| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
| Henlæggelse til indkomstudligning i henhold til virksomhedsskattelovens § 22 d | 0 kr. | 388.570 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Klageren er skuespiller og har modtaget A-indkomst fra G1 ApS, DR, G2 ApS og G3 A/S. Klageren har modtaget B-indkomst på 563.069 kr. fra Filmex. Klageren har endvidere modtaget beløb af varierende størrelse som B-indkomst fra forskellige udbetalere.
Filmex har foretaget følgende 2 udbetalinger vedrørende en stribe forskellige titler:
Afregning 14. september 2020
Royalty jf. overenskomst 2019 94.357,49
Royalty jf. overenskomst 2020 73.546,98
TV-tillæg film jf. overenskomst 2020 16.327,65
Copydan Verdens TV kabel tv/radio 2019 63.951,98
Digitale midler via tv-distributører 2015 62,30
Digitale midler via tv-distributører 2016 158,38
Digitale midler via tv-distributører 2019 29.046,68
Copydan AVU-medier tv/radio 2019 3.680,00
Copydan Arkiv dr.dk, ny drama 2019 104.626,48
385.757,94
Afregning 11. november 2020
Royalty jf. overenskomst 2020 10.161,44
TV-tillæg film jf. overenskomst 2020 2.033,00
Copydan Verdens TV kabel tv/radio 2019 81.218,27
Digitale midler via tv-distributører 2019 66.033,81
Copydan AVU-medier tv/radio 2019 3.448,97
Copydan Kulturplus privatkopiering film 2019 562,59
Copydan Kulturplus privatkopiering tv 2019 4.559,87
168.017,95
Klageren har anmodet Skattestyrelsen om henlæggelse i indkomståret 2020 af 388.570 kr. i henhold til udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere i virksomhedsskattelovens § 22 d.
Filmex oplyser på sin hjemmeside, at organisationen er en kollektiv forvaltningsorganisation, der forvalter rettigheder på baggrund af regler i ophavsretsloven, overenskomster og aftaler. Filmex beskriver sin opgave således:
"Filmex’ opgave er at sikre, at vederlagene fordeles og udbetales til de kunstnere, der er berettigede til vederlag i henhold til de bagvedliggende regler, overenskomster og aftaler. Vederlagene fordeles i forhold til de rettigheder, den enkelte kunstner har, og den brug af rettighederne, der er sket."
Filmex oplyser, at organisationen forvalter en række forskellige typer vederlag:
"KABEL-TV
Kabel-spredningsvederlag er betaling i henhold til ophavsretsloven for viderespredning af radio og tv-produktioner via kabel- og antennenet. Vederlaget betales af tv- og radiomodtagerne og opkræves af Copydan. Vederlaget udgør ca. 12-13 millioner kroner årligt.
Beløbet fordeles til de skuespillere, sangere og dansere, hvis præstationer viderespredes via tv og radio, i forhold til rollestørrelse og spredningsgrad.
PRIVATKOPIERING
Privatkopieringsvederlag er betaling for privatkopiering af tv- og filmproduktioner i henhold til ophavsretsloven. Vederlaget betales via en afgift på blanke/tomme videobånd og opkræves af Copydan. Vederlaget udgør i alt ca. 6-7 millioner kroner årligt. Beløbet fordeles med 2/3 til de udøvende kunstnere, hvis præstationer kopieres privat, i forhold til rollestørrelse, udbredelse og kopieringsgrad. 1/3 fordeles af udøverorganisationerne til produktionsstøtte og lignende. Den individuelle andel fordeles af Filmex, og den sidste tredjedel fordeles af de respektive udøverorganisationer
AVU
De Audio-Visuelle Undervisningsvederlag er betaling for skolernes kopiering af tv-produktioner til undervisningsbrug. Vederlaget betales af skolerne og opkræves af Copydan. Vederlaget udgør godt 1 million kroner årligt. Beløbet fordeles til skuespillere, sangere og dansere, hvis præstationer kopieres til undervisningsbrug, i forhold til rollestørrelse og kopieringsgrad.
TV-, FILM- OG VIDEOROYALTY
Royalty er betaling for udnyttelse af tv, film, video og andre produktioner i henhold til overenskomst eller aftale. Vederlaget opkræves af Filmex og betales af de producenter og tv-stationer, der har retten til udnyttelse af de enkelte produktioner. Det samlede beløb svinger meget fra år til år, men udgør i øjeblikket ca. 8-10 millioner kroner årligt. Fordelingen foretages på hver enkelt produktion til de medvirkende i forhold til rollestørrelsen.
REGISTRERINGS- OG FORDELINGSGRUNDLAG
Filmex registrerer de enkelte rettighedshaveres præstationer på grundlag af indsendte kontrakter. Filmex får ikke automatisk at vide, hvilke udøvende kunstnere der har medvirket i produktionerne. Rettighedshaverne skal selv gøre opmærksom på deres præstationer over for Filmex. Filmex fordeler og udbetaler rettighedspenge en gang årligt i slutningen af september måned.
Filmex' arbejde foregår på et ikke erhvervsmæssigt grundlag."
Koda oplyser på sin hjemmeside, at:
"Koda forvalter dine rettigheder og sørger for, at du får betaling, når din musik bliver brugt offentligt. Det gør vi hos Koda ved at lave musiklicenser med alle, der bruger og udbyder musik som en del af deres forretning. Det vil sige i alt fra tv, radio og streamingtjenester til cafeer, butikker, træningscentre og festivaler.
Derfor skal du melde dig ind i Koda
Hvis din musik udgives
Hvis din musik spilles til koncerter af dig eller andre
Hvis der bliver sat musik til dine tekster, eller du skriver musik til andres.
(…)
Hvad er Kodas rolle?
Kodas rolle er at forvalte dine rettigheder, dvs. opkræve for brugen af din musik offentligt. Det er ophavsretsloven der giver dine værker, din musik og dine tekster beskyttelse."
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset klageren for ikke at være omfattet af udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere i virksomhedsskattelovens § 22 d.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"Skattestyrelsens endelige afgørelse
Vi fastholder vores forslag af 2. maj 2022, da der ikke er kommet nye oplysninger, der kan ændre på vores vurdering. Vi sender derfor nu en afgørelse svarende til forslaget.
