Efter udmeldelse af syn og skøn i form af isoleret bevisoptagelse, besvarede den udmeldte skønsmand rekvirentens og Skattestyrelsens spørgsmål vedrørende værdien af en fast ejendom. Herudover havde skønsmanden besvaret rekvirentens supplerende spørgsmål til værdiansættelsen.

Rekvirenten indgav efterfølgende begæring om afhjemling af skønsmanden, jf. retsplejelovens § 206.

Skattestyrelsen nedlagde påstand om, at retten skulle afvise begæringen om afhjemling, idet bevisførelsen må anses som uden betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 341.

Skattestyrelsens argumenterede for, at skønsmanden,- efter Skattestyrelsen opfattelse, havde besvaret de stillede spørgsmål, og de supplerende spørgsmål, samt at sagen måtte anses som tilstrækkeligt belyst. Skønsmanden havde ved besvarelsen været fuldt oplyst om de faktiske forhold vedrørende ejendommen, og der forelå ingen objektive og væsentlige forhold af betydning, der nødvendiggjorde en afhjemling.,-

Retten fandt, at skønsmanden ved udarbejdelse af den supplerende skønserklæring sammenholdt med den udarbejdede skønserklæring, havde besvaret de stillede spørgsmål. Rekvirentens begæring om gennemførsel af afhjemling blev ikke taget til følge, jf. retsplejelovens § 341.

Retsplejelovens kapitel 19

Den juridiske vejledning 2025-1,  A.A.11