Sag BS-37188/2021-ESB

Parter

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Steffen Sværke)

mod

H1-virksomhed

(v/ advokat Jakob Krogsøe)

og

H2-virksomhed

(v/ advokat Jakob Krogsøe)

Denne afgørelse er truffet af dommerne Julie Nymark Breum, Michael Wennicke og Jason Bach-Petersen (kst.).

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 29. september 2021.  

Sagen angår, om det Y1-nationalitet selskab H1-virksomhed (herefter H1-virksomhed) er fuldt skattepligtigt til Danmark. I bekræftende fald skal H1-virksomhed indgå i tvungen sambeskatning med H2-virksomhed.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt følgende påstande: 

1.      H1-virksomhed skal anerkende at være fuldt skattepligtigt til Danmark.

2.      H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst ansættes til 9.188.240 kr. i indkomståret 2011, til 9.840.174 kr. i indkomståret 2012 og til 13.282.754 kr. i indkomståret 2013.

3.      H2-virksomhed’s sambeskatningsindkomst skal forhøjes med 9.188.240 kr. i indkomståret 2011, med 9.840.174 kr. i indkomståret 2012 og med 13.282.754 kr. i indkomståret 2013.

H1-virksomhed og H2-virksomhed har nedlagt påstande om frifindelse, subsidiært at ansættelsen af H1-virksomhed's skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2013 og ansættelsen af H2-virksomhed’s sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2011- 2013 hjemvises til fornyet behandling ved Skatteforvaltningen.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 30. juni 2021 truffet afgørelse, hvorefter man - modsat SKAT (nu Skattestyrelsen) - lægger til grund, at H1-virksomhed i indkomstårene 2011-2013 ikke har haft ledelsens sæde i Danmark, og at selskabet derfor ikke er fuldt skattepligtigt til Danmark. Landsskatteretten har som følge heraf nedsat selskabets skattepligtige indkomst for hvert af de omhandlede indkomstår til 0 kr. 

Landsskatteretten har samme dato som følge af resultatet i ovennævnte afgørelse desuden truffet afgørelse om, at H1-virksomhed ikke i indkomstårene 2011-2013 skal indgå i tvungen sambeskatning med de øvrige selskaber i koncernen med H2-virksomhed som administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1. Landsskatteretten har derfor ændret sambeskatningsindkomsten for indkomstårene 2011-2013 til henholdsvis 117.412 kr., 0 kr. og 4.426.312 kr. 

Af afgørelsen vedrørende H1-virksomhed fremgår blandt andet:

"…

Faktiske oplysninger

Selskabet blev stiftet i Y1-land den (red.dato.nr.1.fjernet) som et helejet datterselskab af G1-virksomhed, som var 100 % ejet af H2-virksomhed, under navnet G2-virksomhed. Selskabet skiftede i 2013 navn til H1-virksomhed. Selskabet er beliggende på adressen Y2-adresse.

Selskabets administrerende direktør er IA, der er bosiddende i Y1-land, og som har været registreret som direktør siden den 1. marts 2004, hvor hun overtog direktørposten efter IC. Selskabet har endvidere et bogholderi i Y1-land med to ansatte og en chef.

Selskabets bestyrelse bestod af IE (formand), IC og deres søn IF.

Den 20. december 2011 erhvervede selskabet hele kapitalen i det Y3-nationalitet selskab G3-virksomhed.

Den (red.dato.nr.3.fjernet) overdrog G1-virksomhed, der blev stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet), som led i et generationsskifte størstedelen af sine aktiviteter, herunder ejerkapitalen i H1-virksomhed samt transport- og speditionsaktiviteterne, til søsterselskabet G4-virksomhed, der blev stiftet den (red.dato.nr.3.fjernet).

Ejerskabet i G4-virksomhed fordeler sig således:

10 % A-aktier: H2-virksomhed.
90 % B-aktier: G5-virksomhed.

Direktionen i G1-virksomhed bestod af IC og IF, og bestyrelsen bestod af IE (formand), IC og IG. Direktionen i G4-virksomhed bestod af IF, og bestyrelsen bestod af IG (formand), IF og IE.

Selskabet indgår i en koncern, hvor H2-virksomhed er holding- og administrationsselskab.

Anpartskapitalen i H2-virksomhed ejedes af IC og hans to børn, IF og IG.

Indtil 2010 bestod H1-virksomheds aktivitet i at ansætte Y1-nationalitet chauffører til udførelse af transportopgaver for G1-virksomhed med egne trækkere. Stort set hele selskabets indkomst fra transport- og chaufførydelser hidrørte fra G1-virksomhed.

Fra og med et tidspunkt i 2010 begyndte selskabet også at leje chauffører og trækkere fra andre selskaber, hvorefter selskabet fakturerede transport- og chaufførydelser til G1-virksomhed, og fra (red.dato.nr.3.fjernet) til G4-virksomhed. Fra 2010 lejede selskabet Y4-nationalitet chauffører fra G6-virksomhed, som er et Y4-nationalitet selskab, der er ejet i lige sameje af IG og IF. Fra 2013 skete lejen af Y4-nationalitet chauffører fra G7-virksomhed, som er et Y4-nationalitet selskab ejet af IC, og som blev registreret i Y4-land den (red.dato.nr.4.fjernet). Trækkerne blev primært lejet fra datterselskabet G3-virksomhed, som lejede trækkerne fra G11-virksomhed og G1-virksomhed, og fra (red.dato.nr.3.fjernet) fra G4-virksomhed. Selskabet lejede også trækkere direkte fra G1-virksomhed, og fra (red.dato.nr.3.fjernet) fra G4-virksomhed.

Den 1. juli 2013 blev der indgået en kontrakt vedrørende leje af trækkere mellem G3-virksomhed og G7-virksomhed, hvorefter G7-virksomhed efter dette tidspunkt udlejede trækkerne til selskabet.

Næsten alle kunder har været danske koncernforbundne selskaber. Af "Audit issues memorandum" for 2013 fremgår det, at selskabet er begyndt at udføre transportservice for eksterne kunder, men også at størstedelen af resultatet fra salget til eksterne kunder blev overført til G4-virksomhed ved udgangen af 2013. Selskabet har udskrevet fakturaerne til de eksterne kunder. Fakturaerne blev udfærdiget på dansk og i danske kroner, og betalingen skulle ske til selskabets danske konto i F1-bank. Der blev foretaget afstemning af kundernes indbetalinger i Danmark.

Ultimo 2013 og primo 2014 blev der indgået aftale med G4-virksomhed's brændstofleverandører om, at faktureringen fremover skulle ske til H1-virksomhed i Y1-land, men at regningen og brændstofkortene fortsat skulle sendes til adressen Y5-adresse i Y6-by. Samtidig indgik G4-virksomhed aftale med brændstofleverandørerne om, at G4-virksomhed indestod for enhver forpligtelse, som H1-virksomhed måtte få over for leverandørerne.

På foranledning af SKAT foretog SØIK den 26. november 2014 ransagning hos G1-virksomhed og hos G4-virksomhed på adressen Y5-adresse i Y6-by, hos (red.koncern.nr.1.fjernet) revisor samt på IC’s private adresse. 

Ved ransagningen blev det konstateret, at alle brændstofkort til trækkerne blev opbevaret i en aflåst boks hos G4-virksomhed, at vognregnskab på hver enkelt trækker, herunder oplysninger om udgifter og indtægter på den enkelte trækker, blev ført i og opbevaret i Danmark, samt at der på adressen fandtes personoplysninger om alle Y4-nationalitet chauffører, herunder kopi af pas, og et omslag (chartek) for hver transport med alle oplysninger om transporten, herunder oplysning om chaufførens navn og ansættelsesnummer samt kørselsrapport.

Lønudbetalingerne til de Y4-nationalitet chauffører skete fra en Y4-nationalitet bankkonto. IE, IG og IF samt IH, der ejede kapitalen i G12-virksomhed, havde fuldmagt til kontoen. Kontrollen af lønudbetalingerne blev foretaget i Danmark.

Det fremgår af regnskaberne, at selskabet i henhold til indgåede låneaftaler har udlånt alle beløb, der er modtaget fra salgsaktiviteter, med en 6 %'s rente til G1-virksomhed, og fra (red.dato.nr.3.fjernet) til G4-virksomhed. Selskabets renteindtægter stammede således primært fra G1-virksomhed, og fra (red.dato.nr.3.fjernet) fra G4-virksomhed.

…

Ved gennemgang af det fra SØIK udleverede materiale er det endvidere konstateret, at fakturaerne udskrives af H1-virksomhed til kunderne. Fakturaerne er dog udfærdiget på dansk og i danske kroner, ligesom betalingen af fakturaerne skal ske til H1-virksomhed's danske konto i F1-bank, konto nr. X1-bankkonto.

Af det udleverede materiale fremgår da også, at der i Danmark foretages afstemning af kundernes indbetalinger.

Af det udleverede materiale fremgår videre, at der ultimo 2013 og primo 2014 er foretaget diverse tiltag for at flytte yderligere aktiviteter til Y1-land.

Der er således indgået aftale med G4-virksomhed's brændstofleverandører om, at faktureringen fremover skal ske til G4-virksomhed's selskab i Y1-land: "H1-virksomhed", men således at regningen samt selve kortene stadig skal sendes til Y5-adresse i Y6-by.

Samtidig har G4-virksomhed indgået aftale med brændstofleverandørerne om, at G4-virksomhed indestår for enhver forpligtelse, som H1-virksomhed måtte få overfor leverandørerne.

Ved SØIK's ransagning på adressen Y5-adresse i Y6-by, konstateredes det endvidere, at alle brændstofkort til trækkerne blev opbevaret i en aflåst boks i hovedkontoret.

…

Bilag 3

Fra SØIK's ransagning på adressen Y5-adresse i Y6-by har

SKAT modtaget en mail af 11. december 2013 fra IF til IJ med emnet "Præsentation af IC", jf. koster 35-03-801.

Af mailen fremgår blandt andet følgende:

-          G4-virksomhed er en af Danmarks største vognmænd med 420 biler som startede i 1979.

-          60 administrative medarbejdere og 650 chauffører.

-          Hovedkontor i Y6-by med værksted, disponering, bogholderi og serviceafdeling.

-          Afdeling i Y7-by med værksted, disponering, chaufførskole, hotel og logistik.

-          Afdeling i Y8-by, Y4-land med kontrolfunktion og disponering.

-          Afdelinger i Y9-by (Y1-land), Y10-by (Y11-land) og Y13-by (Y12-land) med administrativt personale.

-          Chaufførlogistikken og skole befinder sig i Y7-by. To busser kører ugentligt frem og tilbage fra Y4-land og tre små biler kører ud og bytter chauffører fra Y7-by. Chauffører skal være min. tre måneder, inden de skal hjem igen.

-          Ca. 20 administrative medarbejdere i Y8-by, Y4-land, som kontrollerer køre/hviletid, tankningerne og kontrol/disponering af biler i døgndrift. Der disponeres også i Y6-by og Y7-by.

