Spørgsmål:

Kan det bekræftes, at den kontante del af overdragelsessummen ikke udløser udbyttebeskatning i Spørger efter reglerne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, såfremt selskabet samtidig, gennem en aktieombytning af aktier i G1, tegner aktier i G2 for den resterende del af overdragelsessummen?

Svar: Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Sagens faktiske forhold og oplysninger om dispositionen

Spørger var medejer af G1 ved x stk. aktier som repræsentererede mindre end 10% af den samlede aktiebeholdning.

I 20xx bliver Spørgers aktier i G1 solgt til det udenlandske selskab G2 til en samlet pris på DKK x, som en del af en større frasalgsaftale. Aftalen omfatter samtlige ejere af G1, som tilsammen repræsenterer 100% af aktierne. Spørgers andel udgør under 1% af denne samlede aktiebeholdning. I forbindelse med frasalget forpligtiger Spørger sig, som det eneste selskab i den tidligere ejerkreds i G1 til at købe aktier i det erhvervende selskab G2 ved aktieombytning til en værdi af DKK x. Det resterende vederlag på DKK x blev udbetalt separat til Spørger kontant.

Spørger indgår herefter som minoritetsejer, i det til lejligheden stiftede, tomme selskab G2. G2 er ikke i besiddelse af en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet forud for opkøbet.

Ønsket svar Spørgsmål 1:

Ja.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja"

Aktieavancebeskatningslovens § 8

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 8, at selskabers gevinster eller tab på porteføljeaktier ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsens ordlyd er følgende:

"Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst".

Aktieavancebeskatningslovens § 4 c

I aktieavancebeskatningslovens § 4 c er "skattefri porteføljeaktier" defineret som aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret markeds eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10% af aktiekapitalen i porteføljeselskabet. Bestemmelsens ordlyd er følgende:

"Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5".

Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 omhandler overdragelse til et tomt selskab.

Det fremgår af bestemmelsen:

Stk. 2. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. Selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen omhandler den situation, hvor et selskab, der ejer mindre end 10 % af aktierne i et dansk selskab, i forbindelse med salget af det danske selskab dels modtager vederlæggelse i form af aktier i et tomt selskab og dels i form af en kontant købesum. I disse tilfælde anses den del af vederlæggelsen, som ikke består af aktier, for at være udbytte.

Formålet med indførelse af Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, var at imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen og sikre, at skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie kontante udligningssummer.

Som det fremgår af bemærkningerne i 2013/1 LSF 81:

"At indskyde et tomt selskab, samtidig med at der trækkes kontanter ud, ses i høj grad at være motiveret af et ønske om at omgå udbyttebeskatningen. Når der anvendes tomme selskaber, er der potentielt tale om at flytte penge ud af de eksisterende virksomheder."

Værnsreglen i Selskabsskattelovens § 2D stk. 2 har den utilsigtede konsekvens, at helt sædvanlige forretningsmæssige transaktioner også bliver ramt af reglen. Når kapitalfonde investerer i danske selskaber, foretages investeringen som regel via nystiftede selskaber. For at knytte nøglemedarbejdere til selskabet er handlens gennemførelse i langt de fleste tilfælde betinget af, at disse geninvesterer en del af salgssummen i det erhvervende selskab. Disse nøglemedarbejdere kan også være ejerpartnere, der er ansat i selskabet, som tilfældet er med Spørger. At en sådan geninvestering ikke er en omgåelse af den danske udbyttebeskatning, må være åbenbart.

I den konkrete sag blev Spørger delvist vederlagt en kontantsum og delvist aktier i G2. Spørger er det eneste selskab i den tidligere ejerkreds i G1 som i forbindelse med frasalget forpligter sig til at geninvestere i det erhvervende selskab. Geninvesteringen og G2 er dermed ikke stiftet som led i en større struktur af udligningssummer eller af omgåelsesspekulation. Havde Spørger frasolgt samtlige aktier i G1 og herefter geninvesteret det respektive beløb i G2 havde overdragelsessummen været skattefri efter reglerne i Aktieavancebeskatningslovens § 8.

Det er åbenbart ud fra ovenstående omstændigheder, at Spørger ikke har haft et motiveret ønske om at omgå udbyttebeskatning, men udelukkende indgår i en helt sædvanlig forretningsmæssig transaktion på vilkår sat af erhvervende kapitalfond.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares med Ja.

