Parter

A

(v/advokat Anders Lindqvist)

mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/advokat Halfdan Lien Kjær)

Denne afgørelse er truffet af dommer Ivan Larsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt en leasingtager hæfter for leasinggivers manglende afregning af registreringsafgift over for Skat.

Sagsøgeren, A, har nedlagt principal påstand om at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A ikke hæfter solidarisk med virksomheden F1-leasing, CVR. nr. ...11, for opkrævning af 372.567 kr. i registreringsafgift på køretøjet Audi A8 3,0 TDI med stelnummer: [...1].

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse herom af 22. september 2021 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A tog i oktober 2018 kontakt med F1-leasing om leasing af en bil og fandt efter kort tids søgning selv frem til en Audi A8 3,0 TDI, som skulle importeres fra Tyskland.

A betalte 295.500 kr. efter anmodning fra F1-leasing ved MM til en konto, som viste sig at tilhøre MM. Det kan lægges til grund, at pengene blev videresendt til F1-leasings holdingselskab G1, Y1-by, USA, der den 7. november 2018 udbetalte 292.000 kr. til F1-leasing som et lån.

G1 underskrev den 7. november 2018 et gældsbrev til A for et rente- og afdragsfrit lån af 295.000 kr. Lånet var 1 årigt "og kan fornys hvert år på samme betingelser". A har ikke underskrevet gældsbrevet. Der blev ligeledes oprettet et gældsbrev mellem G1 og F1-leasing, dateret samme dag, på 292.000 kr. Gældsbre­vet ses uunderskrevet.

Den 6. december 2018 fremsendte Motorstyrelsen til F1-leasing et brev med følgende indhold:

Brevet indeholder endvidere oplysninger om klageadgang m.v.

F1-leasing videresendte dagen efter brevet fra Motorstyrelsen til A med teksten: "Vedhæftet er den endelige leasingaftale. Du kan evt. printe den og ligge den i handskerummet."

Der er i sagen fremlagt eksempler på F1-leasings fakturering af A, hvoraf alene fremgår teksten "Leasingfee", mens fakturerin­ger sendt til Skat var specificerede.

Leasingaftalen blev efter udløb efter første år forlænget ad flere omgange.

Der er i sagen fremlagt leasingkontrakter af 19. november 2018, 11. november 2019, 10. november 2020 og 16. december 2020, som er underskrevet ud for leasingtager A, men som A har bestridt er under­skrevet af ham.

Der er i sagen foretaget syn og skøn i form af Kriminalteknisk Erklæring af 25. maj 2023. Det fremgår af erklæringen, at en underskriftundersøgelse i svag grad taler for, at underskrifterne er udført af en anden skriver frem for af A.

G2, som ejes af A, købte efter faktura af 4. februar 2021 bilen fra F1-leasing for 250.000 kr. Det er oplyst, at der alene blev betalt 50.000 kr. i første omgang. Bilen blev reeksporteret til Tyskland.

Den 1. september 2021 ændrede Skattestyrelsen F1-leasings registreringsafgift vedrørende 65 køretøjer, herunder sagens Audi, og efteropkrævede knap 15 mio. kr. i registreringsafgift.

Den 22. september 2021 afgjorde Skattestyrelsen, at A hæftede solidarisk med F1-leasing for registreringsafgiften. Skattestyrel­sen lagde herunder til grund, at :

"...
Leasingselskabet og du har sammen indgået en aftale på et grundlag, der væsentligt afviger fra den kontrakt og det kontraktgrundlag, der er ind­sendt til og godkendt af Skatteforvaltningen. En kontrakt, der bærer såvel leasinggivers som din underskrift.
..."

Ifølge dom afsagt 21. februar 2024 mellem F1-leasing under kon­kurs og G2 om de resterende 200.000 kr. af købesummen for bilen har A forklaret følgende:

"A har forklaret bl.a., at han kom i kontakt med F1-leasing, da han overvejede at lease en bil. På det tidspunkt havde han ikke leaset en bil før. Hans tidligere chef gav ham MM's tele­fonnummer.