Skattestyrelsen har ved behandlingen af din anmodning konstateret, at vi ikke kan imødekomme din revisors anmodning på alle punkter. Vi ændrer grundlaget for din skat for 2020 sådan:
(…)
Indkomst til beskatning efter udligningsordningen for kunstnere:
Din revisor har anmodet om at få overført 388.570 kr. til udligningsordningen for kunstnere.
Vi ændrer ikke grundlaget for din skat på dette punkt, fordi du som skuespiller ikke er omfattet af udligningsordningen for kunstnere og fordi de beløb, du ønsker overført til udligningsordningen for kunstnere, ikke er omfattet af de beløb, der kan overføres til ordningen.
Vi mener fortsat ikke, at disse indtægter fra Filmex er royalties betalt til dig som skuespiller, og vi kan derfor ikke ændre grundlaget for din skat med 388.570 kr. i henlæggelse til udligningsordning for kunstnere. Du er som skuespiller ikke omfattet af udligningsordningen for kunstnere og det beløb, du ønsker overført til udligningsordningen for kunstnere, anses ikke for omfattet af de beløb, der kan overføres til ordningen.
Faktiske forhold
Din revisor har indsendt selvangivelse, regnskab og oplysningsskema, Udligningsordning for kunstnere.
Skattestyrelsen har anmodet om og fået yderligere oplysning vedr. modtaget honorar fra Filmex.
Du er uddannet og arbejder som skuespiller.
Du har i indkomståret 2020 haft A-indkomster og B-indkomster fra diverse arbejdsgiver mv.
Du har følgende indtægter i det indsendte regnskab:
Indtægter Før AM-bidrag AM-bidrag Efter AM-bidrag
A-indkomst
G1 kr. 224.827 kr. 17.986 kr. 206.841
DR kr. 111.957 kr. 8.957 kr. 103.000
G2 aps kr. 65.037 kr. 5.203 kr. 59.834
G3 kr. 24.740 kr. 1.979 kr. 22.761
B-indkomst
Filmex kr. 563.069 kr. 45.046 kr. 518.023
Moderniseringsstyrelsen kr. 2.500 kr. 200 kr. 2.300
G4 kr. 1.025 kr. 82 kr. 943
G5 kr. 50.220 kr. 4.018 kr. 46.202
G6 kr. 50.000 kr. 4.000 kr. 46.000
G7 kr. 35.483 kr. 2.839 kr. 32.644
G8 kr. 7.360 kr. 589 kr. 6.771
G9 kr. 2.050 kr. 164 kr. 1.886
Kompensationsordning kr. 63.523 kr. 5.082 kr. 58.441
I alt kr. 1.201.790 kr. 96.143 kr. 1.105.647
Det beløb, du ønsker overført til udligningsordningen for kunstnere er på 388.570 kr., hvilket svarer til en del af din samlede indkomst fra Filmex.
Din revisor har indsendt opgørelser over indtægter fra Filmex og oplyser at indtægter fra Filmex bliver udbetalt i forhold TV, leje af film, streaming og biovisning et. Alt sammen noget med rettigheder.
Den 14/9-2020 er der udbetalt følgende fra Filmex:
Rettighedsmidler Beløb
Royalty jf. overenskomst 2019 94.357,49
Royalty jf. overenskomst 2020 73.456,98
TV-tillæg film jf. overenskomst 2020 16.327,65
Copydan Verdens TV kabel tv/radio 2019 63.951,98
Digitale midler via tv-distributører 2015 62,30
Digitale midler via tv-distributører 2016 158,38
Digitale midler via tv-distributører 2019 29.046,68
Copydan AVU-medier tv/radio 2019 3.680,00
Copydan Arkiv dr.dk, ny drama 2019 104.626,48
385.757,94 385.757,94
Den 11/11-2020 er der udbetalt følgende fra Filmex:
Rettighedsmidler Beløb
Royalty jf. overenskomst 2020 10.161,44
TV-tillæg film jf. overenskomst 2020 2.033,00
Copydan Verdens TV kabel tv/radio 2019 81.218,27
Digitale midler via tv-distributører 2019 66.033,81
Copydan AVU-medier tv/radio 2019 3.448,97
Copydan Kulturplus privatkopiering film 2019 562,59
Copydan Kulturplus privatkopiering tv 2019 4.559,87
168.017,95 168.017,95
Indtægter fra Filmex 553.775,89
Følgende titler har givet anledning til rettighedsmidler 14/9-2020:
Titel Beløb
[…] 5.939,72
[…] 21.472,77
[…] 50.902,61
[…] 26.828,27
[…] 293,13
[…] 176.000,71
[…] 9.590,54
[…]. 140,00
[…] 7.155,07
[…] 47,63
[…] 100,82
[…] 17.471,74
[…] 10.653,42
[…] 12,85
[…] 57,78
[…] 11,99
[…] 98,91
[…] 439,75
[…] 2.336,69
[…] 3.824,14
[…] 768,28
[…] 22.587,93
[…] 29.023,19
Følgende titler har givet anledning til rettighedsmidler 11/11-2020:
Titel Beløb
[…] 7.487,95
[…] 1.368,68
[…] 3.233,78
[…] 7.450,54
[…] 421,14
[…] 1.826,12
[…] 15.346,92
[…] 846,39
[…] 3.074,00
[…] 16,60
[…] 2.033,00
[…] 116,41
[…] 818,36
[…] 105,29
[…] 42.858,00
[…] 3.061,00
[…] 45.829,65
[…] 45.420,46
[…] 41.387,30
[…] 694,87
[…] -768,29 -768,29
[…] -22.587,93 -22.587,00
[…] -29.023,18 -29.023,00
Det fremgår af Filmex hjemmeside at:
Filmex er en kollektiv forvaltningsorganisation, der forvalter rettigheder på baggrund af regler i ophavsretsloven, overenskomster og aftaler. Filmex’ opgave er at sikre, at vederlagene fordeles og udbetales til de kunstnere, der er berettigede til vederlag i henhold til de bagvedliggende regler, overenskomster og aftaler. Vederlagene fordeles i forhold til de rettigheder, den enkelte kunstner har, og den brug af rettighederne, der er sket.
