T cpr-nummer (red.fjernet.cpr) c/o MA Y1-adresse
Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet med domsmænd.
Anklageskrift er modtaget den 27. august 2019.
T er tiltalt for overtrædelse af
momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden fra den 1. april 2012 til den 31. december 2013, som indehaver af virksomheden G1-virksomhed, CVR ...11, Y2-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et momstilsvar på -11.156 kr., selvom momstilsvaret retteligt var 363.643 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget 374.618 kr. i moms eller nærliggende risiko herfor.
skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovens § 13, stk. 1,
ved for indkomståret 2012, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for SKAT’s afgørelse af tiltaltes skatteansættelse, idet tiltalte den 27. juni 2013 angav sin skattepligtige indkomst for lavt med 99.846 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget 16.295,01 kr. i skat og 7.987 i arbejdsmarkedsbidrag.
skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovens § 16, stk. 3 jf. stk. 1,
ved for indkomståret 2013 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, i sin selvangivelse for året 2013, at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af sin årsopgørelse den 8. februar 2015, at meddele SKAT, at den skattepligtige indkomst var ansat for lavt med 161.817 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget med 50.332,78 kr. i skat og 12.945 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde.
Tiltalte er udeblevet under hovedforhandlingen, som er fremmet i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.
Der er afgivet forklaring af vidnet skattemedarbejder V1.
Vidnet Skattemedarbejder V1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede blandt andet, at han er ansat i SKAT, i afdelingen som benævnes "kædesvig".
Vidnet har behandlet sagen vedrørende tiltalte hos SKAT. Sagen startede med, at de kontrollerede hos G2-virksomhed, som havde en masse underleverandører, herunder tiltaltes firma G1-virksomhed. De fandt flere fakturaer udstedt af G1-virksomhed til G2-virksomhed. Fakturaerne var meget ens, og de havde mistanke om, at det var G2-virksomhed selv, der havde lavet dem. De kontrollerede fakturaerne hos G1-virksomhed, og kunne ikke genfinde dem hos G1-virksomhed. F.eks. fakturanr. 23 af 1.6.2012 med momstilsvar på 2.360 kr. kunne ikke findes hos G1-virksomhed. Efter at have lagt alle fakturaernes momsbeløb sammen og givet et fradrag på 25 % for skønnede udgifter i virksomheden, kom man til et momstilsvar på 381.165 kr.
De ydelser, som fremgår af fakturaerne, vedrører alle transportydelser. Fradraget på 25 % er sædvane for transportvirksomheder. Tiltalte har selv angivet moms, hvilket fremgår af SKAT’s afgørelse af 18.2.2015, side 3. Af afgørelsens bilag 1 fremgår beregningen af momstilsvaret på 381.165 kr. SKAT har intet modtaget fra G1-virksomhed, heller ikke kontoudtog, som de har forsøgt indhentet hos G1-virksomhed og gennem F1-bank, men forgæves. Under faneblad 11, som er kontoudtog vedrørende G2-virksomhed, findes fakturahenvisninger fra G2-virksomheds kontoudtog. Herfra har SKAT indhentet deres oplysninger om fakturereringer til G1-virksomhed og momstilsvarene. På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at de ikke har kunnet konstatere, at der har været anden aktivitet i G1-virksomhed end transport. Således heller ikke tøjforretning.
SKAT’s afgørelse, bilag 19, fik SKAT retur med oplysning om, at virksomheden var ukendt på adressen, Y3-adresse, som var G1-virksomheds officielt registrerede adresse.
Vedr. forhold 2 og 3 forklarede vidnet, at SKAT har tjekket, om der er indberettet løn, hvilket G1-virksomhed havde for 2013. Denne løn blev fratrukket. De har vurderet, at G1-virksomhed må have haft yderligere arbejdskraft, da direktøren ikke har kunnet udføre alt det resterende arbejde, som der var faktureret for. Bilag 29: der er fratrukket 999.691 kr. vedrørende den løn, som G1-virksomhed selv har angivet.
Bilag 19, underbilag 4: De 481.064 kr. er under straffesagen blevet betragtet som overskud til ejer/tiltalte, som skulle selvangive beløbet.
Der er under sagen dokumenteret fra SKAT’s afgørelse af 18. februar 2015, bilag 19, vedrørende tiltaltes virksomhed G1-virksomhed, hvoraf fremgår, at SKAT har ændret virksomhedens moms, A-skat og AM-bidrag for perioden 1.4.2012 til 31.12.2013, hvorefter virksomheden skulle betale yderligere 381.165 kr. i moms og yderligere 281.904 kr. i A-skat og AM-bidrag.
