Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at amerikanske fractional shares, såsom "G1, Inc.", der gennem Spørger H1 er købt af Spørger A, skal beskattes som aktier eller lignende værdipapirer efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Overordnet om Spørgerne

Spørger H1 er en dansk investeringsplatform til aktiehandel ved navn H1 A/S og Spørger A er ansat hos Spørger H1. Spørger A har som privat investor handlet aktier via Spørger H1.

Spørger A har et ønske om at gøre det muligt for alle danskere at investere i de finansielle markeder, uanset deres finansielle udgangspunkt. Dette gøres ved at udbyde en brugervenlig app, hvor brugere bl.a. kan investere uden kurtage og med adgang til at handle fraktioner af amerikanske aktier ("fractional shares").

Herved kan brugere investere i aktier, som de ellers ikke ville have råd til at købe som hele aktier - ved eksempelvis at købe for 100 kr. i en G1-aktie (én hel G1-aktie handles i dag til ca. 2.400 kroner). Denne nye måde at handle aktier på gør, at alle kan komme i gang med at handle aktier uanset budget og uden at gå på kompromis med evnen til at opbygge en diversificeret portefølje af aktier.

Eftersom Spørger H1 p.t. kun udbyder handel med fractional shares udstedt på baggrund af amerikanske aktier, kan Skatterådet lægge til grund, at der kun anmodes om bindende svar på amerikanske fractional shares.

Spørger H1 blev stiftet i 2021 og er i dag konkurrent til andre lignende udbydere. Spørger H1 har opnået denne status ved (1) at have opnået en betydelig tilladelse fra Finanstilsynet efter en 2-årig proces, samt (2) have rejst ca. 24 millioner kroner i ekstern venture-kapital fra nationale og internationale investorer.

Spørger H1 fik i januar 2024 tildelt en Fondsmæglerlicens af Finanstilsynet til at drive virksomhed som fondsmægler, jf. bilag 1, afsnit A, 10) i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter ("fondsmæglerloven"), jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024. Spørger H1 er derfor underlagt den finansielle regulering, herunder fondsmæglerloven. Hertil har Spørger H1, som tillæg til Fondsmæglerlicensen, også tilladelse til opbevaring af kundemidler (at agere "depotvirksomhed") samt jf. bilag 1, afsnit B, 4) i fondsmæglerloven, at agere modpart på valutatransaktioner som led i udførelsen af transaktionerne.

Parallelt med politiske initiativer som aktiesparekontoen, vil Spørger H1 bidrage til en sund og spirende aktiekultur i Danmark. For at tage det sidste skridt, er det nødvendigt, at den nye generation af investorer får adgang til en ny og moderne generation af investeringsplatforme.

Overordnet om fractional shares

Fractional shares er en handelsmetode, hvorpå investorer kan købe en brøkdel af en aktie. I stedet for at skulle købe en hel aktie af G1 til 2.400 kroner kan en investor investere et beløb ned til 10 kroner. En person som investerer 100 kroner i en G1-aktie vil således købe 0,042 G1-aktie (100/2.400). Dette har vist sig at være populært blandt den nye generation af investorer, og har skabt et løft til investeringskulturen i de lande, hvor dette er blevet introduceret, især blandt de unge.

I EU har danske skatteborgere allerede adgang til at handle fractional shares på andre platforme/banker, hvor disse tilbydes som ordinære aktier

På trods af, at fractional shares først for alvor er steget i popularitet de seneste år, er fractional shares et gammelt fænomen, som naturligt kan forekomme i følgende tilfælde:

• Aktiesplit og omvendt aktiesplit: Den mest almindelige måde, hvorpå fractional shares naturligt forekommer, er gennem aktiesplit eller omvendt aktiesplit. Et eksempel kunne være ejerskab af 100 aktier i et firma som meddeler et 3-til-2 aktiesplit, hvilket vil medføre ejerskab af 66,667 aktier.

• Aktiedividende: I stedet for at udbetale kontant dividende, kan virksomheder vælge at udbetale dividende ved at tildele eksisterende investorer flere aktier i selskabet. Afhængig af tildelingsrationen, vil dette som regel føre til fractional shares for majoriteten af investorer (eksempelvis er den typisk udbetaling 5-10% hvormed aktionærer vil blive tildelt 0,05 aktier per ejet aktie).

• Fusioner og opkøb: Hvis et firma bliver købt eller fusionerer med et andet firma, kan vilkårene i aftalen resultere i, at aktionærer ender med en fractional share afhængig af bytteforholdet.

• Konvertering af mutual funds: Hvis en investeringsfond konverteres til de underliggende aktiver, eller hvis en fond ombyttes med en anden, kan det resultere i fractional shares for investoren. Dette gør sig også gældende for det ultimative ejerskab af ETF’er.

Da fractional shares som koncept er velkendt, har Skattestyrelsen allerede telefonisk bekræftet over for Spørger H1, at Skattestyrelsens indberetningssystem kan håndtere fractional shares.

EU-lovgivning på området

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) er en uafhængig EU-myndighed, som har til formål at øge investorbeskyttelse og arbejder for stabile og velordnede markeder. ESMA udkom i marts 2023 med en officiel udmelding i form af “Public Statement on Fractional Shares". I ESMAs notat adresseres investor-beskyttelsen ved overordnet at definere to typer af “fractional shares":

• Derivatives: dette er et struktureret produkt som eksempelvis en contract-for-difference (CFD), en future eller lignende og er karakteriseret ved, at det effektivt øger open interest når en kunde køber et sådant produkt (bruttoeksponeringen i markedet mod det underliggende aktivt stiger). Dette er tilfældet for ethvert derivat, som effektivt er et bilateralt væddemål. Med et derivat får man normalt ikke dividende, stemmerettighed etc. og er ikke retmæssig ejer af det underliggende aktiv. Denne struktur rejser således bekymringer omkring investorbeskyttelse.

• Co-ownership structures: disse er karakteriseret ved, at flere kan eje det underliggende aktiv i fællesskab (en aktie) på samme måde som flere personer kan eje en bolig i fællesskab. For at en kunde skal have eksponering, skal en anden sælge aktien (open interest øges ikke). I dette tilfælde, er forbrugeren således den retmæssige ejer af det underliggende aktiv (en andel af aktien) som er noteret ved navn.

Det kan ved besvarelsen af nærværende anmodning om bindende svar lægges til grund, at fractional shares handlet gennem Spørger H1, er af typen co-ownership struktur.

Det er muligt at finde notatet på ESMAs hjemmeside ved at søge på notatets titel.

Spørger H1 har desuden fået bekræftet af G2 (som er Spørger H1´s underliggende broker og custodian på amerikanske aktier), at fractional shares i USA samt hos alle deres internationale partnere (flere heraf i EU) behandles og beskattes som normale aktier.

Der er således allerede i dag borgere i de fleste EU-lande, der handler fractional shares via co-ownership strukturer på EU regulerede platforme, hvor disse, efter Spørger H1´s vidende, behandles som ordinære aktier, herunder danskere der handler via udenlandske platforme.

Da fractional shares er et afgørende produkt for Spørger H1, vil det medføre kraftig konkurrenceforvridende konsekvenser, såfremt det ikke kan bekræftes, at fractional shares skattemæssigt skal behandles som ordinære aktier. Herefter vil andre aktører på EU’s investeringsmarked have en konkurrencemæssig fordel i forhold til Spørger H1, alene fordi de er hjemmehørende i et andet EU-land.

Sådan fungerer fractional shares på amerikanske aktier

Spørger H1 har brugt betydelige ressourcer på at forstå de underliggende mekanismer for handel, opbevaring og aktionærbeføjelser ifbm. fractional shares via en co-ownership struktur. Dette har Spørger H1 gjort ved at tale med eksperter på tværs af lande, med folk ansat i værdipapircentralerne, med uvildige rådgivere samt de forskellige markedsaktører i både USA og i EU, som allerede udbyder fractional shares.

Handel med fractional shares

Når en amerikansk aktie handles via Spørger H1, videreformidles denne ordre til den amerikanske broker-partner G2 LLC, som er en amerikansk self-clearing broker dealer reguleret af SEC/FINRA, som servicerer millioner af slutkunder via platforme som Spørger H1´s. G2 varetager både opbevaring direkte på den amerikanske værdipapircentral, hvor de er medlem (DTC) samt eksekvering og afvikling på vegne af Spørger H1 og de danske kunder.

Når en ordre videreformidles til G2, agerer G2 som agent i videst muligt omfang ved at sende ordrerne videre til market makers/børserne uden at tage markedsrisiko. Dog vil G2 agere som principal på fractional shares, hvormed de er modpart på disse handler.

Nedenfor gennemgås et eksempel på konceptet ved eksekvering af en fractional G1-ordre gennem Spørger H1, foranlediget af en dansk privatkunde:

• En kunde hos Spørger H1 ønsker at købe for 8.500 kr. G1-aktier (eksempelvis svarende til 3,493 styk). Denne ordre videreformidles øjeblikkeligt fra Spørger H1 til G2 som en markedsordre.

• G2 eksekverer nu den del af ordren i markedet, som kan handles direkte på de etablerede markedspladser (hele aktier). Dermed er G2 agent på 3 G1-aktier.

• For at tilbyde de sidste 0,493 aktier som fractional shares, ligger G2 altid inde med 2 G1-aktier i egenbeholdning (og alle andre amerikanske aktier, de tilbyder). De kan dermed agere principal på de sidste 0,493 aktier til samme pris som de hele 3 (de er underlagt best execution, som er et regulatorisk krav der sikrer, at kunderne modtager den bedste pris tilgængelig i markedet). Dette sker samtidig med handlen med de hele aktier.

• Spørger H1 har derfor købt 3,493 aktier på vegne af kunden af G2, hvorfra G2 har handlet 3 af disse i markedet og solgt 0,493 aktier fra deres egenbeholdning til den samme pris som på de 3 hele aktier. G2 kunne også vælge at være principal på hele ordren (3,493 aktier), såfremt de ønsker dette.

Når en kunde køber en fractional share af G2, opdateres dette i Spørger H1´s ejerskabsregister (Spørger H1 er selv depotførende) samt i G2’s ejerskabsregister ved navnenotering. Spørger H1 arbejder i et "fully disclosed set-up" med G2, hvormed både Spørger H1 og G2 kender kunden (herunder KYC oplysninger - der efter danske regler er kendt som almindelige krav til kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvasklovens §§ 10 og 11) og dens beholdning. Denne struktur er identisk med måden hvorpå flere af de andre EU-aktører, nævnt indledningsvist, udbyder amerikanske aktier via G2.

Opbevaring af fractional shares på amerikanske aktier

I USA adskiller opbevaringsstrukturen sig fra Danmark ved brug af en nomineestruktur, hvormed alle amerikanske aktier opbevares ultimativt hos Depositary Trust Company (DTC), som er værdipapircentralen (CSD’en) i USA. Dette sker via G3, som er “nominee" og dermed er dem, som er navneregistret hos DTC, hvor alle aktier opbevares i et omnibus-depot. G3 fører udover DTC-registreringen et navneregister på broker-niveau. Dette kunne altså være G2, G4 og G5.

G2 vil således opbevare deres kunders aktier via G3 hos DTC, da de har regulatorisk status som self-clearing broker. G2 fører udover G3 et ejerskabsregister, som sikrer segregering på ledgerniveau og dermed sikrer, at G2’s kunders aktiver ikke indgår i et eventuelt konkursbo. I USA er G2’s ejerskabsregister således “source of truth", som sikrer ejendomsretten til de underliggende aktiver, hvilket i tilfælde af G2’s konkurs sikrer, at aktierne kan udleveres korrekt til Spørger H1 og dets kunder under konkursbehandlingen af G2.

For det usandsynlige scenarie, hvor dette register skulle vise sig at være fejlagtigt eller beskadiget, vil Spørger H1 gøre krav på udlevering af kundernes aktier hos G2 på baggrund af Spørger H1´s eget ejerskabsregister, hvilket Spørger H1 har inkluderet i vilkårene som en sikkerhedsbestemmelse.

Dette ligner i øvrigt den formulering, man ser i andre bankers depotbetingelser, og relaterer sig altså ikke til om aktierne er hele eller halve, men er en branchestandard for at gardere sig mod alle tænkelige scenarier.

Skulle en sådan situation imod alle odds opstå, er Spørger H1´s kunder desuden beskyttet af den amerikanske investor beskyttelsesordning (SIPC), der dækker op til $500.000 per kunde. Herudover har G2 tegnet yderligere dækning via en privat forsikring.

Samlet set følger Spørger H1 således branchestandarden for beskyttelse mod en modparts konkurs, hvilket gælder for hele aktier såvel som fractional shares.

Den centrale dynamik i det amerikanske system er, at segregering sker på ledger-niveau. Når G2 sælger en halv aktie til en kunde, flyttes der altså ingen aktier fysisk, da denne flytning sker på ledger-niveau ved en navneregistrering. Dette vil i øvrigt være akkurat det samme, hvis G2 solgte en hel aktie til en kunde, og mekanismerne angående fractional shares er identiske med måden hvorpå hele aktier opbevares.

G2 er licenseret som “self-clearing broker-dealer" i USA, hvorfor de kan opbevare amerikanske aktier direkte hos den amerikanske værdipapircentral. Dette svarer til danske banker, som kan oprette konti direkte hos VP Securities i Danmark i samledepoter.

Investorbeskyttelsen på amerikanske fractional shares handlet i EU, er identisk med den beskyttelse, investorer opnår på handel med hele aktier hos Spørger H1 samt på konkurrerende handelsplatforme.

Kontant indestående opbevares på en segregeret kundekonto og er dækket op til €100.000 per kunde i et scenarie, hvor Spørger H1 går konkurs via Garantiformuen (tidligere kaldet indskydergarantien).

Amerikanske aktier (inkl. amerikanske fractional shares) opbevaret via Spørger H1 er navneregistreret, hvormed de i en konkurssituation separeres fra eventuelle krav fra Spørger H1´s kreditorer og udleveres til kunden.