-          Chaufføransættelser starter fra Y8-by i Y4-land, hvor de har samtale med chaufføren og gennemgår straffeattest og kontakter fra evt. tidligere arbejdsgivere og får lavet kontrakt. Derefter sendes chaufførerne til Y7-by, hvor de gennemgår chaufførskole og til sidst en køretest og en boglig test.

-          Arbejder meget på tilfredse chauffører. Det vil sige gratis transport fra Y4-land til DK, gode faciliteter bad/toilet osv. altid nye biler, løn til tiden.

-          100 % kontrol over alle konti i udlandet fra Danmark.

Ved SØIK's ransagning på selskabets hovedkontor i Y6-by konstateredes det endvidere, at der på adressen fandtes personoplysninger over samtlige Y4-nationalitet chauffører, herunder kopi af pas.

Ved SØIK's afhøring af IK, som er leder af vognmandsafdelingen i G4-virksomhed, den 17. december 2014 oplyste IK følgende vedrørende selskabet:

"H1-virksomhed, Y1-land mener afhørte var ejet af G1-virksomhed i Danmark, men han var ikke sikker. Direktør i H1-virksomhed var IA, hvorimod afhørte ikke kendte sammensætningen af selskabets bestyrelse.

H1-virksomhed er en vognmands- og speditionsvirksomhed. Selskabet havde egne biler uden at afhørte vidste, hvor mange. I selskabet var ansat 2-3- personer, der stod for regnskaber, ansættelse af chauffører med alt hvad en sådan virksomhed beskæftiger sig med.

Afhørte vidste ikke om selskabet i Y1-land disponerede bilerne selv, men noget af disponeringen skete via G4-virksomhed i Y6-by. Dog vidste afhørte, at det Y1-nationalitet selskab tidligere selv havde haft en afdeling for disponering af bilerne.

Med disponering menes f.eks. modtagelse af bestillinger/ordre fra kunder, der har brug for en transportopgave. Disponenten modtager så ordren og fordeler den til de enkelte biler og dirigerer bilen til afhentning og levering af den vare, der skal transporteres.

                             …                   

Hovedparten af bilerne, hvor chauffører var ansat i Y4-land, blev disponeret fra G4-virksomhed i Y6-by.

Al transport med bilerne fra G3-virksomhed i  Y12-land og chaufførerne fra G7-virksomhed skete dog på foranledning af H1-virksomhed, der havde kontrakterne med kunderne. Derimod foregik hovedparten af disponeringen af opgaverne fra G4-virksomhed og en mindre del via G7-virksomhed og G6-virksomhed  i Y11-land. Hvorfor arbejdsgangen var sådan vidste afhørte ikke, men gættede på, at H1-virksomhed havde outsourcet arbejdsopgaver til f.eks. G4-virksomhed.

…"

Ved politiets afhøring af IL, som er bogholderiassistent i G4-virksomhed, den 17. december 2014, oplyste IL følgende vedrørende selskabet:

"Vedrørende firmaet H1-virksomhed beliggende Y2-adresse over hvilket hun har det overordnede ansvar for bogføringen/ nærmere forklarede vidnet at hun foretager bogføringen - sammen med 2 kollegaer i Y1-land. 

Nærmere adspurgt om hun selv fysisk foretager indtastningerne på PC-en - bekræftede vidnet dette, og forklarede at hun ligeledes vejleder sine 2 kvindelige kollegaer i Y1-land hvordan de skal føre regnskabet.

Vidnet oplyste navnene på sine kvindelige kollegaer i Y1-land værende JB - JC.

Vedr. firmaet H1-virksomhed i Y1-land - forklarede vidnet at hun ikke har kendskab til hvem der ejer selskabet.

Adspurgt om hvem der varetager den daglige ledelse, forklarede vidnet at IA er administrerende direktør.

Adspurgt om der varetages nogle funktioner fra Y6-by - forklarede vidnet, at man fra Y6-by - foretager controlling (regnskab) of trækkerne, fakturering og bogføring for Y1-land.

Adspurgt om hvilke funktioner - der blev varetaget i Y1-land - forklarede vidnet at bogføringen bliver foretaget i Y1-land - ligesom de har deres egne kreditorer/betaling af kreditorer."

Ved politiets afhøring af JD, som har ansvaret for køleafdelingen i G4-virksomhed, den 17. december 2014, oplyste JD blandt andet følgende:

"I dag har afhørte ansvaret for selskabets køleafdeling og de mennesker der sidder der. At afhørte disponerede bilerne indebar i korte træk typisk, at en speditør fik en ordre fra en kunde, hvor en vare skal transporteres. Speditøren henvender sig så til G4-virksomhed og køber selve transportydelsen der. Afhørtes job er så i G4-virksomhed, at sørge for, at chauffør og bil kører de rigtige steder hen, bruger de rigtige veje o.s.v.

I G1-virksomhed's køleafdeling var der ansat 6- 7 personer med opgaven at disponere bilerne. Disponenterne var udelukkende danske statsborgere.

Tilknyttet køleafdelingen var ca. 110 trækkere. ... "

For afhørte var koncernen lig med G4-virksomhed. Afhørte kendte ikke til, om dette selskab ejede andre selskaber eller selv var ejet af et moderselskab."

Ved politiets afhøring af JE, som er afdelingschef i afdelingen for tørtransport i G4-virksomhed, den 17. december 2014, oplyste JE blandt andet følgende:

"At vidnet disponerer tørtransport indebærer i korte træk at en speditør kontakter vidnets afdeling - hvis de har en transport der skal transporteres.

Vidnets afdeling foretager alene transporten fra a til b.

Vidnet forklarede at de i hans afdeling har ca. 100 trækkere - der kører i hele EU - Y14-land og Y15-land.

Adspurgt om hvem der ejere trækkerne - oplyste vidnet - at han ikke kender sammensætningen af selskaberne - og kan ikke oplyse hvem der står som ejer af trækkerne.

Adspurgt om hvor chaufførerne er ansat - forklarede vidnet at han ikke kan besvare spørgsmålet - da han ikke har kendskab hertil.

Ved politiets afhøring af JF, hvis primære arbejde er forsikringsdelen, den 26. november 2014 oplyste JF blandt andet følgende:

"Vidnets job var generelt i koncernen. Ikke for det enkelte selskab. Dette gjorde sig i øvrigt gældende for alle i koncernen.

Med hensyn til udenlandske selskaber med tilknytning til koncernen er det også vidnet, der behandler sagerne vedr. skader på f.eks. biler, der kører i det Y3-nationalitet selskab. Denne ordning fordi, det var her i Y6-by, at man har ekspertisen. Disse sager blev ikke ordnet lokalt.

Med hensyn til arbejdsgangen når en ordre om transport modtages forklarede vidnet, at en kunde hvor som helst i Y19-kontinent kunne henvende sig til en disponent i G4-virksomhed og bestille kørslen. Disponenten ville så videregive opgaven til den pågældende chauffør, der skal udføre kørslen ...

Vidnet blev spurgt med hensyn til, hvad man beskæftiger sig med på firmaadressen i Y6-by, forklarede vidnet, at man er ansat 30-40 stk. Vidnet selv beskæftiger sig som før nævnt med forsikringer, hvor andre i samme del af bygningen tager sig af f.eks. bøder og andre ting, der knytter sig til biler og chauffører. Foreholdt at der er mange mennesker til at varetage driften af 15 biler forklarede vidnet, at alle funktionerne også gjaldt for de udenlandske køretøjer. Også bogholderifunktion og lønningsregnskab blev varetaget her. Vidnet ved ikke om bogholderiet her også varetager funktionen for de udenlandske selskaber."

…

H1-virksomhed havde i gennemsnit henholdsvis 52 ansatte i 2013, 68 ansatte i 2012, 74 ansatte i 2011 og 31 ansatte i 2010, og af revisionsrapportering fra H1-virksomhed fremgår følgende:

 

…

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, påhviler skattepligten efter selskabsskatteloven selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, at selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller foreningen mv. eventuelt er indregistreret.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, 1. pkt., finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, indsat som § 1, stk. 7, ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, at afgørelsen af, om et selskab har ledelsens sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges der først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet.

I det omfang bestyrelsen forestår den reelle ledelse af selskabet, vil stedet for bestyrelsens sæde være af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark. Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der i disse tilfælde er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår ledelsen af selskabet.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted indgå i vurderingen af, om selskabet har ledelsens sæde her i landet.

Der henvises endvidere til cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning, pkt. 2.1.1. Begrebet ledelsens sæde.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har bevisbyrden for, at selskabet, der er indregistreret i Y1-land, har ledelsens sæde her i landet og dermed er fuldt skattepligtigt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i indkomstårene 2010 - 2013.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke har løftet denne bevisbyrde.

Der er lagt vægt på, at SKAT ikke har anfægtet, at der i de omhandlede indkomstår har været en daglig ledelse i det Y1-nationalitet selskab vedrørende de aktiviteter, der også indtil 2010 blev udført i Y1-land.

Der er endvidere lagt vægt på, at SKAT som begrundelse for afgørelsen bl.a. har anført, at G1-virksomhed og fra (red.dato.nr.3.fjernet) G4-virksomhed allerede fra 2010 har placeret omsætning vedrørende ydelser, som i årene 2010 - 2013 er varetaget af koncernens danske hovedkontor i Y6-by, i det Y1-nationalitet datterselskab, at den daglige ledelse vedrørende de aktiviteter, der i 2010 regnskabsmæssigt er overført til Y1-land, stadig anses for at have været i Danmark i de omhandlede år, at ledelsesopgaven for de pågældende aktiviteter således ikke anses for medflyttet i samme forbindelse, og at flytningen af de pågældende aktiviteter til Y1-land udelukkende anses for en udvanding af det skattemæssige overskud i Danmark.

SKAT’s argumentation om vilkårlig indkomstflytning er ikke relevant i en sag om skattepligt på grund af ledelsens sæde, men alene relevant i en sag om rette indkomstmodtager eller transfer pricing forhold, som der mellem parterne er enighed om, at denne sag ikke vedrører.

Det fremgår endvidere implicit af ordlyden af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, og af bemærkningerne til § 1, stk. 7 (nu § 1, stk. 6), i lovforslag nr. 35 af 2. november 1994, at et selskab kun kan have ledelsens sæde i et land.

Da SKAT ikke har anfægtet, at der i de omhandlede indkomstår har været en daglig ledelse i Y1-land, finder retten herefter, at selskabet ikke har haft ledelsens sæde her i landet i indkomstårene 2010 - 2013, og at selskabet derfor ikke er fuldt skattepligtigt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, jf. § 1, stk. 1, nr. 2. Selskabets skattepligtige indkomst for hvert af indkomstårene 2010 - 2013 nedsættes derfor til 0 kr."

Af afgørelsen vedrørende H2-virksomhed fremgår blandt andet:

"…

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har i den sammenholdte sag vedrørende H1-virksomhed fundet, at det Y1-nationalitet selskab ikke har haft ledelsens sæde her i landet i indkomstårene 2010 - 2013, og at selskabet derfor ikke er fuldt skattepligtigt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.

Det Y1-nationalitet selskab skal derfor ikke i indkomstårene 2010 - 2013 indgå i tvungen sambeskatning med de øvrige selskaber i koncernen med selskabet som administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1.

