R1 Advokatpartnerselskab har på vegne af H1 ApS (under konkurs) ansøgt om acontogodtgørelse med 100 % af et beløb på 181.619,80 kr. inkl. moms for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med syn og skøn ved Retten i [...]. 

Skattestyrelsen har ikke imødekommet ansøgningen om acontogodtgørelse fra H1 ApS (under konkurs). 

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
SKAT (nu Skattestyrelsen) ændrede ved afgørelse af 6. marts 2014 H2 ApS’, der senere skiftede navn til H1 ApS, (herefter selskabet) skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011. 

R2 påklagede på vegne af selskabet den 6. juni 2014 afgørelsen til Skatteankestyrelsen, der ved kvitteringsskrivelse af 20. juni 2014 meddelte R2, at sagen skulle afgøres af Landsskatteretten. 

R3 Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (herefter R3), der var indtrådt som repræsentant for selskabet i stedet for R2, oplyste den 23. marts 2017 Skatteankestyrelsen om, at der ønskedes gennemført syn og skøn i sagen, og anmodede Skatteankestyrelsen om, at alle udgifter hertil blev dækket fuldt ud af det offentlige (fuld omkostningsgodtgørelse). 

Den 6. april 2017 imødekom Skatteankestyrelsen R3s anmodning herom og berostillede i forlængelse heraf sagen. 

R1 Advokatpartnerselskab indtrådte efterfølgende som repræsentant for selskabet i sagen om syn og skøn, hvori der blev afholdt skønsforretninger over flere omgange i udlandet. 

Ved konkursdekret af 24. februar 2022 blev selskabet taget under konkursbehandling, og advokat JF fra Advokatfirmaet R4 blev udpeget som kurator. 

Den 29. april 2022 sendte R1 Advokatpartnerselskab et opdragsbrev til Advokatfirmaet R4, hvoraf der blandt andet fremgik følgende: 

"Det bekræftes hermed, at vi fortsat bistår H1 ApS under konkurs (herefter konkursboet), hvori advokat JF er kurator, i forbindelse med den verserende sag om syn og skøn, der er udmeldt ved Retten i [...] i klagesagen ved Skatteankestyrelsen, hvor der klaget over SKATs afgørelse af 6. marts 2014. 

[…] 

Omkostningsgodtgørelse
Som tidligere nævnt vedrører sagen optagelse af syn og skøn i forbindelse med klagesagen ved Skatteankestyrelsen, hvor Skatteankestyrelsen har meddelt tilsagn om, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til det pågældende syn og skøn, vil blive godtgjort fuldt ud, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3. Det vil sige, at vores honorar for bistand i skønssagen dækkes med 100 pct. af Skattestyrelsen. 

Når der udstedes fakturaer for min bistand og fra skønsmændene, vil der blive søgt om omkostningsgodtgørelse hos Skattestyrelsen. I overensstemmelse med forretningsbetingelserne for R1 Advokatpartnerselskab gives der transport til R1 Advokatpartnerselskab i kravet på omkostningsgodtgørelse. Transport gives ved accept af nærværende opdragsbrev. Der vil gå en periode på ca. 3-6 måneder fra en anmodning om godtgørelse indsendes til Skattestyrelsen og indtil Skattestyrelsen har behandlet denne anmodning. 

Konkursboet accepterer uden ophold at signere ansøgninger om godtgørelse af disse udgifter.
[…]"

R1 Advokatpartnerselskab sendte på vegne af H1 ApS under konkurs (herefter boet) den 29. april 2022 et brev til Retten i [...], hvoraf følgende fremgik:

"På vegne af konkursboet efter H1 ApS under konkurs (tidligere H2 ApS og H3 A/S) skal jeg hermed meddele, at konkursboet efter H1 ApS indtræder i nærværende isolerede bevisoptag (syn og skøn).

Advokat BC fortsætter med at repræsentere konkursboet efter H1 ApS.

Til Skattestyrelsens orientering skal det meddeles, at konkursboet ved nærværende meddelelse alene har taget stilling til spørgsmålet om indtræden i det isolerede bevisoptag. Når det isolerede bevisoptag er afsluttet og skønsrapporten foreligger, vil konkursboet tage stilling til, om konkursboet ønsker at indtræde i den verserende landsskatteretssag, som nærværende udspringer af."

R1 Advokatpartnerselskab ansøgte på vegne af boet den 8. august 2022 om acontogodtgørelse med 100 % af et beløb på 181.619,80 kr. inkl. moms for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med syn og skøn ved Retten i [...]. Af ansøgningsblanketten fremgik det blandt andet, at kravet på acontogodtgørelse var overdraget til R1 Advokatpartnerselskab.

Vedlagt ansøgningen var faktura med fakturanr. 52567, der var udstedt den 11. juli 2022 til boet af R1 Advokatpartnerselskab. Fakturaen var på 181.619,80 kr. inkl. moms, hvoraf. 145.295,84 kr. udgjorde udgifter til sagkyndig bistand, mens 36.323,96 kr. udgjorde moms.

Endvidere var der med ansøgningen blandt andet vedlagt en salæropgørelse fra R1 Advokatpartnerselskab, hvoraf det fremgik følgende: 

"Syn og skøn i skattesag
A conto afregning for assistance i sagen i perioden fra den 23. februar 2022 til 7. juli 2022, der bl.a. har omfattet følgende arbejde: 

[SIDE 1]
Telefonisk opfølgning med retten om, hvorfor kæresagen ikke er oversendt til [Landsretten]
Modtagelse af brev fra retten med frist til oplysning om evt. konkurs
Drøftelser vedrørende implikationer ved konkurs
Juridisk undersøgelse af inhabilitets smitte hos skønsmænd
Fremfindelse af Skattestyrelsens godkendelse af skønsmændenes reviderede honoraroverslag til kurator
Fremfindelse af Skattestyrelsens godkendelse af honorar til kurator
Møde med FP, Advokatfirmaet R4 og fremfindelse af yderligere oplysninger til kurator om sagen
Orientering til A om kurators meddelelse til retten med anmodning om adgang til sagen
Modtagelse af rettens meddelelse med forlængelse af frist vedrørende konkursboets indtræden i sagen samt orientering herom til kurator
Henvendelse revisor [navn udeladt]
Gennemgang og overblik af dokumenter fra besigtigelsesturen til Land Y1
Juridisk undersøgelse vedrørende potentiel udnyttelse af fradrag
Udarbejdelse af notat vedrørende udnyttelse af underskud
Redegørelse til kurator om sagens fortsættelse
Opkald til Retten i [...] med drøftelse af de processuelle forhold ved kæreskriftet ved overgang fra fysisk til digital sag
Påmindelse om frist på for meddelelse til retten om konkursboets indtræden i sagen
Telefoniske drøftelser med A om status i sagen

[SIDE 2]
Telefoniske drøftelser med kurator vedrørende indtræden
Modtagelse af kurators anmodning om fristforlængelse
Udarbejdelse af notat til kurator om videreførelse af sagen om syn og skøn
Møde med kurator FP om videreførelse af sagen
Påmindelse til kurator om frist for tilbagemelding til retten
Modtagelse af meddelelse fra kurator om indtræden i sagen om syn og skøn
Meddelelse til sagens parter om boets indtræden samt planlægning af næste skridt
Drøftelse med Retten i [...] vedrørende status i sagen
Modtagelse og gennemgang af retsbog af 13 januar 2022, som grundet sagens overgang til digital behandling først er fremsendt til parterne den 11. maj 2022, om tilbagekaldelse af [navn udeladt] som skønsmand grundet inhabilitet samt udmelding af statsautoriseret revisor [navn udeladt] som syns- og skønsmand
Gennemgang af kæreskrift fra Skattestyrelsen
Drøftelser med Retten i [...] vedrørende status i sagen
Tilretning af udkast til kæresvarskrift samt fremsendelse heraf til kurator til godkendelse
Tilretning af udkast til kæresvarskrift efter drøftelse med kurator
Klargøring af kæresvarskrift, opkald til [Landsretten] og mail til kurator
Telefoniske drøftelser med Retten i [...] om hvilken sag kæresvarskriftet skal uploades på, når sagen er overgået fra fysisk til digital. Retten i [...] informerede os om, at den skulle uploades på Landsretssagen.
Indlevering af kæresvarskrift til retten
Kontakt til [Landsretten] for ændring af indkæredes påstand på retssagsportalen
Modtagelse og gennemgang af Skattestyrelsens kærereplik af 20. maj 2022 samt orientering herom til kurator
Udarbejdelse af udkast til kæreduplik
Fremsendelse af udkast til kæreduplik til godkendelse af kurator
Indlevering af kæreduplik til retten
Modtagelse af Skattestyrelsens meddelelse af 6. juni 2022, hvori Skattestyrelsen oplyser, at de ikke har yderligere bemærkninger i kæresagen
Opfølgning og kort redegørelse til kurator
Modtagelse af godkendelse af redegørelse fra kurator
Modtagelse af [Landsretten]s kendelse af 29. juni 2022 om at kæresagen ophæves og sagen hjemvises til byretten til fornyet behandling
Gennemgang af retsbog
Gennemgang af processen for upload på retssagsportalen
Opkald til Retten i [...] vedrørende fristoverskridelse
Mailkorrespondance med [navn udeladt] samt modtagelse af faktura fra [navn udeladt] for afsluttende arbejde i forbindelse med besigtigelsesturen til Land Y1

[SIDE 3]
Fremsendelse af mail til kurator vedrørende [Landsretten]s kendelse med en redegørelse om sagens omstændigheder
Mail fra kurator, hvor han tilkendegiver at han er enig i, at vi ikke skal foretage os yderligere i forbindelse med kendelsen
Korrespondance og sagsbehandling i øvrigt
[…]"

R1 Advokatpartnerselskab har oplyst til Skatteankestyrelsen, at det er en fejl, at der af salæropgørelsen fremgår, at den dækker perioden fra den 23. februar 2022 til den 7. juli 2022. Arbejdet blev ifølge R1 Advokatpartnerselskab udført efter boets indtræden i sagen om syn og skøn den 29. april 2022.

Den 30. november 2022 anmodede R1 Advokatpartnerselskab Skatteankestyrelsen om at bekræfte, at tilsagnet fra Skatteankestyrelsen om, at alle udgifter i forbindelse med sagen om syn og skøn blev dækket fuldt ud af det offentlige (fuld omkostningsgodtgørelse), fortsat var gældende og også omfattede boet. 

Skatteankestyrelsen sendte den 2. december 2022 et brev til kurator, hvoraf der blandt andet fremgik følgende:

"[…]
H1 ApS er taget under konkursbehandling
Skatteankestyrelsen er blevet informeret om, at du er kurator for konkursboet for H1 ApS. Boet har mulighed for at indtræde i sagen, som er under behandling i Skatteankestyrelsen. Du skal derfor inden 4 uger oplyse os, om boet vil indtræde i sagen.

Det kan oplyses, at boet også er omfattet af fuld omkostningsgodtgørelse i syns- og skønssagen, såfremt boet vælger at indtræde i skattesagen.

