Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at grænseværdien i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., på 4.000 kWh, ikke finder anvendelse for de aftagenumre, der alene måler forbruget på varmeproducerende anlæg, og at Spørger dermed er berettiget til reduceret elafgift på 100 % af forbruget af elektricitet på disse aftagenumre?

2. Ved et benægtende svar på spørgsmål 1, kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan sammenlægge forbruget på aftagenumrene for de pågældende varmepumper på ejendommen - uden at fysisk at sammenlægge aftagenumrene - og dermed anse de pågældende varmepumper som ét fælles varmeproducerende anlæg efter elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2?

3. Ved et benægtende svar på spørgsmål 2, kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan sammenlægge aftagenumre på de pågældende varmepumper på ejendommen ved fysisk at sammenlægge målerne og dermed anse de pågældende varmepumper som ét fælles varmeproducerende anlæg og dermed omfattet af elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2?

Svar:

1. Nej

2. Nej

3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver studieboliger. Studieboligerne er forsynet med elektricitet både til de studerendes brug i lejlighederne og til opvarmning af boligerne ved brug af luft-til-vands varmepumper.

Der er i alt x-antal lejligheder i Spørgers ejendom, og de er fordelt på flere bygninger.

Bygningerne er varmeforsynet af i alt x-antal luft-til-vand varmepumper. 

I Bygnings- og Boligregistret (BBR) er ejendommen delt op i y-antal bygninger, der er registreret som elopvarmede.

Spørgers ejendom afventer endelig ibrugtagningstilladelse fra Y-kommune.

Boligerne i bygningerne er målt kollektivt, så flere boligenheder har et fælles aftagenummer.

Netvirksomheden har i forbindelse med byggesagen vurderet, at der var behov for x-antal aftagenumre, heraf:

- x-antal aftagenumre til varmepumper (kollektiv varmeforsyning)

- y-antal aftagenumre til øvrigt elforbrug i lejlighederne.

Der er en række forskellige forhold, der afgør, hvad der i BBR- og i netvirksomhed-sammenhængen udgør en bygning.

Eksempelvis består bygningsnummer A i Spørgers ejendom af x-antal lejligheder og bygningsnummer B består af y-antal lejligheder.

Denne opdeling af ejendommen i bygninger er afgjort af, at der er en gangbro, der i Bygning A forbinder flere lejligheder. Hvis der på den måde er et fælles adgangssystem, er der tale om én bygning.

Det totale elforbrug for ejendommen forventes i 2024 at være x-antal kWh, hvoraf y-antal kWh forventes brugt til varme.

Der fremgår følgende definition på virtuelt målepunkt i Energinets Forskrift D1 om afregningsmåling:

"43. Virtuelt målepunkt Virtuelle målepunkter er målepunkter, hvor den "aflæste værdi" beregnes af netvirksomheden som en funktion af den aflæste værdi på 2 eller flere fysiske målere eller estimeres ud fra viden om effekt og aktuelle driftstimer (målepunkter uden fysisk måler). Der kan ikke indsendes tællerstande til virtuelle målepunkter, der derfor heller ikke har tilknyttet en fysisk måler."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er Spørgerens opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

I Danmark er der ifølge elafgiftslovens § 6 mulighed for reduceret elafgift for boliger, der opvarmes ved elektricitet. For at opnå reduceret elafgift skal boligens elforbrug overstige 4.000 kWh årligt. De første 4.000 kWh er ikke berettiget til reduceret elafgift, men forbruget derover kan fritages.

Grundet boligernes BBR-sammensætningen - og netvirksomhedens vurdering af antallet af aftagenumre - kommer forbruget af elektricitet på de enkelte aftagenumre ikke over grænsen på 4.000 kWh.

Hvis Spørger derimod havde én stor varmepumpe, der forsynede alle boligerne, ville elforbruget på dette ene aftagenummer overstige grænsen.

Spørger ønsker derfor at få afklaret, om der er mulighed for at opnå fritagelse for elafgift, når der måles direkte på varmepumperne, eller alternativt, om det er muligt at sammenlægge forbruget på tværs af de pågældende varmepumper, enten ved at sammenlægge det målte forbrug på de pågældende aftagenumre eller ved fysisk at sammenlægge de pågældende aftagenumre til ét aftagenummer.