Det var kun MM, han korresponderede med om leasing af bilen. Den pris på 67.688 kr., der fremgår af F1-leasings leasing beregning for 12 måneder af 17. oktober 2018, var den pris, han fik oplyst af MM. Han fik at vide, at han skulle betale 295.000 kr. MM foreslog, at beløbet blev overført som lån til G1, og at man herefter fandt en bil i Tyskland. Han tænkte ikke over, om det var en normal fremgangs­måde. Den leasingydelse, han blev forelagt, var efter hans opfattelse pas­sende. Han endte med at overføre 295.500 kr.

Den 7. november 2018 blev der lavet et gældsbrev, hvoraf det fremgår, at han lånte G1 295.000 kr. Han kan ikke forklare, hvorfor der står 295.000 kr., når han rent faktisk overførte 295.500 kr. Gældsbrevet, hvor F1-leasing erkender at skylde G1 et be­løb på 292.000 kr., kender han ikke noget til.

Det var F1-leasing, der ejede bilen, som han leasede af F1-leasing. Han har ikke underskrevet eller godkendt leasingkontrakten benævnt "Flex Leasing Kontrakt" mellem ham som leasingtager og F1-leasing som leasinggiver. Det var først, da Skat sendte ham kontrak­ten i forbindelse med sin agterskrivelse, at han så den pågældende kon­trakt.

Den 4. december 2018 modtog han en mail fra F1-leasing. Til mailen var vedhæftet Motorstyrelsens brev af 4. december 2018 til F1-leasing med overskriften "Leasingaftale nummer ...". Det er det do­kument, han har fået fremsendt som leasingaftale. Det er den eneste lea­singaftale, han har fået. Samtidig modtog han F1-leasings fak­tura udstedt til ham den 4. december 2018. Han betalte fakturabeløbet på 62.953 kr. Beløbene i fakturaen passede med Skats godkendelsesskrivelse.

Den faktura fra F1-leasing til ham af 4. december 2018 vedrø­rende leasingfee på 50.362 kr. med tillæg af moms, så han først, da han fik den fra Skat.

Han har ikke før sagen startede set forlængelse af leasingkontrakten date­ret den 11. november 2019 eller fakturaen fra F1-leasing til ham af 24. november 2019 vedrørende leasingfee på 46.919 kr. med tillæg af moms. Det var fakturaen af 24. november 2019 vedrørende bl.a. flex afgift, kontraktforlængelse mv. på 46.919 kr. med tillæg af moms, han modtog og betalte.

Forlængelse af leasingkontrakt dateret 10. november 2020 har han aldrig set eller underskrevet. Det samme gælder forsiden til leasing vedrørende forlængelse, lønsomhedsberegning af leasingkontrakt og flex leasing kon­trakt dateret den 16. december 2020.

Det var hans selskab, G2, der købte bilen for 250.000 kr. Det kom i stand i forbindelse med en forlængelse. MM sagde, at han havde en sag mod Skat og derfor ikke længere kunne lease bilen til ham. MM sagde derfor, at han kunne købe bilen. Han havde lånt MM 295.000 kr. og skulle have en bil at køre i. Han sagde derfor, at han ikke ville betale det fulde beløb for bilen. Det var MM’s holdingselskab, der skyldte ham 295.000 kr.

Først lige før eller lige efter, han fik fakturaen for køb af bilen, fandt han ud af, at bilen var låst i Skats systemer. Det fremgår af fakturaen, at der skulle betales 50.000 kr. nu, og at restbeløbet skulle betales særskilt ved sa­gens afslutning. Aftalen indebar, at hvis der var noget med bilen, eller hvis han ikke fik sin investering retur, skulle dette klares først. Hvis der kom skattesag, ville han have fat i de sidste 200.000 kr. Han vidste ikke, hvad skattesagen gik ud på.