Spørger har suppleret sin opfattelse og begrundelse med følgende:

Vi bemærker, at Skattestyrelsen i sin begrundelse afsluttende beskriver, hvordan der ikke er blevet taget stilling til, om der har været et omgåelsesformål eller ej i det konkrete tilfælde. Vi bemærker yderligere, at der ikke er noget i de faktiske forhold eller Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, der indikerer at den konkrete sag indeholder et omgåelsesformål. Det må derfor fremstå åbenbart, at omstruktureringen ikke indeholder et omgåelsesformål. Selskabet Spørger har i sagen afstået sine kapital-andele i G1, og hele afståelsesvederlaget er i princippet skattefrit, jf. hovedreglen i aktieavance-beskatningslovens § 4C (deraf navnet skattefrie porteføljeaktier).

Vi bemærker, at Skattestyrelsen i sin vurdering lægger vægt på to udtalelser fra Skatteministeren i forbindelse med forarbejderne til lovændringen og den senere justering af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2. Skatteministeren redegør her for, hvorfor der ikke indføres en generel dispensationsregel, og begrunder dette med, at en sådan regel ville medføre usikkerhed. Ifølge skatteministeren er det i "ikke-omgåelses tilfælde" ikke muligt at beskrive udtømmende, hvorfor disse tilfælde falder udenfor bestemmelsens anvendelse. Skatteministeren udtaler, at det vil skabe usikkerhed om reglens rækkevidde, hvis Skattestyrelsen skal vurdere tilfældene fra sag til sag, hvorfor det vurderes nødvendigt at udforme en regel, der objektivt definerer, hvilke tilfælde der falder inden for bestemmelsens anvendelse.

Vi anerkender Skatteministerens argumentation i relation til fraværet af en generel dispensationsregel. Det er imidlertid vores opfattelse, at denne begrundelse ikke kan sidestilles med, at alle konkrete situationer, der ikke indebærer et omgåelseshensyn, falder inden for bestemmelsens anvendelsesområde. Det hensyn, som Skatteministeren har fremhævet, vedrører alene den administrative udfordring ved at praktisere og håndtere en generel dispensationsregel. Det er kritisabelt, hvis denne stillingtagen fra Skatteministeren i Skattestyrelsens vurdering af nærværende anmodning om bindende svar sidestilles med, at konkrete situationer uden omgåelsesformål ikke kan vurderes at falde uden for bestemmelsens formål og anvendelsesområde.

Det understøttes yderligere af, at FSR - danske revisorer flere gange har rejst spørgsmålet om en dispensationsmulighed, hvilket indikerer, at der i praksis opstår situationer, hvor bestemmelsen omfatter forhold uden omgåelseshensyn. At sådanne situationer omfattes af bestemmelsen, er efter vores opfattelse uforeneligt med bestemmelsens formål, som i bemærkningerne til loven klart sigter mod at hindre omgåelse af udbyttebeskatning.

På den baggrund finder vi, at der i det konkrete tilfælde bør foretages en vurdering af, om de faktiske forhold indebærer omgåelsesformål. Efter vores opfattelse er det åbenbart, at den aktuelle situation falder uden for sådanne hensyn og dermed uden for formålet med selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2. Vi mener derfor, Skattestyrelsens svar bør ændres til "ja" i det konkrete bindende svar.

Vi opfordrer derfor til, at der tages stilling til de konkrete forhold og foretages en objektiv vurdering, som sikrer, at bestemmelsen alene anvendes i overensstemmelse med dens formål.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den kontante del af overdragelsessummen ikke udløser udbyttebeskatning i Spørger efter reglerne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, såfremt selskabet samtidig, gennem en aktieombytning af aktier i G1, tegner aktier i G2 for den resterende del af overdragelsessummen.

Begrundelse

Det fremgår, at selskabet X (Spørger) i 20xx solgte dets aktiebeholdning i selskabet G1 til det det udenlandske selskab, G2. Spørger ejede mindre end 10 % af aktiebeholdningen i G1. Overdragelsessummen udgjorde x kr.

I forbindelse med salget forpligtede Spørger sig til at købe aktier i G2. Vederlaget til Spørger sammensatte sig af aktier i G2 og et kontantvederlag. Spørger blev herved minoritetsaktionær i G2.

Det er oplyst, at G2 var et tomt selskab, der ikke var i besiddelse af en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet forud for opkøbet.

Skattestyrelsen bemærker, at beskatning ved salg af kapitalandele i selskaber som udgangspunkt behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Gevinst og tab ved afståelse af porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes som udgangspunkt ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se aktieavancebeskatningslovens § 8.

Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen i porteføljeselskabet. Se aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 1. I bestemmelsens stk. 2-5 er der dog fastsat undtagelser og betingelser for skattefriheden.