Der er tale om elopvarmede boliger, som er berettiget til reduceret elafgift. Elafgiftslovens krav om grænsen på 4.000 kWh bør ikke gælde, når forbruget kan måles separat for varmepumperne.

Grænseværdien på de 4.000 kWh er tænkt til et parcelhusscenarie, hvor såvel varme og øvrigt elforbrug måles på ét aftagenummer. Grænseværdien på 4.000 kWh bør ikke være gældende for eldrevne fællesproducerende varmeanlæg, der måles med dedikerede aftagenumre.

Såfremt dette ikke er muligt, vil elafgiftsloven utilsigtet medføre en økonomisk ulempe for Spørger og være en barriere for elektrificering af varmesektoren herunder varmepumper, der har til hensigt at reducere energiforbruget og forbedre miljøpåvirkningen af boligerne.

Spørgsmål 2

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".

Det er Spørgers opfattelse, at det er muligt at lave en sammenlægning af forbruget på målere for flere varmepumper på en ejendom, så disse anses som ét varmeproducerende anlæg og dermed i højere grad kommer over 4.000 kWh grænsen.

Såfremt dette ikke er muligt, vil elafgiftsloven utilsigtet favorisere store varmepumper og dermed forvride markedsaktørenes evne til at vælge den i øvrigt optimale løsning for et elektrisk forsynet varmeproducerende fællesanlæg.

Spørgsmål 3

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med "Ja".

Det er Spørgers opfattelse, at det er muligt at sammenlægge flere aftagenumre til varmepumper på en ejendom til ét aftagenummer, således at flere varmepumper kan anses som ét fællesproducerende varmeanlæg, der består af flere varmepumper.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at grænseværdien i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. på 4.000 kWh ikke finder anvendelse for de aftagenumre, der alene måler forbruget på varmeproducerende anlæg, og at Spørger dermed er berettiget til reduceret elafgift på 100 % af forbruget af elektricitet på disse aftagenumre.

Begrundelse

Det fremgår af sagens oplysninger, at der er tale om x-antal varmepumper, der hver forsyner et antal studieboliger med varme, og at hver af de pågældende varmepumper har sit eget aftagenummer hos netvirksomheden.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at hver af de pågældende varmepumper i forhold til elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., skal anses for et varmeproducerende fælles anlæg i forhold til de boliger, der forsynes med varme fra den enkelte varmepumpe.

Det fremgår elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at der af forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 162 af 21. marts 1986. Det fremgår hertil af energiministerens svar på spørgsmål 10 under udvalgsbehandlingen, at elforbrug til belysning, husholdningsmaskiner m.v. udgjorde ca. 4.000 kWh.

Skatteministeren har i et svar til spørgsmål til nr. 3 til L 90 af 11. december 2020 anført, at "Grænsen på 4.000 kWh er fastsat ud fra, at 4.000 kWh anses for at svare til en gennemsnitlig husholdnings årlige elforbrug til andet end varme. Desuden er det en administrativ simpel måde at differentiere mellem el anvendt til henholdsvis varme og andre formål."

Det fremgår desuden af elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2, at det bl.a. er en forudsætning for den reducerede elafgift i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at elektriciteten er udleveret til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede ferielejligheder til eget brug, elopvarmede sommerhuse eller elopvarmede helårsboliger.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 578 af den 4. maj 2015. Det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget dertil - LFF 2015-02-25 nr. 144, Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og momsloven - at "Elektricitet, som udleveres til et varmeproducerende fælles anlæg, som forsyner udelukkende elopvarmede helårsboliger i BBR med varme, kan dog leveres efter regler for elvarmesatsen. Dermed fastholdes den hidtidige praksis på området, jf. Skatterådets afgørelse SKM2013.752.SR."

