Overdragelse af aktier med succession – udlejningsaktiver - pengetankreglen


Dato for udgivelse	08 apr 2025 14:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	25 mar 2025 11:17
SKM-nummer	SKM2025.196.SR
Myndighed	Skatterådet
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	24-2797965
Dokument type	Bindende svar
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord	Succession, overdragelse af aktier, pengetank, passiv kapitalanbringelse, udlejningsaktiver
Resumé	Spørgerne påtænkte at gennemføre et generationsskifte. Spørgerne ønskede i den forbindelse bekræftet, at aktiver, der var udlejet på lejekontrakter med en løbetid på henholdsvis over og under 23 måneder, ikke skulle anses for passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34. Herudover ønskede Spørgerne afklaret om aktiver, der var afstået til et leasingselskab med en tilbagekøbsforpligtelse, men som regnskabsmæssigt indgik som et aktiv, skulle anses for passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen. Efter en konkret vurdering bekræftede Skatterådet, at såvel koncernens aktiver, der var korttidsudlejet, som koncernens aktiver, der var langtidsudlejet, ikke skulle anses for passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at aktiver, der er afstået til et leasingselskab, men som på grund af en tilbagekøbsaftale, indgik som et regnskabsmæssigt aktiv, ikke skulle anses for passiv kapitalanbringelse. Skatterådet fandt, at alene aktiver, der var ejet af selskaberne, skulle i bedømmelsen af pengetankbrøken.
Hjemmel	Aktieavancebeskatningsloven
Reference(r)	Aktieavancebeskatningslovens § 34
Henvisning	Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.2.13.1

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at de beskrevne udlejningsaktiver, som kortidsudlejes, ved Spørgernes overdragelse af deres respektive kapitalandele i deres holdingselskaber, ikke skal kvalificeres som finansielle aktiver efter pengetankreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34?

2. Kan Skatterådet bekræfte, at de beskrevne udlejningsaktiver, som langtidsudlejes, ved Spørgernes overdragelse af deres respektive kapitalandele i deres holdingselskaber, ikke skal kvalificeres som finansielle aktiver efter pengetankreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34?

3. Kan Skatterådet bekræfte, at de beskrevne udlejningsaktiver, som leases ud, ved Spørgernes overdragelse af deres respektive kapitalandele i deres holdingselskaber, ikke skal kvalificeres som finansielle aktiver efter pengetankreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34?

Svar

1. Ja

2. Ja

3. Nej, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ejer hele kapitalen i C ApS, og B ejer hele kapitalen i E ApS.

C ApS ejer mere end 50 pct. af kapitalen i D ApS.

E ApS ejer mere end 50 pct. af kapitalen i F ApS

D ApS og F ApS har en ejerandel på 50 pct. hver af H A/S.

Begge Spørgere ønsker hver især at gennemføre et generationsskifte ved overdragelse af kapitalandele i henholdsvis C ApS og E ApS med succession til deres respektive børn. I den forbindelse ønskes det fastlagt, hvordan koncernens udlejningsaktiver skal kvalificeres efter pengetankreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Der ønskes således en afklaring af, om udlejningsaktiverne skal anses som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Samtlige relevante datterselskaber i koncernen er ejet af det fælles holdingselskab, H A/S. I nærværende anmodning om bindende svar fokuseres udelukkende på de fem datterselskaber:

· H1 A/S (Danmark)

· (navn udeladt) (Sverige)

· (navn udeladt) (Norge)

· H2 A/S (Danmark)

· (navn udeladt) (Sverige)

Den relevante nuværende ejerstruktur kan illustreres således:

(Koncerndiagram udeladt)

(regnskabstal udeladt)

H A/S er markedsledende i Danmark på dets kerneforretning og i de geografiske områder, der i øvrigt fokuseres på.

H1 selskaberne driver forretning som leverandør af (maskintyper udeladt).

H2 A/S og det svenske datterselskab driver forretning som leverandør af (maskintyper udeladt).

Fælles for begge forretningsområder er, at de både køber og sælger nye og brugte maskiner. Endvidere udlejer selskaberne en del af den maskinportefølje, som selskaberne har til rådighed til uafhængige lejere. Samtlige typer af udlejningsmaskiner omfatter dermed maskiner, som selskaberne i forvejen sælger. Grundet den store portefølje af maskiner, som selskaberne har til salg, giver udlejningen selskaberne en mulighed for løbende at generere indtjening og likviditet. Endvidere kan det bl.a. lade sig gøre at tage en udlejningsmaskine hjem, hvis kunden eller en anden kunde ønsker at købe maskinen og derved erstatte udlejningsmaskinen med en ny. Ofte fører udlejningen også til et efterfølgende salg til kunden efter endt udlejningsperiode, og udlejningsaktiviteten skal derfor anses som en integreret del af selskabernes sædvanlige drift med køb/salg af maskiner.

Derfor findes tre forskellige typer af udlejningsaktiviteter i selskaberne:

· Leasing

· Langtidsudlejning af egne maskiner

· Kortidsudlejning af egne maskiner.

Leasingaktiver

Der er tale om aftaler, hvor maskinen sælges til et leasingselskab, hvorefter leasingselskabet selv opkræver ydelsen hos kunden. Salget til leasingselskabet er dog betinget af, at selskaberne (H1 og H2 selskaberne) forpligter sig til at tage maskinen retur ved leasingperiodens ophør. Grundet tilbagekøbsforpligtelsen behandles leasingaktiverne derfor regnskabsmæssigt som finansiel leasing, da leasingselskabet blot er et finansieringsmæssigt mellemled i forretningsmodellen.

Maskinerne aktiveres regnskabsmæssigt til kostpris og passiveres til salgspris. Fortjenesten mellem kostprisen og salgsprisen bliver herefter indtægtsført i resultatopgørelsen over aftalens løbetid.

(regnskabstal udeladt)

Skattemæssigt anses leasingaktiverne for værende solgt ved afståelsen til leasingselskabet.

Uddrag af eksempel på tilbagekøbsaftale mellem H1 A/S og L A/S

[…]

Ved misligholdelse i leasingperioden gælder følgende:

Underskrevne sikkerhedsstiller forpligter sig til:

· at tilbagekøbe og overtage den leasede genstand, som er omfattet af ovennævnte leasingaftale

· som den er og forefindes

· på det sted, hvor den befinder sig

· at friholde L A/S for enhver omkostning ved tilbagekøbet, også

· stempelomkostninger

· transportomkostninger

· morarenter indtil betaling sker

Tilbagekøbsprisen med moms beregner L A/S

· efter den bogførte restværdi i L A/S

· med evt. skyldige leasingydelser

· med den rente, som gælder for leasingaftalen

· med rente fra dags dato for misligholdelse og til betalingen sker

Betaling af tilbagekøbsprisen

· skal ske senest en måned efter påkrav

· giver ejendomsretten til den leasede genstand

Ved leasingperiodens udløb gælder følgende:

Underskrevne tilbagekøber forpligter sig til:

· at tilbagekøbe og overtage den leasede genstand, som er omfattet af leasingaftale til (beløb udeladt) + moms ud fra den til enhver tid gældende momssats

ved leasingaftalens udløb den (dato udeladt)

· som den er og forefindes

· på det sted, hvor den befinder sig

Betaling af tilbagekøbsprisen med moms

· skal ske til L A/S

· skal ske senest en måned efter påkrav

[…]

Nærværende tilbagekøbsaftale respekterer leasingtagers eventuelle førtidige frigørelse af leasingaftalen. L A/S er ikke forpligtet til at gøre brug af nærværende tilbagekøbsaftale. […]

Langtidsudleje af egne maskiner

Langtidsudleje af egne maskiner er udleje med en lejeperiode på mere end 23 måneder. Selskaberne fakturerer selv lejen direkte til kunden.

