Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014
Fradrag for tab på ejendomsprojekt i Tyrkiet	0 kr.	19.035.358 kr.	Stadfæstelse
Opgjort fortjeneste ved salg af faste ejendomme	17.289.481 kr.	Nedsættes	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger
Klageren [A] drev frem til den 30. december 2014 virksomheden H1, CVR-nr. […]. Virksomheden var registreret under branchekode 682040 "Udlejning af erhvervsejendomme". Ifølge det oplyste har klageren beskæftiget sig med ejendomsinvesteringer siden 1985.

Klageren blev i 2016 udtaget til kontrol i forbindelse med det daværende SKATs gennemførelse af et landsdækkende projekt vedrørende salg af erhvervsejendomme. Udtagelsen skete på baggrund af klagerens salg af ejendommen Adresse Y1, By Y1, i 2014.

I forbindelse med gennemgangen af klagerens skatteforhold kunne Skattestyrelsen konstatere, at klageren havde solgt følgende ejendomme i 2014:

• Adresse Y1, By Y1
• Adresse Y2, By Y1
• Adresse Y3, By Y1
• Adresse Y4, By Y1
• Adresse Y5, By Y1
• Adresse Y6, By Y1
• Adresse Y7, By Y1
• Adresse Y8 52-54, By Y1
• Adresse Y9, By Y1
• Adresse Y10, By Y1
• Adresse Y11, By Y1
• Adresse Y12, By Y1
• Adresse Y13, A-B, By Y1
• Adresse Y14, By Y1
• Adresse Y15 / Adresse Y16, By Y1
• Adresse Y17, By Y2
• Adresse Y18, By Y2
• Adresse Y19, By Y2
• Adresse Y20, By Y1
• Adresse Y21
• Adresse Y22

Ejendommene blev overdraget til selskaberne H2 ApS og H3 ApS. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har selskaberne pr. 1. januar 2014 været ejet af klagerens to sønner med 50 % til hver. Anparterne i begge selskaber blev ifølge Skattestyrelsens oplysninger overført til selskabet H4 ApS ved en anpartsombytning den 28. juli 2014. H4 ApS var ifølge CVR i 2014 ejet af klagerens to sønner med 50 % hver.

Skattestyrelsen modtog den 6. november 2017 en opgørelse fra klagerens revisor over genvundne afskrivninger og fortjenester ved salg af ejendommene i 2014. Det fremgår af opgørelsen, at der var opgjort en fortjeneste på salg af faste ejendomme på i alt 17.359.502 kr., der fremkom som følger:

Ejendom	Opgjort avance
Adresse Y1	2.870.423 kr.
Adresse Y2	-149.296 kr.
Adresse Y3	-682.863 kr.
Adresse Y4	8.009.243 kr.
Adresse Y5	2.526.790 kr.
Adresse Y6	3.039.468 kr.
Adresse Y7	-2.465.985 kr.
Adresse Y8 52-54	1.192.261 kr.
Adresse Y9	1.665.911 kr.
Adresse Y11	-1.679.718 kr.
Adresse Y12	1.947.396 kr.
Adresse Y13, A-B	141.587 kr.
Adresse Y14	1.290.604 kr.
Adresse Y15 / Adresse Y16	5.658.382 kr.
Adresse Y17	-1.243.701 kr.
Adresse Y18	-2.158.000 kr.
Adresse Y19	-2.178.000 kr.
Adresse Y20	-425.000 kr.

Der var ikke udarbejdet avanceopgørelser for ejendommene Adresse Y22 og Y21 samt Adresse Y10.

Til brug for sagens behandling indhentede Skattestyrelsen en udtalelse fra Skattestyrelsen Ejendomsvurdering vedrørende de overdragede ejendommes markedsværdi på overdragelsestidspunkterne. Markedsværdierne blev skønnet som følger:

Ejendom	Overdraget til	Skønnet markedsværdi
Adresse Y1	8.500.000 kr.	5.700.000 kr.
Adresse Y2	699.000 kr.	1.000.000 kr.
Adresse Y3	2.500.000 kr.	2.700.000 kr.
Adresse Y4	15.500.000 kr.	15.000.000 kr.
Adresse Y5	9.300.000 kr.	8.150.000 kr.
Adresse Y6	7.400.000 kr.	6.650.000 kr.
Adresse Y7	9.000.000 kr.	13.600.000 kr.
Adresse Y8 52-54	11.700.000 kr.	11.600.000 kr.
Adresse Y9	3.250.000 kr.	2.600.000 kr.
Adresse Y10	3.905.000 kr.	2.000.000 kr.
Adresse Y11	2.000.000 kr.	1.300.000 kr.
Adresse Y12	4.500.000 kr.	1.600.000 kr.
Adresse Y13, A-B	1.200.000 kr.	700.000 kr.
Adresse Y14	4.000.000 kr.	3.550.000 kr.
Adresse Y15 / Adresse Y16	21.500.000 kr.	3.000.000 kr.
Adresse Y17	1.100.000 kr.	1.100.000 kr.
Adresse Y18	2.420.000 kr.	2.420.000 kr.
Adresse Y19	2.420.000 kr.	2.420.000 kr.
Adresse Y20	2.400.000 kr.	2.400.000 kr.
Adresse Y22 og Y21	8.675.000 kr.	5.570.000 kr.

Ejendommene blev ifølge det oplyste solgt fra i selskaberne i perioden 2016-2018.

Klagerens repræsentant har fremlagt kopi af en oversigt over tidspunktet for videresalg og handelspriser på en række af de konkrete ejendomme:

Ejendom	Overdraget (år)	Salgspris, videresalg
Adresse Y1	2016	6.900.000 kr.
Adresse Y2
Adresse Y3	2016	2.070.000 kr.
Adresse Y4	2016	11.840.000 kr.
Adresse Y5	2016	4.980.000 kr.
Adresse Y6	2016	7.180.000 kr.
Adresse Y7	2016	5.485.000 kr.
Adresse Y8 52-54	2018	6.140.000 kr.
Adresse Y9	2017	1.900.000 kr.
Adresse Y10	2016	2.380.000 kr.
Adresse Y11	2016	1.270.000 kr.
Adresse Y12	2016	3.625.000 kr.
Adresse Y14	2016	3.100.000 kr.
Adresse Y17	-	2.400.000 kr.
Adresse Y18	-	2.400.000 kr.
Adresse Y19	-	2.400.000 kr.

Der er ikke vedlagt bilag til oversigten.

Klagerens revisor oplyste under sagens behandling i Skattestyrelsen, at der ved beregningen af den samlede skattepligtige avance for ejendomsafståelserne indgik et opgjort tab på et ejendomsprojekt i Tyrkiet på 19.035.358 kr. Som følge heraf var der beregnet et nettotab på (17.359.50 - 19.035.358) 1.675.856 kr., der var selvangivet under anden kapitalindkomst (rubrik 39).

