Offentliggøres i redigeret form
Spørgsmål:
- Kan Skatterådet bekræfte, at der skal anvendes to bundfradrag på hver 3.272.500 kr. ved bedømmelsen af, hvorvidt fællesboet efter Spørger og hendes afdøde ægtefælle vil være fritaget for beskatning efter dødsboskatteskattelovens § 6, når fællesboet skiftes i forbindelse med Spørgers død?
Svar:
- Nej, se dog indstilling og begrundelse.
Spørger og hendes ægtefælle oprettede den (…) 2020 en ægtepagt.
I ægtepagten blev det bestemt, at hver ægtefælle skulle have nom. 25.000 kapitalandele i Kapitalselskabet H1 ApS som særeje. De resterende nom. 75.000 kapitalandele i kapitalselskabet indgik i ægteparrets delingsformue (fælleseje) fordelt med nom. 37.500 i hver bodel.
Spørgers ægtefælle afgik ved døden den (...) 2022.
Fællesboet blev udleveret til Spørger til hensidden i uskiftet bo. Ægtefællernes delingsformue blev opgjort til 11.559.414 kr. pr. (...) 2022, herunder nom. 75.000 kr. kapitalandele i Kapitalselskabet H1 ApS, der var værdiansat til 6.982.342 kr.
Særboet, hvis eneste aktiv var nom. 25.000 kapitalandele, i Kapitalselskabet H1 ApS blev udleveret til privat skifte med ægteparrets fællesbørn som arvinger. Kapitalandelene blev ved boets skæringsdag den (...) 2022 værdiansat til 2.327.447 kr. Bobeholdningen udgjorde 2.306.759 kr. ved boets afslutning.
Spørgers særeje bestod den (...) 2022 af nom. 25.000 kr. kapitalandele i Kapitalselskabet H1 ApS. Disse kapitalandele blev værdiansat til 2.327.447 kr.
Beløbsgrænsen for skattefritagelse efter dødsboskattelovens § 6 udgjorde i 2022 3.070.100 kr. Da såvel aktiver som nettoformue i særboet var under denne beløbsgrænse, var særboet efter Spørgers ægtefælle fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Ikke oplyst.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at der skal anvendes to bundfradrag på hver 3.272.500 kr. ved bedømmelsen af, hvorvidt fællesboet efter Spørger og hendes afdøde ægtefælle vil være fritaget for beskatning efter dødsboskatteskattelovens § 6, når fællesboet skiftes i forbindelse med Spørgers død.
Begrundelse
Spørger og hendes afdøde ægtefælle havde hver et særeje samt en delingsformue.
Da Spørgers ægtefælle afgik ved døden den (…) 2022 blev særejet udleveret til privat skifte med ægteparrets fællesbørn, mens ægteparrets delingsformue blev udleveret til Spørger til hensidden i uskiftet bo.
Særboet efter Spørgers ægtefælle var skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6, da såvel aktiver som nettoformue i særboet var under beløbsgrænsen for skattefritagelse, der i 2022 udgjorde 3.070.100 kr. Aktiver og nettoformue i fællesboet indgik ikke i bedømmelsen af skattefritagelse, da fællesboet ikke blev skiftet, jf. dødsboskattelovens § 4.
Spørger ønsker nu afklaret, om der skal anvendes to bundfradrag ved bedømmelse af skattefritagelse efter dødsboskattelovens § 6, når fællesboet skiftes ved Spørgers død.
Efter dødsboskattelovens § 4, stk. 1, afgrænses dødsboets indkomst til indtægter og udgifter vedrørende den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet. Når der i forbindelse med en længstlevende ægtefælles død sker skifte af et uskiftet bo samt et særbo, anvendes de samme regler, som gælder for en afdød gift person, der efterlader både delingsformue og særeje, jf. dødsboskattelovens § 4, stk. 6.
Når Spørger afgår ved døden, vil der skulle ske skifte af såvel fællesboet som Spørgers særbo. Efter dødsboskattelovens § 4, stk. 4, vil fællesboet og særboet efter Spørger blive anset for hver sit bo, medmindre boerne undergives en samlet skiftebehandling.
Hvis fællesboet og Spørgers særbo skiftes hver for sig, anvendes beløbsgrænsen for skattefritagelse for det kalenderår, hvor skæringsdagen for det først skiftede bo ligger, jf. dødsboskattelovens § 6, stk. 3. Beløbsgrænsen anvendes på summen af henholdsvis aktiver og nettoformue i de to boer.