Spørger ejede under 10 % af kapitalen i G1 der umiddelbart ikke ses optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

I overensstemmelse med Spørgers opfattelse anser Skattestyrelsen, at kapitalandelene i G1 var skattefrie porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Udbyttebeløb, der modtages af skattefri porteføljeaktier, medregnes med 70 % ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Skattestyrelsen lægger til grund, at udbytter fra G1 til Spørger var omfattet af disse regler.

Det lægges således til grund for Skattestyrelsens indstilling, at en avance ved salg af kapitalandele i G1 som udgangspunkt vil være skattefrie for Spørger, og at udbytter fra G1 ville skulle medregnes med 70 % ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst.

Den danske skattelovgivning indeholder en række værnsregler, som skal forhindre at der opnås utilsigtede skattemæssige fordele. Blandt disse værnsregler er selskabsskattelovens § 2 D, der medfører at vederlag i forbindelse med overdragelse af aktier, i visse tilfælde, skal beskattes som udbytte. Formålet med reglen er imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen og sikre, at det ikke er muligt at konvertere skattepligtige udbytter til skattefri avancer. Se lovforslag til bestemmelsen (L10 af 3/10 2012 og L81 af 20/11 2013).

Selskabsskattelovens § 2 D, finder anvendelse i tre situationer:

• Koncerninternt aktiesalg (selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1),
• Salg til tomme selskaber (selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2) og
• Overdragelse i forbindelse med skattepligtig fusion eller spaltning, (selskabsskattelovens § 2 D, stk. 4).

Skattestyrelsen bemærker indledningsvis, at situationen om overdragelse i forbindelse med skattepligtig fusion eller spaltning selskabsskattelovens § 2 D, stk. 4, ikke er relevant at vurdere i denne sag, idet der er alene tale om et salg af aktier uden, at der er foretaget skattepligtig fusion eller spaltning.

Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, medfører, at et vederlag en selskabsaktionær modtager i en koncernintern skattefri eller skattepligtig omstrukturering, og som ikke er aktier, skal anses som udbytte. Det er en betingelse, at der både før og efter omstruktureringen er en koncernforbindelse i ejerkredsen. Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Se selskabsskattelovens § 2 D, stk. 5.

På baggrund af de foreliggende oplysninger har der ikke været tale om koncernforbundne selskaber, hvorfor selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 ikke finder anvendelse.

I overensstemmelse med Spørgers opfattelse er spørgsmålet derimod om bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 kan finde anvendelse, idet der er tale om salg til et tomt selskab.

Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., finder anvendelse når en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende til et tomt selskab og vederlaget delvis består af andet end aktier i køber eller hermed koncernforbundne selskaber. Den del af vederlaget der består af andet end aktier anses som udbytte.

Med tomt selskab menes et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet efter selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3. Herved forstås selskaber, hvor den erhvervsmæssige aktivitet er ophørt, eller hvor den erhvervsmæssige aktivitet i selskabet er ubetydelig. Efter selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, skal der både medregnes aktivitet i selskabet selv og i dets datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 % af aktiekapitalen.

Efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, sidste pkt. finder bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis det overdragende selskab kunne modtage udbytte skattefrit, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen. Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse, hvis vederlaget består i værdipapirer svarende til de afståede værdipapirer. Det vil sige, at f.eks. tegningsrettigheder til aktier kan overdrages mod vederlag i tilsvarende tegningsrettigheder til aktier i det erhvervende selskab uden udbyttebeskatning.

Ingen af disse undtagelser er opfyldte her, idet Spørger ikke kunne modtage udbytter skattefrit fra G1 og vederlaget består delvis af aktier i G2 og kontanter.

Skattestyrelsen anser derfor, at selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt. kan finde anvendelse idet Spørger overdrager aktier til G2, der var et tomt selskab på overdragelsestidspunktet, og vederlaget herfor bestod af aktier i G2 og kontanter.

Spørger synes heller ikke uenig i, at overdragelsen opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt. Spørger anfører dog, at man ikke har haft et motiveret ønske om at omgå udbyttebeskatningen, men at Spørger udelukkende har indgået i en helt sædvanlig forretningsmæssig transaktion på vilkår sat af erhvervende kapitalfond, hvorfor det bør bekræftes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse.

Skattestyrelsen er ikke enig med Spørger i, at selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt. ikke skal finde anvendelse i den beskrevne situation.