Klagerens revisor har til Skattestyrelsen fremlagt en provenuopgørelse for ejendomsprojektet i Tyrkiet. Det fremgår heraf, at der er opgjort et provenu for klageren på 6.095.342 kr. Provenuet indgår ved opgørelsen af det oplyste tab på 19.035.358 kr., der ifølge en håndskreven opgørelse på dokumentet fremkommer således:

Samlet opgjort udlån og kaution til B		32.929.928 kr.
Modtaget indskud fra B	1.597.600 kr.
Bruttotab		31.332.328 kr.
Modtaget provenu i henhold til egen opgørelse	6.095.342 kr.
Fradrag vedrørende afholdte renteudgifter 2007	3.086.980 kr.
Fradrag vedrørende afholdte renteudgifter 2008	1.354.639 kr.
Fradrag vedrørende afholdte renteudgifter 2009	1.760.009 kr.
Nettotab		19.035.358 kr.

Tabet fremgik ikke af det udarbejdede regnskab for klagerens virksomhed for 2014.

Klageren fremlagde ikke relevante regnskabsbilag eller anden dokumentation i relation til det opgjorte tab til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen anmodede derfor den 22. november 2017 om følgende oplysninger i relation til det påberåbte tab:

"[…]

1.    Specifikation og dokumentation for tab på udlån og kaution til B på i alt 32.929.928 kr.
2.    Specifikation og dokumentation for modtaget indskud fra B på 1.597.600 kr.
3.    Specifikation og dokumentation for modtagene afdrag på udlånet på i alt 6.095.342 kr.
4.    Dokumentation for opgørelse af renteudgifter, som er fratrukket i 2007, 2008 og 2009 på henholdsvis 3.086.980 kr., 1.354.639 kr. og 1.760.009 kr.
5.    Dokumentation og redegørelse for, om du har fratrukket renteudgifter på udlånet i perioden 2010-2014.
6.    Lånedokumenter/aftaler/gældsbreve m.v. for udlån til B.
7.    Dokumentation for indgåelse af kautionsforpligtelsen.
8.    Dokumentation for indfrielse af kautionsforpligtelsen til F1-Bank.
9.    Dokumentation for at tabet skattemæssigt er konstateret i 2014, herunder hvilke betragtninger der er lagt til grund for, at tabet er konstateret i 2014.
10. Oplysning og dokumentation for hvilke juridiske tiltag, du har foretaget for at indkræve og opretholde kravet mod B, da der ikke ses at være anmeldt noget krav i konkursboet overfor B.
11. En uddybende redegørelse og dokumentation for baggrunden for udlån/kautionsforpligtelsen til B, herunder dine erhvervsmæssige og personlige relationer til B.
12. Vi har fra din revisor modtaget en provenuopgørelse for dit udlån og kaution til B. Du bedes oplyses, hvornår opgørelsen er udfærdiget, hvem der har udfærdiget opgørelsen samt for hvilke indkomstår, opgørelsen vedrører.

[…]"

Skattestyrelsen modtog ikke det ønskede materiale.

Der er med klagen til Skatteankestyrelsen blandt andet oplyst følgende omkring ejendomsprojektet i Tyrkiet:

"[…]

Virksomheden havde aktiviteter i Tyrkiet i form af investeringsprojekter gennem virksomheden H5 Ltd. Co. Selskabet blev i 2006 stiftet af B. Ultimo 2006 overdrog B 49 % af anparterne til A.

A og B optog lån i F1-Bank til projekterne. F1-Bank fik ikke sikkerhed i de tyrkiske projekter. F1-Bank lånte derimod pengene til A og B, fordi A i forvejen var storkunde i F1-Bank.

B havde ansvaret for aktiviteterne i Tyrkiet, hvor der bl.a. skulle opføres lejligheder. Opførelsen af lejlighederne samt driften heraf i Tyrkiet var således finansieret med midler fra F1-Bank.
Engagementsoversigt hos F1-Bank fremlægges som [bilag]. Kontoudtog fremlægges som [bilag]. Heraf fremgår det, at der er overført i alt 35.799.630,45 kr. til Bs konto i Tyrkiet.

I 2012 blev B begæret personligt konkurs i Danmark. Forud for konkursen forsøgte B at unddrage aktiver fra sine kreditorer ved at overdrage aktiver (lejligheder) fra H5 Ltd. Co. til H6 Ltd. Co.

H6 Ltd. Co. blev stiftet i 2009. B ejede oprindeligt 51 % af anparterne, mens hans ægtefælle ejede de resterende 49 % af anparterne.

Den 1. november 2011 overdrog B sine anparter til ægtefællen. Den 6. september 2013 overdrog Bs ægtefælle proforma anparterne i selskabet til en hollænder bosiddende i Tyrkiet. Samtidig blev B på ny indsat som direktør.

Da B forsøgte at unddrage aktiverne fra sine kreditorer blev han tiltalt for skyldnersvig.

[…]

B handlinger medførte et kompliceret forløb med salg af ejendommene i H5 Ltd. Co. med et betydeligt tab som følge for A, der hæftede personligt og in solidum for hele gælden.

Tabet for A er efter salget af aktiverne mv. i regnskabet for 2014 opgjort til 19.035.358 kr.

[…]"

Klagerens repræsentant har for Skatteankestyrelsen fremlagt kopi af [byretten]s dom af 8. september 2016, hvoraf fremgår, at B blev kendt skyldig i skyldnersvig efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 283, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det fremgår blandt andet af Bs forklaring under retssagen, at han og klageren skulle have lånt ca. 27 millioner kroner af F1-Bank til brug for ejendomsprojektet i Tyrkiet. Det er tillige forklaret, at klageren og B sammen stiftede selskabet H5 Ltd. Co. til brug for projektets gennemførelse.

Det blev af klageren blandt andet forklaret, at han og B personligt optog et lån i F1-Bank på "et antal millioner". Det er tillige forklaret, at klageren betragtede sig selv som kautionist i forhold til den samlede gæld.

Det er af advokat [navn udeladt] blandt andet forklaret, at ejendomsprojektet blev afviklet i 2014 med et samlet provenu på ca. 12 millioner kroner, hvoraf ca. 6 millioner tilkom klageren.

Foruden den fremlagte dom er der for Skatteankestyrelsen tillige fremlagt kopi af en kontooversigt fra F1-Bank dateret den 11. februar 2014, hvoraf fremgår, at klageren og B havde optaget kassekreditter og erhvervslån for i alt 28.359.520 kr.

Endelig er der fremsendt kopi af en række debitnotaer fra F1-Bank vedrørende en række pengeoverførsler til udlandet i perioden 2006-2007. Det fremgår af debitnotaerne, at B er angivet som modtager. De konkrete pengebeløb udgjorde:

Dato for overførsel	Meddelelse vedr. betaling	Beløb
27. februar 2006	-	6.500.000,00 kr.
29. juni 2006	-	4.500.000,00 kr.
2. august 2006	-	4.500.000,00 kr.
8. november 2006	-	3.000.000,00 kr.
15. februar 2007	-	4.500.000,00 kr.
7. marts 2007	-	7.700.000,00 kr.
12. april 2007	-	183.000,00 kr.
3. maj 2007	-	412.500,00 kr.
6. juni 2007	"Til badebro"	354.130,45 kr.
8. juni 2007	-	200.000,00 kr.
6. august 2007	-	450.000,00 kr.
29. oktober 2007	-	3.500.000,00 kr.
I alt		35.799.630,45 kr.