Landsskatteretten nedsætter derfor sambeskatningsindkomsten for indkomstårene 2010 - 2013 til henholdsvis 6.421.424 kr., 117.412 kr., 0 kr. og 4.426.312 kr.

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af IA, IF, IE, IK, IL, JE og JF.

IA har forklaret, at hun er direktør i H1-virksomhed. Hun blev ansat i H1-virksomhed som bogholder den (red.dato.nr.5.fjernet). Hun er universitetsuddannet på fakultetet for økonomiske forhold. Hun kan bekræfte, at H1-virksomhed er et transportselskab. Da hun blev ansat som bogholder i 1999, var JG leder. Derefter kom JH ind og siden IC. Hun kan bekræfte, at selskabet havde og har kontor i Y1-land, og at det er der, hun arbejder. Selskabet beskæftigede sig i 1999 med godstransport. De havde nogle lastbiler og ansatte chauffører.

Hun kan bekræfte, at det er hendes ansættelsesaftale, da hun blev ansat som chefbogholder, der er i ekstrakten side 743 (dansk version side 1264). Foreholdt, at der ikke fremgår ret meget om, hvilke opgaver hun skulle udføre, har hun forklaret, at det var en standardansættelseskontrakt. Hendes opgaver fremgik af andre papirer. Da hun blev direktør nogle år senere, blev der lavet et tillæg til den samme ansættelseskontrakt. Opgaverne fremgår dog ikke af tillægget. De er beskrevet i virksomhedens vedtægter. Det er det, der fremgår af side 170 i ekstrakten (dansk version side 864). Det er sædvanligt, at man ikke får en ny aftale, når man bliver direktør. Baggrunden var, at hun ikke blev afskediget fra virksomheden, men at stillingen blot blev ændret.

Før hun blev udnævnt til direktør, var det IC, der var leder. Han besøgte indimellem kontoret i Y1-land, men ikke dagligt. Adspurgt om IC stoppede med at have ledelsesansvaret i 2004, da hun blev direktør, bekræftede hun, at hun overtog ledelsesansvaret fra ham. Derefter blandede han sig ikke i de daglige opgaver. Adspurgt om hun efter sin direktørudnævnelse varetog det daglige ansvar, bekræftede hun det. Selskabet var struktureret sådan, at der var en administration og nogle chauffører. Hendes arbejde som direktør bestod i at uddelegere opgaver til andre på kontoret og til chaufførerne samt at varetage møder. Desuden varetog hun firmaets finansielle opgørelse på måneds- og årsbasis. Hun var også ansvarlig for chaufførernes tidstabeller, rejseopgørelser og sikkerheden. Hun kan bekræfte, at det var hende, der havde det daglige ansvar for firmaets medarbejdere; chaufførerne. 

Hun kan også bekræfte, at det var hende, der sørgede for, at der var chauffører til opgaverne. Det var hende, der ansatte chauffører og, når det var nødvendigt, afskedigede dem.

Adspurgt hvem der frem til 2013 varetog bogføringen i H1-virksomhed, forklarede hun, at det blev udført af en ansat bogholder, der også stod for at indsamle data til opgørelserne. Det var dog hende selv, der var overordnet ansvarlig. Foreholdt, at hovedparten af omsætningen var koncernintern, bekræftede hun på forespørgsel, at det var hende, der var ansvarlig for faktureringen.

Det var også hendes ansvar at sørge for betaling af H1-virksomhed’s regninger, herunder vareindkøb og husleje, ligesom hun kan bekræfte, at hun havde ansvaret for H1-virksomhed’s lokaler. 

Adspurgt om hun stod for kontakten til myndighederne i Y1-land, bekræftede hun det. Det var for eksempel skattemyndighederne, sundhedsforsikringen og grænsekontrollen.

Adspurgt om hun havde kontakt med revisoren, gav hun udtryk for, at hun ikke ved, hvad en revisor er. På forespørgsel bekræftede hun, at det var hende, der havde kontakt med R1-revision. Det var hende, der skulle skrive under på kontrakten med dem. 

Adspurgt om det således var hende, der havde det daglige ansvar for H1-virksomhed, bekræftede hun, at det var det. Adspurgt om hun kunne træffe beslutninger i det daglige virke på egen hånd, eller hun skulle spørge IC i Danmark om lov, forklarede hun, at de daglige beslutninger tog hun selv alene.

Adspurgt til hendes forhold til bestyrelsen i Danmark forklarede hun, at bestyrelsen ansætter og afskediger direktøren samt bestemmer vedkommendes løn. Bestyrelsen havde ingen indflydelse i dagligdagen. Der var ikke behov for at spørge bestyrelsen om noget vedrørende de daglige beslutninger. Hun kan dog bekræfte, at hun ikke på egen hånd kunne beslutte eksempelvis at købe 1000 nye lastbiler. Store strategiske beslutninger, for eksempel køb af langvarige aktiver, salg af noget stort eller reorganisering af selskabet, skulle hun rådføre sig med bestyrelsen om. Det var også bestyrelsen, der fastlagde strategien. Adspurgt bekræftede hun, at bestyrelsen ikke blandede sig, når hun ansatte chauffører. Det gjorde de overhovedet ikke, for der var altid mangel på chauffører.

Adspurgt hvor ofte der blev holdt bestyrelsesmøder, forklarede hun, at det var efter behov. Hun ved ikke, om de blev holdt i Y9-by eller i Danmark. Hun deltog ikke i bestyrelsesmøderne. Hvis der blev holdt bestyrelsesmøder i Danmark, hvor der blev truffet beslutning om noget, som angik hendes forhold, blev hun orienteret, enten mundtligt pr. telefon eller skriftligt. Adspurgt hvilke beslutninger, der blev kommunikeret til hende, forklarede hun, at det kunne være beslutninger om hendes løn, køb af langvarige aktiver - som regel lastbiler - og årsopgørelsen, når den var bekræftet af revisoren. Det kunne også være om stiftelse af et nyt selskab.

Foreholdt, at H1-virksomhed indtil 2010 leverede chauffører, og adspurgt til, om det var egne ansatte chauffører, eller de kom andre steder fra, forklarede hun, at alle chaufførerne var ansat i selskabet i Y1-land. Adspurgt om der også kom chauffører fra Y4-land, forklarede hun, at der måske var to-tre fra Y4-land.

Hun bekræftede på forespørgsel, at H1-virksomhed også var involveret i at udføre transporten efter, at man havde leveret chaufføren til primært IC. Adspurgt hvem der disponerede opgaven, det vil sige instruerede chaufføren, forklarede hun, at det var speditørerne fra IC, der instruerede chaufførerne.

Foreholdt, at H1-virksomhed fra 2010 til 2013 foruden chauffører også leverede lastbiler til G1-virksomhed, har hun bekræftet dette. Adspurgt hvem der traf denne beslutning, forklarede hun, at det gjorde hun sammen med bestyrelsen.

Adspurgt om hun husker begrundelsen for, at H1-virksomhed også skulle levere lastbiler til G1-virksomhed, forklarede hun, at det hovedsageligt var fordi, at det i Y1-land på det tidspunkt var billigere at administrere både lastbiler og chauffører. Det er jo "forretning", så derfor blev der taget den beslutning, der var mest gunstig.

På forespørgsel bekræftede hun, at det var hendes ansvar at sørge for, at H1-virksomhed kunne levere trækkere og chauffører. Trækkerne blev lejet fra det Y3-nationalitet datterselskab. Hun kan ligeledes bekræfte, at det var hende, der indgik den koncerninterne leasingaftale. Adspurgt om hun indgik aftalen selvstændigt eller i samarbejde med bestyrelsen, forklarede hun, at selve leasingkontrakterne indgik hun selvstændigt, men hun samarbejdede med bestyrelsen om det i forhold til oplysninger om, hvor stort behovet for trækkere var.

Foreholdt, at H1-virksomhed’s omsætning steg ret betydeligt i perioden fra 2010 til 2013, kan hun bekræfte, at årsagen til det var, at H1-virksomhed leverede både trækkere og chauffører til G1-virksomhed. Hun kan bekræfte, at den øgede aktivitet betød, at arbejdsmængden i H1-virksomhed også steg i den periode.

Foreholdt, at der i årene 2011 og frem blev ansat en række managers i H1-virksomhed, og adspurgt om grunden til dette, forklarede hun, at managerne havde forskellige opgaver. JJ var ansvarlig for virksomhedens IT. En anden stod for klargøring af relevant dokumentation. De havde således forskellige opgaver. Adspurgt om ansættelsen af de pågældende managers havde sammenhæng med de øgede aktiviteter, bekræftede hun det. Hun kan også bekræfte, at hun var ansvarlig for ansættelsen af dem. 

Foreholdt ansættelsesaftaler fra august 2008 vedrørende ansættelse af økonomichef JK (ekstrakten side 765), fra september 2008 vedrørende ansættelse af JL som chauffør-speditør (ekstrakten side 767), fra august 2010 vedrørende ansættelse af IH som vicedirektør (ekstrakten side 770), fra marts 2011 vedrørende ansættelse af JM som leder (ekstrakten side 773), JN som transportleder (ekstrakten side 775) og JP som transportleder (ekstrakten side 778), fra april 2011 vedrørende ansættelse af JR som leder (ekstrakten side 782) og fra maj 2011 vedrørende ansættelse af JJ som leder (ekstrakten side 785), forklarede hun, at det alle er personer, hun har ansat. 

Nogle af de pågældende har hun afskediget, når der ikke var behov for dem mere. Hvis økonomichefen skulle afskediges, var det også hende, der stod for det. 

Foreholdt, at økonomichefen fik 3.200 (red.valuta.nr.1.fjernet) pr. måned, forklarede hun, at det i 2008 var en sædvanlig månedsløn for en økonomichef.

Adspurgt hvad hendes månedsløn var i 2008 og 2010, har hun forklaret, at hun omkring 2011 steg betydeligt i løn, så den var omkring 8.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) om måneden. Det var ikke en "stor løn", men det var den løn, man fik som leder af et selskab. 

H1-virksomhed havde i 2010 til 2013 bankkonti i Y1-land og i Danmark. Hun kunne disponere alene over kontiene i Y1-land. Hun skulle ikke have godkendelse fra andre. Det er rigtigt, at H1-virksomhed på et tidspunkt åbnede en bankkonto i Danmark via en fuldmagt fra hende til IF. Den danske konto kunne hun ikke disponere over. Adspurgt hvem der kunne disponere over den danske konto, forklarede hun, at hun gav fuldmagt til at oprette den og til, at der blev givet adgang til den for personer i Danmark. Adspurgt om grunden til, at der blev oprettet en konto i Danmark, forklarede hun, at det handlede om, at mange kunder og leverandører lavede overførsler i danske kroner, og det var meget ugunstigt at konvertere pengene i Y1-land. Det var nemmere at have en konto i Danmark.

Adspurgt om G4-virksomhed efter 2013 har bistået H1-virksomhed med administrative opgaver, for eksempel bogføring, har hun forklaret, at i G4-virksomhed har de et samarbejde på baggrund af en samarbejds- og rådgivningsaftale. H1-virksomhed køber bogføringsydelser hos G4-virksomhed. Adspurgt om G4-virksomhed kan udstede fakturaer på vegne af H1-virksomhed, bekræftede hun dette. På spørgsmål om, i hvilke tilfælde G4-virksomhed kan det, forklarede hun, at det kan ske, når alle transportdokumenter er på plads. Det ligger under den før omtalte aftale. 