Det var hans selskab og ikke ham personligt, der købte bilen, fordi MM sagde, at han ikke selv kunne købe den.

Han har ikke trukket 50.000 kr. fra i moms i G2.

G2 eksporterede bilen og gav den i bytte ved køb af en anden bil hos G3.

Han har ikke vidst noget om, hvad MM sendte til Skat, og han har ikke set andre fakturaer end dem, han selv har fået. MM har ikke fortalt, at han ville gøre det sådan, som det er beskrevet i Skattestyrel­sens afgørelse af 22. september 2021.

Det, der fremgår af F1-leasings tidligere advokats skrivelse af 27. september 2021, er det rene volapyk.

Da han læste Skattestyrelsens afgørelse over for F1-leasing af 1. september 2021, blev han klar over, at leasingselskabet havde lavet samme stunt over for 63 andre leasingtagere og havde sendt andre oplysninger til Skat end dem, leasingtagerne havde fået.

Han var ikke bekendt med det, der foregik. MM sagde, at alt var lavet efter reglerne. Så længe han ikke havde pant i eller ejede bilen, var det helt ok.

Han er blevet mødt af krav fra Skat om betaling af registreringsafgift for bilen på 372.567 kr. Det beløb har han forsøgt at få nedskrevet med 85 %, fordi han har eksporteret bilen. Først ringede han til Motorstyrelsen, og derefter sendte han dem en mail. Den svarede de på. Han har talt med en fra Skat, der hedder IP. Han var ikke klar over, at han ikke kunne få belø­bet retur.

Han har betalt 375.495,48 kr. med renter til Skat med forbehold for tilbage­søgning. Hvis han ikke får beløbet retur fra Skat eller kan bruge det til modregning i denne sag, er beløbet spildt. Det er ganske forfærdeligt.

Det var først, da hans advokat fortalte ham, at han havde overført beløbet til MM’s private konto, at han blev bekendt hermed. Det er umuligt at få de penge tilbage. De er forgæves taget til inkasso. Tilbageholdelsen af de 200.000 kr. er den eneste mulighed, han har, få at få lidt af pengene tilbage.

Det, han har betalt for at lease bilen i 2 år, udgør lånet på 295.500 kr., beta­linger under leasingperioden på 121.602 kr., efterbetalingskravet på 372.567 kr. og betaling for køb af bilen på 250.000 kr., i alt 1.039.669 kr. Han har betalt disse beløb, fordi han stolede på det, MM sagde til ham. Desværre. Den salgssum, han har fået for bilen i Tyskland, er ikke med i opgørelsen. Han benægter ikke, at bilen er solgt.

Han havde ikke sikkerhed for det lån, han ydede G1, hvilket han var helt opmærksom på.

Det forhold, at MM var tidligere straffet for at snyde med registreringsaf­gifter, var han ikke opmærksom på. Han har været udsat for en svindler.

Da G2 købte bilen for 250.000 kr. og kun betalte 50.000 kr., til­bageholdt han 200.000 kr. fordi han havde ydet et lån til holdingselskab, som han ville have igen. Samtidig sagde MM, at F1-leasing havde en skattesag kørende. Han var ikke selv vidende om, hvad denne sag indebar. Det forhold, at F1-leasing havde en skattesag, be­tød, at der var noget galt. Der hersker ikke tvivl om, at han skulle betale for det, han købte, men han ville have pengene retur fra G1 først. Det var ret og rimeligt, syntes han. Han var bange for, at han ikke fik sine penge, hvis han ikke tilbageholdt de 200.000 kr. Da han købte bilen, var der ikke en skattesag mod ham selv. Det var gældsbrevet med G1, der var det afgørende for ham."

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han kan vedstå sin forklaring som gen­givet i dom af 21. februar 2024.