Hvis konkursboet ikke indtræder i sagen, henlægger Skatteankestyrelsen sagen. Den påklagede afgørelse vil herefter stå ved magt.
[…]"

Kuratoren meddelte den 22. december 2022 Skatteankestyrelsen, at boet ønskede at indtræde i klagesagen ved Landsskatteretten.

Den 23. januar 2023 traf Skattestyrelsen afgørelse om ikke at imødekomme boets ansøgning om acontogodtgørelse (den påklagede afgørelse) med henvisning til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 8, konkurslovens § 36, Københavns Byrets dom af 6. juni 2014, der er offentliggjort som SKM2014.539.BR, og at kravet på acontogodtgørelse ikke var overdraget inden afsigelsen af konkursdekretet.

R1 Advokatpartnerselskab påklagede på vegne af boet den 13. marts 2023 afgørelsen til Skatteankestyrelsen med påstand om, at Skattestyrelsen skulle imødekomme ansøgningen om acontogodtgørelse. Af klageskrivelsen fremgik blandt andet følgende: 

"ANBRINGENDER
[…]
Konkursinstituttet, kurators rolle og opgaver samt konkursboets succession m.v.
Ved konkursdekretets afsigelse overtager kurator alle ledelsesmæssige funktioner i den konkursramte virksomhed. Dette gælder uanset, om virksomheden måtte være drevet i selskabsform eller i personligt regi.

Kurator skal varetage boets interesser samt repræsentere boet i enhver henseende, jf. konkurslovens § 110. Den konkursramte enhed er stadig samme juridiske person. Den har samme navn, men efter konkursdekretets afsigelse blot med angivelsen af "under konkurs". CVR-nr. forbliver også det samme. Der sker dog i en række henseender en skæring af forpligtigelser og rettigheder med udgangspunkt i dekretdagen.

Konkursboet har også selvstændig partsevne. Kurator kan på boets vegne indgå aftaler, som forpligter boet. Kurator kan herunder selvstændigt anlægge retssager, men kurator kan også indtræde i allerede verserende tvister, jf. nærmere reglerne i konkurslovens kapitel 17 - på samme måde som kurator i øvrigt som udgangspunkt kan indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler, jf. konkurslovens kapitel 7. Er der således allerede inden konkursen anlagt en sag af skyldneren, kan kurator indtræde i skyldnerens sted, jf. konkurslovens § 136. Er der anlagt en sag mod skyldneren, indtræder (succederer) boet pr. automatik i skyldnerens sted, men kurator kan vælge ikke at gøre partsbeføjelser gældende med det resultat, at modparten opnår dom over boet (men således at krav alene vil have status som et simpelt krav i boet).

Som anført kan kurator både selvstændigt anlægge sager eller indtræde i verserende sager. Fælles er, at boet uanset hvad forpligtes af resultatet. Det er således alene et spørgsmål om, hvorledes krav afledt af dommens resultat rubriceres i konkursordenen, jf. konkurslovens kapitel 10. Omkostninger, som pådrages af kurator, f.eks. omkostninger til sagkyndig bistand i en sag, som kurator måtte vælge at føre, får status som massekrav, jf. konkurslovens § 93, nr. 3.

Samlet set kan kurator altså praktisk talt i enhver henseende agere på tilsvarende måde som den konkursramte skyldner kunne have gjort forud for konkursen, men med den væsentlige forskel, at boet forpligtiges på massekravsniveau af kurators handlinger. 

Klagers argumentation
Det gøres overordnet gældende, at Klager er berettiget til at søge om og modtage godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand, der er udført for konkursboet efter dets indtræden i skønssagen efter konkursdekretets afsigelse den 24. februar 2022, jf. reglerne herom i skatteforvaltningslovens kapitel 19.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Klager er berettiget til at overdrage krav på godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand til R1 Advokatpartnerselskab, uden at denne overdragelse er i strid med skatteforvaltningslovens § 52, stk. 8, eller konkurslovens § 36, og uanset om Klager forinden konkursens indtræden havde overdraget krav på godtgørelse til R1 Advokatpartnerselskab eller ej.
[…]

Skattestyrelsens afgørelse af 23. januar 2023 synes navnlig begrundet med Københavns Byrets dom af 6. juni 2014, der er offentliggjort som SKM2014.539.BR. Det er imidlertid forkert at begrunde afslaget med denne dom fra 2014, idet de faktiske forhold i SKM2014.539.BR ikke er sammenlignelige med de faktiske forhold i nærværende sag. Dette berøres og forklares nærmere i det følgende.

Ved Skattestyrelsens afgørelse af 23. januar 2023 har Skattestyrelsen foretaget en retsanvendelse, der er forkert. Københavns Byrets dom af 6. juni 2014 kan ikke anvendes som begrundelse for ikke at imødekomme ansøgningen af 8. august 2022 (22. august 2022, jf. benævnelsen i Skattestyrelsens afgørelse) om omkostningsgodtgørelse. Skattestyrelsens retsanvendelse bliver forkert, fordi de faktiske forhold i SKM2014.539.BR afviger på helt afgørende punkter fra de faktiske forhold i nærværende sag. Forskellen mellem de to situationer fremgår af bilag 14.

[GENNEMGANG AF FORSKELLENE UDELADT]

Skattestyrelsens afgørelse medfører de facto, at et konkursbo ikke er godtgørelsesberettiget, hvis fallenten inden konkursen ikke har overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse, ligesom der tilsyneladende også vil være forskel på, om kurator anlægger en ny klage- eller retssag under bobehandlingen med mulighed for omkostningsdækning, eller om kurator viderefører (indtræder i) en allerede verserende klage- eller retssag.

Det gøres som nævnt ovenfor gældende, at en sådan fortolkning er i direkte modstrid med lovens ordlyd. På baggrund af det ovenfor anførte er Klager af den opfattelse, at et selskab under konkurs kan opnå omkostningsgodtgørelse.

Når kurator efter konkursens indtræden vælger at indtræde i en verserende klage- eller retssag om et skatte- eller afgiftskrav og samtidig overdrager konkursboets krav på omkostningsgodtgørelse til den sagkyndige for fremtidigt arbejde, er det ikke i strid med konkurslovens § 36 eller skatteforvaltningslovens § 52, stk. 8. Derfor er det utvivlsomt en forkert retsanvendelse, når Skattestyrelsen anvender byrettens dom i SKM2014.539.BR som begrundelse for at meddele afslag på ansøgningen af 8. august 2022 om godtgørelse.
[…]"

Skatteankestyrelsen sendte den 15. marts 2023 klagen til udtalelse i Skattestyrelsen, der ved udtalelse af 11. april 2023 fastholdt afgørelsen, men ændrede begrundelsen herfor henset til de nye oplysninger i form af Skatteankestyrelsens brev af 2. december 2022 og kurators brev af 22. december 2022.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets ansøgning om acontogodtgørelse med 100 % af 181.619,80 kr. inkl. moms for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med syn og skøn ved Retten i [...].

Skattestyrelsen har i den ændrede begrundelse herfor anført:

"[…]
Forholdet til SKM2014.539.BR
Skattestyrelsen er enig i, at SKM2014.539.BR ikke er relevant for sagen, idet ansøgningen om omkostningsgodtgørelse i den pågældende sag var indsendt før den godtgørelsesberettigede gik konkurs. Godtgørelsen var ikke overdraget til bistandsyderen. Efter konkursens indtræden kunne kurator ikke overdrage godtgørelsen til bistandsyder.

I nærværende sag er bistanden ydet efter konkursens indtræden, ligesom ansøgning om omkostningsgodtgørelse er indsendt efter konkursens indtræden.

Vi er enige med klager i, at et konkursbo kan indtræde i en verserende klagesag og være godtgørelsesberettiget efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 for udgifter til bistand, der er ydet, efter boet er indtrådt i klagesagen - på samme vis som enhver anden godtgørelsesberettiget. Vi er også enige i, at kurator efter indtræden i klagesagen er berettiget til at overdrage godtgørelsen til bistandsyder, for så vidt angår bistand ydet efter indtrædelsen.

Kun godtgørelse efter boets indtræden i den materielle klagesag
Klagesagen vedrører herefter spørgsmålet om, hvornår boet kan anses for at være indtrådt i klagesagen.

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at der ikke kan udbetales omkostningsgodtgørelse i denne sag. Bistanden er ydet, før boet indtrådte i den materielle klagesag. Boet var dermed ikke part i sagen, og dermed heller ikke godtgørelsesberettiget for de pågældende udgifter.

Det fremgår af klagen, at bistanden er ydet efter boets indtræden i klagesagen pr. den 29. april 2022.

Skattestyrelsen er ikke enig i denne opfattelse, da boet først er indtrådt i den materielle klagesag den 22. december 2022 og dele af bistanden er ydet før den 29. april 2022

Ad 1 - Boet er først indtrådt i den materielle klagesag pr. 22. december 2022
Det fremgår af både fakturaen (klagens bilag 9) og salærredegørelsen (klagens bilag 10), at den udførte bistand vedrører "Syn og skøn i skattesag".

Af salærredegørelsen fremgår blandt andet følgende:
·         Modtagelse af rettens meddelelse med forlængelse af frist vedrørende konkursboets indtræden i sagen samt orientering herom til kurator (side 1, punkt 9)
·         Påmindelse om frist på for meddelelse til retten om konkursboets indtræden i sagen (side 1, punkt 16)
·         Udarbejdelse af notat til kurator om videreførelse af sagen om syn og skøn (side 2, punkt 3)
·         Møde med kurator FP om videreførelse af sagen (side 2, punkt 4)
·         Påmindelse til kurator om frist for tilbagemelding til retten (side 2, punkt 5)
·         Modtagelse af meddelelse fra kurator om indtræden i sagen om syn og skøn (side 2, punkt 6)
(Skattestyrelsens understregninger)

Det fremgår således af salærredegørelsen, at bistanden har vedrørt indtrædelse i sagen om syn og skøn. Der fremgår intet om, at der har været korrespondance med Skatteankestyrelsen om indtræden i den materielle klagesag.

Det fremgår klart af kurators meddelelse til skifteretten af 29. april 2022 (klagens bilag 7), at boet alene ønskede at indtræde i den verserende syn og skønssag og at beslutning om evt. indtrædelse i klagesagen først ville blive truffet, når resultatet af syn og skønssagen forelå.

Ligeledes fremgår det klart af opdragsbrevet (klagens bilag 5), at advokat BC overfor boet bekræftede, at advokaten fortsat ville yde bistand til den verserende sag om syn og skøn. I opdragsbrevet er det således præciseret, at det er sagen om syn og skøn og ikke den underliggende materielle klagesag, der fortsat ydes bistand til.
I modsætning hertil fremgår det af klagen side 4, afsnit 3, samt af bilag 13 (som først blev fremlagt for Skattestyrelsen i forbindelse med klagesagen), at kurator først den 22. december 2022 meddelte Skatteankestyrelsen, at man ønskede at indtræde i den verserende klagesag, men med virkning fra 29. april 2022. Det fremgår af brevet, at der den 29. april 2022 blev givet meddelelse til advokat BC om, at konkursboet ønskede at indtræde i klagesagen og at en tilsvarende meddelelse blev givet til Retten i [...], hvor syn og skønssagen verserer.