Herudover dækker Garantiformuen tab på op til €20.000 per kunde, såfremt værdipapirerne ikke kan udleveres.

Aktionærbeføjelser forbundet med amerikanske fractional shares

Corporate actions (også kaldet "aktionærbeføjelser") kan deles op i to kategorier. Den første type er såkaldte involuntary/ufrivillige" corporate actions, hvor aktionæren ikke selv skal træffe et aktivt valg (dividende, aktiesplits, sammenlægninger, navneændringer, afnoteringer osv.). Disse understøttes for fractional shares på samme vis som på ejerskab af hele aktier.

Den anden type corporate actions kaldes “voluntary/frivillige" corporate actions, hvor aktionæren skal træffe et aktivt valg. Dette kunne f.eks. være stemmeret. Disse understøttes ligeledes for fractional shares handlet hos Spørger H1. Stemmeretten på en fractional share svarer til den almindelige stemmeret, hvor en aktionærs stemme vægtes i forhold til sine ejerandele.

G2 har qua sin regulatorisk status som “self-clearing broker-dealer" fuld regulatorisk bemyndigelse til at udøve og administrere aktionærrettigheder/corporate actions på vegne af dets kunder - og dermed på vegne af Spørger H1´s kunder. G2 bekræfter, at de tilbyder stemmeret på fractional shares på samme vis som normale aktier.

Følgende fremgår af terms and conditions, som kunderne skal acceptere, inden de kan handle gennem Spørger H1´s platform: “As a shareholder, you have the right to instruct H1 [redigeret] to exercise your shareholder rights related to the Securities you own, covering both whole shares and fractional shares. You commit to covering any costs, damages and losses related to such specific instructions, in cases where manual processing by H1 [redigeret] is needed to meet your instruction. H1 [redigeret] facilitates automatic voting in owned Securities via email in cooperation with our subcontractor G6, down to 0,00001 shares of ownership. (…)"

Det er kun ejere af fractional shares (og hele aktier), der kan stemme til generalforsamlingerne.

Konkret eksempel på, hvordan ejere af fractional shares via Spørger H1 udøver stemmeret

For at illustrere hvordan aktionærrettigheder, såsom stemmeret, udøves ved ejerskab af fractional shares via Spørger H1, anvendes et konkret eksempel.

I forbindelse med interne tests af Spørger H1´s systemer, købte en ansat (Spørger A) hos Spørger H1 0,22 G1-aktier via Spørger H1´s egen platform forud for G1’s generalforsamling.

I forbindelse med generalforsamlingen, modtog den ansatte (Spørger A) efterfølgende en e-mail afsendt fra G6, som hjælper Spørger H1 med at udøve kundernes aktionærrettigheder.

Efter at have klikket “Vote" i e-mailen fra G6 modtog Spørger H1´s ansatte (Spørger A) en unik pin-kode, som gav adgang til at stemme.

Efter at den ansatte (Spørger A) havde stemt, blev en kvittering herfor tilsendt som også viste, hvad den ansatte (Spørger A) havde stemt på.

Skatterådet kan i sin afgørelse lægge til grund, at Spørger H1´s kunder afgiver deres stemmer på ovenstående vis - både på fractional shares og hele aktier. G6 hjælper altså Spørger H1 med at udøve kundernes aktionærrettigheder på generalforsamlingen.

Stemmeafgivelse ved brug af en aggregerende tredjepart, såsom G6, kaldes proxy-voting og er også den måde, hvorpå der stemmes via andre platforme.

Det bemærkes, at Spørger H1 alene udbyder aktier i selskaber, herunder fractional shares, som understøtter elektronisk stemmeafgivning i forbindelse med afholdelsen af deres generalforsamlinger.

Konkret eksempel på aggregering og videreformidling af stemmer via Spørger H1

Lad os opstille et simpelt scenarie hvor 100 aktionærer alle ejer 0,4 af en given aktie og stemmer "ja" til en given beslutning på selskabets generalforsamling via det tilsendte materiale. Samtidig er der 100 andre aktionærer, der hver ejer 0,6 af den samme aktie, som alle stemmer "nej" til samme beslutning. Der er altså 200 aktionærer i alt, som samlet ejer 100 hele aktier via fractional shares.

I dette scenarie, vil G6 aggregere alle stemmer fra Spørger H1´s kunder og afgive følgende stemmer på selskabets generalforsamling:

100 stemmer * 0,4 ejerskab = 40 "ja" stemmer

100 stemmer * 0,6 ejerskab = 60 "nej" stemmer

Ovenstående illustrerer således, at Spørger H1´s kunder har fået deres stemme repræsenteret proportionalt med deres ejerskab.

Det skal i øvrigt bemærkes, at Spørger H1´s platform tilbyder alle kunder muligheden for at afgive deres stemme gratis, uanset størrelsen på deres aktiebeholdning (dvs. også på fractional shares). Dette kan sammenholdes med visse banker eller handelsplatforme, som opkræver et gebyr for, at man som aktionær kan få lov at stemme.

Det kan forekomme, at ikke alle ejere af fractional shares hos Spørger H1 benytter sig af muligheden for at stemme med deres ejerandel. Med udgangspunkt i ovenstående eksempel, kan situationen forklares ved at udbygge eksemplet.

Lad os antage at halvdelen af aktionærerne ikke benytter deres stemmeret (ligeligt fordel imellem det to grupper). Dette betyder i praksis, at følgende stemmer afgives:

JA: 50 stemmer * 0,4 ejerskab = 20 "ja" stemmer

NEJ: 50 stemmer * 0,6 ejerskab = 30 "ja" stemmer

UDELADTE: 50 udeladte stemmer * 0,6 ejerskab + 50 udeladte stemmer * 0,4 = 50 udeladte stemmer.

Således illustrerer ovenstående eksempel, at kun 50 stemmer vil blive afgivet af Spørger H1´s kunder på selskabets generalforsamling mens de resterende 50 stemmer vil forblive ubenyttede.

I de tilfælde, hvor G2 desuden som principal har erhvervet hele aktier til brug for udbud af andele af aktier til kunder hos Spørger H1, kan Skattestyrelsen lægge til grund for besvarelsen, at G2 i dette tilfælde "går med kunden" ved at runde opad. Det vil sige i en situation, hvor kundernes "ja" stemmer summeres til 100,4 vil G2 således indgive 101 "ja" stemmer på selskabets generalforsamling. Herved vil Spørger H1´s kunders stemmer på fractional shares altid blive hørt på en generalforsamling.

Spørgernes opfattelse og begrundelse

Det er Spørgernes opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Aktie og lignende værdipapirer i aktieavancebeskatningsloven

Aktier og lignende værdipapirer

Reglerne i aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse på bl.a. aktier og lignende værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 1 og 2. Hverken loven eller dens forarbejder uddyber nærmere, hvordan aktier eller lignende værdipapirer er defineret.

TfS 2001, 124 Ø (SKM 2001.11.ØLR) angik spørgsmålet om medlemmerne af en gensidig forsikringsforening, der trådte i likvidation, skulle beskattes af likvidationsprovenuet efter statsskattelovens §§ 4, 5 eller efter aktieavancebeskatningsloven. Ifølge forsikringsforeningens vedtægter ejede medlemmerne ikke omsættelige andele, og udtrådte medlemmer havde ikke andel i foreningens formue. Landsretten fandt, at sagsøgerens medlemskab af foreningen ikke var omfattet af aktieavancebeskatningsloven henset til foreningens karakter, herunder, at medlemmer ikke havde kunnet eje omsættelige andele i foreningen, og at udtrådte medlemmer ikke havde andel i foreningens formue. Likvidationsprovenuet skulle i stedet beskattes efter statsskattelovens § 4.

Det kan udledes af TfS 2001, 124 Ø, at følgende to betingelser skal opfyldes, førend en aktie er omfattet af aktieavancebeskatningsloven: (1) at selskabsdeltagernes andele i selskabet skal være omsættelige, og (2) udtrædende selskabsdeltagere skal have krav på selskabets formue.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit C.B.2.1.3.1, at der ved udtrykket "lignende værdipapirer" efter praksis forstås værdipapirer, der er omsættelige andele i et selvstændigt skattesubjekt, der giver ejendomsret til en andel af foreningens formue samt ejendomsret til en andel af foreningens formue ved foreningens opløsning.

Preben Poulsen og Søren Rasmussen anfører i overensstemmelse hermed, at i spørgsmålet om hvilke værdipapirer, der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, er det fælles for disse værdipapirer, at der er tale om ejendomsret til en del af egenkapitalen i tilfælde af opløsning af selvstændige skattesubjekter (Rasmussen, Søren og Preben Underbjerg Poulsen, (1995), Aktieavancebeskatning, s. 144). Dette er i overensstemmelse med TfS 2001, 124 Ø.

I SKM2007.770.SR bemærkede Skatterådet, at det afgørende for om værdipapirer i et luxembourgsk S.à.r.l. selskab skattemæssigt kunne kvalificeres som en aktie eller lignende værdipapir i aktieavancebeskatningslovens forstand var, om skatteyderens "beneficial ownership" kunne sidestilles med aktionærbegrebet i aktieavance-beskatningsloven. Det er således et krav, at der eksisterer et aktionærforhold for at være omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Aktionærbegrebet

Aktionærbegrebet er ikke nærmere defineret i aktieavancebeskatningsloven eller tilhørende lovforarbejder.

TfS 1998, 397 H omhandlede, hvorvidt en skatteyder havde afstået sine aktier inden for en bestemt periode, hvilket havde afgørende betydning for retten til tabsfradrag. Højesteret fandt, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens ophør. Ifølge Jakob Bundgaard indebar Højesterets anvendelse af “ejendomsretten" en civilretskonform fortolkning. Han anfører videre, at det må lægges til grund, at aktieavancebeskatningsloven som udgangspunkt opererer med et civilretligt aktionærbegreb (Jakob Bundgaard: Deltagelse i kapitalselskaber - aktionærbegrebet i selskabsretlig og skatteretlig belysning, SPO.2006.17 - side 5).

I SKM2007.770.SR lagde Skatterådet også en civilretlig definition af aktionærbegrebet til grund i vurderingen af en dansk kapitalejer i et luxembourgsk selskab.

Derfor skal der tages udgangspunkt i en civilretlig definition af aktionærbegrebet i aktieavancebeskatningsloven.

Der findes ikke nogen entydig definition af en aktionær i civilretten, men typisk defineres det ud fra aktionærbeføjelserne, herunder de forvaltningsmæssige- og økonomiske beføjelser (Bundgaard, Jakob, (2017), Hybrid Financial Instruments in International Tax Law: a Study of International Tax Law Issues Arising in the Context of Innovative Financial Instruments on the Debt-Equity Continuum, s. 111).

De forvaltningsmæssige beføjelser knytter sig til aktionærernes ret til at øve indflydelse på selskabet, hvilke kan udøves i kraft af aktionærernes stemmeret på en generalforsamling, jf. selskabslovens § 76. En aktionærs primære forvaltningsmæssige beføjelse knytter sig til stemmeretten på generalforsamlinger.

De økonomiske beføjelser knytter sig til aktionærernes ret til en forholdsmæssig andel i selskabets formue, jf. selskabslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. Dette kan være retten til udbytte eller retten til likvidationsudlodning ved selskabets likvidation, jf. selskabslovens §§ 222 og 223.

I SKM2007.770.SR lagde Skatterådet afgørende vægt på, at for at kunne anses for en aktionær i et luxembourgsk S.à.r.l selskab, skulle skatteyderen have alle afgørende rettigheder over aktierne, herunder både de økonomiske- og forvaltningsmæssige beføjelser.

Det kan således konkluderes, at en aktionær skal have både økonomiske- og forvaltningsmæssige beføjelser, førend en aktionær kan anses som aktionær efter dansk ret. Der kan ikke opstilles en klar afgrænsning, hvornår en aktionær ikke i tilstrækkelig grad besidder disse beføjelser, men ud fra praksis og litteraturen kan det konkluderes, at (1) aktionærer skal have ret til selskabets egenkapital, (2) at kun aktionærer kan modtage udbytte, og (3) aktionærer skal besidde en række centrale forvaltningsmæssige beføjelser.

Fractional shares og aktieavancebeskatningsloven

Ovenfor blev det slået fast, at for at et værdipapir kan behandles som en aktie eller lignende værdipapir i aktieavancebeskatningsloven, skal der foreligge et aktionærforhold. Ejeren af en fractional share skal således have både økonomiske- og forvaltningsmæssige beføjelser. Dette beror på en samlet vurdering af følgende forhold: (1) aktionæren skal have ret til selskabets egenkapital, (2) aktionæren er udbytteberettiget, og (3) aktionæren skal besidde en række centrale forvaltningsmæssige beføjelser, herunder stemmeret.

Som angivet ovenfor, besidder ejeren af en fractional share købt gennem Spørger H1 disse økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser. Derfor skal fractional shares beskattes som aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Bemærkning til SKM2021.476.SR

I SKM 2021.476.SR kunne Skatterådet konkret ikke bekræfte, at medarbejdere hos spørger, der deltog i et medarbejderaktieprogram, for så vidt angår fractional shares, skattemæssigt skulle anses som ejere af en ideel andel af Underlying Shares, og at indkomst fra fractional shares skulle behandles som aktieindkomst.

Skatterådet lagde konkret til grund, at de pågældende fractional shares ikke gav indehaveren status som aktionær i det lokale selskab, samt at det konkret ikke fremgik af det fremsendte kontraktgrundlag, at der var tale om en ret til ejerandel i det lokale selskab.

Det kan ikke læses ud af afgørelsen, på hvilket grundlag det fremsendte kontraktgrundlag var mangelfuldt. Det gøres derfor gældende, at der ikke er tale om de samme omstændigheder som i nærværende sag, da det ovenfor er gennemgået, hvordan fractional shares handlet gennem Spørger H1 netop giver indehaveren aktionærbeføjelser og ejerandele i det relevante selskab.