Han kendte ikke MM eller F1-leasing på forhånd. Hans indtryk af F1-leasing var, at det var startet i 2007, og at MM havde leasingselskaber også i Norge og Sve­rige. Han kendte ikke til, at MM var en svindler.

Han havde telefonmæssig korrespondance med MM forud for de første e-mails. Det var bl.a. om, hvilken bil han ønskede. En Audi 4.2, som MM tilbød, prøvekørte han, men ønskede en anden bil. Han fandt selv den, han ønskede, i Tyskland.

Det var ikke hans bil på noget tidspunkt. Han printede Motorstyrelsens brev af 6. december 2018 og lagde den i handskerummet. Han tænkte faktisk ikke over eller var klar over, at Motorstyrelsens godkendelsesskrivelse af 6. december 2018 ikke var en leasingaftale. Han har ikke skrevet under på leasingaftalen eller givet MM fuldmagt til at skrive under på sine vegne. Andre vilkår for leasingaftalen var det, han modtog i forbindelse med faktu­raen. Der var ikke aftalt yderligere leasingvilkår. Han husker det i hvert fald ikke, så han kan ikke sige ja eller nej til, at der mundtligt var aftalt yderligere leasingvilkår. Han kunne ikke i sin vildeste fantasi forestille sig en leasingaftale med et leasingselskab og Skat, som ikke var i orden.

Han udlånte pengene til G1 - det var hele tiden planen. Han troede, at MM var ejer af G1. Han la­vede selv bemærkningen om lån til F1-leasing, fordi han troede, at der var andre selskabet tilknyttet G1. Han tog MM's oplysninger for gode varer. Han var begrænset i at kunne un­dersøge, om det amerikanske selskab ejede andet. Da han ikke kunne eje bilen, måtte lånet gå til G1 til at finansiere biler. Han havde ingen ide om, at pengene, 295.500 kr., gik ind på MM's konto.

Han var ikke urolig, fordi der var et gældsbrev. Han betalte pengene forud for, at han modtog gældsbrevet. I hans verden var det ikke ualmindeligt. Han plejer også at sende penge i forbindelse med indkøb af maskiner i udlandet. Men han kan da var urolig ved at sende så stort et beløb. Han har ikke korresponderet med nogen om at forlænge gældsbrevet, men der er ringet om det fra MM's side. Der kom ikke yderligere dokumenter. Det var jo gået godt.

Det gældsbrev, der var mellem G1 og F1-leasing har han aldrig set.

Han betalte fakturaerne fra MM, men var ikke bekendt med, at dem, MM sendte til Skat, så anderledes ud.

Hans firma G2 købte bilen ud, fordi han skulle have sig en anden bil. De 200.000 kr. var den værdi, bilen var nedskrevet til. Han ville have sikker­hed for at få sine udlånte penge tilbage, derfor betalte G2 kun 50.000 kr. for bilen først. Han regnede med at få sine penge retur og købte bilen ud. At det først var i forbindelse med retssagen, at han rykkede for pengene fra G1, skyldes at han troede, at han ville få de 200.000 kr. til­bage ved at have fået bilen tilbage. Men så ville konkursboet have de 200.000 kr.

Han tænkte ikke over MM's forretningsmodel i forhold til, hvad der var tilbage i aftalen for F1-leasing. Han havde kun kikket på MM's leasingselskab. Det var en ok pris, ellers havde han søgt et an­det sted hen.

Da skattesagen begyndte forklarede han ikke først, at han havde lånt penge ud til G1. Han fik alle bilagene fra Skat som en pakke. Han kunne se, at underskriverne ikke var hans. Han tog så fat i advokat, og det var det, han fokuserede på. Sagen kørte vist også fortsat mod leasingselskabet.

Specialkonsulent LC har forklaret bl.a., at hun kan vedstå sin er­klæring. Hun har været ansat i politiet i 22 år og har i 17 år arbejdet med hånd­skriftssammenligninger og andre dokumentundersøgelser. Hun har en engelsk universitetsuddannelse og underviser samt er på internationale konferencer.

