2016. Der ses altså intet sammenfald mellem beløbene i de to bilag eller typen af bilag, ligesom der ikke ses nogen sammenhæng i øvrigt.

I øvrigt bemærkes, at bilag 16 angår A’s private konto med kontonummer X1-bankkonto (bilag 1, side 4). Det fremgår ikke af bilag 30, hvilken konto, bilaget skulle vedrøre eller tilhøre. Umiddelbart er der dog markant forskel på det indestående, der fremgår af A’s private konto i bilag 16 samt det indestående, der fremgår af "kontoudtoget" i bilag 30. Bilag 30 kan dermed ikke antages at udgøre en oversigt over A’s private konto.

Bilag 30 udgør således ikke dokumentation for, at A har udlagt et beløb for leje af et sommerhus. Der er i øvrigt ikke på trods af Skatteministeriets opfordring fremlagt nogen dokumentation for, at A skulle have indgået en aftale om leje af et sommerhus, eller at han har betalt for leje af sommerhuset. Som nævnt ovenfor er bilag 30 ikke et kontoudtog, og det er bemærkelsesværdigt, at et sådant kontoudtog ikke er fremlagt.

3.1.2.3 JH (2016)

Følgende indsætninger på A’s privatkonto i 2016 udgør efter A’s opfattelse tilbagebetaling af et lån ydet til JH:

4. januar 2016 = 9.000 kr. med angivelsen Kundekort

Der henvises til det anførte ovenfor under pkt. 3.1.1.3 vedrørende beviskravene i forbindelse med stiftelse af lån.

Endvidere henvises der til det anførte ovenfor under pkt. 3.1.1.4 vedrørende den konkrete indsætning i 2015 og det af A fremlagte gældsbrev (bilag 12), der ligeledes gøres gældende i forhold til indsætningen i 2016.

A har således ikke løftet bevisbyrden for, at han har ydet JH et lån, eller at den omhandlede indsætning er tilbagebetaling af et lån ydet til JH. Tværtimod er beløbene indsat med angivelsen "Kundekort", hvilket i høj grad taler imod, at der skulle være tale om et lån.

3.1.2.4 Afdrag på gæld - JF (2016)

Følgende indsætninger på A’s privatkonto i 2016 udgør efter A’s opfattelse tilbagebetaling af et lån ydet til JF, men der er ingen dokumentation herfor:

29. januar 2016 = 1.500 kr. med angivelsen Ovf. JF

31. marts 2016 = 1.000 kr. med angivelsen JF

30. juni 2016 = 2.200 kr. med angivelsen JF

22. september 2016 = 2.000 kr. med angivelsen JF

Der henvises til det anførte ovenfor under pkt. 3.1.1.3 vedrørende beviskravene i forbindelse med stiftelse af lån.

A har ikke løftet bevisbyrden for, at han har ydet et lån til JF, og at disse indsætninger følgelig skulle udgøre tilbagebetaling af lån. Redegørelsen for det hævdede hændelsesforløb (stævningen, side 8-9) udgør ikke objektiv dokumentation for det hævdede lån.

3.1.2.5 G4-virksomhed

Følgende indsætning på A’s privatkonto i 2016 udgør efter A’s opfattelse tilbagebetaling af varme for en lejlighed beliggende Y2-adresse:

17. marts 2016 = 1.695,17 kr. med angivelsen Y2-adresse varmer G4-virksomhed c/o G13-virksomhed

Det fremgår af stævningen side 10, nederst:

"Lejemålet blev benyttet ved arbejdsophold i Y1-by for at varetage driften af G2-virksomhed. A og ægtefællen, IE, beholdt deres folkeregisteradresse på Y3-adresse."

A har fremlagt et forbrugsregnskab af 10. marts 2016 for perioden 1. maj 2015 til 30. september 2015 (bilag 18). Det fremgår af forbrugsregnskabet, at der blev tilbageholdt et beløb i forbindelse med fraflytning på 1.500 kr. Derudover fremgår, at tilbagebetaling for vand udgjorde 59,55 kr., og tilbagebetaling for varme udgjorde 134,62 kr. Der skulle samlet ske tilbagebetaling af et beløb på 1.694,17 kr. Det fremgår endvidere af forbrugsregnskabet, at A via e-mail skulle oplyse det kontonummer, hvortil pengene skulle overføres.