Det bemærkes i denne forbindelse, at konstruktionen hvormed investeringerne blev håndteret i SKM2021.476.SR adskiller sig væsentligt fra investeringer foretaget gennem Spørger H1 i nærværende sag. I SKM2021.476.SR foregik investeringerne ved, at de pågældende medarbejdere skulle overføre et beløb til en Stiftung etableret i Y2, der erhvervede såkaldte Investment Shares for beløbet på vegne af medarbejderen. Herefter tildeltes medarbejderen såkaldte Matching Shares i forholdet 1:2, dvs. at medarbejderen tildeltes 1 Matching Share for 2 Investment Shares. De pågældende værdipapirer blev deponeret i en depotbank og blev forvaltet af den nævnte Stiftung. Stiftungen var registeret som juridisk ejer og udøvede aktionærrettighederne, mens retten til udbytte henhørte under medarbejderen.

I en kommentar til SKM2021.476.SR udtrykker advokat Michael Nørremark og advokat Jon Mitre Sinius Clausen (hhv. partner og senioradvokat i Kromann Reumert) i RR.SM.2022.3 da også forundring over afgørelsen. De skriver:

"Hvis synspunktet er, at man som ejer af en ideel andel af en aktie skattemæssigt ikke kan anses for aktionær, er afgørelsen efter vores opfattelse forkert.

Udgangspunktet for skattetransparente enheder i dansk skatteret er således, at hver enkelt ejer har en ubestemt (ideel) ejerandel af de underliggende aktiver, når den skattepligtige indkomst skal opgøres for ejeren. Dette er bekræftet af Højesteret, se hertil dommen U.1983.318 H, hvor flertallet udtalte (vores fremhævning):

“Da interessentskabet ikke er undergivet selvstændig skattepligt, må beskatningen ske hos de enkelte interessenter. Med henblik på gennemførelsen af denne beskatning har skattemyndighederne anset de enkelte interessenter for ejere af en ideel anpart af hvert enkelt aktiv i interessentskabet. […] Disse dommere tiltræder herefter, at der har været hjemmel til at forhøje appellantens særlige indkomst som sket."

Hvis man antog, at man som ejer af en ideel andel af en aktie ikke var aktionær i skattemæssig henseende, ville dette for os at se indebære, at skatteydere, som via transparente enheder investerer i aktier, skattemæssigt ikke blev anerkendt som aktionærer i de underliggende selskaber, herunder eksempelvis i forhold til beskatning af udbytte udloddet af de underliggende selskaber. Dette er heldigvis ikke praksis, jf. eksempelvis SKM2017.628.SR.

Det giver derfor mening at overveje, om det er et andet synspunkt, der er baggrunden for svaret.

I begrundelsen anføres bl.a., at der “[…]ses således ikke af kontraktgrundlaget at været tale om ret til en ejerandel i det lokale selskab." Det er således muligt, at der i det relevante kontraktgrundlag har været andre forhold, som har været afslagsgivende."

Spørgerne er enige i disse betragtninger.

Samlet set er det Spørgernes opfattelse, at fractional shares skal beskattes som aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Spørgsmålet skal derfor besvares bekræftende med et "ja".

Afsluttende bemærkninger

Som beskrevet ovenfor er småinvestorer, der kun kan investere 1.000-20.000 kr., kernesegmentet for Spørger H1. Hvis ikke amerikanske fractional shares beskattes som aktier efter aktieavancebeskatningsloven, vil de efter Spørgernes overbevisning skulle beskattes efter reglerne i statsskattelovens § 4, hvilket de facto vil betyde, at ingen vil ønske at købe dem.

Såfremt spørgsmål 1 kan besvares bekræftende, vil det give et boost til et sundt og blomstrende investeringsmiljø i Danmark, hvor småinvestorer også kan være med, selvom de ikke har mange midler at investere for.

Vi ved fra udlandet, at afgørelsen vil have en stor påvirkning på investorkulturen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at amerikanske fractional shares, såsom "G1, Inc.", der gennem Spørger H1 er købt af Spørger A, skal beskattes som aktier eller lignende værdipapirer efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Begrundelse

Aktier og lignende værdipapirer

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, finder loven anvendelse på aktier. Og i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, finder loven tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og "lignende værdipapirer".

Formuleringen aktier og lignende værdipapirer stammer fra den første midlertidige
ligningslov fra 1939. Det fremgik af denne lovs § 4, stk. 1, at fortjeneste og tab ved
realisation af aktier og lignende værdipapirer, der er bærere af andels- og udbytte-
rettigheder i selskaber med begrænset ansvar, skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, selvom de pågældende værdipapirer ikke er anskaffet i spekulationsøjemed. Formuleringen er videreført uden materielle ændringer i først lov om særlig indkomstbeskatning og senere i aktieavancebeskatningsloven.

En aktie må således skattemæssigt defineres som en ejerandel i et kapitalselskab,
der er et selvstændigt skattesubjekt efter interne danske regler, og skal bl.a. holdes
op imod, at der i stedet er tale om en fordring, eventuelt en struktureret fordring el-
ler en finansiel kontrakt, jf. SKM2022.334.SR.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er den indledende del af bestemmelsens 1. punktum i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, ikke relevant i forhold til nærværende sag, da denne del af bestemmelsen finder anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser, og da der i dette tilfælde er tale om andele af aktier.

Spørgsmålet er herefter om et værdipapir, der ikke er en aktie i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, og ikke omfattes af den indledende del af 1. punktum i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, kan være omfattet af begrebet "lignende værdipapirer", som fremgår af bestemmelsens sidste del af 1. punktum.

Højesteret har i SKM2023.34.HR fundet, at ved vurderingen af, om et værdipapir kunne være omfattet af begreberne aktie eller lignende værdipapir efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, skulle der lægges vægt på følgende:

"Højesteret finder, at der ved bedømmelsen af, om et værdipapir må anses for "lignende" en aktie eller et andelsbevis, må lægges vægt på, hvilke rettigheder den pågældende ifølge værdipapiret har i selskabet, herunder til en andel af dets formue i tilfælde af opløsning og til at overdrage eller på anden måde omsætte værdipapiret".

Det kan ikke udledes af det oplyste, at ejerskab af en fractional share, der spørges til, medfører, at der opnås andre former for rettigheder end de rettigheder, der er knyttet til hele aktier eller at der udstedes et særskilt værdipapir. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger H1 påtænker, at fractional shares har samme rettigheder som de hele aktier, dog i henhold til den enkelte kundes ejerandel.

Skattestyrelsen er desuden af den opfattelse, at aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, vedrørende lignende værdipapirer ved en simpel ordlydsfortolkning ikke kan udstrækkes til at gælde for aktier, som ejes af flere.

Skattestyrelsen forholder sig i svaret alene til, om fractional shares erhvervet gennem Spørger H1´s handelsplatform på grundlag af amerikanske aktier skattemæssigt kan anses for aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skattestyrelsen forudsætter desuden i svaret, at de amerikanske aktier er i et selskab, der er et selvstændigt skattesubjekt efter interne danske regler.

Aktionærbegrebet

Selskabsretligt er en kapitalandel i et dansk selskab en aktie eller anpart, mens aktionæren er den, der ejer en eller flere kapitalandele, se selskabslovens § 5, stk. 1, nr. 15 og 16.

Spørgsmålet er således, hvorvidt en fractional share kan anses for en kapitalandel i et selskab eller om ejeren af en fractional share kan anses for ejer af en andel af de underliggende aktier i selskabet. Dette beror på, om det pågældende værdipapir kan anses for at repræsentere et bevis på ejerskab af en ejerandel i selskabet, sammenholdt med om ejeren af den pågældende fractional share kan anses for aktionær i relation til den pågældende ejerandel.

Af selskabslovens § 79 fremgår, at hvis en kapitalandel ejes af flere i forening, kan
de til kapitalandelen knyttede rettigheder over for kapitalselskabet kun udøves gen-
nem en fælles fuldmægtig.

Selskabslovens § 79 vedrører situationen, hvor flere ejer en aktie i sameje, altså et
traditionelt sameje, og ikke at en aktie ejes af flere, men ikke i et traditionelt sameje.
Selskabsretligt ses der ikke at være taget stilling til, om fractional shares kan anses for aktier.

Skatteretlig kvalifikation af amerikanske fractional shares

Spørgerne har ovenfor beskrevet, at fractional shares er et gammelt fænomen, som naturligt kan forekomme i de ovenfor oplistede tilfælde, herunder anfører Spørgerne, at hvis en investeringsfond konverteres til de underliggende aktiver, eller hvis en fond ombyttes med en anden, kan det resultere i fractional shares for investoren. Spørgerne anfører også, at dette gør sig gældende for det ultimative ejerskab af ETF’er.

Skattestyrelsen er ikke enige i denne udlægning, idet Skattestyrelsen er af den opfattelse, at ejerandelene i investeringsfonden skal anses for afstået ved konvertering eller ombytning.

I SKM2021.476.SR, som er omtalt af Spørgerne, var det i spørgsmål 3 ønsket bekræftet, at medarbejdere, der deltog i et konkret incitamentsprogram (MAP), for så vidt angik de værdipapirer, der var omtalt som Fractional Shares og deponeret i et af selskabet etableret Privatstiftung H2 ("MAB"), skattemæssigt skulle anses som ejere af en ideel andel af Underlying Shares, og at indkomst fra Fractional Shares skulle behandles som aktieindkomst.

I høringen oplyste rådgiver følgende:

"Ejerskabet af en ideel anpart af en aktie er muligt, da forvaltningen af aktiernes stemmerettigheder er overdraget til MAB. En stemmeret kan ikke opdeles, men der er ikke behov for at opdele stemmeretten, da MAB udøver den fulde stemmeret på aktien, uanset opdelingen af ejerskabet af aktien."

Af Skattestyrelsens begrundelse, som blev tiltrådt af Skatterådet, fremgik følgende:

"Med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1 indstiller Skattestyrelsen, at medarbejderne skattemæssigt anses for ejere af Fractional Shares, men at Fractional Shares på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke i sig selv ses at give indehaveren status som aktionær i det lokale selskab. Fractional Shares anses dermed ikke for omfattet af aktieavancebeskatningsloven, således at afkastet følgelig ikke henføres til aktieindkomsten.

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling ses ikke at ændre på resultatet. Der ses således ikke af kontraktgrundlaget at været tale om ret til en ejerandel i det lokale selskab."

Spørgerne gør gældende, at situationen i SKM2021.476.SR adskiller sig væsentligt fra situationen i denne sag. Det er Skattestyrelsen enig i, da der i SKM2021.476.SR var tale om, at de pågældende fractional shares var ejet via en transparent enhed, og at medarbejderne f.eks. ikke havde stemmeret.

Hvorvidt en fractional share kan anses for ejerskab af en ejerandel af de underliggende aktier, må i første led afhænge af en konkret vurdering af aftaleforholdet mellem Spørger H1 og ejeren af fractional shares, herunder f.eks. Spørger A. I den forbindelse skal der efter praksis lægges vægt på, hvilken part der har de forvaltningsmæssige såvel som økonomiske rettigheder, der knytter sig til den pågældende aktie. Se hertil Højesteretsdommen SKM2023.34.HR, som også nævnt ovenfor.

Desuden har Skatterådet tidligere i SKM2022.333.SR, SKM2022.334.SR og SKM2022.424 foretaget en skatteretlig kvalifikation af såkaldte American Depositary Receipts (ADR-beviser). Her lagde Skatterådet ligeledes vægt på, hvem af parterne, ADR-indehaveren eller depotbanken, som udstedte depotbeviserne, der havde de væsentligste aktionærrettigheder, herunder de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder, der knyttede sig til de underliggende aktier.

Skattestyrelsen bemærker, at der i skatterådsafgørelserne var tale om særskilte depotbeviser, som blev udstedt af en depotbank, og som ikke er særskilt reguleret af den danske skattelovgivning. I nærværende sag forstår Skattestyrelsen det således, at der ikke udstedes konkrete depotbeviser eller lignende værdipapirer, som fractional shares, men derimod at kunderne hver især kan investere et hvilket som helst beløb, der i så fald giver ejerskab til en del af en aktie. Kunden ejer således ikke et særskilt værdipapir, men derimod en del af en aktie. De andre dele af den samme aktie kan ejes af andre kunder eller G2, der som Spørger H1´s underleverandør har assisteret med erhvervelsen. 

Med udgangspunkt i Højesteretsdommen, SKM2023.34.HR, skal den skatteretlige kvalifikation af fractional shares således ske ved en vurdering af, hvorvidt Spørger A kan anses for at eje en ejerandel af et selskab. I den sammenhæng skal det vurderes, hvorvidt Spørger A har de rettigheder, der er tilknyttet ejerandelen.

Ved denne vurdering skal der lægges vægt på, hvorvidt ejerne af fractional shares, deriblandt Spørger A, hos Spørger H1 er tillagt de væsentligste aktionærrettigheder, herunder de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder, der knytter sig til fractional shares. Der skal bl.a. henses til, om rettighederne på fractional shares svarer til rettighederne på de ordinære aktier i det aktieudstedende selskab, om Spørger H1 har foretaget en reel stemmeoverførsel til ejerne af fractional shares, om de økonomiske rettigheder er overført, og om Spørger H1 forbeholder sig rettigheder i forbindelse med ændringer i det aktieudstedende selskab, som påvirker ejerne af fractional shares, f.eks. ændringer i kapital, rekonstruktioner og lignende, herunder om ejerne af fractional shares vil få udleveret de underliggende ejerandele af aktierne i tilfælde af Spørger H1´s konkurs.

Konkret vurdering af aftaleforholdet mellem Spørger H1 og kunderne

Det er med henvisning til ESMAs notat “Public Statement on Fractional Shares" oplyst, at de udbudte fractional shares udbydes via Co-ownership struktur, hvorefter det er ejeren af fractional shares, der skal anses for selskabsretlig aktionær i relation til de underliggende aktier.