Begrundelse og lovhenvisninger
(…)
Udligningsordningen for kunstnere
Ifølge virksomhedsskattelovens § 22 d kan personer med indkomst fra et arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter, som han eller hun selv har udført, henlægge til indkomstudligning. Se virksomhedsskattelovens § 22 d, stk. 1, 1. pkt.
Der kan kun foretages henlæggelse, hvis indkomstårets skattepligtige indkomst efter fradrag for henlæggelsen vil overstige et grundbeløb på 201.700 kr. Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre et grundbeløb på 671.900 kr. i 2020.
Umiddelbart opfylder du disse betingelser for at kunne bruge udligningsordningen for kunstnere.
De forfattere og skabende kunstnere, der kan bruge udligningsordningen, er den samme personkreds, der er omfattet af ligningsloven § 7 O, stk. 1, nr. 4. Derfor kan praksis fra denne bestemmelse bruges til at afgrænse personkredsen.
Denne bestemmelse fastslår, at skattepligtige personer skal medregne følgende indkomster til den skattepligtige indkomst:
…
Nr. 4:
Den skattepligtiges indkomst i et indkomstår fra et af den skattepligtige udført opfinderarbejde, arbejde af litterær karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter
Ifølge forarbejderne til L 1999 166, hvor ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4 (dengang nr. 5 og 6) blev indført, omfattes indtægter fra salg af billedkunst og kunsthåndværk, indtægt (royalties, bibliotekspenge mv.) fra forfatteres bøger, komponisters indtægt fra deres musik (royalties mv.) og koreografers indtægt fra de indstuderede værker. Billedkunst omfatter både indtægter fra skulptur, maleri og grafik. Musikere, dirigenter, sangere, artister, skuespillere og dansere kan ikke opnå den lempelige beskatning uanset graden af improvisation i deres værker.
Da du er skuespiller, kan du altså ikke bruge ordningen, fordi skuespiller ikke er omfattet af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4.
Det bemærkes herudover, at den indkomst fra Filmex, du ønsker overført til udligningsordningen for kunstnere, heller ikke er omfattet af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, fordi der ikke er tale om royalties eller bibliotekspenge.
Beløbet fra Filmex er jr. modtaget indberetning betaling for udnyttelse af immaterielle rettigheder, fremførselsrettigheder og udbetalinger fra offentlig spilletid i tv, leje af film, streaming, mv., samt betaling for retransmission, som er det, som for eksempel finder sted, når tv-signaler modtages og viderefordeles i fællesantenneanlæg m.v."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren skal have adgang til at anvende udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"Hermed påklager jeg Skattestyrelsens afgørelse af 25. maj 2022, hvor styrelsen har afvist min kundes ret til at anvende udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22d på ydelser fra Filmex.
Påstand
Der nedlægges påstand om, at min kunde skal indrømmes ret til brug af udligningsordningen ifølge virksomhedsskattelovens § 22d.
Baggrund for klagen
Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt min kunde har ret til at anvende udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22d på en række af de rettighedsmidler, han modtager fra Filmex.
Min kundes indkomstgrundlag falder i to kategorier, dels fra hans arbejde som skuespiller, hvor han modtager honorarer for den enkelte optræden på teater, eller fra deltagelse i en bestemt film, men derudover er han som skabende kunstner indehaver af immaterielle rettigheder, som han erhverver, når han er med til at skabe et "værk", som andre kan udnytte. Her erhverver han rettigheder til værket, fx en reklame, eller en film, som omfattes af reglerne om ophavsret. Disse giver ret til at modtage afkast i form af en slags royalties, som udbetales fra Filmex.
Der er tale om følgende ydelser:
Royalties, Copydan, Digitale Midler.
Vederlag fra Filmex udbetales, når tredjemand anvender rettighederne, fx viser filmen eller bruger filmen i anden sammenhæng, idet tredjemand i denne situation skal betale for brug af min kundes ophavsret til det skabende værk. Vederlagene fra Filmex er dermed ikke vederlag for en personlig optræden, dvs. arbejdsindsats, men derimod vederlag, som modtages, når andre udnytter min kundes immaterielle rettigheder jf. uddrag fra Filmex´ hjemmeside:
1. FILMEX
Filmex er en kollektiv forvaltningsorganisation, der forvalter rettigheder på baggrund af regler i ophavsretsloven, overenskomster og aftaler. Filmex’ opgave er at sikre, at vederlagene fordeles og udbetales til de kunstnere, der er berettigede til vederlag i henhold til de bagvedliggende regler, overenskomster og aftaler. Vederlagene fordeles i forhold til de rettigheder, den enkelte kunstner har, og den brug af rettighederne, der er sket.
Og
"TV-, FILM- OG VIDEOROYALTY
Royalty er betaling for udnyttelse af tv, film, video og andre produktioner i henhold til overenskomst eller aftale. Vederlaget opkræves af Filmex og betales af de producenter og tv-stationer, der har retten til udnyttelse af de enkelte produktioner. Det samlede beløb svinger meget fra år til år, men udgør i øjeblikket ca. 8-10 millioner kroner årligt. Fordelingen foretages på hver enkelt produktion til de medvirkende i forhold til rollestørrelsen."
At der er tale om et vederlag for en rettighed, understøttes endvidere af at rettigheden kan gå i arv, jf. uddrag fra Filmex´ hjemmeside:
"Retten til vederlag fra Filmex kan gå i arv."
Jeg henviser endvidere til Filmex´ vedtægter, hvor det i § 2.1 fremgår, at foreningen "repræsenterer udøvende kunsternes rettigheder til deres fremførelser af kunstneriske og litterære værker og beslægtede områder, særligt på det audiovisuelle område."
Det er min opfattelse, at min kundes vederlag fra Filmex omfattes af udligningsordningen.
Begrundelse for klagen
Skattestyrelsen har lagt til grund, at min kunde ikke kan anvende ordningen, hvilket styrelsen begrunder med, at min kunde er skuespiller, og derudover begrunder styrelsen afslaget med, at man er af den opfattelse, at indtægter fra Filmex ikke er royalties.
Det må afvises, at loven giver mulighed for en så indskrænkende fortolkning.
