Sag BS-4371/2023-ROS

Parter

A

(v/ advokat Johan Rathlau Møller)

mod

Skatteministeriet 

(v/ advokat Sebastian Knop Reventlow 

v/advokatfuldmægtig Elsa Jónsdóttir Johansen (retssagsprøve))

Denne afgørelse er truffet af dommer John Larsen.

 

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 26. januar 2023, drejer sig om prøvelse af Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse af 26. oktober 2022, hvorved skatteankenævnet forhøjede A’s skattepligtige indkomst med i alt 102.671 kr. i 2018 og 292.620 kr. i 2019. 

Sagen vedrører navnlig, om en række overførsler til A i indkomstårene 2018 og 2019 udgør skattepligtig indkomst i form af gaver ydet til A eller andre skattepligtige indkomster tilgået hende. 

Det er ubestridt, at de omtvistede beløb er overført til A, og at beløbene ikke er selvangivne. 

A har nedlagt følgende påstande: 

Der nedlægges principalt påstand om, at A’s skatteansættelse for indkomståret 2018 nedsættes med 102.671 kr., og at skatteansættelsen for indkomståret 2019 nedsættes med 292.620 kr. 

Der nedlægges subsidiært påstand om, at A’s skatteansættelser for indkomstårene 2018 og 2019 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Oplysningerne i sagen

Skatteankenævn Hovedstaden Vest forhøjede ved afgørelse af 26. oktober 2022 A’s skattepligtige indkomst med i alt 102.671 kr. i 2018 og 292.620 kr. i 2019. 

Af afgørelsen fremgår bl.a.: 

"…

              Klager:                                                        A

              Klage over:                               Skattestyrelsens afgørelse af 09-02-2022

…

 

Møde mv.

Der har den 5. maj 2022 været afholdt kontormøde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsen sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig på et nævnsmøde.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af klagerens skatteansættelser vedrørende indkomstårene 2018 og 2019. Skattestyrelsen har i den forbindelse den 31. maj 2021 anmodet klageren om at fremsende sine kontoudtog for begge indkomstår. Klageren har ikke reageret herpå.

Skattestyrelsen har derefter indhentet klagerens kontoudtog hos klagerens bank. Skattestyrelsen har modtaget klagerens kontoudtog fra klagerens bank den 5. juli 2021.

På baggrund af klagerens kontoudskrifter har Skattestyrelsen udarbejdet en opgørelse over klagerens indsætninger og bedt klageren om en nærmere redegørelse heraf med henblik på en vurdering af skattepligt.

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen den 3. september 2021 fremsendt en oversigt over hver enkelt indsætning, samt hvad hver enkelt indsætning vedrører.

Repræsentanten har endvidere fremsendt et gældsbrev, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt 133.500 kr. af G1-virksomhed, cvr-nr. ...11. Gældsbrevet er underskrevet den 8. februar 2018. Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at klageren har modtaget beløbet den 13. februar 2018. Det fremgår endvidere af gældsbrevet, at lånet er rentefrit og tilbagebetales senest den 1. februar 2021.

I forbindelse hermed har Skattestyrelsen den 27. september 2021 anmodet klageren om at fremsende yderligere dokumentation vedrørende følgende:

"(…)

•        Gældsbreve vedrørende de penge, du har lånt, og vedrørende de penge, du har lånt ud.

•        Pengestrømme, der viser sammenhængen mellem de penge, du har lånt, og din tilbagebetaling af lånene - også vedrørende lånet fra G1-virksomhed.

•        Pengestrømme, der viser sammenhængen mellem de penge, du har lånt ud, og de penge, du har modtaget som tilbagebetaling af lånene.

•        Oplysninger om din relation til G1-virksomhed

(…)"

Repræsentanten har til Skattestyrelsen den 11. november 2021 oplyst, at ejeren af G1-virksomhed er klagerens brors (IA) gamle manager, og at klageren således ikke har nogen tæt relation til selskabet.