Ejerne af fractional shares via Co-ownership strukturen har således i forhold til deres ejerandel af en aktie selskabsretligt ret til alle aktionærrettigheder, såsom stemmeret, økonomiske rettigheder mv.

I nærværende sag er det oplyst, at de kunder, som ejer hele aktier og/eller fractional shares, har ret til at stemme via fuldmagt til Spørger H1 og at der ved generalforsamlinger stemmes forholdsmæssigt efter, hvad ejerne af fractional shares har instrueret om. Det er desuden oplyst, at Spørger H1 faciliterer en automatiseret proces for stemmeafgivelse via deres underleverandør G6, hvorefter kunderne kan stemme på andele ned til et ejerskab på 0,00001.

Spørgerne har endvidere oplyst, at det kun er ejere af fractional shares (og hele aktier), der kan stemme til generalforsamlingerne, og at i de tilfælde, hvor G2 desuden som principal har erhvervet hele aktier til brug for udbud af andele af aktier til kunder hos Spørger H1, kan Skattestyrelsen lægge til grund for besvarelse, at G2 i dette tilfælde "går med kunden" ved at runde opad og afgive stemmerne således, at kundes stemme for fractional shares altid vil blive hørt på en generalforsamling. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at hverken Spørger H1 eller G2 kan stemme af egen drift.

I tilfælde af G2’s konkurs, fremgår det af det oplyste, at aktierne er sikret på ledger-niveau. Herefter kan aktierne udleveres korrekt til Spørger H1 og dets kunder (Spørger A) under en eventuel konkursbehandling af G2.

Ligeledes har Spørgerne oplyst, at investorbeskyttelsen på amerikanske fractional shares handlet i EU, er identisk med den beskyttelse, investorer opnår på handel med hele aktier hos Spørger H1.

Kontant indestående opbevares af Spørger H1 på en segregeret kundekonto, og er dækket via Garantiformuen op til €100.000 per kunde i tilfælde af Spørger H1´s konkurs. Desuden har Spørgerne oplyst, at Garantiformuen dækker mindre tab på op til €20.000 per kunde, såfremt værdipapirerne ikke kan udleveres.

Herudover har Spørgerne oplyst, at alle amerikanske aktier, herunder amerikanske fractional shares, opbevaret via Spørger H1 er navneregistreret, hvorved andele i en konkurssituation kan separeres fra eventuelle krav fra Spørger H1´s kreditorer.

Skattestyrelsen lægger følgende forudsætninger, der er beskrevet af Spørgerne oven-
for, til grund ved besvarelsen;

• at de, der ejer fractional shares, kan udøve aktionærbeføjelse ved at give
  fuldmagt til Spørger H1,
• at der ved generalforsamlinger stemmes forholdsmæssigt efter, hvad ejerne
  af fractional shares har instrueret om,
• at selskabet, som der ejes aktier i, accepterer, at Spørger H1 afgiver stemmerne på vegne af ejerne af fractional shares og understøtter elektronisk stemmeafgivning i forbindelse med afholdelsen af generalforsamlinger.

I nærværende sag er der således tale om, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder er tillagt ejerne af amerikanske fractional shares, at Spørger H1 konkret har fraskrevet sig rådigheden over fractional shares og alene agerer som forvalter, og at ejerne af fractional shares direkte agerer som aktionær i forhold til ejerandele i det underliggende selskab, herunder at det lægges til grund, at ejerne af fractional shares har mulighed for at få udleveret ejerandelene svarende til ejerskabet af de underliggende aktier i tilfælde af Spørger H1´s eller G2’s konkurs.

På dette grundlag og idet det forudsættes, som oplyst af Spørgerne, at ejerne af fractional shares har alle de væsentligste aktionærrettigheder tilknyttet de pågældende amerikanske aktier i forhold til deres ejerandel i et selskab, der er et selvstændigt skattesubjekt efter interne danske regler, både de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder på aktierne herunder også i tilfælde af Spørger H1´s eller G2’s konkurs, kan spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2

Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anparts-
selskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. [...]

Statsskattelovens § 4, litra e

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.:

[...]

e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

Selskabslovens § 1, stk. 2

I et aktie- eller anpartsselskab hæfter aktionærerne og anpartshaverne (kapitalejerne) ikke personligt for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud. Kapitalejerne har ret til andel i kapitalselskabets overskud i forhold til deres ejerandel, medmindre andet er fastsat i selskabets vedtægter.

Selskabslovens § 5

I denne lov forstås ved:

1) Aktieselskab: Et kapitalselskab, herunder et partnerselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på aktier. Aktier kan udbydes til offentligheden. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet. [...]

15) Kapitalandel: En aktie eller anpart, jf. §§ 45-49.

16) Kapitalejer: Enhver ejer af en eller flere kapitalandele.

[...]

Selskabslovens § 76

Kapitalejernes ret til at træffe beslutninger i kapitalselskabet udøves på generalforsamlingen. [...]

Selskabslovens § 78

Enhver kapitalejer har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der, jf. dog § 84, stk. 1.

Selskabslovens § 79

Ejes en kapitalandel af flere i forening, kan de til kapitalandelen knyttede rettigheder over for kapitalselskabet kun udøves gennem en fælles fuldmægtig.

Selskabslovens § 80

Kapitalejere har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig. […]

Stk. 2. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. En fuldmagt skal kunne tilbagekaldes til enhver tid. Tilbagekaldelsen skal ske skriftligt og kan ske ved henvendelse til kapitalselskabet. Kapitalejere kan udpege en fuldmægtig og tilbagekalde fuldmagten ad elektronisk vej.

Stk. 3. Har fuldmægtigen modtaget fuldmagter fra flere kapitalejere, kan fuldmægtigen stemme forskelligt på vegne af de forskellige kapitalejere.

Stk. 4. Et aktieselskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal

stille en skriftlig eller elektronisk fuldmagtsblanket til rådighed for enhver aktionær, der er berettiget til at stemme på generalforsamlingen, og der skal tilbydes aktionærerne mindst en metode til underretning af aktieselskabet om udpegningen af en fuldmægtig ad elektronisk vej. Udpegningen af en fuldmægtig, underretningen af aktieselskabet om udpegningen og udstedelsen af eventuelle stemmeinstrukser til fuldmægtigen må kun være underlagt de formelle krav, der er nødvendige for at sikre identifikation af aktionæren og fuldmægtigen samt sikre, at indholdet af stemmeinstrukserne verificeres, og kun i et omfang, hvor de står i et rimeligt forhold til disse mål. Tilsvarende gælder for tilbagekaldelse af fuldmagt.

Selskabslovens § 84

I aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, fastsættes en aktionærs ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til aktionærens aktier i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen.

Stk. 2. En aktionærs aktiebesiddelse og stemmerettighed opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af de kapitalejerforhold, der er registreret i ejerbogen,

samt de meddelelser om ejerforhold, som aktieselskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen.

Stk. 3. Registreringsdatoen ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 4. Vedtægterne kan bestemme, at en aktionærs deltagelse i en generalforsamling senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse skal være anmeldt til aktieselskabet. Anmeldelsen af deltagelse er ikke til hinder for, at aktionæren, efter at anmeldelse har fundet sted, beslutter at lade sig repræsentere ved fuldmægtig. [...]

Selskabslovens § 222

Kapitalejerne kan vedtage at udlodde udbytte i et selskab i likvidation på baggrund af den seneste godkendte årsrapport.

Stk. 2. Udlodning af udbytte efter stk. 1 sker efter de almindelige regler om udbytte og ekstraordinært udbytte i §§ 180-183 og 194.

Selskabslovens § 223

Udlodning af likvidationsprovenu til kapitalejerne kan først foretages, når den frist, der er fastsat i den offentliggørelse, der er omhandlet i § 221, stk. 1, er udløbet og gælden til kendte kreditorer er betalt, jf. dog stk. 2.

Hvidvasklovens § 10

Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 11-21, når

1)  de etablerer en forretningsforbindelse, en kundes relevante omstændigheder ændrer sig, og i øvrigt på passende tidspunkter, herunder når virksomheden eller personen i løbet af det relevante kalenderår er juridisk forpligtet til at kontakte kunden med henblik på at undersøge enhver relevant oplysning vedrørende den eller de reelle ejere, […]

Hvidvasklovens § 11

Kundekendskabsprocedurer omfatter følgende:

1) Virksomheden eller personen skal indhente kundens identitetsoplysninger.

a) Er kunden en fysisk person, skal identitetsoplysninger omfatte navn og cpr-nummer el.lign., hvis den pågældende ikke har et cpr-nummer. Har den pågældende ikke et cpr-nummer el.lign., skal identitetsoplysninger omfatte fødselsdato.

b) Er kunden en juridisk person, skal identitetsoplysninger omfatte navn og cvr-nummer el.lign., hvis den juridiske person ikke har et cvr-nummer.

[…]

Lov om særlig indkomstskat m.v., lov nr. 256 af 11. juni 1960, § 2, nr. 6 (dagældende)

Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes: Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Fortjenesten eller tabet opgøres efter reglerne i § 7.

Den første midlertidige ligningslov, lov nr. 458 af 22. december 1939, § 4, stk. 1

(dagældende)

Fortjeneste eller Tab, der konstateres ved en efter den 31. August 1939 foretagen Realisation af Aktier og lignende Værdipapirer, der er Bærere af Andels- og Udbytterettigheder i Selskaber med begrænset Ansvar, skal tages i Betragtning ved Opgørelsen af den skattepligtige Indkomst, selv om de paagældende Papirer ikke er anskaffet i Spekulationsøjemed.

Cirkulære nr. 1 af 2. januar 1984 om beskatning ved afståelse af aktier m.v. (dagældende)

Pkt. 2. Aktieavancebeskatningslovens regler anvendes på samme arter af værdipapirer som de hidtil gældende regler. Reglerne omfatter således aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer (§ 1, stk. 1), uanset om der er udstedt egentlige aktiebeviser m.v. Endvidere gælder reglerne for omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger, hvad enten indskudsbeviserne er udstedt af akkumulerende foreninger eller af foreninger, der udlodder renter og udbytter. Det i det følgende anførte om aktier finder således også anvendelse på de øvrige værdipapirer, der er omfattet af loven.

Forarbejder

Lovforslag L 78, FT 2005/06 (aktieavancebeskatningsloven), specielle bemærkninger til § 1, stk. 2.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 2, 1. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Aktieavancebeskatningslovens regler omfatter afståelse af aktier, idet det er uden betydning, om der er udstedt egentlige aktiebeviser.

Lovforslag L 140, FT 1980/81 (den første aktieavancebeskatningslov), specielle bemærkninger til § 1, stk. 1.

De foreslåede regler finder anvendelse på fortjeneste og tab ved afståelse af de samme arter af værdipapirer, som efter de gældende regler medregnes ved opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst.

Det fremgår af forslaget, at reglerne ud over at omfatte aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, også omfatter anparter i anpartsselskaber, uanset om der er udstedt anpartsbeviser. Det anføres endvidere, at reglerne også gælder for afståelse af aktieretter, det vil sige retten til fondsaktier, og tilsvarende rettigheder i andre selskaber. Reglerne finder ligeledes anvendelse på de af investeringsforeninger udstedte, omsættelige beviser for medlemmernes indskud.

Loven omfatter de samme former for anskaffelse og afståelse som de gældende regler, altså f.eks. salg, bytte, gaver. For så vidt angår overførsel i forbindelse med dødsfald henvises til bemærkningerne til § 8. Reglerne gælder tillige fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber m. v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Endvidere bemærkes, at kredsen af skattepligtige, der skal være omfattet af de nye regler, er den samme, som falder ind under de gældende regler. Begrænset skattepligtige beskattes kun efter denne lov, hvis aktiebesiddelsen er et led i en her i landet drevet selvstændig virksomhed. For så vidt angår ægtefæller vil beskatningen i forbindelse med afståelse af aktier som hidtil normalt skulle ske hos manden. Der gælder også de samme undtagelser fra skattepligten som efter de gældende regler.

Efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal afståelsessummen for aktier m. v. medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst, når de afstås til det selskab, der har udstedt de pågældende aktier. Ministeren for skatter og afgifter kan dog fritage for denne beskatning. Beskatning efter § 16 B, stk. 1, finder sted uanset ejertidens længde.

Forslag til lov om særlig indkomstskat m.v., FT 1959/60, spalte 1069 -1082

Almindelige bemærkninger

[...]

Det indeholder en række ændringer, der må ses i forbindelse med det samtidig fremsatte forslag til lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

[...]

I forhold til de gældende regler er den vigtigste ændring, at fortjeneste ved salg af aktier og tegningsretter til aktier samt ved likvidation af aktieselskaber foreslås beskattet som særlig indkomst, når fortjenesten er indvundet den 1. januar 1961 eller senere.

[...]

Til § 2. Bestemmelserne i nr. 6-8 om fortjeneste eller tab ved afhændelse af aktier og tegningsret til aktier samt ved likvidation af aktieselskaber er nye. Der henvises herom til den nærmere omtale i de almindelige bemærkninger. [...]

Forslag til Lov om midlertidige Ændringer i Reglerne om Paaligning og Opkrævning af Indkomst- og Formueskat til Staten, FT 1939-40, Tillæg A, spalte 2577 - 2578, bemærkninger til § 4.

I Følge Reglerne i Statsskattelovens § 5 a. er Avance ved Salg af Værdipapirer kun skattepligtig, forsaavidt Effekterne maa anses erhvervede i Spekulationsøjemed. Medens man for Obligationers Vedkommende ikke har fundet tilstrækkelig Anledning til at søge dette Forhold ændret, har man, forsaavidt Aktier og lignende Effekter angaar, anset det for naturligt, at Avance, der fremkommer ved Udnyttelse af ekstraordinære Konjunkturer som Følge af Krigssituationen, betragtes som skattepligtig Indkomst, selvom de solgte Effekter ikke er indkøbt i Spekulationsøjemed. Det foreslaas i Overensstemmelse hermed, at der i de Tilfælde, hvor Aktier, der er erhvervede som Anlægsaktier, sælges med Fortjeneste, skal svares Indkomstskat af den Del af Fortjenesten, som skyldes værdistigninger efter den 31. August 1939. Omvendt vil Tab ved Salg af saadanne Aktier kunne fradrages i det Omfang, hvori det skyldes Værdinedgang efter nævnte Dato.