Ved langtidsudleje aktiveres maskinerne regnskabsmæssigt til kostpris under anlægsaktiver.

(regnskabstal udeladt)

Maskinerne tilhører det administrerende selskab, dvs. H1 og H2 selskaberne, og lejer har ikke pligt eller ret til at overtage maskinen ved lejeperiodens udløb. Efter lejeperiodens udløb vil udlejningsaktiver komme retur til H1 og H2 A/S selskabernes egne lagre. Endvidere er lejeaftalerne inkl. service og fuld vedligeholdelse - dog med undtagelse af den daglige vedligeholdelse.

Uddrag af eksempel på aftale om langtidsleje - H1 A/S

[…]

Lejebetingelser

Ejerskab:

Maskinerne tilhører det administrerende selskab.

Lejestart:

Lejeaftalen starter den 1. i måneden efter levering. Fra levering og frem til lejestart betales en forholdsmæssig ydelse.

Opsigelse:

Lejeaftalen kan tidligst opsiges med 4 måneders varsel før lejeperiodens udløb.

[…]

Overtagelse

Lejer har ikke pligt eller ret til at overtage maskinerne ved lejeperiodens udløb. Maskinerne tilbageleveres til H1.

[…]

Servicebetingelser

Aftalen indeholder følgende:

Service og fuld vedligeholdelse inkl. de i ovennævnte skema anførte antal driftstimer pr. år. pr. maskine. Overkørte driftstimer afregnes én gang årligt.

For aftaler med flere maskiner under 10 ton, afregnes overkørte driftstimer i puljer indenfor samme maskintype og anlægsadresse. Dog med et minimum på 500 timer pr. år pr. maskine.

Servicedelen er inklusiv:

Vedligeholdende service efter fabrikkens anvisninger og alle nødvendige reparationer som følge af slitage ved normal anvendelse.

[…] er desuden underlagt et årligt hovedeftersyn i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelsen nr. 1109 af 1992.

Serviceaftalen er eksklusiv:

[…]

Daglig vedligeholdelse:

Kontrol af dæktryk, olie, vand og kølevæske samt demineraliseret vand til batteri påhviler brugeren. Forbrug af olie, brændstof og additiver mm. i forbindelse med den daglige vedligeholdelse afholdes af brugeren. […]

Uddrag af eksempel på aftale om langtidsleje - H2 A/S

[…]

Generelt

Maskinen/udstyret leveres vasket og i rengjort stand, og skal returneres vasket og rengjort. Er maskinen/udstyret ikke vasket og rengjort, faktureres dette efter regning.

Inden levering er maskinen/udstyret inspiceret. Skader, småskader, ridser og lignende er noteret. Skader opstået i perioden faktureres kunden. Opgørelse og faktura fremsendes straks efter returnering. Dieselmaskiner leveres med fuld tank. Forbrug faktureres ved aftalens ophør.

[…]

Service

Daglig vedligeholdelse afholdes af kunden. Service og hovedeftersyn samt reparationer afholdes af H2. Serviceeftersyn og garantireparation skal udføres af H2´s montører indenfor normal arbejdstid og indenfor Danmarks grænser ekskl. Grønland og Færøerne.

[…]

Korttidsudleje af egne maskiner

Korttidsudleje af egne maskiner er karakteriseret ved, at lejeperioden er kortere end 23 måneder.

Ved korttidsudleje er maskinerne optaget til kostpris under varebeholdninger. Udlejningsaktivet vil komme retur til H1-selskaberne/H2-selskabernes egne lagre efter udløb af lejeperioden.

(regnskabstal udeladt)

Betingelserne i aftalerne med kortidsudleje er som oftest identiske med betingelserne i langtidsudlejekontrakterne.

Uddrag af eksempel på aftale om korttidsleje - H1 A/S

[…]

Lejebetingelser

Lejestart og - opsigelse

Lejemålet regnes fra den dag, materiellet afgår fra vores adresse, til og med den dag, lejemålet afmeldes, begge dage medregnet. Månedsleje kan opsiges til udgangen af måneden og ugeleje kan opsiges til udgangen af ugen.

Antal driftstimer i aftalen er opgivet for 12 måneder. Hvis perioden som maskinen lejes, er kortere end dette, udregnes og afregnes timerne forholdsmæssigt.

Transport

Lejemålet gælder ab vores adresse, hvorfor lejeren debiteres for udgifter ved transporten frem og tilbage.

Daglig vedligeholdelse

Lejeren af dieseldrevne maskiner forpligter sig til som brændstof at benytte autodieselolie. Af smøreolie må kun anvendes de af os opgivne olietyper.

[…], som udlejes i perioder på under 3 uger, leveres til lejer med fuld brændstoftank og skal derfor også tilbageleveres med fuld brændstoftank. Er dette ikke tilfældet, faktureres lejer kr. 15,- pr. liter brændstof, der efterfyldes maskinen ved returnering.

[…]

Besigtigelse

Udlejeren har til enhver tid ret til at besigtige det lejede materiel og i tilfælde af misligholdelse at sætte sig i besiddelse af dette, om nødvendigt med fogedens hjælp.

Ejendom

Lejemateriel kan ikke overtages til ejendom. Lejet materiel må ikke videreudlejes eller overdrages til tredje mand.

[…]

Servicebetingelser

Aftalen indeholder følgende:

Service og fuld vedligeholdelse inkl. de i ovennævnte skema anførte antal driftstimer pr. år. pr. maskine. Overkørte driftstimer afregnes med prisen, som fremgår af ovennævnte skema.

Servicedelen er inklusiv:

Vedligeholdende service efter fabrikkens anvisninger og alle nødvendige reparationer som følge af slitage ved normal anvendelse.

[…] er desuden underlagt et årligt hovedeftersyn i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelsen nr. 1109 af 1992.

Ved service og vedligeholdelse af […] skal dette udføres på et vejrbeskyttet sted.

Serviceaftalen er eksklusiv:

(udeladt)

Daglig vedligeholdelse:

Uddrag af eksempel på aftale om korttidsleje - H2 A/S

[…]

Generelt

Maskinen/udstyret leveres vasket og i rengjort stand, og skal returneres vasket og rengjort. Er maskinen/udstyret ikke vasket og rengjort, faktureres dette efter regning.