Udover Y1-sprog taler hun Y16-sprog, men ikke dansk eller Y21-sprog. Hun bruger translate-programmer til at oversætte. Adspurgt om hun også gjorde det i 2010-2013, bekræftede hun, at oversættelse delvist skete ved hjælp af computer. Der har dog også altid været ansatte, der talte Y21-sprog, Y11-sprog og nogle gange sågar dansk. Når hun skulle tale med en fra familien (red.familie.nr.1.fjernet), skete det med hjælp af nogen på kontoret, der kunne sprog. Typisk var det bogholderen, der hjalp med at oversætte.

Det kunne godt ske, at familien (red.familie.nr.1.fjernet) ringede fra Danmark. Hvis hun selv foretog opkald, foregik det typisk sådan, at der sad en sammen med hende for at hjælpe med at oversætte. Det foregik typisk som med tolken i dag. Det kunne også være sådan, at de sendte spørgsmål på skrift, som hun kunne få oversat. Hvor ofte dette skete i perioden 2010 til 2013 er svært at sige. Det var efter behov.

Da hun blev ansat som chefbogholder den (red.dato.nr.5.fjernet), var der ikke andre bogholdere i selskabet. Hun var den eneste bogholder.

Foreholdt hendes forklaring lidt tidligere om, at hun som direktør havde til opgave at delegere til andre og havde ansvaret for chaufførernes rejsetider og arbejdssikkerhed, og adspurgt om, hvordan hun kunne det, når hun ikke disponerede over lastbiler og chauffører, forklarede hun, at i perioden 2010-2013 var der ansat managers, som varetog kontakten med lastbilchaufførerne. Hvis en chauffør eksempelvis skulle sendes fra A til B, fik han besked om det fra speditørerne hos G1-virksomhed. H1-virksomhed var ansvarlig for bilens tekniske tilstand, og for at chaufføren overholdt køre-hviletider samt godsets specifikationer, eksempelvis farligt gods. 

Adspurgt hvordan H1-virksomhed i perioden fra 2010 til 2013 tog sig af bilernes tekniske tilstand, forklarede hun, at det gjorde de ved at sørge for rettidige bilsyn og løbende reparation. 

På spørgsmål om H1-virksomhed havde nogen, der var ansvarlig for reparation af bilerne, og hvem det i givet fald var, har hun forklaret, at hvis det var i forbindelse med en ulykke, hvor forsikringen var involveret, var det hende, der skulle kontakte forsikringsselskabet. Så blev bilen typisk sendt til reparation det sted, som forsikringen anbefalede. Hvis det vedrørte løbende reparation, var det manager JP, der tog sig af det. Han er stadig ansat. Hun havde kontakt med forsikringsselskaberne i Y1-land, mest dem der hedder R2-forsikring, R3-forsikring og R4-forsikring.

Foreholdt sin forklaring lidt tidligere om, at hun traf de daglige beslutninger i H1-virksomhed, og adspurgt hvad de daglige beslutninger var, forklarede hun, at hun "møder på arbejde, hvorefter hun starter med at uddelegere aktuelle opgaver til medarbejderne samt tjekker mails". Hun holdt møder med chaufførerne, og hun havde kontakt med jobcentrene for at lede efter chauffører. Hun foretog bankoverførsler og gennemgik regninger. 

Hun kan ikke forestille sig, at hun kan have fået bestyrelsesreferater med underskrifter, hvis der ikke faktisk havde fundet et bestyrelsesmøde sted. Der blev drøftet vigtige spørgsmål og truffet vigtige beslutninger. Hun kan således bekræfte, at hun bestemt mener, at der må være holdt møder. For eksempel blev beslutningen om, at hun skulle være direktør, truffet under et møde i Y1-land. Der blev printet en Y1-nationalitet version af beslutningen. Adspurgt om det var det eneste møde, hun husker som afholdt i Y1-land, forklarede hun, at der også på et tidspunkt var et møde med revisoren om godkendelse af årsopgørelsen. Hun husker ikke hvilket år, det var. 

Hun ved ikke, hvorfor hun ikke deltog i bestyrelsesmøderne. Hvis hun fik mundtlig besked om, hvad der var blevet besluttet på et bestyrelsesmøde, var det IC, hun talte med. 

Adspurgt hvad rationalet bag reorganiseringen i 2010, hvor H1-virksomhed begyndte at levere både chauffører og biler til G1-virksomhed, var, forklarede hun, at ønsket var at have ét samlet produkt og ét troværdigt selskab, der styrede det hele. Det Y4-nationalitet selskab var ikke utroværdigt. Der var både gode og rigtig dårlige chauffører derfra. Der var den forskel på de Y1-nationalitet chauffører og de Y4-nationalitet chauffører, at Y4-nationalitet var billigere.

Adspurgt på ny om det Y4-nationalitet og det Y3-nationalitet selskab ikke var troværdige, forklarede hun, at det ikke var hendes beslutning at starte reorganiseringen, men hun tænker, at det skyldtes, at H1-virksomhed havde erfaring som selskab siden 1999, og hun synes, at de som selskab er troværdige og har en solid base i Y1-land.

Adspurgt hvad fordelen var ved, at biler fra Y12-land og chauffører fra Y4-land via det Y1-nationalitet selskab udførte ydelser i Danmark, forklarede hun, at hun mener, at det var deres erfaring som transportselskab, og at administrationen af lastbilerne og chaufførerne var billigere på denne måde, der gjorde, at det blev organiseret sådan. Hun ved ikke hvor meget billigere, det er. 

Adspurgt hvad hendes rolle var i forbindelse med indgåelse af leasingaftaler vedrørende lastbiler ud over at underskrive aftalen, forklarede hun, at når hun fik afklaret behovet for lastbiler, kunne hun også se, hvad behovet for chauffører var. Adspurgt på ny forklarede hun, at inden man indgår en lejeaftale, skal man kontakte det Y3-nationalitet kontor og bestille det antal lastbiler, der er behov for. Det er en proces. Hun fik besked fra Danmark om, hvor mange lastbiler der skulle bruges. Hun ved ikke, om det Y3-nationalitet selskab også fik den besked.

Hun ved ikke, hvorfor hun ikke havde adgang til at disponere over H1-virksomhed’s danske bankkonto i F1-bank, men hun tænkte ikke, at det var relevant, da hun havde givet fuldmagt til andre personer.

På spørgsmål om, hvorfor det ikke var relevant for et selskabs direktør at disponere over selskabets bankkonto, forklarede hun, at hun husker, at kodegeneratoren blev sendt til bogholderen i selskabet, så de kunne tilgå kontoen og se, hvad der foregik. Om de også kunne disponere, husker hun nu ikke.

Adspurgt hvornår den ændring skete, hvor H1-virksomhed begyndte at indgå aftaler med danske speditører, det vil sige kundemassen i (red.koncern.nr.1.fjernet), forklarede hun, at det skete i ultimo 2013 eller primo 2014. På spørgsmål om, hvorvidt de i H1-virksomhed indgik aftale med G4-virksomhed eller et andet koncernselskab om at overtage deres kunder, bekræftede hun dette. H1-virksomhed betalte ikke for goodwill for at overtage kunderne. 

Grunden til, at hendes løn ikke steg, da hun i 2004 blev direktør i stedet for chefbogholder, hang sammen med omfanget af H1-virksomhed’s virke. Inden da havde de arbejdet meget med øst og med toldprocedurer. De havde en toldrepræsentantlicens. Efter at de stoppede med at køre til øst og kun kørte i vest, blev omfanget af hendes opgaver mindre. Derfor blev lønnen ved at være den samme.

Foreholdt ekstrakten side 799 har hun forklaret, at medarbejderen JB var den, der oversatte til Y21-sprog for hende. JB er chefbogholder. Foreholdt, at JB’s månedsløn i 2012 udgjorde 1.750 (red.valuta.nr.2.fjernet) pr. måned, og at lønnen i december 2018 steg til 2.300 (red.valuta.nr.2.fjernet) pr. måned, forklarede hun, at det var hende, der i samarbejde med bogholderen fastsatte lønnen. Foreholdt, at hendes egen løn i 2012 udgjorde 8.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) pr. måned, og at den i 2015 faldt til 2.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) pr. måned, husker hun ikke, om det er rigtigt.

Hun kan ikke forklare, hvorfor JB’s løn var så tæt på hendes egen. Hun er ikke sikker på det, men hun mener, at det hænger sammen med, at hun også kunne bruge firmaets brændstof. Hun kørte nok ca. 1.500 km pr. måned i 2011, og hun tror, at hendes bil kørte ca. 15 kilometer pr. liter brændstof.

IF har forklaret, at G1-virksomhed er en stor vognmandsvirksomhed, der ejer trækkere og har ansat chauffører. Virksomheden transporterer varer for speditionsvirksomheder som f.eks. G8-virksomhed og G9-virksomhed. Speditionsvirksomhederne, som er dem, der har læssene, køber vognmandsydelser af G4-virksomhed. Det er G4-virksomhed, der styrer trækkerne. Transporter afregnes på basis af kørte kilometer.

Han blev ansat i 1992 og er uddannet i virksomheden. Han har arbejdet i forskellige afdelinger. 

I perioden fra 2004 til 2010 var han ansvarlig for transport. Han havde med kunder at gøre, og han havde ansvar for disponenterne. Han kunne ansætte og afskedige personale og havde ansvaret for, at speditionsafdelingen fungerede. 

At være disponent indebærer at have kontakt til kunderne og instruere chaufførerne. Det er rigtigt, at disponeringsopgaven lå og stadig ligger i G4-virksomhed (tidligere G1-virksomhed). 

Det er rigtigt, at chaufførerne tidligere kom fra Y18-land og Y11-land, senere fra Y4-land og Y1-land, og i dag fra Y12-land og Y17-land. Det har altid været et problem at skaffe kvalificerede chauffører i Y19-kontinent. Det var H1-virksomhed, der havde ansvaret for chaufførerne fra Y1-land, Y4-land og Y12-land.

Trækkerne var typisk indregistreret i Y12-land. Tidligere var de indregistreret i Y18-land og Y11-land. Nu er de indregistreret i Y1-land og Y12-land.

Indtil 2010 var det H1-virksomhed, der havde til opgave at skaffe chauffører. Det var deres eneste opgave. Det var ikke IC’s opgave at skaffe chauffører. 

Det er rigtigt, at der i 2010 skete en reorganisering af koncernen, hvor H1-virksomhed overtog opgaven med at levere trækkere. Han var ikke involveret i beslutningen, selvom han var medlem af bestyrelsen. De talte dog sammen - det er jo en familievirksomhed. 

Det var først medio 2013, at han blev ansat som administrerende direktør i G1-virksomhed. Inden da havde han ansvaret for kunder og den daglige drift. Tidligere var det hans far, IC, der var direktør i selskabet.