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er holdepunkter i ordlyden af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., og betingelserne herfor i stk. 3, til at begrænse grænseværdien på 4.000 kWh til aftagenumre, der kun omfatter blandet forbrug af elektricitet til fremstilling af varme og til øvrigt forbrug i husholdningen. I den forbindelse kan hverken energiministerens svar på spørgsmål 10 under udvalgsbehandlingen vedrørende indsættelsen af den reducerede elafgiftssats i elafgiftsloven (lov nr. 162 af 21. marts 1986) eller Skatteministerens svar af 3. december 2020 på spørgsmål 3 til L 90 af 12. november 2020 anses for udtryk for, at det har været lovgivers hensigt, at grænseværdien på 4.000 kWh i elafgiftslovens § 6, stk.1, 1. pkt., kun finder anvendelse, hvis aftagenummeret vedrører blandet forbrug af elektricitet til opvarmning og til øvrigt forbrug i husholdningen.

Dertil kommer, at der i elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2, vedrørende varmeproducerende fælles anlæg, henvises til elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., og dermed til grænseværdien på 4.000 kWh, ligesom det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2, at elektricitet, som udleveres til et varmeproducerende fælles anlæg, som forsyner udelukkende elopvarmede helårsboliger i BBR med varme, kan dog leveres efter regler for elvarmesatsen. Efter Skattestyrelsens opfattelse omfatter denne henvisning til reglerne for elvarmesatsen også grænseværdien i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1 pkt. 

Det er således Skattestyrelsens vurdering, at grænseværdien på 4.000 kWh i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse på al forbrug af elektricitet på aftagenummeret, uanset om der er tale om blandet forbrug af elektricitet til fremstilling af varme og til øvrigt forbrug, til udelukkende fremstilling af varme eller til udelukkende øvrigt forbrug i husholdningen.

Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at spørger derfor ikke er berettiget til reduceret elafgift efter elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., af hele forbruget af elektricitet på aftagenumrene vedrørende de pågældende varmepumper.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes ved et benægtende svar på spørgsmål 1, bekræftet, at Spørger kan sammenlægge forbruget på aftagenumrene for de x-antal varmepumper på ejendommen - uden at fysisk at sammenlægge aftagenumrene - og dermed anse de pågældende varmepumper som ét fælles varmeproducerende anlæg efter elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2.

Begrundelse

Det fremgår af sagens oplysninger, at der er tale om x-antal varmepumper, der hver forsyner et antal studieboliger, og at hver af de pågældende varmepumper har sit eget aftagenummer hos netvirksomheden.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at hver af de pågældende varmepumper skal anses for et varmeproducerende fælles anlæg i forhold til de boliger, der forsynes med varme fra den enkelte varmepumpe.

Den sammenlægning af aftagenumre i ét fælles aftagenummer, der spørges til, svarer - efter Skattestyrelsens vurdering - til et såkaldt virtuelt målepunkt. Et sådan målepunkt er ifølge Energinets Forskrift D1 om afregningsmåling defineret som et målepunkt, hvor den "aflæste værdi" beregnes af netvirksomheden som en funktion af den aflæste værdi på 2 eller flere fysiske målere eller estimeres ud fra viden om effekt og aktuelle driftstimer (målepunkter uden fysisk måler).

Det er hverken i elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2, forarbejderne dertil eller af den praksis, der kan udledes af SKM2013.752.SR, nærmere anført, hvad der skal forstås ved et varmeproducerende fælles anlæg.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at der med et varmeproducerende fælles anlæg i elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2’s forstand, alene skal forstås én varmeinstallation, der anvender elektricitet som opvarmningsmiddel og som rent teknisk er indrettet og fungerer som ét samlet anlæg, der leverer varme til mere end én forbruger af den fremstillede varme.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at begrebet "varmeproducerende fælles anlæg" ikke omfatter ét fælles virtuelt målepunkt, der er oprettet af netvirksomheden, og som måler det samlede forbrug af elektricitet for aftagenumrene for de enkelte varmepumper.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes ved et benægtende svar på spørgsmål 2 bekræftet, at Spørger kan sammenlægge aftagenumre på de pågældende varmepumper på ejendommen ved fysisk at sammenlægge målerne og dermed anse de pågældende varmepumper som ét fælles varmeproducerende anlæg og dermed omfattet af elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2.