Landsskatteretten har i SKM2012.524.LSR taget stilling til anvendelsen af beløbsgrænsen for skattefritagelse af dødsboer, hvor der er en længstlevende ægtefælle. I sagen var boet efter A udleveret til privat skifte. A var ved sin død gift, og ægtefællerne havde fælleseje. Spørgsmålet i sagen var om ægtefællernes samlede fællesbo skulle indgå i bedømmelsen af, om boet efter A var fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1, eller om det alene var A´s bodel eller boslod, der skulle indgå ved bedømmelsen af skattefritagelsen.
Landsskatteretten fandt, at ordlyden af dødsboskattelovens § 6, stk. 1, sammenholdt med formulering af dødsboskattelovens øvrige bestemmelser, herunder særligt dødsboskattelovens § 4, stk. 4 samt § 6, stk. 3, ikke levnede mulighed for at foretage en udvidende fortolkning af dødsboskattelovens § 6, stk. 1, til også at omfatte den situation, der ellers er forudsat i lovens bemærkninger, hvorefter længstlevende ægtefælles boslod medregnes ved opgørelsen af, om beløbsgrænsen i dødsboskattelovens § 6, stk. 1, er overskredet eller ej. Uanset den mangeårige praksis fandt Landsskatteretten, at der hverken efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1, eller på andet grundlag var den fornødne hjemmel til at medregne længstlevendes boslod ved beregningen af, om boets aktiver og nettoformue oversteg beløbsgrænsen for skattefritagelse i dødsboskattelovens § 6, stk. 1.
Landsskatteretten fandt herefter, at det alene var afdødes boslod, der skulle anvendes ved bedømmelsen af, om boet efter A var skattefritaget.
I SKM2013.813.SR og SKM2013.814.SR fandt Skatterådet under hensyntagen til SKM2012.524.LSR, at der ved skifte af et uskiftet bo ved længstlevende ægtefælles død skulle ske en opdeling af delingsformuen således, at boet efter længstlevende og tidligere afdøde ægtefælle ville være skattefritaget, hvis hver af de afdødes andel af både aktivmassen og nettoformuen ikke overstiger beløbsgrænsen for skattefritagelse.
På baggrund af de bindende svar fra Skatterådet udsendte det daværende SKAT et styresignal, SKM2014.46.SKAT, hvor det blev præciseret, at et uskiftet bo, der skiftes i længstlevende ægtefælles levende live eller ved den længstlevende ægtefælles død, vil være skattefritaget, hvis henholdsvis 50 pct. af aktiverne og af nettoformuen i boopgørelsen hver især ikke overstiger beløbsgrænsen for skattefritagelse i dødsboskattelovens § 6.
Efter praksis vil det således være 50 pct. af fællesboet på det tidspunkt, hvor Spørger afgår ved døden, der skal medregnes ved bedømmelsen af, hvorvidt boet efter Spørger er fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6.
Udover fællesboet skal Spørgers særbo også skiftes. Skiftes fællesboet og særboet sammen, vil de to boer blive betragtet som et samlet bo. Ved bedømmelsen af om boerne er fritaget for beskatning, opgøres de samlede aktiver som særboets aktiver med tillæg af halvdelen af fællesboets aktiver. Den samlede nettoformue opgøres som særboets nettoformue med tillæg af halvdelen af fællesboets nettoformue. Boerne vil være fritaget for beskatning, hvis de samlede aktiver og den samlede nettoformue opgjort til handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, hver især ikke overstiger beløbsgrænsen for skattefritagelse. Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20, og det er beløbsgrænsen for det år, hvor boet har skæringsdag, der skal anvendes.
Skiftes fællesboet og Spørgers særbo ikke sammen, anvendes beløbsgrænsen for det kalenderår, hvor det først afsluttede bo ligger, på de samlede aktiver (hele særboet og halvdelen af fællesboet) og på den samlede nettoformue (hele særboet og halvdelen af fællesboet).
Opsamling
Når Spørger afgår ved døden, skal beløbsgrænsen for skattefritagelse anvendes på summen af henholdsvis særboets aktiver og halvdelen af fællesboets aktiver samt særboets nettoformue og halvdelen af fællesboets nettoformue.
Ved bedømmelse af skattefritagelsen anvendes én beløbsgrænse. Det er beløbsgrænsen for det kalenderår, hvor det først afsluttede bo har skæringsdag, hvis boerne skiftes hver for sig, der skal anvendes. Sker der et samlet skifte af fællesbo og særbo er det beløbsgrænsen i det kalenderår, hvor boerne har skæringsdag, der skal anvendes.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".