Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers fusion med den nu ophørte H4 ikke udløser moms og derfor ikke har momsmæssige konsekvenser for Spørger?

Svar

1. Ja

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

H3 (Spørger) er en del af en koncern hvis aktivitet kan opdeles i to forskellige divisioner.

Spørger er ejet 100 % af moderselskabet H1.

Spørgers koncern har for nyligt gennemført en omstrukturering med henblik på at trække X-aktiviteten ud af selskabet H2 og isolere denne aktivitet i Spørger. Som følge af denne omstrukturering, er Spørger blevet fusioneret med selskabet H4, med Spørger som det fortsættende i selskab efter fusionen.

Omstruktureringen er gennemført ved, at koncernen har fortaget følgende steps.

1) H2 har erhvervet 100 % af et tomt anpartsselskab, der er blevet omdøbt til H3 (Spørger). Anpartsselskabet har ikke haft tidligere aktivitet.

2) H2 har dernæst gennemført en kontant kapitalforhøjelse på […] mio. kr. i Spørgers virksomhed. Beløbet blev anvendt som sikkerhedsstillelse for ansøgning om vognmandstilladelser (se step 3 nedenfor).

3) Spørger har sendt en anmodning til Færdselsstyrelsen om at påbegynde udstedelsen af vognmandstilladelser.

4) Efterfølgende stiftede H2 et datterselskab ved navn H4. Stiftelse skete ved et apportindskud af X-aktiviteten. Aktiverne forbundet med X-aktiviteten blev opgjort til en samlet regnskabsmæssigværdi på […] kr. og omfatter goodwill, grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner, andre anlægsaktiver, tilgodehavender, råvarer og handelsvarer. Videre blev medarbejdere, der knytter sig til X-aktiviteten også i forbindelse med apportindskuddet, overdraget. Der blev samtidig taget kontakt til ordregiverne i de indgåede udbudskontrakter med meddelelse om samtykke til overdragelsen af udbudskontrakterne fra H2 til H4.

5) Efter stiftelsen af H4 ydede H2 tilskud af kapitalandelene i H4 til Spørger, således at H4 blev 100% ejet af Spørger.

6) Der blev herefter foretaget en lodret fusion af Spørger og H4, hvorefter Spørger var det forsættende selskab.

7) Afslutningsvist har H2 overdraget Spørger fuldt ud til H1, hvorefter omstruktureringen kom på plads. Dette skete ved en overdragelse af samtlige kapitalandele i Spørgers virksomhed, så H1blev enekapitalejer af Spørger.

Efter omstruktureringen består koncernens struktur af H1 som moderselskab med 100% ejerskab af henholdsvis Spørger og H2.

Koncernens øvrige selskaber er opdelt på tilsvarende måde, således at forskellige aktiviteter ligger i forskellige selskaber. Dette sker både ud fra et ønske om forretningsmæssigt fokus, risikoafgrænsning i tilfælde af, at en aktivitet kommer i økonomiske vanskeligheder, men også for at sikre, at hvis en aktivitet på et tidspunkt ønskes afhændet, så kan dette ske uden større vanskeligheder.

Det bemærkes, at nærværende anmodning om bindende svar udelukkende vedrører omstruktureringens lodrette fusion mellem Spørger og H4 (pkt. 6 ovenfor), da Skattestyrelsen har behandlet den første transaktion i form af apportindskuddet af X-aktiviteten fra H2 til H4 (pkt. 4) i en anden anmodning om bindende svar.

I Skattestyrelsens forslag til afgørelse i anmodningen om bindende svar (der er indstillet til Skatterådet) har Skattestyrelsen bekræftet, at apportindskuddet af X-aktiviteten i H4 fra H2, udgør en momsfri virksomhedsoverdragelse. Videre informerede Skattestyrelsen, at Spørger i den nærværende sag skal indsende en ny anmodning til bindende svar, da Skattestyrelsen ikke kunne tage stilling til den momsmæssige konsekvens af den lodrette fusion, da H2 var spørger og at selskabet H4 (det opførende selskab) nu er ophørt som konsekvens af den gennemførte fusion.

Nærværende anmodning om bindende svar indsendes, da Spørger ønsker at opnå fuld klarhed over den momsmæssige behandling af omstruktureringen, herunder at Skattestyrelsen ligeledes behandler den lodrette fusion mellem H4 og Spørger.

Baggrund for omstruktureringen

Omstruktureringen er gennemført, som tidligere nævnt, først og fremmest ud fra et ønske om at opnå samme aktivitetsopdeling som i den øvrige del af koncernen, således at forskellige aktiviteter ligger i forskellige selskaber. Dette skete både ud fra et ønske om forretningsmæssigt fokus, risikoafgræsning i tilfælde af at en aktivitet kommer i økonomiske vanskeligheder, men også for at sikre, at hvis en aktivitet på et tidspunkt ønskes afhændet, så kan dette ske uden større vanskeligheder. Den del af aktiviteterne, der er blevet udskilt, kræver en fællesskabstilladelse (vognmandtilladelse) og en nummereret kopi af fællesskabstilladelse (køretilladelse), der skal udstedes af Færdselsstyrelsen. Vognmandstilladelsen og køretilladelsen er afgørende for, at Y-ydelserne, der er en del af X-aktiviteten, faktisk kan leveres til de enkelte kunder. Derfor blev ansøgningsprocessen for de nye tilladelser i Spørger opstartet også inden aktiviteten faktisk blev overdraget fra H2, da en sådan ansøgningsproces tager tid, og der ikke kunne ansøges før Spørger blev stiftet. Derfor var det nødvendigt at anvende et eksisterende selskab. Af samme årsag, er det også Spørger, der var det fortsættende selskab efter fusionen, eftersom en fusion med H4 som fortsættende selskab ville medføre, at der skulle startes forfra på ansøgningsprocessen omkring de nævnte tilladelser.

Apportindskuddet af X-aktiviteten til H4 inden fusionen med Spørger skete af regnskabs- og skattetekniske årsager, idet koncernen ønskede en overdragelse med tilbagevirkende kraft. Det var således ikke muligt, at apportindskyde X-aktiviteten direkte fra H2 til Spørger, uden at det får utilsigtede og uhensigtsmæssige konsekvenser på andre områder.

Momsforhold ved omstruktureringen

Omstruktureringen skete mellem Spørger, H2 og H4, der alle har drevet fuld momspligtig aktivitet med ret til fuldt fradrag for moms af afholdte omkostninger. Derfor er transaktionerne forbundet med omstruktureringen momsmæssig neutrale og vil ikke komme til at generere et skatteprovenu til statskassen.

Den valgte fremgangsmåde for omstruktureringen er alene gennemført på baggrund af ovenstående kommercielle forhold, herunder behovet for vognmandtilladelserne og ønsket om særligt virkningstidspunkt fra et regnskabs- og skattemæssigt perspektiv.

Ved omstruktureringen skete der overdragelse af de samme aktiver og forpligtelser i forbindelse med apportindskuddet til H4 og den efterfølgende lodrette fusion mellem H4 og Spørger.

Det er i koncernens interesse, at både apportindskuddet og den efterfølgende lodrette fusion, der er genstanden for nærværende anmodning om bindende svar, ikke udløser moms. Dette på grund af det betydelige momsbeløb (forventeligt omkring […] mio. kr.), der vil komme til betaling hos Spørger og som Spørger under alle omstændigheder har mulighed for at fradrage som købsmoms fuldt ud. Dette medfører et ikke uvæsentligt behov for likviditet, ligesom det også vil involvere udbetaling af et større beløb i negativ moms fra Skattestyrelsen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et "ja".

"Lovgrundlag

Momsloven

Lovbekendtgørelse 2024-02-27 nr. 209 om merværdiafgift

§ 4, stk. 1:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Selskabsloven

Lovbekendtgørelse 2023-09-01 nr. 1168 om aktie- og anpartsselskaber

§ 250, stk. 4:

"Der kan ikke ydes vederlag for kapitalandele i et ophørende kapitalselskab, der ejes af de fusionerende kapitalselskaber. § 31 og § 153, stk."

§252:

"Opløses et kapitalselskab uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab, der ejer samtlige kapitalandele i det ophørende kapitalselskab, dvs. en lodret fusion, kan beslutning om fusion i det ophørende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan."

Administrativ praksis

SKM2023.254.SR

Sagen omhandler et K/S, der blev opløst ved en selskabsretlig konfusion, hvorved alle aktiver blev overdraget til eneejeren af K/S’et.

I afgørelsen konkluderede Skattestyrelsen, at konfusionen ikke udgjorde en overdragelse i momsmæssig forstand, idet der ikke var tale om levering mod vederlag. I afgørelsen lagde Skattestyrelsen afgørende vægt på den selskabsretlige kvalifikation af konfusionen, der ikke anses for en overdragelse af aktiver efter de selskabsretlige regler.

J. nr.: […]

I sagen havde en spørger gennemført en lodret fusion med fire datterselskaber, der hvert ejede en ideel andel af tre matrikler, som havde været anvendt til momsfri boligudlejning. Spørgeren var det fortsættende selskab ved fusionen. Fusionen var omfattet af det nuværende forbud mod vederlag i selskabslovens § 250, stk. 4.

SKAT konkluderede i anmodningen om bindende svar, at den lodrette fusion ikke udgjorde en levering mod vederlag og dermed ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde, idet fusionen efter selskabslovens regler ikke måtte udløse et vederlag.

Der blev i afgørelsen lagt vægt på, at fusionen blev gennemført med et formål om at simplificere spørgerens koncernstruktur, samt at spørgeren fik overdraget samtlige aktiver og aktiviteter fra de tidligere datterselskaber uden nogen form for vederlag.

Erhvervsstyrelsens vejledning om fusioner i henhold til selskabsloven

Kapitel 14, særlige forhold at være opmærksom på ved lodrette fusioner

 "Omhandler fusionen alene et eller flere selskaber, der fusionerer med et andet selskab, der ejer samtlige kapitalandele i de ophørende selskaber, er der tale om en lodret fusion, jf. SL § 252. Dette medfører, at der ikke må ydes et vederlag til moderselskabet, jf. SL 250, stk. 4.

Beslutningen om fusion i det ophørende selskab kan træffes af det centrale ledelsesorgan.

Der skal heller ikke udarbejdes en fusionsredegørelse eller en vederlagsudtalelse, da disse dokumenter primært omhandler vederlaget for kapitalandelene i de ophørende selskaber, og da der som nævnt ikke ydes et vederlag ved lodrette fusioner".

Begrundelse

Det bemærkes, at den måde omstruktureringen er gennemført på medfører, at aktiverne og forpligtelserne, der knytter sig til X-aktiviteten, er blevet virksomhedsoverdraget til H4. Spørger er herefter blevet fusioneret med H4 af de tidligere nævnte årsager og X-aktiviteten drives nu videre uforandret, efter at Spørger ved universalsuccession er indtrådt i alle rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med X-aktiviteten. Der er ved fusionen ikke betalt et vederlag, da fusionen blot har medført at H4 og Spørger er "smeltet sammen".

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal beregnes moms af transaktioner, hvor der er levering mod vederlag.

I nærværende sag er der tale om, at X-aktiviteten videreføres i præcis samme form, som den blev drevet inden omstruktureringen blev gennemført. Der er således ikke blevet opstartet en ny form for aktivitet, eller i øvrigt gennemført et efterfølgende momspligtigt salg af aktiverne. Dette begrundes med, at Spørger på tidspunktet for fusionens gennemførelse ejede 100 % af kapitalandelene i H4.

Ved fusionen overgik X-aktiviteten, der blev drevet i samme format som hos H2, fuldt ud til Spørger ved universalsuccession i forbindelse med den lodrette fusion.

Ved gennemførelse af fusioner, hvor det ophørende selskab er fuldt ud ejet af selskabet, der skal være det fortsættende selskab (lodret fusion efter selskabslovens § 252), gælder der efter selskabslovens § 250, stk. 4 et forbud mod betaling af et vederlag. Dette fremgår desuden af kapitel 14 i Erhvervsstyrelsens vejledning om fusioner i henhold til selskabsloven.

Det betyder, at hverken Spørger eller H1efter de selskabsretlige regler måtte modtage et vederlag for fusionen mellem Spørger og H4.

Skatterådet har i SKM2023.254.SR beskrevet, at en konfusion ved overdragelse af samtlige aktiver, ikke udgjorde en momsfri virksomhedsoverdragelse, med henvisning til, at der ikke forekom en levering mod vederlag. Videre blev det udtalt, at den selskabsretlige regulering og kvalifikation kan være styrende for momshåndteringen af en given disposition, når selskaber lægges sammen.

Da Spørger eller H1ikke måtte modtage et vederlag for den lodrette fusion efter selskabslovens § 250, stk. 4, er det Spørgers opfattelse, der foreligger en situation, der er sammenlignelig med sagen i j. nr.: […], hvor den lodrette fusion faldt udenfor momslovens anvendelsesområde.

Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at den lodrette fusion mellem Spørger og H4 ikke har udgjort en overdragelse, der falder inden for momsens anvendelsesområde, og som ikke kan sidestilles med et "salg" af aktiverne fra H4 til Spørger, idet Spørger indtræder i alle rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til X- aktiviteten. X-aktiverne har således udelukkende været brugt som led i driften af X- aktiviteten før og efter omstruktureringen.

Henset til ovenstående bemærkninger er det Spørgers opfattelse, at Spørgers lodrette fusion med H4 ikke bør have momsmæssige konsekvenser for Spørger.

I tillæg til ovenstående skal det bemærkes, at Spørger, H2 og H4 alle har drevet fuld momspligtig aktivitet med ret til fuldt momsfradrag. Der vil af den årsag ikke være noget samlet momsprovenu at afregne til statskassen, idet enhver udløst moms for H2 har været fuldt fradragsberettiget for Spørger. En udløst moms vil dog medføre et ikke uvæsentligt behov for likviditet for koncernen, der skal finansieres, ligesom det også vil involvere udbetaling af et større beløb i negativ moms fra Skattestyrelsen.

Set fra Skattestyrelsens perspektiv, er det derfor Spørgers opfattelse, at det mest sikre resultat vil være, at den lodrette fusion ikke skal udløse moms og derfor ikke får momsmæssige konsekvenser for Spørger.

Sammenfattende er det på baggrund af ovenstående Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et "ja"."

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers fusion med den nu ophørte H4 ikke udløser moms og derfor ikke har momsmæssige konsekvenser for Spørger.

Begrundelse

Spørgers koncern har for nyligt gennemført en omstrukturering med henblik på at trække X-aktiviteten ud af selskabet H2 og isolere denne aktivitet i Spørger.

Som led i denne omstrukturering er der gennemført en lodret fusion mellem Spørger og det nu ophørte H4, hvorved X aktiviteten er blevet overdraget fra H4 til Spørger.

En lodret fusion indebærer, at et kapitalselskab opløses uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab, der ejer samtlige kapitalandele i det ophørende kapitalselskab. Se selskabslovens § 252. Der kan ikke ydes vederlag for kapitalandele i et ophørende selskab, der ejes af de fusionerende kapitalselskaber. Se selskabslovens § 250, stk. 4. 

Retsvirkningen af en lodret fusion er således, at det ophørende selskabs aktiver og forpligtelser overføres til det fortsættende selskab ved en universalsuccession, hvorefter kapitalandelene i det indskydende selskab annulleres.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for, at en transaktion er momspligtig, at der sker levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Skatterådet har i SKM2023.254.SR taget stilling til den momsmæssige kvalifikation af en selskabsretlig konfusion. Sagen vedrørte et kommanditselskab, hvor komplementarselskabet overtog samtlige kommanditanparter. Derved opfyldte selskabet ikke længere betingelserne for at være et kommanditselskab. Disse ændringer indebar efter selskabsretlig praksis, at kommanditselskabet ophørte som juridisk person, og komplementarselskabet, som var den eneste tilbageværende selskabsdeltager, indtrådte i kommanditselskabets rettigheder og pligter samt aktiver og passiver.

Skatterådet fandt, at konfusionen ikke indebar, at der skete overdragelse af aktiver fra kommanditselskabet til komplementarselskabet. Transaktionen var derfor ikke omfattet af momslovens anvendelsesområde, og kunne derfor ikke anses som en momsfri virksomhedsoverdragelse. Skatterådet lagde vægt på, at der selskabsretligt ikke anses for at ske en overdragelse af kommanditselskabets aktiver til anpartsselskabet ved en konfusion, idet kommanditselskabet blot skifter identitet til et anpartsselskab. Se også U.2001.1553.VLK.

Retsvirkningerne ved en konfusion og en fusion er på de fleste punkter sammenlignelige, idet det fortsættende selskab i begge tilfælde indtræder i det ophørte selskabs aktiver og forpligtelser som helhed. 

En fusion adskiller sig imidlertid fra en konfusion ved, at der ved en fusion sker overdragelse af det ophørende selskabs aktiver og forpligtelser til det fortsættende selskab, hvilket som nævnt ikke er tilfældet ved en konfusion. Se selskabslovens § 236.

Ved den lodrette fusion er der således sket en overdragelse af aktiverne fra H4 til Spørger, men H4 har ikke modtaget noget vederlag herfor. Udgangspunktet er derfor, at overdragelsen ikke er momspligtig.

Vederlagsfri overdragelse af virksomhedens aktiver kan dog sidestilles med levering mod vederlag, og er derfor momspligtig, hvis der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved anskaffelsen heraf, jf. momslovens § 5, stk. 1.

Bestemmelserne forudsætter, at der er foretaget fradrag for moms i forbindelse med anskaffelsen af de pågældende aktiver. 

Forud for fusionen er X-aktiviteten overdraget fra H2 til H4, som et apportindskud i forbindelse med stiftelsen af H4.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at denne overdragelse kan anses som en momsfri virksomhedsoverdragelse, hvilket fremgår af en indstilling, som forelægges for Skatterådet samtidig med denne indstilling.

Under forudsætning af, at Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling i sagen om apportindskud af X-aktiviteten, lægges det til grund, at overdragelsen af X-aktiviteten fra H2 til H4 anses for en momsfri virksomhedsoverdragelse. H4 er derfor indtrådt i H2’s momsmæssige status ved en momsmæssig succession. Da H2 efter det oplyste har drevet fuldt ud momspligtig virksomhed med de overdragne aktiver, lægges det derfor til grund, at der er opnået fradragsret ved anskaffelsen af de overdragne aktiver. 

Udgangspunktet er derfor, at overdragelsen af X-aktiviteten ved den gennemførte fusion mellem H4 og Spørger, sidestilles med levering mod vederlag, jf. momslovens § 5, stk. 1.

Dette udgangspunkt fraviges imidlertid, hvis overdragelsen kan anses for en momsfri virksomhedsoverdragelse efter momslovens § 4, stk. 5, hvoraf det fremgår, at

overdragelse af en samlet formuemasse som led i en overdragelse af virksomheden eller en del af denne, ikke kan anses for levering mod vederlag i momslovens forstand, og derfor ikke er momspligtig.

Det følger af EU-Domstolens praksis, at der skal foretages en samlet vurdering af de faktiske omstændigheder, som kendetegner den omhandlede transaktion, med henblik på at fastslå, om denne er omfattet af begrebet overdragelse af en samlet formuemasse i momssystemdirektivets forstand. Se fx sag C-444/10, Schriever, præmis 32.

Af momslovens § 4, stk. 5, og af retspraksis kan udledes, at der ved denne vurdering lægges vægt på, om nedenstående betingelser alle er opfyldt: 

· Der sker overdragelse af en samlet formuemasse (økonomisk enhed).

· Køberen skal enten selv forsætte driften af virksomheden eller udøve en driftsmæssig anvendelse af de overdragne aktiver, der kan sidestilles hermed.

· Sælger skal ophøre med virksomhedsaktiviteten. 

· Hvis sælger var momsregistreret i forhold til den overdragne virksomhedsaktivitet, skal køber også være eller blive det i forbindelse med overdragelsen

Ved den lodrette fusion overføres den samlede X-aktivitet med alle aktiver og forpligtelser, som H2 umiddelbart forud for fusionen havde overdraget til H4, til Spørger.

Selvom der formelt set er sket en overdragelse af aktiver og forpligtelser fra en juridisk person til en anden, indebærer fusionen således, at den aktivitet, som H4 havde overtaget fra H2, umiddelbart videreføres uændret af Spørger via en selskabsretlig universalsuccession. 

Under forudsætning af, at Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling om, at apportindskuddet af X-aktiviteten fra H2 til H4 kan anses for en momsfri virksomhedsoverdragelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den lodrette fusion også skal anses som en momsfri virksomhedsoverdragelse. Der skal derfor ikke beregnes salgsmoms ved overdragelsen.

Der er udelukkende taget stilling til den momsmæssige kvalifikation af overdragelsen af X-aktiviteten fra H4 til Spørger, som er sket ved den lodrette fusion mellem disse selskaber.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Det bemærkes for god ordens skyld, at der skal ske regulering af købsmomsen ved overdragelse af investeringsgoder som led i en virksomhedsoverdragelse, medmindre køberen overtager reguleringsforpligtelsen. Se momslovens § 43, stk. 3 nr. 5.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momsloven

"§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. […]"

"§ 5. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver sidestilles ikke med en levering.

[…]

Stk. 3. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af immaterielle goder, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. heraf, når udtagningen sker til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser.

[…]"

Selskabsloven

§ 236. " Et kapitalselskab kan efter bestemmelserne i dette kapitel opløses uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab mod vederlag til de ophørende kapitalselskabers kapitalejere, dvs. uegentlig fusion. Det samme gælder, når to eller flere kapitalselskaber sammensmeltes til et nyt kapitalselskab, dvs. egentlig fusion. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke."

§ 250. " Fusionen anses for gennemført, og et ophørende kapitalselskab anses for opløst, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende kapitalselskab, jf. dog stk. 2, når:

• 1) Fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen.
• 2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 243 er afgjort.
• 3) Kapitalejeres krav om godtgørelse efter § 249 er afgjort, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte fusion, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.
• 4) Betingelserne i stk. 6 om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt. 
• 5) Der er ansat en direktion, hvis der som led i fusionen opstår et nyt kapitalselskab, der skal have en ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan enten er en bestyrelse eller et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1. 

[…]

Stk. 4. Der kan ikke ydes vederlag for kapitalandele i et ophørende kapitalselskab, der ejes af de fusionerende kapitalselskaber. § 31 og § 153, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved fusion.

[…]"

§ 252. Opløses et kapitalselskab uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab, der ejer samtlige kapitalandele i det ophørende kapitalselskab, dvs. en lodret fusion, kan beslutning om fusion i det ophørende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan. […]"

Praksis

C-444/10, Christel Schriever

Ejendomsretten til en detailforretnings varebeholdning og erhvervsinventar blev overdraget til en køber. Samtidig blev forretningens lokaler på ubestemt tid, men opsigeligt med kort varsel af begge parter, udlejet til køberen. Under forudsætning af, at de overdragne varer (varebeholdning og erhvervsinventar) er tilstrækkelige til, at køberen på varig vis kan fortsætte med en selvstændig økonomisk virksomhed, udgør overdragelsen en hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse i den betydning, som begrebet anvendes i artikel 5, stk. 8 i 6. momsdirektiv (nu Momssystemdirektivets artikel 19).

EU-Domstolen udtalte blandt andet:

"24. Domstolen har ligeledes udtalt, at begrebet »hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse« i betragtning af dette formål skal fortolkes således, at det omfatter overdragelse af en forretning eller en selvstændig del af en virksomhed, som omfatter materielle aktiver og eventuelt immaterielle aktiver, som tilsammen udgør en virksomhed eller en del af en virksomhed, der kan fortsætte med at drive en selvstændig økonomisk virksomhed, men at begrebet ikke omfatter en ren overdragelse af goder, såsom salg af en varebeholdning (jf. Zita Modes-dommen, præmis 40, og SKF-dommen, præmis 37)."

"25. For at fastslå, at der foreligger en overdragelse af en forretning eller en selvstændig del af en virksomhed i henhold til sjette direktivs artikel 5, stk. 8, skal de overdragne elementer tilsammen følgelig udgøre en helhed, der er tilstrækkelig til at muliggøre, at der fortsat kan drives selvstændig økonomisk virksomhed."

"32. Det følger af ovenstående betragtninger, at der skal foretages en samlet vurdering af de faktiske omstændigheder, som kendetegner den omhandlede transaktion, med henblik på at fastslå, om denne er omfattet af begrebet overdragelse af en samlet formuemasse i sjette direktivs forstand. I denne forbindelse skal der lægges særlig vægt på arten af den økonomiske virksomhed, som søges videreført."

"45. Henset til samtlige de ovenfor anførte betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at sjette direktivs artikel 5, stk. 8, skal fortolkes således, at overdragelse af ejendomsretten til en detailforretnings varebeholdning og erhvervsinventar - som finder sted samtidig med, at den nævnte forretnings lokaler på ubestemt tid, men opsigeligt med kort varsel af begge parter, udlejes til erhververen - udgør en hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse i denne bestemmelses forstand, under forudsætning af at de overdragne goder er tilstrækkelige til, at den nævnte erhverver på varig vis kan fortsætte med en selvstændig økonomisk virksomhed."

U2001.1553V

Et kommanditselskab M K/S, hvis komplementar var et anpartsselskab M ApS, var tinglyst ejer af nogle ejendomme. Efter at M ApS var blevet ejer af samtlige kommanditistanparter, blev M K/S slettet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register. M ApS anmodede derefter om, at ejerbetegnelsen i adkomstrubrikken berigtigedes som følge af selskabsretlige forhold. Tinglysningskontoret afviste anmodningen, da der ikke forelå overdragelsesdokument udstedt af M K/S. Landsretten ændrede afgørelsen og anførte i den forbindelse, at det efter selskabsretlige regler må antages, at et kommanditselskab kan skifte identitet til et anpartsselskab, uden at der sker overdragelse af kommanditselskabets aktiver til anpartsselskabet. Det fulgte heraf, at der i så fald ikke tinglysningsmæssigt kunne stilles krav om et overdragelsesdokument for at ændre ejerbetegnelsen i tingbogens adkomstrubrik

SKM2023.254.SR

Spørger var et kommanditselskab, der ejede og drev to nyopførte udlejningsejendomme. Samtlige kommanditanparter var ejet af et anpartsselskab (H2 Holding ApS), mens et andet anpartsselskab var komplementar. Den selskabsretlige struktur påtænktes ændret, således at H2 Holding ApS skulle overtage funktionen som komplementar, hvilket medførte en selskabsretlig konfusion, hvorved kommanditselskabet ophørte og fik identitet som H2 Holding ApS. Efterfølgende ville H2 Holding ApS stifte to datterselskaber, hvor de to udlejningsejendomme skulle overdrages til hver sit datterselskab.

Skatterådet bekræftede, at konfusionen af kommanditselskabet og H2 Holding ApS ikke kunne anses som en momsfri virksomhedsoverdragelse, idet der ved konfusionen ikke skete overdragelse af aktiver fra kommanditselskabet til H2 Holding ApS mod vederlag.