Skattestyrelsen finder, at det ikke er i overensstemmelse med sagens øvrige dokumenter, at kurator den 29. april 2022 skulle have oplyst til advokat BC, at boet ønskede at indtræde i den materielle klagesag, når det tydeligt fremgår af både bilag 5 og særligt bilag 7, at man udelukkende ønskede at indtræde i sagen om syn og skøn. At der skulle være givet en tilsvarende meddelelse til Retten i [...], strider også imod oplysningerne i bilag 5 og bilag 7. En sådan henvendelse til Retten i [...] ville da heller ikke give mening, da retten alene behandler syn og skønssagen, og ikke den materielle klagesag, der behandles af Skatteankestyrelsen.

Ved brev af 2. december 2022 (klagens bilag 12, som også først blev fremlagt for Skattestyrelsen i forbindelse med klagesagen) oplyste Skatteankestyrelsen til kurator, at Skatteankestyrelsen var blevet informeret om, at H1 ApS var taget under konkursbehandling. Skatteankestyrelsen bad derfor boet om at oplyse, hvorvidt boet ønskede at indtræde i klagesagen. Det fremgår af brevet at

Skatteankestyrelsen er blevet informeret om, at du er kurator for konkursboet for H1 ApS. Boet har mulighed for at indtræde i sagen, som er under behandling i Skatteankestyrelsen. Du skal derfor inden 4 uger oplyse os, om boet vil indtræde i sagen.

Det kan oplyses, at boet også er omfattet af fuld omkostningsgodtgørelse i syns- og skønssagen, såfremt boet vælger at indtræde i skattesagen.

Hvis konkursboet ikke indtræder i sagen, henlægger Skatteankestyrelsen sagen. Den påklagede afgørelse vil herefter stå ved magt.
(Skattestyrelsens understregninger)

Dette brev viser, at Skatteankestyrelsen ikke på et tidligere tidspunkt har fået meddelelse om, at boet ønskede at indtræde i klagesagen. Boet var således ikke indtrådt i den materielle klagesag pr. 2. december 2022, det skete først den 22. december 2022, jf. bilag 13.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at boet reelt skal indtræde i den materielle klagesag, før boet bliver part i klagesagen og dermed også kan være part i syn og skønssagen.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens brev til kurator (bilag 12), at hvis boet ikke indtrådte i den materielle klagesag, ville Skatteankestyrelsen henlægge sagen, hvorefter den påklagede afgørelse ville stå ved magt.

I en sådan situation ville der ikke længere være grundlag for videreførelse af syn og skønssagen, idet denne er at anse for "en sag i sagen", hvor der skaffes bevismateriale til en verserende klagesag. Boet er ikke part i den materielle klagesag før boet reelt indtræder i sagen den 22. december 2022. Så længe boet ikke er part i klagesagen, er boet heller ikke godtgørelsesberettiget jf. skatteforvaltningslovens § 53.

Det fremgår skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. pkt., at der ydes omkostningsgodtgørelse til de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55.

Hvis boet ikke indtræder i klagesagen, findes der ikke længere en godtgørelsesberettiget klagesag efter § 55. Da boet desuden ikke er part i sagen efter § 53, kan der ikke ydes godtgørelse til udgifter efter § 54, herunder heller ikke udgifter til syn og skøn. I relation til omkostningsgodtgørelse giver det derfor ikke mening, og det er ikke tilstrækkeligt, at boet alene indtræder i syn og skønssagen, som det meget specifikt blev meddelt skifteretten den 29. april 2022, jf. klagens bilag 7, og som det fremgår af opdragsbrevet i bilag 5.

At Skatteankestyrelsen den 6. april 2017 har givet tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse af udgifter til syn og skøn kan ikke føre til et andet resultat. Udbetaling af omkostningsgodtgørelse til syn og skøn kræver stadig, at den materielle klagesag fortsat verserer, og at boet reelt er indtrådt i denne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at boet reelt er indtrådt i klagesagen den 22. december 2022, hvor dette meddeles til Skatteankestyrelsen. Der kan således ikke ydes omkostningsgodtgørelse til nogen del af den ydede bistand, da boet ikke er part i klagesagen.

Ad 2 - Perioden for den ydede bistand
Bistanden er ifølge salærredegørelsen (klagens bilag 10) ydet i perioden fra den 23. februar 2022 til den 7. juli 2022. Det fremgår dog af klagen, at dette ikke er korrekt, og at bistanden rettelig er udført efter den 29. april 2022, da advokaten ikke har kunnet bistå i sagen, før boet indtrådte i klagesagen.

Det er vores vurdering, at dette ikke kan være korrekt. Det fremgår af salærredegørelsens side 2, punkt nr. 6, at der er modtaget "meddelelse fra kurator om indtræden i sagen om syn og skøn". Vi lægger til grund, at denne meddelelse er modtaget den 29. april 2022 eller tæt derpå, da det er denne dato, kurator har meddelt skifteretten, at man ønsker at indtræde i sagen om syn og skøn. Under den forudsætning, at punkterne på salærredegørelsen står i kronologisk orden, så må alle punkter, der ligger før denne meddelelse fra kurator, i sagens natur også være udført før modtagelse af meddelelsen fra kurator. Vi lægger derfor til grund, at bistanden reelt er udført i den periode, som faktisk er angivet i salærredegørelsen, altså i perioden fra den 23. februar 2022 til den 7. juli 2022.

Dele af bistanden er således ydet før den 29. april 2022, hvilket strider mod oplysningerne i klagen.

Hvis skatteankestyrelsen anser boet for at være indtrådt i den materielle klagesag pr. 29. april 2022, kan der alene ydet omkostningsgodtgørelse for den del af bistanden, der er ydet efter boets indtræden. Godtgørelsen for bistand ydet før 29. april 2002 er ydet på at tidspunkt, hvor boet ikke er part i sagen og dermed ikke godtgørelsesberettiget.
[…]"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 21. juni 2024 udtalt følgende til R1 Advokatpartnerselskabs indlæg af 2. maj 2023 og 7. maj 2024: 

"Indstilling
Skattestyrelsen indstiller fortsat, at afgørelse af 23. januar 2023 stadfæstes med den begrundelse, at konkursboet først er indtrådt i den materielle klagesag den 22. december 2022. Boet er således ikke part i klagesagen før den 22. december 2022, og er derfor ikke godtgørelsesberettiget for udgifter til syn og skønssagen påløbet før den 22. december 2022.

Bemærkninger til advokat BCs indlæg af 2. maj 2023

Bilag 12 og 13 til klagen
Skattestyrelsen er ikke enig med advokat BC i, at bilag 12 og 13 alene er præciserende dokumenter af faktuel karakter. Der er tværtimod tale om afgørende dokumentation for, at konkursboet ikke indtrådte i klagesagen før den 22. december 2022. 

Bilag 12 er meddelelse af 2. december 2022 fra Skatteankestyrelsen til kurator, hvor Skatteankestyrelsen bad kurator om at oplyse, om boet ville indtræde i klagesagen.

Det fremgår meget klart af bilag 12, at Skatteankestyrelsen den 2. december 2022 ikke anså boet for at være indtrådt i klagesagen. Hvis boet allerede var indtrådt, ville Skatteankestyrelsen helt naturligt være den myndighed, der var blevet underrettet om det - og det var de ikke.

Bilag 13 er kurators meddelelse af 22. december 2022 til Skatteankestyrelsen om, at boet allerede er indtrådt i klagesagen den 22. april 2022. Kurator anførte blandt andet følgende:

Jeg skal i den forbindelse høfligst meddele, at jeg den 29. april 2022 og i min egenskab af kurator i Konkursboet meddelte advokat BC, R1 Advokatpartnerselskab, at Konkursboet ønskede at indtræde i klagesagen. En tilsvarende meddelelse blev meddelt Retten i [...], hvor syn og skønssagen verserer. (Skattestyrelsens understregning)

Det er ikke korrekt, at kurator havde meddelt advokat BC, at boet ønskede at indtræde i klagesagen. Det er heller ikke korrekt, at en tilsvarende meddelelse blev givet til Retten i [...]. Disse oplysninger strider fortsat mod sagens øvrige oplysninger, særligt klagens bilag 5 og 7.

Det fremgår af bilag 5, at R1 Advokatpartnerselskab fortsat ville bistå konkursboet med den verserende sag om syn og skøn. Det er advokat BC selv, som har understreget ordene "syn og skøn", hvilket understreger, at det alene var syn og skønssagen, man ønskede at videreføre.

Det fremgår af bilag 7, at kurator den 29. april 2022 meddelte til Retten i [...], at

[…]

Det fremgår således meget klart, at boet alene indtrådte i syn og skønssagen og ikke ønskede at indtræde i klagesagen på daværende tidspunkt.

Skattestyrelsen lægger afgørende vægt på indholdet af opdragsbrevet (bilag 5) samt kurators meddelelse til retten (bilag 7), begge dateret 29. april 2022. Vi finder, at konkursboet er bundet af disse oplysninger, og at indholdet ikke efterfølgende kan ændres alene med det formål at opnå omkostningsgodtgørelse. 

Øvrige bemærkninger
Advokat BC anfører følgende på side 2, 5. afsnit:

Som det fremgår af sagens bilag 7, meddelte kurator den 29. april 2022, at konkursboet indtrådte i sagen om syn og skøn. Det fremgår imidlertid også af meddelelsen, at når skønsmandens rapport foreligger, vil konkursboet tage stilling til, om konkursboet ønsker at indtræde i den verserende landsskatteretssag, som sagen om syn og skøn udspringer af. Det anførte skal efter min opfattelse forstås på den måde, at kurator på baggrund af skønsmandens rapport naturligt vil vurdere, om klagesagen på dette tidspunkt skal opgives. Kurators pligt er at føre sager, som har rimelig udsigt til at tilføre boet midler og ikke føre udsigtsløse sager.
(Skattestyrelsens understregning)

Vi er ikke enige i den opfattelse. Vi finder ikke, at boets meddelelse af 29. april 2022 til Retten i [...] kan tolkes så vidtgående. Det fremgår meget præcist i meddelelsen til retten, at boet ikke ønskede at indtræde i klagesagen før syn og skønssagen var afsluttet. 

Advokat BC anfører på side 2, afsnit 6 og 7, at det ikke er muligt at adskille syn og skønssagen fra den materielle klagesag og at syn og skønssagen ikke kan have et særskilt "liv" uafhængigt af den materielle klagesag. På side 2, afsnit 11 anfægter advokat BC dog sin egen opfattelse, idet han her argumenterer for, at hvis Skatteankestyrelsen måtte komme frem til, at boet først var indtrådt i klagesagen pr. 22. december 2022, så vedrører den udførte bistand alene syn og skønssagen, som "kurator helt utvivlsomt er indtrådt i". Da der ikke er udført arbejde i den materielle sag, taler dette ifølge advokat BC for, at der skal ydes omkostningsgodtgørelse.

Vi bemærker hertil, at begge disse opfattelser ikke kan være rigtige på samme tid. Enten kan syn og skønssagen adskilles fra den materielle sag, eller også kan den ikke.