Om baggrunden for selskabsskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt. henvises der til lovforslaget (L81 af 20/11 2013, pkt. 4.2), hvori der bl.a. anføres:

"For at sikre beskatningen af udbytter fuldt ud foreslås det samtidig at udvide anvendelsesområdet for selskabsskattelovens § 2 D. Hvis aktionærerne er skattefri af aktieavancer, hvilket som udgangspunkt gælder selskabsaktionærer, kan en konvertering af skattepligtigt udbytte til en skattefri kontant udligningssum anvendes uden at gøre brug af skattefri fusion, spaltning eller aktieombytning. Udvidelsen af selskabsskattelovens § 2 D betyder, at den modtagne kontante udligningssum anses for at være udbytte.

For ikke at gøre bestemmelsen bredere end nødvendigt, foreslås det i forbindelse med aktieombytninger, at det kun er i de tilfælde, hvor der indgår tomme selskaber, at de kontante udligningssummer skal anses for at være udbytte.

Den model, der anvendes til at omgå udbyttebeskatningen, involverer typisk anvendelsen af nystiftede selskaber, som på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, dvs. tomme selskaber.

Det foreslås at indføre udbyttebeskatning af de kontante udligningssummer, aktionærerne modtager, når der indskydes tomme selskaber, for derved at sikre, at ellers skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie avancer.

(…).

At indskyde et tomt selskab, samtidig med at der trækkes kontanter ud, ses i høj grad at være motiveret af et ønske om at omgå udbyttebeskatningen. Når der anvendes tomme selskaber i kombination med udligningssummer, er der potentielt tale om at flytte penge ud af de eksisterende virksomheder.

Ved skattepligtig fusion og spaltning foreslås det tilsvarende, at vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Udbyttebeskatningen af kontante udligningssummer ved skattepligtig fusion og spaltning er ikke begrænset til omstruktureringer, hvori der indgår tomme selskaber. Hermed opnås en ensartet beskatning af kontante udligningssummer, uanset om der er tale om skattefri eller skattepligtig fusion og spaltning.

Udbyttebeskatning af kontante udligningssummer ved skattepligtige aktieombytninger er som anført begrænset til situationer, hvor der indskydes et tomt selskab. Hvis udbyttebeskatningen af kontante udligningssummer ikke indeholdt denne begrænsning ved skattepligtig aktieombytning, ville udbyttebeskatningen kunne omfatte sædvanlige aktiesalg, hvor aktionæren fortsat ejer aktier i et koncernforbundet selskab.

I modsætning til den gældende selskabsskattelovs § 2 D, stk. 1 og 2, bliver det ikke et krav, at der i ejerkredsen er en koncernforbindelse. Den foreslåede udvidelse af selskabsskattelovens § 2 D vil i lighed med den gældende bestemmelse finde anvendelse ved alle former for skattefrie og skattepligtige omstruktureringer, hvor der opnås kontante udligningssummer."

I forbindelse med lovforslaget til selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 bemærkede FSR - danske revisorer bl.a., at der burde der indføres en dispensationsmulighed, hvis det kan påvises, at transaktionen ikke har noget omgåelsesformål.

Skatteministeren svarede følgende:

"Med hensyn til indførelse af en dispensationsordning bemærkes, at det ikke er muligt at indføre en generel dispensationsregel, der på et helt skønsmæssigt grundlag overlader det til SKAT at vurdere, hvornår en aktieoverdragelse har et omgåelsesformål. En dispensationsregel vil forudsætte, at der i bemærkningerne gives en ganske detaljeret beskrivelse af, hvornår betingelserne for dispensation er opfyldt. Dette kan ikke gøres udtømmende, hvorfor en dispensationsregel vil betyde, at bestemmelsens rækkevidde bliver mere uklar, fordi afgrænsningen vil afhænge af konkrete vurderinger, hvori der indgår skønsmæssige elementer. Det er derfor valgt at udforme reglerne, så det objektivt fremgår, hvornår en overdragelse medfører udbyttebeskatning. Der kan endvidere henvises til høringsskemaet side 7, L 81 - bilag 2, hvori DVCA's forslag om en lignende dispensationsmulighed er kommenteret.

Udbyttebeskatning kan undgås, hvis aktionærerne fuldt ud vederlægges med aktier. Endvidere kan udbyttebeskatning undgås, hvis aktionærerne fuldt ud vederlægges med kontanter, og der ikke ejes aktier i koncernen. (…)"

Se spørgsmål og svar til L 81 af 20/11 2013 (svar på spørgsmål nr. 1 af 28. februar 2014).