Der er ikke fremlagt andet materiale i relation til de enkelte transaktioner eller det opgjorte tab.

På mødet i Skatteankestyrelsen oplyste klagerens repræsentant blandt andet, at de overførte penge til udlandet enten gik til et selskab i Tyrkiet eller til Bs personlige konto, men at pengene formentlig gik ind på Bs konto. De havde dog aldrig fået en afklaring på, hvor præcist pengene endte henne.

Klagerens repræsentant oplyste tillige, at ejendommenes overdragelse i 2014 blev gennemført som følge af, at klageren kom under administration af F1-Bank. Det var revisionsvirksomheden R1, der efter aftale med F1-Bank fastsatte ejendomsværdierne ved overdragelserne, og klageren havde derfor reelt ikke noget at gøre med værdiansættelserne. Overdragelsessummerne blev fastsat til restgælden, men markedsværdierne var ikke tilsvarende. Klagerens sønner, der var indsat i selskaberne H2 ApS og H3 ApS, fungerede blot som såkaldte muldyr, da det var F1-Bank, der styrede det hele.

Endelig blev det oplyst på mødet, at klageren ikke besidder yderligere dokumentation for engagementet og de konkrete overførsler end det, der allerede er forelagt.

Klagerens repræsentant har efterfølgende fremlagt fuldmagt til optagelse af valutalån. Det fremgår af fuldmagten, at klageren og B har givet F1-Bank fuldmagt til at optage valutalån i en udenlandsk bank på vegne af disse. Det fremgår, at der kan optages lån på op til 30.000.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for tab på ejendomsprojekt i Tyrkiet på 19.035.358 kr.

Skattestyrelsen har opgjort den skattepligtige fortjeneste ved salg af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven til 17.109.481 kr.
Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse for afgørelsen:

"[…]

1. Ejendomsavance

[…]

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Ved overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter skal ejendommen overdrages til handelsværdien.

Du har overdraget en del af dine ejendomme til H2 ApS og H3 ApS. Selskaberne ejes af dine 2 sønner. Dine 2 sønner og dig anses for at være interesseforbundne parter.

Din revisor har oplyst, at ejendommen var solgt som led i rekonstruktion af din økonomiske situation, som blev styret og gennemført af F1-Bank i samarbejde med Advokatfirmaet R2 for at sikre en kontrolleret videreførelse af F1-Bank engagement.
Som følge heraf mener vi ikke, at du har indhentet oplysninger om handelsværdien på de ejendomme, som du har solgt til H2 ApS og H3 ApS.

Efter afskrivningslovens § 45, stk. 3 og ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6 har Skattestyrelsen adgang til at efterprøve salgssummerne.

Vi har derfor som følge af interessesammenfald mellem dig og dine 2 sønner/H2 ApS/H3 ApS anmodet Skattestyrelsen Ejendom om at foretage en vurdering af salgssummerne for de ejendomme, som du har solgt til H2 ApS og H3 ApS.

Ejendomsvurderingens handelspriser afviger væsentligt fra de salgssummer, som er indgået mellem dig og H2 ApS og mellem dig og H3 ApS.

Det fremgår af modtaget ejerbog fra H2 ApS, at indtil 1. januar 2014 ejede du sammen med dine 2 sønner H2 ApS via holdingselskaberne H7 ApS, H8 ApS og H9 ApS.
Ifølge ejerbogen er anparterne i henhold til overdragelsesaftale af 1. januar 2014 overdraget til dine 2 sønner C og D pr. 1. januar 2014.

H3 ApS er stiftet den 22. maj 2014. Anparterne var fra den 1. januar 2014 og indtil den 28. juli 2014 ejet af dine 2 sønner C og D.

[…]

Dine 2 sønner ejer pr. 1. januar 2014 H2 ApS og H3 ApS med 50 % til dem hver. Dine 2 sønner har ifølge bestemmelsen i ligningslovens § 2 ikke bestemmende indflydelse i H2 ApS og H3 ApS.

Vi vil derfor ikke regulere de aftalte salgssummer mellem dig og H2 ApS/H3 ApS.

[…]

Fortjeneste ved salg af ejendomme

[…]
Vi har fra din revisor modtaget en opgørelse på fortjeneste ved salg af ejendomme i 2014 på 17.359.502 kr. I opgørelsen er salg af ejendomme er Adresse Y22 og Y21 samt Adresse Y10 ikke medregnet. De 3 ejendomme er solgt i 2014 til H3 ApS.

Vi har følgende ændringer til opgørelse af ejendomsavance for de solgte ejendomme i 2014.

Adresse Y1, By Y1. Ejd.nr. […]
Fortjenesten er ifølge din revisor opgjort til	2.870.423 kr.
Du har købt ejendommen den 1. juni 2008.
10.000 kr. tillæg gives for årene 2008-2013, i alt 6 år eller	-60.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	50.000 kr.
Ejendommens fortjeneste er opgjort til	2.860.423 kr.	2.860.423 kr.

Adresse Y2, By Y1. Ejd.nr. […]
Tabet er ifølge din revisor opgjort til	-149.296 kr.
Du har købt ejendommen den 1. juni 2004.
10.000 kr. tillæg gives for årene 2004-2013, i alt 10 år eller	-100.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	50.000 kr.
Ejendommens tab er opgjort til	-199.296 kr.	-199.296 kr.

Adresse Y3, By Y1. Ejd.nr. […]
Fortjenesten er ifølge din revisor opgjort til	-682.863 kr.
Du har købt ejendommen den 1. april 2006.
10.000 kr. tillæg gives for årene 2006-2013, i alt 8 år eller	-80.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	70.000 kr.
Ejendommens fortjeneste er opgjort til	-692.863 kr.	-692.863 kr.

Adresse Y4, By Y1. Ejd.nr. […]
Fortjenesten er ifølge din revisor opgjort til	8.009.243 kr.
Du har købt ejendommen den 1. december 2002.
10.000 kr. tillæg gives for årene 2002-2013, i alt 12 år eller	-120.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	90.000 kr.
Ejendommens fortjeneste er opgjort til	7.979.243 kr.	7.979.243 kr.

Adresse Y5, By Y1. Ejd.nr. […]
Fortjenesten er ifølge din revisor opgjort til	2.526.790 kr.
Du har købt ejendommen den 1. marts 1996.
10.000 kr. tillæg gives for årene 1996-2013, i alt 18 år eller	-180.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	120.000 kr.
Ejendommens fortjeneste er opgjort til	2.466.790 kr.	2.466.790 kr.

Adresse Y6, By Y1. Ejd.nr. […]
Fortjenesten er ifølge din revisor opgjort til	3.039.468 kr.
Du har købt ejendommen den 1. januar 1984.
10.000 kr. tillæg gives for årene 1993-2013, i alt 21 år eller	-210.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	130.000 kr.
Ejendommens fortjeneste er opgjort til	2.959.468 kr.	2.959.468 kr.

Adresse Y7, By Y1. Ejd.nr. […]
Tabet er ifølge din revisor opgjort til	-2.465.985 kr.
Du har købt ejendommen 1. oktober 2006.
10.000 kr. tillæg gives for årene 2006-2013, i alt 8 år eller	-80.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	70.000 kr.
Ejendommens tab er opgjort til	-2.475.985 kr.	-2.475.985 kr.