Det er Skattestyrelsens klare opfattelse, at sagerne ikke kan adskilles. Syn og skønssagen er "en sag i sagen", som udspringer af den materielle klagesag. Som anført i Skattestyrelsens udtalelse af 11. april 2023, side 4, er boet ikke godtgørelsesberettiget for udgifter efter skatteforvaltningslovens § 54, herunder udgifter til syn og skøn, da boet ikke er part i sagen efter § 53, så længe det ikke er indtrådt i klagesagen.

Advokat BC anfører videre på side 2, afsnit 6, 7 og 10, at da boet indtrådte i syn og skønssagen, så indtrådte boet pr. automatik også i den materielle sag.

Vi er ikke enige i den opfattelse. Vi gentager, at det meget klart fremgår af kurators meddelelse af 29. april til Retten i [...], at boet ikke ønskede at indtræde i klagesagen før syn og skønssagen var afsluttet.

Advokat BCs anfører på side 3, afsnit 1, at Skattestyrelsens opfattelse er et udtryk for, at der opstår en form for retstomt rum i perioden fra 29. april 2022 til 22. december 2022, som lovgiver ikke har taget udtrykkelig stilling til.

Vi bemærker hertil, at dette "retstomme rum" alene kan tilskrives kurator, da det var kurator, der meddelte Retten i [...], at boet ikke ønskede at indtræde i klagesagen før syn og skønssagen var afsluttet.

Advokat BC anfører på side 3, afsnit 2, at

"….. Det må have formodningen imod sig, at lovgiver i en sådan situation har ønsket en retstilstand med ingen dækning af udgifterne til sagkyndig bistand, hvor kurator i et konkursbo udtrykkeligt indtræder i en klagesag med verserende syn og skøn, der er et led i en verserende administrativ klagesag ved Skatteankestyrelsen…."

Vi bemærker hertil, at det ikke er korrekt, at konkursboet udtrykkeligt er indtrådt i en klagesag med verserende syn og skøn. Tværtimod har konkursboet netop udtrykkeligt oplyst til Retten i [...], at boet ikke ønskede at indtræde i klagesagen før syn og skønssagen var afsluttet.

Endelig anfører advokat BC på side 3, afsnit 4, at det fastholdes, at udgifterne til sagkyndig bistand er udført i perioden fra og med 29. april 2022.

Vi fastholder, at dette ikke kan være korrekt, jf. vores udtalelse af 11. april 2023, side 5: Ad 2 - Perioden for den ydede bistand, hvor vi skrev følgende:

[…]

Bemærkninger til advokat BCs indlæg af 7. maj 2024
Skattestyrelsen finder ikke, at juraprofessor Xs notat af 15. januar 2024 er relevant for sagen.

X skriver i sit notat følgende om administrative klagesager:

"I det følgende redegøres for visse udvalgte processuelle forhold som følge af en skyldners konkurs, særligt i relation til offentligretlig sagsbehandling.

Det generelle udgangspunkt er, at et konkursbo succederer i skyldnerens retspositioner i den stand, disse befinder sig i ved dekretets afsigelse. Boet succederer således helt generelt i skyldnerens retsstilling. For kapitalselskaber er successionen fuldstændig, idet der ikke består noget andet retssubjekt. Dette illustreres sædvanligvis ved at anføre, at kurator træder i ledelsens sted (såvel bestyrelsen som direktionen).

[…]

Administrative klagesager

Hvis skyldneren ikke har fået medhold i en ansøgning eller lignende, vil der i en del tilfælde være mulighed for administrativ klagebehandling. En sådan kan være indledt forud for konkursen.

Også i disse tilfælde vil boet succedere i skyldnerens retspositioner. Boet bliver således automatisk part i sagen, og underretninger mv. skal rettes til boets (kurator). Boet må overveje, om det ønsker at anvende omkostninger på den videre proces. I givet fald vil sagen fortsætte upåvirket af konkursen, blot med boet som part. Der opstår således ikke noget "hul" i sagens behandling.
…"
(Skattestyrelsens understregninger)

Vi bemærker hertil at hovedreglen om succession blev fraveget i denne sag ved kurators meddelelse til Retten i [...] af 29. april 2022: at boet netop havde taget stilling til at det ikke ønskede at indtræde i den materielle klagesag før syn og skønssagen var afsluttet.

At der er opstået et "hul" i sagens behandling kan således alene tilskrives kurators handlinger i sagen.

I forbindelse med en anden ansøgning om omkostningsgodtgørelse fra H1 ApS under konkurs har vi afholdt møde med advokat blandt andre advokat BC og juraprofessor X, hvor Xs notat af 15. januar 2024 kort blev drøftet. I den forbindelse oplyste advokat BC, på Skattestyrelsens opfordring, at X kun havde et overordnet kendskab til sagen og således ikke kendte sagen i detaljer."

Skattestyrelsen er den 28. november 2024 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"[…]
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller fortsat, at vores afgørelse af 23. januar 2023 stadfæstes. 

Hvis boet ikke indtræder i klagesagen, findes der ikke længere en godtgørelsesberettiget klagesag efter skatteforvaltningslovens § 55. Der kan ikke ydes godtgørelse til udgifter efter § 54, herunder heller ikke til udgifter til syn og skøn, når der ikke er en klagesag i henhold til § 55. I relation til omkostningsgodtgørelse giver det derfor ikke mening, og det er ikke tilstrækkeligt, at boet alene indtræder i syn og skønssagen, som det meget specifikt blev meddelt skifteretten den 29. april 2022, og som det lige så specifikt fremgår af opdragsbrevet.

I den situation er der ikke længere en godtgørelsesberettiget sag efter skatteforvaltningslovens § 55. Vi henviser til at syn- og skønssagen anses for en "sag i sagen", hvor der skaffes bevismateriale til en verserende klagesag. Se skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3. 

Skattestyrelsens bemærkninger
Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens indstilling.

Skatteankestyrelsen skriver følgende i indstillingen:

"…
Ved et selskabs konkurs er det generelle udgangspunkt, at konkursboet ved konkursdekretets afsigelse succederer i selskabets retspositioner.
…"
(Skattestyrelsens understregning)

Ved konkurs er den udløsende årsag til succession, at kurator aktivt træffer beslutning om at konkursboet indtræder i klagesagen. Derfor er det efter Skattestyrelsens opfattelse ikke korrekt at begrunde afgørelsen med, at der er sket succession. Konkursboet indtrådte i klagesagen den 22. december 2022, og først fra det tidspunkt kan der være tale om at konkursboet er succederet i skyldnerens stilling.

Skattestyrelsen er derfor ikke enig i Skatteankestyrelsens begrundelse for indstillingen til afgørelse.

Det er kurators opgave at sikre konkursboets midler, så boet ikke påføres yderligere gæld. Den mulighed fratages kurator, hvis boet automatisk indtræder i klagesagen, som Skatteankestyrelsen lægger op til i sin indstilling. Det er kurators beslutning, om boet skal indtræde eller ej.

Vi bemærker, at det ikke er første gang, Landsskatteretten skal tage stilling til videreførelsen af en klagesag i tilfælde af konkurs. Vi henviser til en kendelse fra Landsskatteretten, offentliggjort som SKM2017.590.LSR, hvor Landsskatteretten udtalte følgende:

"…
Den 27. november 2014 blev der udstedt konkursdekret over selskabet, og det er herefter kurator på vegne af konkursboet, som har beslutningskompetencen i forhold til, hvorvidt en anlagt klagesag ved Landsskatteretten fortsat ønskes gennemført.
…"

Det fremgår således meget klart, at et konkursbo ikke pr. automatik indtræder i en verserende klagesag. Det er alene kurators beslutning.

I nærværende sag har kurator meget specifikt taget stilling til, at man på daværende tidspunkt ikke ønskede at indtræde i klagesagen, idet kurator i meddelelse af 29. april 2022 til retten skrev følgende:

[…]

Det fremgår således meget klart, at kurator alene ønskede at indtræde i syn og skønssagen. Indtrædelsen i den materielle sag afventede resultatet af syn og skønssagen.

I brev af 26. juni 2024 til Skatteankestyrelsen redegør advokat BC for, at kurators meddelelse til retten hverken kan eller skal udlægges på denne måde. Meddelelsen skal ifølge advokat BC derimod forstås således, at kurator efter afslutning af syn og skønssagen skal tage stilling til, om klagesagen skal videreføres.

Vi bemærker hertil, at når kurator meddeler, at man ikke ønsker at indtræde i den materielle klagesag før syn og skønssagen er afsluttet, skal dette lægges til grund. Der skal derfor ikke tages hensyn til efterfølgende "fortolkninger" af kurators meddelelse til byretten, som sker med det formål at "reparere" på ansøgningen for at bibeholde retten til omkostningsgodtgørelse.

Advokat BC anfører i sit brev af 26. juni 2024 følgende (side 3, sidste afsnit):

Skatteankestyrelsen kunne med fordel have formuleret sit brev (og tilsvarende breve, der sendes til kuratorer) på den måde, at kurator blev anmodet om at oplyse, om kurator på konkursboets vegne ønskede at videreføre sagen eller om kurator ønskede at tilbagekalde sagen, hvilket ville fjerne enhver tvivl om, at boet var part (og berettiget til omkostningsgodtgørelse) helt frem til det tidspunkt, hvor der blev truffet en udtrykkelig beslutning fra kurators side om at tilbagekalde klagen.

Skatteankestyrelsen er en overordnet myndighed i forhold til Skattestyrelsen. Når Skatteankestyrelsen ved brev af 2. december 2022 anmoder kurator om at oplyse, om boet ønsker at indtræde i klagesagen, så må vi kunne lægge til grund, at boet på det tidspunkt ikke var indtrådt i klagesagen.

Skatteankestyrelsens brev af 2. december 2022 er formuleret således (Skattestyrelsens fremhævninger):

[…]

Det fremgår således klart, at Skatteankestyrelsen den 2. december 2022 også var af den opfattelse, at boet ikke var indtrådt i klagesagen.

I brev af 22. december 2022 til Skatteankestyrelsen skrev kurator følgende:

"Skatteankestyrelsen har ved brev af 2. december 2022 anmodet konkursboet efter H1 ApS ("Konkursboet") om at tage stilling til, hvorvidt Konkursboet ønsker at indtræde i den verserende klagesag med sagsnummer 14-1300731.

Jeg skal i den forbindelse høfligst meddele, at jeg den 29. april 2022 og i min egenskab af kurator i Konkursboet meddelte advokat BC, R1 Advokatpartnerselskab, at Konkursboet ønskede at indtræde i klagesagen. En tilsvarende meddelelse blev meddelt Retten i [...], hvor syn og skønssagen verserer.