Baggrunden for reorganiseringen var, at de skulle have de bedste chauffører til de billigste penge. Konkurrencen var og er hård, og virksomhedens fornemmeste opgave er at levere kvalitet til de billigste penge. Dette pressede han på for at få. Det gav mening at samle tingene for at spare omkostninger. Det er billigere at "holde bogholderi" i Y1-land.

Det er rigtigt, at der for hver enkelt bil bliver udarbejdet et regnskab. Det betyder blandt andet, at hvis der eksempelvis bliver købt en baglygte, kan det ses. 

Arbejdet med at skaffe trækkere blev som nævnt også flyttet til selskabet i Y1-land. Da kunderne helst ville tale dansk, blev der dog lavet en aftale med IC, hvorefter "de fortsatte med deres ting". 

I perioden fra 2010 og indtil generationsskiftet i 2013 var hans far ikke involveret i den daglige drift af det Y1-nationalitet selskab. Faren sad da i Danmark, og der var ikke andre fra IC i Y6-by, der var involveret i den daglige drift i Y1-land, heller ikke ham selv.

Frem til i dag har han kun været involveret i driften af H1-virksomhed som medlem af bestyrelsen. Han deltager ikke i de daglige beslutninger. Det er IA, der har det fulde ansvar for driften. Danmark har ansvaret for bogholderiet. Samarbejdet fungerer godt. Som det er i dag, skal IA ikke spørge G4-virksomhed om dispositioner vedrørende den daglige drift. Ved større dispositioner vil hun dog typisk spørge, hvorvidt det er en god idé. 

Bestyrelsen i H1-virksomhed har altid bestået af familiemedlemmer. Han er usikker på, om det var hans far eller mor, der var bestyrelsesformand i perioden 2010 til 2013. Det var nok hans mor. 

Det er rigtigt, at der ikke blev holdt formaliserede bestyrelsesmøder, da det jo er en familiebestyrelse. De talte løbende sammen, og de mødtes, når årsregnskabet skulle gennemgås. Emner på bestyrelsesmøderne har typisk været, om der skulle "geares op eller ned", købes flere biler, og hvordan de kunne skaffe flere chauffører. Det er korrekt, at der ikke findes deciderede indkaldelser og referater. IA har ikke deltaget i bestyrelsesmøder. Hun var heller ikke involveret i beslutninger om f.eks. køb af nye biler. Det er også rigtigt, at bestyrelsesmøder ikke blev holdt i Y1-land, men i Danmark. 

I perioden fra 2010 til 2013 var det ikke ham, men IC, der rejste til Y1-land. Han ved ikke, hvor ofte IC var i Y1-land. 

Der blev i 2013 gennemført et generationsskifte i G4-virksomhed, hvor han blev administrerende direktør, og hvor kunder blev overdraget til H1-virksomhed. Kontakten til kunderne blev dog ved med at være i G4-virksomhed. Dette var af sprogmæssige årsager - en dansker taler bedre med en dansker, og de var i A/S´et "tættere på kunderne". Baggrunden var, ud over at det gav mening at samle det hele, at han og IG skulle overtage G4-virksomhed i et nyt selskab. 

Om baggrunden for fuldmagten fra H1-virksomhed, ekstrakten side 223 (dansk oversættelse side 909), har IF forklaret, at kontoen blev oprettet, da det var dyrt at overføre og veksle penge. Desuden tog det typisk to-tre dage for pengene at blive overført fra den Y1-nationalitet til den danske konto, hvilket var tungt for likviditeten. Derfor blev det besluttet at oprette en dansk konto i F1-bank, hvor kunderne kunne indbetale direkte til. Senere, da de fik udenlandske kunder, oprettede de på samme måde en konto i (red.valuta.nr.2.fjernet). 

Det er rigtigt, at der, som det fremgår af ekstrakten side 1235, blev indgået en aftale, hvor H1-virksomhed skulle købe tjenesteydelser fra G4-virksomhed. Aftalen omfattede disponering af biler og "bogholderiting, bl.a. det med den bankkonto". Oprettelsen af kontoen hang sammen med aftalen. Når IA skulle udbetale lønninger, lavede hun en opstilling til det danske bogholderi over, hvor meget hun skulle bruge. Beløbet blev herefter overført til IA. Han er i tvivl om, hvorvidt IA kunne hæve penge på den danske konto.

Foreholdt bankoverførslen ekstrakten side 725 har IF forklaret, at de to personer, der har godkendt overførslen, er bogholderimedarbejdere i G4-virksomhed i Danmark. Det foregik på den måde, at en medarbejder oprettede overførslen, mens en anden godkendte den.

Adspurgt til mailen ekstrakten side 231 har IF forklaret, at G10-virksomhed havde bedt ham om at holde foredrag. Han lavede derfor skitsen til et oplæg med præsentation af G4-virksomhed. Mailen er sendt til IL, som skulle hjælpe med at oversætte oplægget til Y21-sprog. Det var vigtigt over for G10-virksomhed at give udtryk for, at der var styr på det hele. Sætningen "vi har 100% kontrol over alle konti i udlandet fra Danmark" skal læses i det lys. Det er rigtigt, at han skrev, at de havde kontrol over alle konti. Det, mener han, var og er rigtigt. 

Adspurgt på ny forklarede han, at det er forkert, at de fra Danmark havde kontrol over alle konti. De havde ikke kontrol over de Y1-nationalitet og Y4-nationalitet konti. Han tænkte, at han var nødt til at overbevise G10-virksomhed om, at der ikke var risiko i koncernens selskaber. Derfor skrev han, som han gjorde. Han havde ikke kontrol over f.eks. den Y4-nationalitet konto, hvor der kunne stå mange penge. Det var imidlertid vigtigt at sende G10-virksomhed et godt signal, da G10-virksomhed var en stor samhandelspartner. Det var G4-virksomhed, der på det tidspunkt købte lastbiler af og hæftede over for G10-virksomhed. Bilerne blev solgt videre til det koncerninterne leasingselskab og derefter lejet ud til H1-virksomhed.

De har haft i alt ti lastbiler i Y1-land, som også var leaset i Y1-land. Det var IA, der stod for dette, og det var H1-virksomhed, der stod på kontrakten. Det var formentlig omkring 2010. 

Han ved ikke, hvorfor IA ikke har deltaget i bestyrelsesmøder. Hun blev formentlig orienteret efterfølgende, men han ved det ikke. Hun talte ikke Y21-sprog. Foreholdt indholdet af selskabslovens § 123, sidste pkt., forklarede han, at ikke var bekendt med, at en direktør efter de danske regler har ret til at være til stede og udtale sig i forbindelse med bestyrelsesmøder. Han ved ikke noget om, hvad der gælder efter Y1-nationalitet lovgivning. De uformelle møder blev holdt i Y6-by, hvorfor IA ikke havde mulighed for at deltage. Han aner ikke, hvorfor hun ikke blev indkaldt. IC har formentlig ikke ment, at hendes inputs har været nødvendige. Hun deltager heller ikke i dag i bestyrelsesmøder. Han rejser til Y1-land og holder møder med hende efter behov.

Køb af biler blev ikke drøftet med IA. Hun blev orienteret, når det var besluttet på et bestyrelsesmøde. Hun deltog ikke i drøftelserne, men han går ud fra, at hun blev spurgt til hvor mange chauffører, hun kunne skaffe, før de besluttede at indkøbe bilerne.

I 2010 til 2013 var IA’s arbejdsopgaver at ansætte folk. Hun havde det daglige ansvar for kontoret. Det var ret krævende at skaffe chauffører. JP lavede ferieplaner. H1-virksomhed havde ansvaret for chaufførerne, herunder i forbindelse med ferier. 

H1-virksomhed udførte også bogføringsmæssige opgaver for Y6-by.

Forskellen i IA’s arbejdsopgaver før 2010 og efter 2010 var, at der "kom en bil på". Det var ikke blot en "papirting". Hun fik ansvaret for alle biler, selvom G4-virksomhed havde forestået købet. Hvis ikke bilerne kørte, fik H1-virksomhed ikke nogen indtægt. Det var H1-virksomhed, der havde risikoen for, at bilen kørte. 

Besparelsen kom ved at samle aktiviteterne i det Y1-nationalitet selskab. Det var lettere at lave bilregnskaberne, når det hele var samlet i Y1-land. Alt blev bogført i Y1-land, hvilket var billigere end i Danmark. De opnåede en mindre besparelse på det administrative, f.eks. ved at dieselregnskabet blev bogført i Y1-land. Besparelsen var vel "halv pris". Det var lønnen, der blev sparet på. 

Det var fra Y6-by, at man håndterede reparationer og lignende af lastbilerne. Han vil tro, at dette også har omfattet de 10 biler, der var leaset i Y1-land. De kørte ikke i Y1-land på tidspunktet, så de blev formentlig flyttet til Y7-by. De skulle til syn i Y1-land, men ellers ikke andet. 

Strukturen efter 2014 blev, at H1-virksomhed blev kontraktpart med slutkunderne - dvs. speditørerne. Der var ikke umiddelbart nogen, der sagde noget til det. Der var ikke nogen, der forlangte en indeståelse fra det danske selskab. H1-virksomhed betalte ikke noget for, at kunderne blev overdraget til dem. G4-virksomhed var et godt brand på tidspunktet for generationsskiftet. 

Om fuldmagterne fra den 1. juli 2013 og den 2. januar 2014, ekstrakten side 909 og 910, har IF forklaret, at kunderne i 2010-2013 betalte direkte til G1-virksomhed. Det var først efter 2014, at kunderne betalte til H1-virksomhed. Han husker ikke, hvornår de respektive konti blev oprettet. Der blev oprettet en kronekonto og en (red.valuta.nr.2.fjernet)-konto. De blev oprettet på forskellige tidspunkter. Baggrunden var, at det kostede 50 (red.valuta.nr.2.fjernet) at overføre penge fra den ene konto til den anden. Der gik desuden to til tre dage, før pengene var tilgængelige. 

Han er usikker på, om IA havde adgang til at trække penge på den danske konto i F1-bank. Han ved det ikke. De havde og har en cash pool ordning. Hvis IA f.eks. skulle bruge 500.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) til lønninger, skrev hun om det og fik pengene overført. Hun havde således nok ikke adgang til kontoen. 

Forespurgt til, hvorfor han i mailen vedrørende præsentation af G4-virksomhed, ekstrakten side 231, pkt. 3, 3. linje, refererer til Y1-land som "administrativt personale", har IF forklaret, at der var tale om en intern mail, som han sendte til IL. Indholdet stod for egen regning. Han ved ikke, hvad han ellers skulle have skrevet. Man kunne nok have valgt andre ord. Det var umiddelbart sådan, han mente, at billedet så ud på tidspunktet. 

Om baggrunden for mailen af 7. marts 2014, ekstrakten side 233, har IF forklaret, at han ikke umiddelbart kan redegøre for indholdet af denne, udover at de ikke kunne have et underskud det ene sted, når der var overskud et andet. Det var hans mor, der på tidspunktet var bogholderichef. Den nævnte KA var deres revisor. Det var ham, der blandt andet havde hjulpet dem i forbindelse med transfer pricing.