Begrundelse

Der henvises indledningsvis til Skattestyrelsens begrundelse til svaret på spørgsmål 2.

Derudover er det Skattestyrelsens opfattelse, at begrebet "varmeproducerende fælles anlæg" heller ikke omfatter et fysisk målepunkt/aftagenummer, der er oprettet af netvirksomheden og som måler det samlede forbrug af elektricitet for aftagenumrene for de enkelte varmepumper.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Elafgiftsloven

§ 1

Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

§ 1 a

I denne lov forstås ved:

1) Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. lov om elforsyning.

§ 6, stk. 1, 1. pkt.

Af forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt.

§ 6, stk. 3.

Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1, 1. pkt., at følgende betingelser er opfyldt:

1)      Boligenheden er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmet ferielejlighed til eget brug, sommerhus eller helårsbolig.

2)      Elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører boligenheden, der opfylder betingelsen nævnt i nr. 1, eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede ferielejligheder til eget brug, elopvarmede sommerhuse eller elopvarmede helårsboliger.

Forarbejder

LFF 1986-03-14 nr. 216, Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Elvarmesatsen blev indført pr. 1. april 1986 i elafgiftslovens § 6, stk. 1 ved lov nr. 162 af 21. marts 1986. Bestemmelsen var ikke en del af det oprindelige lovforslag, men fremgår af tillægsbetænkningen af 20. marts 1986.

Det fremgår af tillægsbetænkningen, at der stilles følgende ændringsforslag:

"Nr. 1 affattes således:

»l. § 6 affattes således:

»§ 6. Afgiften svares efter følgende satser:

1. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet: 26,0 øre pr. kWh.

2. Af anden elektricitet: 29,5 øre pr. kWh.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler for opgørelsen af

den afgiftspligtige mængde efter stk. 1.

Bemærkninger

Som en midlertidig ordning indføres 2 afgiftssatser, således at afgiften af forbrug over 4.000 kWh årligt i elopvarmede helårsboliger beregnes til 26 øre pr. kWh, således at der opretholdes en vis afgiftsmæssig ligestilling i forhold til andre opvarmningsformer.

Det er en forudsætning for anvendelsen af elvarmeafgiften på 26 øre pr. kWh, at boligen er opført i BBR-registret som elopvarmet helårsbolig.

I begyndelsen af næste folketingssamling tages stilling til en endelig ordning. I sammenhæng hermed diskuteres også tarifsystemet, dag- og nattariffer etc.

Ændringen medfører, at det forventede provenu øges med ca. 530 mill. kr. på årsbasis."

Der blev under udvalgsbehandlingen, som spørgsmål 10, spurgt til elforbruget i et gennemsnitshus, der alene opvarmes ved elektricitet. Hertil svarede energiministeren følgende:

"Et typisk parcelhus på 130 m2 vil bruge ca. 17.500 kWh om året, hvis det er elopvarmet. Hertil kommer elforbrug til belysning, husholdningsmaskiner m.v. på ca. 4.000 kWh. Et tilsvarende olieopvarmet hus vil bruge ca. 3.000 liter olie om året".

Bemyndigelsen i den nye § 6, stk. 3, blev udmøntet ved bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.

Det fremgik af bekendtgørelsens § 1 følgende:

For at elektricitet til opvarmning af helårsboliger kan afgiftsberigtiges efter den særlige sats for elvarme i elafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 1, skal boligenheden være registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet helårsbolig.

Stk. 2. Kun forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt pr. boligenhed kan afgiftsberigtiges efter den særlige elvarmesats.

Bekendtgørelsen bortfaldt med virkning pr. 1. april 2016 som følge af bekendtgørelse nr. 1083 af 7. september 2015 om dokumentation af elafgiftsforhold og om registrerede virksomheders overførsel af oplysninger om elafgiftsforhold til Energinet.dk

LFF 2015-02-25 nr. 144, Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og momsloven

Elafgiftslovens § 1a, nr. 1, blev indført ved indført ved § 1, nr. 1, i lov nr. 578 af den 4. maj 2015. I bemærkningerne i § 1, nr. 1, til lovforslaget står der:

"Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 1 a i elafgiftsloven med tre definitioner.