Det bemærkes, at skatteministeren gav tilsvarende svar til FSR - danske revisorer i forbindelse med en justering af bestemmelsen i 2018 (L 237 af 2/5 2018), hvor der igen blev spurgt til en dispensationsadgang. Se svar på spørgsmål nr. 9 af 15. maj 2018.

Hverken bestemmelsens ordlyd eller lovforarbejderne hertil indeholder således en mulighed for dispensation, hvis der ikke har været et omgåelsesformål. Lovforarbejderne anfører derimod, at det blev valgt at udforme reglerne, så det objektivt fremgår, hvornår en overdragelse medfører udbyttebeskatning.

Spørgers supplerende opfattelse og begrundelse ændrer ikke på Skattestyrelsens indstilling og begrundelse herfor. Der er som anført ovenfor ingen hjemmel til, at der kan ske undtagelse fra selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, når overdragelsen foretages på en måde, der falder ind under bestemmelsens anvendelsesområde. Det fremgår således både af bestemmelsens ordlyd og lovforarbejderne hertil, at man har valgt at udforme reglerne, så det objektivt fremgår, hvornår en overdragelse medfører udbyttebeskatning og dette uafhængigt af, om det kan påvises, at transaktionen ikke har haft noget omgåelsesformål. Den beskrevne overdragelse i 2023 er gennemført på en måde, så den klart bliver omfattet af bestemmelsen.

Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte det stillede spørgsmål. Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har vurderet, om der har været et omgåelsesformål eller ej i det konkrete tilfælde.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

 

Selskabsskatteloven

§ 2 D

Stk. 1. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen. Endvidere gælder det ikke ved overdragelse af aktier til et erhvervende selskab m.v., der inden overdragelsen ikke var koncernforbundet med det overdragende selskab, men som alene som følge af fælles bestemmende indflydelse efter stk. 5, 2. pkt., bliver koncernforbundet med dette selskab efter overdragelsen, såfremt det erhvervende selskab ikke af det overdragende selskab eller et med dette koncernforbundet selskab m.v. har fået midler stillet til rådighed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, selv om vederlaget helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, i det omfang de erhvervede værdipapirer svarer til de afståede værdipapirer.

Stk. 2. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Erhvervsmæssig aktivitet, der inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v. er erhvervet fra en person eller et selskab m.v., der har den i ligningslovens § 2 anførte forbindelse med det erhvervende selskab, indgår ikke i vurderingen efter stk. 2, jf. § 33 A, stk. 3. Hvis et datterselskab er erhvervet fra et koncernforbundet selskab inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v., indgår erhvervsmæssig aktivitet i datterselskabet ikke i vurderingen af moderselskabet efter § 33 A, stk. 3.

Stk. 4. Vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber i forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven, anses som udbytte, såfremt aktionæren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller hermed koncernforbundne selskaber. Stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

§ 13

Stk. 1. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b og 6, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

3) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f og 2 h, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

4) Beløb, som indbetales til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 b, af medarbejderdeltagere.

Stk. 2. Udbytter af skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, og som modtages af selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-5 b, eller § 2, stk. 1, litra a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 70 pct. af udbyttebeløbet, jf. dog 2. og 3. pkt. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 A. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Stk. 1, nr. 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

(…)

§ 33 A

Stk. 1. Den, som mod overpris overdrager kapitalandele i et selskab, hæfter med et beløb, der svarer til overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og afgifter, der påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg forgæves er forsøgt hos selskabet. Hæftelsen kan endvidere kun gøres gældende, når overdrageren på overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Hvis overdrageren er et selskab mv., der ikke er fuldt skattepligtigt her til landet, kan hæftelse gøres gældende direkte mod her i landet fuldt skattepligtige personer og selskaber i det omfang, disse direkte eller indirekte har en bestemmende indflydelse over det overdragende selskab. Bestemmende indflydelse foreligger altid, såfremt de her i landet fuldt skattepligtige personer eller selskaber på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Det er en betingelse for hæftelse efter 4. pkt., at de her i landet fuldt skattepligtige på overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Den, der som rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved overdragelsen, hæfter sammen med overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer og selskaber, når rådgiveren på tidspunktet for sin medvirken vidste eller burde vide, at overdragelsen ville ske til overpris.

Stk. 2. Hvis overdrageren er en person, finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele, der henregnes til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4, dog således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et selskab mv., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, dog således, at der ved en ejerandel på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at foreligge koncernforbundne selskaber.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

(…)

Aktieavancebeskatningsloven

§ 4 C

Stk. 1. Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier, der er ejet af et livsforsikringsselskab.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab.

