Spørgsmål

1.      Kan Skatterådet bekræfte, at beskatningstidspunktet for Spørgers nedlukningserstatning er på tidspunktet for 1. instans afgørelsen for den samlede erstatning vedrørende bygninger, installationer, driftsmidler og tabt indkomstgrundlag, jf. bekendtgørelse 2463 med efterfølgende ændringsbekendtgørelser - uanset at spørger modtager en delafgørelse efter bekendtgørelse nr. 842 af 26. juni 2024?

2.      Hvis Skatterådet ikke kan besvare bekræftende på spørgsmål 1, bedes Skatterådet svare på, om beskatningstidspunktet da er tidspunktet for delafgørelsen?

Svar

1.      Ja

2.      Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger drev en minkfarm indtil nedlukningen af al minkvirksomhed i Danmark i november 2020. Minkfarmen var udvidet af flere gange, og havde en miljøtilladelse til 2.000 tæver i 2020, som ville give 10 - 11.000 hvalpe.

I 2020 var der 1.650 tæver og 8.953 hvalpe. Dyrene blev passet af Spørger selv, ind til omkring 2018, hvor der blev lejet arbejdskraft ind til hjælp i spidsbelastning.

Til ejendommen er der et jordtilliggende på ca. 20 ha., som er bortforpagtet.

I november 2020 besluttede regeringen, at alle mink skulle aflives på grund af Corona. I januar 2021 blev der lavet en aftale om erstatning til minkbranchen. Aftalen gav både erstatning for mink, der blev aflivet med det samme, og erstatning for tab af indtjening frem mod 2030.

Spørgers minkbesætning blev i ultimo 2020 aflivet på samme måde, som alle andre minkbesætninger i landet blev det. Spørger fik derefter et erstatningskrav efter retningslinjerne i bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021, med efterfølgende ændringsbekendtgørelser.

Nye regler med delafgørelse:

Med henblik på at gøre det muligt at sagsbehandle og træffe delafgørelse om erstatning og nedrivning af minkvirksomhedernes anlægsaktiver og dermed nedbringe den samlede sagsbehandlingstid for sager om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder, er der vedtaget en nye taksationsbekendtgørelse ved bekendtgørelse nr. 842 af 26. juni 2024,  ændret ved bekendtgørelse 1010 af 2. september 2024, om erstatnings- og taksationskommissioner og overerstatnings- og taksationskommissioner til behandling af sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv. Der er tale om en rammeaftale.

Rammeaftalens formål er at gennemføre en ny model for besigtigelser i sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder ved permanent nedlukning af minkvirksomhedens drift. Rammeaftalen sætter rammerne for uvildige sagkyndiges besigtigelser i erstatningssagerne.

Rammeaftalen omfatter følgende ydelser:

·         Registrering og standsvurdering af minkvirksomhedens minkspecifikke anlægsaktiver, herunder udarbejdelse af kortmateriale over anlægsaktiverne på ejendommen og fotodokumentation af disse.

·         Samlet rapport, hvor registrering og standsvurdering sammenholdes for virksomhedens enkelte minkspecifikke anlægsaktiver.

·         Evt. ad hoc-ydelser, jf. nærmere herom i aftalegrundlaget.

Rammeaftalen i bekendtgørelse 842 trådte i kraft 1. juli 2024.

Af bestemmelserne i bekendtgørelse 842 fremgår, at en virksomhed som udgangspunkt ikke opnår ret til udbetaling af erstatning på baggrund af en delopgørelse. Dog, hvis virksomheden er uden egenproduktion, opnås udbetalingsret i forbindelse med modtagelse af delopgørelse. Følgende fremgår herom af § 28 jf. § 13:

§ 28.

"Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan ikke foretage udbetalinger på grundlag af erstatnings- og taksationskommissionens eller overerstatnings- og taksationskommissionens afgørelser om værdien af minkspecifikke anlægsaktiver mv. efter § 13, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. I delafgørelser efter § 13, stk. 4, kan erstatnings- og taksationskommissionen bestemme, at Fødevarestyrelsen udbetaler den i delafgørelsen fastsatte erstatning og kompensation til de berettigede, når vilkårene for udbetaling er opfyldt."

