Sag BS-6060/2022-HRS

 Parter

A

(v/ advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet 

(v/ advokat Nikolai Samuelsen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Kresten Trolle.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 15. februar 2022. 

Sagen drejer sig om hvorvidt sagsøgeren, A, har modtaget skattepligtige formuegoder fra sine selskaber og på sine selskabers bekostning, og om skattemyndighederne på den baggrund har været berettiget til at forhøje A’s skatte- og gaveafgiftspligtige indkomst med i alt kr. 3.777.869 i indkomstårene 2015-2019.

A har nedlagt principal påstand om, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2015 nedsættes med 187.500 kr., skatteansættelsen for indkomståret 2016 nedsættes med 257.900 kr., skatteansættelsen for indkomståret 2017 nedsættes med 2.139.369 kr. og skatteansættelsen for indkomståret 2018 nedsættes med 1.177.785 kr., og at sagsøgers gaveafgiftstilsvar for 2017 nedsættes med 15.315 kr.

A har nedlagt subsidiær påstand om, at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2015-2018 og gaveafgiftstilsvar for 2017 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 16. november 2021 traf Skatteankenævn Østjylland afgørelse om forhøjelse af A’s skatte- og gaveafgiftspligtige indkomst for indkomstårene 2015-2019 med i alt 3.777.869 kr.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han var ansat som almindelig arbejdsmand hos G1-virksomhed. Han nedgravede fiberkabler. Han har ejet selskabet, fordi hans far var gået konkurs. Han ved ikke, hvad overførslerne fra selskabet til hans konti, der er andet end løn, er gået til. Når han spurgte sin far, fik han at vide, at han bare skulle tage det roligt. Det var hans far, der overførte pengene. Han vil tro, at pengene kom fra selskabets konto. Han havde ikke selv kontrol over sin egen konto. Det var hans far, der havde kontrol over hans konto. Hans far kunne gøre, hvad han ville. Hvis hans far skulle overføre penge fra hans konto, ringede hans far til ham og han gav sin far oplysningerne fra hans NemID-kort. Han lod sin far gøre, som han ville, fordi han regnede med, at hans far vidste, hvad han gjorde, og i tillid til, at der ikke skete fusk og sjusk. Han makkede ret, når hans far bad ham om noget. Han har ikke fået nogen forklaring på, hvorfor der skulle gå penge ind og ud fra hans konto. Han havde fuld tillid til, at hvad, hans far gjorde, var rigtigt. Han tænkte ikke over, om indsætningerne skulle beskattes. 

G2-virksomhed og G3-virksomhed var ejet af G4-virksomhed. På papiret var han noget i forhold til G4-virksomhed. Han tror, at han bare var anført som direktør. Han har aldrig været inde over driften. Han har fået løn fra G3-virksomhed, hvor han også var ansat som arbejdsmand. Hans far kørte entreprenørvirksomheden, han var gået konkurs videre, videre. Han stillede ikke spørgsmål ved, hvad hans far gjorde og hvorfor. Han havde ikke noget med driften af selskaberne at gøre. Han arbejdede med at lægge fiber ned. Han ved ikke, hvad de andre selskaber lavede. Der var to andre danske medarbejdere og fem til seks Y1-nationalitet medarbejdere, der gravede fiberkabler ned. De nedlagde fiber for G5-virksomhed og G6-virksomhed. De gravede sikkert også for andre fibernetselskaber. De fakturabetalinger, der er gået ind på hans konto, kunne stamme fra fibernedlægning. Han havde selv et kontokort til sin konto. Hans far kunne finde på at overføre penge til ham og så bede ham om at hæve kontanter. Han kontrollerede ikke sine kontoudskrifter. Han studsede en enkelt gang over, at der stod 1 mio. kr. på hans konto, men pengene forsvandt hurtigt igen. Han skulle ikke have noget af at stille spørgsmål til sin far. Han gjorde, som han fik besked på. 

Han tænkte ikke over, at der i 2015 og 2016 hvert år blev overført omkring 200.000 kr. fra G1-virksomhed til hans konto. Han stillede ikke spørgsmål til sin far til overførslerne. 

Han så ikke noget regnskab fra G3-virksomhed, og han så ikke kontospecifikationer. Han kan derfor ikke sige noget om, hvorfor der på selskabets konto skulle stå "Acontoløn" i forbindelse med overførslen på 314.000 kr. til hans konto. Han ved ikke, hvorfor beløbet skulle være overført til ham fra selskabets konto, for at der efterfølgende skulle betales udgifter vedrørende selskabet fra hans konto. Han kan godt huske, at han studsede over det, men han fik at vide, at det skulle han ikke tænkte over. Han syntes, det kunne være lidt underligt, men han lod bare sin far gøre det.

Han ved ikke hvad beløbet på 7.000 kr. til R1-advokatfirma vedrører, som står anført som bogført på mellemregningen med ham. Hans far havde kontakt til advokat IA. G6-virksomhed var dem, de gravede for. I perioden fra 2015 til 2018 har han nok boet til leje hos i et hus, hans far havde i Y2-by. Han er overbevist om, at han betalte for strøm og varme. Han kan ikke huske, om det kunne være noget sådant, der er betalt af selskaberne. Når han hævede kontanter, var det altid til hans far. Han ved ikke, hvad hans far skulle bruge kontanter til, og han spurgte ikke til det.