Selskabet er ejet af IC. Det fremgår af selskabets årsrapporter, under posten "Andre tilgodehavender", at beløbet udgør 135.238 kr. pr. 30. september 2018 og 1.738 kr. pr. 30. september 2019, svarende til en nedskrivning med 133.500 kr.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for, at klageren har tilbagebetalt lånet fra G1-virksomhed. Skattestyrelsen har den 9. december 2021 anmodet G1-virksomhed om at indsende dokumentation, og Skattestyrelsen har derefter modtaget et skærmprint fra selskabets bogføring, hvoraf det fremgår, at lånet er nedskrevet til 0 kr. den 30. september 2019. Selskabets ejer, IC, har til Skattestyrelsen oplyst, at grunden til, at lånet er nedskrevet til 0 kr., er, at selskabet har modtaget pengene, og at gælden således er afviklet.

Repræsentanten har endvidere fremsendt et brev fra (red.fjernet.pensionskoncern) dateret den 10. juli 2015, hvoraf det fremgår, at klageren har fået udbetalt en Gruppesum ved førtidspension, som er et engangsbeløb på 140.000 kr.

Ydermere har repræsentanten fremsendt et gældsbrev på anfordringsvilkår. Det fremgår af gældsbrevet, at IE har lånt 70.000 kr. af klageren. Gældsbrevet er underskrevet den 1. januar 2016.

Repræsentanten har oplyst, at følgende indsætninger vedrører lån for indkomstårene 2018 og 2019:

 

Det fremgår af klagerens bankkonto, at klageren har overført 12.570 kr. til udlandet. Klageren har på mødet med nævnet den 20. oktober 2022 oplyst, at klagerens bror har overført 11.500 kr. til klageren vedrørende indsamling til velgørenhed. Klageren har i den forbindelse oplyst, at hun selv har givet 1.000 kr. til velgørenhed og overført i alt 12.570 kr. via (red.fjernet.pengeoverførsel) til velgørenhed i udlandet.

Klagerens repræsentant har henvist til, at klageren har overført penge til klagerens bror, IA, på nedenstående datoer. Følgende fremgår af klagerens konto vedrørende for indkomstårene 2018 og 2019:

 

Repræsentanten har den 27. juni 2022 fremsendt udskrift fra F1-bank vedrørende bekræftelse på fuldmagt, hvoraf følgende fremgår:

"Bekræftelse på fuldmagt 

 

Hej A

Jeg har undersøgt sagen vedr. fuldmagten til din (red.fjernet.relation)’s konto

[…]

Jeg kan se at den er oprettet den 07.01.2014 via hendes netbank, hvorfor der ikke er et aftaledokument på dette og den er slettet igen ved hjælp af en rådgiver den 14.11.2019.

Der er tale om en "alene fuldmagt" 

(…)"

Repræsentanten har endvidere fremsendt kvitteringer for (red.fjernet.pengeoverførsel2) overførsler fremsendt fra klageren til klagerens bror i indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Følgende fremgår af kvitteringerne:

 

Det fremgår således af kvitteringerne, at klageren har foretaget i alt 37 overførsler på i alt 10.757,00 kr. i 2020, 15.200,00 kr. i 2021 og 13.050,00 kr. i 2022. På ni af overførslerne er det anført, at der er tale om lån, tilbagebetaling af lån eller afdrag.

Derudover har repræsentanten fremsendt udskrift af en e-mail, som er fremsendt af (red.fjernet.team) fra (red.fjernet.andelsboligforening), hvoraf følgende fremgår:

"(…)

Det ser ikke ud til, at vi har modtaget din huslejeindbetaling for december 2018.

Der kan ske det, at hvis der ikke har været fuld dækning på din bankkonto i det øjeblik, hvor PBS-betalingen bliver trukket, så syner det at beløbet er trukket fra din konto, men sættes ind igen nogle efter.

Det kan eventuelt være det, som er sket. Men det kan din egen bank svare på."

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at der den 3. december 2018 blev overført 3.951,00 kr. fra klagerens konto.

 

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset indsætninger på henholdsvis 90.048 kr. i 2018 og 264.995 kr. i 2019 som skattepligtig gave og anset indsætningerne på henholdsvis 35.951 kr. i 2018 og 42.000 kr. i 2019 som skattepligtig anden personlig indkomst. Beløbet er inklusive arbejdsmarkedsbidrag.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

… 

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi har forhøjet din skattepligtige indkomst med 125.999 kr. i 2018 og 306.995 kr. i 2019.

Skattepligtige personer har pligt til at selvangive deres indkomst og skal kunne dokumentere indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1.