Bilag 18 har ikke været fremlagt tidligere i forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen og Landsskatteretten. Under sagens behandling ved Skattestyrelsen og Landsskatteretten har A kun fremlagt fremsendelsesmailen, der ses i bilag 19. Det dokumenterer ikke, at A personligt har foretaget betalingen, at der i bilag 19 i en e-mail skrives "dit lejemål".

Det fremgår af forbrugsregnskabet, at det er stilet til G2-virksomhed, og derfor tilkommer beløbet selskabet og ikke A, og idet A desuagtet har modtaget beløbet på sin konto, skal han beskattes som sket.

Det er A, der er nærmest til at løfte bevisbyrden for, at han har afholdt forbrugsudgifterne på vegne af G2-virksomhed, og det er ham der bærer risikoen for, at han ikke er i stand til at tilvejebringe dokumentation herfor. Det ændrer ikke herpå, at A grundet databeskyttelsesretlige regler - som oplyst i replikken - ikke kan fremskaffe en lejekontrakt. En lejekontrakt dokumenterer uanset ikke, at det er A personligt, der har foretaget betalingen.

Det må dog under alle omstændigheder bevismæssigt lægges til grund, at det var G2-virksomhed, der indgik lejeaftalen og betalte for det løbende forbrug, da det netop er G2-virksomhed, der fremgår af forbrugsregnskabet, som er udarbejdet af ejendomsadministratoren, G14-virksomhed.

3.1.2.6 JS

Følgende indsætninger på A’s privatkonto i 2016 udgør efter A’s opfattelse udbetalinger i henhold til en låneaftale mellem ham og JS:

1. april 2016 = 7.900 kr. med angivelsen Posthuset

24. maj 2016 = 35.700 kr. med angivelsen Kundekort

A har til støtte for sit synspunkt fremlagt et gældsbrev mellem ham og JS, der er underskrevet den 18. december 2015. JS er A’s svoger.

Når A gør gældende, at indsætningerne stammer fra et lån ydet af et familiemedlem, er bevisbyrden herfor skærpet, jf. eksempelvis UfR 2007.1049 H, SKM2004.156.ØLR og SKM2018.309.ØLR.

Et lånedokument godtgør ikke, at der reelt har været et låneforhold, jf. eksempelvis UfR 2008.2177 H, UfR 2011.1599 H og SKM2016.503.ØLR. Hertil kræves, at lånedokumentets indhold er bestyrket af objektive kendsgerninger. Gældsbrevet (bilag 4) er ikke bestyrket af sådanne objektive kendsgerninger.

Endvidere oplyser A i stævningen (side 15):

"I forbindelse med, at A stiftede selskabet G1-virksomhed den 13. januar 2016, konstaterede A, at han ikke havde tilstrækkelige midler at kunne skyde ind i G1-virksomhed til varetagelse af driften heraf. Af denne grund indgik A ultimo 2015 en låneaftale med sin svoger, JS, der på daværende tidspunkt havde fået udbetalt en større forsikringssum."

Der er ingen dokumentation for, at JS har ydet A et lån, og det fremgår end ikke af tekstangivelsen på kontoudtoget, at indsætningerne hidrører fra lån. Tværtimod er beløbene indsat med angivelse af "Posthuset" og "Kundekort", hvilket i høj grad taler imod, at der skulle være tale om et lån.

Synspunktet om, at lånet blev optaget til brug for driften af G1-virksomhed er udokumenteret. Det bemærkes herved, at der ikke er dokumentation for, at ovennævnte indsætninger på A’s konto blev videreoverført til G1-virksomhed, og der er heller ingen dokumentation for, at A havde ydet selskabet et lån eller tilskud. I tilknytning hertil bemærkes, at selskabet ikke har selvangivet et skattepligtigt tilskud.

3.2 Maskeret udbytte

Det følger af ligningslovens § 16 A, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer. En aktionær beskattes af udbytte, hvad enten der deklareres udbytte eller kanaliseres penge til aktionæren som maskeret udbytte. Dette gælder også, når selskabet afholder private udgifter for aktionæren.

3.2.1 Rejseomkostninger og musikvideo

Landsskatteretten har forhøjet A’s skattepligtige indkomst med 102.912 kr. vedrørende rejseomkostninger og 60.948 kr. vedrørende udgifter til musikvideo. Udgifterne er anset for at være private udgifter afholdt af selskabet på vegne af A, og han er derfor blevet beskattet heraf som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. 