Ifølge virksomhedsskattelovens § 22d kan skabende kunstnere anvende den særlige udligningsordning på "indkomst fra et af den skattepligtige udført arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter".
Formålet med bestemmelsen er at give skabende kunstnere adgang til at udjævne deres ofte meget svingende indtægter, så år med ekstraordinært store indtægter kan fordeles til indkomstår, hvor indtægterne er mere begrænsede.
Bestemmelsen skal fortolkes ud fra det formål.
Af lovbemærkningerne fremgår, at der ved afgrænsningen kan henses til praksis efter LL § 7O, jf. uddrag fra lovbemærkningerne:
"Personkredsen, der kan anvende den nye ordning, er den samme som de forfattere og skabende kunstnere, der er omfattet af den gældende bestemmelse i ligningslovens § 7 O. Praksis fra denne bestemmelse vil derfor kunne anvendes ved afgrænsningen af den personkreds, der er omfattet af den nye bestemmelse."
Heraf følger, at ordningen ikke kan anvendes på indtægter fra blandt andet skuespil eller på indtægter som musiker.
Ifølge uddrag fra juridisk vejledning skyldes undtagelsen for indtægter ved skuespil og som musiker følgende, afsnit C.C.2.1.9:
"Deres arbejde anses beskatningsmæssigt for at være en reproduktiv aktivitet, og det gælder, uanset hvor meget de selv måtte improvisere, mens de optræder."
Det vil sige, at de indtægter, som undtages, er de indtægter, som opnås ved den løbende optræden, dvs. hvor man som skuespiller eller musiker vedlægges ud fra personligt tidsforbrug, jf. at der er tale om reproduktiv aktivitet.
Der kan ikke herfra sluttes, at skuespillere og musikere m.fl. afskæres fra at bruge ordningen på andre indtægter af ikke-reproduktiv aktivitet.
En sådan fortolkning vil være i strid med lovens ordlyd, men det ville også være i strid med lovens formål, som jo netop er at give skabende kunstnere med svingende indtægter fra rettigheder mulighed for at udjævne de svingende indtægter. Dette behov er jo modsat ikke til stede for vederlag fra reproduktiv karakter.
Der kan her henvises til, at komponister eksempelvis omfattes af LL § 7O, selv om den pågældende også har indtægter som musiker, jf. uddrag fra juridisk vejledning:
"Dernæst kan nævnes komponister og deres indtægter fra egen musik, fx fra royalties, som er omfattet af LL § 7 O."
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at ordningen kan anvendes på indkomst, hvor der er en direkte sammenhæng mellem udført arbejde og indkomst, hvorefter der opregnes eksempler, som ordningen kan anvendes på. Det fremgår ikke, at eksemplerne er udtømmende, jf. uddrag:
"Der skal være en direkte sammenhæng mellem den indkomst, der henlægges og det af den skattepligtige udførte arbejde. Indkomst fra legater, stipendier, tilskud, priser osv. kan således ikke danne baggrund for henlæggelser, uanset hvad begrundelsen for ydelsen er.
Eksempler på indtægter, der kan henlægges, vil således være indtægter fra salg af billedkunst, skulpturer, malerier, grafik etc., indtægt fra salg af kunsthåndværk, indtægt fra royalties, biblioteksafgifter m.v. fra forfatteres bøger, komponisters indtægt fra deres musik eksempelvis royalties m.v. og koreografers indtægt fra de indstuderede værker."
De vederlag, som min kunde ønsker at overføre til udligningsordningen er ikke hans vederlag som skuespiller, dvs. den reproduktive aktivitet, men derimod hans indtægter fra Filmex.
De pågældende vederlag fra Filmex er alle vederlag for udnyttelse af ophavsret, dvs. vederlag som min kunde får for at andre udnytter hans rettigheder til det værk, som han har været med til at skabe, dvs. som skabende kunstner.
Som det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning, afsnit C.A.3.3.6 anses vederlag fra Filmex som vederlag for udnyttelse af immaterielle rettigheder, jf. uddrag:
"C.A.3.3.6 Indtægter ved udnyttelsen af visse immaterielle rettigheder
Vederlag for udnyttelsen af visse immaterielle rettigheder
Vederlag, honorar eller lignende for retten til at anvende eller udnytte immaterielle rettigheder, fx forfatterrettigheder, ophavs- og kunstner-rettigheder, anses som B-indkomst. Vederlagene mv. opkræves som hovedregel af de rettighedsforvaltende organisationer, KODA (Komponisters Ophavsret i Danmark), Copydan og Filmex, men indtægterne kan også hidrøre fra andre organisationer, fx varetager visse rettighedshaveres faglige organisationer også medlemmernes interesser på dette område og administrerer udbetalinger af vederlag."
Dette betyder efter min opfattelse, at min kundes vederlag fra Filmex mv. omfattes af henlæggelsesordningen, da der er tale om royalties, som min kunde erhverver som rettighedshaver fra sit virke som skabende kunstner.
Dette gælder uanset at min kunde også har indtægter fra sit skuespil, da indtægterne fra skuespillet ikke bør kunne fratage min kunde retten til at anvende ordningen på royalties, jf. afsnit C.C.5.5.1 i Skattestyrelsens juridiske vejledning, hvor det fremgår at ordningen kan anvendes på royalties:
"Eksempel
Indtægter, der kan henlægges, er
• salg af billedkunst, skulpturer, malerier, grafik mv.
• salg af kunsthåndværk
• indtægter fra royalties
• biblioteksafgifter mv. fra forfatteres bøger
• komponisters indtægt fra deres musik, fx royalties
• koreografers indtægter fra de indstuderede værker."
Sammenfattende er det min opfattelse, at det skal anerkendes, at min kunde har ret til at anvende udligningsordningen på den royalty han modtager fra Filmex."
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Klagerens repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d gælder for kunstnere og forfattere, og både musikere og skuespillere er kunstnere.
Royalties udbetales for værker i mange år. En musiker får udbetalinger for gamle numre, der afspilles, og en skuespiller får udbetalinger, når et program genvises eller sælges til udlandet. Royalty er vederlag for brug af værket. Gramex og Filmex afregner royalty for afspilning af henholdsvis et nummer eller et program. KODA og NCB afregner royalty til den, der skriver tekst og noder m.v., og tilsvarende udbetales biblioteksafgift for tekster m.v., hvorimod Gramex afregner til dem, der "laver" musikken, så vi kan høre den.