Vi har som tidligere anført opgjort indsætninger på din konto til 315.199 kr. i 2018 og 185.657 kr. i 2019. Se bilag 1.

Herudover har der været en kontantindbetaling på din konto på 20.000 kr. den 24. juli 2019, som ved en fejl ikke er medtaget i opgørelsen.

Du har oplyst, hvad indsætningerne vedrører. Se bilag 2. Du har dog trods flere anmodninger ikke dokumenteret, at alle indsætningerne udgør allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, da vi kun har modtaget dokumentation for en mindre del af indsætningerne. Vi henviser til Højesterets dom offentliggjort som SKM2008.905.HR om allerede beskattede midler og Vestre Landsrets dom offentliggjort som SKM2018.46.VLR om ikke skattepligtige midler.

Vi har derfor forhøjet din skattepligtige indkomst for 2018 og 2019.

Vi vil redegøre nærmere for forhøjelserne nedenfor.

Vi anser det for dokumenteret, at de indsætninger, der ikke fremgår af nedenstående, udgør allerede beskattede eller ikke skattepligtige indsætninger. Der er tale om 55.700 kr. i 2018 og 32.162 kr. i 2019. Se bilag 3.

 

Lån/gaver

Du har i 2018 og 2019 haft indsætninger på henholdsvis 90.048 kr. (ekskl. beløbet fra G1-virksomhed) og 131.495 kr., som ifølge dig er lån eller tilbagebetaling af lån. Se bilag 4. Du har dog ikke dokumenteret dette.

Vi anser indsætningerne for at være gaver til dig, der er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, litra c. Vi har henset til, at du ikke har dokumenteret, at der på overførselstidspunkterne bestod en reel tilbagebetalingsforpligtelse, se SKM2019.591.BR, at du ikke har dokumenteret, at du har betalt pengene tilbage henholdsvis lånt pengene ud, samt at du ikke alene ved din forklaring har godtgjort, at beløbene er overført til dig som lån eller tilbagebetaling af lån, se SKM2019.353.BR.

Det forhold, at du har indsendt opgørelser over udbetalinger og indbetalinger til og fra de personer, du har anført, du har lånt penge af eller til, ændrer ikke på dette. Vi har henset til, at der ikke er en sammenhæng i beløbenes størrelser, og at du som sagt ikke har dokumenteret, at der på overførselstidspunkterne bestod en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Du har den 13. februar 2018 haft en indsætning på 133.500 kr. fra G1-virksomhed. Du har anført, at der er tale om et lån, og du har indsendt et gældsbrev, hvoraf det fremgår, at du har lånt pengene af selskabet. Det fremgår desuden af gældsbrevet, at lånet skal tilbagebetales senest den 1. februar 2021.

Din repræsentant har anført, at lånet er indfriet kontant den 29. november 2021, og har henvist til opgørelsen over kontante hævninger på din konto, som ifølge dig blandt andet har været anvendt til tilbagebetaling. Du har dog ikke indsendt dokumentation for, at du har indfriet lånet.

Det fremgår imidlertid af årsrapporterne for G1-virksomhed, at lånet er afviklet i perioden 1. oktober 2018 til 30. september 2019.

Vi har desuden modtaget dokumentation fra selskabet, der viser, at lånet er indfriet den 30. september 2019.

Det er herefter vores opfattelse, at du ikke selv har indfriet lånet, men at en anden har indfriet dit lån. Det betyder, at du på indfrielsestidspunktet, det vil sige den 30. september 2019, har modtaget en gave på 133.500 kr., der i henhold til statsskattelovens § 4, litra c, er skattepligtig for dig.

Vi har henset til, at din forklaring om, at lånet er indfriet kontant den 29. november 2021, ikke stemmer overens med det dokumenterede faktum, at du ikke har dokumenteret, at du har indfriet lånet, og at det ikke fremgår af dine kontoudskrifter, at du har haft penge til at kunne indfri lånet den 30. september 2019.