Hans far havde et sommerhus på Y3-Ø, og de udgifter, der er før på mellemregning i G3-virksomhed’s bogføring med teksten "hus Y3-Ø", er måske til det.  Betalingerne til Y4-by og Y5-by Kommune siger ham ikke noget, men det har nok også haft noget med sommerhuset at gøre. Han tror ikke, at han dengang var forsikret ved G7-virksomhed. Det er dog lidt gætværk. Hans far købte en (red.fjernet.bil) til hans lillesøster. Beløbet på 145.000 kr. har han ingen anelse om, hvad angår. Hans far havde en eller anden form for kontakt med R1-advokatfirma. Beløbet på 145.000 kr. med teksten "Renter A til advokat" siger ham ikke noget. 

Han stod ikke for nogen af betalingerne til G8-virksomhed. Han kan ikke huske, om han overnattede på (red.fjernet.hotel) i 2017. På et tidspunkt arbejdede de meget i Y6-by. Det kan godt have været en erhvervsmæssig overnatning. De arbejdede i Y6-by i en del år. De gravede på fx Y7-gade.

Posteringen den 21. december 2017 på 167.900 kr. på kontoudskriften vedrørende kontonr. X1-konto relaterer sig til købet af en sølvfarvet (red.fjernet.bil2). Det kunne meget vel være den, der blev indregistreret som ejet af G4-virksomhed. Han var med sin far ovre at købe og hente bilen. Da bilen blev betalt, kan han ikke huske, om det var ham, der kørte dankortet igennem. Han kan ikke huske, hvem der skrev købekontrakten under. Hvis hans far havde bedt ham om at skrive under, ville han have gjort det. Han har ikke haft noget med bilen at gøre, og i den tid, hvor hans far havde bilen, han har ikke kørt i den. De 165.000 kr., der gik ind på kontoen den 18. december 2017, er ikke en gave til ham. Han tænker, at det var de penge, der blev brugt til at købe bilen. Han har ikke fået gaver fra sin far. Han har fået sin løn, og det var det. 

De arbejdede i Y8-land i fire eller fem år. Han kan ikke huske, om han fik rejsegodtgørelse. Han kan ikke huske, at han skulle have fået en rejsegodtgørelse. Han har ikke udfyldt diætsedler. Der har aldrig været udlægssedler. Der var en bogholder i Y9-by. Han kommunikerede ikke med bogholderen, hverken om hans egen skat eller selskabernes. Han kan ikke huske, at han skulle have skrevet under på nogen af selskabernes regnskaber. 

Posteringen den 1. maj 2017 på 1.413,75 kr. med teksten "G9-virksomhed" på kontoudskriften vedrørende kontonr. X1-konto kunne sagtens have været betaling for et telefonabonnement. Han ved ikke, om det var til privatbrug, men det kan det have været. Han var medlem af G10-virksomhed. Udgiften til G11-virksomhed og til F1-bank er måske til leasede biler. Han har dog aldrig haft to biler på samme tid. Han skyldte ikke nogen penge. Han havde ingen lån og skyldte ikke F1-bank penge. Betalingen den 1. maj 2015 på kontoudskriften vedrørende kontonr. X1-konto vedrører ikke anden gæld. Han spiller meget computer, så beløbene til (red.fjernet.forhandler) og (red.fjernet.forhandler2) er private udgifter, og det er udgiften til (red.fjernet.butik) i Y10-by også. Han havde og har børn. IC, som der er en MobilePay-overførsel til den 6. maj 2017, er hans daværende kæreste og mor til hans (red.fjernet.antal) børn. De overførsler den 8. maj 2017, der står "aconto" ved, er firmabetalinger til lønninger. Det samme gør sig gældende med overførslen med teksten "(red.fjernet.tekst)". Han hævede kontanter, når hans far ville have penge i hånden. Overførslen den 10. maj 2017 på 84.000 kr. er formentlig en overførsel til hans far. Indbetalingen den 20. juni 2017 med teksten "Fakt. 31" er noget, der vedrørte selskabet, og som gik ind på hans konto, og derefter blev pengene ført videre. Han har aldrig stillet spørgsmål til, at der gik penge ind på hans konto. Han havde ikke noget valg. Hvis hans far bestemte, at tingene skulle ske i hans navn, var det sådan, det var. Hvad han ved af, er der ikke længere noget i hans navn. Han har ikke længere kontakt til sin far. Kontakten sluttede, da han fandt ud af, hvor galt det var.

Han ejede selskaberne, fordi hans far ikke måtte eje noget. Hans far har en grim fortid og gik konkurs. Han kan ikke huske, om hans far spurgte, om han måtte starte noget i hans navn. Han vidste godt, at hans far ikke måtte eje noget. Han havde tillid til, at hans far ikke ville gøre noget, der kunne skade ham. Han undrede sig ikke over, at det var nødvendigt, at det var ham, der skulle stå som ejer og direktør, og at der blev overført penge til og fra hans konti. Hans far bad ham kun om at lave kontante hævninger og aldrig om at foretage overførsler. Han kunne nok råde over pengene på sine konti. Hans far holdt styr på, hvad han kunne råde over. 

Han kan ikke huske, hvornår han skiftede navn, men det var i forbindelse med et familiedrama. Han tænker, at det var nemmere for hans far at skjule ting, når det var afhørtes navn, der fremgik af teksten på kontooverførslerne. Han fik ikke nogen breve eller noget i e-Boks vedrørende selskaberne. 

Han ved ikke, hvad posteringerne "Forsikrings A" og "Gebyr Trafikstyrelsen A" vedrører. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at A ikke realiserede en skattepligtig økonomisk fordel ved de til A’s konti foretagne indsætninger i indkomstårene 2015- 2018.