[…]

Service

Daglig vedligeholdelse afholdes af kunden. Service og hovedeftersyn samt reparationer afholdes af H2. Serviceeftersyn og garantireparation skal udføres af H2’s montører indenfor normal arbejdstid og indenfor Danmarks grænser ekskl. Grønland og Færøerne.

[…]

Spørgernes opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er Spørgernes repræsentants opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Af forarbejderne (FT 2000-01, L36 s. 940) til den daværende § 11 i aktieavancebeskatningsloven fremgår, at formålet med bestemmelsen er at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra ’pengetanke’, dvs. selskaber, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Endvidere fremgår det, at det ikke er muligt at succedere i kapitalandele i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består af "udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.", og at denne formulering omfatter alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter m.v.

Ved lovændringen i 2017 (FT 2016-17, L183) fik aktieavancebeskatningslovens § 34 sin nuværende ordlyd. Det fremgår af forarbejderne, at formålet med reglerne ikke blev ændret, men at ændringen af ordlyden derimod var en tydeliggørelse af kriteriet om, at pengetankaktiver er aktiver, der anses for passiv kapitalanbringelse. Det fremgår af forarbejderne til L183, at listen over de nævnte pengetankaktiver ikke er udtømmende, men at aktiver, der kan sidestilles med de nævnte aktiver, tilsvarende skal medregnes ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Endvidere har Højesteret konkluderet, at der ikke er grundlag for en snæver fortolkning af de aktiver, der kan sidestilles med de nævnte aktiver, jf. SKM2023.168.HR.

Det er Spørgernes repræsentants vurdering, at selskabernes udlejning af diverse maskintyper ikke kan sidestilles med de i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 1. pkt., nævnte aktiver, herunder ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende.

Udlejningsaktiviteten med korttidsudlejning skal anses for værende en del af selskabets sædvanlige drift med køb/salg af maskiner. Udlejningen af selskabernes store maskinportefølje anvendes til at skabe indtjening på kort sigt via lejeindtægterne såvel som på lang sigt ved at skabe forretningsforbindelser, opnå serviceaftaler og potentielt sælge den udlejede maskintype til lejeren eller lejemaskinen kan tages retur og sælges til tredjemand.

Selskabets samlede aktiver vedrørende korttidsudlejning udgør ca. 460 mio.kr, og skal derfor anses for et forretningsområde med væsentlig aktivitet. Selskaberne erhverver dog ingen maskiner udelukkende med henblik på udlejning - uanset maskintype - men udelukkende med henblik på at sælge maskinen. Udlejningsaktivitetens størrelse medfører tilsvarende, at selskabet skal kunne servicere de mange kunder - både af hensyn til kundeplejen og service-/reparationsarbejde, der udføres eksklusivt af selskabets egne serviceteknikere.

Da udlejningsaktiviteten ved korttidsudleje forudsætter en væsentlig aktivitet, er det Spørgernes repræsentants vurdering, at aktiviteten og dermed aktiverne ikke kan sidestilles med passiv kapitalanbringelse.

Spørgsmål 2

Det er Spørgernes repræsentants vurdering, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".

Argumentationen følger beskrivelsen efter spørgsmål 1, da der ikke er væsentlig forskel på korttids- og langtidsudlejning. Det faktum, at lejeperioden er mere end 23 måneder, forøger blot kravet til, at selskaberne aktivt skal kunne servicere kundernes service- og reparationsaftaler via egne værksteder. Endvidere kan det faktum, at lejeperioden er langsigtet, ikke udgøre en forskel for kvalifikationen, da lejekontrakten bl.a. kan opsiges af lejer - dog begrænset af en vis bindingsperiode.

Der stilles derved samme krav til selskabernes aktive udlejningsdrift for langsigtet udlejning.

Spørgsmål 3

Det er Spørgernes repræsentants vurdering, at spørgsmål 3 skal besvares med "Ja".

Leasingaftalerne skal anses for en forretningsmetode, som selskaberne anvender for at skabe likviditetslettende drift. ’Salget’ til leasingselskabet giver dermed H1 og H2 selskaberne en midlertidig periode, hvor de har likviditeten til rådighed i forbindelse med overdragelsen til leasingselskabet. Løsningen er ofte relevant for H1 og H2 selskaberne, når der er tale om aktiver med en høj værdi.

Der er reelt tale om en finansieringsform, idet H1 og H2 selskaberne er forpligtet til at erhverve leasingaktivet retur, når leasingperioden er ophørt. Tilbagekøbsforpligtelsen medfører dermed, at leasingaktivet skattemæssigt aldrig forlader selskabernes ejendomsret.

Af praksis fremgår af SKM2014.261.SR, at finansielt leasede aktiver ikke kan indgå i pengetankberegningen modsat udlejningsaktiver. I sagen fremgår følgende af Skattestyrelsens indstilling (som tiltrådt af Skatterådet):

"Efter SKATs opfattelse følger det af ordlyden af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, at værdien af de driftsmidler, som B A/S selv ejer, og som anvendes til udlejning og indkomsten herfra, ikke skal medregnes ved opgørelsen af henholdsvis værdien af finansielle aktiver og afkastet af finansielle aktiver."

Herudover fremgår følgende af Skattestyrelsens indstilling, at

"Leasede driftsmidler kan ikke anses som en del af ’handelsværdien af selskabets samlede aktiver’, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, da B A/S ikke ejer de leasede aktiver."

Det er på baggrund af ovenstående praksis Spørgernes repræsentants vurdering, at leasingaktiverne ikke skal kvalificeres som finansielle aktiver og tilsvarende kan indgå som en del af selskabernes samlede aktiver, da selskaberne ejer leasingaktiverne.

Sammenfattende anses det, at udlejningsaktiverne såvel som leasingaktiver ikke bør klassificeres som passiv kapitalanbringelse efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de beskrevne udlejningsaktiver, som kortidsudlejes, ved Spørgernes overdragelse af deres respektive kapitalandele i deres holdingselskaber, ikke skal kvalificeres som finansielle aktiver efter pengetankreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Begrundelse

Spørgerne ejer hver sit holdingselskab, C ApS og E ApS.

C ApS ejer mere end 50 pct. af kapitalen i D ApS.

E ApS ejer mere end 50 pct. af kapitalen i F ApS

D ApS og F ApS har en ejerandel på 50 pct. hver af H A/S.

I koncernen indgår bl.a. H1 A/S med tilhørende datterselskaber, der driver forretning som leverandør af (maskintype udeladt). Herudover indgår H2 A/S med tilhørende datterselskab, der driver forretning som leverandør af (maskintype udeladt).

Fælles for H1 og H2 selskaberne er, at de både køber og sælger nye og brugte maskiner. En del af den maskinportefølje, som selskaberne har til rådighed, udlejes til uafhængige lejere. Der er tale om maskiner, som selskaberne har til salg, og som via udlejningen giver selskaberne en mulighed for at generere indtjening og likviditet. Det er oplyst, at selskaberne ikke erhverver maskiner udelukkende med henblik på udlejning, men udelukkende med henblik på at sælge maskiner.