Klagerens revisor deltog på mødet og oplyste, at han selv tidligere var musiker og ikke fik betaling for at være i studiet. Derimod modtager han stadig royalties, når musiknumre afspilles. Han var ikke "skrivende" og får derfor hverken KODA afgift eller biblioteksafgift.
Repræsentanten oplyste, at det må være spørgsmålet, om man er kunstner, når man udfører værket. Selvom en forsanger eller manuskriptforfatter har skrevet tekst og musik, så er musikerne og skuespillerne med til at udføre værket. De supplerer undervejs og er med i den kreative proces, og der er tale om kunstnerisk frihed og virke, og symbiosen mellem dem alle medfører et samlet produkt. De er ikke som en musiker, der er ansat i symfoniorkester, som skal følge noderne, eller en skuespiller ved teatret, der får løn for forestillingen - derimod har de kunstnerisk frihed til at udøve deres kunst anderledes ved for eksempel at spille en længere guitarsolo. Det afgørende må være, at der er tale om rettigheder til et skabende værk, hvor en musiker eller skuespiller har været med til at skabe værket, som kan være et musikalbum eller en film eller serie. Rettighederne eksisterer, så andre kan nyde værket, og betalingen herfor er royalty.
Repræsentanten henviste endvidere til Den juridiske vejledning afsnit C.C.5.5.1, hvor der er en liste over, hvad der kan indgå i ordningen - der nævnes "indtægter fra royalties" og senere "komponisters indtægter fra deres musik, fx royalties". Det er således royalty, der omfattes, og ikke kun komponisters royaltybetalinger. Samtidig giver bestemmelsen ingen mening, hvis ikke alle former for rettigheder til værker omfattes. Det ville være mærkeligt, hvis kun tekstskriveren i et band kan anvende bestemmelsen og ikke de øvrige bandmedlemmer.
Indbegrebet af en kunstner må jo netop være musikere og skuespillere i lighed med en nylig afgørelse fra Landsskatteretten, hvor cirkusartister netop ikke blev anset for lønmodtagere.
Repræsentanten har i et indlæg af 26. januar 2024 anført følgende bemærkninger:
"I forlængelse af kontormødet og styrelsens referat fra kontormødet i ovennævnte sag har jeg anmodet min kunde om at redegøre for hans bidrag i forbindelse med skabelsen af film. Han har oplyst følgende:
"Når jeg forbereder og forvalter en rolle er det dels i samarbejde med instruktøren, dels min egen forvaltning og fortolkning. Jeg sætter mig som en start ind i selve fortællingen. Læser relevant materiale (bøger etc.) der kan hjælpe mig ind i universet. Derudover gør jeg mig tanker og forbereder karakterens udseende, måder at gå og bevæge sig på og måden at tale på. I tæt samarbejde og i sparring med instruktør, Make up artist og kostumier. Mine bud er vigtige og afgørende for en rolles udformning"
Som det fremgår, er min kunde i høj grad en del af den skabende proces, idet hans beslutninger og de valg han foretager samt hans indsats har væsentlig betydning for det færdige værk i form af filmen, hvilket jo også er baggrunden for at han er berettiget til modtagelsen af royalty for sin andel af værket.
Min opfattelse er, at reglerne vil kunne anvendes på royalties, som modtages af rettighedshavere til værkerne, hvilket må gælde for alle de parter, der som følge af deres bidrag til værket har rettigheder til det endelige værk. Der skal her henvises til, at formålet med reglen er indkomstudjævning, hvorfor der må være en formodning for, at bestemmelsen er tiltænkt alle skabende kunstnere, som delvist lever af royalty, hvor der kan være store udsving størrelsen, i modsætning til vederlag, som afhænger af arbejdsindsats, jf. uddrag fra juridisk vejledning:
"Personer med indkomst fra et arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter, som han eller hun selv har udført, kan henlægge til indkomstudligning. Se VSL § 22 d, stk. 1, 1. pkt.""
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 25. maj 2022.
Sagen omhandler, hvorvidt klager er berettiget til at anvende udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d på modtagne indtægter fra Filmex.
(…)
Skattestyrelsens vurdering
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke er omfattet af den personkreds, der er berettiget til at anvende udligningsordningen.
Der er lagt vægt på, at det specifikt fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 7 O, at skuespillere ikke kan anvende reglerne, uanset graden af improvisation i deres værker. Det er således ikke tilstrækkeligt, at man efter den gængse opfattelse kan anses for at være kunstner.
Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klager har udført arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter.
Klager har forklaret, at han bidrager til skabelsen af film, idet han forbereder sig til en rolle og kommer med bud til rollens udformning i samarbejde med instruktøren. Skattestyrelsen finder, at dette er en almindelig del af arbejdet som skuespiller og hører under improvisation af værket, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt til at anse klager som værende en del af den skabende proces, og dermed en skabende kunstner.
Ud over ovenstående henvises der til vores begrundelser som anført i den påklagede afgørelse af 25. maj 2022.
Skattestyrelsen fastholder således, at klager ikke er berettiget til at anvende udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d."
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
"Det fremgår af sagen, at styrelsen vil indstille stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse og dermed nægte min kunde ret til indkomstudjævning efter henlæggelsesreglen i virksomhedsskatteloven.
Styrelsen ses at lægge vægt på følgende:
- At min kunde er skuespiller, og
- At min kundes royalty stammer fra Filmex og ikke Koda.
Styrelsens forslag kan ikke anerkendes.
Det er min opfattelse, at forslaget er i modstrid med formålet med henlæggelsesreglerne, og at der ikke er støtte for styrelsens indskrænkende fortolkning.
Reglerne om henlæggelse indgår i virksomhedsskatteloven. Et af hovedformålene med virksomhedsskatteloven er at give mulighed for indkomstudjævning for skatteydere med svingende indkomster, sådan at den progressive beskatning ikke fører til urimelige resultater.