Det gøres gældende, at IE, i de omhandlede indkomstår 2015-2018, var den reelle ejer af og direktør i de omhandlede selskaber. Dette uanset at A formelt var registret som ejer af og direktør i selskaberne. A havde i de omhandlede indkomstår overladt, såvel kontrol over sine private konti som driften af G2-virksomhed og G3-virksomhed, til sin far, IE.

IE drev og styrede selskaberne fuldt ud, og A var alene involveret i forbindelse med, at han udførte arbejde for selskaberne som ansat medarbejder. Dette særligt i relation til nedgravning af fiberledninger for de omhandlede selskabers største kunder. A arbejdede således i de omhandlede år som "arbejdsmand" for selskaber ledet af IE.

Det gøres gældende, at indsætningerne på A’s konti blev foranlediget og gennemført af IE i sin egenskab af reel ejer og direktør i de omhandlede selskaber. IE var dermed rette indkomstmodtager af de midler, der blev overført og videredisponeret via A’s konti i indkomstårene 2015-2018.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det faktum, at midlerne, disponeret af IE og de enkelte selskaber, som IE kontrollerede fuldt ud, blev indsat på og hævet fra A’s private konti, ikke indebærer, at han er skattepligtig af de omhandlede beløb. A har på intet tidspunkt reelt erhvervet ret til eller opnået dispositionsbeføjelse over de indsatte beløb. Dette har den følge, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst ved opgørelse af A’s skattepligtige indkomst for de enkelte indkomstår.

Det gøres gældende, at en eventuel beskatning af overførslerne til A’s private konti i de omhandlede indkomstår 2015-2018 skal gennemføres hos IE, jf. SKM2019.344.BR og LSR2010.09-01835.

Det gøres videre gældende, at beskatningen af værdi af fri bil skal gennemføres hos IE og ikke A. IE var den reelle ejer af og direktør i G4-virksomhed. IE var tillige registreret som bruger af det køretøj for hvilket, der gennemføres beskatning af værdi af fri bil.

Måtte retten - mod forventning - finde, at de enkelte indsætninger skal anses for tilgået A til eje, gøres det gældende, at de betalinger, der er foretaget fra kontiene, hovedsageligt udgør erhvervsmæssige dispositioner for selskaberne, kontrolleret af IE.

Det gøres gældende, at disse betalinger skal kvalificeres som udlæg, der refunderes og dermed er uden skattemæssige konsekvenser ved forudgående eller efterfølgende indsætninger stammende fra de enkelte selskaber, jf. Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.A.3.1.5.

Der fremgår af det relevante afsnit i Den juridiske vejledning, at der rent skatteretligt tillige vil være tale om et udlæg efter regning, hvis lønmodtageren betaler med arbejdsgivernes penge i form af et forskud.

Det gøres gældende, at det forhold, at A’s konti i F2-bank blev benyttet af G3-virksomhed til ind- og udbetalinger understøtter, at betalinger, gennemført fra kontiene, udgjorde erhvervsmæssige udgifter afholdt på vegne af selskaberne, og at A aldrig opnåede ret til at råde over de beløb, der blev indsat på sine konti i F2-bank af de omhandlede selskaber. Dette med undtagelse af de lønoverførsler, der konkret vedrørte arbejde udført af A.

De enkelte betalinger af erhvervsmæssige udgifter, foretaget på vegne af selskaberne via A’s konti, blev ikke nødvendigvis gennemført ved én samlet udbetaling, svarende til det overførte beløb i umiddelbar forlængelse af overførslen fra selskaberne. Imidlertid kan det ved et overblik over kontiene, som ikke alene viser indsætningerne men også efterfølgende hævninger, konstateres, at de enkelte indsætninger i løbet af relativt få dage disponeres på selskabets vegne, hvorefter saldoen på kontoen igen svarer nogenlunde til saldoen forud for den enkelte betydelige indsætning.

Dette er blandt andet tilfældet for så vidt angår indsætningen på kr. 314.000, foretaget den 8. maj 2017. Denne indsætning er kvalificeret som skattepligtig indkomst for A i indkomståret 2017 (E176).

Det fremgår imidlertid af kontoudtoget, at saldoen på kontoen, forud for indsætningen, udgjorde kr. 4,310,39. Den 10. maj 2017 udgjorde indeståendet på kontoen kr. 21.473,13. Efter sidste disposition på kontoen den 8. maj 2017, udgjorde saldoen kr. 147.526,13. Der er således i løbet af 8. maj 2017 disponeret kr. 160.000 af den foretagne indbetaling i en række beløb med teksten "Aconto", hvilket, efter sagsøgers opfattelse, indebærer, at de omhandlede beløb er benyttet til lønbetalinger til selskabets ansatte.

Tilsvarende forholder det sig i relation til indsætningen på kontoen den 15. juni 2017 på kr. 171.493 (E171). Den 19. juni 2017 gennemføres en overførsel på kr. 161.121 fra kontoen, hvorefter saldoen på denne udgjorde kr. 4.466,78. Såvel indsætningen som hævningen af det omhandlede beløb er uden relation til A’s personlige økonomi og vedrører i det hele dispositioner angå- ende de af IE kontrollerede selskaber.

Acontoudbetalingerne vedrørende løn er hovedsageligt overførsler, foretaget af de af IE kontrollerede selskaber til Y1-nationalitet underleverandører eller ansatte i de enkelte selskaber (E187).

Der er overførsler af denne karakter til A’s konto i 2017 for et samlet beløb på kr. 721.449,92. I indkomståret 2018 udgør disse beløb samlet kr. 201.213,71.

Det gøres gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at hovedparten af de i sagen omhandlede indsætninger på A’s konti, i de omhandlede indkomstår 2015-2018, udgjorde erhvervsmæssige dispositioner for selskaberne, kontrolleret af IE.