Stk. 4. Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at værdien af porteføljeselskabets beholdning af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, opgjort gennemsnitligt over det forudgående regnskabsår for porteføljeselskabet ikke overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af samme regnskabsår. For porteføljeselskabets første regnskabsår anvendes dog det førstkommende regnskab som grundlag for opgørelsen. Hvis porteføljeselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, over et andet selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og egenkapital, som svarer til porteføljeselskabets direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 5. Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier omfattet af §§ 4 A og 4 B, konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer.

§ 8

Stk. 1. Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Forarbejder

L81 af 20/11 2013

(…)

2. Lovforslagets formål og baggrund

Med lovforslaget fjernes et hul i skattelovgivningen, der underminerer udbyttebeskatningen.

Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 (L 49 Folketingsåret 2012/2013) blev beskatningen af selskabers avancer på unoterede aktier ophævet, mens beskatningen af udbytter af sådanne aktier blev fastholdt.

Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 (L 10 Folketingsåret 2012/2013) blev der indført en værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det formål at sikre udbyttebeskatningen, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012, og at imødegå særligt kapitalfondenes omgåelse af kildebeskatningen af udbytter.

Den model, som kapitalfondene benyttede til at omgå udbyttebeskatningen, gik ud på, at kapitalfondene umiddelbart før en påtænkt udbytteudlodning foretog en skattefri aktieombytning. Ved den skattefrie aktieombytning indskydes et nyt selskab mellem kapitalfonden og det udbytteudloddende selskab. Som vederlag modtog kapitalfondsejerne aktier i det nye selskab kombineret med en skattefri kontant udligningssum svarende til det påtænkte udbytte.

Selskabsskattelovens § 2 D medfører, at det vederlag, der ikke består af aktier i det nyindskudte selskab m.v., som aktionærerne modtager ved den skattefrie aktieombytning, anses som udbytte. Bestemmelsen finder anvendelse, hvis der i aktionærkredsen er en koncernforbindelse før og efter den skattefri aktieombytning.

Skatteministeriet er i forsommeren 2013 kommet i besiddelse af en række dokumenter, der viser, at skatterådgivere markedsfører en ny omgåelse af udbyttebeskatningen ved igen at benytte skattefrie aktieombytninger, hvor ejerkredsen vederlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum.

Dokumenterne omhandler et konkret selskab, hvis ejerkreds er spredt og uafhængig af hinanden og sammensat af såvel danske som udenlandske selskabsaktionærer samt fysiske personer. Aktionærernes ejerandel varierer, således at der er aktionærer med mere end 10 pct. og aktionærer med mindre end 10 pct. En udbytteudlodning direkte fra det udloddende selskab vil potentielt indebære, at en række af aktionærerne skal betale udbytteskat, fordi ejerandelen er mindre end 10 pct.

For at undgå en potentiel udbyttebeskatning har selskabets rådgiver først anmodet SKAT om dispensation for udbyttebeskatning i forbindelse med en kapitalnedsættelse, hvilket SKAT har givet afslag på.

Som følge af SKATs afslag præsenteres ejerkredsen i stedet for en alternativ mulighed for at undgå udbyttebeskatning. Dette kan ske ved en skattefri aktieombytning, hvor aktionærerne vederlægges i aktier kombineret med en kontant udligningssum svarende til deres andel af det påtænkte udbytte. Aktieombytningen indebærer, at de aktionærer, der kunne modtage skattefrit udbytte uden en aktieombytning, fortsat er skattefri. De aktionærer, der er skattepligtige før aktieombytningen, bliver skattefri efter aktieombytningen, fordi den kontante udligningssum efter gældende regler beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder for danske og udenlandske selskabsaktionærer samt udenlandske fysiske personer. Danske fysiske personer er dog som udgangspunkt skattepligtige af avancer, men kan benytte deres anskaffelsessum til at nedbringe beskatningen og opnår dermed også en fordel ved aktieombytningen. Efter aktieombytningen er aktionærkredsens ejerandele uændret.

Det er muligt at benytte modellen, fordi den spredte og uafhængige ejerkreds ikke har modstridende interesser i at foretage en aktieombytning. Brugen af skattefri aktieombytninger, hvor aktionærerne vedlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum, kan benyttes hver gang, der påtænkes at udlodde udbytte.

Den model, der markedsføres, er ikke dækket af selskabsskattelovens § 2 D, idet aktionærkredsen ikke er koncernforbunden, da der er tale om en uafhængig ejerkreds, der ikke på forhånd har aftalt at lede og agere som en samlet enhed.

Lovforslaget går ud på at hindre omgåelsesmulighederne for derved at sikre den udbyttebeskatning, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 (L 49 Folketingsåret 2012/2013).