Baggrunden for at Folketinget i 2002 udvidede reglerne om indkomstudjævning til også at omfatte kunstnere var, at man fra Folketingets side var opmærksom på, at den progressive beskatning i det danske skattesystem kunne føre til urimelig beskatning for kunstnere med indtægter fra salg af deres kunst, da indtægterne ved salg af kunst ofte kan være meget svingende.
Folketinget besluttede derfor at udvide reglerne om indkomstudjævning til skabende kunstnere og forfattere, jf. uddrag fra de almindelige bemærkninger til L 78 fra 2002:
"Formålet med lovforslaget er at støtte kunsten og kulturen ved at give forfattere til litterære værker og skabende kunstnere mulighed for at foretage en skattemæssig udligning af deres indkomst fra kunstnerisk arbejde.
Skabende kunstnere og forfattere vil ofte have stærkt svingende indkomster som et resultat af, at deres indkomst afhænger af salg af et kunstværk eller et litterært værk. Progressionen i skattesystemet vil derfor kunne føre til, at kunstnere i enkelte år beskattes meget hårdt, medens der i år, hvor et værk er under udarbejdelse, alene er udgifter, men ingen indkomst til beskatning.
Efter de gældende regler er der mulighed for, at selvstændigt erhvervsdrivende kan foretage henlæggelser til konjunkturudligning med en del af årets indkomst. Det er imidlertid ikke alle kunstnere, der efter de gældende regler og praksis skattemæssigt anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende. I så fald er disse afskåret fra at anvende denne mulighed for at konjunkturudligne.
Efter etableringskontoloven er det muligt at foretage henlæggelser med fradrag til senere etablering. Ved den senere etablering nedsættes afskrivningsgrundlaget med de allerede foretagne fradrag. Det er en betingelse for anvendelsen af etableringskontoordningen, at der ved etableringen anskaffes for mindst 189.000 kr. (2002-niveau) aktiver til brug for virksomheden. Da mange kunstnere ikke har driftsmidler i den størrelsesorden, som forudsat i etableringskontoordningen, er denne ordning ikke velegnet til etablering af kunstnerisk aktivitet.
For kunstnere m.fl. med stærkt svingende indkomst er disse muligheder for at udjævne indkomsten derfor ikke tilstrækkelige.
Det er derfor nødvendigt at give denne gruppe mulighed for at udligne indkomsten ved at henlægge en del af indkomsten i de år, hvor der er indtægter fra salg af et kunstnerisk eller litterært værk således, at forfatteren eller kunstneren i de efterfølgende år kan leve af det opsparede beløb ved at hæve fra udligningskontoen og derved koncentrere sig fuldt ud om sit kunstneriske virke. Herved får kunstnere mulighed for at spare op til at kunne hellige sig en bestemt opgave, som ikke umiddelbart eller løbende er forbundet med indtjening.
Derfor foreslås det inden for visse beløbsgrænser at give kunstnere mulighed for med fradrag at foretage henlæggelser til udligning således, at der gives fradrag for det henlagte beløb i henlæggelsesåret, og beløbet medregnes i den skattepligtige indkomst i det år, hvor beløbet hæves fra udligningskontoen."
Af de specielle bemærkninger til lovforslaget fremgår yderligere, at det er en forudsætning for at anvende ordningen, at indkomsten skal stamme fra kunst udført af den skattepligtige, jf. uddrag fra § 1, nr. 1:
"Den foreslåede ordning retter sig alene mod indkomst fra et litterært eller skabende kunstnerisk arbejde udført af den skattepligtige. Herved sikres det, at ordningen kommer kunstneren henholdsvis forfatteren selv til gode. Indkomst optjent i et selskab ejet af forfatteren eller den skabende kunstner og indkomst fra rettigheder over værker udført af andre end skatteyderen selv vil således ikke kunne henlægges. Skatteyderens øvrige indkomst kan heller ikke danne grundlag for henlæggelser."
I lovforslaget er der opremset eksempler på, hvilke indtægtstyper der kan anvende ordningen, men det er vigtigt at understrege, at opremsningen angives at være eksempler, sådan at opremsningen ikke er udtømmende, jf. uddrag fra bemærkningerne til § 1, nr. 1:
"Eksempler på indtægter, der kan henlægges, vil således være indtægter fra salg af billedkunst, skulpturer, malerier, grafik etc., indtægt fra salg af kunsthåndværk, indtægt fra royalties, biblioteksafgifter m.v. fra forfatteres bøger, komponisters indtægt fra deres musik eksempelvis royalties m.v. og koreografers indtægt fra de indstuderede værker."
Det fremgår af lovforslaget, at LL § 7O kan anvendes ved afgrænsningen af persongruppen.
Ingen sted fremgår det af lovbemærkningerne, hvilke persongrupper, som ikke kan anvende ordningen, idet lovforslaget alene angiver ovennævnte retningslinjer.
Af ministersvar på spørgsmålet om, hvilke andre grupper, som har svingende indtægter, svarer ministeren følgende, jf. bilag 10 til lovforslaget:
"Flere andre erhvervsgrupper af skatteydere har tilsvarende svingende indkomster. I virksomhedsskatteloven findes to generelle ordninger, der kan anvendes til udligning af udsving i indtjeningen og dermed skattebetalingen.
For gruppen af forfattere og kunstnere gør sig imidlertid det særlige forhold gældende, at de ofte ikke anerkendes som selvstændigt erhvervsdrivende og derfor ikke kan gøre brug af de generelle ordninger i virksomhedsskatteloven til udjævning af svingende indkomster.
Regeringen har derfor besluttet at tilbyde forfattere og kunstnere den foreslåede indkomstudligningsordning. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at den foreslåede indkomstudligningsordning for forfattere og kunstnere skal ses som et kulturpolitisk udspil og ikke en generel ordning til brug mod svingende indkomster."
Af ovennævnte fremgår ret entydigt, at formålet med at indføre bestemmelsen er at støtte kunstnere med svingende indtægter som led i et kulturpolitisk udspil.
Der kan ikke af lovens ordlyd eller lovbemærkningerne udledes den sondring, som styrelsen foretager, at ordningen ikke skal omfatte alle kunstnere med ejerskab til et kunstnerisk værk, som de selv har været med til at skabe.
Det afgørende ifølge lovbemærkningerne ses at være, at kunstnere med svingende indtægter fra salg af deres egne værker skal have ret til at anvende ordningen.