Det forhold, at din repræsentant har henvist til opgørelsen over kontante hævninger på din konto, som ifølge dig blandt andet har været anvendt til tilbagebetaling af lånet, er ikke dokumentation for dette. Ifølge opgørelsen har du hævet 141.400 kr. fra den 17. januar 2018 til den 23. oktober 2019. Heraf er 6.000 kr. hævet efter, at lånet er indfriet. Det fremgår samtidig af opgørelsen, at du har sat 39.000 kr. af de hævede penge ind igen til brug for køb af nye møbler. Herefter udgør hævningerne 96.400 kr., hvilket ikke er tilstrækkelig til at indfri lånet. Hertil kommer, at du ikke har dokumenteret pengestrømmen.

Du skal derfor beskattes af skattepligtige gaver på i alt 90.048 kr. i 2018 og 264.995 kr. (131.495 kr. + 133.500 kr.) i 2019. Gaverne beskattes som personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1.

Øvrige indsætninger

Du har i 2018 og 2019 haft øvrige indsætninger på henholdsvis 35.951 kr. og 42.000 kr. Se bilag 4. Du har anført, at der blandt andet er tale om kontant indbetaling af penge, du tidligere har hævet, salg af privat indbo, penge fra dit boligselskab og penge til julegaver. Du har dog ikke indsendt dokumentation for dette.

Vi anser i henhold til statsskattelovens § 4, litra c, og personskattelovens § 3, stk. 1, disse indsætninger for at være skattepligtige som anden personlig indkomst. Det er desuden vores opfattelse, at der efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2 skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbene. Vi har henset til, at det er usædvanligt at modtage beløb i den størrelsesorden uden, at der er tale om et vederlag for en modydelse.

 

Bemærkninger til dine indsigelser

Din repræsentant har i indsigelserne til vores forslag til afgørelse overordnet anført, at det fastholdes, at indsætningerne på din konto vedrører lån, tilbagebetaling af lån og salg af privat indbo.

Han har dog ikke indsendt yderligere dokumentation herfor.

Han har endvidere anført, at de fremsendte opgørelser over udbetalinger og indbetalinger til og fra de personer, som du har lånt penge af eller til, i det mindste sandsynliggør, at der har været tale om lånedispositioner, og at dine overførsler til de omhandlede personer som absolut minimum bør fratrækkes i den samlede opgørelse.

Som vi tidligere har anført, ændrer opgørelsen over udbetalinger og indbetalinger ikke på vores vurdering af skattepligt. Vi har henset til, at du ikke har dokumenteret, at der på overførselstidspunkterne bestod en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Vi har ligeledes henset til, at der ikke er en sammenhæng i beløbenes størrelser, hvorfor vi heller ikke anser det for sandsynliggjort, at der har været tale om lån.

Din repræsentant har desuden anført, at vi har set bort fra en række indbetalinger fra din søster, IE, som vedrører tilbagebetaling af lån, men at vi ikke har set bort fra indbetalinger fra hende, der ifølge de indsendte opgørelser udgør tilbagebetaling af udlæg, og at vi så i stedet bør acceptere indbetalingerne som tilbagebetaling af lån.

Vi har modtaget et gældsbrev dateret den 1. januar 2016, hvoraf det fremgår, at din søster har lånt penge af dig. Du har ligeledes anført, hvilke indsætninger fra din søster der vedrører dette lån. Du har således dokumenteret, at der på overførselstidspunkterne bestod en reel tilbagebetalingsforpligtelse vedrørende disse indsætninger. Du har derimod ikke dokumenteret, at der på overførselstidspunkterne bestod en reel tilbagebetalingsforpligtelse vedrørende de indsætninger, der ifølge opgørelsen udgør udlæg, hvorfor vi anser disse indsætninger for skattepligtige. Indsigelserne fra din repræsentant ændrer således ikke på vores opfattelse.

(…)"

Skattestyrelsen har den 1. juli 2022 fremsendt supplerende udtalelse til klagerens repræsentants bemærkninger af den 27. juni 2022, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

 