Jeg skal derfor anmode Skatteankestyrelsen notere, at Konkursboet indtrådte i sagen den 29. april 2022. I samme anledning skal jeg anmode Skatteankestyrelsen om at notere, at advokat BC har repræsenteret Konkursboet i sagen siden den 29. april 2022. Det bemærkes i den forbindelse, at R3, der repræsenterede H1 ApS forud for konkursen, ikke repræsenterer konkursboet."
(Skattestyrelsens understregning)

Skattestyrelsen finder, at det ikke er i overensstemmelse med sagens øvrige dokumenter, at kurator den 29. april 2022 skulle have oplyst til advokat BC, at boet ønskede at indtræde i den materielle klagesag, når det tydeligt fremgår både opdragsbrev af 29. april 2022 og af meddelelse af 29. april 2022 til Retten i [...], at man alene ønskede at indtræde i sagen om syn og skøn.

At der ifølge kurator skulle være givet en tilsvarende meddelelse til Retten i [...], er i direkte modstrid mod det, der rent faktisk blev oplyst til retten den 29. april 2022.

Vi bemærker i øvrigt, at en sådan henvendelse til Retten i [...] heller ikke ville give mening, da retten alene behandler syn og skønssagen, og ikke den materielle klagesag, der behandles af Skatteankestyrelsen.

Vi henviser igen til opdragsbrev af 29. april 2022, hvor det gentagne gange klart fremgår, at advokat BC alene fører syn og skønssagen for konkursboet. Det er advokat BC selv, der har understreget dette i aftalens første afsnit. Ifølge den indgåede aftale repræsenterer advokat BC således ikke konkursboet i den materielle klagesag men alene i syn og skønssagen.

Det fremgår af aftalen, at Skattestyrelsens afgørelse blev påklaget af R2, og at advokat BC "indtrådte efterfølgende i sagen, idet der skulle udmeldes syn og skøn". Advokat BC har således alene ført sagen om syn og skøn, både før og efter konkursens indtræden.

Opdragsbrev af 29. april 2022:

[…]

Vi gør også opmærksom på, at advokat BC sammen med den oprindelige ansøgning fremsendte et følgebrev (bilag 8 til klagen), stilet til Skattestyrelsen, hvoraf følgende fremgår:

Ansøgning om omkostningsgodtgørelse

Jeg fremsender hermed ansøgning om omkostningsgodtgørelse for H1 ApS under konkurs (H3 A/S), Adresse Y1, By Y1, CVR.nr. […], samt kopi af min faktura 52567 af 11. juli 2022 med salærredegørelse.

Fakturaen vedrører arbejdet på syns- og skønssagen og berettiger til 100 % omkostningsgodtgørelse.

Jeg vedlægger meddelelse til retten fra kurator om, at konkursboet indtræder i det isolerede bevisoptagelse.

Opdragsbrev vedlægges.

For nærmere specifikation af den anvendte tid i afregningsperioden henvises til vedlagte salærredegørelse.

Jeg kan oplyse, at de udmeldte skønsmænd den 30. april 2021 har meddelt yderligere forhøjelse af deres oprindelige honoraroverslag af 7. august 2018 på kr. 3,3 - 3,5 mio., således at skønsmændenes honoraroverslag nu udgør kr. 6 - 6,575 mio., som er forhåndsgodkendt af Skattetyrelsen.

Endelig kan jeg oplyse, at der i afregningsperioden er anvendt mindst 52 timer, heraf mindst 29 partner-timer.
(Skattestyrelsens understregning)

Det fremgår således også af følgebrevet, at boet alene er indtrådt i syn og skønssagen

Vi fastholder, at boet ikke er indtrådt i den materielle klagesag før den 22. december 2022.

Hvis boet ikke indtræder i klagesagen, findes der ikke længere en godtgørelsesberettiget klagesag efter § skatteforvaltningslovens 55. Der kan ikke ydes godtgørelse til udgifter efter § 54, herunder heller ikke til udgifter til syn og skøn, når der ikke er en klagesag i henhold til § 55. I relation til omkostningsgodtgørelse giver det derfor ikke mening, og det er ikke tilstrækkeligt, at boet alene indtræder i syn og skønssagen, som det meget specifikt blev meddelt skifteretten den 29. april 2022, og som det lige så specifikt fremgår af opdragsbrevet.

I den situation er der ikke længere en godtgørelsesberettiget sag efter skatteforvaltningslovens § 55. Vi henviser til at syn- og skønssagen anses for en "sag i sagen", hvor der skaffes bevismateriale til en verserende klagesag. Se skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.
Bistanden er ydet, før boet indtrådte i den materielle klagesag pr. 22. december 2022.

Som vi også bemærkede i vores udtalelse af 21. juni 2024, har vi i en tilsvarende ansøgning fra H1 ApS under konkurs den 8. februar 2024 afholdt et teams møde med advokat BC, advokat HP samt professor X. På mødet blev professor X spurgt direkte, om han kendte sagen i detaljer eller kun overordnet. Advokat BC svarede, at der var tale om et overordnet kendskab.

Advokat BCs i brev af 26. juni 2024 til Skatteankestyrelsen, nederst side 2, anført følgende:

Til det anførte i sidste afsnit på side 5, kan jeg oplyse, at professor X har modtaget en udførlig redegørelse fra mig, hvori jeg har beskrevet sagens problemstillinger og faktiske forhold. Professor X har tillige modtaget relevante dokumenter fra sagen til gennemsyn. Det er derfor forkert og misvisende, når Skattestyrelsen skriver, at X alene har et overordnet kendskab til sagen, og at han ikke kender sagen i detaljer.

Det er ikke Skattestyrelsen men advokat BC selv, der har udtalt, at professor X kun har et overordnet kendskab til sagen.

Vi fastholder, at det er oplysningen på mødet den 8. februar 2024, der er den korrekte: at professor X alene har et overordnet kendskab til sagen, og derfor kun udtaler sig generelt om de konkursprocessuelle regler. Vi gør igen opmærksom på, at det er kurators beslutning, om boet vil indtræde i klagesagen, og først derefter er der tale om succession.

I forbindelse med sagsbehandlingen af den tilsvarende sag har advokat BC i brev af 15. januar 2024 oplyst følgende:

Det forhold, at kurator allerede den 29. april 2023 meddelte Retten i [...], at boet indtrådte i den verserende sag om isoleret bevisoptagelse, skal opfattes som en aktiv tilkendegivelse, herunder over for Skatteankestyrelsen, om at boet har foretaget aktive skridt i sagsbehandlingen, hvilket alene kan forstås på den måde, at kurator har ønsket af videreføre klagesagen.

Vi bemærker hertil at dette også strider imod det, der rent faktisk fremgår af meddelelsen til Retten i [...] af 29. april 2022. Boet tilkendegav aktivt, at det ønskede at indtræde i syn og skønssagen. Men boet tilkendegav lige så aktivt, at boet ikke ønskede at indtræde i den materielle klagesag før syn og skønssagen var afsluttet.

I sit følgebrev af 16. marts 2023 til ansøgningen i den tilsvarende sag anførte advokat BC, at Skatteankestyrelsen to gange har givet tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse af udgifter til syn og skøn. Det er sket dels den 6. april 2017 inden konkursen, og dels den 2. december 2022, hvor Skatteankestyrelsen oplyste, at konkursboet var omfattet af fuld omkostningsgodtgørelse, hvis boet valgte at indtræde i klagesagen.

Det fremgår således også af dette følgebrev, at boet ikke var indtrådt i den materielle klagesag på tidspunktet for Skatteankestyrelsens brev af 2. december 2022 - det skete først ved kurators brev af 22. december 2022 til Skatteankestyrelsen.

Vi vedlægger følgebrev af 16. marts 2023 til Skatteankestyrelsens orientering.

Vi bemærker, at Skatteankestyrelsens forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse ikke i sig selv medfører, at alle udgifter til syn og skønssagen er godtgørelsesberettigede. De øvrige betingelser i skatteforvaltningslovens kapitel 19 skal stadig være opfyldte. Udbetaling af omkostningsgodtgørelse til syn og skøn kræver således stadig, at den materielle klagesag fortsat verserer, og at boet reelt er indtrådt i sagen.

Vi traf afgørelse i den tilsvarende sag den 12. juni 2024. Vi afslog at udbetale omkostningsgodtgørelse da boet ikke er indtrådt i klagesagen før den 22. december 2022. Der kan derfor ikke ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter til syn og skøn, da disse ikke er afholdt i forbindelse med en klagesag. Syn og skønssagen er ikke en godtgørelsesberettiget sagstype omfattet af skatteforvaltningslovens § 55. Vi bemærker, at vi ikke har modtaget oplysninger om, at denne afgørelse er påklaget.

Vi henviser i øvrigt til tidligere fremsendte udtalelser i sagen."

Klagerens opfattelse
R1 Advokatpartnerselskab har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal imødekomme boets ansøgning om acontogodtgørelse.

Til støtte herfor har R1 Advokatpartnerselskab anført følgende til Skattestyrelsens afgørelse med den ændrede begrundelse:

"[…]
Det principielle spørgsmål i klagesagen
Skattestyrelsen har i udtalelsen af 11. april 2023 indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse af 23. januar 2023 skal stadfæstes. Begrundelsen for indstillingen om stadfæstelse er imidlertid en anden end den, som var anført i Skattestyrelsens afgørelse af 23. januar 2023.

Jeg er uenig i, at afgørelsen af 23. januar 2023 skal stadfæstes og fastholder i det hele det anførte i klagen til Skatteankestyrelsen.

Dog har jeg med tilfredshed konstateret, at Skattestyrelsen nu er enig med mig i, at byrettens dom, der er refereret i SKM2014.539.BR, ikke har retlig relevans for sagens bedømmelse. Skattestyrelsen anerkender således nu, at der skal sondres mellem de situationer, hvor en ansøgning om omkostningsgodtgørelse er indsendt, før den godtgørelsesberettigede tages under konkursbehandling, og de situationer, hvor en ansøgning om omkostningsgodtgørelse indsendes, efter den godtgørelsesberettigede er taget under konkursbehandling.

Skattestyrelsen tiltræder således min vurdering af det mere principielle spørgsmål i denne klagesag - nemlig at et konkursbo som Klager dels kan indtræde i en verserende klagesag, dels er godtgørelsesberettiget efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 for udgifter til bistand, der er ydet, efter at boet er indtrådt i klagesagen. Skattestyrelsen tiltræder også, at kurator i et konkursbo - efter kurators valg om at indtræde i en verserende klagesag - er berettiget til at overdrage kravet på omkostningsgodtgørelse til bistandsyder, for så vidt angår bistand, der er ydet til konkursboet efter indtræden i klagesagen.

Det konkrete spørgsmål i klagesagen
Tvistepunktet mellem Klager og Skattestyrelsen synes herefter alene at være, hvornår kurator indtrådte i den materielle klagesag. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der alene kan ydes godtgørelse efter boets indtræden i den materielle klagesag. Klager er for så vidt ikke uenig i disse overordnede betragtninger.

Tvisten består derfor i, hvornår kurator indtrådte i klagesagen, herunder om indtræden i sagen om syn og skøn skal sidestilles med indtræden i klagesagen.

Som jeg forstår Skattestyrelsens bemærkninger i udtalelsen af 11. april 2023, er Skattestyrelsen af den opfattelse, at kurator først indtrådte i klagesagen den 22. december 2022. Da bistanden ydet i sagen om syn og skøn er ydet før dette tidspunkt, kan der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke udbetales omkostningsgodtgørelse.