Adresse Y8 52-54, By Y1. Ejd.nr. […]
Fortjenesten er ifølge din revisor opgjort til	1.192.261 kr.
Vi har ikke nogen bemærkninger til opgørelsen
Ejendommens fortjeneste	1.192.261 kr.

Adresse Y9, By Y1. Ejd.nr. […]
Fortjenesten er ifølge din revisor opgjort til	1.665.911 kr.
Du har købt ejendommen 1. oktober 1985.
10.000 kr. tillæg gives for årene 1993-2013, i alt 21 år eller	-210.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	180.000 kr.
Ejendommens fortjeneste er opgjort til	1.635.911 kr.	1.635.911 kr.

Adresse Y11, By Y1. Ejd.nr. […]
Tabet er ifølge din revisor opgjort til	-1.679.718 kr.
Du har købt ejendommen 1. april 2008.
10.000 kr. tillæg gives for årene 2008-2013, i alt 6 år eller	-60.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	50.000 kr.
Ejendommens tab er opgjort til	1.689.718 kr.	-1.689.718 kr.

Adresse Y12, By Y1. Ejd.nr. […]
Fortjenesten er ifølge din revisor opgjort til	1.947.396 kr.
Du har købt ejendommen 1. november 2005.
10.000 kr. tillæg gives for årene 2005-2013, i alt 9 år eller	-90.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	80.000 kr.
Ejendommens fortjeneste er opgjort til	1.937.396 kr.	1.937.396 kr.

Adresse Y13 A-B, By Y1. Ejd.nr. […]
Fortjenesten er ifølge din revisor opgjort til	141.587 kr.
Du har købt 50 % af ejendommen 1. juli 1990 og de resterende 50 % den 1. april 2012.
50 % af 10.000 kr. tillæg gives for årene 1993-2011, i alt 19 år eller 50 % af 190.000 kr.	-95.000 kr.
10.000 kr. tillæg gives for årene 2012-2013 i alt 2 år eller	-20.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	100.000 kr.
Ejendommens fortjeneste er opgjort til	126.587 kr.	126.587 kr.

Adresse Y14, By Y1. Ejd.nr. […]
Fortjenesten er ifølge din revisor opgjort til	1.290.604 kr.
Du har købt ejendommen 1. juli 2003.
10.000 kr. tillæg gives for årene 2003-2013, i alt 11 år eller	-110.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	50.000 kr.
Ejendommens fortjeneste er opgjort til	1.230.604 kr.	1.230.604 kr.

Adresse Y15 / Adresse Y16
Fortjenesten er ifølge din revisor opgjort til	5.658.382 kr.
Adresse Y15 / Adresse Y16 er matrikulæret i 8 ejendomme. Du har købt ejendommen 18. maj 2006.
10.000 kr. tillæg gives for årene 2006-2013, i alt 8 år for 8 ejendomme eller	-640.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	50.000 kr.
Ejendommens fortjeneste er opgjort til	5.068.382 kr.	5.068.382 kr.

Adresse Y17, By Y2. Ejd.nr. […]
Tabet er ifølge din revisor opgjort til	-1.243.701 kr.
Vi har ikke nogen bemærkninger til opgørelsen
Ejendommens tab		-1.243.701 kr.

Adresse Y18, By Y2. Ejd.nr. […]
Tabet er ifølge din revisor opgjort til	-2.158.000 kr.
Du har købt ejendommen 1. marts 2009.
10.000 kr. tillæg gives for årene 2009-2013, i alt 5 år eller	-50.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	60.000 kr.
Ejendommens tab er opgjort til	-2.148.000 kr.	-2.148.000 kr.

Adresse Y19, By Y2. Ejd.nr. […]
Tabet er ifølge din revisor opgjort til	-2.178.000 kr.
Du har købt ejendommen 14. februar 2008
10.000 kr. tillæg gives for årene 2008-2013, i alt 6 år eller	-60.000 kr.
Din revisor har opgjort tillægget til	50.000 kr.
Ejendommens tab er opgjort til	-2.188.000 kr.	-2.188.000 kr.

Adresse Y20, By Y1. Ejd.nr. […]
Tabet er ifølge din revisor opgjort til	-425.000 kr.
Vi har ikke nogen bemærkninger til opgørelsen
Ejendommens tab		-425.000 kr.

Adresse Y21, By Y1. Ejd.nr. […]
Adresse Y22, By Y1. Ejd.nr. […]
Fortjenesten er ifølge din revisor opgjort til	0 kr.
Ejendommenes fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningslovens regler er opgjort til 1.561.666 kr., jf. nedenstående opgørelse.		1.561.666 kr.

Adresse Y10, By Y1. Ejd.nr. […]
Fortjenesten er ifølge din revisor opgjort til	0 kr.
Ejendommenes fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningslovens regler er opgjort til 935.000 kr., jf. nedenstående opgørelse.		935.000 kr.

Ejendomsavancen for solgte ejendomme i 2014 er samlet opgjort til	18.891.168 kr.
Fremførelsesberettigede tab fra 2012 og tidligere år (selvangivet i 2012)	-1.421.687 kr.
Fremførelsesberettigede tab fra 2013	-180.000 kr.
Fortjeneste, som skal beskattes i 2014, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og § 6, stk. 1.	17.289.481 kr.

Opgørelse af ejendomsavancen for Adresse Y22 og Y21 samt Adresse Y10
	Adresse Y22 og Y21		Adresse Y10
Salgssum		8.675.000 kr.		3.905.000 kr.
Anskaffelsessum:
Købesum	3.750.000 kr.		950.000 kr.
10.000 kr. tillæg
Y22 er købt den 1. december 2000 2000-2013 = 14 år	140.000 kr.
Y21 er købt den 31. december 2004 2004-2013 = 10 år	100.000 kr.
Adresse Y10 er købt den 1. oktober 1999 1999-2013 = 15 år			150.000 kr.
Samlet anskaffelsessum	3.990.000 kr.	-3.990.000 kr.	1.100.000 kr.	-1.100.000 kr.
Fortjeneste		4.685.000 kr.		2.805.000 kr.
Du har ejer 1/3 af ejendommene. De 2/3 har været ejet af dine 2 sønner. Din skattepligtige andel af fortjenesten udgør		1.561.666 kr.		935.000 kr.

2. Tab på ejendomsprojekt i Tyrkiet

[…]

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1 kan tab på fordringer fratrækkes, hvis fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere.
For at få fradrag efter kursgevinstlovens § 17 skal der være tale om tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden. Fordringer erhvervet som vederlag i næring er fordringer erhvervet ved levering af varer og tjenesteydelser. Fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, kan skifte karakter af udlån. Tab på udlån er ikke omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 17.

Tab på fordringer, der er erhvervet i næring og fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til erhvervsmæssige drift af virksomheden kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6a. Fradrag efter statsskattelovens § 6a forudsætter, at kautionsforpligtelsen er foretaget som et led i bestræbelser på at erhverve skattepligtig indkomst samt om der er en aktuel driftsmæssig begrundelse, der falder inden for de naturlige rammer af virksomheden.
Tab på fordringer, som indgår i virksomhedens anlægsformue, kan ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6a.