IE har forklaret, at hun har været involveret i (red.koncern.nr.1.fjernet) næsten siden begyndelsen. Hun er kontoruddannet. Hun har været ansat i bogholderiet. Hun har været regnskabschef. Hun var i årene 2010, 2011, 2012 og 2013 bestyrelsesformand i H1-virksomhed. Formandsposten indebar "egentlig ikke så meget". Hun skulle blot sørge for, at H1-virksomhed blev "kørt rigtigt" som firma, hvilket det gjorde. IA deltog vistnok ikke i bestyrelsesmøderne i H1-virksomhed, men hun husker ikke baggrunden herfor. Hun har aldrig overvejet, om IA burde have deltaget i bestyrelsesmøderne. Hun husker ikke, om IA deltog i andre møder.

Lastbilerne og chaufførerne er umiddelbart den vigtigste ressource i en vognmandsvirksomhed som (red.koncern.nr.1.fjernet). Det er vigtigt, at der holdes et skarpt fokus på samtlige indtægter og udgifter. De rigtige biler skal indkøbes til den rigtige pris, ligesom de rigtige chauffører skal hyres til den rigtige løn. Det var de gode til i (red.koncern.nr.1.fjernet). Hvis en chauffør ikke gjorde det godt, blev han indkaldt til en samtale. Hun husker ikke, hvor samtalen foregik. Det kan godt være, at det kunne være i Y7-by. Det var ikke hende, der afholdt samtalerne. Det kunne være IC eller IF. Hun husker ikke, om det også kunne være andre. Adspurgt om det kunne være nogen fra Y1-land, forklarede hun, at det nok også godt kunne være IA. Hun husker ikke, hvem der besluttede det, hvis en chauffør skulle afskediges.  

Forevist side 2 i støttebilag (struktur 2010-2013) bekræftede hun, at strukturen efter 2010 var som skitseret i bilaget. Hun husker ikke, om hun var involveret i forbindelse med strukturændringen i 2010. Hun ved, at hun talte med IC om det. Hun husker ikke, om IC nævnte, hvad baggrunden for ændringen var. Det var noget med, at markedsforholdene i relation til chaufførerne var bedre i Y1-land. Det var bedre og lettere at have det hele samlet ét sted. IA havde ansvaret for chaufførerne og det regnskabsmæssige. IA varetog desuden kontakten til de Y1-nationalitet myndigheder. 

Hun ved ikke, om H1-virksomhed havde kontakt til slutkunderne. Hun ved heller ikke, om IA havde indflydelse vedrørende lastbilerne, men hun formoder det. Hun ved dog ikke, på hvilken måde. Lastbilerne befandt sig ikke fysisk i Y1-land. Det var IA, der godkendte de betalinger, der skulle foretages af H1-virksomhed. Hun husker ikke, om det danske bogholderi var inde over godkendelserne.

Foreholdt mail af 7. marts 2014 kl. 13.38 (ekstrakten side 233), forklarede hun, at "Januar" formentlig refererer til januar måned. Hun husker ikke, hvorfor der skulle laves en faktura på underskuddet. Hun husker i det hele taget ikke den pågældende mail. 

Foreholdt uddrag af H1-virksomhed’s årsregnskab for 2011 (ekstrakten side 263), forklarede hun, at hun formoder, at baggrunden for stigningen i "Sales" fra 8.745.728 (red.valuta.nr.1.fjernet) i 2010 til 40.324.655 (red.valuta.nr.1.fjernet) i 2011 formentlig skal findes i, at "lastbilsdelen" som bekendt var blevet flyttet over i H1-virksomhed.

Hun har ikke på noget tidspunkt været involveret i den daglige drift i H1-virksomhed. 

IK har forklaret, at han er uddannet speditør. Han blev uddannet ved G1-virksomhed i årene 2003-2005. Han er fortsat ansat i G4-virksomhed.

Foreholdt politiafhøring af 17. december 2014 (ekstrakten side 20-21), forklarede han, at han dengang som leder af vognmandsafdelingen sad med service af bilerne ved nedbrud. Serviceopgaven omfattede alle biler i koncernen uanset registreringssted. Det kunne handle om at få en bil til service eller sørge for hjælp, hvis den gik i stykker på vejen. 

Han husker ikke, at han har forklaret det, der lige er blevet læst op for ham. Han udtalte sig om, hvordan tingene var på det tidspunkt i 2014. Han begyndte først at komme mere ind i det i 2013.

Han husker ikke, at han skulle have forklaret, at H1-virksomhed havde egne biler, uden at han vidste hvor mange. Med udtrykket egne biler har han ment biler, der tilhørte et af organisationens selskaber.

De to-tre personer, der efter hans forklaring var ansat i det Y1-nationalitet selskab, var deres direktør IA, JB og en yderligere, som han ikke husker. Han husker heller ikke, hvornår vedkommende blev ansat. IA ledede afdelingen derovre. Når han forklarede, at de stod for regnskaber, betød det, at det var dem, der havde alt med det Y1-nationalitet selskabs egen økonomi at gøre.

Når han forklarede, at de beskæftigede sig med "alt hvad en sådan virksomhed beskæftiger sig med", handlede det om, at han faktisk ikke havde hundrede procent styr på organisationen på det tidspunkt. 

Disponeringen var ikke hans opgave efter, at han blev udlært i 2006. Inden da disponerede han også bilerne. Det betød, at han skulle sørge for, at bilerne kom fra A til B med gods. Rent praktisk foregik det ved, at man fik ordren ind fra kunden og sørgede for, at chaufføren fik læsset. Kontakt til chaufføren foregik eventuelt via en oversætter. Hvis bilen brød sammen på vejen, sørgede han for, at den blev sendt til reparation og kom videre.

Han ved ikke, om det også før 2013 var sådan, at det var H1-virksomhed, der havde kontrakterne med kunderne. Han kom først ind i det i 2013, hvor han på foranledning af H1-virksomhed oprettede et selskab i Y4-land. Han havde kontakt med IA og JB om oprettelsen. Han ved ikke, om beslutningen om at oprette det Y4-nationalitet selskab kom fra nogen i Danmark. Han har dog "været med, hvor IA og IC har været til stede i telefonen". Adspurgt på ny erindrede han, at det var IC, der først gav ham besked om, at der skulle oprettes et selskab i Y4-land. Derefter drøftede han det med IC og IA. Når han talte med IA, gik det typisk gennem JB, som kunne Y21-sprog.

Før 2013 havde han ikke noget med de udenlandske selskaber at gøre. Han havde ikke noget med kunder at gøre efter, at han var færdig som speditørelev. Han tror, at der var ca. 15 speditører dengang. Han tror, at der kom flere til sidenhen; både speditører og oversættere. Få af kunderne ville gerne tale Y21-sprog. Andre ville kun tale med afdelingen herhjemme.

Via GPS-flådestyringssystemet ved de, hvor lastbilerne er. De ansatte i organisationen, det var nødvendigt for, kunne se oplysningerne. Han tror, at stort set alle medarbejdere i koncernen havde adgang. Disponenter og oversættere havde mest brug for oplysningerne, men bogholderiet kunne også have brug for dem i forbindelse med afregning. Han tror, at regningen til slutkunden først sendes, når transporten er færdig. Disponenterne holdt øje med bilerne, mens de var på vejen.

Han har lidt med it-systemet at gøre. Han har haft ansvaret for it i Y6-by, indtil de ansatte en it-administrator. Der var ikke fælles systemer for hele koncernen. På koncernplan havde de fælles afregningssystem. Han arbejdede, som han husker det, ikke med de andre selskabers it-systemer.

Det var politiet, der afhørte ham i 2014. Han husker ikke, om SKAT også var der. Der var fem-seks personer i afhøringsrummet. Han fik ikke at vide, hvad det handlede om. Der blev bare stillet en masse spørgsmål. Han fik dog at vide, at det var noget med skat. Han mener, at de stillede spørgsmål til H1-virksomhed og dets ledelse, men han husker det ikke nærmere. Han husker kun, at han forklarede, at IA var direktør.

Han havde ikke kontakt til IA i det daglige i årene 2010-2013. Hvis han havde kontakt til hende, var det i forbindelse med nyindkøb til bilerne. Skulle han f.eks. indkøbe flådestyringssystem til bilerne, var det IA, der skulle godkende det. Omkring de udenlandske selskaber gik det som regel gennem IA.

Han havde ikke ansvaret for chauffører i perioden 2010-2013. Han havde heller ikke ansvar for at skaffe chauffører til transporterne. Det gjorde IA. 

I Y4-land begyndte de i 2013 at ansætte disponenter og oversættere. Nogle af dem kommunikerede direkte fra kunderne til chaufførerne, andre via oversættere. Han ved ikke, om der var disponenter andre steder, men han ved, at der også før 2013 var selskaber i Y12-land og Y11-land. Selskaberne er ejet af H1-virksomhed i Y1-land. Han ved ikke, om IA og H1-virksomhed havde kontakt til disponenterne i det Y4-nationalitet selskab.

IL har forklaret, at hun i 2009 blev uddannet hos (red.koncern.nr.1.fjernet) som kontorassistent med speciale i regnskab. Hun var ansat frem til 2018 og arbejdede på koncernens hovedkontor i Y6-by.

Foreholdt politiafhøring af 17. december 2014 (ekstrakten side 21), forklarede hun, at hun husker sin forklaring, og at det var sådan, det var. 

Konteksten var, at politiet mødte op og ville vide, hvem der havde ansvar for forskellige ting. Hun blev derefter afhørt. Det var meget ubehageligt. Det er rigtigt, at hun til politiet forklarede, at hun vidste, at IA var administrerende direktør i det Y1-nationalitet selskab. Hendes kontakt med IA havde da været sparsom, da IA’s Y21-sprog var dårligt. Kontakten til IA foregik derfor gennem JB.

Adspurgt om de i G4-virksomhed havde noget med de daglige ledelsesbeslutninger i det Y1-nationalitet selskab at gøre, forklarede hun, at det havde de overhovedet ikke.

Det skal forstås på den måde, at hun ikke ved, hvad der foregik på ledelsesplan.

Hendes opgaver bestod i at kreditere, debitere og afstemme. Vedrørende det Y1-nationalitet selskab blev opgaverne løst i samarbejde med JB og JC efter vidnets vejledning. Hun ved ikke, hvorfor de ikke blev vejledt af IA. IA talte ikke godt Y21-sprog, så JB var den forlængede arm. Vidnet bogførte ikke Y1-nationalitet fakturaer. Hun foretog også bogføring i det danske selskab. Det gjorde hun med danske kollegaer. 

Hun ved ikke, hvordan bogføringen foregik før 2014. 

Hun formoder, at de kreditorfakturaer, der kom til Y1-land, som eksempelvis fakturaer på kontorartikler, var på Y1-nationalitet, men husker det ikke. Dem konterede det Y1-nationalitet selskab selv, og derefter fik hun en forklaring på, hvad det vedrørte. 

Hun har ikke udstedt regninger. Hun har modtaget vognmandsafregninger og bogført disse. Senere blev den opgave lagt over til personalet i Y1-land. Som hun husker det, var vognmandsafregningerne formuleret på Y21-sprog. Hun husker ikke, om de også kunne være på dansk. Hun var sammen med sine regnskabschefer IE og IG ansvarlig for, at tallene stemte.