(…)

4.2. Skattepligtige omstruktureringer (aktionærniveau)

For at sikre beskatningen af udbytter fuldt ud foreslås det samtidig at udvide anvendelsesområdet for selskabsskattelovens § 2 D. Hvis aktionærerne er skattefri af aktieavancer, hvilket som udgangspunkt gælder selskabsaktionærer, kan en konvertering af skattepligtigt udbytte til en skattefri kontant udligningssum anvendes uden at gøre brug af skattefri fusion, spaltning eller aktieombytning. Udvidelsen af selskabsskattelovens § 2 D betyder, at den modtagne kontante udligningssum anses for at være udbytte.

For ikke at gøre bestemmelsen bredere end nødvendigt, foreslås det i forbindelse med aktieombytninger, at det kun er i de tilfælde, hvor der indgår tomme selskaber, at de kontante udligningssummer skal anses for at være udbytte.

Den model, der anvendes til at omgå udbyttebeskatningen, involverer typisk anvendelsen af nystiftede selskaber, som på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, dvs. tomme selskaber.

Det foreslås at indføre udbyttebeskatning af de kontante udligningssummer, aktionærerne modtager, når der indskydes tomme selskaber, for derved at sikre, at ellers skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie avancer.

Tomme selskaber, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, er et begreb, som er kendt og anvendt i anden skattelovgivning såsom selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3.

Efter selskabsskattelovens § 33 A stk. 3, er det en forudsætning for, at hæftelsesreglen i samme bestemmelses stk. 1 finder anvendelse, at overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Tilsvarende bliver det en forudsætning for, at den foreslåede værnsregel finder anvendelse, at der som led i omstruktureringen indskydes et tomt selskab, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet andet end erhvervelsen af aktier i det selskab, som skal foretage udlodning af udbytte.

At indskyde et tomt selskab, samtidig med at der trækkes kontanter ud, ses i høj grad at være motiveret af et ønske om at omgå udbyttebeskatningen. Når der anvendes tomme selskaber i kombination med udligningssummer, er der potentielt tale om at flytte penge ud af de eksisterende virksomheder.

Ved skattepligtig fusion og spaltning foreslås det tilsvarende, at vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Udbyttebeskatningen af kontante udligningssummer ved skattepligtig fusion og spaltning er ikke begrænset til omstruktureringer, hvori der indgår tomme selskaber. Hermed opnås en ensartet beskatning af kontante udligningssummer, uanset om der er tale om skattefri eller skattepligtig fusion og spaltning.

Udbyttebeskatning af kontante udligningssummer ved skattepligtige aktieombytninger er som anført begrænset til situationer, hvor der indskydes et tomt selskab. Hvis udbyttebeskatningen af kontante udligningssummer ikke indeholdt denne begrænsning ved skattepligtig aktieombytning, ville udbyttebeskatningen kunne omfatte sædvanlige aktiesalg, hvor aktionæren fortsat ejer aktier i et koncernforbundet selskab.

I modsætning til den gældende selskabsskattelovs § 2 D, stk. 1 og 2, bliver det ikke et krav, at der i ejerkredsen er en koncernforbindelse. Den foreslåede udvidelse af selskabsskattelovens § 2 D vil i lighed med den gældende bestemmelse finde anvendelse ved alle former for skattefrie og skattepligtige omstruktureringer, hvor der opnås kontante udligningssummer.

Til Folketinget - Skatteudvalget - Vedrørende L 81 - svar på spørgsmål nr. 1 af 28. februar 2014

(…)

FSR anfører for det andet, at der er behov for et ændringsforslag, der muliggør salg, hvor sælger som en del af vederlaget modtager aktier i det købende selskab. Afgrænsningen af, hvornår en transaktion bør rammes, og hvornår den ikke bør rammes, kan eventuelt sættes ved, om aktionærkredsen i selskabet reelt bibeholder kontrollen med selskabet efter transaktionen. I samme forbindelse anføres, at der bør der indføres en dispensationsmulighed, hvis det kan påvises, at transaktionen ikke har noget omgåelsesformål.