Jeg fastholder imidlertid det i klagen anførte, herunder at kurator indtrådte i klagesagen den 29. april 2022.

Som det fremgår af sagens bilag 7, meddelte kurator den 29. april 2022, at konkursboet indtrådte i sagen om syn og skøn. Det fremgår imidlertid også af meddelelsen, at når skønsmandens rapport foreligger, vil konkursboet tage stilling til, om konkursboet ønsker at indtræde i den verserende landsskatteretssag, som sagen om syn og skøn udspringer af. Det anførte skal efter min opfattelse forstås på den måde, at kurator på baggrund af skønsmandens rapport naturligt vil vurdere, om klagesagen på dette tidspunkt skal opgives. Kurators pligt er at føre sager, som har rimelig udsigt til at tilføre boet midler og ikke føre udsigtsløse sager.

Efter min opfattelse foreligger der ingen mulighed for at adskille sagen om syn og skøn fra den materielle klagesag. Da kurator indtrådte i sagen om syn og skøn, hvilket skete den 29. april 2022, indtrådte kurator pr. automatik også i den materielle klagesag, uanset at Skattestyrelsen måtte have den opfattelse, at dette først blev gentaget mere formelt den 22. december 2022, idet der her også udtrykkeligt fremgik, at kurator var indtrådt i sagen allerede 29. april 2022.

Sagen om syn og skøn har ikke haft og kan ikke have et særskilt "liv" uafhængigt af den materielle klagesag. Omvendt kunne kurator have indtrådt i den materielle klagesag uden at indtræde i sagen om syn og skøn. Derimod forudsatte kurators indtræden i sagen om syn og skøn, at kurator naturligvis også indtrådte i den materielle klagesag.

Den materielle klagesag ved Skatteankestyrelsen var og er forsat udsat på udfaldet af syn og skøn.
R1 har da også over de sidste 4-5 år taget sig af skønssagen, idet klagesagen var "parkeret" ved Skatteankestyrelsen, hvilket den fortsat er.

Det var konkursretligt ikke muligt for kurator blot at indtræde i sagen om syn og skøn uden også at indtræde i den materielle klagesag. Indtræden i sagen om syn og skøn forudsætter en samlet indtræden.

Selv hvis Skatteankestyrelsen måtte komme frem til, at kurator først indtrådte i den materielle klagesag den 22. december 2022, så forholder det sig sådan, at den udførte bistand alene er udført i sagen om syn og skøn, som kurator helt utvivlsomt er indtrådt i. Der er således ikke udført arbejde i den materielle klagesag i den pågældende periode, idet den materielle klagesag netop var og fortsat er berosat på udfaldet af sagen om syn og skøn. Dette forhold taler således også for, at der skal ydes godtgørelse.

Skattestyrelsens opfattelse i udtalelsen af 11. april 2023 er reelt udtryk for, at der opstår en form for retstomt rum i perioden fra 29. april til 22. december 2022. Der er ikke fra lovgivers side taget udtrykkelig stilling til en situation som den foreliggende. Bestemmelserne om omkostningsgodtgørelse må derfor fortolkes på en sådan måde, som lovgiver må formodes at have ønsket problemet løst på.

Reglerne om omkostningsgodtgørelse har det helt overordnede formål, at der skal ydes godtgørelse til sagkyndig bistand. Når der konkret er tale om sagkyndig bistand, der ydes i forbindelse med en sag om syn og skøn, har lovgiver haft det ønske, at bistand skal godtgøres fuldt ud. Det må have formodningen imod sig, at lovgiver i en sådan situation har ønsket en retstilstand med ingen dækning af udgifterne til sagkyndig bistand, hvor kurator i et konkursbo udtrykkeligt indtræder i en klagesag med verserende syn og skøn, der er et led i en verserende administrativ klagesag ved Skatteankestyrelsen. Formålet med syn og skøn er at oplyse sagen. Det må derfor have formodningen imod sig, at alene en del af de udgifter til sagkyndig bistand, der er forbundet hermed, er godtgørelsesberettigede, når Skatteankestyrelsen netop har givet tilsagn om fuld godtgørelse til alle udgifter til syn og skøn.

Når kurator har klargjort, at der var tale om en fuld indtrædelse i sagskomplekset, forekommer det unødvendigt formalistisk at forsøge at skille sagen i to dele med det formål at undgå at udbetale godtgørelse, som Skattestyrelsen her gør. Dette fremmer ikke retssikkerheden på klageområdet.

Det fastholdes derfor, at udgifterne til sagkyndig bistand er udført i perioden fra og med 29. april 2022. En anden løsning vil stride mod lovens formål og mod grundlæggende konkursretlige procesregler om indtrædelse i klage- og retssager."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
R1 Advokatpartnerselskab er den 7. maj 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til sagen:

"I fortsættelse af Skatteankestyrelsens indkaldelse til kontormøde den 4. juni 2024 fremsender jeg et notat af 15. januar 2024, som vi har anmodet professor X om at udarbejde. X er professor i konkursret og har derfor en meget betydelig viden om alle insolvensretlige spørgsmål, herunder konkursprocessuelle forhold.

Notatet beskriver nogle konkursprocessuelle forhold, som efter min opfattelse er helt essentielle at inddrage i Skatteankestyrelsens sagsbehandling. Notatets hovedkonklusion er, at når en administrativ sagsbehandling er igangsat af en skyldner forud for konkursen, så indtræder der generel succession for boet, der således automatisk indtræder som part i sagen. Som X skriver i sit notat, opstår der ikke et "hul" i sagsbehandlingen blot fordi der afsiges et konkursdekret.

Det betyder også, at når Skatteankestyrelsen skriver til kurator, om kurator ønsker at "indtræde" i en verserende klagesag, er der for så vidt tale om et unødvendigt skridt, da boet pr. definition er part i den sag, som skyldneren har påklaget m.v. forinden konkursen.

Det nævnte notat har vi tillige forelagt Skattestyrelsen i forbindelse med en sag om samme selskab som i den foreliggende sag, men hvor sagen angår en anden periode en den, der er påklaget. Skattestyrelsen har endnu ikke vendt tilbage med bemærkninger hertil. Det er derfor uvist, om Skattestyrelsens retsopfattelse fortsat er som i den påklagede afgørelse."

Af professor Xs notat, som R1 Advokatpartnerselskab har henvist til, fremgår følgende:

"Notat om visse processuelle forhold som følge af konkurs
I det følgende redegøres for visse udvalgte processuelle forhold som følge af en skyldners konkurs, særligt i relation til offentligretlig sagsbehandling.

Det generelle udgangspunkt er, at et konkursbo succederer i skyldnerens retspositioner i den stand, disse befinder sig i ved dekretets afsigelse. Boet succederer således helt generelt i skyldnerens retsstilling. For kapitalselskaber er successionen fuldstændig, idet der ikke består noget andet retssubjekt. Dette illustreres sædvanligvis ved at anføre, at kurator træder i ledelsens sted (såvel bestyrelsen som direktionen).

Successionen betyder i sagens natur ikke, at alle krav herefter vil kunne gøres gældende som massekrav i boet. Hvorvidt krav bliver massekrav, afhænger af boets ageren i det enkelte tilfælde. Udgangspunktet er, at såfremt boet foretager aktive handlinger, vil krav affødt af dette opnå massekravsstatus i boet. Dette betegnes ofte som boets "indtræden", men dette begreb dækker over en række forskellige og forskelligartede forhold. Derfor vil begrebet "indtræden" i nogle relationer ikke være dækkende for retsforholdets regulering ved konkurs.

Boets interesser varetages som udgangspunkt af kurator, der i henhold til kuratorfuldmagten i konkurslovens § 110 blandt andet skal "repræsentere boet i enhver henseende."

Notatet omhandler alene tilfælde, hvor skyldneren ønsker at forfølge et udestående. Tilfælde, hvor modparten/myndigheden ønsker at gøre et krav gældende, behandles ikke.

Retssager anlagt af skyldneren før konkursdekretet (herunder isoleret bevisoptagelse som eksempelvis syn og skøn)
Konkursens betydning for retssager ved de almindelige domstole er særskilt reguleret i konkurslovens kapitel 17.

Hvis skyldneren forud for konkursen har anlagt en retssag, fremgår det af ordlyden af konkurslovens § 136, at boet kan "indtræde i skyldnerens sted." Der er tale om en mulighed for processuel indtræden i den verserende sag, således at boet får mulighed for at foretage processuelle skridt. Boet vil være bundet af de processuelle skridt, som skyldneren har foretaget før konkursen (med de muligheder retsplejeloven generelt giver for ændringer). Hvis boet ikke "indtræder", vil retssagen blive afgjort på det foreliggende grundlag, hvilket ofte vil medføre sagens afvisning fra domstolene.

Boets processuelle indtræden i sagen vil ofte ske ved en specifik meddelelse herom til retten og modparten. Det kan dog også ske ved, at boet indgiver et processkrift eller på anden måde agerer som part i sagen. Hvis boet ikke reagerer af sig selv, vil sagen blive udsat på underretning af boet og boets stillingtagen, jf. konkurslovens § 136, stk. 2.
Når boet er indtrådt processuelt, medfører dette tillige en fuldstændig indtræden i forhold til sagens omkostninger. Hvis boet pålægges at betale omkostninger til modparten, vil dette beløb blive massekrav i boet, og der skelnes ikke mellem retsskridt foretaget før eller efter konkursdekretet eller boets meddelelse om processuel indtræden. Også i denne henseende er der således tale om en fuld succession i skyldnerens retsstilling.

Retsplejelovens § 343 giver mulighed for såkaldt isoleret bevisoptagelse. Dette er en mulighed for optagelse af bevis ved hjælp af domstolene, selv om det ikke sker til brug for en verserende retssag. Der eksisterer derfor ikke en retssag. Den processuelle behandling ved konkurs er derfor ikke direkte omfattet af ordlyden af bestemmelserne i konkurslovens kapitel 17. Der er dog en sådan lighed med verserende retssager, at reglerne vil blive anvendt analogt i disse tilfælde.

Administrativ sagsbehandling
Hvis skyldneren forud for konkursen er inddraget i en administrativ sagsbehandling, påvirkes denne i princippet ikke af konkursen, jf. princippet om generel succession for boet. Sagsbehandlingen vil fortsætte, dog således at boet succederer som part i sagen. Henvendelser skal derfor fremover ske til boet (kurator). Boet succederer — som anført ovenfor — i skyldnerens retspositioner og dermed i sagen i den stand, den har ved konkursdekretets afsigelse.

Eksempelvis kan skyldneren før konkursen have indgivet anmodning om byggetilladelse. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet, må boet sørge for de nødvendige oplysninger mv., såfremt boet ønsker sagen fremmet. Forholdene kan også have ændret sig i en sådan grad, at boet ikke ønsker at bruge tid og midler på opnåelse af byggetilladelse, og tilbagekalder ansøgningen. 

Administrative klagesager
Hvis skyldneren ikke har fået medhold i en ansøgning eller lignende, vil der i en del tilfælde være mulighed for administrativ klagebehandling. En sådan kan være indledt forud for konkursen.