En del af udlejningsaktiviteten sker ved udlejning med en lejeperiode på mindre end 23 måneder. Selskaberne ejer den udlejede maskine, og fakturerer selv lejen direkte til kunden. Lejerne afholder den daglige vedligeholdelse, mens selskaberne afholder service, hovedeftersyn og reparationer. Lejeaftalerne giver ikke lejer hverken ret eller pligt til at overtage maskinen, når lejeperioden udløber. De udlejede maskiner vil således komme retur til selskabernes egne lagre.

Ved indgåelse af lejeaftalerne aktiveres maskiner til kostpris under varelagre.

Spørgerne påtænker hver især at gennemføre et generationsskifte ved overdragelse af kapitalandele i henholdsvis C ApS og E ApS med skattemæssig succession til deres respektive børn. I den forbindelse ønsker Spørgerne at få afklaret, hvordan porteføljen af udlejningsaktiver, der udlejes for en periode, der er kortere end 23 måneder, skal kvalificeres efter pengetankreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Skattemæssig vurdering

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, er det ikke er muligt at overdrage aktier i et selskab med succession, hvis selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse jf. stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, at et selskabs virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, hvis der er tale om, at virksomhedens aktiver i overvejende grad består i eller virksomhedens indtægter i overvejende grad stammer fra "ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse,". Se Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.2.13.1.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, indeholder således en opregning af aktiver, hvor der efter Skattestyrelsens opfattelse er en formodning for, at investeringen skal anses for passiv kapitalanbringelse, idet bestemmelsen nævner ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. Aktiver, der anvendes til udlejning, er ikke direkte nævnt i bestemmelsen. Spørgsmålet er herefter om aktiver, der ikke er opregnet i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, kan anses for passiv kapitalanbringelse.

Indførelse af pengetankreglen i 2000

Reglen om, at overdragelse af aktier med succession forudsætter, at selskabet ikke er en pengetank, blev indført ved lov nr. 1285 af 20. december 2000 (L36 i folketingsåret 2000/01).

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. L 36 (folketingsåret 2000/01), at formålet med lovændringen var at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke, dvs. selskaber hvis væsentligste aktivitet var passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Selskaberne var kendetegnet ved, at de ikke udførte eller kun i mindre grad udførte en reel erhvervsaktivitet. Baggrunden for at udelukke muligheden for succession var, at successionsreglerne var tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel. Hvis der ikke var tale om en reel erhvervsvirksomhed, burde succession efter regeringens opfattelse ikke være mulig.

Det fremgår således af forarbejderne til L 36 (folketingsåret 2000/01), at pengetankselskaberne er kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet.

Ændring af pengetankreglen i 2017

Ved lov nr. 683 (L183 i folketingsåret 2016/17) blev lovteksten i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, ændret til: "hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6."

Høringsskema til lovforslag L183 (folketingsåret 2016/17)

Af Skatteministeriets kommentar til bemærkninger fra Dansk Byggeri på side 14 i høringsskemaet (lovforslagets bilag 1) fremgår det, at den ændrede formulering af pengetankreglen på den ene side skal sikre, at ejendomme m.v., der ikke kan anses for passiv kapitalanbringelse, ikke skal medregnes som pengetankaktiver, og på den anden side, at aktiver, der reelt er passiv kapitalanbringelse, skal medregnes, selvom der ikke er tale om en af de typer af aktiver, der udtrykkeligt er nævnt i bestemmelsen.

Det fremgår således direkte af Skatteministeriets kommentar i høringsskemaet, at aktiver, der reelt er passiv kapitalanbringelse, skal medregnes som pengetankaktiver, selvom om den pågældende aktivtype ikke udtrykkeligt er nævnt i bestemmelsen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det heraf kan udledes, at en investering i driftsmidler, herunder udlejningsaktiver, kan betragtes som et pengetankaktiv, hvis der reelt er tale om passiv kapitalanbringelse.

Spørgsmål og svar til lovforslag L183 (folketingsåret 2016/17)

FSR havde i forbindelse med behandlingen af L183 (folketingsåret 2016/17) i spørgsmål 27 bl.a. forespurgt til definitionen af begrebet passiv kapitalanbringelse.

FSR bad skatteministeren bekræfte, at andre aktiver end “fast ejendom, kontanter, værdipapirer el. lign" (f.eks. driftsmidler) ikke ville skulle bedømmes ud fra kriteriet passiv kapitalanbringelse. I kommentaren hertil svarede skatteministeren bl.a. følgende:

"Der skal ifølge lovforslaget foretages en konkret vurdering vedrørende fast ejendom, således at fx ubebyggede grunde og ejendomsprojekter kan anses for passiv kapitalanbringelse. Dette svarer til gældende regler vedrørende andre aktiver, som skal anses for passiv kapitalanbringelse, hvis de må sidestilles med lovbestemmelsens afgrænsning vedrørende “kontanter, værdipapirer el.lign.", hvilket skal ske efter en konkret vurdering.

[…]

Desuden indebærer forslaget, at kriteriet for, om der er tale om pengetanksaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse.

[…]

Opregningen i bestemmelsen af, hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver, er tilsvarende efter gældende regler ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer) medregnes således også ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse."

Videre havde FSR i spørgsmål 27 anmodet om en afklaring af, hvilke aktiver der kunne sidestilles med fast ejendom, kontanter og værdipapirer og dermed ville kunne anses for passiv kapitalanbringelse. FSR bad skatteministeren bekræfte, at andre materielle anlægsaktiver - fx driftsmidler - ikke kunne sidestilles med fast ejendom, likvider og værdipapirer og derfor ikke kunne anses for passiv kapitalanbringelse i relation til pengetankreglen. I kommentaren hertil svarede skatteministeren følgende:

"Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er opregningen i bestemmelsen af, hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver - som efter gældende regler - ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer) medregnes således også ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Samtidig skal den ændrede formulering af pengetankreglen sikre, at ejendomme m.v., der ikke kan anses for passiv kapitalanbringelse, ikke skal medregnes som pengetankaktiver. Eksempelvis vil en fast ejendom, der indgår i virksomhedens drift - eller andre driftsaktiver - således ikke skulle medregnes som pengetankaktiver. Det vil fx kunne være tilfældet, hvis et typehusfirmas midlertidigt udlejer de nyopførte boliger.

Endvidere kan eksempelvis kontanter og værdipapirer, som det ligeledes fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, efter omstændighederne henføres til virksomhedens aktive del. F.eks. skal en virksomheds kortfristede tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser normalt ikke medregnes som passive fordringer. En kontantbeholdning, der stammer fra kundernes forudbetalinger, vil også skulle henføres til virksomhedens løbende (aktive) drift, hvis denne er bestemt til viderebetaling til virksomhedens underleverandører, der er direkte knyttet til kundeleverancen."

Som det fremgår af ovenstående to svar fra skatteministeren, bekræftede skatteministeren ikke, at driftsmidler ikke ville kunne sidestilles med fast ejendom, likvider og værdipapirer i relation til pengetankreglen, men angiver derimod bl.a., at opregningen i bestemmelsen af, hvilke aktiver der anses for pengetankaktiver ikke er udtømmende, og at aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver, medregnes ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Det fremgår således af svarene fra skatteministeren, at det ikke pr. definition er udelukket, at investering i et driftsmiddel kan være passiv kapitalanbringelse.