Vi har ikke modtaget dokumentation for det fratrukne tab på ejendomsprojektet i Tyrkiet.
Tabet kan ikke godkendes efter kursgevinstlovens § 14, § 17 eller statsskattelovens § 6a på grund af manglende dokumentation, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 6 samt § 5, stk. 3.

[…]"

Skattestyrelsen har den 16. august 2018 fremsat følgende bemærkninger til klagen til Skatteankestyrelsen:

"[…]

Ejendomsavance
Klageren (eller hans revisor) har på selvangivelsen for 2014 selvangivet fortjeneste ved salg af ejendomme på 17.359.502 kr. under anden kapitalindkomst (rubrik 39). Fortjenesten er reduceret med tab på ejendomsprojekt i Tyrkiet (kautionsforpligtelse) med 19.035.358 kr. Der er således selvangivet et nettotab på 1.675.856 kr. i rubrik 39.

Fortjeneste ved salg af ejendomme skal selvangives i rubrik 308 på selvangivelsen og kautionstab skal selvangives i rubrik 39, evt. rubrik 116 (anden kapitalindkomst i virksomhed) hvis kautionstabet vedrører klagerens virksomhed.

Skattestyrelsen har ændret den opgjorte fortjeneste ved salg af ejendomme fra 17.359.502 kr. til 17.289.481 kr.
Det kan ikke ud fra klagen af 25. juli 2018 ses, at der klages over vores opgørelse af ejendomsavancen.

Tab på ejendomsprojekt i Tyrkiet
Skattestyrelsen har i brev af 22. november 2017 bedt om dokumentation for tab på ejendomsprojektet i Tyrkiet. Vi har ikke modtaget materialet.
I vores forslag af 20. april 2018 samt i vores afgørelse af 23. maj 2018 oplyste vi igen, hvilke materiale vi manglende som dokumentation for den fratrukne udgift.

I klagen af 25. juli 2018 til Skatteankestyrelsen er der dokumenteret for overførsler til B, foretaget i 2006 og 2007. Der foreligger ikke dokumentation for, hvad overførslerne til B vedrører.
At B er dømt ved [byretten] den 8. september 2016 for skyldnersvig, dokumenterer ikke det fratrukne tab på 19.035.358 kr.

Vi anser ikke at det tabet kan fratrækkes efter kursgevinstlovens § 14 og § 17 eller efter statsskattelovens § 6 a som driftsudgift, da der ikke foreligger behørig dokumentation for udgiftens afholdelses, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 2 samt § 6, stk. 1.

[…]"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for tab vedrørende udlån til et ejendomsprojekt i Tyrkiet på 19.035.358 kr.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den opgjorte ejendomsavance efter ejendomsavancebeskatningsloven skal være lavere.

Klagerens repræsentant har fremsat følgende anbringender til støtte for de nedlagte påstande:

"[…]

1. Der skal indrømmes fradrag for min klients tab DKK 19.035.358,00 vedrørende udlån af det dokumenterede overførte beløb til Bs konto i Tyrkiet.

Der foreligger tilstrækkelig dokumentation for overførslen fra fælleskontoren i Danmark til førnævnte Bs konto i Tyrkiet, ligesom der er fremlagt dokumentation for tabet.

2. Den af Skattestyrelsen opgjorte fortjeneste på DKK. 17.289.481 ved salg af ejendom er ikke korrekt opgjort, idet der som anført skal anvendes priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Min klient havde bestemmende indflydelse, såvel som sælger og som køber.

Skattestyrelsen burde derfor have reguleret de aftalte salgssummer mellem min klient og H2 ApS/H3 ApS. Der henvises til de af Skattestyrelsen opgjorte handelsværdier for hver enkelt ejendom, hvor værdierne er fastsat til betydelig lavere priser, end hvad der fremgår af købsaftalerne.

Der vedhæftes som bilag en til nærværende aftale oversigt over ejendommenes salgspriser og senere videresalgspriser, som viser, at ejendommene er blevet solgt videre med et tab på cirka kr. 32,5 mio.

Det bemærkes, at min klient, A, i forbindelse med finanskrisen reelt set blev styret af F1-Bank A/S i forhold til overdragelserne af ejendommene til de anførte selskaber.

Dette var begrundet i, at F1-Bank A/S var usikker på, hvorvidt der kunne komme eksterne kreditorer og indgive konkursbegæring mod A personligt.

F1-Bank A/S ønskede derfor ejendommene beskyttet i selskabet, og overdrog ejendommene til pantsikkerhed.

Dette med henblik på at få tid til at videresælge ejendommene til de rigtige priser.

Dette skete primært i 2016, men for et par enkelte ejendomme tillige i 2017 og 2018.

Ud fra ovenstående gøres det således gældende, at der reelt set er tale om proforma overdragelser, og at min klient, A, ikke selv har haft muligheden for at styre de reelle værdiansættelser.

[…]"

Klageren har den 26. december 2021 fremsat følgende bemærkninger til sagen:

"Min gl pensionerede revisor mener, at F1-Bank i sagen har manipuleret med priserne på mine ejendomme, som F1-Bank tvang mig til at sælge under finans krisen for, at de kunne få deres tilg. havende i ejd. her og nu. Priserne var alt for høje. Dette bevirkede, at jeg fik en masse efter skat. Det pyntede på deres regnskab. De foretog derefter salg til ca. halv pris. Som formentlig var den rigtige pris? De havde jo afskrevet dem under krisen. De lavede købs og salgs dokumenter, sagde til mig, at hvis jeg ikke skrev under...Blev det meget værre. Min "familieadvokat" rådede mig dengang til, at gå konkurs. så ville alt gå reelt og retfærdigt til. Jeg tøvede, da jeg ville være flov og skamfuld over, at måtte udbasunere for hele By Y1, at jeg havde mistet min opsparede formue fra jeg var 14 år, og til jeg var 70. på ca. 120 mill. Jeg føler mig endvidere ikke som spekulant. Jeg havde gennem 40 år kun købt ejd. op. Aldrig solgt nogle af dem. Men.......jeg skulle nok alligevel have valgt konkursen. For selv nu ca 10 år efter, at F1-Bank tog alt fra mig, og sendte mig ned til et liv som en slags bistandsklient.......har jeg daglige traumer ang. som det gik.
Ejendomskompleks i Tyrkiet.
Ja, dette hører i høj grad også med til det samlede billede. Min […]kollega B, også her fra By Y1 kom engang i 2007 ind i min forretning. Han fortalte, at han ville bygge 48 lejligheder incl. fritidscenter på men grund han havde købt dernede. Jeg er nok lidt "tossegod" for jeg sagde, at jeg da godt ville være med til financieringen. Vores fælles bank Dir. dengang I By Y3, sagde med det samme. B kan ikke låne til byggeriet, men hvis du skriver kan i låne pengene. ca. 30 mill. Vi skrev og B tog ned og dirigerede byggeriet. Da det næsten var færdigt, sagde den tyrkiske bygmester. Citeret: Hvis jeg ikke får det i tyrkisk lire, der svarer til 2.5 mill. i d.kr, så stopper jeg byggeriet og tager 11 lejligheder. Dette ringede B og sagde til mig. Jeg havde jo ikke andet valg, end hæve 2,5 mill. på min priv. kto, og sende derned i lire. Lånet i F1-Bank. var trukket fuldt op. Det gik dårligt dernede, og en dag gik B konkurs både i danmark og også med tyrkiet. Så er der igen den lidt naive: Vi havde skrevet in solidum. Så jeg fik også hans gæld i F1-Bank. F1-Bank sagde til mig, at de ville have mit pant dernede, hvilket jeg også måtte accepterer. Nu blev de selv manipuleret.....Den tyrkiske advokat, som skulle sælge det for dem, forklarede, at det ikke kunne koste mere end ca. 6 mill....det blev det solgt til....ja, selvfølgelig til advokatens søster, hørte jeg senere. Til slut er jeg nød til, at stoppe nu. Blot kan jeg fortælle, at B blev idømt 2 års fængsel for bedrageri mod F1-Bank og mig