Der er nu indført en skala med tal, der går fra + 4 til - 4 med 0 som neutral og med yderpunkterne som størst sikkerhed. Denne sag er en "-1". Der er mere, der taler for en anden, end for A. Det er mere sandsynligt, at det er en anden end A, der har underskrevet. Det kan ikke kvantifi­ceres, for nogle karakteristika er stærke og nogle svage. Mange overensstem­melser vejer ikke så stærkt, hvis det er i overensstemmelse med, hvordan man lærer at skrive, mens meget specielle overensstemmelser giver større sikker­hed.

Hvis hun havde de originale leasingkontrakter, ville sagen kunne "ligge læn­gere væk fra 0". Der kan ses flere detaljer i originalmaterialet, for der forsvinder detaljer i skriften ved kopiering. Kopimaskiner kan opfatte noget som ujævnhe­der, som ikke er det. Det vides heller ikke, hvor mange gange, det er kopieret, så der kan "være lagt noget til og trukket noget fra". Sagen ville komme læn­gere ned ad skalaen, antager hun, hvis originalerne forelå.

Parternes synspunkter

A har anført navnlig, at han har haft et normalt leasingforløb, men er blevet snydt af MM. A har ikke forholdt Skat oplysninger, men har fået en meddelelse fra Skat om "Her er din leasingaftale", hvilket han skal kunne stole på. A har ikke un­derskrevet de fremlagte leasingaftaler - det er falsk. Der er ikke noget unormalt ved "Sale and lease back", så der er ikke noget forkert ved udlånet af 295.500 kr. A har betalt i forhold til Skats opgørelse. Han har købt bilen ud gennem sit selskab.

Problemet i sagen er de oplysninger, som F1-leasing har givet Skat uden om A. Det er ikke nok, hvis A har handlet uagtsomt eller groft uagtsomt eller haft burdeviden. Det kræver positiv viden, for at A hæfter.

Udgangspunktet er, at hvis der blot er betalt nogen registreringsafgift, vil be­stemmelsen normalt ikke finde anvendelse, og der vil normalt ikke være hæftelsesansvar.

Den foreliggende retspraksis, hvor der statueres medhæften, vedrører åbenlyse omstændigheder med viden om, at der ikke er betalte den korrekte leasingaf­gift. Leasingtager skal være bekendt med omstændighederne, der førte til tilsi­desættelsen.

Nærværende sag er ikke sammenlignelig med de foreliggende afgørelser i rets­praksis. Men skattemyndighederne forsøger at vende bevisbyrden efter de fore­liggende retsafgørelser.

Den reelle ejendomsret har været hos F1-leasing. A har ikke haft ejendomsret eller panteret eller har ageret som om han havde ejendomsret. Hans selskab købte bilen ud af F1-leasing for sam­fulde 250.000 kr.

Der er en subsidiær påstand om hjemvisning. Hvis det lægges til grund, at lea­singaftalerne er falske, skal Skattestyrelsen se på sin afgørelse igen.

Skatteministeriet har anført navnlig, at A hæfter for afgiften. Retten skal vurdere, om A er vidende om de forhold, der førte til, at leasingaftalen kunne tilsidesættes som værende uden realitet.

A kan ikke have været i tvivl om, at der ikke blev betalt den rette afgift, dels da han var bekendt med, at der ikke var indgået en skriftlig leasingaftale med de krav, dette indebar, dels da han finansierede køretøjet helt selv, og da alt, der er fremlagt, fremstår som proforma for at udnytte reglerne om betaling af forholdsmæssige registreringsafgift.