Hun husker ikke, hvor mange ansatte der var på koncernens hovedkontor i Y6-by i perioden fra 2010 til 2013. Udover bogholderifunktionen sad de i Y6-by også med regnskaber for trækkerne.

Adspurgt om hun vidste, at det Y1-nationalitet selskab havde en dansk bankkonto i F1-bank, forklarede hun, at det vidste hun ikke.

Hun har kun mødt IA få gange. Hun har besøgt selskabet i Y1-land en enkelt gang, og IA har måske været på kontoret i Y6-by to gange. Hun er dog ikke helt sikker.

JE har forklaret, at han er uddannet speditør. Han blev ansat i 2001 og har mere end 25 års erfaring. Indtil 2010 beskæftigede han sig med at disponere transporter fra A til B. Det gør han stadig. 

Hans opgave er at sørge for, at gods leveres til tiden. Det kan f.eks. være, at en kunde skal have kørt et læs varer fra Danmark til Y20-by. I så fald er det hans opgave at sende en bil til kunden og planlægge turen til Y20-by, så læsset ankommer til tiden. Det speditørens ansvar at fylde traileren så godt op som muligt. Det er speditøren, der bestiller en trækker. 

For ham er opgaven at sikre, at der køres så mange kilometer som muligt, da der afregnes pr. kørt kilometer. Jo flere kilometer, der køres, jo bedre er det på koncernens bundlinje, og jo flere ture, der køres for speditøren, jo bedre er det for speditørens bundlinje. 

Hans opgave at udføre den transport, som speditøren ønsker. Det betyder, at det er ham, der tager kontakt til chaufføren og instruerer denne. Det er også ham, der står for planlægning af turen, herunder hvornår chaufføren skal læsse, holde sine pauser og på hvilke dage, der må køres.

Adspurgt om det er ham, der skaffer chaufførerne, forklarede han, at det er det ikke. Chaufførerne er ansat i koncernens datterselskaber og kører ofte for en periode, hvorefter de holder ferie. De tildeles fra afdelingen i Y7-by. Det er at foretrække, at den samme chauffør kører for samme kunde og derved kender turen. 

Bilen bliver også tildelt. Hvis eksempelvis en kunde skal bruge to ekstra biler, forsøger de at finde to ekstra biler til kunden, evt. ved at frigive biler fra andre ture.

I gamle dage var det IF, der tildelte biler, og det var Y7-by, der tildelte chauffører. 

Undervejs er det muligt at tjekke, om en chauffør overholder køre-hviletidsreglerne. Chaufførerne kender 100% reglerne om køre-hviletid, der grundlæggende set er ens i hele Y19-kontinent. Det er korrekt, at han har "kontrol" over chaufføren fra A til B. Til dette anvender han og andre i koncernen et GPS-baseret navigationsprogram, der undervejs følger lastbilerne, og hvor man kan se, hvordan chaufførerne har kørt de forudgående 36 timer. Man kan også se, om en chauffør har holdt stille på afleveringsstedet eller f.eks. ved en café. Han ved ikke, hvordan det ellers er blevet brugt og holder sig gerne fra it. Deres biler er sat op til maksimalt at kunne køre 85 km/t.

Udover ham og hans kolleger kan også vagtholdet, der ikke er speditøruddannet og møder ind om eftermiddagen, give ordrer til chaufførerne. I dag er vagtholdet placeret i Y12-land. Han husker ikke, om vagtholdet i 2010 til 2013 var placeret i Y12-land, men han ved, at de tidligere har haft et kontor i Y4-land. Hver aften laver han en liste over hver enkelt bil til vagtholdet.

I vidnets afdeling er der nu ansat 11 personer, der har samme funktion som ham. De har hver især ansvar for ca. 20 biler.

Foreholdt politiafhøring af 17. december 2014 (ekstrakten side 22), forklarede han, at han husker sin forklaring. At han var afdelingschef for tørtransport betyder, at han planlagde andres arbejde og ferier. Tørtansport er det, der ikke er køl. Gengivelsen passer med det, han forklarede og med virkeligheden. Det er rigtigt, at de i 2014 havde 100 trækkere i afdelingen. Han husker ikke antallet af biler før 2014 eller hvor mange personer, de var. Heller ikke i dag ved han, hvem der ejede eller ejer trækkerne. Transportmæssigt har dette ikke betydning. Nationalitetsmæssigt er chaufførerne i dag anderledes sammensat. For ham har det ikke betydning, om en chauffør er dansk, Y11-sprog eller Y4-nationalitet, da transporten udføres på samme måde. Han taler Y11-sprog og Y21-sprog med chaufførerne. Ellers bruger han oversættere til at kommunikere med dem.

JF har forklaret, at han er uddannet kontorassistent i (red.koncern.nr.1.fjernet) i 2008 eller 2009.

Foreholdt politiafhøring af 26. november 2014 (ekstrakten side 22), forklarede han, at han husker, at han blev afhørt af politiet. Han husker imidlertid ikke, om de oplæste passager også svarer til, hvad han forklarede dengang. Den del, der omhandler arbejdet med forsikringssagerne, er kun delvist gengivet korrekt, idet blandt andet motoransvarsskader blev behandlet lokalt - dvs. ikke nødvendigvis i Y6-by. Det skyldtes, at ansvarsforsikringen skulle tegnes i det land, hvor bilen var indregistreret. Han husker ikke, om der var danske biler på det tidspunkt. I så fald var han helt sikkert involveret i forsikringen af dem. Han beskæftigede sig navnlig med kaskoforsikringssager. I dag er der tegnet en såkaldt flådeforsikring for alle koncernens biler.

Han ved ikke, hvad det koster at købe en lastbil, men det er dyrt. 

Han husker ikke, hvor mange forsikringssager, han behandlede i årene 2010, 2011, 2012 og 2013. Han husker ikke, om han var travlt beskæftiget i perioden.

Han havde adgang til oplysningerne fra de enkelte bilers navigationssystem. Han brugte det indimellem, f.eks. hvis han skulle undersøge, hvor en lastbil havde befundet sig på tidspunktet for en skades indtræden. Han havde ikke noget med disponering af bilerne at gøre.

Parternes synspunkter

Skatteministeriet Departementet har til støtte for sine påstande henvist til påstandsdokument af 27. august 2024, hvoraf blandt andet fremgår:

"…

Anbringender

Skatteministeriets hovedsynspunkter

Skatteministeriets hovedsynspunkt er, at det Y1-nationalitet selskab, H1-virksomheds ledelse har sit sæde her i landet, og at selskabet derfor er hjemmehørende og fuldt skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6 (MS8, h.sp.), jf. stk. 1, nr. 2 (MS7, v.sp.).

Ledelsens sæde er stedet, hvor de almindelige, daglige ledelsesbeslutninger træffes. For H1-virksomheds vedkommende er ledelsens sæde i Danmark, hvor samtlige væsentlige funktioner med betydning for selskabets drift og omsætning varetages.

Selskabets afgørende og eneste argument for, at ledelsens sæde ikke er i Danmark men i Y1-land, er et formelt argument. Nemlig at der er en registreret direktør i Y1-land.

Selskabets chefbogholder, IA, bliver i 2004 registreret direktør i selskabet. Der er intet ønske om, at hun skal være den reelle direktør.

Dette viser tre kendsgerninger.

Udnævnelsen sker for det første af formelle grunde, da selskabets tidligere direktør, IC - den danske ejer af (red.koncern.nr.1.fjernet) - ikke kunne udføre det Y1-nationalitet selskabs "day-to-day activities" (E181, første afsnit efter "Agenda"), da han ikke er bosiddende i Y1-land. Registreringen af IA som direktør sker altså ikke, fordi man ønsker hende som direktør, men derimod fordi der opstår et (formelt) behov for, at selskabet får en direktør, der er bosiddende i Y1-land.

At IA bliver udpeget af nød og ikke af lyst, fremgår for det andet af, at der ingen ændringer sker i hendes arbejdsbeskrivelse i ansættelseskontrakten (E745, tredje håndskrevne afsnit, der starter med "2004 02 27"). Der er altså ingen ændringer i angivelsen af de opgaver, hun skal varetage for selskabet, før og efter registreringen.

Videre sker der for det tredje ingen ændringer i IA’s løn fra selskabet i forbindelse med registreringen som direktør den 1. marts 2004 (E745, tredje håndskrevne afsnit, der starter med "2004 02 27"). Hun får derimod først en lille lønstigning på 260 (red.valuta.nr.1.fjernet) (svarende til ca. 559 DKK) knap 5 måneder senere, hvor hun stiger fra 3.990 (red.valuta.nr.1.fjernet) (ca. 8.579 DKK) til 4.250 (red.valuta.nr.1.fjernet) (ca. 9.138 DKK) (E745, fjerde håndskrevne afsnit, der starter med "(red.tekst.nr.1.fjernet) 2004 07 23"). En så lille stigning (ca. 6 %) på en periode på ca. 2 år (1. august 2002 til 23. juli 2004) er højst en almindelig lønstigning ud fra hendes hidtidige opgaver og evner. Det er derimod ikke en "stigning", der afspejler en forfremmelse fra chefbogholder til direktør.

At ledelsen af H1-virksomhed sker fra Danmark, fremgår i øvrigt også af en række andre forhold:

Det er moderselskabet i Danmark, der kontrollerer og styrer H1-virksomhed’s økonomiske forhold. Godkendelse af fakturaer sker fra Danmark. Det er det danske selskab, der har kontrollen over det Y1-nationalitet selskabs bankkonti, og der kan ikke gennemføres transaktioner fra H1-virksomheds bankkonti uden godkendelse fra Danmark.

Selskabet disponerer heller ikke over hverken chauffører eller lastbiler, som er det, der genererer selskabets omsætning. Tværtimod er det moderselskabet, der står for at indgå aftaler med eksterne kunder, og som dermed har ret til at disponere over chaufførerne og lastbilerne på vegne af H1-virksomhed. Det er tilmed moderselskabet, der varetager selve ruteplanlægningen, og som dermed har ikke bare overblik over, men fuld kontrol over koncernens ressourcer (dvs. chaufførerne og lastbilerne).

Den funktion, som det Y1-nationalitet selskab får i forbindelse med den ændring, der sker i samhandelsstrukturen i koncernen i 2010, er et overflødigt og blot fordyrende mellemled.

At der kun i meget begrænset omfang foreligger bestyrelses- eller generalforsamlingsprotokollater i H1-virksomhed er vel nok en konsekvens af, at tingene langt hen ad vejen er sket formløst. Det er nok heller ikke overraskende i en familievirksomhed som den, der er tale om her, hvor familien træffer beslutningerne - og familien her er i Danmark, hvorfra selskabets aktiviteter reelt er udført, og hvorfra selskabets ledelse er sket.

Endelig har den omsætningsstigning, der har været i H1-virksomhed - fra ca. 6 mio. kr. i 2010 til ca. 127 mio. kr. i 2013 (ca. 576 pct.) - ikke medført en øget ledelse i Y1-land. Det viser også, at ledelsen ikke er i Y1-land, men derimod i Danmark.