[…]

På mødet i Skatteankestyrelsen anførte repræsentanten blandt andet, at han var selv inde over ejendomsoverdragelserne i 2014. Spørgsmålet om overpriser betød ikke så meget for dem dengang. De var mest opmærksomme på eventuelle underpriser, fordi der var tale om overdragelser mellem nærtstående. Synspunktet var dengang, at klagerens fortjeneste alligevel skulle nedsættes med tabet fra ejendomsprojektet i Tyrkiet.

Da sagen startede i Skattestyrelsen, anså klageren arrangementet som en form for kaution for B. De konkrete pengebeløb blev overført til B konto i Tyrkiet. Det er uvist, hvad der skete med pengene derfra. De har aldrig fået en afklaring på, hvor præcist pengene er endt henne. Det må rettelig anses som en slags lån, idet der er overført penge til et selskab i Tyrkiet eller til B personligt. Pengene gik formentlig ind på Bs konto.

Der er ikke mere dokumentation for tabet end det, der foreligger. Det kan virke mærkeligt, at man bare sender så mange penge ud, men det hele skete i blind tiltro til B. Derfor kan de ikke komme forholdene nærmere. Der findes ikke lånedokumenter eller andre dokumenter i relation til arrangementet.

Tabet blev fratrukket som kapitalindkomst, da man var af den opfattelse, at man havde lavet en ejendomsinvestering, og derfor kunne få fradrag for det opståede tab.

Den præcise klassificering af transaktionerne kan de ikke komme nærmere - altså om der forelå en ejendomsinvestering eller et egentlig udlån. De gjorde dog alt, hvad de kunne, for at få pengene tilbage. De havde hyret en advokat, der var rejst til Tyrkiet for at undersøge forholdene nærmere. B blev erklæret konkurs, og de fik solgt så meget, de kunne i Tyrkiet. Overskuddet fra salgene gik til banken.

Retsmøde
Skattestyrelsen har ved udtalelse af 14. maj 2024 afgivet følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"[…]
Skattestyrelsens begrundelse
Tab på fordring
Klageren har gjort gældende at tabet på 19.035.358 kr. stammer fra udlån til B.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a at udgifter som er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede. Det er tale om fradrag for driftsudgifter, hvilket betyder at de skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det betyder at udgiften skal ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden samt at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift.

Efter fast praksis anses statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for at give adgang til at fratrække egentlige driftstab ved indkomstopgørelsen ud fra et omkostningslignende synspunkt.

Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jfr. kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 17, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a anvendelse. Tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvori tabet er realiseret, jfr. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

Tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jfr. kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Skattestyrelsen finder, at der ikke kan bevilges fradrag for tab på fordringer, da klageren ikke har dokumenteret at han har lidt et tab. Det er ved vurderingen lagt vægt på at klageren, hverken har fremlagt lånedokumenter eller anden dokumentation for at han har lånt 32.929.928 kr. ud til B. Det er heller ikke fremlagt dokumentation for at klageren har påtaget sig en kautionsforpligtelse for det ovenstående beløb eller for den oplyste, delvise afvikling af det påberåbte lån i form af det opgjorte indskud på 1.597.600 kr. og det opgjort provenu på 6.095.342 kr.

Klageren har dokumenteret at der er overført penge til B, men der er ikke fremlagt dokumentation for hvad overførslerne vedrører. Det er således ikke muligt for Skattestyrelsen at se at det er tale om et lån til B.

Skattestyrelsen finder heller ikke at, den fremlagte dom fra [byretten] af 8. september 2016 dokumenterer, at klageren har lånt B 32.929.928 kr. eller at klageren har påtaget sig en kautionsforpligtelse.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse af dette klagepunkt.

Ejendomsavance
Skattestyrelsen har ikke korrigeret de aftalte afståelsessummer i den påklagede afgørelse. Vi har opgjort klagerens fortjeneste ved salg af ejendomme med udgangspunkt i de aftalte afståelsessummer, som også er dem, der er brugt ved opgørelsen af den selvangivne fortjeneste. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at der ikke er truffet en afgørelse der kan påklages.

Hvis en skatteyder ønsker at få ændret i de selvangivne oplysninger, må der anmodes om genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Klageren anmodede om genoptagelse den 31. maj 2018. Skattestyrelsen gav klageren afslag på denne anmodning. Klageren har påklaget denne afgørelse, jfr. vores udtalelse i 18-0009207.

Klageren har nedlagt påstand om betalingskorrektion efter reglerne i ligningslovens § 2.

Skattestyrelsen finder at der ikke kan ske betalingskorrektion, eftersom klageren ikke havde bestemmende indflydelse i H2 ApS og H3 ApS. Det er således ikke tale om handler mellem interesseforbundne parter i ligningslovens § 2’s forstand.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling i dets helhed.
[…]"

Repræsentanten har afgivet følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse af 14. maj 2024:

"[…]
I anledning af skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i de to ovennævnte sager fra 15. maj 2024, skal jeg hermed på vegne af klager indsende bemærkninger til forslagenes indhold. Forslaget til beslutningerne udspringer af afgørelsen af 12. september 2018 og af 23. maj 2018.

Klager har valgt at indgive fælles bemærkninger for begge sager, da sagerne er indbyrdes afhængige af hinanden. De tidligere afgivne bemærkninger til Skattestyrelsen og Skatteankenævnet fastholdes i sin helhed med nedenstående tilføjelser.

Som vi også har anført i vores skrivelse af 17. oktober 2017 og 27. januar 2024, skal vi igen gøre opmærksom på, at der er to verserende klagesager, som i al sin helhed omhandler samme faktum.

Begge forslag til afgørelser fra skatteankenævnet fra 15. maj 2024, bærer også præg af, at sagerne er svære at adskille fra hinanden, og det vil medføre en unødig risiko for misforståelser, såfremt sagerne behandles særskilt.

1. Fristoverskridelse
For så vidt angår sagen 18-0009207, har skatteankestyrelsen indstillet landsskatteretten til at afvise sagens behandling rundet fristoverskridelse jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og § 27, stk. 1 nr. 1-8. Skatteankestyrelsen har i deres forslag til afgørelse lagt vægt på, at klager senest skulle have klaget over fastsættelsen senest d. 1. maj i det fjerde indkomstår efter 2014, altså 1. maj 2018. Klager indsender sin klage d. 31. maj 2018. Dette er ubestridt.