Praksis

SKM2023.34.HR

Et selskab med begrænset ansvar (smba) udbetalte efter reglerne i selskabets vedtægter bonus til sine medlemmer. Sagen angik, om udbetalingerne skulle beskattes som aktieindkomst eller som personlig indkomst hos medlemmerne.

Højesteret fastslog, at personskatteloven og ligningsloven måtte forstås således, at det for at anse en indkomst for aktieindkomst er en betingelse, at der er tale om udbytte af aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer.

Selskabets medlemmer havde hverken aktier eller andelsbeviser i selskabet. Om medlemmerne havde "lignende" værdipapirer, afhang af om der var tale om værdipapirer, som efter en samlet vurdering havde relevante lighedstræk med aktier og andelsbeviser. Der måtte ved vurderingen heraf lægges vægt på, hvilke rettigheder medlemmerne, ifølge deres værdipapirer, havde i selskabet. Højesteret fastslog, at de rettigheder, som medlemmerne havde, var så begrænsede, at der ikke var tale om lignende værdipapirer.

Af Højesterets præmisser fremgår bl.a. følgende:

"Udtrykket "lignende værdipapirer" i ligningslovens § 16 A, stk. 1, er ikke defineret i loven eller dens forarbejder, men må indebære, at der skal være tale om værdipapirer, som efter en samlet vurdering har relevante lighedstræk med aktier og andelsbeviser. Udtrykket anvendes også i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, og i betænkning nr. 856/1978 om beskatning af aktieavancer, der ligger til grund for loven, er det om samme udtryk i den tidligere bestemmelse i § 2, nr. 6, i lov om særlig indkomstskat anført, at værdipapiret skal give indehaveren en egentlig andelsret i det pågældende selskab, således at vedkommende er lodtager til en del af selskabets formue.

Højesteret finder, at der ved bedømmelsen af, om et værdipapir må anses for "lignende" en aktie eller et andelsbevis, må lægges vægt på, hvilke rettigheder den pågældende ifølge værdipapiret har i selskabet, herunder til en andel af dets formue i tilfælde af opløsning og til at overdrage eller på anden måde omsætte værdipapiret. Der er som anført tale om en samlet vurdering, og der kan ikke på forhånd opstilles ufravigelige betingelser for at anse et værdipapir for "lignende" efter § 16 A, stk. 1."

TfS 1998, 397 H

S erhvervede i september 1981 hele aktiekapitalen i et svensk aktieselskab for 130.635 kr. I 1982 blev selskabet taget under konkursbehandling, og boet blev afsluttet i 1988 uden dividende til de simple kreditorer. S fratrak tabet på 130.635 kr. ved opgørelsen af sin særlige indkomst for 1988, jf. § 4, stk. 4, i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbkg. nr. 698 af 5. november 1987). I overensstemmelse med en praksis, som havde været fulgt gennem en årrække, gjorde skattemyndighederne gældende, at aktierne måtte anses for afstået allerede i 1982 i forbindelse med konkursbegæringen mod selskabet, på hvilket tidspunkt aktierne måtte anses for værdiløse, og at S derfor ikke havde ret til fradrag efter § 4, stk. 4, som forudsatte, at afståelse skete 3 år eller mere efter erhvervelsen. Denne fortolkning af begrebet afståelse, jf. lovens § 1, stk. 2, havde imidlertid hverken støtte i lovens ordlyd eller forarbejder, ligesom den var i strid med grundprincippet i statsskattelovens § 5, litra a. § 1, stk. 2, måtte forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Skattemyndighederne havde derfor ikke haft hjemmel til at nægte S - der indtil selskabets endelige opløsning fortsat var ejer af aktierne - det omhandlede tabsfradrag.

U.1983.318 H

Et interessentskab, som havde drevet forretningsmæssig virksomhed, blev i 1962 opdelt i to interessentskaber, hvoraf det ene I/S I, hvis interessenter var seks søskende, havde til formål at videreføre og videreudvikle den halvpart i det oprindelige interessentskab, som var tilfaldet familien. Kontrakten indeholdt bestemmelser om fortrinsret og forkøbsret for interessenter, ægtefæller og livsarvinger. De forretningsmæssige aktiviteter blev successivt etableret i aktieselskabsform, navnlig i A/S A. I 1975 udskiltes I/S II, der alene vedrørte administrationen af I/S I's aktier i A. Senere besluttedes det at udlodde 100.000 kr. aktier i A af I/S II's beholdning til hver interessent. Det fandtes uden betydning, at udlodning var sket fra I/S II og ikke fra I/S I. Da hver enkelt interessent ved udlodningen var blevet ene ejer af og - med de begrænsninger, der fulgte af interessentskabskontrakten - havde fået rådighed over de ham udlagte aktier, fandtes udlodningen - uanset at der ikke var sket nogen regnskabsmæssig forskydning mellem interessenterne - at indebære en afståelse af aktierne. Beskatning måtte ske hos de enkelte interessenter, og der fandtes ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige den i fast administrativ praksis benyttede opgørelsesmåde, hvorefter de enkelte interessenter ansås som ejere af en ideel anpart i hvert aktiv og i konsekvens heraf for at købe og sælge anparter i vedkommende aktiv. (Dissens af to dommere for, at udlodningen ikke havde givet nogen fortjeneste ved afhændelse eller afståelse af aktier).

TfS 2001, 124 Ø (SKM2001.11.ØLR)

Likvidationsudlodning fra gensidigt brandassuranceselskab, hvori medlemmerne efter vedtægterne ikke ejede omsættelige andele og ikke tog andel i formuen ved udtræden, men alene ved ophør, var skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Udlodningen var således ikke skattefri efter statsskattelovens § 5 eller omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

SKM2022.424.SR (vedr. ADR-beviser)

Af Skattestyrelsens begrundelse, som blev tiltrådt af Skatterådet fremgår bl.a. følgende:

"Spørgsmålet i sagen vedrører, hvorvidt Spørgerens ombytning af ADR-beviser i X Holding til aktier i dette selskab i bytteforholdet 1:8 skal anses for en skattemæssig afståelse af ADR-beviserne, og om en sådan afståelse i givet fald skal anses for en afståelse af strukturerede fordringer eller aktier.

Der skal indledningsvist tages stilling til, om de pågældende ADR-beviser (X-ADR) skal anses for bevis på ejerskab af aktier i det underliggende selskab X Holding, eller om der er tale om strukturerede fordringer.

Skatterådet har ved to afgørelser af 21. juni 2022 fundet, at ADR-beviser i de konkrete tilfælde skulle anses for beviser på ejerskab af aktier i de underliggende selskaber, og at beviserne skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Sagerne er offentliggjort som henholdsvis SKM2022.333.SR og SKM2022.334.SR. Der blev ved vurderingen af de pågældende ADR-beviser taget udgangspunkt i de konkrete deponeringsaftaler.

Det lægges til grund, at der i den foreliggende sag er tale om et level 2-program i modsætning til de to offentliggjorte sager, hvor der var tale om level 3-programmer. I relation til et level 2-program kan der alene udstedes ADR-beviser på baggrund af eksisterende aktier i modsætning til level 3-programmer, der kan anvendes ved nytegning af kapital. Derudover er deponeringsaftalen i denne sag ikke fuldt identisk med deponeringsaftalerne i de to nævnte afgørelser. Det bemærkes, at der ej heller er tale om samme depotbank.

Generelt om beskatning af depotbeviser

Indehaveren af et ADR-bevis besidder et depotbevis, der følger prisudviklingen i aktier opbevaret i det pågældende depot, og vil derfor som udgangspunkt have erhvervet et finansielt instrument, hvor værdien er afledt af de underliggende aktier. ADR-beviser er selvstændige værdipapirer med eget ISIN-nummer adskilt fra de underliggende aktier.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i det tilfælde, hvor et ADR-bevis anses for en finansiel kontrakt eller struktureret fordring, så er Depotbanken aktionæren i det underliggende selskab, og værdien af den finansielle kontrakt eller den strukturerede fordring følger værdien af aktien i det underliggende selskab, der i dette tilfælde ikke vil være overført til ADR-beviset i sin helhed.

Skattestyrelsen bemærker dog, at de foreliggende ADR-beviser tillige med de beviser, der var til prøvelse i SKM2022.333.SR og SKM2022.334.SR, bærer en række karakteristika for aktier. Det skal derfor vurderes, om det er ADR-indehaveren, der skal anses for skattemæssig aktionær i det underliggende selskab, og om beviserne i t foreliggende tilfælde udgør bevis på ejerskabet af de underliggende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1.

Den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviserne

Det fremgår af SKM2022.333.SR og SKM2022.334.SR, at der ved den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviser skal ske en vurdering af, om indehaveren af ADR-beviset faktisk og retlig kan anses for aktionær i det underliggende selskab.

Det skattesubjekt, der besidder en konkret ejerandel i et kapitalselskab, er aktionær i selskabet. Selskabsretligt er aktionæren den, der ejer en eller flere kapitalandele, mens en kapitalandel er en aktie eller anpart, se selskabslovens § 5, nr. 14 og 15. Man kan i relation til ADR-beviser ikke løsrive den skatteretlige vurdering af kvalifikation af værdipapiret fra aktionærbegrebet.

Afgørelsen af, om indehaveren af et ADR-bevis besidder et bevis på ejerskabet til aktier i det underliggende selskab beror på, om det pågældende værdipapir kan anses for at repræsentere et bevis på ejerskab af en ejerandel i selskabet, sammenholdt med om indehaveren af det pågældende værdipapir kan anses for aktionær i relation til den pågældende ejerandel.

Hvorvidt et ADR-bevis kan anses for at være et bevis på ejerskab af de underliggende aktier må i første led afhænge af en konkret vurdering af aftaleforholdet mellem Depotbanken og indehaveren af ADR-beviset og det underliggende selskab. I den forbindelse skal der efter administrativ praksis lægges vægt på, hvilken part der har de forvaltningsmæssige såvel som økonomiske rettigheder, der knytter sig til den pågældende aktie, jf. SKM2022.333.SR og SKM2022.334.SR.

Det fremgår bl.a. heraf, at det som udgangspunkt er Depotbanken, der skal anses for aktionær i relation til de underliggende aktier i ADR-programmer, når banken i øvrigt besidder forvaltningsmæssige rettigheder vedrørende aktierne.

Hvis Depotbanken imidlertid helt har fraskrevet sig den reelle indflydelse og rådighed over de underliggende aktier via ADR-programmet, kan dette konkret medføre, at aktierne skattemæssigt skal anses for at tilhøre indehaveren af ADR-beviset. Indehaveren af ADR-beviset skal i så fald anses for at være aktionæren i skattemæssig henseende.

For at et ADR-bevis kan anses for omfattet af reglerne for beskatning af aktier, skal der således være tale om en de facto overførsel af de konkrete, eksisterende forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder på den underliggende aktie med den virkning, at Depotbanken reelt er afskåret fra at råde over den underliggende aktie.

Ved vurderingen heraf skal det især tillægges vægt, om ADR-beviset reelt udgør bevis på ejerandelen i et kapitalselskab, og i denne forbindelse hvilken part der har de økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, der knytter sig til den pågældende aktie.

Der skal således bl.a. henses til, om ADR-beviset svarer til en ordinær aktie i det underliggende selskab, om banken har foretaget en reel stemmeoverførsel til indehaveren af ADR-beviset, om de økonomiske rettigheder er overført, og om banken forbeholder sig rettigheder i forbindelse med ændringer i det aktieudstedende selskab, som påvirker ADR-beviset, fx ændringer af kapital, rekonstruktioner og lignende, herunder om ADR-indehaveren vil få udleveret de underliggende aktier i tilfælde af Depotbankens konkurs.

Konkret vurdering af de foreliggende ADR-beviser

I det foreliggende tilfælde er ADR-beviserne depotbeviser i form af notede omsætningspapirer, der udstedes af en amerikansk depotbank på baggrund af 8 korresponderende, deponerede aktier, og som giver indehaveren en ret til udlevering af de deponerede aktier i det underliggende selskab. ADR-beviset er det certifikat, der udstedes på baggrund ADS’erne.

ADS’erne er de rettigheder i de underliggende, deponerede aktier, der som følge af deponeringsaftalen tilkommer holders (her: indehaverne) og beneficial owners (som dette defineres efter deponeringsaftalen) i henhold til ADR-beviserne.

Derudover fremgår det af deponeringsaftalen, at som civilretlig ejer af ADR-beviset anses den hos Depotbanken registrerede ejer af ADS’en (ADR-beviset), ligesom ADR-indehaveren skal anses for beneficial owner af alle ADS’er registreret i den pågældende indehavers navn, såfremt andet ikke er godtgjort overfor Depotbanken. Hvis der ikke er sammenfald mellem indehaver og beneficial owner, kan beneficial owner alene udøve sine eventuelle rettigheder igennem indehaveren af beviset (ADS’en). Det lægges til grund for vurdering af denne sag, at Spørgeren er såvel indehaver (holder) som beneficial owner som defineret i deponeringsaftalen i relation til de omhandlede ADR-beviser. Det bemærkes, at det følger af deponeringsaftalen, at Depotbanken og the Custodian direkte har fraskrevet sig eventuelle beneficial owner-rettigheder i relation til de deponerede aktier.