Det er korrekt som styrelsen angiver, at man henviser til LL § 7O som vejledende for afgrænsningen af hvilke grupper, som kan anvende ordningen, men det er ikke korrekt, at dette generelt udelukker udøvende kunstnere, når disse har indtægter fra kunst, som de selv har været med til at skabe.
Den sondring, der lægges op til i LL § 7O er at udelukke brug af ordningen på løbende indtægter, og give adgang til beskatning efter § 7O for svingende indtægter fra salg af rettighederne til kunst, som den pågældende selv har været med til at skabe og har ejerskab til. Dette ses blandt andet ved at komponister kan anvende ordningen, mens musikere angives ikke at kunne anvende ordningen. En komponist og musiker er ofte én og samme person, idet mange musikere selv komponerer deres musik. Af afgrænsningen i § 7O kan dermed udledes, at en musiker kan anvende ordningen på indtægter fra komponeringen af musikken, men ikke på indtægten fra at spille musikken. Dette understøtter, at det afgørende i forhold til § 7O er indtægtens karakter mere end hvilken type kunstner, der er tale om.
Det må ud fra ovennævnte fastholdes, at henvisningen til § 7O ikke kan udelukke kunstneres brug af henlæggelsesordningen i VSL på royalty, som stammer fra kunstnerens rettigheder til et kunstværk, herunder en rettighed over musik, eller en film, som kunstneren selv har været med til at skabe. Det særlige ved royalty er jo netop, at indtægterne herfra kan være meget svingende, og formålet med henlæggelsesordningen er jo netop at give mulighed for indkomstudjævning for kunstnere som ikke anses for selvstændigt erhvervsdrivende.
Formålet med bestemmelsen vil ikke være opnået, hvis store grupper af kunstnere udelukkes fra at henlægge svingende indtægter fra royalty alene med henvisning til hvilken type kunst, der udøves.
I øvrigt ses der heller ikke at være støtte for ankestyrelsens indskrænkende fortolkning på den blanket, som Skattestyrelsen har udarbejdet til brug for indberetning, jf. myndighedernes blanket 04.067, hvor følgende fremgår om muligheden for at anvende ordningen:
"Den særlige udligningsordning for kunstnere har til formål at støtte kunsten og kulturen, og du kan benytte den, hvis du er forfatter til litterære værker eller skabende kunstner.
Du kan udligne din indkomst ved at henlægge en del af din indkomst i de år, hvor der er indtægter fra salg af et kunstnerisk eller litterært værk. Indkomst fra et litterært eller skabende kunstnerisk arbejde kan opspares på en bunden konto mod betaling af en foreløbig skat på 22 %. Når du senere hæver fra kontoen, sker den endelige beskatning af indkomsten. I et senere indkomstår kan du hæve fra kontoen mod at blive endelig beskattet af indkomsten. Du behøver ikke at være selvstændig erhvervsdrivende i skattemæssig forstand, men indkomsten må ikke stamme fra et job udført i et ansættelsesforhold.
Eksempler på indkomster, hvor du kan anvende ordningen er:
• indtægt fra salg af billedkunst, skulpturer, malerier, grafik m.m.
• indtægt fra salg af kunsthåndværk
• indtægt fra royalties
• biblioteksafgifter m.v. fra forfatteres bøger
• komponisters indtægt fra deres musik
• koreografers indtægt fra de indstuderede værker."
Det skal derfor fastholdes, at henlæggelsesordningen vil kunne bruges på royalty som stammer fra rettigheder over film, som den pågældende kunstner har været med til at skabe.
Det gælder utvivlsomt, at min kundes indtægter stammer fra hans rettigheder over et værk, som han har været med til at skabe og har medejerskab til. Det skal derfor fastholdes, at min kunde kan anvende henlæggelsesordningen."
Indlæg under retsmødet
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klageren er berettiget til at anvende udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d på royalties modtaget fra Filmex. Repræsentanten gentog sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og de slides, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten lagde særlig vægt på, at Skattestyrelsens afgørelse er i strid med bestemmelsens formål. Repræsentanten lagde endvidere særlig vægt på, at klageren deltager i skabelsesprocessen ved at sætte sig ind i og udvikle rollerne, som klageren skal spille. Repræsentanten understregede, at der skal sondres mellem teaterskuespillere og filmskuespillere, idet film er et varigt produkt, hvorfra skuespillerne modtager royalties.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen henviste til samspillet med ligningslovens § 7 O. Skattestyrelsen lagde herudover særlig vægt på, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at klageren har deltaget i den skabende proces i de film og serier m.v., som klageren har deltaget i. Skattestyrelsen henviste i den forbindelse til, at der er forskel på at udvikle en rolle og skabe en rolle, idet manuskriptforfatteren skaber rollerne, og til at klageren ikke er blevet krediteret for at have deltaget i skabelsen af film og serier m.v.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren, der er skuespiller, er berettiget til at anvende udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d på modtagne royalties fra Filmex.
Retsgrundlaget
Virksomhedsskattelovens § 22 d giver forfattere og skabende kunstnere mulighed for at foretage henlæggelser til indkomstudligning. Det fremgår af bestemmelsen, at den kan anvendes af:
"Skattepligtige personer, der har indkomst fra et af den skattepligtige udført arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter,….
(…)
Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra legater, stipendier eller lignende."
Bestemmelsen blev indført ved forslag nr. 78 om ændring af virksomhedsskatteloven, ligningsloven og personskatteloven fremsat den 7. november 2002. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår følgende om formålet med lovforslaget:
"Formålet med lovforslaget er at støtte kunsten og kulturen ved at give forfattere til litterære værker og skabende kunstnere mulighed for at foretage en skattemæssig udligning af deres indkomst fra kunstnerisk arbejde.
Skabende kunstnere og forfattere vil ofte have stærkt svingende indkomster som et resultat af, at deres indkomst afhænger af salg af et kunstværk eller et litterært værk. Progressionen i skattesystemet vil derfor kunne føre til, at kunstnere i enkelte år beskattes meget hårdt, medens der i år, hvor et værk er under udarbejdelse, alene er udgifter, men ingen indkomst til beskatning."