Det gøres gældende, at der, baseret på overførslernes karakter og sammenhæng, skal gennemføres en væsentlig skønsmæssig nedsættelse af den gennemførte beskatning af indsætningerne på A’s konti i indkomstårene 2015-2018.

Nærmere om udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse

Det gøres gældende, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt i indkomståret 2018, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Det gøres gældende, at G3-virksomhed førte tilstrækkelig kontrol med, at betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse til A i 2018 var opfyldt.

Der er derfor ikke grundlag for at beskatte A af den udbetalte rejsegodtgørelse fra G3-virksomhed i 2018.

Nærmere om betaling af gaveafgift

Det gøres gældende, at overførslen fra IE til A’s konto den 18. december 2017 på kr. 165.000 ikke er tilgået A som en gave. Det overførte beløb svarer til værdien af den (red.fjernet.bil2), som IE indkøbte og siden fik stillet til rådighed via G4-virksomhed.

Nærmere om den subsidiære påstand

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at der er baggrund for en skønsmæssig nedsættelse af A’s skatteansættelser for de omhandlede indkomstår baseret på, at en række af de overførte beløb skal anses for erhvervsmæssige. I det omfang retten i denne situation ikke selv vil udøve et skøn over, hvor store dele af de afholdte omkostninger, der udgør erhvervsmæssige udlæg, bør sagen, i henhold til praksis, hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.1 A er skattepligtige af de modtagne indsætninger

Det er ubestridt, at A i indkomstårene 2015-2018 modtog i alt kr. 1.548.842 på sine bankkonti (kontonummer X1-konto og kontonummer X2-konto) fra bl.a. G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed, jf. tabellerne i skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), s. 36 og s. 10 smh. s. 24, 2. og 7-8. afsnit.

Eftersom det er ubestridt, at A modtog indsætningerne på sin konto, er spørgsmålet alene, om A er skattepligtig af indsætningerne, eller om A har løftet bevisbyrden for sine synspunkter om, at indsætningerne ikke er skattepligtige, enten fordi han ikke er rette skattesubjekt, eller fordi der er tale om refusion af udlæg.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, og det påhviler en skattepligtig at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.

Eftersom A løbende har haft indsætninger på sin bankkonto af en vis størrelse og af en vis hyppighed, som ikke blev selvangivet, påhviler det A at bevise, at indsætningerne ikke er udtryk for skattepligtig indkomst, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H. Bevisbyrden for, at A ikke er rette indkomstmodtager, påhviler ligeledes A, jf. f.eks. SKM2013.613.ØLR

As forklaringer om indsætningerne skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. bl.a. UfR 2011.1599 H og SKM2022.105.VLR.

At det ifølge A (replikken s. 3, 2. afsnit) er problematisk for ham at indhente dokumentation for dispositionerne er i øvrigt uden betydning for A’s bevisbyrde. Det gælder så meget desto mere når henses til, at de hævdede bevisvanskeligheder beror på A’s egne forhold, selv hvis hans forklaring om det passerede lægges til grund.

A har ikke - udover kontoudtogene (bilag 3-5) og overførselskvitteringerne fra netbanken (bilag 2), som ikke beviser, at indsætningerne ikke er skattepligtige - fremlagt nogen form for dokumentation til støtte for, hvad indsætningerne vedrører eller for, at indsætningerne ikke er skattepligtige.

A har dermed ikke ved objektive kendsgerninger løftet sin bevisbyrde for, at han ikke er skattepligtig af indsætningerne.

3.1.1 Imødegåelse af A’s synspunkter om indsætningerne 

A’s principale synspunkt om (stævningen, s. 3, 2. afsnit, og tilsvarende i replikken, s. 2, 3. afsnit f.), at A skulle have"… overladt, såvel kontrol over sine private konti som driften af G2-virksomhed og G3-virksomhed, til sin far, IE" og om at "IE, i de omhandlede indkomstår, var den reelle ejer og direktør i de omhandlede selskaber", er ikke bevist, og synspunktet kan derfor ikke medføre, at A ikke skal betragtes som rette skattesubjekt, jf. UfR 2010.415/2 H.

Selv hvis det lægges til grund, at A havde overladt kontrollen over selskaberne og sine konti til IE - hvilket som nævnt ikke er bevist - er han stadig rette skattesubjekt.

A har efter det oplyste (stævningen, s. 3, 2. afsnit, og replikken, s. 2, 3. afsnit ff.) "overladt" kontrollen over selskaberne og sine konti til IE, og IE har derfor i givet fald disponeret med A’s viden og accept. Indsætningerne skal derfor anses for at have passeret A’s økonomi, jf. UfR 2023.5413 H, UfR 2006.2433 H, SKM2009.262.VLR og SKM2010.623.VLR.

A har desuden ikke bevist sit subsidiære synspunkt (replikken, s. 2, sidste afsnit) om, at udbetalingerne fra kontiene "hovedsageligt udgør erhvervsmæssige dispositioner for selskaberne", og at indsætningerne på A’s konti derfor skal anses som refusion af udlæg, hvad enten indsætningen sker forud for eller efter afholdelsen af udgifterne.

Udover at A ikke har bevist, at der er tale om udlæg, stemmer synspunktet om, at de forudgående indsætninger har karakter af udlæg ikke med en naturlig sproglig forståelse af udtrykket udlæg, idet et udlæg er en udgift der afholdes og efterfølgende refunderes. Refusion af udlæg skal desuden ske mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag, hvilke ikke foreligger.