A har ikke dokumenteret, at disse udgifter er driftsomkostninger eller afholdt i selskabets interesse.

Det fremgår af stævningen, at udgifterne har været afholdt blandt andet i forbindelse med en rejse til Y4-land og en rejse til Y5-by (stævningen, side 15-18 og 19-22).

A har fremlagt bilag 3, 4, 21, 23 og 31. Bilag 21 udgør kvitteringer fra G8-virksomhed, G9-virksomhed, G11-virksomhed, m.fl. Bilaget dokumenterer ikke, at udgifterne er driftsomkostninger eller i øvrigt afholdt i selskabets interesse.

Bilag 23 indeholder blandede rejsedokumenter fra rejsen til Y4-land. Det er ikke dokumenteret, at rejsen til Y4-land var baseret på en aftale med G5-virksomhed om promovering af A. Det er endvidere ikke dokumenteret, at der forud for rejsen blev indgået en aftale med lokale filmfolk. Dén e-mail, der er fremlagt af A som bilag 24, udgør ikke tilstrækkelig dokumentation herfor. E-mailen er sendt 2 år efter tidspunktet for den omhandlede rejse, ligesom den ikke indeholder konkret information om, at der måtte have været en forudgående specifik aftale derom.

Det bemærkes i øvrigt, at der deltog flere af A’s familiemedlemmer i turen til Y4-land, hvilket ikke bestrides af A. Endvidere fremgår det af bilag 23, side 5, at A’s ægtefælle er adresseret som modtager af flybilletterne, hvilket i den grad må anses for bemærkelsesværdigt. Dette understøtter, at der var tale om en privat rejse finansieret af G1-virksomhed.

A har fremlagt flere udgiftsrapporter fra G5-virksomhed. Henholdsvis én fra den 23. februar 2016, to fra den 30. august 2016 og én fra den 24. november 2016 (bilag 3 og 4). Udgiftsrapporten fra den 23. februar 2016 indgår ikke i Skattestyrelsens opgørelse, jf. bilag 1, s. 24. 

Det fremgår af udgiftsrapporterne, at udlæggene skal betales til A på hans private bankkonto med kontonummer X1-bankkonto, jf. bilag 1, side 4, afsnit 5.

Det samlede beløb for de to udgiftsrapporter fra 30. august 2016 er 30.657,53 kr. Dette beløb er krediteret på konto X2-bankkonto den 30. september 2016 (bilag 1, side 47). Landsskatteretten har da heller ikke forhøjet A’s skattepligtige indkomst med de beløb, der fremgår af udgiftsrapporterne fra den 30. august 2016 og som har kunnet afstemmes med bilag (bilag 1, side 47).

A henviser i stævningen på side 20-21 til en række specifikke udgifter til flybilletter, der er behandlet af Landsskatteretten i afgørelsen på side 47. A anfører i stævningen, at billetterne angiveligt er købt til tre personer; JU, JV og JS. A henviser i den forbindelse til bilag 4, side 9, som er en udgiftsrapport underskrevet af G5-virksomhed dateret den 24. november 2016. Udgifterne er på henholdsvis 3.412 kr., 640 kr. og 1.999 kr. Udgifterne til de flybilletter, der fremgår af bilag 4 side 9, stemmer dog ikke alle beløbsmæssigt overens med de beløb, der er fratrukket i G1-virksomhed’s regnskab og fremhævet af Landsskatteretten.

Bilag 31 er fremlagt af A til besvarelse af Skatteministeriet opfordring D om at fremlægge dokumentation for den erhvervsmæssige tilknytning, som det påstås, at de tre personer, der angiveligt er købt flybilletter til, har til G1-virksomhed, herunder dokumentation for den erhvervsmæssige begrundelse for udgiften.

Bilag 31 er en tillægsaftale til indspilnings- og samarbejdsaftalen med G5-virksomhed. Der fremgår ikke noget af indspilnings- og samarbejdsaftalen vedrørende rejser eller konkrete omstændigheder vedrørende musikvideoer, herunder at de skulle indspilles i udlandet.

Tillægget til indspilnings- og samarbejdsaftalen er ifølge A blevet indgået, fordi det var en vellykket produktion. Dette stemmer ikke overens med, at rejsen til Y4-land foregik fra den 30. juni 2016 til den 1. august 2016 (bilag 23, side 3 - 4), ligesom rejsen til Y5-by foregik fra den 6. juni 2016 til den 10. juni 2016 (bilag 4, side 10), mens tillægget til aftalen er underskrevet den 23. maj 2016. Aftalen er altså indgået inden de pågældende rejser.