…"

H1-virksomhed og H2-virksomhed har til støtte for påstandene henvist til påstandsdokument af 27. august 2024, hvoraf blandt andet fremgår:

"…

Anbringender

Den principale påstand støttes overordnet på, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at den daglige ledelse for H1-virksomhed i de omhandlede indkomstår i sagen var i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Landsskatteretten, hvis afgørelse Skatteministeriet ikke har godtgjort et grundlag for at ændre, har med rette lagt vægt på, at SKAT har anerkendt, at H1-virksomhed havde en daglig ledelse i Y1-land, og at argumenter om rette indkomstmodtager/vilkårlig indkomstflytning og/eller transfer pricing ikke har relevans ved bedømmelsen af, hvor et selskabs daglige ledelse udøves, jf. herved også de indledende bemærkninger i afsnit I.

Den dokumentation, der er fremlagt om H1-virksomheds aktiviteter og organisation, viser entydigt, at selskabets daglige ledelse - i overensstemmelse med registreringerne i selskabsregistreret og selskabets vedtægter - er hos selskabets generaldirektør, IA. Der er ikke noget bevismæssigt grundlag for at nå til en konklusion om, at selskabet alligevel faktisk skulle være ledet i Danmark.

Det kan - uanset Skatteministeriets forsøg på i strid med almindelige bevisbyrderegler at flytte bevisbyrden - lægges til grund, at bevisbyrden, som også fastslået af Landsskatteretten, påhviler Skatteministeriet, og at den bevisbyrde ikke er løftet på det foreliggende grundlag. H1-virksomhed er ikke fuldt skattepligtig i Danmark i de omhandlede indkomstår i sagen.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen, ligesom de har henvist til sagens bilag.

Retsgrundlag

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, 1. pkt., fremgår, at selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 6, blev indført (da som § 1, stk. 7) ved lov nr. 312 af 17. maj 1995. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det af lovforslag nr. 35 af 2. november 1994:

"Lovforslaget sikrer, at det eksisterende beskatningsgrundlag ikke udhules, ved at selskaber, der reelt er danske, gennem indregistrering i udlandet undgår den fulde skattepligt i Danmark.

Efter forslaget anses et selskab for at være hjemmehørende her i landet, når selskabet er indregistreret her i landet, eller når selskabets ledelse har sæde her i landet.

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet.

I det omfang bestyrelsen forestår den reelle ledelse af selskabet, vil stedet for bestyrelsens sæde være af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark. Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der i disse tilfælde er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår ledelsen af selskabet.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet." 

Af Højesterets afgørelse trykt i U 1998.1534 H fremgår vedrørende begrebet daglig ledelse: 

"Efter § 2 i den nu ophævede lov om kapitaltilførselsafgift kan afgift kun afkræves her i landet, hvis »selskabets egentlige ledelse« har sit sæde her. Det citerede udtryk - som er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i OECD's modeloverenskomst vedrørende dobbeltbeskatning - må forstås således, at hovedvægten skal lægges på, hvor selskabets daglige ledelse varetages. Det er almindeligvis direktionen, der varetager denne funktion, jf. aktieselskabslovens § 54, stk. 2, 1. pkt., og hovedvægten må derfor i disse tilfælde lægges på, hvor direktionen har sæde."

Rettens begrundelse og resultat

H1-virksomhed har i 2010-2013 navnlig beskæftiget sig med at levere chauffører og lastbiltrækkere til koncernforbundne selskaber. Derudover har der i de omhandlede år været udført bogholderiopgaver fra selskabets adresse i Y9-by.

Selskabet har haft en tostrenget ledelsesstruktur i form af en bestyrelse og en direktør. 

IA blev ansat som direktør for H1-virksomhed i 2004, efter at hun i 1999 var startet i virksomheden som chefbogholder. Der var ikke andre bogholdere end hende i H1-virksomhed. I perioden fra september 2002 til februar 2004 var IC registreret som direktør for H1-virksomhed. Efter referatet fra bestyrelsesmødet i H1-virksomhed den 27. februar 2004 lægges det til grund, at årsagen til, at IC stoppede, og at IA i stedet blev udnævnt som direktør for H1-virksomhed, var, at IC ikke formelt kunne fungere som direktør, fordi han ikke var bosiddende i Y1-land.  

Der blev ikke udarbejdet en ny ansættelseskontrakt for IA, ligesom hun ikke fik lønforhøjelse i forbindelse med udnævnelsen til direktør. Nogle måneder senere og i de følgende år fik hun løbende lønforhøjelser, der efter det foreliggende må anses for størrelsesmæssigt at være i tråd med samfundsprisudviklingen, og som derfor ikke kan antages at have sammenhæng med hendes udnævnelse til direktør. 

Det fremgår af H1-virksomhed’s vedtægter, at direktørens opgaver blandt andet omfatter organisering og tilrettelæggelse af virksomhedens daglige aktiviteter, ansættelse og afskedigelse af medarbejdere, udarbejdelse af årsregnskab, indgåelse af kontrakt med revisionsfirmaet og fremsendelse af oplysninger til aktionærer og bestyrelsesmedlemmer.

Efter IA’s forklaring lægges det til grund, at hun i den relevante periode blandt andet varetog opgaver med at ansætte og afskedige Y1-nationalitet chauffører. Opgaven blev i relation til behovet for chaufførarbejdskraft udført efter advisering fra G1-virksomhed, hvilket i praksis betød IC eller IF.

Lastbiler, der i den relevante periode også blev leveret via H1-virksomhed til G1-virksomhed’s slutkunder, blev på tilsvarende vis rekvireret af H1-virksomhed. For lastbiltrækkerne var det imidlertid sådan, at de i første omgang blev købt af G1-virksomhed, der videresolgte dem til et koncerninternt leasingselskab. Herfra leasede man bilerne til H1-virksomhed, som til slut stillede lastbiler og chauffører til rådighed for G1-virksomhed’s kunder. Den forretningsmæssige begrundelse for denne konstruktion fremstår efter bevisførelsen uklar.

Efter IA’s forklaring kan det ikke i øvrigt lægges til grund, at hun i den relevante periode selvstændigt har varetaget de opgaver, der efter vedtægterne var henført til direktørens ansvarsområde. Selv om IA har skrevet under på blandt andet samarbejdsaftalerne med de koncernforbundne selskaber, kontrakten med revisionsfirmaet R1-revision og fuldmagten til, at der kunne oprettes en bankkonto i Danmark for H1-virksomhed, kan det efter navnlig IF’s forklaring om beslutningsprocesserne ikke lægges til grund, at der har været tale om handlinger på baggrund af IA’s egne overvejelser og beslutninger.

Efter oplysningerne om anvendelsen af H1-virksomhed’s bankkonto i Danmark, som hverken IA eller andre medarbejdere i H1-virksomhed havde adgang til, samt oplysningerne i IF’s mail af 11. december 2013 om kontrollen med (red.koncern.nr.1.fjernet) udenlandske konti lægges det til grund, at IA ikke havde adgang til at foretage betalinger på vegne af H1-virksomhed eller i øvrigt træffe større beslutninger af økonomisk karakter uden involvering af H1-virksomhed’s bestyrelse eller medarbejdere i G1-virksomhed. 

Efter det anførte og sammenholdt med, at IA hverken taler Y21-sprog eller dansk, at hendes løn ikke kan antages at have afspejlet et sædvanligt direktøransvar i en tilsvarende virksomhed med en omsætning på mere end 125 mio. kr., og at hun alene blev involveret i strategiske beslutninger om driften og beslutninger om større investeringer ved orientering fra bestyrelsen, lægger retten til grund, at direktørstillingen alene har været udtryk for et formelt lederskab og ikke et reelt. IA’s stilling har således mere haft karakter af en afdelingslederfunktion. Retten har herved også lagt vægt på, at IA’s forklaring på væsentlige punkter, når hun blev stillet åbne spørgsmål om sin direktørrolle, sine opgaver og koncernens struktur, har fremstået særdeles usikker. Den omstændighed, at hun i hvert fald i et vist omfang har forestået ansættelser og afskedigelser, kan efter det ovenstående ikke føre til en anden vurdering.

Ved vurderingen af, om den daglige ledelse af H1-virksomhed reelt blev udøvet fra koncernens hovedsæde i Y6-by, finder retten foruden det anførte om IA’s reelle ansvar og opgaver, at der må lægges afgørende vægt på, at hun på intet tidspunkt blev inviteret til at deltage i bestyrelsesmøder. Hun blev end ikke orienteret om afholdelse af bestyrelsesmøder. Bevisførelsen støtter desuden ikke, at hun på anden måde har været involveret i bestyrelsens beslutninger, heller ikke når de angik hendes daglige arbejde.

IF’s forklaring afkræfter endvidere ikke, at den daglige ledelse af H1-virksomhed reelt blev udøvet fra koncernens hovedsæde i Y6-by, hvorfra familien (red.familie.nr.1.fjernet) løste deres daglige opgaver og holdt "uformelle bestyrelsesmøder" efter behov. 

Det lægges herefter til grund, at de afgørende ledelsesmæssige og forretningsmæssige beslutninger, der var nødvendige for H1-virksomhed’s forretningsmæssige udøvelse i sin helhed, i det allervæsentligste blev truffet af familien (red.familie.nr.1.fjernet) i Y6-by. 

På denne baggrund har Skatteministeriet godtgjort, at H1-virksomhed’s ledelse i den for sagen relevante periode havde sit sæde i Danmark, og at selskabet derfor i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, må anses for hjemmehørende i Danmark.

Skatteministeriet Departementets påstand 1 tages derfor til følge.

SKAT har ved afgørelsen af 15. januar 2016 fundet, at H1-virksomhed må anses for fuldt skattepligtigt til Danmark. SKAT har samtidig i afgørelsen anført, at hvis H1-virksomhed kan dokumentere, at en del af det af SKAT opgjorte overskud i form af skattebesparelser kan henføres til det faste driftssted i Y1-land, vil denne del af overskuddet kunne henføres hertil. 

H1-virksomhed har hverken under den administrative del af sagen eller under retssagen fremlagt dokumentation for, at dette skulle være tilfældet. H1-virksomhed er heller ikke fremkommet med anbringender, der i tilstrækkeligt omfang understøtter synspunktet om hjemvisning. 

Der er herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling, og Skatteministeriet Departementets påstande 2 og 3 tages derfor også til følge. 

Sagsomkostninger

Som følge af sagens udfald skal de sagsøgte solidarisk betale sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet med 379.000 kr. Beløbet er til dækning af advokatudgift inklusive moms med 375.000 kr. og til dækning af rets- og berammelsesafgift med 4.000 kr. Der er ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens værdi og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

H1-virksomhed skal anerkende at være fuldt skattepligtigt til Danmark.

H1-virksomhed's skattepligtige indkomst ansættes til 9.188.240 kr. i indkomståret 2011, til 9.840.174 kr. i indkomståret 2012 og til 13.282.754 kr. i indkomståret 2013.

H2-virksomhed’s sambeskatningsindkomst skal forhøjes med 9.188.240 kr. i indkomståret 2011, med 9.840.174 kr. i indkomståret 2012 og med 13.282.754 kr. i indkomståret 2013.

H1-virksomhed og H2-virksomhed skal in solidum til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 379.000 kr. 

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.