Det gøres i den forbindelse gældende, at afgørelsen af 12. september 2018, udspringer af Skattestyrelsen forslag af 20. august 2018.
Af skrivelsen af 20. august 2018 fremgår det, at såfremt der ikke var enighed i forslaget, kunne der fremsendes bemærkninger senest den 12. september 2018. Det bemærkes i den forbindelse, at der intetsteds, i hverken forslaget af 20. august 2018 eller af afgørelsen af 12. september 2018, er anført eller vejledt om, at fristen for at fremsende en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen skal være sendt til SKAT senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det bemærkes tillige, at det fremgår af afgørelserne, at disse begrundes i, at der ikke var fremsendt tilstrækkelig dokumentation, samt at der alene henvises til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og § 27, stk. 1, nr. 1- 8. I den forbindelse skal jeg blot bemærke, at det fastholdes, at der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for det fratrukne tab.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der heller ikke i hverken forslaget, eller den efterfølgende afgørelse af 12. september 2018, er gjort gældende, bemærket eller i øvrigt på anden vis oplyst, at anmodningen om genoptagelses af skatteansættelsen skulle være fremsendt for sent.

Allerede af den årsag, vurderes det, at SKAT ikke har opfyldt sin oplysnings- samt vejledningsforpligtelse, hvorfor sagen allerede af den årsag skal genoptages, med den virkning at sagen hjemvises til fornyet behandling.

Det er noteret, at der gentagne gange er henvist til afgørelsen af 23. maj 2018.

Indledningsvist bemærkes det, at SKAT i afgørelsen af 23. maj 2018, under pkt. 1.3 Retsregler og praksis, alene henviser til følgende: Afskrivningsloven, Ejendomsavancebeskatningsloven, Ligningsloven, Virksomhedsskatteloven, samt Statsskatteloven.

Hertil kommer, at SKAT under pkt. 2.3, alene henviser til Kursgevinstloven, Skattekontrolloven, samt Statsskatteloven.

Der er således heller ikke her hverken henvist til, vejledt om og/eller oplyst om fristen til at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen, i daværende skattestyrelseslov, nuværende skatteforvaltningsloven. Hertil kommer, at afgørelsen af 23. maj 2018 udspringer af forslaget der er fremsendt den 20. april 2018.

Indledningsvist bemærkes det, at SKAT også i dette forslag, under pkt. 1.3 Retsregler og praksis, alene henviser til følgende lovgivninger: Afskrivningsloven, Ejendomsavancebeskatningsloven, Ligningsloven, Virksomhedsskatteloven, samt Statsskatteloven.

Hertil kommer, at SKAT under pkt. 2.3, alene henviser til Kursgevinstloven, Skattekontrolloven, samt Statsskatteloven.

Det gøres i den forbindelse gældende, at SKAT på s. 10, under pkt. "Hvis du ikke er enig" - udtrykkeligt vejleder om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes senest den 14. maj 2018.

Det gøres i den forbindelse gældende, at SKAT intetsteds har oplyst, at fristen for at anmode om en ændring skatteansættelsen, udløber den 1. maj 2018.

Det gøres videre gældende, at selv hvis min klient havde fremsendt sine bemærkninger og anmodning om genoptagelse inden den fastsatte frist den 14. maj 2018, ville dette tillige være for sent.

Ved at SKAT således på intet tidspunkt har oplyst min klient om, at en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen skulle være fremsendt senest den 1. maj 2018, har min klient således ikke været bekendt med sin retsstilling - og begrænsningen af denne.

Det gøres som følge heraf gældende, at min klient, hvis denne havde været gjort opmærksom på denne frist, ville have fremsat en udtrykkelig anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen, allerede på det tidspunkt.

Hertil kommer, at skatteansættelsen først blev fastsat den 23. maj 2023 - og dermed også først efter at fristen for fremsættelse af anmodning om genoptagelse, var sprunget. Det var derfor slet ikke muligt for min klient at anmode om en genoptagelse af skatteansættelsen inden for fristen, allerede fordi der ikke var en fastsat skatteansættelse.

Det gøres videre gældende, at der allerede den 31. maj 2018 - altså kun 8 dage efter afgørelsen - blev fremsendt en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen.

Hertil gøres det gældende, at det følger af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Told- og Skatteforvaltningen ikke kan afsende et varsel som nævnt i samme lovs § 20 senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det følger af § 20, stk. 2, at medmindre, der gives et samtykke fra den skattepligtige til en kortere frist, da skal der gives en frist på mindst 15 dage til at fremkomme med en skriftlig eller mundtlig begrundelse.

Det gøres videre gældende, at ved fremsendelsen af forslaget den 20. april 2018, blev min klient reelt kun givet et varsel på 11 dage, hvoraf de 4 var weekenddage, til at fremkomme med bemærkninger inden den 1. maj 2018.

Det gøres således gældende, at såfremt det fastholdes, at anmodningen om genoptagelse skulle have været fremsat senest den 1. maj 2018, da har forslaget fra SKAT den 20. april 2018, således ikke opfyldt betingelserne i § 26, hvorfor forslaget og den deraf følgende afgørelse af 23. maj 2018, skal anses som værende ugyldige.

På baggrund af ovenstående gøres det derfor gældende, at de forhold, at:
- SKAT har undladt at opfylde sin oplysnings- og vejledningsforpligtelse, på trods af gentagne muligheder herfor,
- SKAT direkte har vejledt i uoverensstemmelse med lovgivningen, ved at fastsætte en frist for bemærkninger efter den 1. maj 2018,
- skatteansættelsen først var sket efter udløbet af fristen for anmodning om genoptagelse af selv samme skatteansættelse, samt
- der er fremsendt anmodning om genoptagelse kun 8 dage efter skatteansættelsen,

både hver for sig - og samlet - udgør et sådan forhold, at afgørelsen skal anses som værende ugyldig, subsidiært, at der skal ses bort for den forholdsvise korte fristoverskridelse, i forhold til fremsættelse af anmodning om genoptagelse. Dette således at skatteansættelsen for indkomståret 2014 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Ad. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8
Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen eksplicit anfører at:

"til forarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2013 om den gældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, nu skatteforvaltningsloves § 27, stk. 1, nr. 8, at en ændring af ansættelsen efter bestemmelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdende. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige".