Med den foreslåede bestemmelse i § 1 a, nr. 1, indsættes en definition af begrebet aftagenummer, som er et vigtigt begreb i lov om elforsyning, når engrosmodellen træder i kraft den 1. april 2016. Der er tale om en faglig term i lov om elforsyning, som det er relevant at definere i elafgiftsloven, hvor begrebet ofte skal anvendes som følge af elafgiftslovens tilpasning til engrosmodellen. Det er baggrunden for forslaget om, at definitionen indsættes i elafgiftsloven.

Ved et aftagenummer forstås et nummer, som entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af en netvirksomheds pligt til at måle levering og aftag af el. Begrebet dækker udelukkende over de såkaldte hovedmålere, som anvendes til afregningsformål. De såkaldte bimålere, der anvendes til individuel forbrugsmåling i visse boligforeninger eller lignende, hvor boligforeningens forbrug afregnes samlet, vil ikke være omfattet af definitionen af aftagenummer. I sådanne boligforeninger eller lignende vil hovedmåleren, som måler elektriciteten til samlet afregning, være omfattet af begrebet aftagenummer.

[…]."

Elafgiftslovens § 6, stk. 3, blev indført ved § 1, nr. 5, i lov nr. 578 af den 4. maj 2015. I bemærkningerne i § 1, nr. 5, til lovforslaget står der bl.a.:

[…]

Efter det gældende stk. 3 i § 6 fastsætter skatteministeren regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde el efter stk. 1 og 2. Det foreslås i nr. 5, at denne bemyndigelse til skatteministeren ophæves.

I medfør af det gældende stk. 3 har skatteministeren udstedt bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger. Bekendtgørelsen fastsætter, hvilke betingelser, som skal være opfyldt, for at elvarmesatsen kan finde anvendelse.

Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at for at el til helårsboliger kan afgiftsberigtiges efter elvarmesatsen, skal boligenheden være registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet helårsbolig. Det vil sige, at boligen skal være registreret i BBR som en boligenhed, hvor elopvarmning er hovedvarmekilden. Elvarmesatsen anvendes også for elektricitet, som forbruges i erhvervslokaler, der har en installation (elmåler) fælles med en elopvarmet helårsbolig. Det gælder f.eks. en helårsbolig, hvorfra der også drives erhverv. Med det foreslåede nr. 5 indsættes et nyt stk. 3 i § 6, som indebærer, at det tilsvarende indsættes i elafgiftsloven som nr. 1 i det nye stk. 3.

[…]

Med det foreslåede [§ 6,] stk. 3, nr. 2, foreslås endvidere, at det indsættes som en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen, at elektriciteten til elvarmesats leveres til et aftagenummer, som kun omfatter den enkelte forbruger, hvis boligenhed er registreret i BBR som elopvarmet helårsbolig. Engrosmodellen isoleret set udelukker ikke, at der vil kunne være tilfælde, hvor flere forbrugere aftager el via det samme aftagenummer eller, hvor en forbruger har flere aftagenumre med registrering af forskellige forbrug, som aggregeres på fakturaen. Den foreslåede betingelse skal medvirke til at sikre, at det er de rigtige forbrugere, som faktisk forbruger elektricitet med elvarmesats. Elektricitet, som udleveres til et varmeproducerende fælles anlæg, som forsyner udelukkende elopvarmede helårsboliger i BBR med varme, kan dog leveres efter regler for elvarmesatsen. Dermed fastholdes den hidtidige praksis på området, jf. Skatterådets afgørelse SKM2013.752.SR."

Omkring fastsættelsen af grænseværdien på 4.000 kWh i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., har Skatteministeren bl.a. i sit svar af 3. december 2020 på spørgsmål nr. 3 til L 90 af 12. november 2020 om ændring af bl.a. lov om afgift af elektricitet, udtalt følgende:

"[…]

Det er en betingelse for at anvende elvarmeafgiften, at helårsboligen mv. er registreret som elopvarmet i Bygnings- og Boligregistret (BBR), jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1.Det er derudover en betingelse, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører den pågældende boligenhed eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede helårsboliger mv., jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2.