Også i disse tilfælde vil boet succedere i skyldnerens retspositioner. Boet bliver således automatisk part i sagen, og underretninger mv. skal rettes til boet (kurator). Boet må overveje, om det ønsker at anvende omkostninger på den videre proces. I givet fald vil sagen fortsætte upåvirket af konkursen, blot med boet som part. Der opstår således ikke noget "hul" i sagens behandling.

Det er således ikke nødvendigt, at boet tager stilling til, om det vil "indtræde" i klagesagen. Hvis det på et tidspunkt i processen efter konkursen er nødvendigt, at klageren/boet foretager sig yderligere, må forvaltningen rette henvendelse til boet (kurator) med henblik på dennes ageren.

Ovenstående er naturligvis ikke til hinder for, at kurator af sig selv på et tidspunkt aktivt tilkendegiver over for myndigheden, at boet vil foretage aktive skridt i sagsbehandlingen."

R1 Advokatpartnerselskab har den 26. juni 2024 indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 21. juni 2021:

"[…]
Skattestyrelsens udtalelse giver ikke anledning til en ændret vurdering fra min side i forhold til det, der tidligere er anført. Det fastholdes således, at H1 ApS under konkurs (herefter konkursboet) har været part i klagesagen siden konkursdekretet blev afsagt (og forud herfor), ligesom konkursboet også har været godtgørelsesberettiget siden dette tidspunkt (og forud herfor). Der er således ikke tale om, at konkursboet først "indtræder" den 22. december 2022, som Skattestyrelsen fejlagtigt anfører.

Det anførte på side 1 og side 2, hvorefter bilag 12 og 13 skulle være dokumentation for, at konkursboet ikke er "indtrådt" i klagesagen, bestrides. Der er tale om rene antagelser og gisninger fra Skattestyrelsens side.

Til det anførte nederst på side 1 og øverst side 2 bemærkes det, at Skatteankestyrelsen ikke uden lovhjemmel kan træffe beslutning om, at konkursboet ikke skulle være indtrådt i den materielle klagesag. Det kan heller ikke afkræves et konkursboet som part, at konkursboet skal meddele, om boet ønsker at "indtræde" i den verserende klagesag for fortsat at være part i denne. Der eksisterer ikke et tidsrum, hvor konkursboet ikke har været part i klagesagen, da sagen i så fald må have været bortfaldet, og derfor heller ikke kan påklages på ny.

Til det anførte på side 2 - om videreførelse af sagen om syn og skøn - bemærkes det, at sagen om syn og skøn ikke har et selvstændigt liv uden klagesagen. Det er derfor ikke muligt at videreføre en sag om syn og skøn, hvis den bagvedliggende klagesag var blevet tilbagekaldt, hvilket den ikke var.

Den formulering, som fremgår af bilag 7, hverken kan eller skal udlægges på den måde, som Skattestyrelsen gør det på side 2. Skattestyrelsen anlægger en rigoristisk og formalistisk fortolkning, som der ikke er belæg for. Som det allerede er nævnt, kan konkursboet ikke "indtræde" i sagen om syn og skøn uden også at fortsætte den materielle klagesag. Sagen om syn og skøn forudsætter således, at den materielle klagesag er verserende. Det af kurator anførte - som kunne have været mere præcist formuleret, men som ikke kan udlægges på den måde, som Skattestyrelsen gør det - skal forstås sådan, at kurator ville tage stilling til, om den materielle klagesag skulle videreføres, når skønsmanden har afsluttet sit arbejde og udarbejdet en skønsrapport. Når skønsrapporten foreligger, vil kurator netop have mulighed for at vurdere, hvilken sandsynlighed der er for et gunstigt udfald i den materielle klagesag.

Der synes at være enighed mellem Skattestyrelsen og konkursboet om, at den materielle klagesag og sagen om syn og skøn ikke kan adskilles, jf. det anførte på side 3, 3. sidste afsnit. Det af Skattestyrelsen i dette afsnit er imidlertid inkonsistent, da den naturlige konsekvens da må være, at Skattestyrelsen må være af den opfattelse, at klagesagen i sig selv er bortfaldet, idet den jo netop må bortfalde ved konkursdekretets afsigelse eller umiddelbart derefter. Skattestyrelsen har imidlertid anerkendt, at et konkursbo kan være part i en verserende klagesag. Skattestyrelsen mangler derfor at anvise, hvor lovhjemlen er til, at et konkursbo skal meddele, om boet ønsker at "indtræde" i en verserende klagesag. Det forholder sig netop omvendt - boet skal meddele, hvis boet ikke ønsker den administrative klagesag videreført.

Til det anførte på side 4 bemærkes det, at kurator skal meddele Skatteankestyrelsen, hvis den verserende klagesag, som konkursboet er involveret i, ønskes tilbagekaldt. Det har kurator ikke gjort, hvilket der heller ikke synes at være uenighed om. Uenigheden synes at være om, hvorvidt en meddelelse til retten skal forstås sådan, at Skatteankestyrelsen skulle være bundet heraf, uanset at Skatteankestyrelsen netop ikke har fået besked om, at klagen var tilbagekaldt. Som nævnt skal det i bilag 7 anførte om "at indtræde i den verserende landsskatteretssag" forstås som "at fortsætte den verserende landsskatteretssag, når skønsrapporten foreligger". I sagens natur vurderes det spørgsmål først, når skønsrapporten foreligger. Først her er der mulighed for at foretage en endelig vurdering af, om den materielle klagesag er "god" eller "dårlig".

Efter min opfattelse er det decideret vildledende og beskæmmende, når Skattestyrelsen anfører, at professor Xs notat af 15. januar 2024 skulle være uden relevans for sagens afgørelse. Det må her anføres, at professor X er en meget betydelig kapacitet inden for det insolvensretlige område. Skattestyrelsen besidder ikke insolvensretlig specialviden og allerede af den grund er det forkert, når Skattestyrelsen uden nærmere insolvensretlig argumentation afviser professor Xs konklusioner i notatet af 15. januar 2024. Skattestyrelsen kunne selvsagt have rådført sig med sin egen advokat om de insolvensretlige problemstillinger, som denne sag indeholder. Det har Skattestyrelsen imidlertid ikke gjort.

En redegørelse om en insolvensretlig problemstilling er efter min opfattelse at anses som en faktuel oplysning, der medvirker til at oplyse sagen. Landsskatteretten må derfor vurdere, om denne faktuelle oplysning skal lægges til grund ved sagens afgørelse. Skattestyrelsen har alene fremkommet med nogle ikke nærmere begrundede indsigelser til dette faktum, men har ikke tilvejebragt et faktum, der modsiger det, som professor X har anført i sit notat. Allerede af den grund er det min opfattelse, at Landsskatteretten bør lægge det af professor X anførte til grund.

Det bestrides, at der er sket nogen som helst fravigelse af hovedreglen om succession. Det af Skattestyrelsen anførte på side 5, er derfor decideret forkert. Kurator har således ikke på noget tidspunkt meddelt Skatteankestyrelsen, at den materielle klagesag tilbagekaldes. Allerede af den grund er der intet grundlag for Skattestyrelsens synspunkter.

Til det anførte i sidste afsnit på side 5, kan jeg oplyse, at professor X har modtaget en udførlig redegørelse fra mig, hvori jeg har beskrevet sagens problemstillinger og faktiske forhold. Professor X har tillige modtaget relevante dokumenter fra sagen til gennemsyn. Det er derfor forkert og misvisende, når Skattestyrelsen skriver, at X alene har et overordnet kendskab til sagen, og at han ikke kender sagen i detaljer.

Det væsentlige er imidlertid ikke, om professor X har et større eller mindre kendskab til sagen. Det væsentlige er Xs retlige vurdering af de konkursprocessuelle regler, som sagens parter, herunder også undertegnede, har været i en vildfarelse om. Undertegnede er blevet bragt ud af den vildfarelse, men Skattestyrelsen befinder sig fortsat dér.

Det væsentlige for sagens afgørelse er, at et konkursbo vedbliver med at være part i en administrativ klagesag som følge af successionen i skyldnerens retspositioner.

Hvis dette meget klare udgangspunkt skal fraviges netop i relation til omkostningsgodtgørelse, må der kræves en sikker lovhjemmel herfor. Skattestyrelsens synspunkt er hverken underbygget af lovens ordlyd eller dens forarbejder, ligesom der heller ikke foreligger reale hensyn, som tilsiger den af Skattestyrelsen forfægtede - men forkerte - fortolkning. Skattestyrelsens synspunkt synes navnlig at være bygget på det forhold, at Skatteankestyrelsen har anmodet konkursboet om at oplyse, om konkursboet ønsker at "indtræde". Denne begrebsanvendelse er imidlertid ikke retvisende, da konkursboet pr. definition er part i en administrativ klagesag, som måtte være påklaget inden konkursen. Boet vedbliver med at være part indtil det tidspunkt, hvor konkursboet måtte meddele Skattetankestyrelsen som relevant myndighed, at klagen tilbagekaldes. Det har konkursboet som allerede nævnt ikke gjort.

Skatteankestyrelsen kunne med fordel have formuleret sit brev (og tilsvarende breve, der sendes til kuratorer) på den måde, at kurator blev anmodet om at oplyse, om kurator på konkursboets vegne ønskede at videreføre sagen eller om kurator ønskede at tilbagekalde sagen, hvilket ville fjerne enhver tvivl om, at boet var part (og berettiget til omkostningsgodtgørelse) helt frem til det tidspunkt, hvor der blev truffet en udtrykkelig beslutning fra kurators side om at tilbagekalde klagen."

R1 Advokatpartnerselskab har den 2. december 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

"[…]
Indledningsvis skal jeg bemærke, at jeg kan tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvori det indstilles, at Skattestyrelsens afgørelse ændres. Jeg opfatter forslaget til afgørelse sådan, at Skatteankestyrelsen - med rette - har lagt den af professor X fremlagte redegørelse om konkursprocessuelle forhold til grund.

Jeg har nedenstående bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Skattestyrelsen anfører følgende på side 2 i sin udtalelse:

"Ved konkurs er den udløsende årsag til succession, at kurator aktivt træffer beslutning om at konkursboet indtræder i klagesagen. Derfor er det efter Skattestyrelsens opfattelse ikke korrekt at begrunde afgørelsen med, at der er sket succession. Konkursboet indtrådte i klagesagen den 22. december 2022, og først fra det tidspunkt kan der være tale om at konkursboet er succederet i skyldnerens stilling."

Jeg deler ikke Skattestyrelsens synspunkter, der heller ikke er i overensstemmelse med den redegørelse om konkursprocessuelle forhold, som professor X har udarbejdet og som er fremlagt i sagen.

Skattestyrelsen kan i sagens natur ikke skabe en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med gældende ret, sådan som professor X har beskrevet den i redegørelsen.

Det er derfor forkert og misvisende, når Skattestyrelsen skriver i sin udtalelse, at den udløsende årsag til succession er et aktivt tilvalg fra kurators side. Forholdet er netop det modsatte. Kurator skal træffe et aktivt fravalg om at tilbagekalde klagen, hvilket kurator netop ikke har gjort.