Den beløbsmæssige opgørelse af de hævdede erhvervsmæssige udgifter til i alt kr. 721.449,92 i indkomståret 2017 og kr. 201.213,71 for indkomståret 2018 (replikken, s. 4, 5. afsnit) er også både ubegrundet og udokumenteret.

Det er endvidere ikke rigtigt, når A anfører (replikken, s. 3, 3. afsnit), at "det er ubestridt […], at A’s konti i F2-bank blev benyttet af G3-virksomhed til ind- og udbetalinger vedrørende selskabets drift". Det er alene for så vidt angår perioden fra den 8. maj 2017 til den 19. december 2017, at det på det foreliggende grundlag ikke bestrides, at A’s konto (X2-konto) blev anvendt af G3-virksomhed til både ind- og udbetalinger, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), s. 27, 4. afsnit, og afsnit 3.2.2 nedenfor. I denne periode, hvor G3-virksomhed benyttede A’s konto (X2-konto), er A ikke blevet beskattet af indsætningerne på kontoen.

Det er ikke bevist, at der ud over denne periode blev foretaget udbetalinger vedrørende selskabets drift fra A’s konti. Brugen af kontoen understøtter dermed ikke A’s synspunkt (replikken, s. 3, 3. afsnit) om, at han ikke erhvervede ret til indsætningerne.

Selv hvis A’s synspunkt (replikken, s. 3, næstsidste afsnit) om, at "…saldoen på kontoen [i løbet af relativt få dage efter en indsætning] igen svarer nogenlunde til saldoen forud for den enkelte betydelige indsætning" lægges til grund, er det ikke ensbetydende med, at indsætningerne "disponeres på selskabets vegne", som A hævder (replikken, s. 3, næstsidste afsnit).

3.1.2 Imødegåelse af A’s eksemplifikationer 

A har heller ikke med sine eksemplifikationer vedrørende posteringerne på sin konto (X1-konto) i maj og juni 2017 (replikken, s. 3, næstsidste afsnit, og s. 4, 2. afsnit) løftet sin bevisbyrde for, at der er tale om "erhvervsmæssige dispositioner for selskaberne", eller at indsætningerne er udtryk for tilbagebetaling af udlæg.

For så vidt angår den omtalte indsætning på kr. 314.000 af 8. maj 2017 anfører A (replikken, s. 3, sidste afsnit), at der "I løbet af 8. maj 2017 er […] disponeret kr. 160.000 af den foretagne indbetaling i en række beløb med teksten "Aconto", hvilket, efter [A’s] opfattelse, indebærer, at de omhandlede beløb er benyttet til lønbetalinger til selskabernes ansatte.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at indsætningen på kr. 314.000 foretages fra konto X3-konto, som tilhører G3-virksomhed (bilag B, s. 35, linje 11). A’s synspunkt om, at indsætningen er anvendt til at betale lønninger til "selskabernes ansatte" kan uden ledsagende, objektiv dokumentation ikke lægges til grund, idet der gælder en stærk formodning imod, at G3-virksomhed skulle overføre penge til A’s private konto med henblik på derfra at betale selskabets ansatte frem for blot at betale de ansatte direkte, jf. herved også UfR 2011.1458 H.

A anfører (replikken, s. 3, sidste afsnit), at saldoen den 10. maj 2017, dvs. to dage efter indsætningen, alene udgjorde kr. 21.473,13. Udover betalingerne mærket "Aconto" undlader A dog at redegøre nærmere for, hvorledes de øvrige udgifter - eksempelvis en kontanthævning på kr. 15.000 den 9. maj 2017 - udgør "erhvervsmæssige dispositioner for selskaberne".

For så vidt angår synspunkterne om posteringerne i juni 2017 (replikken, s. 4, 2. afsnit) er det ikke bevist, at der efter indsætningen på kr. 171.493 "disponeres på selskabets vegne" ved overførslen på kr. 161.121. Den omstændighed, at overførslen på kr. 161.121 foretages fire dage efter indsætningen, kan ikke ophæve beskatningen af den indkomst, A realiserede ved indsætningen. Det gælder navnlig i lyset af, at der ikke er fremlagt dokumentation for, hvordan overførslen på kr. 161.121 er håndteret i G3-virksomhed.

Endelig for så vidt angår de fremlagte overførselskvitteringer (bilag 2) giver disse heller ikke grundlag for at foretage en reduktion af beskatningen af A, idet samtlige overførsler blev foretaget fra konto X2-konto i den periode (fra den 8. maj 2017 til den 19. december 2017), hvor kontoen blev anvendt af G3-virksomhed, og A følgelig ikke er beskattet af indsætningerne, jf. ovenfor. Der er derfor ikke nogen beskatning at reducere som følge af de udbetalinger, som overførselskvitteringerne (bilag 2) viser.

Sammenfattende har A har således ikke løftet sin bevisbyrde for, at han ikke er skattepligtig af indsætningerne på i alt kr. 1.548.842 i indkomstårene 2015-2018.

3.2 A er skattepligtig af udbytte fra G3-virksomhed

Det fremgår af fuldstændig udskrift fra Erhvervsstyrelsen (bilag A), at A var registreret som reel ejer af selskabet "G3-virksomhed" i perioden fra den 1. maj 2017 til den 1. december 2019. I perioden fra den 10. maj 2017 til den 6. marts 2019 var A ligeledes registeret som direktør i selskabet. Det skal i overensstemmelse hermed lægges til grund, at A var ejer af G3-virksomhed.