§ 13.

"Stk. 3. Kommissionen træffer samtidig afgørelse om, at staten med parternes samtykke kan påbegynde nedrivning og fjernelse af de erstatnings- og kompensationsberettigede anlægsaktiver med undtagelse af eventuelle aktiver omfattet af stk. 2.

Stk. 4. For minkvirksomheder uden egenproduktion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder træffer kommissionen samtidig afgørelse om opgørelse af erstatning og kompensation for den kompensationsberettigede virksomhed opgjort på baggrund af værdiansættelsen af anlægsaktiverne efter stk. 1. Erstatnings- og taksationskommissionen træffer endvidere afgørelse om eventuel fordeling af erstatningen og kompensationen mellem virksomhedens rettighedshavere, jf. § 23 i bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, og eventuel modregning i medfør af §§ 26-27 i bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink."

Spørgers forhold omkring delopgørelse:

Spørger har den 17. juli 2024 modtaget Erstatnings- og taksationskommissionens forslag til delafgørelse.

Spørger har anmodet om tidligere påbegyndelse af nedrivning, da han har en køber til ejendommen.

Den 23. maj 2024 foretog Erstatnings- og taksationskommissionen besigtigelse af ejendommen.

Spørger har haft frist for accept eller afvisning af delafgørelsen den 14. august 2024.

Delafgørelsen er accepteret den 7. august 2024 og senere genbekræftet den 19. august 2024.

Det forhold, at Spørger opnår en delafgørelse medfører ikke i sig selv en fremskyndet udbetaling af erstatningsbeløb.

Spørger har supplerende oplyst, at han i 2022 har modtaget forskud på nedlukningserstatning på 2.593.856 kr. og i 2024 har modtaget forhøjet forskud på nedlukningserstatning på 1.767.672 kr.

Delafgørelsen med bilag

Som nævnt ovenfor har Spørger den 17. juli 2024 modtaget "Erstatnings- og taksationskommissionens forslag til delafgørelse om igangsættelse af tidlig nedrivning og værdiansættelse af aktiver".

Spørger har accepteret forslaget til delafgørelse, og sagen er afsluttet ved forlig (i det følgende benævnt "delafgørelsen").

I bilag A til delafgørelsen fremgår følgende opgørelse af delerstatningen (kr.):

Anlægsaktiver, jf. bek. § 5 Bygninger, maskiner og andet driftsmateriel - Bilag D	839.167
Samlet opgørelse af erstatning og kompensation til minkvirksomheden før modregning og fradrag og fordeling til rettighedshavere	839.167
Modregning og fradrag i erstatning og kompensation Værdien af udtagne aktiver, jf. bek. § 20, stk. 3 - Bilag D	210.000
Samlet opgørelse af erstatning og kompensation til mink-virksomheden efter modregning og fradrag	629.167

Som beskrevet ovenfor har Spørger accepteret forslaget til delafgørelse. Dog har Spørger alligevel ikke ønsket at udtage en minilæsser m.m. til en samlet værdi af 175.000 kr.

Erstatnings- og taksationskommissionen har fastsat erstatningen for minkspecifikke anlægsaktiver efter afskrivninger, levetidsforlængende omkostninger og tilbagediskontering til 839.167 kr. Der er henvist til delafgørelsens bilag D.

I bilag D til delafgørelsen er der for hvert af de 104 enkeltaktiver en opgørelse af bl.a. følgende:

Beregnet restværdi pr. 4. november 2020, i alt	3.815.804
Beregnet restværdi pr. 31. december 2029 (efter afskrivning), i alt	1.332.167
Erstatning efter afskrivning og tilbagediskontering, i alt	870.021
Samlet erstatning efter afskrivning og tilbagediskontering, samt fradrag for levetidsforlængelse	839.167

Erstatnings- og taksationskommissionen har vurderet, at 12 af aktiverne kræver omkostninger til levetidsforlængelse frem til og med den 31. december 2029, jf. nedlukningsbekendtgørelsens § 5, stk. 4. Beløbet er opgjort til 30.853 kr., og er fradraget i erstatningen, der herefter udgør 839.167 kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:

Det er Spørgers opfattelse, at der skal svares bekræftende til spørgsmål 1, således at retserhvervelsen er tidspunktet for 1. instans afgørelsen for den samlede erstatning vedrørende bygninger, installationer, driftsmidler og tabt indkomstgrundlag, jf. bekendtgørelse 2463 med efterfølgende bekendtgørelsesændringer.