Det lægges derudover til grund, at den pågældende Depotbank ikke aktuelt anvender eller har anvendt pre-release i forhold til de konkrete ADR-beviser. Det bemærkes i forlængelse heraf, at deponeringsaftalen forudsætter, at Depotbanken kan levere de underliggende aktier uden ugrundet ophold, hvilket ses at være til hinder for, at der kan udstedes ADS’er, der ikke rent faktisk er afdækket af aktier. Det lægges endvidere til grund på baggrund af deponeringsaftalen, hvor alt udbytte mv. videreføres til ADR-indehaverne, at ADR-indehaveren har retten til likvidationsprovenu.

Det konkrete ADS-program er et såkaldt sponsoreret program, der er indgået mellem et ikke-hjemmehørende holdingselskab, en amerikansk Depotbank og ADR-indehaverne, og hvor der er udstedt noterede ADR-beviser på baggrund af de deponerede aktier i forholdet 1:8. Depotbanken har i det foreliggende tilfælde kontraktligt fraskrevet sig den reelle indflydelse og rådighed over de deponerede aktier. ADS’erne træder således i realiteten i stedet for de underliggende aktier og bærer de selskabsretlige og økonomiske rettigheder til de deponerede aktier, herunder retten til udbytte og øvrige udlodninger, herunder likvidationsprovenu, samt de facto stemmerettighederne i overensstemmelse med bestemmelserne i deponeringsaftalen.

I nærværende tilfælde er der således tale om, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder overføres fra de underliggende aktier til ADS’erne, at Depotbanken konkret har fraskrevet sig rådigheden over aktierne og alene agerer som forvalter, og at Spørgeren som ADR-indehaver direkte agerer som aktionær i det underliggende selskab, herunder at det må lægges til grund, at Spørgeren har mulighed for at få udleveret de underliggende aktier i tilfælde af Depotbankens konkurs.

På dette grundlag og idet det forudsættes, at aktierne i depotet ikke afstås, udlånes eller på anden vis overføres til 3. mand, at der altid er mindst en underliggende aktie svarende til hvert udstedt ADR-bevis, at der de facto ikke sker pre-release, og at ADR-beviserne/ADS’erne vedbliver at bære rettigheder svarende til de underliggende aktier, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende ADR-beviser i realiteten udgør bevis på kapitalandele(ne) i det underliggende kapitalselskab.

De pågældende ADS’er (ADR-beviser) skal på denne baggrund anses for bevis på ejerskab af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, således at Spørgeren som den registrerede ADS-indehaver (ADR-indehaver) må anses for aktionær i det underliggende selskab med de rettigheder, der følger af ejerskabet af aktierne.

Det forhold, at en ADS (ADR-bevis) svarer til 8 aktier i det underliggende selskab, ses ikke at kunne føre til et andet resultat, så længe rettighederne i relation til de 8 underliggende aktier i deres helhed er overført til ADR-beviset, se hertil endvidere SKM2022.333.SR, hvor en ADS repræsenterede 14 aktier i selskabet.

Dette indebærer tillige, at Spørgeren den 13. oktober 2021 ikke har afstået strukturerede fordringer og erhvervet aktier, men derimod har ombyttet X-ADR-beviser, der må anses for beviser på ejerskab af de ordinære aktier i X Holding, med netop de ordinære aktier i det pågældende selskab.

Afståelsesbegrebet efter aktieavancebeskatningsloven omfatter som udgangspunkt ombytning af aktier. I det foreliggende tilfælde, hvor der er tale om veksling (her benævnt ombytning) af ADR-beviser, der er bevis på ejerskabet til de deponerede, ordinære aktier i X Holding. med de ordinære aktier i samme selskab - angiveligt på baggrund af bestemmelsen i deponeringsaftalens section 2.7 om levering af de underliggende aktier - og idet der i øvrigt ikke ses at være tale om en ændring af rettigheder eller ske en forskydning mellem aktionærerne, ligesom der ikke sker en ændring i ejendomsretten til de underliggende aktier, er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tale om en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. De ordinære aktier skal herefter anses for anskaffet på det for de omhandlede ADR-beviser oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den for ADR-beviserne oprindelige anskaffelsessum.

Det indstilles på baggrund heraf, at det stillede spørgsmål besvares bekræftende."

SKM2022.334.SR

Af Skattestyrelsens begrundelse, som blev tiltrådt af Skatterådet fremgår bl.a. følgende:

"Spørgsmålet omhandler, hvorvidt det danske selskabs køb af ADR-beviser, der er udstedt på baggrund af deponerede aktier i det samme danske selskab, skal anses for tilbagesalg af aktier i det udstedende selskab med den virkning, at der skal ske beskatning efter reglerne i ligningslovens § 16 B.

Der skal indledningsvist ske en stillingtagen til, hvorvidt amerikanske noterede American Depositary Shares, som er ADS’er/ADR-beviser udstedt på baggrund af deponerede aktier i det spørgende selskab, der er et unoteret, hjemmehørende selskab, skal anses for noterede aktier eller aktielignende værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 1, eller om de pågældende værdipapirer skal beskattes efter et andet regelsæt, fx reglerne om finansielle kontrakter eller strukturerede produkter i kursgevinstlovens § 29.

Beskatning af depotbeviser

Indehaveren af et ADR-bevis besidder et depotbevis, der følger prisudviklingen i aktier opbevaret i det pågældende depot, og vil derfor som udgangspunkt have erhvervet et finansielt instrument, hvor værdien er afledt af de underliggende aktier. ADR-beviser er selvstændige værdipapirer med eget ISIN-nummer adskilt fra de underliggende aktier, se hertil den ikke-offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten, j.nr. 19-0036355, som repræsentanten har henvist til, og som findes i Afgørelsesdatabasen.

Den pågældende afgørelse er fulgt op af SKM2022.127.LSR. Følgende fremgår af begrundelsen:

"ADR-beviser:

Landsskatteretten bemærker, at nogle af de omhandlede værdipapirer ikke ses at være egentlige aktier, men American Depositary Receipts (ADR). Et ADR-bevis er et omsætteligt værdipapir udstedt af en amerikansk depotbank, og som repræsenterer et nærmere bestemt antal aktier i et udenlandsk selskab.

For at tage stilling til den skattemæssige kvalifikation af de pågældende ADR-beviser skal der foretages en gennemgang af det udbudsmateriale m.v., der ligger til grund for de respektive ADR-programmer for de relevante indkomstår.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviser undergives en egentlig førsteinstans sagsbehandling, hvorfor dette punkt hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Da ADR-beviserne alt andet lige ikke skal indgå i opgørelsen af selskabets beholdning af aktier efter aktieavancebeskatningsloven, skal der ligeledes foretages en fornyet opgørelse og beskatning efter reglerne herom."

Det kan udledes af afgørelsen, at Landsskatteretten var af den opfattelse, at de i den pågældende sag omhandlede ADR-beviser angiveligt ikke skulle anses for aktier, men at den skattemæssige vurdering måtte bero på en nærmere efterprøvelse af kontraktgrundlaget.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i det tilfælde, hvor et ADR-bevis anses for en finansiel kontrakt eller struktureret fordring, så er Depotbanken aktionær i det underliggende selskab, og værdien af den finansielle kontrakt eller den strukturerede fordring følger værdien af aktien i det underliggende selskab, der i dette tilfælde ikke vil være overført til ADR-beviset i sin helhed.

Skattestyrelsen bemærker dog, at de foreliggende ADS’er (ADR-beviser), der er udstedt i forbindelse med nytegning af kapital i et kapitalselskab, bærer en række karakteristika for aktier. Det er således spørgsmålet, om det rettelig er ADR-indehaveren, der skal anses for skattemæssig aktionær i det danske unoterede selskab, og om beviserne i det foreliggende tilfælde udgør bevis på ejerskabet af de underliggende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1.

Aktier og aktielignende værdipapirer

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2, at reglerne i aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse på aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer.

Formuleringen aktier og lignende værdipapirer stammer fra den første midlertidige ligningslov fra 1939. Det fremgik af denne lovs § 4, stk. 1, at fortjeneste og tab ved realisation af aktier og lignende værdipapirer, der er bærere af andels- og udbytterettigheder i selskaber med begrænset ansvar, skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selvom de pågældende værdipapirer ikke er anskaffet i spekulationsøjemed. Formuleringen er videreført uden materielle ændringer i først lov om særlig indkomstbeskatning og senere i aktieavancebeskatningsloven.

En aktie må således skattemæssigt defineres som en ejerandel i et kapitalselskab, der er et selvstændigt skattesubjekt efter interne danske regler, og skal bl.a. holdes op imod, om der i stedet er tale om en fordring eller eventuelt en struktureret fordring.

Et aktielignende værdipapir må følgelig være et værdipapir, der har tilsvarende karakteristika som en aktie, men som ikke er en aktie. Det kan fx være en ejerandel i et kapitalselskab med skatteretsevne, som ikke opfylder kravene til at være en aktie eller en anpart efter den danske civilretlige regulering, men som ikke desto mindre udgør en ejerandel i et kapitalselskab, fx visse medlemsbeviser i foreninger. Se her til Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.B.2.1.3.1 Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, hvoraf fremgår, at:

"Lignende værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven er efter praksis omsættelige andele i et selvstændigt skattesubjekt, der giver ejendomsret til en andel i foreningens formue samt ejendomsret til en andel af foreningens formue ved foreningens opløsning."

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at begrebet aktielignende værdipapir på linje med en aktie er udtryk for en ejerandel i et kapitalselskab. Dvs. at et værdipapir, der anses aktielignende, repræsenterer selve ejerandelen i et kapitalselskab og følgelig skal beskattes efter reglerne for aktier.

Aktionærbegrebet

Det skattesubjekt, der besidder en konkret ejerandel i et kapitalselskab, er aktionær i selskabet. Selskabsretligt er aktionæren den, der ejer en eller flere kapitalandele, mens en kapitalandel er en aktie eller anpart, se selskabslovens § 5, nr. 14 og 15. Man kan derfor heller ikke løsrive den skatteretlige vurdering af kvalifikation af ejerandelen fra aktionærbegrebet.

Dette er endvidere påpeget i litteraturen, se hertil Jakob Bundgaard i 07-2021-Taxo, hvoraf det bl.a. fremgår; at:

"... Det grundlæggende spørgsmål er, hvorvidt en (A)DR anses for at udgøre en aktie i det udstedende selskab, og dermed om ADR-holder kan anses for at være aktionær og rette indkomstmodtager til eventuelt udbytte fra de underliggende aktier...

Vurderingen må ske med udgangspunkt i de forskellige aktionærbeføjelser, og hvem der faktisk besidder og kan udøve disse over aktierne i det udstedende selskab. Den skatteretlige vurdering må ske i tæt forbindelse med den selskabsretlige kvalifikation, idet der består en tæt kobling mellem det skatteretlige og det civilretlige aktionærbegreb. Baseret på dette kan vurderingen føre til statueringen af aktionærstatus hos ADR-indehaveren eller hos depositarbanken, alt afhængigt af den konkrete placering af aktionærrettigheder..."

Skattestyrelsen er enig i denne vurdering, idet det bemærkes, at i relation til kvalifikationen af ADR-beviser aktionærbegrebet tillige må ses i sammenhæng med, hvorvidt der er tale om et værdipapir, der i realiteten udgør et bevis på ejerandelen i det underliggende selskab. Dvs. for at et ADR-bevis er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, skal der været tale om et bevis på ejerskab af en ejerandel i kapitalselskab.

Der er ikke offentliggjorte afgørelser, der tager stilling til, hvornår et skattesubjekt kan/skal anses for aktionær i relation til ADR-beviser og således heller ikke, om ADR-beviser kan anses for at udgøre et bevis på ejerandelen i det underliggende selskab. Med hensyn til vurderingen af aktionærrettigheder generelt kan fra praksis nævnes følgende:

TfS 1996, 66 ØLR omhandlede en situation, hvor en person havde indgået en aftale om at købe sin fars aktier i et hovedaktionærselskab. Det var aftalt, at faren beholdt stemmerettighederne til aktierne som sikkerhed for betaling. I tilfælde af betalingsmisligholdelse var faren endvidere berettiget til at tilbagetage aktierne uden tilbagebetaling af allerede modtagne afdrag. Landsretten fandt her, at faren havde bevaret så vidtgående ejerbeføjelser over aktierne, at afdragene ikke kunne fradrages efter ligningslovens § 12, stk. 8, der omhandler fradrag for løbende ydelser som led i en gensidigt bebyrdende aftale. Heraf kan efter Skattestyrelsens opfattelse udledes, at Landsretten ikke anså aktierne for reelt at være overdraget, eftersom faren havde bevaret væsentlige rettigheder på aktierne.

Landsretten har tilsvarende i TfS 1989, 110 ØLR fundet, at en hovedaktionær ikke kunne foretage fradrag for tab ved salg af aktier til sine børn og en bror, idet aktieoverdragelsen var betinget af, at hovedaktionæren bevarede stemmeretten til de solgte aktier.

De to landsretsafgørelser omhandler overdragelser i familieforhold, ligesom det i sagerne ikke var bestridt, at der var tale om aktier. Afgørelserne er derfor ikke fuldt ud sammenlignelige med den foreliggende sag, men kan dog efter Skattestyrelsens opfattelse tages til udtryk for, at der kan være situationer, hvor aktien er registreret hos ét skattesubjekt, mens aktien skatteretligt medtages hos et andet skattesubjekt baseret på, hvem der besidder rettighederne ifølge aktien.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at der skal være overdraget mere end blot de økonomiske rettigheder, herunder også de forvaltningsmæssige rettigheder, hvis ADR-beviser eller andre typer af depotbeviser, der udstedt på baggrund af underliggende aktier, skatteretligt skal anses for reelt at udgøre et bevis på ejerskab af aktier. Dette beror på, at en aktie repræsenterer en ejerandel i et kapitalselskab, se ovenfor.

Der kan derfor ikke være tale om bevis på en ejerandel, hvis ejerrettighederne ikke reelt er overført til ADR-indehaveren.