SKM2023.168.HR

Højesteret har i SKM2023.168.HR taget stilling til, hvorvidt et selskabs virksomhed måtte anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse.

Højesteret fandt, at muligheden for overdragelse med skattemæssig succession er møntet på reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel.

Højesteret fandt endvidere, at lovændringen i 2017 ikke ændrede formålet med pengetankreglen, samt at man ved lovændringen i 2017 ved en ændret ordlyd ønskede at tydeliggøre, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse.

Højesteret fandt endvidere, at opregningen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, af, hvad der anses for pengetankaktiver og dermed passiv kapitalanbringelse, ikke er udtømmende. På denne baggrund fandt Højesteret, at det herefter måtte bero på en konkret vurdering, om den konkrete investering måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

I den konkrete sag var der tale om investering i vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber. Højesteret fandt, at selskabets investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber med henholdsvis 1,42 pct. og 2,25 pct. ejerskab måtte anses som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det kan udledes af SKM2023.168.HR, at det i nærværende sag skal undersøges konkret, om udlejningsaktiverne, der korttidsudlejes, udgør passiv kapitalanbringelse. Dette uanset, at driftsmidler ikke er direkte nævnt i opregningen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

SKM2023.626.LSR

SKM2023.626.LSR omhandler vurdering af to konkrete udlejningsejendomme og en byggegrund. Følgende fremgår af Landsskatterettens afgørelse:

"FSR har i forbindelse med behandling af lovforslaget i 2017 skitseret følgende eksempel (Skatteudvalget 2016-17 - L183 endeligt svar på spørgsmål 27):

"Eksempel 1:
Et selskab erhverver et grundareal. Der foretages byggemodning mv. af arealet, hvorefter der sker salg af nogle af grundene til byggeri af parcelhuse mv. På andre grunde opfører selskabet parcelhuse mv., hvorefter ejendommene sælges. Selskabet er næringsskattepligtigt med fast ejendom. Der anmodes om en afklaring af, om den faste ejendom i eksemplet i hele selskabets ejerperiode kan anses for et driftsaktiv, der ikke skal anses for passivkapitalanbringelse.

Kommentar
Der skal foretages en konkret vurdering. I det skitserede eksempel, hvor det lægges til grund, at dispositionerne sker kontinuerligt som led i selskabets sædvanlige virksomhed, kan den faste ejendom som udgangspunkt anses for et driftsaktiv."

Anskaffelseshensigten og den aktuelle virksomhedsdrift i det selskab, der ejer en ejendom, er således afgørende ved vurderingen af, om der er tale om aktiv eller passiv kapitalanbringelse."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det kan udledes af SKM2023.626.LSR, at der ved vurderingen af H1 og H2 selskabernes udlejningsaktiver i relation til pengetankreglen kan lægges vægt på, om investering i udlejningsaktiverne sker kontinuerligt som led i selskabernes sædvanlige virksomhed, således at anskaffelseshensigten og den aktuelle virksomhedsdrift i H1 og H2 selskaberne bliver afgørende ved vurderingen af, om der er tale om aktiv eller passiv kapitalanbringelse.

SKM2024.47.SR

SKM2024.47.SR drejede sig om, hvorvidt vindmøller, der var ejet af et anpartsselskab (ApS), skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse.

Skatterådet fandt i SKM2024.47.SR, at det kunne udledes af SKM2023.168.HR, at uanset at vindmøller ikke udtrykkeligt er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, så skulle der foretages en konkret vurdering af, om selskabets investering i de pågældende vindmøller udgjorde passiv kapitalanbringelse.

Det var i sagen oplyst, at der var tale om et selskabs investering i tre vindmøller, hvor selskabet havde ejet de tre vindmøller i flere år og producerede og solgte strøm via vindmøllerne, og hvor det var oplyst, at selskabet stod for den fulde driftsaktivitet med vindmøllerne.

På baggrund af en konkret vurdering af de anførte oplysninger om driften af vindmøllerne, fandt Skatterådet, at selskabets aktivitet med vindmøllerne udgjorde en reel erhvervsaktivitet, hvorved selskabet i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34 havde en reel erhvervsvirksomhed. Der var således ikke tale om en investering, hvoraf der alene blev oppebåret et passivt afkast af investeringen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2024.47.SR bekræfter, at uanset at driftsmidler ikke er direkte nævnt som eksempler på pengetankaktiver i opregningen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, så skal det undersøges konkret, om udlejningsaktiverne, der korttidsudlejes, udgør passiv kapitalanbringelse.

SKM2018.113.SR og SKM2014.261.SR

Skatterådet har tidligere i SKM2018.113.SR og SKM2014.261.SR fundet, at når udlejede driftsmidler ikke lignede de i bestemmelsen udtrykkeligt opregnede aktiver, skulle der ikke foretages en konkret vurdering af, om der kunne være tale om passiv kapitalanbringelse.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at Højesteret i SKM2023.168.HR, som anført ovenfor, har fundet, at opregningen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, af, hvad der anses for pengetankaktiver og dermed passiv kapitalanbringelse, ikke er udtømmende, samt at det herefter måtte bero på en konkret vurdering, om den konkrete investering måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2018.113.SR og SKM2014.261.SR ikke er udtryk for gældende praksis, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der skal foretages en konkret vurdering i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, når der er tale om investering i driftsmidler, der udlejes. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at udlejede driftsmidler ikke efter den nugældende praksis pr. definition udgør erhvervsaktiver, men at der skal foretages en konkret vurdering af, om investeringen i udlejningsaktiverne udgør passiv kapitalanbringelse.

Opsamling

Spørgsmålet er, om H1 og H2 selskabernes investering i udlejningsaktiver, der udlejes for en periode, der er kortere end 23 måneder, kan anses for at være erhvervsaktiver set i forhold til pengetankreglen, når der henses til, at muligheden for overdragelse af aktier med skattemæssig succession er møntet på reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel, og når der endvidere henses til, at pengetankselskaber, jf. forarbejderne til L36 (folketingsåret 2000/01), som anført ovenfor, er kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet.

Fælles for H1 og H2 selskaberne er, at de både køber og sælger nye og brugte maskiner samt at selskaberne grundet store porteføljer af maskiner til salg udlejer en del af disse maskiner for løbende at genere indtjening og likviditet. Det er oplyst, at selskaberne ikke erhverver maskiner med henblik på udlejning, men udelukkende med henblik på at sælge maskinen.