Skatterådet har tidligere i blandt andet SKM2024.115.SR og SKM2024.379.SR udtalt, at retserhvervelsestidspunktet for minkavlernes erstatning er på tidspunktet for den endelige 1. instans afgørelse for den samlede erstatning vedrørende bygninger, installationer, driftsmidler og tabt indkomstgrundlag jf. bekendtgørelse 2463 med efterfølgende ændringer.

Det skal for en god ordens skyld nævnes, at SKM2024.115.SR, svar på spørgsmål 4 og 5 er påklaget til Landsskatteretten. De påklagede svar på spørgsmål 4 og 5 vedrører ikke beskatningstidspunkt.

Det retlige udgangspunkt for disse afgørelser var i vid udstrækning det samme, som er gældende for nuværende i Spørgers situation. Der er imidlertid den forskel, at der er indført en ny taksationsbekendtgørelse, jf. ovenfor, med henblik på at fremskynde nedrivningen af minkfarme. Et resultat af en politisk aftale, som blev indgået i maj 2023.

Skatterådet tiltrådte i SKM2023.148.SR Skattestyrelsen, der anførte, at:

[…] erstatningerne først vil blive endeligt retserhvervet, når der er truffet afgørelse i hvert enkelt tilfælde. […] retserhvervelsen først er sket, når der træffes afgørelse om endelig nedlukningserstatning. Endvidere er det først ved afgørelsen om den endelige nedlukningserstatning, at det er muligt at opgøre de skattepligtige avancer/tab på de enkelte aktiver, og et skattefrit beløb for tabt indkomstgrundlag. Efter Skattestyrelsens opfattelse taler dette ligeledes klart for, at retserhvervelsen først er sket på dette tidspunkt.

Af ovenstående fremgår det, at minkavlernes nedlukningserstatninger først endeligt kan anses for retserhvervet, når Erstatnings- og taksationskommissionen har foretaget en 1. instansafgørelse for den samlede erstatning vedrørende bygninger, installationer, driftsmidler og tabt indkomstgrundlag jf. bekendtgørelse 2463 med efterfølgende ændringer.

Af den nye taksationsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 842 af 26. juni 2024 med ændringsbekendtgørelse 1010 af 2. september 2024, fremgår det ikke, at der efter den nye trinmodel er mulighed for minkavleren til at fravælge en delafgørelse. Dette synes at være helt centralt for det følgende. Af taksationsbekendtgørelsens § 13, stk. 1 fremgår det, at (egen understregning):

Erstatnings- og taksationskommissionen indleder som udgangspunkt sagsbehandlingen med at træffe afgørelse om restværdien af ansøgerens minkspecifikke anlægsaktiver.

Det gøres gældende, at en delafgørelse af de minkspecifikke aktiver ikke er en afgørelse om et erstatningskrav, men "blot" en værdiansættelse af virksomhedens værdier, stand, levetider m.v., som senere skal bidrage til en samlet opgørelse af den endelige erstatning.

Delafgørelsen er således ikke udtryk for et beløbsmæssig erstatningskrav, som minkavleren har erhvervet ret til. Der er alene tale om en værdiansættelse af værdier, som er indført med henblik på at fremskynde nedrivningen af minkfarmene. Retsgrundlaget for delafgørelsen er ikke indført med henblik på at ændre på det skattemæssige grundlag for erstatningen. Efter modtagelse af en delafgørelse er den tidligere minkavler fortsat usikker på det endelige erstatningsbeløb.