Endvidere hænger det ikke sammen, når A anfører, at produktionen var vellykket, når han samtidig anfører, at den musikvideo, der angiveligt var formålet med rejsen, aldrig blev færdiggjort eller udleveret til A.

Det er således på trods af Skatteministeriets opfordringer ikke dokumenteret, at udgifterne havde karakter af driftsomkostninger eller blev afholdt i selskabets interesse i øvrigt. Det bemærkes endvidere, at A ikke har fremlagt dokumentation for, at G5-virksomhed reelt har refunderet de beløb, der fremgår af udgiftsrapporterne.

De fremlagte bilag udgør således ikke tilstrækkelig dokumentation for, at udgifterne til flybilletter mv. har været afholdt i selskabets interesse, og A er derfor med rette beskattet heraf, jf. ligningsloven § 16 A.

3.2.2 Photoshoot

G1-virksomhed har afholdt udgifter til bl.a. tøj, beklædning og teknik for i alt 11.784,65 kr., jf. Landsskatterettens afgørelse, s. 12, og Skattestyrelsens afgørelse (bilag A), side 18.

Det bemærkes herved, at udgifter til tøj i almindelighed anses for privatudgifter, jf. UfR 2010.2913 H, hvilket A også i replikken har anerkendt. Ifølge A skulle det imidlertid være anderledes i forhold til netop hans tøj, idet udgifterne ifølge A "blev afholdt i G1-virksomhed’s interesse efter aftale med og ønske fra G5-virksomhed", herunder fordi A var forpligtet til at indspille to musikvideoer, jf. replikken, side 8, hvor han henviser til indspilningssamarbejdsaftalen med G5-virksomhed (bilag 28). Det ses ikke dokumenteret, at "G1-virksomhed’s erhvervsmæssige indkøb af tøj til photoshoots skete efter såvel ønske som aftale med G5-virksomhed," - som fremført på ny af A (processkrift I, side 4) - når det netop ikke fremgår af samarbejdsaftalen.

Der fremgår ikke særskilte krav til beklædning af indspilnings- og samarbejdsaftalen. Det er heller ikke i øvrigt dokumenteret, at G5-virksomhed skulle have haft ønsker til særlig påklædning, og at denne særlige beklædning har været af en sådan beskaffenhed, at privat brug har været udelukket.

Et selskab har ikke fradragsret for aktionærens private udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og når et selskab afholder private udgifter for aktionæren, er aktionæren skattepligtig heraf, jf. ligningslovens § 16 A.

A har fortsat ikke dokumenteret, at det indkøbte tøj udgjorde merudgifter, der var nødvendige for indkomsterhvervelsen, jf. UfR 2010.2913 H, og han har dermed ikke godtgjort, at han er berettiget til fradrag herfor.

3.2.3 Mellemregningskonto og Koda-afgift

3.2.3.1 Mellemregningskonto - postering 16. september 2016

Skattemyndighederne har forhøjet A’s aktieindkomst på baggrund af posteringer på mellemregningskontoen.

Der er foretaget en postering på mellemregningskontoen mellem A og G1-virksomhed på 50.000 kr. den 16. september 2016 med angivelsen (red.tekst.nr.2.fjernet) (bilag 1, side 6). Dette indebar, at A uberettiget fik et større tilgodehavende over for selskabet, og han skal beskattes heraf, jf. ligningslovens § 16 A, jf. herved også SKM2021.31.BR.

Ifølge A udgør posteringen på 50.000 kr. på hans mellemregningskonto med G1-virksomhed et lån ydet af A til G1-virksomhed, så G1-virksomhed kunne stille sikkerhed overfor Skattestyrelsen.

I replikken gør han gældende, at lånet er ydet fra G12-virksomhed, idet pengene er hævet på dette selskabs driftskonto. Ifølge A foregik det på den måde, fordi han havde fået en større forskudsbetaling fra JW. A har i den forbindelse fremlagt et indbetalingskort, der viser, at G12-virksomhed havde overført 50.000 kr. til SKAT den 19. september 2016 med posteringsteksten "Sikkerhedsstillelse registrering virksomhed G1-virksomhed cvr. ...11" (bilag 32).