Heroverfor har A som anført i afsnit 3.1 ovenfor ikke bevist sit synspunkt (replikken, s. 2, 3. og 4. afsnit) om, at han har "overladt" kontrollen over G3-virksomhed til sin far, IE, og om, at IE var den "reelle indehaver" af selskaberne, jf. herved UfR 2023.5413 H.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, og at der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer.

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A er skattepligtig af udbytte på i alt kr. 1.310.660 i indkomståret 2017 og kr. 819.207 i indkomståret 2018 som følge af

1.                overførsler til A’s konti fra selskabet G3-virksomhed (afsnit 3.2.1 nedenfor),

2.                hævninger fra konti anvendt af selskabet G3-virksomhed (afsnit 3.2.2 nedenfor), samt

3.                G3-virksomhed’s betaling af fakturaer og regninger udstedt til A og selskabet G4-virksomhed (afsnit 3.2.3 nedenfor).

3.2.1 Overførsler til A’s konti  

A modtog ifølge skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), s. 26, 3. afsnit, i indkomstårene 2017 og 2018 ubestridt indsætninger på sin konto X1-konto fra selskabet G3-virksomhed for samlet henholdsvis kr. 911.279,92 og kr. 547.201,95.

Det påhviler A under henvisning til objektive kendsgerninger at bevise, at indsætningerne ikke er skattepligtige som maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, jf. f.eks. UfR 2021.1853 H.

Som tidligere anført har A ikke - udover kontoudtogene (bilag 3-5) og overførselskvitteringerne fra netbanken (bilag 2) - fremlagt nogen form for dokumentation til støtte for, hvad indsætningerne vedrører, eller for, at indsætningerne ikke er skattepligtige.

A har dermed ikke løftet sin bevisbyrde for, at han ikke er skattepligtig af indsætningerne.

Som også anført i afsnit 3.1 ovenfor om de øvrige indsætninger foretaget på A’s konto har A ikke bevist sit synspunkt om, at havde overladt kontrollen over G3-virksomhed og sine konti til sin far, IE, ligesom synspunktet øvrigt ikke ville kunne medføre, at han ikke er rette skattesubjekt, idet indsætningerne skal anses for at have passeret A’s økonomi.

Indsætningerne i A’s ejerperiode er derfor skattepligtige i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Indsætningerne på A’s konto (konto X1-konto) den 26. marts og 6. april 2017 på i alt kr. 9.000 (bilag B, s. 35), som dermed tilsyneladende er foretaget, inden A blev (ultimativ) ejer af G3-virksomhed, er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a. Henset til, at A ikke har adresseret forholdet, og at Skatteministeriet ikke nedlægger skærpede påstande, hvilket en beskatning som personlig indkomst frem for aktieindkomst vil indebære, skal Skatteministeriet (til dels som det mindre i det mere) frifindes for den del af A’s påstand, der angår indsætningerne fra G3-virksomhed.

3.2.2 Hævninger foretaget i G3-virksomhed  

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse (bilag B), s. 16, næstsidste afsnit f., og skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), s. 27, 4. afsnit, at G3-virksomhed havde en konto i F2-bank (kontonummer X3-konto), og at G3-virksomhed anvendte A’s private konto (X2-konto) til ind- og udbetalinger vedrørende selskabets drift i perioden fra den 8. maj 2017 til den 19. december 2017.

I indkomståret 2017 og 2018 blev der fra G3-virksomhed’s konto (X3-konto) og fra A’s konto (X2-konto), som blev anvendt af selskabet, foretaget hævninger på i alt henholdsvis kr. 347.720,24 og kr. 268.226,74, der blev ført på A’s mellemregningskonto med selskabet, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), s. 26, 4. og 5. afsnit, og Skattestyrelsens afgørelse (bilag B, s. 38-39).

Det påhviler A at bevise, at hævningerne fra de to konti ikke blev udbetalt til ham eller i hans interesse, og at der ikke er grundlag for at beskatte ham af hævningerne som maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, jf. f.eks. UfR 2023.5413 H, UfR 2011.1472/1 H (gengivet in extenso i SKM 2011.211 H), UfR 2008.857/2 H og SKM2019.109.ØLR, ligesom bevisbyrden for, at A ikke er rette indkomstmodtager, ligeledes påhviler ham, jf. f.eks. SKM2013.613.ØLR.

A har ikke fremlagt nogen form for dokumentation til støtte for, hvad hævningerne fra kontiene blev anvendt til, og han har dermed ikke løftet sin bevisbyrde for, at han ikke er skattepligtig af hævningerne. Tværtimod understøtter det forhold, at hævningerne blev ført på en mellemregningskonto med A, at hævningerne blev udbetalt til ham eller i hans interesse.

A ikke bevist sit synspunkt om, at havde overladt kontrollen over G3-virksomhed og sine konti til IE, ligesom synspunktet øvrigt ikke ville kunne medføre, at han ikke er rette skattesubjekt, idet indsætningerne skal anses for at have passeret A’s økonomi, jf. herved også bemærkninger i afsnit 3.1 ovenfor om indsætningerne på A’s konti og UfR 2023.5413 H.

Uanset, om hævningerne var udtryk for lån, der skal tilbagebetales til selskabet - hvad der ikke er bevist - er A skattepligtig af hævningerne i medfør af ligningslovens § 16 E om aktionærlån.

Hævningerne er derfor skattepligtige i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

3.2.3 G3-virksomhed’s betalinger af fakturaer og regninger 

Det fremgår af fuldstændig udskrift fra Erhvervsstyrelsen (bilag C), at A var registeret som ejer af selskabet G4-virksomhed ("G4-virksomhed") i perioden fra den 1. marts 2015 til den 1. december 2019. I perioden fra den 1. januar 2017 til den 6. marts 2019 var A ligeledes registeret som direktør i selskabet.