For minkavlere, der i årene forud for 2020 har haft mindre rentabel drift af deres virksomhed kan resultatet blive, at den tidligere minkavler opnår et erstatningsbeløb, der er mindre end den takserede værdi 4. november 2020. Der vil således kunne være usikkerhed på erstatningsbeløbets størrelse indtil det tidspunkt, hvor 1. instansafgørelse på det samlede erstatningsbeløb fremkommer. Det er et almindeligt retsprincip, at når der er usikkerhed om et erstatningsbeløbs størrelse, udsættes beskatningstidspunktet til det tidspunkt, hvor erstatningsbeløbet kendes.

Det skal for samme argument om, at delafgørelse i sig selv ikke udløser et beskatningstidspunkt, fremhæves, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri allerede i et høringsnotat vedrørende udkast til erstatnings- og taksationsbekendtgørelsen, ændringsbekendtgørelse til nedlukningsbekendtgørelsen, ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om forenklet model og ændringsbekendtgørelse til værdisikringsbekendtgørelsen, kommenterede på vilkårene for delafgørelsen. Af høringsnotatet skal det således fremhæves, at Fødevareministeriet udtaler, at:

[…] der er tale om en afgørelse om værdien af anlægsaktiverne, og ikke en afgørelse om forskud på erstatning.

Af Fødevareministeriets udtalelse må det udledes, at såfremt beløbene i delafgørelsen kunne være udbetalt, som det er tilfældet for de tomme minkfarme, jf. taksationsbekendtgørelsens § 28, ville de udgøre en yderligere udbetaling på et acontobeløb i lighed med de tidligere acontoordninger. Disse acontobeløb er ikke retserhvervet førend 1. instans afgørelsen for den endelige erstatning. Dette er allerede afklaret ved SKM2023.148.SR.

Det skal desuden bemærkes, at delafgørelsens opgørelse over aktivernes værdi lægges uprøvet til grund i den endelige erstatningsafgørelse. Dette synes at underbygge, at retserhvervelsen uændret først sker ved 1. instans afgørelsen for samlet endeligt erstatningsbeløb, da der alternativt er risiko for at der kan ske beskatning af et større beløb end det beløb, som minkavleren reelt modtager. Det er tidligere fastlagt, at der ikke kan ske beskatning af et større beløb end selve erstatningsbeløbet, jf. SKM2024.376.SR.

Sammenfattende kan siges, at ved en delafgørelse fastlægges "alene" værdier på aktiver, der skal indgå i forbindelse med den ret så komplicerede efterfølgende endelige erstatningsberegning for Spørger, og dette udløser i sig selv ikke et beskatningstidspunkt.

Spørgsmål 2:

Det er Spørgers opfattelse, at dette spørgsmål bortfalder, da retserhvervelsen ikke påvirkes af de foretagne delafgørelser. Retserhvervelsen sker ved 1. instans afgørelsen, jf. nuværende praksis (se ovenfor under spørgsmål 1).

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at beskatningstidspunktet for Spørgers nedlukningserstatning er på tidspunktet for 1. instans afgørelsen for den samlede erstatning vedrørende bygninger, installationer, driftsmidler og tabt indkomstgrundlag, jf. bekendtgørelse 2463 med efterfølgende ændringsbekendtgørelser - uanset at spørger modtager en delafgørelse efter bekendtgørelse nr. 842 af 26. juni 2024.

Begrundelse

Beskatningstidspunktet for en skattepligtig indtægt er det tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet (retserhvervelsesprincippet).

Retserhvervelsesprincippet kan bl.a. udledes af statsskattelovens § 4, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes samtlige indtægter, som den skattepligtige har haft i det pågældende indkomstår.

I SKM2023.148.SR og SKM 2024.376.SR m.fl. traf Skatterådet afgørelse om, at en minkavlers nedlukningserstatning var skattepligtig på det tidspunkt, hvor erstatnings- og taksationskommissionen - som 1. instans - traf afgørelse om erstatningens størrelse mm.