Det er heller ikke korrekt, når Skattestyrelsen skriver, at konkursboet først indtrådte i sagen den 22. december 2022. Der har ikke været en afbrydelsesperiode fra dekretets afsigelse og frem til 22. december 2022, hvilket klart fremgår af den konkursprocessuelle redegørelse, som professor X har udarbejdet.

Skattestyrelsen skriver videre følgende på side 2 i sin udtalelse:

"Det er kurators opgave at sikre konkursboets midler, så boet ikke påføres yderligere gæld. Den mulighed fratages kurator, hvis boet automatisk indtræder i klagesagen, som Skatteankestyrelsen lægger op til i sin indstilling. Det er kurators beslutning, om boet skal indtræde eller ej."

Det anførte i første punktum er ikke en forkert beskrivelse.

Det anførte i andet punktum indeholder imidlertid en forudsætning om, at den trufne afgørelse, der ligger til grund for den materielle klagesag, er korrekt og ikke vil blive ændret af Landsskatteretten. En sådan forudsætning kan i sagens natur ikke indlægges, når der er tale om en klagesag. Kurator har netop - aktivt - besluttet at videreføre sagen om syn og skøn, hvilket blev meddelt retten den 29. april 2022. Kurator har i den forbindelse gjort sig overvejelser om, at der måtte være en begrundet formodning om, at der i den materielle klagesag kunne opnås et gunstigt resultat.

Det anførte i sidste punktum er, jf. det anførte ovenfor, forkert. Kurator skal træffe en aktiv beslutning om ikke at videreføre en sag. Det har kurator ikke gjort.

Skattestyrelsen har henvist til SKM2017.590.LSR til støtte for sine synspunkter. Jeg bemærker, at sagen vedrørte et selskab, der blev taget under konkursbehandling den 27. november 2014, og hvor der dagen inden dekretets afsigelse var indsendt en klage til Skatteankestyrelsen.

Den 7. oktober 2016 meddelte ad hoc kurator i boet, at boet ikke ønskede at videreføre klagesagen.

Da sagen, som Landsskatteretten tog stilling til, omhandlede en helt anden problemstilling end den, der er gældende i den foreliggende sag - nemlig om en kreditor kunne videreføre den sag, som ad hoc kurator meddelte Skatteankestyrelsen, at boet ikke ønskede at videreføre - har sagen ingen betydning for den foreliggende sags afgørelse.

Det er derfor forkert, når Skattestyrelsen skriver, at det skulle være "meget klart, at et konkursbo ikke pr. automatik indtræder i en verserende klagesag."

I SKM2017.590.LSR var der gået ca. 2 år fra dekretets afsigelse til ad hoc kurators meddelelse om, at klagesagen ikke ønskedes videreført af boet. Klagesagen var i hele denne periode aktiv og blev først afsluttet ved ad hoc kurators meddelelse af 7. oktober 2016.

Det bestrides, at kurator ved sin meddelelse af 29. april 2022 til retten skulle have tilkendegivet overfor Skatteankestyrelsen, at kurator ikke ønskede at videreføre den materielle klagesag. Allerede fordi det er en meddelelse til retten, der ikke er sendt til Skatteankestyrelsen, ligger der ingen tilkendegivelse overfor Skatteankestyrelsen, om at klagesagen blev tilbagekaldt. Tværtimod er meddelelsen til retten et udtryk for, at klagesagen ønskes opretholdt, da syn og skøn netop ikke kan videreføres uden en underliggende klagesag. Det vil jo netop ingen mening give at videreføre en sag om syn og skøn, hvis den ikke var en del af en underliggende klagesag.
Som det allerede er nævnt, kan der ikke opstå en mellemliggende periode, hvor klagesagen ikke har været videreført. En klagesag ved Skatteankestyrelsen vedrørende et konkursramt selskab er først tilbagekaldt på det tidspunkt, hvor kurator giver meddelelse om tilbagekaldelse til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen anfører følgende nederst på side 3 i sin udtalelse:

"Skatteankestyrelsen er en overordnet myndighed i forhold til Skattestyrelsen. Når Skatteankestyrelsen ved brev af 2. december 2022 anmoder kurator om at oplyse, om boet ønsker at indtræde i klagesagen, så må vi kunne lægge til grund, at boet på det tidspunkt ikke var indtrådt i klagesagen."

Argumentationen forekommer cirkulær.

Uanset at Skatteankestyrelsen - med urette - anvender formuleringer som "indtræde i klagesagen" i breve til kuratorer for konkursramte selskaber, der har verserende klagesager ved Skatteankestyrelsen, så kan det i sagens natur ikke ændre på, hvordan de konkursprocessuelle regler er på området for administrative sager. Nemlig at en anmodning eller en klage opretholdes indtil det tidspunkt, hvor kurator aktivt måtte meddele, at anmodningen eller klagen ikke ønskes opretholdt. Det skaber således heller ikke ret - og heller ikke for Skattestyrelsen - at Skatteankestyrelsens ordvalg og begrebsanvendelse ikke har været præcis.

Den foreliggende sag kan derfor give Skatteankestyrelsen anledning til at formulere sig anderledes i fremtidige situationer, hvor et selskab har indgivet en klage til Skatteankestyrelsen og selskabet efterfølgende tages under konkursbehandling.

Det forhold, at også jeg selv har været i en vildfarelse omkring den konkursprocessuelle begrebsanvendelse - jf. sagens bilag 8, som Skattestyrelsen henviser til på side 8 i sin udtalelse - kan heller ikke ændre på, at de konkursprocessuelle regler er som beskrevet i professor Xs redegørelse.

Det er ikke muligt alene at indtræde i sagen om syn og skøn, da sagen om syn og skøn hænger uløseligt sammen med, at der verserer en materiel klagesag.

Skattestyrelsen anfører følgende på side 8 i udtalelsen:

"Hvis boet ikke indtræder i klagesagen, findes der ikke længere en godtgørelsesberettiget klagesag efter § skatteforvaltningslovens 55. Der kan ikke ydes godtgørelse til udgifter efter § 54, herunder heller ikke til udgifter til syn og skøn, når der ikke er en klagesag i henhold til § 55. I relation til omkostningsgodtgørelse giver det derfor ikke mening, og det er ikke tilstrækkeligt, at boet alene indtræder i syn og skønssagen, som det meget specifikt blev meddelt skifteretten den 29. april 2022, og som det lige så specifikt fremgår af opdragsbrevet." (min understregning)

Som det allerede er berørt flere steder i forudgående indlæg, så har klagesagen eksisteret siden det tidspunkt, hvor SKATs afgørelse blev påklaget af R2.

Det er derfor helt grundlæggende forkert, når Skattestyrelsen skriver, at "der ikke er en klagesag".

Klagesagen har på intet tidspunkt været tilbagekaldt.

Som professor X har redegjort for i sin redegørelse om konkursprocessuelle forhold, så ville det alene have været i den situation, hvor kurator aktivt tilbagekaldte klagen til Skatteankestyrelsen, at den fra dette tidspunkt så bortfaldt. Den ville således ikke bortfalde ex tunc. Kurator har imidlertid ikke tilbagekaldt klagen på noget tidspunkt.

Til det anførte om Xs kendskab til den foreliggende sag fastholder jeg, at han har fået en udførlig indføring i alle væsentlige forhold i sagen.

Det for denne sag væsentlige er imidlertid, at professor X har afgivet en redegørelse om, hvordan de konkursprocessuelle regler er på dette område, herunder navnlig at en administrativ sag, der vedrører et konkursramt selskab, forbliver med at være en administrativ sag indtil det tidspunkt, hvor kurator meddeler myndigheden, at ansøgningen eller klagen trækkes tilbage.

Det forekommer på den baggrund at være mindre oplagt, at Skattestyrelsen argumenterer for en retstilstand på det konkursprocessuelle område, når en af landets fremmeste eksperter på det konkursretlige område har redegjort for, at denne retsopfattelse ikke er gældende ret.
[…]"

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om boet har været den klageberettigede part i den underliggende klagesag ved Landsskatteretten fra konkursdekretets afsigelse den 24. februar 2022, eller om boet først har været part heri fra boets positive tilkendegivelse om at indtræde i sagen den 22. december 2022, da det er afgørende for, hvorvidt boet er berettiget til at få dækket sine ansøgte udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med syn og skøn ved Retten i [...] efter reglerne om omkostningsgodtgørelse.

Retsgrundlaget
Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, § 52 a, § 53 og § 54, stk. 1, nr. 3, fremgår følgende: 

"§ 52. Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55.  Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.
[…]

§ 52 a. Godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter i en sag omfattet af § 52, stk. 2 eller 3, eller § 55, som ikke er afsluttet, ydes den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, jf. § 52, stk. 8, aconto med forbehold for eventuel tilbagebetaling. § 57, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

[…] 

§ 53. Godtgørelsesberettigede er fysiske og juridiske personer, som
1) er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 55,
2) kan indbringe en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 55, for domstolene,
3) i øvrigt må anerkendes som part i en sag, som er nævnt i § 55, eller
4) inddrages i en sag omfattet af § 55 af en myndighed, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald.

[…]

§ 54 Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:
[…]
3) Udgifter til syn og skøn.
[…]"

Af konkurslovens § 29, § 110, stk. 1, og § 136, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

"§ 29. Ved afsigelsen af konkursdekretet mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.

[…]

§ 110. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme boets behandling mest muligt. Kurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.

[…]

§ 136. Er retssag om mulige krav, som nu tilkommer boet, anlagt af skyldneren før konkursdekretets afsigelse, kan boet indtræde i skyldnerens sted.

Stk. 2. Oplyses det under sagen, at sagsøgeren er kommet under konkurs, og har boet ikke givet møde, udsættes sagen, og bostyret underrettes."

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Ved et selskabs konkurs er det generelle udgangspunkt, at konkursboet ved konkursdekretets afsigelse succederer i selskabets retspositioner.

Betydningen af et selskabs konkurs for administrative klagesager, herunder de tilfælde, hvor det er selskabet, der forud for konkursens indtræden har påklaget en afgørelse til en rekursinstans, er ikke - modsat eksempelvis sager ved domstolene - særskilt reguleret.

Som følge heraf vil et konkursbo således i henhold til princippet om generel succession automatisk blive part i den administrative klagesag ved konkursdekretets afsigelse.

Boet har i nærværende sag derfor fra afsigelsen af konkursdekretet den 24. februar 2022 været den klageberettigede part i den underliggende klagesag ved Landsskatteretten, uanset at boet først den 22. december 2022 positivt tilkendegav overfor Skatteankestyrelsen som sekretariat for Landsskatteretten, at boet ville indtræde i sagen.

På baggrund heraf, og da den sagkyndige bistand i forbindelse med syn og skøn ved Retten i [...] er ydet af R1 Advokatpartnerselskab efter konkursdekretets afsigelse som led i den underliggende klagesag ved Landsskatteretten, finder Landsskatteretten, at boet er berettiget til at få dækket sine udgifter til den sagkyndige bistand med 100 % af det ansøgte beløb på 181.619,80 kr. inkl. moms, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, jf. § 53, stk. 1, nr. 1, og § 54, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse.