Dato for udgivelse
18 mar 2025 10:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
31 jan 2025 09:28
SKM-nummer
SKM2025.145.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-16419/2024-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man vil klage + Når man ønsker en sag genoptaget + Personlig indkomst + Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Afvisningsdom, anerkendelsespåstand, påstande, hjemvist
Resumé

Landsretten stadfæstede byrettens afvisningsdom (SKM2024.230.BR) med henvisning til byrettens begrundelse om, at skatteyderens påstande ikke kunne tages under påkendelse, idet påstandene bl.a. ikke angik en konkret og aktuel tvist mellem parterne. Det forhold, at skatteyderen påstod sagen hjemvist til byretten med henblik på, at han kunne revidere sine påstande, kunne ikke føre til en anden vurdering.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 1. 

Kildeskatteloven § 53, stk. 5. 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2025-1, A.A.10.3.3

Redaktionelle noter

Tidligere instanser: 

Landsskatteretten: 22-0011642, offentliggjort 

Byretten: BS46519/2022-HIL, offentliggjort som SKM2024.230.BR.

Appelliste

Sag BS-16419/2024-OLR

(9. afdeling)

Parter

A

(v/ advokat Jan Aarup)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Mark Alexander Jarby Søndergaard)

Retten i Hillerød har den 29. februar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS46519/2022-HIL).

Landsdommerne Ane Røddik Christensen, Gitte Rubæk Pedersen og Felix Holten Fröhlich (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Ankesagen har været behandlet skriftligt.

Påstande

Appellanten, A, har påstået dommen ophævet og sagen hjemvist til behandling ved byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Anbringender

A har anført navnlig, at det tiltrædes, at de fleste af hans påstande i den indankede deldom reelt er anbringender, samt at påstandene bærer præg af, at han var selvmøder. Han vil ved sagens hjemvisning nedlægge følgende påstande:

1. Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes ændringer af sagsøgers forskudsopgørelse af 23. juni 2020, af 9. maj 2022 samt af 13. maj 2024 var og er uberettigede, idet ændringer er foretaget under tilsidesættelse af væsentlige forvaltningsretlige regler.

2. Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte ved eventuelle fremtidige ændringer i forskudsgrundlaget for sagsøger - forinden en sådan ændring foretages - er forpligtet til at foretage sædvanlig forvaltningsretlig høring af sagsøger samt nærmere begrunde årsagen til den påtænkte ændring.

Med disse præciserende påstande består der en aktuel og konkret tvist med Skatteministeriet vedrørende såvel den hidtidige som den fremtidige skatteopkrævning hos A, hvorfor sagen må hjemvises til realitetsbehandling. I materiel henseende er der ikke tale om nye påstande, men blot en præcisering og udskillelse af anbringender fra de oprindelige påstande. Det gøres i den forbindelse gældende, at der foreligger særlige omstændigheder foranlediget af, at Skatteministeriet fortsætter med at foretage uberettigede forhøjelser i forskudsregistreringen uden at foretage nogen undersøgelse af grundlaget herfor. A har en retlig interesse i at få efterprøvet lovmedholdeligheden af denne praksis.

Skatteministeriet har heroverfor anført navnlig, at der ikke er begået fejl ved byrettens behandling af sagen. Der er ikke grundlag for at hjemvise sagen med henblik på behandling af de nye påstande, da det er byrettens dom, der er grundlag for anken. 

De nye påstande vil heller ikke kunne tages under påkendelse, da det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, at en afgørelse truffet af skattemyndighederne kan indbringes for domstolene, hvorimod en anerkendelsespåstand ikke kan prøves af domstolene, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Første del af den nye påstand kan ikke prøves, da den vedrører en række forskellige forskudsopgørelser. Hvis A ikke er enig i forskudsopgørelserne, skal han gøre indsigelse herom til Skattestyrelsen, jf. kildeskattelovens § 53, stk. 5. Anden del af den nye påstand vedrører "eventuelle fremtidige ændringer i forskudsgrundlaget" for A. Påstanden vedrører derfor ikke nogen aktuel eller konkret tvist mellem parterne, og påstanden kan ikke prøves for domstolene.

Hertil kommer, at de nye påstande er upræcise og ikke egner sig til at indgå i en domskonklusion, idet de blandt andet fortsat rummer anbringender. Selv hvis A engang havde en retlig interesse, eksisterer den ikke længere, idet Skattestyrelsen - da A gjorde indsigelse - fremsendte en ny forskudsopgørelse for 2020.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at de for byretten nedlagte påstande ikke er taget under påkendelse, og at sagen er afvist.

Herefter, og da A’s anbringende om, at han for byretten agter at nedlægge nye påstande som anført, ikke kan føre til en anden vurdering, stadfæstes byrettens dom. 

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 7.500 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til dækning af advokatudgifter taget hensyn til, at ankesagen er behandlet skriftligt, og at sagen har vedrørt et processuelt spørgsmål udskilt til forlods behandling. 

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 7.500 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.