Afgørelsen blev sendt til virksomhedens registrerede adresse Y3-adresse.
Afgørelsen er endelig, da den ikke er påklaget.
Det fremgår af sagens bilag 8, at virksomheden G1-virksomhed i perioden fra 2. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 har indberettet købs- og slagsmoms med mindre beløb i størrelsesordenen ca. 30.000 kr. og derunder. Der er intet indberettet for 2., 3., og 4. kvartal 2013.
Ifølge tiltaltes årsopgørelse for 2012, bilag 10, har tiltalte angivet sin personlige indkomst til 2.957 kr.
Ifølge tiltaltes årsopgørelse nr. 2 for 2013, bilag 21, har Skat ændret tiltaltes skatteansættelse til personlige indkomst 174.800 kr. (virksomhedsoverskud 190.000 kr.). Det fremgår af årsopgørelsen, at der er restskat med 44.744,68 kr.
Parterne er iøvrigt enige om talværdierne i sagens bilag.
Der er af Kriminalforsorgen forsøgt foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte, men tiltalte har ikke medvirket.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte er som indehaver af den personligt drevne virksomhed G1-virksomhed ansvarlig for virksomhedens momsangivelse, ligesom han er den, der modtager overskud fra virksomheden og skal beskattes heraf.
Efter bevisførelsen, særligt bilag 19 og bilag 8, må det lægges til grund, at tiltalte ikke har indberettet moms i overensstemmelse med de mange fakturaer, som virksomheden har udstedt til virksomheden G2-virksomhed, og han har ikke selvangivet sin indtægt i overensstemmelse hermed, jf. bilag 10 og 21.
Tiltalte er ikke kommet med en forklaring herpå og han har i det hele taget ikke forholdt sig til eller protesteret imod Skats oplysninger i sagen.
På denne baggrund og efter vidnets forklaring finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovens § 13, stk. 1, skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovens § 16, stk. 3 jf. stk. 1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af det samlede unddragne beløb.
Da tiltalte ikke har afgivet forklaring om sine personlige forhold og ikke har medvirket til en § 808-undersøgelse, er der ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.
I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 462.000 kr., subsidiært fængsel i 50 dage.
Tiltalte T skal straffes med fængsel i 4 måneder.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 462.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 50 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
(cpr.nr. (red.fjernet.cpr))
(v/ advokat Kenn Regner Jørgensen, besk.)
Retten på Frederiksbergs dom af 29. april 2020 (6161/2019) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Hovedforhandling i ankesagen blev indledt den 4. oktober 2021, men sagen blev udsat på anklagerens anmodning om yderligere efterforskning. Sagen er herefter blevet hovedforhandlet på ny.
Tiltaltes og vidnerne V2 og V1’s forklaringer i landsretten den 4. oktober 2021 er dokumenteret og vedstået, og tiltalte og vidnerne har afgivet supplerende forklaring.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at han ikke husker, hvornår han fraflyttede Danmark. Foreholdt CPR-udskrift, hvoraf fremgår, at han var registreret på Y2-adresse fra den 1. oktober 2010 til den 1. juli 2014 og herefter registreret som udrejst, har tiltalte forklaret, at han boede i lejligheden på Y2-adresse i perioden 2010-2014, hvis han er registeret på adressen. Han husker ikke datoerne. Han fraflyttede Danmark på grund af (red.fjernet.sygdom).
Han oprettede virksomheden, fordi han ønskede at arbejde med handel. Oprettelsen var spontan, og han husker ikke i dag formålet. Han har hjerteproblemer, og det har svækket hans hukommelse. Hans læge har anbefalet ham ikke at tænke over noget som helst. Han kan vedstå det, han har sagt i sin tidligere forklaring. Han husker ikke, om han modtog breve vedrørende virksomheden på sin hjemadresse på Y2-adresse. Det var hans søn, der drev virksomheden. Han husker ikke, om han drøftede virksomhedens forhold med sønnen. Hans skilsmisse har påvirket ham, så han ikke husker noget.
Han husker ikke, om G3-virksomhed vedrører kørsel, og om G1-virksomhed vedrører en (red.fjernet.butikstype).
Han husker ikke, at virksomheden skiftede navn til G1-virksomhed. Erhvervskontoen i F1-bank vedrørende G3-virksomhed. v/T med kontonummer X1 husker han ikke noget om. Han husker ikke, hvem der kunne disponere over kontoen. Han ved ikke, om hans søn kunne disponere over kontoen. Han husker, at han havde en privatkonto i F1-bank, men husker ikke, om det var den konto, han brugte.