Spørger har søgt om nedlukningserstatning, og har den 17. juli 2024 modtaget "Erstatnings- og taksationskommissionens forslag til delafgørelse om igangsættelse af tidlig nedrivning og værdiansættelse af aktiver". Spørger har accepteret forslaget, og sagen er afsluttet ved forlig. I delafgørelsen er erstatningen for minkspecifikke anlægsaktiver fastsat på grundlag af nedlukningsbekendtgørelsens § 5. Det vil sige, at der er truffet afgørelse om anlægsaktivernes afskrevne restværdi pr. 31. december 2029, tilbagediskonteret til 2021. Værdien er fastsat til 839.167 kr.

Med delafgørelsen (forliget) har staten erhvervet den fulde ejendomsret til de erstattede driftsmidler/løsøreaktiver og retten til nedrivning og bortskaffelse af de erstattede bygninger. Der er ikke udbetalt noget beløb i forbindelse med delafgørelsen, men Spørger har tidligere modtaget forskud og forhøjet forskud på nedlukningserstatning.

Delafgørelsen er truffet efter reglerne i § 13 i bekendtgørelse nr. 842 af 26. juni 2024, hvorefter der indledningsvist træffes afgørelse om restværdien af ansøgerens minkspecifikke anlægsaktiver pr. 31. december 2029 (tilbagediskonteret). Afgørelse om den øvrige del af nedlukningserstatningen ("hovedafgørelsen") træffes efterfølgende, jf. samme bekendtgørelses § 16.

Restværdien af ansøgerens minkspecifikke anlægsaktiver pr. 31. december 2029 (tilbagediskonteret) indgår som en del af den samlede nedlukningserstatning, som tildeles og udbetales på baggrund af bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2024 (nedlukningsbekendtgørelsen).

Skatterådet har i SKM2024.376.SR, SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR truffet afgørelse om fordelingen af den samlede nedlukningserstatning på de erstattede aktiver.

I de tre afgørelser var det Skatterådets opfattelse, at minkvirksomhedens bygninger og driftsmidler/inventar var erstattet, dels via et erstatningsbeløb for tabt fremtidig indtjening i perioden 2021 - 2029, og dels via et erstatningsbeløb for aktivernes restværdi ultimo 2029 (begge tilbagediskonteret til 2021). Baggrunden herfor var, at opgørelsen af indtjeningen (nettoindtægterne, før afskrivning og renter), for en 9-årig periode er en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da opgørelsen alene baserer sig på en 9-årige periode, er den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger på tilsvarende vis vil opnå erstatning for minkvirksomhedens aktiver via 1) erstatningsbeløb for tabt fremtidig indtjening og 2) anlægsaktivernes restværdi ultimo 2029. Spørgers situation adskiller sig alene ved, at de to erstatningselementer meddeles i to separate afgørelser, og at Spørger på nuværende tidspunkt alene har modtaget en afgørelse om sidstnævnte beløb, anlægsaktivernes restværdi.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger først er skattepligtig af erstatningen for minkvirksomhedens bygninger og driftsmidler på det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om den samlede erstatning, og hvor det samlede erstatningsbeløb er opgjort. Det vil sige, at erstatningen er skattepligtig på det tidspunkt, hvor erstatnings- og taksationskommissionen - som 1. instans - træffer afgørelse om den samlede erstatnings størrelse mm., således som det også var tilfældet i SKM2023.148.SR m.fl.

Skattestyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at erstatningsbeløbet for aktiverne først kan anses for retserhvervet, når der er fastsat et samlet erstatningsbeløb, som minkavleren har et retskrav på. Der skal derfor ikke ske beskatning på tidspunkt for delafgørelsen, hvor der alene er fastsat et delelement i den samlede erstatning for minkvirksomhedens bygninger og driftsmidler. Det kan i den konkrete sammenhæng ikke føre til et andet resultat, at Spørger har et retskrav på dette delelement/erstatningsbeløb.

Skattestyrelsen lægger endvidere vægt på, at den resterende del af erstatningen må forventes at udgøre en væsentlig del af den samlede erstatning, og at der derfor er en reel usikkerhed om erstatningens størrelse indtil hovedafgørelsen er truffet.