I processkrift I gøres det fortsat gældende, at posteringen skyldes et "gammelt forskud", hvortil der er fremlagt en e-mailkorrespondance mellem A og JW (bilag 36). Af denne emailkorrespondance fremgår det, at der mellem A og JW består en mellemregningskonto, og at denne vil gå i plus i A’s favør på 2.638 kr. efter et spillejob i Y7-by den 26. august 2016.

A har også fremlagt en oversigt over "Posteringer for perioden 01.01.10 - 31.12.16" for JW’s firma G12-virksomhed (bilag 37). Heraf fremgår ikke et beløb på 50.000 kr., som skulle have været overført fra A eller G1-virksomhed til JW. Der fremgår heller ikke et beløb på 2.638 kr. som omtalt i e-mailkorrespondancen.

Endeligt har A fremlagt G1-virksomhed’s kontooversigt over perioden 1. marts 2016 til 31. marts 2016 (bilag 38). Af denne fremgår en indbetaling på 250.000 kr. af 18. marts 2016 kaldet "Forskud (red.tekst.nr.4.fjernet)". Denne stemmer overens med, at der ifølge mellemregningskontoen skulle være indbetalt 250.000 kr. til G1-virksomhed den 18. marts 2016.

Det kan således bevismæssigt lægges til grund, at overførslen på de 50.000 kr. fra G12-virksomhed til SKAT ikke har nogen sammenhæng med det udbetalte forskud på 250.000 kr.

Der foreligger ikke objektiv dokumentation for, at A har overført penge til G12-virksomhed, således at beløbet kunne godskrives hans mellemregning med G1-virksomhed. Der foreligger heller ikke objektiv dokumentation for, at A har påtaget sig gældsforpligtelsen over for G12-virksomhed - f.eks. i form af gældsbrev og dokumentation for forrentning samt afbetaling.

3.2.3.2 Koda-afgift

Der er løbende blevet udbetalt Koda-afgift til A. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse side 7, at der på A’s konto (kontonummer X1-bankkonto) er blevet indsat følgende beløb fra Koda:

15. marts 2016 = 734,47 kr.

7. juni 2016 = 572,37 kr.

20. september 2016 = 12.040,55 kr.

Det fremgår af A’s R75 (bilag B), at der er blevet indberettet 26.245 kr. i bidragspligtig Bindkomst fra Koda. Der er ingen dokumentation for, at Koda-afgiften efterfølgende er tilgået G1-virksomhed, og beløbet på 13.347,39 kr. er alene tilgået A’s konto. Beløbet fremgår da heller ikke af en mellemregning mellem A og G1-virksomhed.

For det resterende beløb - 12.897,61 kr. (differencen mellem det overførte beløb 13.347,39 kr. og beløbet på 26.245 kr.) - foreligger der ingen dokumentation for, at G5-virksomhed har modtaget denne del, endsige at beløbet skulle være fratrukket i et forudbetalt honorar til A. Derfor skal A beskattes af det fulde beløb på 26.245 kr., jf. ligningslovens § 16 A.

Af stævningen, side 23, fremgår, at "Den resterende del af Koda-afgiften på kr. 12.897,61 blev modregnet i det honorar på kr. 250.000, som G5-virksomhed havde forudbetalt til G1-virksomhed."

Til besvarelse af Skatteministeriets opfordring, om hvorvidt G5-virksomhed har tilbageholdt en del af A’s Koda-afregninger til tilbagebetaling af forskudshonoraret, som påstået af A i stævningen, har A fremlagt en forlagsaftale og en transporterklæring indgået mellem G5.3-virksomhed c/o G5.2-virksomhed/G5-virksomhed og A (bilag 34).

Af denne aftale fremgår, at der i forskud til A er blevet betalt 250.000 kr. i forskud på det vederlag, som tilkommer A efter aftalen (bilag 34), men der foreligger ikke dokumentation for, at A er blevet indtægtsbeskattet af dette forskud på 250.000 kr., endsige at restbeløbet skulle være fratrukket i forskuddet. Det bemærkes i tilknytning hertil, at der ikke er beløbsmæssig sammenhæng med de beløb, der omtales i e-mailkorrespondancen (bilag 39) og de beløb, der er beskrevet ovenfor.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A har ikke afgivet forklaring under hovedforhandlingen og frafaldt ved hovedforhandlingens indledning de indkaldte vidner.