Vidnet V2 har forklaret bl.a., at han drev (red.fjernet.firmatype) og senere (red.fjernet.firmatype1). (red.fjernet.firmatype1) blev startet, efter at der kom indtægt fra (red.fjernet.firmatype). Tiltalte, der er vidnets far, var på kontanthjælp, og det var ikke meningen, at hans far skulle medvirke i driften. Formålet var at hjælpe hans far med at få en indtægt. Det var vidnet, der drev virksomheden. Hans far kan hverken tale dansk, regne eller skrive. Indtægterne fra (red.fjernet.butikstype) gik til virksomhedens erhvervskonto. Revisor var ST. De havde kontakt til revisor pr. mail. Revisor lavede regnskaber og lønsedler og sørgede for, at momsen blev afregnet. Vidnet havde ikke noget med det at gøre. (red.fjernet.firmatype1) gik ikke, og de endte med et underskud. Det lykkedes ikke at få butikken solgt. Vidnet så ikke breve fra SKAT.
Vidnet udrejste i 2013 og fraflyttede Danmark i 2014.
Vidnet har fremlagt dokumentation for, at (red.fjernet.firmatype1) eksisterer. Der er fotos fra (red.fjernet.app) og (red.fjernet.app1). Oplysningerne fra CVR-registret om medarbejdere i 2013 kan godt passe. De forsøgte at sælge butikken med varelager. Butikken var i drift i mindre end et år.
Vidnet har fremlagt saldobalance for 2013 fra revisor, der viser et nettoresultatet på 118,161.82 kr. De overtog butikken fra G2-virksomhed. Han har fremlagt mails, der viser dette. Der er udarbejdet en oversigt over salg i butikken. Han tror, oversigten vedrører salg i 2013. Han har også fremlagt mailkorrespondance med revisor. Han har udarbejdet en oversigt over økonomien i (red.fjernet.butikstype), der viser, at der var et minus på 820.453 kr., men tøj for 227.392 kr., da butikken blev overtaget af NK. Endvidere er fremlagt lønsedler for ansatte i butikken.
Retsformanden forespurgte, om indtægter og udgifter vedrørende (red.fjernet.butikstype) gik ind på erhvervskontoen, da disse ikke fremgår af denne. Vidnet forklarede, at dankortindbetalinger indgik i en "bulk" med et par dages mellemrum. Der var kun én konto tilknyttet virksomheden, så vidt vidnet husker. Forsvareren fremviste, at der var lønudbetalinger til blandt andre NA på erhvervskontoen.
Firmaet blev oprettet i tiltaltes navn, da vidnet ville hjælpe faderen med at tjene penge. Vidnet drøftede løbende med sin far, hvordan det generelt gik med forretningerne, men ikke i detaljer. I 2012-2013 levede hans far af indtægterne fra (red.fjernet.firmatype). Der var kun underskud i (red.fjernet.firmatype1). Størstedelen af overskuddet indgik på faderens konto. Vidnet fik ikke del i overskuddet.
Vidnet husker ikke, om det var vidnet eller tiltalte, der oprettede virksomheden i CVR, eller hvem der oprettede erhvervskontoen. Vidnet havde fuldmagt til at disponere over erhvervskontoen. Tiltalte kunne ligeledes disponere over denne.
Afregningerne vedrørende G2-virksomhed foregik på den måde, at G2-virksomhed sendte tallene til G3-virksomhed., der herefter udstedte fakturaerne. Det var vidnet, der udarbejdede fakturaerne. Noget af omsætningen fra G2-virksomhed gik til (red.fjernet.butikstype). Transportvirksomheden G3-virksomhed havde ikke noget kontor. Chaufførerne mødte op hos G2-virksomhed i Y4-by.
Vidnet husker ikke, om det var tiltalte eller vidnet, der foretog betalingerne vedrørende restauranter, rejser mv. fra erhvervskontoen. Som vidnet husker det, havde både vidnet og tiltalte et kort til kontoen. Vidnet havde også fuldmagt til tiltaltes private konto på et tidspunkt. Det kunne være, hvis tiltalte var ude af landet. Der var ingen aftale herom. Foreholdt, at erhvervskontoen og den private konto tilsyneladende blev brugt i udlandet samtidig, kan vidnet ikke forklare nærmere herom. Vidnet husker f.eks. ikke, hvem der i maj 2012 brugte erhvervskontoen og privatkontoen i Y5-by. Det var tiltaltes konto.