Skattestyrelsen lægger tillige vægt på, at lovgivningen på erstatningsområdet for mink indebærer, at det ikke er muligt at foretage en meningsfuld opgørelse af avancer og tab efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, før den samlede erstatning er fastsat. Der henvises til ovennævnte SKM2023.148.SR om beskatningstidspunktet, hvor der blev henset til, at det først var muligt at opgøre de skattepligtige avancer/tab på tidspunktet for afgørelsen om nedlukningserstatningen.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har det ikke betydning for beskatningstidspunktet, at der i delafgørelsens bilag D er foretaget en opgørelse af anlægsaktivernes værdi pr. 4. november 2020, på i alt 3.815.804 kr., idet Spørger ikke har noget retskrav på dette beløb (delafgørelsen giver alene Spørger et retskrav på restværdien ultimo 2029, tilbagediskonteret, på 839.167 kr.). Der henvises i den forbindelse til SKM2024.376.SR, hvor den samlede nedlukningserstatning udgjorde et mindre beløb, end den opgjorte værdi af aktiverne pr. 4. november 2020.

På den baggrund kan Skattestyrelsen bekræfte, at beskatningstidspunktet for erstatningsbeløbene for anlægsaktiverne er det tidspunkt, hvor erstatnings- og taksationskommissionen - som 1. instans - træffer afgørelse om den samlede erstatnings størrelse. Dette sker ikke på tidspunktet for delafgørelsen om aktivernes restværdi, men først på tidspunktet for afgørelsen om den resterende del af nedlukningserstatningen ("hovedafgørelsen").

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at hvis Skatterådet ikke kan besvare bekræftende på spørgsmål 1, bedes Skatterådet svare på, om beskatningstidspunktet da er tidspunktet for delafgørelsen.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder, som følge af svaret på spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Love og bekendtgørelser om erstatninger til minkerhvervet

Bekendtgørelse 2024-06-26 nr. 842 om erstatnings- og taksationskommissioner og overerstatnings- og taksationskommissioner til behandling af sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv

(bekendtgørelsen er afløst af bekendtgørelse 2024-11-28 nr. 1514, der trådte i kraft den 1. januar 2025)

§ 13

Stk. 1.

Erstatnings- og taksationskommissionen indleder som udgangspunkt sagsbehandlingen med at træffe afgørelse om restværdien af ansøgerens minkspecifikke anlægsaktiver, jf. § 5, stk. 1-4, i bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, og værdien den 4. november 2020 af aktiver omfattet af §§ 11-12 og 14-15 i bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink.

Stk. 2.

Kommissionen træffer samtidig på anmodning fra ansøgeren afgørelse om, at staten ikke erhverver ret til visse anlægsaktiver efter reglerne i § 20, stk. 3, i bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink.

Stk. 3.

Kommissionen træffer samtidig afgørelse om, at staten med parternes samtykke kan påbegynde nedrivning og fjernelse af de erstatnings- og kompensationsberettigede anlægsaktiver med undtagelse af eventuelle aktiver omfattet af stk. 2.

Stk. 4.

For minkvirksomheder uden egenproduktion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder træffer kommissionen samtidig afgørelse om opgørelse af erstatning og kompensation for den kompensationsberettigede virksomhed opgjort på baggrund af værdiansættelsen af anlægsaktiverne efter stk. 1. Erstatnings- og taksationskommissionen træffer endvidere afgørelse om eventuel fordeling af erstatningen og kompensationen mellem virksomhedens rettighedshavere, jf. § 23 i bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, og eventuel modregning i medfør af §§ 26-27 i bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink.

§ 28

Stk. 1.

Fødevarestyrelsen skal uden unødigt ophold udbetale erstatning og kompensation, som erstatnings- og taksationskommissionen eller overerstatnings- og taksationskommissionen har truffet afgørelse om, til de berettigede, når vilkårene for udbetaling er opfyldt. Det samme gælder, hvis sagen afsluttes ved parternes accept af erstatnings- og taksationskommissionens forslag til erstatningens og kompensationens fastsættelse, jf. § 17, stk. 2, eller § 20, stk. 3.

Stk. 2.