Grænsen på 4.000 kWh er fastsat ud fra, at 4.000 kWh anses for at svare til en gennemsnitlig husholdnings årlige elforbrug til andet end varme. Der kan dog være variation heri afhængig af husstandens størrelse mv.

Desuden er det en administrativ simpel måde at differentiere mellem el anvendt til henholdsvis varme og andre formål.

[…]."

Praksis

SKM2024.251.SR

Spørger fremstillede ved anvendelse af elektricitet i varmepumper varme, der udelukkende blev leveret til Spørgers medlemmer.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger kunne opnå godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 1 af elektricitet, der blev anvendt til fremstilling af varme i varmepumper, der udelukkende blev leveret til Spørgers medlemmer.

SKM2013.752.SR

Skatterådet bekræftede, at den enkelte bolig kan få afgiftsreduktion på elvarme for forbrug, der overstiger 4.000 kWh pr. bolig pr. år, selv om der kun er en fælles elmåler for ejerforeningens jordvarmeanlæg, således at det ikke er den enkelte bolig, der modtager og afregner elvarme overfor elleverandøren.

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit E.A.4.3.6.2 Regler for elektricitet til opvarmning af boligenheder (elvarmeafgift)

"[…]

Betingelser for elvarmeafgift

Det er en forudsætning for anvendelsen af elvarmesatsen, jf. ELAL § 6, stk. 1, 1. pkt., at:

Boligenheden er opført i BBR som elopvarmet ferielejlighed til eget brug, elopvarmet sommerhus eller elopvarmet helårsbolig.

Elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører boligenheden, der opfylder betingelsen nævnt i nr. 1.

Se ELAL § 6, stk. 3.

Det er afgørende, at ferielejligheden til eget brug, sommerhuset eller helårsboligen (disse benævnes herefter samlet som boligenheder) er registreret i BBR som en boligenhed, der har elvarmeinstallationer som hovedvarmekilde. Ved en elvarmeinstallation forstås fx en el-radiator, en elvarmekedel eller en eldrevet varmepumpe.

Det er et krav, at elektriciteten skal være udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører boligenheden. Boligenheden skal være opført i BBR som elopvarmet ferielejlighed til eget brug, elopvarmet sommerhus eller elopvarmet helårsbolig. Det betyder, at eksempelvis en boligejendom, som har nedlagt de individuelle aftagenumre i hver lejlighed, for at foretage kollektiv nettoafregning af et VE-anlæg, ikke opfylder betingelserne for elvarmesats i lejlighederne, jf. ELAL § 6, stk. 3, nr. 2.

Se bilaget i bekendtgørelse nr. 1083 af 7. september 2015 med senere ændringer om dokumentation af elafgiftsforhold og om registrerede virksomheders overførsel af oplysninger om elafgiftsforhold til Energinet.dk.

Bemærk

Elvarmesatsen kan ikke anvendes af varmeproducenter, fx fjernvarmeværker, der installerer en eldreven varmepumpe, selv om varmepumpen producerer varme til boligopvarmning i konkurrence med andre opvarmnings-systemer, herunder eldrevne parcelhusvarmepumper.

Momsregisterede varmeproducenter har ret til godtgørelse af elektricitet, der anvendes til fremstilling af fjernvarme. Godtgørelsen svarer til forskellen mellem minimumsafgiften på 0,4 øre/kWh og satsen for andet forbrug af elektricitet. Se ELAL § 11, stk. 1 og § 11 c, som ændret ved lov 2225 af 29. december 2020.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6 om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift til momsregistrerede virksomheder.

Varmeproducerende fællesanlæg

Elektricitet, der udleveres til et varmeproducerende fællesanlæg, som udelukkende forsyner elopvarmede boligenheder i BBR med varme, kan leveres efter reglerne for elvarmesats. Se ELAL § 6, stk. 3, nr. 2.

[…]."