Den beløbsmæssige størrelse af de omhandlede udgiftsbilag og indsætninger på A’s konti er ubestridt.

Vedrørende overskud fra uregistreret virksomhed.

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtigt indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Enhver indtægt er derfor skattepligtig, medmindre den er omfattet af en undtagelsesbestemmelse. Efter praksis påhviler det A som skattepligtig at godtgøre, at indsætningerne ikke er skattepligtige, eller hidrører fra allerede beskattede midler.

A har anerkendt, at et beløb på i alt 104.537,69 kr. af de samlede indsætninger i 2015 er skattepligtige. A’s påstand om nedsættelse af skatteansættelsen på 282.461 kr. vedrørende indkomståret 2015 udgør herefter differencen mellem det anerkendte beløb og skatteansættelsen ved Landsskatterettens afgørelse.

Ad arv:

A har gjort gældende, at indsætningerne på hans konto på i alt 14.432,85 kr. vedrører arv efter A’s mor, der ikke er skattepligtig.

Der er ikke fremlagt dokumentation for behandlingen af dødsboet, og der foreligger heller ingen anden dokumentation for, at beløbet helt eller delvist vedrører udbetaling af arv.

Efter bevisførelsen har A herefter ikke ført det fornødne bevis for, at indsætningerne ikke vedrører skattepligtig indkomst.

Ad G2-virksomhed:

Det er ubestridt, at A i perioden fra den 7. april 2015 til den 9. maj 2016 var registreret som direktør i G2-virksomhed, som hans daværende ægtefælle IE var registreret ejer af, og at der i perioden fra 7. april til 29. september 2015 blev indsat 15 beløb på i alt 252.894,71 kr. på A’s private bankkonto. 

A har gjort gældende, at beløbet vedrører omsætning fra G2-virksomhed, der allerede er beskattet hos G2-virksomhed, og derfor ikke er skattepligtig.

A har imidlertid ikke fremlagt fyldestgørende bogføringsmateriale for selskabet og har oplyst, at det navnlig skyldes, at G2-virksomhed i marts 2016 blev overdraget med overdragelsesdato 1. januar 2016 til en køber, der har udvist svigagtig adfærd.

Efter bevisførelsen har A på denne baggrund ikke ført det fornødne bevis for, at indsætningerne ikke vedrører skattepligtig indkomst.

Ad afdrag på gæld fra JF 

Det er ubestridt, at der på A’s konto den 9. og 10. oktober 2015 blev indsat 2.000 kr. og 1.500 kr. og den 29. januar 2016 1.500 kr, 31. marts 2016 1.000 kr., 30. juni 2016 2.200 kr. og 22. september 2016 2.000 kr.

A har gjort gældende, at beløbene i 2015 er overført af JG, der er datter af "JF", og at overførslerne i 2016 blev foretaget af JF, og at der i alle tilfælde er tale om afdrag på gæld, som JF skylder sagsøgeren.

Der foreligger ingen dokumentation for gældsforholdet, og der er ikke afgivet forklaringer herom.

Efter bevisførelsen har A på denne baggrund ikke ført det fornødne bevis for, at indsætningerne ikke vedrører skattepligtig indkomst.

Ad tilbagebetaling af lån vedrørende JH 

Det er ubestridt, at der på A’s konto den 13. oktober 2015 blev indsat 1.500 kr. og den 4. januar 2016 blev indsat 9.000 kr.

A har gjort gældende, at beløbet vedrører afdrag på gæld og har oplyst, at A har ydet et lån på 600.000 kr. til JH, og at der først er indgået skriftlig aftale herom ved gældsbrev af 5. februar 2019 mellem A og JH og JK.

Det fremlagte gældsbrev understøtter efter sit indhold ikke, at indbetalingerne vedrører afdrag på denne gæld.

Herefter, og da der hverken er afgivet forklaring af A eller skyldneren i henhold til det påberåbte gældsforhold, er der ikke ført bevis for, at indbetalingen vedrører afdrag på gæld.

Efter bevisførelsen har A herefter ikke ført det fornødne bevis for, at indsætningen ikke vedrører skattepligtig indkomst.

Ad indsætning fra G4-virksomhed 

A har gjort gældende, at indbetalingen den 4. november 2015 på 10.113,25 kr. fra G4-virksomhed vedrører tilbagebetaling af depositum vedrørende et lejemål beliggende Y2-adresse, som blev benyttet af A og dennes ægtefælle i forbindelse med driften af G2-virksomhed.