G3-virksomhed har i indkomstårene 2017 og 2018 ubestridt betalt fakturaer udstedt til A og selskabet G4-virksomhed for samlet henholdsvis kr. 51.661,84 og kr. 3.780,16, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), s. 26, fjerde afsnit, og Skattestyrelsens afgørelse (bilag B), s. 41.

Henset til, at fakturaerne er udstedt til A og et af hans selskaber, påhviler det A at bevise, at G3-virksomhed’s afholdelse af udgifterne ikke er foretaget i hans interesse, og at afholdelsen af udgifterne ikke er skattepligtig som maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, jf. herved også den ovenfor omtalte UfR 2023.5413 H og TfS 1999, 728 H.

A har ikke fremlagt nogen form for dokumentation til støtte for, at det skulle være i G3-virksomhed’s interesse at betale fakturaer udstedt til A personligt og til A’s selskab, G4-virksomhed.

A har heller ikke bevist, at G3-virksomhed har lagt pengene ud for G4-virksomhed, herunder at G4-virksomhed har tilbagebetalt de pågældende udlæg. I det omfang der er foretaget udlæg for A, er de under alle omstændigheder skattepligtige efter ligningslovens § 16 E.

G3-virksomhed’s betaling af de pågældende fakturaer er derfor skattepligtig for A, jf., ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2.

Sammenfattende i relation til udbyttebeskatningen, er A således skattepligtig af udbyttebetalinger på i alt kr. 1.310.660 i indkomståret 2017 og kr. 819.207 i indkomståret 2018 som følge af de netop beskrevne dispositioner.

3.3 A skal beskattes af værdien af fri bil

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal udbyttebeskattes af fri bil, fordi en (red.fjernet.bil2) blev stillet til rådighed for A’s far, IE, af selskabet G4-virksomhed, uden at dette skete med en driftsmæssig begrundelse for selskabet.

A har ikke bestridt, at hans far, IE, fik stillet en (red.fjernet.bil2) personbil til privat rådighed af selskabet G4-virksomhed. Spørgsmålet er derfor alene, om A er rette skattesubjekt.

En hovedaktionær, der modtager udbytte fra et selskab i form af, at der stilles en bil til rådighed for denne, skal beskattes værdien heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4.

Det fremgår udtrykkeligt af forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 5 (lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000, de almindelige bemærkninger om gældende ret og bemærkningerne til § 6, nr. 5), at hovedaktionæren skal "beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne [aktionæren] personligt, men til en person […] hvori aktionæren har en personlig interesse […]". Endvidere fremgår det, at der "Ved vurderingen af hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for en […] person med tilknytning til hovedaktionæren".

A har ikke anført nogle argumenter eller fremlagt nogen form for dokumentation til støtte for, at G4-virksomhed havde en selvstændig økonomisk interesse i at stille en (red.fjernet.bil2) til privat rådighed for IE.

A har dermed ikke bevist, at han ikke er skattepligtig af værdien af den (red.fjernet.bil2), som IE (A’s far) fik stillet til rådighed.

A’s synspunkt om, at han ikke er rette skattesubjekt idet "IE var den reelle ejer og direktør i G4-virksomhed" (stævningen, s. 3, tredjesidste afsnit), harmonerer desuden ikke med, at A har anført, at den indsætning på kr. 165.000, som A modtog fra sin far, IE. den 18. december 2017 (skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), s. 13, tredjesidste afsnit) svarede "til værdien af den (red.fjernet.bil2), som IE indkøbte og fik stillet til rådighed via G4-virksomhed" (stævningen, s. 3, sidste afsnit). Hvis IE var den reelle ejer og direktør af G4-virksomhed, var der ingen grund til at overføre penge til A for indkøbet af bilen.

A er derfor skattepligtig af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4.

3.4 A opfylder ikke betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A ikke opfyldte betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 A, stk. 1, og at A derfor er skattepligtig af de i alt kr. 30.375, som A modtog i indkomståret 2018 fra G3-virksomhed, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Idet A som beskrevet var registeret som direktør og ejer af G3-virksomhed, jf. ovenfor afsnit 3.2, påhviler der som følge af interessefællesskabet A en skærpet bevisbyrde for, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse var opfyldte, jf. SKM2015.73.ØLR, der vedrørte kørselsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B. Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

De bilag, som A fremlagde under den administrative sag, opfylder desuden ikke betingelserne i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, jf. den dagældende ligningslov § 9, stk. 4, 4. pkt.), idet bilagene hverken indeholder oplysninger om adresse på modtageren af rejsegodtgørelsen, om arbejdets art, om arbejdsadresser og ruter eller om start- eller sluttidspunkt for rejsen. De pågældende bilag er da heller ikke fremlagt for retten, og allerede af den grund har A ikke løftet sin bevisbyrde.

Derudover stemmer opgørelsen af en samlede udbetalte rejsegodtgørelse i medfør af bilagene (kr. 27.000) ikke med den faktisk udbetalte rejsegodtgørelse på kr. 30.375, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), s. 13, hvilket blot understreger, at bilagene ikke er tilstrækkelige.

Eftersom bilagene er mangelfulde, er der ikke ført en effektiv kontrol med den udbetalte godtgørelse, og hele den udbetalte godtgørelse skal derfor anses som skattepligtig hos A, uanset om betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i øvrigt måtte være opfyldte, jf. f.eks. UfR SKM2010.778.VLR.

A er derfor skattepligtig af rejsegodtgørelsen, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1.