Som anført af Landsskatteretten i SKM2023.626.LSR, er anskaffelseshensigten og den aktuelle virksomhedsdrift i det selskab, der foretager investeringen, afgørende ved vurderingen af, om der er tale om aktiv eller passiv kapitalanbringelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at H1 og H2 selskabernes udlejningsaktiver, der udlejes for en periode, der er kortere end 23 måneder, udgør en reel erhvervsvirksomhed set i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34. Skattestyrelsen har bl.a. lagt vægt på, at maskinerne udelukkende indkøbes med videresalg for øje således, at selskaberne ikke erhverver maskiner med henblik på udlejning. Herudover har Skattestyrelsen lagt vægt på, at H1 og H2 selskaberne selv står for udarbejdelse af lejekontrakter samt at selskaberne forpligter sig til den løbende vedligeholdelse i form af service, hovedeftersyn og reparationer, dog ikke den daglige vedligeholdelse. Endelig har Skattestyrelsen lagt vægt på, at lejeaftalerne ikke giver lejeren hverken ret eller pligt til at købe maskinen ved lejeaftalens udløb.

Efter en konkret vurdering er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at de udlejningsaktiver, der korttidsudlejes i nærværende sag, er en del af en reel erhvervsaktivitet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at de beskrevne udlejningsaktiver, som langtidsudlejes, ved Spørgernes overdragelse af deres respektive kapitalandele i deres holdingselskaber, ikke skal kvalificeres som finansielle aktiver efter pengetankreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Begrundelse

Spørgerne ejer hver sit holdingselskab, C ApS og E ApS.

C ApS ejer mere end 50 pct. af kapitalen i D ApS.

E ApS ejer mere end 50 pct. af kapitalen i F ApS

D ApS og F ApS har en ejerandel på 50 pct. hver af H A/S.

I koncernen indgår bl.a. H1 A/S med tilhørende datterselskaber, der driver forretning som leverandør af (maskintyper udeladt). Herudover indgår H2 A/S med tilhørende datterselskab, der driver forretning som leverandør af (maskinetype udeladt).

En del af udlejningsaktiviteten sker ved udlejning med en lejeperiode på over 23 måneder. Selskaberne ejer den udlejede maskine, og fakturerer selv lejen direkte til kunden. Lejerne afholder den daglige vedligeholdelse, mens selskaberne afholder service, hovedeftersyn og reparationer. Lejeaftalerne giver ikke lejer hverken ret eller pligt til at overtage maskinen, når lejeperioden udløber. De udlejede maskiner vil således komme retur til selskabernes egne lagre.

Ved indgåelse af lejeaftalerne aktiveres maskiner til kostpris under anlægsaktiver.

Spørgerne påtænker hver især at gennemføre et generationsskifte ved overdragelse af kapitalandele i henholdsvis C ApS og E ApS med skattemæssig succession til deres respektive børn. I den forbindelse ønsker Spørgerne at få afklaret, hvordan porteføljen af udlejningsaktiver, der udlejes for en periode, der er længere end 23 måneder, skal kvalificeres efter pengetankreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Skattemæssig vurdering

Som anført under spørgsmål 1, er det spørgsmålet om H1 og H2 selskabernes investering i udlejningsaktiver, der udlejes for en periode, der er længere end 23 måneder, kan anses for at være erhvervsaktiver set i forhold til pengetankreglen, når der henses til, at muligheden for overdragelse af aktier med skattemæssig succession er møntet på reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel, og når der endvidere henses til, at pengetankselskaber, jf. forarbejderne til L36 (folketingsåret 2000/01), som anført ovenfor, er kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at H1 og H2 selskabernes udlejningsaktiver, der udlejes for en periode, der er længere end 23 måneder, udgør en reel erhvervsvirksomhed set i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34. Skattestyrelsen har bl.a. lagt vægt på, at maskinerne udelukkende indkøbes med videresalg for øje således, at selskaberne ikke erhverver maskiner med henblik på udlejning. Herudover har Skattestyrelsen lagt vægt på, at H1 og H2 selskaberne selv står for udarbejdelse af lejekontrakter samt at selskaberne forpligter sig til den løbende vedligeholdelse i form af service, hovedeftersyn og reparationer, dog ikke den daglige vedligeholdelse. Endelig har Skattestyrelsen lagt vægt på, at lejeaftalerne ikke giver lejeren hverken ret eller pligt til at købe maskinen ved lejeaftalens udløb.

Efter en konkret vurdering er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at de udlejningsaktiver, der langtidsudlejes i nærværende sag, er en del af en reel erhvervsaktivitet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at de beskrevne udlejningsaktiver, som leases ud, ved Spørgernes overdragelse af deres respektive kapitalandele i deres holdingselskaber, ikke skal kvalificeres som finansielle aktiver efter pengetankreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Begrundelse

Spørgerne ejer hver sit holdingselskab, C ApS og E ApS.

C ApS ejer mere end 50 pct. af kapitalen i D ApS.

E ApS ejer mere end 50 pct. af kapitalen i F ApS

D ApS og F ApS har en ejerandel på 50 pct. hver af H A/S.

I H1 koncernen indgår bl.a. H1 A/S med tilhørende datterselskaber, der driver forretning som leverandør af (maskintype udeladt). Herudover indgår H2 A/S med tilhørende datterselskab, der driver forretning som leverandør af (maskintype udeladt).

En del af selskabernes udlejningsaktivitet sker som leasing, hvor maskinen sælges til et leasingselskab, der herefter leaser maskinen ud til tredjemand. Salget til leasingselskabet er betinget af, at selskaberne forpligter sig til at tage maskinen retur ved leasingperiodens ophør.

Efter tilbagekøbsaftalen er selskaberne forpligtet til at købe maskinerne af leasingselskabet, når leasingaftalen udløber eller hvis leasingaftalen misligholdes. Leasingselskabet er imidlertid ikke forpligtet til at gøre brug af tilbagekøbsaftalen.

Regnskabsmæssigt aktiveres maskinerne til kostpris og passiveres til salgspris. Forskellen mellem kostpris og salgspris (fortjenesten) bliver løbende indtægtsført i resultatopgørelsen over aftalens løbetid.

Spørgerne påtænker hver især at gennemføre et generationsskifte ved overdragelse af kapitalandele i henholdsvis C ApS og E ApS med skattemæssig succession til deres respektive børn. I den forbindelse ønsker Spørgerne at få afklaret, hvordan de maskiner, der er solgt til leasingselskabet og som regnskabsmæssigt er aktiveret, skal kvalificeres efter pengetankreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Skattemæssig vurdering

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, anses et selskabs virksomhed for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Det fremgår således af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, at det er selskabets indtægter og aktiver, der indgår i bedømmelsen af, hvorvidt selskabets virksomhed i overvejende grad anses at bestå i passiv kapitalanbringelse.

I SKM2014.261.SR fandt Skatterådet, at leasede driftsmidler ikke kunne anses som en del af handelsværdien af selskabets samlede aktiver, da Spørger ikke ejede de leasede driftsmidler.

I nærværende sag er der ikke tale om, at H1 og H2 selskaberne leaser aktiver, men derimod, at selskaberne har solgt en række maskiner til et leasingselskab, der leaser maskinerne til tredjemand. H1 og H2 selskaberne har i forbindelse med salget til leasingselskabet forpligtet sig til at tilbagekøbe maskinerne, når leasingaftalen ophører. Leasingselskabet er dog ikke forpligtet til at sælge til selskaberne.