Der henvises til registreringsafgiftslovens § 20 stk. 5, og § 1, stk. 1, med ud­gangspunktet om fuld registreringsafgift, som § 3b er en undtagelse til. Undta­gelsen kræver, at leasingen sker i henhold til en skriftlig aftale, og at bilen ejes af virksomheden, der leaser bilen ud. Der er en række indholdsmæssige krav til leasingaftalen, der skal være skriftlig.

Leasingtagers egenfinansiering efter leasingaftalen kan højst udgøre 30% af lea­singgivers investering efter bekendtgørelse 699/2016, § 14, stk. 2, og det er ikke overbevisende, at A alene ydede et lån.

Der skal foretages en samlet vurdering af sagens omstændigheder for at be­dømme om leasingforholdet kan tilsidesættes, og om leasingtager er bekendt med de her forhold.

Hvis A er bekendt med de faktiske omstændigheder efter det bevismæssige, var han klar over, at han ikke opfylder betingelserne. Så er han også bekendt med, at der ikke er betalt den korrekt leasingafgift. En positiv vi­den kræves ikke. Det lemper bevisbyrden betydeligt.

Der var enighed mellem parterne om, at ejerskabet var hos leasingselskabet, men det spiller en rolle, hvem der har finansieret bilen.

Der er enighed mellem parterne om, at de fremlagte leasingaftaler ikke udgør aftalegrundlaget, der er godkendt af Motorstyrelsen. Der er ikke betalt en lø­bende leasingydelse, men alene et leasingfee. Den skriftlige leasingsaftale mangler, og ejendomsretten ligger ikke sikkert hos leasinggiver.

Skønsmanden er kommet med en meget forbeholdende konklusion i forhold til, om underskrifterne er falske. Men hvis der ikke er nogen skriftlig leasingsaftale i denne sag, så det er oplagt at registreringsafgiftslovens § 3b ikke er opfyldt, og det kan A ikke være uvidende om.

Der kan ikke argumenteres for, at motorstyrelsens brev af 6. december 2018 ud­gør en leasingsaftale. Kun registreringsafgiften specificeres, og der står ikke an­det om, hvordan aftaleforholdet reguleres. Hele listen i registreringsafgiftslovens § 3b, stk. 10, er stort set ikke opfyldt.

Det skal tillægges vægt, at oplysninger fra A om finansieringen først er komme frem efter bankoplysninger, som først er foreholdt Skat. Det er et rodet forløb, og gældsbrevet har A ikke underskrevet. Finan­sieringen viser i sig selv, at der ikke er et leasingforhold.

Om hjemvisning bemærkes, at vurderingen er, at der alene er kommet oplys­ninger til, som har styrket den konklusion, som tidligere blev draget, og derfor er der ikke nogen grund til at hjemvise sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Kriminalteknisk Erklæring af 25. maj 2023 taler i svag grad for, at underskrifter på leasingkontrakter af 19. november 2018, 11. november 2019, 10. november 2020 og 16. december 2020 er udført af en anden skriver frem for af A.

Efter forklaring fra specialkonsulent LC til afhjemling af erklærin­gen lægger retten til grund, at erklæringen skal forstås således, at det dermed er mere sandsynligt, at leasingaftalerne er underskrevet af en anden end A.

Leasingaftalerne er fremsendt til Skat af F1-leasing, og det kan lægges til grund, at Skat ved afgørelse af 1. september 2021 har tilsidesat 65 af F1-leasings leasingaftaler, da de indgåede leasingaftaler ikke in­deholder det faktiske aftalegrundlag. Videre kan det lægges til grund, at MM, der efter fuldmagt har drevet selskabet, har modtaget en dom på 2 og 6 måneders fængsel for at unddrage registreringsafgift i den for­bindelse.

Efter A's forklaring er det ikke hans underskrift, der fremgik af leasingaftalerne, ligesom han ikke har givet tilladelse til, at hans underskrift er påført leasingaftalerne.

Retten finder under disse omstændigheder, at A har løftet bevis­byrden for, at de fremlagte leasingaftaler ikke er indgået mellem A og F1-leasing.