I forlængelse heraf kan nævnes, at Skatterådet i SKM2018.596.SR og SKM2019.620.SR har fundet, at den omstændighed, at aktier opbevares i et nominee- eller omnibus-depot mv., ikke ændrer på aktionærpositionen, så længe aktionæren stadig har ejerskab og de rettigheder, der knytter sig til aktierne. Skattestyrelsen bemærker, at der også her blev lagt vægt på, hvem der har aktionærrettighederne. Af begrundelsen for SKM2018.596.SR fremgår bl.a., at:

“Henset til, at investorerne erhverver investeringsbeviser med en ISIN kode, der er ETF'ens ISIN kode (fondskode), og som derfor giver ret til de økonomiske- og forvaltningsmæssige rettigheder, der efter ETF'ens vedtægter er tilknyttet investeringsbeviserne, at eventuelle krav skal rettes mod ETF'en samt at investorerne vil få udleveret investeringsbeviserne, hvis depotbanken skulle gå konkurs, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i det konkrete tilfælde er tale om en investering direkte i de udstedte investeringsbeviser."

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det i afgørelsen af, om investorerne havde ejerskab til investeringsbeviserne, tillige er tillagt betydning, at investorerne vil få udleveret investeringsbeviserne i tilfælde af depotbankens konkurs.

Skattestyrelsens kvalifikation af ADR-beviserne

I den foreliggende sag er Spørgeren et dansk indregistreret aktieselskab, i hvilket kapitalejerne (aktionærerne) har ret til en andel af kapitalselskabets overskud i forhold til deres ejerandel. Afgørelsen af, om indehaveren af et ADR-bevis besidder et bevis på ejerskabet til aktier i det danske selskab (Spørger) beror herefter på, om det pågældende værdipapir kan anses for at repræsentere et bevis på ejerskab af en ejerandel i selskabet, sammenholdt med om indehaveren af det pågældende værdipapir kan anses for aktionær i relation til den pågældende ejerandel.

Hvorvidt et ADR-bevis kan anses for at være en aktie må i første led afhænge af en konkret vurdering af aftaleforholdet mellem Depotbanken og indehaveren af ADR-beviset, se SKM2022.127.LSR ovenfor. I den forbindelse er det på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at der bør lægges vægt på, hvilken part der har de forvaltningsmæssige såvel som økonomiske rettigheder, der knytter sig til den pågældende aktie.

For at et ADR-bevis kan anses for omfattet af reglerne for beskatning af aktier, skal der være tale om en de facto overførsel af de konkrete, eksisterende forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder på den underliggende aktie med den virkning, at Depotbanken reelt er afskåret fra at råde over den underliggende aktie.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det som udgangspunkt er Depotbanken, der skal anses for aktionær af de underliggende aktier i ADR-programmer, når banken i øvrigt besidder forvaltningsmæssige rettigheder vedrørende aktierne. Hvis Depotbanken imidlertid helt har fraskrevet sig den reelle indflydelse og rådighed over de underliggende aktier via ADR-programmet, kan dette dog efter Skattestyrelsens opfattelse medføre, at aktierne skattemæssigt skal anses for at tilhøre indehaveren af ADR-beviset. Indehaveren af ADR-beviset skal i så fald anses for at være aktionæren i skattemæssig henseende.

Ved vurderingen heraf skal det efter Skattestyrelsens opfattelse især tillægges vægt, om ADR-beviset reelt udgør bevis på en ejerandel i et kapitalselskab, og i denne forbindelse hvilken part der har de økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, der knytter sig til den pågældende aktie. Der skal således bl.a. henses til, om ADR-beviset svarer til en underliggende aktie i det danske selskab, om banken har foretaget en reel stemmeoverførsel til indehaveren af ADR-beviset, om de økonomiske rettigheder er overført, og om banken forbeholder sig rettigheder i forbindelse med ændringer i det aktieudstedende selskab, som påvirker ADR-beviset, fx ændringer af kapital, rekonstruktioner og lignende, herunder om ADR-indehaverne vil få udleveret de underliggende aktier i tilfælde af depotbankens konkurs.

I det foreliggende tilfælde er ADR-beviserne (ADS'erne) depotbeviser i form af notede omsætningspapirer, der udstedes af en amerikansk depotbank på baggrund af en korresponderende, deponeret aktie, og som giver indehaveren en ret til den underliggende (deponerede) aktie i det danske selskab mod betaling af et administrationsgebyr. Det er oplyst til sagen, at der ikke har været eller vil blive anvendt pre-release. Endvidere fremgår det af deponeringsaftalen, at som civilretlig indehaver af ADR-beviset anses den hos Depotbanken registrerede ejer heraf.

Det konkrete ADS-program er et såkaldt sponsoreret program, der er etableret af et dansk unoteret selskab med henblik på nytegning af kapital ved udstedelse af noterede ADR-beviser i USA. Det danske selskab har indgået en aftale med en amerikansk bank om etablering af det pågældende ADS-program. Aftalen regulerer forholdet mellem banken, det danske selskab og indehaverne af ADS'erne. Depotbanken har i det foreliggende tilfælde kontraktligt fraskrevet sig den reelle indflydelse og rådighed over de underliggende danske aktier. ADS'erne ‘erstatter’ således i realiteten de underliggende aktier og bærer de selskabsretlige og økonomiske rettigheder til de deponerede aktier, herunder retten til udbytte og øvrige udlodninger, herunder likvidationsprovenu, samt de facto stemmerettigheder på det danske selskabs generalforsamling i overensstemmelse med bestemmelserne i deponeringsaftalen.

I nærværende tilfælde er der tale om, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder overføres fra de underliggende aktier til ADS'erne (ADR-beviserne), at Depotbanken konkret har fraskrevet sig rådigheden over aktierne og alene agerer som forvalter, og at ADR-indehaverne direkte agerer som aktionærer i det underliggende danske selskab, herunder om ADR-indehaverne vil få udleveret de underliggende aktier i tilfælde af depotbankens konkurs. Desuden er ADR-programmet i denne konkrete situation etableret med henblik på nytegning af aktiekapital og rent faktisk anvendt dertil.

På dette grundlag og idet det forudsættes, at aktierne i depotet ikke afstås, udlånes eller på anden vis overføres til 3. mand, at der altid er en underliggende aktie svarende til hvert udstedt ADR-bevis, at der ikke sker pre-release, og at ADS'erne vedbliver at bære rettigheder svarende til de underliggende aktier, er det Skattestyrelsens opfattelse, at ADR-beviserne i realiteten udgør bevis på kapitalandele(ne) i et dansk unoteret selskab med skatteretsevne. De pågældende ADS'er (ADR-beviser) skal på denne baggrund anses for bevis på ejerskab af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, således at den registrerede ADS-indehaver er aktionæren i det danske selskab med de rettigheder, der følger af ejerskabet af aktierne.

Det forhold, at et ADR-bevis svarer til 14 aktier i det underliggende selskab, ses ikke at kunne føre til et andet resultat, så længe rettighederne i relation til de 14 underliggende aktier i deres helhed er overført til ADR-beviset."

SKM2022.333.SR

Sagen omhandlede den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviser, der var udstedt på baggrund af aktier i et dansk unoteret aktieselskab. Der var tale om et såkaldt sponsoreret program, hvor det danske selskab havde indgået en aftale med en amerikansk depotbank om udstedelse af ADR-beviser på baggrund af deponerede aktier i det danske selskab. ADR-beviserne var noteret på en amerikansk børs.

Skatterådet fandt på baggrund af en gennemgang af den konkrete depotaftale, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder til de underliggende aktier reelt var overført til den registrerede bevisindehaver af ADR-beviset. Det var på baggrund heraf Skatterådets opfattelse, at ADR-bevisindehaveren var i besiddelse af et bevis på en ejerandel i det omhandlede danske selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, og at ADR-bevisindehaveren skulle anses for aktionær i det omhandlede danske selskab i relation til bestemmelserne om udbytte af aktier mv. i ligningslovens §§ 16 A og B. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at der var tale om noterede aktier.

SKM2021.476.SR

Af Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 1, som blev tiltrådt af Skatterådet, fremgik bl.a. følgende:

"Spørgsmålet omhandler, hvorvidt herboende fysiske personer (medarbejderne), der er ansat hos Spørger (dansk selskab) og deltager i "MAP", skattemæssigt skal anses for ejere af såkaldte Matching Shares, og om de pågældende værdipapirer er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, således at afkast heraf beskattes som enten aktieavance efter aktieavancebeskatningsloven eller udbytte efter ligningslovens § 16 A og henføres til aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a.

Investeringerne foregår ved, at medarbejderen overfører et beløb til en Stiftung etableret i Y2, der erhverver såkaldte Investment Shares for beløbet på vegne af medarbejderen. Herefter tildeles medarbejderen såkaldte Matching Shares i forholdet 1:2, dvs. at medarbejderen tildeles 1 Matching Share for 2 Investment Shares. De pågældende værdipapirer deponeres i en depotbank og forvaltes af den nævnte Stiftung. Stiftungen er registeret som juridisk ejer og udøver aktionærrettighederne, mens retten til udbytte henhører under medarbejderen. Der fastsættes en bindingsperiode, og medarbejderen kan efter bindingsperioden vælge at sælge værdipapirerne mv. Afbrud af bindingsperioden medfører ikke, at medarbejderen mister adkomsten til værdipapirerne.

For så vidt angår udenlandske fondslignende konstruktioner, herunder Stiftungs og trusts mv., er der skabt en langvarig praksis, hvorefter enhederne i udgangspunktet kan tillægges skattesubjektivitet efter dansk skatteret, såfremt kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren, se Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.15.2. Er kapitalen ikke definitivt og effektivt udskilt fra stifteren, er der i udgangspunktet tale om en skattetransparent enhed efter en dansk skatteretlig vurdering. I nærværende sag er de omhandlede værdipapirer tildelt medarbejderne, hvorfor det er relevant at foretage transparensvurderingen i relation til medarbejderne.

Der er udarbejdet en aftale mellem medarbejderen og Stiftungen om, at Stiftungen forvalter de pågældende værdipapirer og ’holds’ værdipapirerne ’in trust’ på vegne af medarbejderen, der bevarer retten til udbytte. Medarbejderen er "Trustor" dvs. en person, der indskyder kapital i trusten. Eftersom det er hensigten, at den indskudte kapital skal retur til medarbejderen efter bindingsperioden, er der allerede af denne grund ikke givet uigenkaldeligt afkald på kapitalen.

Det må herefter lægges til grund på baggrund af sagens oplysninger, at den omhandlede Stiftung efter en dansk skatteretlig vurdering må anses for en skattemæssigt transparent forvaltningsenhed i forhold til de pågældende medarbejdere, og at Stiftungen forvalter værdipapirerne på vegne af medarbejderne i bindingsperioden. Da værdipapirerne ikke ses at være afstået i øvrigt, må det derfor være de omhandlede medarbejdere, der skattemæssigt er ejere af de pågældende værdipapirer. Dvs. at selvom Stiftungen er den civilretlige ejer af værdipapirerne, så er medarbejderne skattemæssigt ejere af værdipapirerne.

Værdipapirerne er båndlagt i en periode, der for medarbejdere bosat uden for Y2 aftales særskilt. I dette tilfælde, hvor der er en udlagt kapitalejer, som er skattepligtig til Danmark, skal kapitalejeren beskattes af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital, se Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.15.2, Beskatning af udenlandske trusts (fonde). Dette medfører, at medarbejderen skal beskattes af det løbende afkast af de pågældende værdipapirer.

Aktieavancebeskatningslovens regler finder anvendelse på gevinst og tab ved afståelse af aktier og anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, visse investeringsbeviser samt konvertible obligationer mv., se aktieavancebeskatningslovens § 1.

En aktie defineres i hovedtræk som en ejerandel i et aktieselskab (kapitalselskab), og hvortil der er knyttet visse rettigheder, se Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.G.3.2.3.3.5 Aktier, Anparter, Andelsbeviser m.fl.

Om Matchings Shares fremgår det af sagens oplysninger, at der er tale om selskabsaktier, der er allokeret til medarbejdere i det pågældende program. Aktierne har ikke en pålydende værdi. Det fremgår endvidere af det underliggende materiale, at der er knyttet udbytteret og stemmeret til Matching Shares, og det lægges på baggrund af sagens oplysninger til grund, at Matching Shares er ejerandele (stykaktier) i det lokale moderselskab.

Det er på baggrund heraf Skattestyrelsens opfattelse, at Matching Shares er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, og at afkastet heraf skal anses for avance eller udlodning, der er aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a. Det indstilles herefter, at medarbejderne skattemæssigt anses for ejere af de pågældende matching Shares, og at afkast af Matching Shares henføres til aktieindkomst."

Af Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 3, som blev tiltrådt af Skatterådet, fremgik bl.a. følgende:

"Med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1 indstiller Skattestyrelsen, at med arbejderne skattemæssigt anses for ejere af Fractional Shares, men at Fractional Shares på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke i sig selv ses at give indehaveren status som aktionær i det lokale selskab. Fractional Shares anses dermed ikke for omfattet af aktieavancebeskatningsloven, således at afkastet følgelig ikke henføres til aktieindkomsten."

SKM2019.620.SR

Skatterådet bekræftede, at danske investorer, der købte kapitalandele via en elektronisk platform i henhold til en som bilag til anmodningen om bindende svar vedlagt Nominee Investment Agreement, kunne anses for at have foretaget en direkte erhvervelse af kapitalandele, jf. investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og med den konsekvens, at reglerne i investorfradragsloven kunne anvendes.

I Skattestyrelsens begrundelse, som Skatterådet tiltrådte, var der henvist til TfS 1989, 110 ØLR og TfS 1996, 66 ØLD, hvorefter vurderingen af, hvem der var ejere af aktier, var det et meget væsentligt forhold, hvem der havde den reelle indflydelse og rådighed over aktien.

