Sag BS-18614/2023-OLR

(10. afdeling)
Parter

A
(v/ advokat Jesper Altamirano)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Anne Bräuner Vestergren)

Københavns Byret har den 28. marts 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS34297/2021-KBH).

Landsdommerne Katja Høegh, Malou Kragh Halling og Susanne Lehrer har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand som for byretten om:

Principalt:

Skatteministeriet tilpligtes at nedsætte A’s skattepligtige indkomst for 2016 med 20.561,84 kr. og for 2017 med 123.370 kr.

Subsidiært:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Sagen er afgjort på skriftligt grundlag.

Tvisten angår også for landsretten tidspunktet for overdragelsen af ejendomsretten til bilen fra G1-virksomhed til G2-virksomhed.

Skatteministeriet har om A’s påstande anført, at såfremt landsretten måtte nå frem til, at G2-virksomhed overtog ejerskabet til bilen efter den 22. november 2016, dvs. senere end 3 år efter den første indregistrering, er Skatteministeriet enig i, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen i overensstemmelse med A’s subsidiære påstand. Skattestyrelsen skal herefter opgøre beskatningsgrundlaget og efterprøve, om selskabets købspris på 1 mio. kr. kan lægges til grund ved beregningen. En sådan efterprøvelse er nødvendig, da Skattestyrelsen og skatteankenævnet alene har prøvet sagen ud fra den forudsætning, at beskatningsgrundlaget skal opgøres ud fra bilens nyvognspris. Såfremt beskatningsgrundlaget derimod skal opgøres med udgangspunkt i bilens anskaffelsessum, så er den beregning ikke blevet lignet og godkendt af skattemyndighederne.

Supplerende sagsfremstilling

I fakturaen af 16. november 2016 fra G1-virksomhed til G2-virksomhed er anført:

"…

Firma nr.                                         (red.firmanr.nr.1.fjernet)                                                Beløbet er modtaget

                                                                                                                                                        16.11.2016

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Fakturanr.    (red.fakturanr.nr.1.fjernet)

Leasingaftale (red.leasingaftale.nr.1.fjernet)                                                  Beløb

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

                                                                                     I alt                     1.000.000,00"

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere gjort gældende, at bilen ikke både kunne være købt af G2-virksomhed den 16. november 2016 og samtidig leaset i resten af november måned 2016, hvor der blev betalt leasingydelse i hvert fald frem til den 30. november 2016. Man betaler således ikke en leasingydelse for bil, som man ejer. Bilen var da heller ikke købt den 16. eller 22. november 2016, men derimod først ved leasingaftalens udløb. At G2-virksomhed har udvist rettidig omhu ved, som det fremgår af fakturaen af 16. november 2016 fra G1-virksomhed, at have forudbetalt den købte bil, kan ikke komme A til skade.

Med hensyn til Skatteministeriets synspunkt om processuel skadevirkning af manglende opfyldelse af ministeriets opfordringer kunne og burde Skatteministeriet, som skal følge officialprincippet, selv have indhentet de oplysninger, der efterspørges fra G1-virksomhed og F1-forsikring. Oplysningerne om bilens registreringsmæssige og forsikringsmæssige forhold, må man også formode, at Skatteministeriet allerede er i besiddelse af.

Ligebehandlingsprincippet i dansk forvaltningsret skal fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, og det kan i den forbindelse ikke komme A til skade, at han på grund af sin bopæl, ikke kunne få sin sag bedømt af samme jyske Skatteankenævn som JH. At der er tale om ulige behandling understøttes af, at Skatteministeriet ikke har indbragt den afgørelse, JH modtog fra Skatteankenævnet, som ifølge ministeriet er urigtig, for domstolene.

Skatteministeriet har gjort gældende, at indholdet af fakturaen af 16. november 2016 understøtter, at overdragelsen af ejendomsretten til bilen skete den 16. november 2016. Der er herunder intet, som understøtter, at der var tale om en forudbetaling, eller at ejendomsretten først skulle gå over på et senere tidspunkt. At omregistrering skulle ske "omgående" understøtter derimod, at ejendomsretten var gået over. Den omstændighed, at leasingperioden først udløb med udgangen af november 2016, ændrer ikke herpå.

A’s manglende opfyldelse af de fremsatte opfordringer må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, og det må dermed lægges til grund, at de registreringsmæssige og forsikringsmæssige forhold ikke understøtter det af ham hævdede forløb. De fortsat ubesvarede opfordringer vedrører dokumentation, som sædvanligvis foreligger, og som A har været nærmest til at tilvejebringe. Opfordringerne tager endvidere sigte på at belyse det faktiske forløb, som A hævder, har fundet sted, men som ikke stemmer overens med det foreliggende aftalegrundlag. Officialprincippet indebærer ikke, at A kan undlade at medvirke til sagens oplysning. Det er ikke rigtigt, at Skatteministeriets opfordringer om bilens registrerings- og forsikringsforhold retter sig mod oplysninger, som ministeriet allerede har i sin besiddelse. Ved ministeriets opfordring C er A således blevet opfordret til at oplyse, hvorfor G1-virksomhed - og ikke selskabet - har været registreret som ejer af bilen helt frem til den 16. marts 2019. Ved ministeriets opfordring D er A blevet opfordret til at oplyse og dokumentere, hvornår køretøjet forsikringsmæssigt er registreret som overdraget fra G1-virksomhed til selskabet. Det er altså ikke tale om opfordringer, der angår oplysninger, der fremgår af det digitale motorregister eller af offentligt tilgængelige hjemmesider i øvrigt. Ministeriet har derudover fremsat opfordringer om at indhente skriftlige erklæringer fra G1-virksomhed og F1-forsikring, der bekræfter de (udokumenterede) oplysninger om hændelsesforløbet, som A selv er fremkommet med.

Til det af A anførte om lighedsgrundsætningen og om, at Skatteministeriet ikke har indbragt afgørelsen vedrørende JH for domstolene, bemærkes, at ministeriets retssagsførelse bygger på den offentliggjorte retssagsvejledning for Skatteministeriet (SKM2018.517.DEP). At en konkret afgørelse ikke er indbragt for domstolene af Skatteministeriet, er ikke udtryk for en anerkendelse af, at afgørelsen efter ministeriets opfattelse er korrekt. Beskatningen af A er ikke i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14. A har ikke påvist, endsige sandsynliggjort, at der i denne sag er sket en diskrimination som omhandlet i artikel 14. Han er herved ikke blevet forskelsbehandlet på grundlag af sin bopæl, blot fordi Skatteankenævn København og Bornholm ved afgørelsen af 14. juni 2021 har foretaget en anden vurdering end Skatteankenævn Midtjylland efterfølgende gjorde ved afgørelsen af 18. juni 2021 vedrørende A’s kollega. Ingen af afgørelserne beror på, hvor A eller hans kollega har bopæl.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, som A yderligere har anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 20.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder at sagen i landsretten er behandlet på skriftligt grundlag.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.