Allerede fordi der er tale om et tilfælde, hvor oplysnings- og vejledningsforpligtelsen ikke er opfyldt, gøres det gældende, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, hvorfor det gøres gældende at skatteansættelsen for 2014 skal hjemvises til SKAT til fornyet behandling.
Hertil kommer - at der i nærværende sag - i hvert fald delvist - er tale om svig fra tredjemand. Det gøres i den forbindelse gældende, at dette forhold eksplicit er nævnt som et tilfælde, hvor Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, finder anvendelse - Også dette taler for, at skatteansættelsen for 2014 skal hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Skatteankestyrelsen skriver i forslag til afgørelse, at klager ikke har gjort rede for, hvorfor der skulle foreligge særlige omstændigheder til genoptagelse af sagen jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 8. Faktum er, at B ved [byretten] ved kendelse af 8. september 2016, blev kendt skyldig for skyldnersvig, og allerede derfor burde det være evident at der foreligger omstændigheder som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8. Hertil kommer desuden at klager ikke var vidende omkring den svindel som B udførte. Svindlen havde desuden direkte betydning for det tab, som klager led ved salget af ejendommene i Tyrkiet, da disse blev solgt under omstændigheder, hvor B var blevet erklæret konkurs, en situation som medførte at salgsværdien af ejendommene, naturligvis blev forringet, og altså en situation som var en direkte følge af den svindel som B havde udført.

Hertil fremgår det også af forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen har til formål at sikre, at skatteyderen ikke bliver stillet urimeligt ringe, som følge af de ordinære ansættelsesfrister. Henset til hændelsesforløbet som beskrevet ovenfor, er det vores vurdering at både SKAT’s håndtering af sagen, sammenholdt med at vores klient har været udsat for svindel bør føre til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

2. Den indholdsmæssige del af sagen.
I forhold til den indholdsmæssige del af sagen, omhandler sagen som nævnt to forhold. 1) det tab som klager har lidt som følge af fejlslagne ejendomsprojekter i Tyrkiet, og 2) den efter klagers opfattelse forkerte værdiansættelse ved ejendomsavance.

2.1 Investeringsejendomme i Tyrkiet.
Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelsen blandt andet lagt vægt på, at der ikke er fremsendt dokumentation for optagelse af det omtalte lån, og kautionsforpligtelsen som følge heraf.

Vedlagt som bilag i dette skriv findes udstedt lånedokument for lån der er optaget i F1-Bank på 30.000.000 kr. Lånet er indgået afdragsfrit og afdrages ved salgsprovenu fra ejendomme i "[…] - […] - […] - Tyrkiet".

Det er vores vurdering, at dette lånedokument dokumenterer, at der er indgået et lån, hvor vores klient har haft en kautionsforpligtelse. Sammenholdt med tidligere fremsendt materiale, herunder provenuopgørelse fra revisor, er det vores vurdering at dette dokumenterer et tab, som er fradragsberettiget.
Dernæst efterspørger skatteankenævnet dokumentation for partielle afdrag, hvilket ikke kan fremsendes eftersom, der er tale om et afdragsfrit lån jf. ovenstående dokument.

2.2 Ejendomsavance
I forhold til spørgsmålet omkring den opgjorte fortjeneste ved salg af faste ejendomme fremgår det af skatteankenævnets forslag til afgørelse, at det er skatteankenævnets opfattelse at Landsskatteretten ikke kan behandle sagen, fordi der ikke er sket en korrektion. Det er klagers opfattelse, at SKATS manglende korrektion også er et forhold, som klager mener at landsskatteretten kan behandle.
Klagers tidligere fremsendte bemærkninger omkring denne del af sagen fastholdes desuden i sin helhed.
[…]

Indlæg under retsmødet
Repræsentanten nedlagde påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der tidligere var blevet indgivet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at Skatteankestyrelsens indstilling følges.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen vedrører et spørgsmål om fradrag for tab på udlån, samt om Skattestyrelsen har opgjort fortjenesten ved afståelse af klagerens ejendomme i 2014 korrekt.

Vedrørende tab på udlån på 19.035.358 kr.

Retsgrundlaget
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Efter fast praksis anses statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for at give adgang til at fratrække egentlige driftstab ved indkomstopgørelsen ud fra et omkostningslignende synspunkt.

Af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr.

Af kursgevinstlovens § 17 fremgår, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, anvendelse, jf. dog § 18.

I henhold til kursgevinstlovens § 25, stk. 1, skal tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvori tabet er realiseret.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, fremgår, at tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Det påhviler klageren at dokumentere, at der er lidt et tab i overensstemmelse med det selvangivne.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klagerens tab hidrører fra et udlån til B.

Landsskatteretten lægger til grund for afgørelsen, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af ejendomme. Reglen i kursgevinstloven § 17 finder derfor anvendelse for så vidt angår tab på fordringer, der har tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at godkende det selvangivne tab på 19.035.358 kr. Klageren har ikke fremlagt lånedokumenter eller anden dokumentation for, at han oprindeligt udlånte et pengebeløb på 32.929.928 kr. til B, eller at klageren i øvrigt havde påtaget sig en kautionsforpligtelse for et tilsvarende lånebeløb. Der er herudover ikke fremlagt dokumentation for den oplyste, delvise afvikling af det påberåbte lån i form af det opgjorte indskud på 1.597.600 kr. og det opgjort provenu på 6.095.342 kr. Den fremlagte dom fra [byretten] af 8. september 2016 dokumenterer ikke, at der har været udlånt et pengebeløb til B, eller at klageren havde påtaget sig en kautionsforpligtelse.

Vedrørende den opgjorte fortjeneste ved salg af faste ejendomme

Retsgrundlaget
Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i loven.

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum og den kontantomregnede anskaffelsessum opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.

Ved afståelse af fast ejendom skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger og ejerbolig, herunder stuehus. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5.

Såvel den samlede kontante omregnede afståelsessum som den fordeling på aktiver, som parterne i henhold til § 4, stk. 5, har aftalt ved ejendomsoverdragelsen, er undergivet skatteforvaltningens prøvelse. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6.

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at de af bestemmelsen omfattede interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Ved bestemmende indflydelse efter ligningslovens § 2, stk. 1, forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 2, 1.-3. pkt.

Følgende fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens 4, stk. 6:

"Såvel den samlede kontantomregnede afståelsessum som den fordeling på aktiver efter stk. 5, som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og køber."

Der er således tale om en bestemmelse, der giver Skattestyrelsen mulighed for at korrigere en aftalt afståelsessum.

Højesteret har ved dom af 24. januar 2002, sag 4/2000, offentliggjort ved U.2002.805.HR, afgjort at en civilretlig aftale med parter, der har modsat rettede interesser bl.a. i skattemæssig henseende, og som ikke er anfægtet af skattemyndighederne, skal lægges til grund for indkomstansættelsen.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der ved opgørelsen af ejendomsavancerne på de enkelte ejendomme skal tages udgangspunkt i markedspriserne, idet salgene var omfattet af armslængdeprincippet i ligningslovens § 2.

Da klageren hverken direkte eller indirekte ejede anparter i selskaberne H2 ApS og H3 ApS, havde han ikke bestemmende indflydelse i henhold til ligningslovens § 2. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 28. februar 2020, offentliggjort som SKM2020.386.LSR. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen ikke har korrigeret overdragelsessummerne i henhold denne bestemmelse.

Landsskatteretten lægger til grund, at salget af ejendommene blev indgået efter en forhandling mellem klagerens repræsentant og køberne af ejendommene, som havde modsat rettede interesser i skattemæssig henseende. Retten finder, at aftalerne, som ikke er anfægtet af skattemyndighederne, herefter må lægges til grund ved opgørelsen af klagerens fortjeneste ved salg af ejendommene, jf.  U.2002.805.HR.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.