Overførsler fra erhvervskontoen til privatkontoen kan være foretaget af både vidnet og tiltalte. De talte sammen om overførslerne. Der var ikke noget system heri. Vidnet husker ikke nærmere f.eks. om overførslen på 77.000 kr. i juli 2013. Vidnet kan ikke svare på, om det var udbytte eller løn. Det var penge, som tiltalte skulle leve af. Det var aftalt med revisor.
Vidnet V1 har supplerende forklaret blandt andet vedrørende momsangivelserne for perioden 2012-2013, at "FF" står for foreløbig fastsættelse og er udtryk for, at SKAT ikke har modtaget indberetninger.
Vidnet arbejdede i SKAT’s særlige enhed for kædesvig og lavede en afgørelse i 2019 på baggrund af fakturaerne og indberetningerne. Materialet var fremkommet i forbindelse med en undersøgelse af G2-virksomhed. Fakturaerne så meget ens ud. Det så ud, som om G2-virksomhed selv havde lavet dem. Dette ses i svigsmiljøer. SKAT fandt ikke noget materiale fra G3-virksomhed., men sammenholdt virksomhedens momsindberetninger med materialet fra G2-virksomhed. På denne måde fandt SKAT frem til salgsmomsen. SKAT gav i overensstemmelse med praksis et skønsmæssigt fradrag på 25 pct. til udgifter. Fra COR-systemerne hentede SKAT virksomhedens lønindberetninger, der var på 999.000 kr. i 2013. Efter således at have indhentet indtægter, udgifter og lønninger fremkom et restbeløb, som blev henregnet til virksomheden.
Der var en omsætning på 2,4 mio. kr. opgjort på baggrund af fakturaerne hos G2-virksomhed. Momsangivelserne foregik dengang således, at virksomheden angav og betalte momsen en måned efter afslutningen på et kvartal. Vidnet kan ikke svare på, hvem der hos virksomheden har angivet momsen. Der kan være flere angivelser, hvis der først er foretaget en foreløbig fastsættelse, og virksomheden herefter selv angiver noget. Anførslen "angivelse" er dog ikke nødvendigvis udtryk for, at virksomheden selv foretaget angivelsen.
Vidnet lavede en foreløbig opgørelse og sendte opgørelsen til straffeafdelingen. Vidnet var ikke inde over beregningen af personlig indkomst på 103.060 kr.
G3-virksomhed. var en underleverandør til G2-virksomhed. Det afgørende er, hvem der har udfærdiget fakturaen, men om udstederen af fakturaen også har udført arbejdet. SKAT anmodede ved brev af 30. oktober 2014 F1-bank om at sende bankoplysninger vedrørende G3-virksomhed, for at kontrollere betalingssporet, men modtog intet fra F1-bank. SKAT gik dog ikke videre over for banken, da man vurderede, at der var realitet bag fakturaerne og gik videre på det foreliggende grundlag. SKAT sendte herefter den 15. januar 2015 et forslag til ændring af moms, A-skat og AM med henblik på, at skatteyderen kunne komme med eventuelle indsigelser. SKAT ville have undersøgt det nærmere, hvis man havde fået at vide, at tiltaltes søn var involveret i driften.
Vidnet har ikke kendskab til, at virksomheden skulle have drevet en (red.fjernet.butiktype). Det er ikke unormalt, at branchekoder ikke er opdateret. SKAT opgør momsen på baggrund af den samlede aktivitet i et firma, og det er nettobeløbet, der er afgørende. Ethvert salg skal ind på momskontoen. Vidnet har ikke oplysninger om en revisor for virksomheden.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han er flyttet til Y6-land. Han har helbredsmæssige problemer, bl.a. (red.fjernet.helbred), som behandles med medicin.
Landsrettens begrundelse og resultat
I forbindelse med hovedforhandlingen i landsretten den 4. oktober 2021 mødte tiltaltes søn V2 og forklarede som vidne, at det var ham, der havde drevet virksomheden, og at tiltalte ingen funktion havde. Sagen blev herefter udsat på yderligere efterforskning.
Landsretten finder, at der efter de nu foreliggende oplysninger er en sådan usikkerhed om, hvem der reelt har haft ansvaret for virksomhedens drift, i hvilket omfang tiltalte måtte have haft indsigt heri, og hvem der har foretaget indberetninger til SKAT, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag nødvendige bevis for tiltaltes skyld. Tiltalte frifindes derfor.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.