Af lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser fremgår:
"Det foreslås, at give skabende kunstnere og forfattere af litterære værker adgang til med fradragsret at foretage henlæggelser til indkomstudjævning på baggrund af indkomst fra kunstnerisk eller litterært arbejde udført af den skattepligtige selv.
Personkredsen, der kan anvende den nye ordning, er den samme som de forfattere og skabende kunstnere, der er omfattet af den gældende bestemmelse i ligningslovens § 7 O. Praksis fra denne bestemmelse vil derfor kunne anvendes ved afgrænsningen af den personkreds, der er omfattet af den nye bestemmelse."
Og videre:
"Den foreslåede ordning retter sig alene mod indkomst fra et litterært eller skabende kunstnerisk arbejde udført af den skattepligtige. Herved sikres det, at ordningen kommer kunstneren henholdsvis forfatteren selv til gode. Indkomst optjent i et selskab ejet af forfatteren eller den skabende kunstner og indkomst fra rettigheder over værker udført af andre end skatteyderen selv vil således ikke kunne henlægges. Skatteyderens øvrige indkomst kan heller ikke danne grundlag for henlæggelser.
Der skal være en direkte sammenhæng mellem den indkomst, der henlægges og det af den skattepligtige udførte arbejde. Indkomst fra legater, stipendier, tilskud, priser osv. kan således ikke danne baggrund for henlæggelser, uanset hvad begrundelsen for ydelsen er.
Eksempler på indtægter, der kan henlægges, vil således være indtægter fra salg af billedkunst, skulpturer, malerier, grafik etc., indtægt fra salg af kunsthåndværk, indtægt fra royalties, biblioteksafgifter m.v. fra forfatteres bøger, komponisters indtægt fra deres musik eksempelvis royalties m.v. og koreografers indtægt fra de indstuderede værker."
Personkredsen, der kan anvende virksomhedsskattelovens § 22 d, er således den samme, som omfattes af ligningslovens § 7 O. Af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, fremgår, at denne bestemmelse omfatter:
"Den skattepligtiges indkomst i et indkomstår fra et af den skattepligtige udført opfinderarbejde, arbejde af litterær karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter (…)"
Ligningslovens § 7 O blev indført ved forslag nr. 87 til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. af 13. november 1998. Af lovforslagets bemærkninger til lovforslagets § 14, nr. 8, fremgår blandt andet:
"Forslaget fastholder, at kun indtægter fra opfinderarbejde, litterære indtægter, indtægter fra kunstnerisk virksomhed og indtægter fra videnskab giver ret til en lempelig beskatning.
(…)
Forslaget fastholder, at de indtægter fra kunstnerisk virksomhed, der giver ret til lempelse, kun er indtægter ved skabende kunstnerisk virksomhed. Der eksisterer ikke i gældende skattelovgivning nogen entydig definition på, hvad dette begreb betyder. I nærværende sammenhæng skal det omfatte indtægt fra salg af billedkunst, indtægt fra salg af kunsthåndværk, indtægt (royalties, bibliotekspenge m.v.) fra forfatteres bøger, komponisters indtægt fra deres musik (royalties m.v.) og koreografers indtægt fra de indstuderede værker. (Billedkunst omfatter både indtægter fra skulptur, maleri og grafik. Om fotografer se nedenfor.). Efter forslaget kan musikere, dirigenter, sangere, artister, skuespillere og dansere ikke opnå den lempelige beskatning. Det gælder uanset graden af improvisation i deres værker. Det samme er tilfældet for instruktører, scenografer eller kostumedesignere. Arkitekter, ingeniører, forlæggere, teaterdirektører og fotografer kan heller ikke få lempelse. Indtægt fra film og TV arbejde kan ikke få lempelse. Indtægter for forfattere, der læser op af egne værker, giver ikke ret til lempelig beskatning. Det er kun royalties o.l., der er omfattet af forslaget.
Den lempelige beskatning forudsætter, at arbejdet er udført af den samme, som oppebærer indtægten. Den må ikke være udført af den pågældendes selskab eller af en anden, hvis rettigheder, man har købt."
Ophavsretsloven indeholder i kapitel 1 de regler, der omfatter ophavsrettens genstand og indhold. Det fremgår af ophavsretsloven § 1, at "Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som (…) skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst(…)"
Ophavsretsloven indeholder i kapitel 5 de regler, der omfatter andre rettigheder. Udøvende kunstnere omfattes af ophavsretsloven § 65, stk. 1, nr. 1 og 2, hvoraf fremgår:
"En udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke
(1) optages (…)
(2) gøres tilgængelig for almenheden."
Det fremgår af ophavsretsloven § 68, at udgivne lydoptagelser må anvendes til radio- og fjernsynsudsendelse og til andre offentlige fremførelser, idet de udøvende kunstnere og fremstillerne af lydoptagelser har krav på vederlag.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren er skuespiller og har i indkomståret 2020 modtaget royalties fra Filmex med 563.069 kr.
Anvendelsen af virksomhedsskattelovens § 22 d er betinget af, at man er omfattet af den personkreds, der nævnes som berettiget til at anvende reglen i forarbejderne til loven, herunder i forarbejderne til ligningslovens § 7 O. En række professioner er specifikt undtaget fra at kunne anvende ligningslovens § 7 O og dermed tilsvarende virksomhedsskattelovens § 22 d. Det er således ikke tilstrækkeligt, at man modtager royalties eller efter den gængse opfattelse kan anses for at være kunstner. Det fremgår således specifikt af forarbejderne til ligningslovens § 7 O, at en skuespiller ikke kan anvende reglerne "uanset graden af improvisation i deres værker".
Det kan ikke føre til et andet resultat, at klageren oplyser at have været medvirkende ved den skabende proces, idet klageren ikke har modtaget royalties fra Koda, der i modsætning til Filmex udbetaler royalties til de skabende kunstnere.
Repræsentantens henvisninger til lovforarbejderne til virksomhedsordningen § 22 d og formålet med bestemmelsen kan ligeledes ikke føre til et andet resultat, idet den personkreds, der kan anvende udligningsordningen, defineres af de lovforarbejder, der vedrører ligningslovens § 7 O.
Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke er berettiget til at anvende udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d og stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.