A har videre forklaret, at han ikke har indgået andre skriftlige leasingaftaler med F1-leasing, men fra F1-leasing modtog brev af 6. december 2018 fra Motorstyrelsen, hvoraf fremgår "Her er je­res leasingaftale med nummer ..." som han printede ud og lagde i den leasede bil i den opfattelse, at dette udgjorde leasingaftalen. A har vi­dere forklaret, at andre vilkår for leasingaftalen var det, han modtog i forbin­delse med fakturaen. Der var ikke aftalt yderligere leasingvilkår. Han husker det i hvert fald ikke, så han kan ikke sige ja eller nej til, at der mundtligt var af­talt yderligere leasingvilkår.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 3b, stk. 1, jf. stk. 2, bl.a., at betaling af registreringsafgift kan foretages for en leasingperiode efter en beregning må­nedsvis med en vis procentandel, såfremt køretøjet tilhører en leasinggiver i henhold til en skriftlig aftale leases til en leasingtager.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, at føreren eller brugeren af køretøjet tillige hæfter for registreringsafgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den rette afgift.

Uanset formuleringen af overskriften i Motorstyrelsens brev af 6. december 2018 havde A kendskab til, at han ikke havde indgået en skrift­lig aftale med F1-leasing. A havde også kendskab til, at forlængelser af leasingaftalen foregik uden skriftlige leasingaftaler. A opfattede det sådan, at der ikke var aftalt yderligere leasingvilkår, end det fremgik af Motorstyrelsens brev af 6. december 2018 og af fakturerin­gen. Yderligere vilkår huskes ikke.

Der fremgår af forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, da stk. 4, følgende eksempler på anvendelse:

"Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor en udenlandsk bruger af et kø­retøj, der er registreret i udlandet, opholder sig her i landet på en sådan måde, at køretøjet skal registreres her.
Det kan eksempelvis også være i tilfælde, hvor et køretøj, der er registreret her i landet, mister sin afgiftsmæssige identitet, således at der skal betales registreringsafgift."

Det er ikke føjet til eksemplerne, at der skal føres bevis for ikke alene kendskab til omstændighederne, men også at føreren eller brugeren har et sådant kend­skab til loven, at føreren eller brugeren kan konkludere, at fuld registreringsaf­gift skal betales.

Efter en konkret vurdering finder retten, at A's kendskab til den meget overfladiske aftaleindgåelse, som herefter må lægges til grund, indebæ­rer kendskab til, at Skattemyndighederne i den skattemæssige behandling ikke ville kunne godkende en mundtlig leasingaftale på disse få vilkår som reel. Både Motorstyrelsens brev af 6. december 2018 og fakturering fra F1-leasing, som A har henvist til, er ensidige dokumenter, som har karakter af henholdsvis en forvaltningsakt, som ikke er udstedt af en aftalepart, henholdsvis krav på betaling efter en allerede indgået aftale, hvorfor ret­ten finder, at A vidste, at disse ikke udgjorde aftalen eller dele heraf.

Herefter har A kendskab til, at aftalen ikke kunne føre til afgifts­beregning efter registreringsafgiftslovens § 3b. Betingelserne i registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, for solidarisk hæftelse er herefter til stede.

Uanset Skattestyrelsen i sin afgørelse af 22. september 2021 ses at have lagt til grund, at A havde underskrevet leasingkontrakterne, finder ret­ten under disse omstændigheder ikke grundlag for at hjemvise sagen til Skat­testyrelsen med henblik på Skattestyrelsens retlige subsumption af sagen på baggrund af rettens bevisresultat.

Herefter tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Retten har herefter ikke grundlag for at tage bevismæssig stilling til, om bilen under de konkrete omstændigheder var ejet af F1-leasing, og om A vidste dette, samt om denne viden indebar, at han vidste, at der ikke var betalt den rette afgift.