3.5 A er gaveafgiftspligtig af indsætningen fra IE

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal betale gaveafgift af den indsætning på kr. 165.000, som A modtog fra IE den 18. december 2017 (skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), s. 13, tredjesidste afsnit), jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, jf. § 23, stk. 1.

A’s forklaring om, at overførslen på kr. 165.000 svarede "til værdien af den (red.fjernet.bil2), som IE indkøbte og fik stillet til rådighed via G4-virksomhed" (stævningen, s. 3, sidste afsnit) er ikke underbygget af de påkrævede objektive omstændigheder, jf. det anførte i afsnit 3.1 ovenfor. Under hensyntagen hertil og under hensyntagen til familierelationen mellem A er der ikke grundlag for at tilsidesætte, at skattemyndighederne har anset indsætningen på kr. 165.000 for en gave, som A skal betale kr. 15.315 i gaveafgift af.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger ubestridt til grund, at A var registreret som reel ejer af selskabet G3-virksomhed i perioden fra den 1. maj 2017 til den 1. december 2019, og at han i perioden fra den 10. maj 2017 til den 6. marts 2019 desuden var registeret som direktør i selskabet. Retten lægger endvidere ubestridt til grund, at A var registeret som ejer af selskabet G4-virksomhed i perioden fra den 1. marts 2015 til den 1. december 2019, og at han i perioden fra den 1. januar 2017 til den 6. marts 2019 var registeret som direktør i dette selskab. A har forklaret, at det var hans far, IE, der reelt ejede og kontrollerede selskaberne. A forklaring støttes imidlertid ikke af nogen objektive kendsgerninger, og han har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at han ikke var reel ejer og direktør i selskaberne. Retten lægger ubestridt til grund, at A i indkomstårene 2017 og 2018 fra G3-virksomhed modtog indsætninger for samlet henholdsvis 911.279,92 kr. og 547.201,95 kr. Retten lægger ubestridt til grund, at der i indkomståret 2017 og 2018 fra G3-virksomhed’s konto (X3-konto) og fra A’s konto (X2-konto), som retten efter bevisførelsen lægger til grund i perioden fra den 8. maj 2017 til den 19. december 2017 blev anvendt af G3-virksomhed, blev foretaget hævninger på i alt henholdsvis 347.720,24 kr. og 268.226,74 kr., der blev ført på A’s mellemregningskonto med selskabet. Det er ubestridt, at G3-virksomhed i indkomstårene 2017 og 2018 har betalt fakturaer udstedt til A og G4-virksomhed for samlet henholdsvis 51.661,84 kr. og kr. 3.780,16 kr. A har ikke alene ved sin forklaring, der ikke understøttes af objektive kendsgerninger, løftet bevisbyrden for, at indsætningerne, hævningerne fra konti anvendt af G3-virksomhed og betalinger af fakturaer udstedt til ham og hans holdingselskab, G4-virksomhed, skulle være udlæg eller erhvervsmæssige dispositioner for G3-virksomhed. Der er derfor grundlag for i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1, at udlodningsbeskatte A af de pågældende indsætninger, hævninger og betalinger af fakturaer. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at der på A’s anden konto i F3-bank (X1-konto) umiddelbart efter en indsætning den 8. maj 2017 på 314.000 kr. foretages flere udbetalinger med teksten "aconto".

Retten lægger ubestridt til grund, at A i indkomstårene 2015-2018 modtog i alt 1.548.842 kr. på sine bankkonti (kontonummer X1-konto og kontonummer X2-konto) fra blandt andre G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed. Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og der påhviler A en streng bevisbyrde for, at de indsatte beløb ikke er skattepligtig indkomst hos ham. A har ikke ved sin egen forklaring om, at det var hans far, der styrede selskaberne og hans konti og foretog ind- og udbetalinger hertil, løftet denne bevisbyrde, idet forklaringen herom ikke understøttes af objektive kendsgerninger i sagen. 

Retten lægger ubestridt til grund, at A’s far, IE, fik stillet en (red.fjernet.bil2) personbil til privat rådighed af selskabet G4-virksomhed. Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra et selskab i form af, at der stilles en bil til rådighed for denne, skal beskattes værdien heraf. Det følge af forarbejderne til lov nr. 459 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000, at aktionæren også beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men til en person, en virksomhed eller organisation, hvori aktionæren har en personlig interesse, hvilket betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. Som anført ovenfor har A ikke alene ved sin egen forklaring løftet bevisbyrden for, at det var hans far, IE, der reelt ejede og kontrollerede selskaberne, herunder selskabet G4-virksomhed. Retten tiltræder derfor, at A er skattepligtig af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. §16, stk. 4.

A har ikke efter bevisførelsen for retten løftet bevisbyrden for, at han opfyldte betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 A, stk. 1. A er derfor skattepligtig af de i alt kr. 30.375, som A ubestridt modtog i indkomståret 2018 fra G3-virksomhed, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Retten lægger ubestridt til grund, at A den 18. december 2018 på sin konto (X1-konto) modtog 165.000 kr. fra sin far, IE. A har forklaret, at beløbet var betaling for den ovenfor anførte (red.fjernet.bil2) personbil, og at det er betalingen for denne bil, der fremgår af kontoudtoget den 21. december 2017 med teksten "Bilkøb" og en postering på -167.900 kr. A’s forklaring er ikke understøttet af objektive kendsgerninger i sagen, og på baggrund af familierelationen er der ikke grundlag for at tilsidesætte, at skattemyndighederne har anset indsætningen på de 165.000 kr. som en afgiftspligtig gave, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, jf. § 23, stk. 1.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. 

Som følge af sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 135.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 135.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.