A har endvidere gjort gældende, at indbetalingen den 17. marts 2016 på 1.694,17 kr. med teksten "Y2-adresse varmer" vedrørte tilbagebetaling af for meget indbetalt aconto varme vedrørende lejemålet.

Der er ikke fremlagt dokumentation i form af lejekontrakt eller andet for, at A var aftalepart i lejeforholdet, ligesom det ikke er dokumenteret, at A har indbetalt depositummet eller afholdt udgifterne til varme.

Herefter, og da der ikke er afgivet forklaringer om lejeforholdet, har A efter bevisførelsen ikke ført det fornødne bevis for, at indsætningerne ikke vedrører skattepligtig indkomst.

Vedrørende overskud fra uregistreret virksomhed i indkomståret 2016.

Ad indsætning fra (red.tekst.nr.5.fjernet) 

Det er ubestridt, at der den 5. december 2016 blev indsat et beløb på 30.000 kr. på A’s konto i F1-bank med angivelsen "(red.tekst.nr.5.fjernet)".

A har gjort gældende, at beløbet vedrører tilbagebetaling af et management-fee fra G5-virksomhed.

A har henvist til bilagsoversigt "Bilagsafstemning A", hvoraf fremgår en indbetaling den 18. april 2016 på 30.000 kr. i honorar med angivelse "A (red.tekst.nr.4.fjernet)" og "indbetaling til G5.2-virksomhed/G5-virksomhed - andel af (red.tekst.nr.4.fjernet) forskud". 

Der er på baggrund af indholdet af indspilnings- og samarbejdsaftale mellem A og G5.2-virksomhed/G5-virksomhed ikke alene ved den anførte bilagsoversigt grundlag for at fastslå, at A har indbetalt beløbet til G5.2-virksomhed/G5-virksomhed.

Efter bevisførelsen har A på denne baggrund ikke ført det fornødne bevis for, at indsætningen ikke vedrører skattepligtig indkomst.

Ad indsætning fra JP 

Det er ubestridt, at der den 31. december 2016 blev indsat et beløb på 3.000 kr. på A’s konto fra JP.

A har gjort gældende, at beløbet vedrører JP’s betaling af hendes andel af leje af et sommerhus.

Hverken A eller JP har afgivet forklaring om betalingen.

Efter bevisførelsen har A på denne baggrund ikke ført det fornødne bevis for, at indsætningen ikke vedrører skattepligtig indkomst.

Ad indsætning fra JS 

Det er ubestridt, der på A’s konto den 1. april 2016 blev indsat et beløb på 7.900 kr. med angivelse af teksten "Posthuset" og den 24. maj 2016 et beløb på 35.700 kr. med angivelse af teksten "Kundekort", og at beløbene er indbetalt af A’s daværende svoger JS.

A har gjort gældende, at beløbene vedrører deludbetalinger af et lån i henhold til gældsbrev af 18. december 2015 med en låneramme på 133.000 kr., og at lånet blev ydet med henblik på at finansiere driften af G1-virksomhed.

Der foreligger ikke anden dokumentation for gældsforholdet, der vedrører et lån i familieforhold, og det kan ikke anses for godtgjort, at beløbene er videreoverført til selskabet. Der foreligger således ingen objektive kendsgerninger, det støtter eksistensen af lånet. Hverken A eller JS har afgivet forklaring om de omhandlede indbetalinger eller om låneforholdet.

Under disse omstændigheder har A ikke ført det fornødne bevis for, at indsætningerne ikke vedrører skattepligtig indkomst.

Maskeret udbytte vedrørende indkomståret 2016

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Af lovens § 16 A, stk. 2, fremgår, at der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere.  

Ad rejseomkostninger og musikvideo

A har gjort gældende, at Landsskatteretten fejlagtigt har forhøjet hans skattepligtige indkomst med 102.912 kr. vedrørende rejseomkostninger og 60.948 kr. vedrørende udgifter til musikvideo.

Den beløbsmæssige størrelse af de omhandlede udgiftsbilag er ubestridt, ligesom det er ubestridt, at beløbene er afholdt af selskabet G1-virksomhed. A har imidlertid gjort gældende, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse.

A har til støtte herfor henvist til udgiftsbilagene, og at formålet med afholdelsen af udgifterne var dels rejseomkostninger i selskabets interesse i forbindelse med en rejse til Y4-land og en rejse til Y5-by, og dels omkostninger i forbindelse med produktion af en musikvideo.