Kommentar

(…)

Med hensyn til indførelse af en dispensationsordning bemærkes, at det ikke er muligt at indføre en generel dispensationsregel, der på et helt skønsmæssigt grundlag overlader det til SKAT at vurdere, hvornår en aktieoverdragelse har et omgåelsesformål. En dispensationsregel vil forudsætte, at der i bemærkningerne gives en ganske detaljeret beskrivelse af, hvornår betingelserne for dispensation er opfyldt. Dette kan ikke gøres udtømmende, hvorfor en dispensationsregel vil betyde, at bestemmelsens rækkevidde bliver mere uklar, fordi afgrænsningen vil afhænge af konkrete vurderinger, hvori der indgår skønsmæssige elementer. Det er derfor valgt at udforme reglerne, så det objektivt fremgår, hvornår en overdragelse medfører udbyttebeskatning. Der kan endvidere henvises til høringsskemaet side 7, L 81 - bilag 2, hvori DVCA’s forslag om en lignende dispensationsmulighed er kommenteret.

Udbyttebeskatning kan undgås, hvis aktionærerne fuldt ud vederlægges med aktier. Endvidere kan udbyttebeskatning undgås, hvis aktionærerne fuldt ud vederlægges med kontanter, og der ikke ejes aktier i koncernen. Endvidere er der til 2. behandlingen stillet ændringsforslag, der indebærer, at en aktionær kan sælge en del af sin aktiepost uden udbyttebeskatning, hvis aktionæren efter overdragelsen ikke i øvrigt ejer aktier i den erhvervende koncern. Der er tale om en lempelse i forhold til det fremsatte lovforslag bl.a. på baggrund af FSR’s høringssvar. Herved åbnes der mulighed for, at de hidtidige aktionærer fortsat kan være tilknyttet virksomheden som aktionærer. Ændringsforslaget giver endvidere mulighed for, at en aktionær ikke nødvendigvis skal sælge hele sin aktiepost i forbindelse med en børsnotering af selskabet for at undgå udbyttebeskatning.

På den baggrund findes ikke grundlag for at lempe bestemmelsen yderligere.

(…)

Praksis

SKM2023.421.SR

De to Spørgere, A2 Holding ApS og B2 Holding ApS, ejede hver 30 pct. af anparterne i M1, der ejede 30 pct. af anparterne i M2, der igen ejede 25 pct. af anparterne i Topco. Som led i en samlet overtagelse af X-koncernen erhvervede Bidco alle anparterne i Topco direkte, og indirekte ved køb af en række medarbejderholdingselskaber - herunder M1. Ved Spørgernes overdragelse af anparterne i M1 til Bidco modtog Spørgerne delvist vederlag i kontanter og delvist i anparter i Nyt Midco, der ejede 100 pct. af Bidco.

Skatterådet fandt, at Spørgernes kontante afståelsessum ved salg af deres anparter i M1 skulle anses for udbytte i henhold til selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., idet Bidco udgjorde et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige var uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3.

A2 Holding ApS (Spørger 1) var ejet med 75 pct. af den fysiske person, A, via A1 Holding ApS, mens B2 Holding ApS (Spørger 2) var ejet med 75 pct. af den fysiske person, B, via B1 Holding ApS. A1 Holding ApS og B1 Holding ApS skulle efter mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, anses for at eje mindre end 10 pct. af anparterne i Topco direkte, og derfor også anses for at have solgt anparterne i Topco direkte. Undtagelsen til selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., hvorefter den kontante del af vederlaget ikke skal anses for udbytte, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen, fandt derfor ikke anvendelse. Svaret var ikke i overensstemmelse med Spørgernes opfattelse.

SKM2023.46.SR

X-koncernen ejede TopCo, der ejede MidCo, der ejede BidCo. BidCo købte ved aftale den 23. juni år 1, ca. 90% af aktierne i G1. En række ledende medarbejdere i G1, der ejede aktier i G1 enten direkte eller via personlige holdingselskaber, solgte en del af deres aktier. Ved aftale den 4. august år 1 købte X-koncernen via G1 sel-skabet F. Ledende medarbejderaktionærer i F blev delvist vederlagt med aktier i Midco. Købet blev gennemført 30. november år 1. Ca. et halvt år efter købet af F ønskede X-koncernen, at de tilbageværende medarbejderaktionærer i G1 skulle ombytte deres aktier i G1 med aktier i MidCo. Man ventede dog med at gennemføre aktieombytningerne, da der blev afventet bindende svar. Skatterådet bekræftede, at aktieombytningerne ikke medførte at afståelsessummen modtaget den 31. august år 1, skulle udbyttebeskattes i henhold til selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, eftersom salget den 23. juni år 1 og aktieombytningerne i år 2 ikke skulle anses som sammenhængende transaktioner. Skatterådet bekræftede endvidere, at transaktionerne ikke var omfattet af ligningslovens § 3, eftersom de ikke var i strid med formålet med selskabsskattelovens § 2 D, da der forelå et reelt salg af aktier.