I den konkrete afgørelse blev det oplyst, at investorerne ville blive ejere af kapitalandelene, uanset at det ville være X-selskab, der via den elektroniske platform faciliterede kommunikationen mellem målselskaberne og investorerne, og at X-selskabs rådighed over kapitalandelen ville ske på vegne af investorerne, hvorved der ville være en tydelige identifikation af, hvilke aktiver der blev rådet over på vegne af investorerne.

Desuden blev det oplyst, at udbytteudlodninger samt salgsprovenu ved salg af kapitalandele skulle tilgå investorerne, der således ville bære den fulde økonomiske risiko og gevinst af kapitalandelene. Endvidere ville kapitalandelene i tilfælde af X-selskabs konkurs ikke indgå i konkursmassen, idet kapitalandelene skulle anses for ejet af investorerne.

Vedrørende de forvaltningsmæssige rettigheder blev det oplyst, at investorerne havde mulighed for personligt at møde på generalforsamling eller alternativt give en fuldmagt til hovedinvestoren, og investorerne ville have mulighed for at udøve deres forvaltningsmæssige beføjelser direkte overfor målselskabet.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens opfattelse af, at det var investorerne, der efter en samlet konkret vurdering af den reelle indflydelse og rådighed over aktierne, kunne anses for at blive ejere af kapitalandelene i de selskaber, der investerdes i, og efter Skattestyrelsens opfattelse var der derfor tale om en direkte erhvervelse af kapitalandele, der ville være omfattet af investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det gjaldt, uanset at kapitalandelene erhvervedes gennem en “nominee" (X-selskab), og uanset at det ville være X-selskab og ikke de enkelte investorer, der ville blive registreret som (legal) ejer i målselskabets ejerbog.

SKM2019.453.SR

Skatterådet bekræftede, at danske ansatte og deres personlige holdingselskaber ikke gennem et depotbevis rådede over stichtingens formue på en sådan måde, at det kunne sidestilles med råden over egen formue. De ansatte og deres personlige holdingselskaber var derfor i skattemæssig henseende ikke rette indkomstmodtager af afkastet fra aktierne, og dermed skulle de ikke behandle afkastet som indkomst fra aktier.

Det er i afgørelsen endvidere under Skattestyrelsens begrundelse lagt til grund at spørgeren havde oplyst, at stichtingen enten modtog kontanter fra medarbejderne (“DR Holders", på dansk: “depotbevisejere") til køb af aktier eller ved direkte at få overdraget aktierne fra medarbejderne. Civilretligt var det stichtingen, som var ejer af de underliggende aktier.

Desuden blev det lagt til grund for afgørelsen, at medarbejderne ifølge vedtægterne ikke havde rådighed over fondens formue, som var tillagt bestyrelsen og dermed ultimativt stifteren og ikke medarbejderne. I stedet havde medarbejderne et depotbevis, som ikke bar nogen stemmerettigheder eller anden ret til at udpege medlemmer af ledelsesorganet [bestyrelsen] i stichtingen eller på anden måde beføjelser til at påvirke beslutningerne om fondens formue. Det var derfor Skattestyrelsens opfattelse, at beføjelserne indebar, at bestyrelsen i stichtingen havde beføjelserne til at råde over de forvaltningsmæssige rettigheder, der knyttede sig til fondes formue.

Vedrørende de økonomiske rettigheder, blev det vurderet, at bestyrelsen i realiteten også havde beføjelser til i hvert fald delvist at råde over det økonomiske afkast fra stichtingens formue, idet der af administrationsaftalen fremgik en bestemmelse om, at stichtingen kunne meddele depotbevisejerne på tidspunktet for en udlodning eller efter en udlodning var foretaget, at hele eller en del af en sådan udlodning var gjort betinget, og kunne forlanges tilbagekaldt med henblik på at opfylde en hver forpligtelser for H2 PEF Employee Participation B.V., som var det selskab som stichtingen ejede aktier i, og som var deltager i kapitalfonden H.

SKM2018.596.SR

Sagen omhandlede bl.a. investeringsbeviser opbevaret i et nomineedepot. Skatterådet udtalte herom:

“Repræsentanten har yderligere oplyst, at de egentlige investeringsbeviser lægges til opbevaring i et nominee depot, hvorefter investorerne har de fulde økonomiske rettigheder, men i praksis ikke kan udøve de forvaltningsmæssige rettigheder, medmindre den enkelte investor gør et større stykke arbejde med at blive registreret hele vejen gennem “holde kæden". Henset til, at investorerne erhverver investeringsbeviser med en ISIN kode, der er ETF’ens ISIN kode (fondskode), og som derfor giver ret til de økonomiske- og forvaltningsmæssige rettigheder, der efter ETF’ens vedtægter er tilknyttet investeringsbeviserne, at eventuelle krav skal rettes mod ETF’en samt at investorerne vil få udleveret investeringsbeviserne, hvis depotbanken skulle gå konkurs, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i det konkrete tilfælde er tale om en investering direkte i de udstedte investeringsbeviser."

SKM2017.628.SR

Skatterådet bekræftede, at ACS etableret i UK, ansås for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler. Skatterådet bekræftede ligeledes, at danske investorer, som havde investeret i ACS, ansås for at have investeret direkte i de underliggende aktiver, således at udlodning af udbytte fra udenlandske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med kildelandene, forudsat at betingelserne for beskyttelse i øvrigt var opfyldt. Skatterådet bekræftede desuden, at aktier, som ACS ejede i et dansk selskab, skulle anses for ejet direkte af en udenlandsk investor, således at udbytte på de danske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med de lande, hvor investorerne var hjemmehørende, forudsat at betingelserne for beskyttelse under de pågældende overenskomster i øvrigt var opfyldt.

SKM2016.381.SR

Skatterådet bekræftede, at de såkaldte aktiebeviser, som påtænktes anvendt i forbindelse med tegning af nye aktier og eventuelt køb af eksisterende aktier i forbindelse med en børsintroduktion, og som teknisk repræsenterede et bevis for levering af en børsnoteret aktie på et senere tidspunkt, ikke var finansielle kontrakter, men derimod skulle behandles som aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

SKM2007.770.SR

En række medarbejdere i et dansk selskab havde i henhold til en medarbejderaflønningsaftale modtaget tilbud om erhvervelse af ejerandele i form af beneficial ownerships. Skatterådet bekræftede, at sådanne beneficial ownerships er ejerandele omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Den juridiske vejledning 2025-1 C.B.2.1.3.1 Værdipapirer omfattet af aktieavance-

beskatningsloven

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke værdipapirer der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt hvilke lignende værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

[…]

Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven

De værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er

1. Aktier

2. Anparter i anpartsselskaber

3. Andelsbeviser

4. Omsættelige investeringsforeningsbeviser

5. Lignende værdipapirer

6. Ejerandele i selskaber omfattet af SEL § 2 C

7. Andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2 b

8. Konvertible obligationer

9. Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af LL § 28

10. Tegningsretter til konvertible obligationer

11. Retter til fondsaktier

12. Aftaler om køb og salg af aktier, som er undtaget fra beskatning efter KGL § 29, jf. KGL § 30, stk. 1, nr. 5.

[…]

Ad. 5.

Lignende værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven er efter praksis omsættelige andele i et selvstændigt skattesubjekt, der giver ejendomsret til en andel i foreningens formue samt ejendomsret til en andel af foreningens formue ved foreningens opløsning.

[…]

Den juridiske vejledning 2025-1 C.G.3.2.3.3.5 Aktier, anparter og andelsbeviser med flere

Indhold

Dette afsnit beskriver typer af aktier, anparter, andelsbeviser med flere, og hvilke afkast, der skal medregnes i beskatningsgrundlaget. Endvidere beskriver afsnittet, hvordan afkast af likvidationsprovenu fra aktieselskaber mv. skal medregnes.

[…]

Definition på aktie

En aktie kan defineres som en ejerandel i et aktieselskab, der har visse tilknyttede rettigheder.

Definition på anpart

En anpart kan defineres som en ejerandel i et anpartsselskab, der har visse tilknyttede rettigheder. Anparter kan som udgangspunkt frit overdrages og pantsættes, men kan ikke omsættes på børsen.

[…]

Af RR.SM.2022.3 "Kommentarer til udvalgte afgørelser En kommentar til

SKM.2021.476.SR og visse betragtninger om ligningslovens § 7 P" af Michael

Nørremark, Partner og Jon Mitre Sinius-Clausen, Senioradvokat, begge Kromann

Reumert

Af artiklen fremgår følgende:

"[…]

2.3 Svarene fra Skatterådet

I det bindende svar bekræftes det, at medarbejderne skattemæssigt skal anses for ejere af Matching Shares og Investment Shares, og at disse er omfattede af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Hvad angår Fractional Shares, når Skattestyrelsen frem til, at medarbejderne er ejer af Fractional Shares, men at Fractional Shares ikke er værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Dette resultat når Skattestyrelsen med den noget korte begrundelse:

“Med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1 indstiller Skattestyrelsen, at medarbejderne skattemæssigt anses for ejere af Fractional Shares, men at Fractional Shares på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke i sig selv ses at give indehaveren status som aktionær i det lokale selskab. Fractional Shares anses dermed ikke for omfattet af aktieavancebeskatningsloven, således at afkastet følgelig ikke henføres til aktieindkomsten. Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling ses ikke at ændre på resultatet. Der ses således ikke af kontraktgrundlaget at været tale om ret til en ejerandel i det lokale selskab."

[…]

3. Vores bemærkninger

3.1 Beskatning af en ideel andel af en aktie

Det er ikke ganske klart, hvorfor Skatterådet kommer frem til, at Fractional Shares ikke omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

Hvis synspunktet er, at man som ejer af en ideel andel af en aktie skattemæssigt ikke kan anses for aktionær, er afgørelsen efter vores opfattelse forkert.

Udgangspunktet for skattetransparente enheder i dansk skatteret er således, at hver enkelt ejer har en ubestemt (ideel) ejerandel af de underliggende aktiver, når den skattepligtige indkomst skal opgøres for ejeren. Dette er bekræftet af Højesteret, se hertil dommen U.1983.318 H, hvor flertallet udtalte (vores fremhævning):

“Da interessentskabet ikke er undergivet selvstændig skattepligt, må beskatningen ske hos de enkelte interessenter. Med henblik på gennemførelsen af denne beskatning har skattemyndighederne anset de enkelte interessenter for ejere af en ideel anpart af hvert enkelt aktiv i interessentskabet. […] Disse dommere tiltræder herefter, at der har været hjemmel til at forhøje appellantens særlige indkomst som sket."

Hvis man antog, at man som ejer af en ideel andel af en aktie ikke var aktionær i skattemæssig henseende, ville dette for os at se indebære, at skatteydere, som via transparente enheder investerer i aktier, skattemæssigt ikke blev anerkendt som aktionærer i de underliggende selskaber, herunder eksempelvis i forhold til beskatning af udbytte udloddet af de underliggende selskaber. Dette er heldigvis ikke praksis, jf. eksempelvis SKM2017.628.SR.

Det giver derfor mening at overveje, om det er et andet synspunkt, der er baggrunden for svaret.

I begrundelsen anføres bl.a., at der “…ses således ikke af kontraktgrundlaget at været tale om ret til en ejerandel i det lokale selskab." Det er således muligt, at der i det relevante kontraktgrundlag har været andre forhold, som har været afslagsgivende.

[…]"

Af Finansiel stabilitets hjemmeside fremgår bl.a. følgende:

Garantiformuen er oprettet ved lov om en indskyder- og investorgarantiordning og har pr. 1. juni 2015 overtaget alle aktiver og passiver fra Garantifonden for indskydere og investorer, som samtidig ophører. Garantiformuen er den danske indskyder og investorgarantiordning, som administreres af Finansiel Stabilitet. Garantiformuens formål er at yde dækning til indskydere og investorer i institutter, der er omfattet af Garantiformuens dækningsområde, i tilfælde af rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Garantiformuen dækker både privatpersoner og juridiske personer (selskaber mv.), der har indskud og værdipapirer i danske institutter. Dækningen udgør for indskud et beløb svarende til EUR 100.000 pr. indskyder og for værdipapirer EUR 20.000 pr. investor, hvis instituttet ikke kan tilbagelevere værdipapirerne.

Pr. 1. juni 2015 er der sket ændringer i forhold til opgørelsen af de dækkede indskud samt dækningen af indskud. Du kan læse nærmere herom under "Garantiformuen", "Hvordan er jeg sikret hvis mit institut går konkurs?".

Danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber samt visse investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde skal være tilsluttet og yde bidrag til Garantiformuen. Det gælder også danske filialer af udenlandske institutter, der hører hjemme uden for EU.

Danske filialer af udenlandske institutter, der hører hjemme i andre EU-lande eller lande, som EU har indgået en aftale med det finansielle område, er tilsluttet den garantiordning, som gælder i instituttets hjemland. Hvis du har indskud i en dansk filial af et pengeinstitut, der har hjemland f.eks. i Sverige, vil dit indskud derfor være dækket af den svenske indskydergarantiordning. Udbetaling fra udenlandske garantiordninger vil dog ske via Garantiformuen, der er forpligtet til at indgå aftaler med de udenlandske ordninger herom. Filialer i Danmark kan ydermere vælge at tilslutte sig den danske indskydergarantiordning som en supplerende dækning, hvis den danske ordning yder en bedre dækning end garantiordningen i instituttets hjemland.

I tilfælde af et instituts rekonstruktionsbehandling eller konkurs, skal Garantiformuen senest 5 arbejdsdage efter rekonstruktionsbehandlingens eller konkursens indtræden sende en oversigt over det samlede mellemværende med instituttet til den enkelte indskyder med henblik på at kunne foretage udbetaling til indskyderne inden 7 arbejdsdage.

Investor skal henvende sig til kurator eller rekonstruktør for at få sine værdipapirer udleveret. Kan instituttet helt undtagelsesvist ikke tilbagelevere værdipapirerne, skal investor anmelde sit krav til Garantiformuen.