Hverken A eller andre rejsedeltagere har afgivet forklaring om formålet med rejserne eller afholdelsen af de øvrige udgifter.

Efter en samlet vurdering finder retten, at der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering af, at der ikke er sket tilstrækkelig dokumentation for, at udgifterne til rejseomkostninger mv. har været afholdt i selskabets interesse, og at udgifterne skal anses for at være private udgifter, der er afholdt af selskabet på vegne af A.

Retten finder derfor, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med rette er blevet forhøjet med 102.912 kr. og 60.948 kr., jf. ligningslovens § 16 A.

Ad Photoshoot

Det er ubestridt, at selskabet G1-virksomhed har afholdt en række udgifter til bl.a. tøj, beklædning og teknik til A for 11.784,65 kr.

A har gjort gældende, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse og er foretaget efter G5-virksomheds ønske, og at tøjet ikke er anvendt i private sammenhænge, men alene i koncertsammenhænge mv.

Efter retspraksis skal udgifter til tøj o.l. som udgangspunkt anses for privatudgifter, jf. herved bl.a. U.2010.2913H. 

Der foreligger ingen dokumentation for, at de anførte udgifter er afholdt i selskabets interesse, og hverken A eller andre har afgivet forklaring herom.

Efter bevisførelsen har A herefter ikke ført det fornødne bevis for, at udgifterne var nødvendige for indkomsterhvervelsen, hvorfor de må anses for privatudgifter uden fradragsret.

A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 skal derfor som sket forhøjes med 11.784,64 kr., jf. ligningslovens § 16 A.

Ad mellemregningskonto

Det er ubestridt, at der den 16. september 2016 blev foretaget en postering på 50.000 kr. på mellemregningskontoen mellem A og G1-virksomhed, hvorved A fik et tilsvarende tilgodehavende mod selskabet.

A har gjort gældende, at posteringen udgør et lån, han har ydet selskabet i forbindelse med, at selskabet skulle stille en krævet sikkerhed over for Skattestyrelsen.

A har endvidere gjort gældende, at sikkerheden over for Skattestyrelsen blev overført fra G12-virksomhed, idet A havde fået en større forskudsbetaling fra JW, der er reel ejer af G12-virksomhed Det fremgår at indbetalingskort af 19. september 2016, at G12-virksomhed har overført 50.000 kr., til SKAT med teksten "Sikkerhedsstillelse registrering virksomhed G1-virksomhed cvr. ...11".

A har ikke afgivet forklaring om transaktionen, og der er ikke grundlag for at fastslå, at A har foretaget et udlæg eller anden långivning til fordel for G1-virksomhed i tilknytning til posteringen på mellemregningskontoen den 16. september 2016.

På denne baggrund må det efter bevisførelsen lægges til grund, at posteringen på mellemregningskontoen den 16. september 2016 på 50.000 kr. udgør maskeret udlodning, der er skattepligtig hos A. A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 skal derfor som sket forhøjes med 50.000 kr., jf. ligningslovens § 16 A.

Ad Koda-afgift

Det er ubestridt, at Koda i 2016 har udbetalt 26.245 kr. til A, og at der heraf blev udbetalt 13.347,39 kr. til A’s bankkonto.

A har gjort gældende, at en del af beløbet er omfattet af et honorar på 250.000 kr. som A fik forudbetalt i forbindelse med hans kontraktindgåelse med G5-virksomhed, og at G5-virksomhed efterfølgende tilbageholdt en del af Koda-afregningerne til tilbagebetaling af forskudshonoraret.

A har nærmere gjort gældende, at den del af honoraret, han fik udbetalt direkte, efterfølgende blev indtægtsført i G1-virksomhed via mellemregning, og at den resterende del på 12.897,61 kr. blev modregnet i det honorar på 250.000 kr., som G5-virksomhed havde forudbetalt til G1-virksomhed.

A har ikke afgivet forklaring herom, og retten finder efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at nogen del af Koda-afgiften er blev fratrukket forskudsbetalingen eller er blevet beskattet. A skal derfor beskattes af det fulde beløb på 26.245 kr., jf. ligningslovens § 16 A.

Efter det ovenfor anførte frifindes Skatteministeriet for de af A nedlagte påstande.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 45.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 45.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.