Selskaberne ejer således ikke maskinerne i perioden fra salget til leasingselskabet frem til et evt. tilbagekøb af maskinerne.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at de maskiner, der er solgt til et leasingselskab med en tilbagekøbsforpligtelse, ikke tilhører selskaberne før tilbagekøbet gennemføres.

Maskiner, der er solgt til et leasingselskab med en tilbagekøbsforpligtelse, skal derfor ikke indgå som en del af aktiverne ved bedømmelsen af, hvorvidt der er tale om en pengetank, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

Der er ikke taget stilling til, hvorledes salgssummen eller en tilgodehavende salgssum skal indgå i pengetankbrøken.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse."

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1, 2 og 3

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven § 1

Stk. 1. Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.

Stk. 3. Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer.

Stk. 4. Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.

Aktieavancebeskatningslovens § 34

[…]

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

[…]

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Forarbejder

Lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01 (lov 1285 af 20/12 2000)

De almindelige bemærkninger:

"Formålet med nærværende forslag er at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke. Dvs. selskaber hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Selskaberne er kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet. Baggrunden for at udelukke muligheden for succession er, at successionsreglerne er tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel. Hvis der ikke er tale om en reel erhvervsvirksomhed, bør succession efter regeringens opfattelse ikke være mulig."

Lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01 (lov 1285 af 20/12 2000)

De specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 (aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9):

"Holdingselskaber er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab, og derfor ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Væsentlighedsbedømmelsen inddrager imidlertid aktiviteten i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital. Det betyder, at værdien og afkastet af aktier i et datterselskab, hvor selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medregnes ved væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen. ved væsentlighedsbedømmelsen. Dvs. at aktierne i et holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab vil kunne overdrages med succession."

Lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06 (lov 1413 af 21/12 2005)

De specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6:

"Ved bedømmelsen af, hvorvidt kravet om overvejende grad er opfyldt for selskabets indtægter, tages gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår i selskabet. Har selskabet eksisteret i mindre end tre år, foretages bedømmelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret."

Lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06 (lov 1413 af 21/12 2005)

De specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6:

"Holdingselskaber vil som udgangspunkt opfylde betingelsen om passiv pengeanbringelse i overvejende grad, dvs. ingen adgang til overdragelse med succession, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab. De kan derfor ikke anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Reglen om, at det er indtægter og aktiver i datterselskabet, der skal medregnes ved bedømmelsen og ikke afkastet og værdien af datterselskabsaktierne, betyder imidlertid, at aktierne i et holdingselskab, som er holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt."

Høringsskemaet i bilag 1 i L 183 (folketingsåret 2016/17 (uddrag):

Kommentar til Dansk Byggeri side 14:

"Den ændrede formulering af pengetankreglen skal på den ene side sikre, at ejendomme m.v., der ikke kan anses for passiv kapitalanbringelse, ikke skal medregnes som pengetankaktiver, og på den anden side, at aktiver, der reelt er passiv kapitalanbringelse, skal medregnes, selvom der ikke er tale om en af de typer af aktiver, der udtrykkeligt er nævnt i bestemmelsen."

Skatteministerens svar på henvendelsen af 21. april 2017 fra FSR - danske revisorer, jf. lovforslag 183, folketingsåret 2016/17, spørgsmål 27 (uddrag):

"Passiv kapitalanbringelse

FSR anfører, at et generationsskifte af virksomheden til næste generation med skattemæssig succession samt reduceret gave-/boafgift ofte vil være helt afgørende for en videreførelse af virksomheden med familien som ejer. Det findes derfor vigtigt, at begrebet “passiv kapitalanbringelse" er klart defineret, således det ikke er forbundet med fortolkningsusikkerhed, hvilke aktiver, der vil blive anset for “passiv kapitalanbringelse".

Ifølge FSR er der ikke i L183 eller bemærkningerne hertil foretaget en klar definition af begrebet “passiv kapitalanbringelse", herunder hvor dette begreb anses for en udvidelse i forhold til “udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign."

FSR forstår lovforslaget og kommentarerne til høringssvarene således, at afgrænsningen af pengetankaktiver i forhold passiv kapitalanbringelse alene skal forstås som et nyt kriterie i forhold til “fast ejendom, kontanter, værdipapirer el. lign". FSR beder skatteministeren bekræfte, at andre aktiver end “fast ejendom, kontanter, værdipapirer el. lign" (f.eks. driftsmidler) således ikke vil skulle bedømmes ud fra kriteriet passiv kapitalanbringelse.

Kommentar

Der skal ifølge lovforslaget foretages en konkret vurdering vedrørende fast ejendom, således at fx ubebyggede grunde og ejendomsprojekter kan anses for passiv kapitalanbringelse. Dette svarer til gældende regler vedrørende andre aktiver, som skal anses for passiv kapitalanbringelse, hvis de må sidestilles med lovbestemmelsens afgrænsning vedrørende “kontanter, værdipapirer el.lign.", hvilket skal ske efter en konkret vurdering.

Som det fremgår af bemærkningerne til L183, anses ubebyggede grunde og ejendomsprojekter i dag ifølge praksis fra Skatterådet for erhvervsaktiver i forhold til pengetankreglen, selv om disse aktiver reelt kan sidestilles med udlejningsejendomme.

Med det fremsatte forslag justeres bestemmelsen, således at det udtrykkeligt fremgår, at besiddelse af fast ejendom, herunder også ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, medregnes ved opgørelsen af, om pengetankreglen er opfyldt. Desuden indebærer forslaget, at kriteriet for, om der er tale om pengetanksaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse. Omvendt skal fast ejendom, der ikke har karakter af passiv kapitalanbringelse, ikke medregnes som et pengetankaktiv. Det vil f.eks. være tilfældet for virksomhedens domicilejendom og et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger.

[…]

Afgrænsning af aktiver omfattet af pengetankreglen

FSR anmoder om en afklaring - gerne med eksempler - af, hvilke aktiver, der kan sidestilles med fast ejendom, kontanter og værdipapirer, og dermed vil anses for passiv kapitalanbringelse, jf. nedenstående eksempler. Det anmodes herunder bekræftet, at andre materielle anlægsaktiver - fx driftsmidler - ikke kan sidestilles med fast ejendom, likvider og værdipapirer, og derfor ikke kan anses for passiv kapitalanbringelse i relation til pengetankreglen.