Fødevarestyrelsen kan ikke foretage udbetalinger på grundlag af erstatnings- og taksationskommissionens eller overerstatnings- og taksationskommissionens afgørelser om værdien af minkspecifikke anlægsaktiver mv. efter § 13, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

I delafgørelser efter § 13, stk. 4, kan erstatnings- og taksationskommissionen bestemme, at Fødevarestyrelsen udbetaler den i delafgørelsen fastsatte erstatning og kompensation til de berettigede, når vilkårene for udbetaling er opfyldt.

Lovgrundlag

Forarbejder

Praksis

SKM2024.379.SR

Spørger havde d. 14. juni 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink.

Skatterådet bekræftede blandt andet, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 14. juni 2023.

Skatterådet bekræftede, at fortjeneste/genvundne afskrivninger på driftsbygninger, der kunne danne grundlag for indbetaling på ophørspension, skulle opgøres i 2023, hvor erstatningen for driftsbygningerne var retserhvervet.

SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR

De to afgørelser svarer overordnet til SKM2024.376.SR (se nedenfor). De faktisk forhold afviger dog på visse punkter, herunder var der i disse afgørelser ikke tale om, at den samlede nedlukningserstatning var mindre end den takserede værdi af aktiverne pr. 4. november 2020.

SKM2024.376.SR

Spørger havde d. 30. maj 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning)

Spørger havde valgt erstatning efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen.

De to væsentligste beløb var: 

Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind

Erstatning for restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029 

Beløb nr. 1 var opgjort på baggrund af de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030, såfremt virksomheden var fortsat uændret. Begge beløb var tilbagediskonteret til nutidsværdi.

Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Erstatningen for minkvirksomheden skulle således fordeles på de forskellige aktiver, som der var ydet erstatning for.

Det var Skatterådets opfattelse, at virksomhedens aktiver var erstattet, dels via beløb nr. 1 - erstatning for tabt fremtidig indtjening, og dels via beløb nr. 2 - aktivernes restværdi ultimo 2029. Baggrunden herfor var, at opgørelsen af nettoindtægterne (før afskrivning og renter) for en 9-årig periode er en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da metoden alene baserer sig på en 9-årige periode, er den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31/12 2029.

Det er som udgangspunkt bygningernes og driftsmidlernes værdi pr. 4. november 2020, som er erstattet. I afgørelsen om erstatning var der fastsat/takseret en værdi af disse aktiver pr. 4. november 2020. Da Spørgers samlede erstatning var mindre end den takserede værdi af aktiverne pr. 4. november 2020, skulle hele erstatningen henføres til bygninger og driftsmidler.

Det var Skatterådets opfattelse, at ingen del af erstatningen kunne henføres til indkomstgrundlaget, idet den samlede erstatning for virksomheden var fastsat til en værdi, der er lavere end værdien af de fysiske aktiver enkeltvis. Virksomhedens indtjening kunne således ikke begrunde, at selve indkomstgrundlaget havde haft nogen værdi.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det alene var erstatningen for anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029, som skulle fordeles på bygninger og driftsmidler. 

Skatterådet bekræftede derimod, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 30. maj 2023.

SKM2024.115.SR

Spørger havde modtaget erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsen og værdisikring af erstatningen.

Spørgsmål 1 omhandlede beskatningstidspunktet for erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsen, hvor Skatterådet bekræftede, at beskatningstidspunktet var tidspunktet, hvor der var truffet endelig afgørelse fra 1. administrative instans.

SKM2023.148.SR

Spørger havde modtaget forskud på nedlukningserstatning. Skatterådet kunne bekræfte, at der alene var tale om et forskudsbeløb, der ikke var skattepligtigt på tildelings- eller udbetalingstidspunktet. Forskudsbeløbet indgik som en del af den endelige nedlukningserstatning, der skulle medregnes ved opgørelsen af avancer og tab på det tidspunkt, hvor erstatnings- og taksationskommissionen traf afgørelse om erstatningens størrelse mm.

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.C.2.5.3.2.1

"Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Princippet bygger på en fortolkning af SL § 4, stk. 1, om "den skattepligtiges samlede årsindtægter (…) bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi".

[…]"