Kommentar

Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er opregningen i bestemmelsen af, hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver - som efter gældende regler - ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer) medregnes således også ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Praksis

SKM2023.168.HR

I 2018 overdrog A kapitalandele i sit anpartsselskab til sine døtre som led i generationsskifte. Selskabet var 100 pct. ejer af et anpartsselskab, der bl.a. havde investeret i mindre andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber. Sagen angik, om overdragelsen af kapitalandele kunne ske med skattemæssig succession efter ABL § 34. Spørgsmålet var, om investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

Højesteret fastslog, at der ikke i ordlyden af eller forarbejderne til ABL § 34 er holdepunkter for at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, og at det må bero på en konkret vurdering, om investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber må anses for passiv kapitalanbringelse. Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen og nåede frem til, at investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

SKM2023.626.LSR

Som led i et fremtidigt generationsskifte ønskedes en opsplitning af koncernen, således at koncernen fremadrettet skulle komme til at bestå af en driftsaktiv del og en passiv udlejningsdel. I den forbindelse var der anmodet om bindende svar på, om to konkrete udlejningsejendomme og en byggegrund kunne anses for driftsaktiver i relation til ABL § 34. Skattestyrelsen havde besvaret dette spørgsmål benægtende.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet det ikke fandtes godtgjort, at de omhandlede ejendomme skulle indgå i aktiv virksomhed og dermed udgøre en undtagelse til hovedreglen om, at fast ejendom måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

SKM2024.47.SR

Spørgers anpartsselskab producerede og solgte strøm via vindmøller, der var ejet af anpartsselskabet. Det var oplyst, at anpartsselskabet stod for den fulde driftsaktivitet med vindmøllerne. Skatterådet fandt, efter en konkret vurdering, at der var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, og ikke en investering, hvoraf der alene blev oppebåret et passivt afkast af investeringen.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at de af Spørgers anpartsselskabs ejede vindmøller ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. ABL § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

SKM2018.113.SR

Skatterådet bekræftede, at driftsmidler, hvor ejendomsretten var hos leasingselskabet, havde leasingselskabet afskrivningsretten til. Driftsmidlerne omfattet af leasingaftalen ville ved en overdragelse med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 ikke skulle anses som en passiv kapitalanbringelse, da driftsmidlerne ikke kunne sidestilles med fast ejendom, kontanter eller værdipapirer. Hvad driftsmidlerne blev anvendt til var herefter irrelevant.

SKM2014.261.SR

Et holdingselskab A Holding ApS havde fra en uafhængig tredjemand erhvervet samtlige aktier i et andet selskab B A/S, der drev virksomhed med udlejning af en bestemt type driftsmidler. En betydelig del af udlejningsdriftsmidlerne var finansielt leasede driftsmidler, der var ejet af en ekstern leasinggiver. Skatterådet fandt, at indtægterne af B A/S' finansielt leasede driftsmidler ikke skulle indgå i opgørelsen af indtægten fra finansielle aktiver, (dvs. ikke indgå i tælleren) i forbindelse med opgørelsen af, om 50-procent-indkomstgrænsen var overskredet, da indtægten fra de finansielt leasede driftsmidler ikke stammede fra udlejning af fast ejendom, besiddelse af værdipapirer, kontanter eller lignende. Derimod kunne leasede driftsmidler ikke anses som en del af "handelsværdien af selskabets samlede aktiver", da B A/S ikke ejede de leasede driftsmidler. Skatterådet udtalte desuden, at det er handelsværdien af de enkelte aktiver, der skal indgå i den opgørelse, der skal lægges til grund for beregningen af den finansielle brøk efter ABL § 34, stk. 6. Goodwill og andre ikke-bogførte immaterielle aktiver medregnes til bruttoværdien, dvs. værdien med tillæg af udskudt skat.

SKM2007.106.SR

Skatterådet tiltrådte, at NN kunne overdrage 19,5 pct. af sine aktier i A A/S som gave med succession til sin datter, idet betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 var opfyldt. Herunder at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad bestod af udlejning af fast ejendom, og af kontanter og værdipapirer ("pengetankreglen"). Vurderingen blev foretaget med udgangspunkt i de år, hvor selskabet havde eksisteret efter en gennemført skattefri aktieombytning.

SKM2006.627.SR

Skatterådet tiltrådte, at den pågældende, efter forinden at have indhentet tilladelse til skattefri spaltning af holdingselskabet, B Holding A/S, kunne gennemføre et generationsskifte ved at overdrage aktierne i fire af de seks udspaltede selskaber til hver af sine fire sønner med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

Følgende fremgår af afgørelsen:

"Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skat, Hovedcentrets indstilling med bemærkning om, at Skatterådet finder det uden betydning, om koncernen kunne anses som en "finansiel" virksomhed før spaltningen."

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.2.13.1

Familieoverdragelse med succession

(…)

Ad d. Passiv kapitalanbringelse

Det er ikke muligt at overdrage aktier i et selskab med succession, hvis selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Se ABL § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Det fremgår af stk. 6, at et selskabs virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, hvis der er tale om, at virksomhedens aktiver i overvejende grad består i eller virksomhedens indtægter i overvejende grad stammer fra "ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign."

Vurderingen foretages ud fra selskabets indtægter (indtægtskriteriet) og selskabets regnskabsmæssige balance (aktivkriteriet).

Et selskab anses for at være en pengetank, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

Indtægtskriteriet:

· Hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter, beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, stammer fra passiv kapitalanbringelse. Indtægter er i denne sammenhæng defineret som den regnskabsmæssige nettoomsætning med tillæg af øvrige regnskabsmæssige indtægter. Se ABL § 34, stk. 6, 1. pkt.

Aktivkriteriet:

· Hvis handelsværdien af selskabets faste ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Se ABL § 34, stk. 6, 1. pkt.

· Hvis handelsværdien af selskabets faste ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, på tidspunktet for overdragelsen af aktierne, udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Se ABL § 34, stk. 6, 1. pkt.

Bemærk

Højesteret har i SKM2023.168.HR taget stilling til, hvorvidt et selskabs virksomhed måtte anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse.

Højesteret fandt, at muligheden for succession er møntet på reelle erhvervsvirksomheder, og at opregningen i stk. 6 af, hvad der anses for "pengetankaktiver" og dermed passiv kapitalanbringelse, ikke er udtømmende.

Er der således tale om andre end de i stk. 6 udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt investeringen i disse aktiver, skal anses for en passiv kapitalanbringelse.

Er der investeret i de udtrykkeligt nævnte aktiver, er der - henset til at lovgiver direkte har oplistet disse aktivtyper i lovteksten - efter Skattestyrelsens opfattelse en formodning for, at investeringen skal anses for passiv kapitalanbringelse. Denne formodning kan dog afkræftes konkret. Forarbejderne til bestemmelsen oplister eksempelvis en række situationer, hvor ejendomme ikke udgør passiv kapitalanbringelse, dvs. situationer, hvor aktiviteten vedrørende ejendommen har en sådan karakter, at ejendommen ikke udgør passiv kapitalanbringelse.

[…]

For at mindske betydningen af udsving i selskabets resultater fra år til år skal bedømmelsen foretages som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår. Ved de seneste tre regnskabsår forstås de seneste tre regnskabsår, der er afsluttet på det tidspunkt, hvor overdragelsen sker.

Hvis selskabet har eksisteret i mindre end tre år, sker bedømmelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

Hvis selskabet er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab mv., sker bedømmelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret. Se SKM2006.627.SR, hvor Skatterådet udtalte, at det var uden betydning, at et spaltet selskab var et finansielt selskab (pengetank) før spaltningen. Afgørende var, om de selskaber, der skulle overdrages, og som var opstået ved spaltningen, opfyldte virksomhedskravet.

(…)"