Indsætninger fra IA

Klagers repræsentant har indsendt en række (red.fjernet.pengeoverførsel2)-kvitteringer, der viser, at A i 2020, 2021 og 2022 har overført penge til sin bror, IA. Repræsentanten anfører, at disse kvitteringer er dokumentation for, at A hver eneste måned betaler afdrag på sit udestående med sin bror, og at dette understøtter forklaringen om, at overførsler mellem bror og søster er lån eller tilbagebetaling af lån og derfor er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Vi skal hertil bemærke, at det ikke fremgår af langt størstedelen af kvitteringerne, hvorfor A har overført penge til sin bror. Der er enkelte kvitteringer, hvor der er anført posteringstekster som "Lån tilbage" og "Tilbagebetaling af lån". Der er dog intet, der sammenkobler disse betalinger med de penge, som A har modtaget fra sin bror i 2018 og 2019. Repræsentanten har alene indsendt (red.fjernet.pengeoverførsel2)-kvitteringer for overførsler fra søster til bror i 2020, 2021 og 2022, men har ikke indsendt oplysninger om eller dokumentation for, hvorvidt der er sket overførsler fra bror til søster i den samme periode. De (red.fjernet.pengeoverførsel2)-overførsler, hvor det i posteringsteksten er anført, at der er tale om tilbagebetaling af lån, kan således vedrører overførsler i denne periode.

Som det også er anført i Skattestyrelsens afgørelse, foreligger der ikke dokumentation for, at der på overførselstidspunkterne i 2018 og 2019 bestod en reel tilbagebetalingsforpligtelse, jf. SKM2019.591.BR. Det fremgår heller ikke af posteringsteksterne på indsætningerne, at der er tale om lån, jf. U.2022.121. Vi anser det således ikke for dokumenteret, at de indsætninger, som A har modtaget fra sin bror i 2018 og 2019, udgør skattefrie midler.

 

Indsætninger fra (red.fjernet.andelsboligforening)

A har den 5. december 2018 modtaget 3.951 kr. fra (red.fjernet.andelsboligforening). Vi anser det for dokumenteret, at der er tale om ikke skattepligtige midler, da det fremgår af den indsendte oversigt fra Betalingsservice, at der den 3. december 2018 er hævet et tilsvarende beløb på hendes konto vedrørende en regning fra (red.fjernet.andelsboligforening).

 

Kontante indsætninger

Repræsentanten anfører, at hvis det lægges til grund, at det ikke er A, der har foretaget de kontante indsætninger på sin konto, må det betyde, at hun har rådet over alle de kontante hævninger, og at hun således har haft tilstrækkelig med penge til at tilbagebetale lånet fra G1-virksomhed. Repræsentanten anfører endvidere, at såfremt det derimod lægges til grund, at hun ikke har haft pengene til at tilbagebetale lånet fra G1-virksomhed, fordi hun har sat nogle af de kontante hævninger ind på sin konto igen, bør man anerkende, at det er hende selv, der har foretaget kontantindbetalingerne, og at hun således ikke skal beskattes af disse.

Vi skal hertil bemærke, at repræsentanten i forbindelse med sagens behandling i første instans har anført, at A har anvendt de kontante hævninger til at tilbagebetale lånet fra G1-virksomhed, men også at A i forbindelse med, at hun skulle købe nye møbler, har indsat de penge, hun tidligere har hævet. A har i sagens natur ikke kunne anvende de kontante hævninger både til at tilbagebetale lånet og til at købe nye møbler. Repræsentantens forklaring kan således ikke lægges til grund. Repræsentanten har desuden ikke indsendt dokumentation for pengestrømmen for de kontante indsætninger og de kontante hævninger og har dermed ikke dokumenteret, at de kontante hævninger er anvendt til at tilbagebetale lånet til G1-virksomhed, eller at det er A, der har foretaget kontantindbetalingerne.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af skattepligtig indkomst skal nedsættes med henholdsvis 125.999 kr. i 2018 og 306.955 kr. i 2019, subsidiært at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

… 

 

3. Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det det gældende, at indsættelser på A's konto vedrører, lån, tilbagebetaling af lån og indbetaling af egne kontanter som er hævet fra A's bankkonto på et tidligere tidspunkt. Som følge heraf gøres det gældende, at samtlige indsættelser er A's indkomstopgørelse uvedkommende.

… 

 

Møde med Skatteankenævn Hovedstaden Vest

Klageren har på mødet med nævnet den 20. oktober 2022 oplyst, at hun finder det urimeligt, at hun skal beskattes at beløbene. Klageren og hendes bror IA og generelt hendes familie har altid lånt penge af hinanden da de er tætknyttede og altid hjælper altid hinanden. De stoler på hinanden, og hun har ikke tænkt på at oprette et gældsbrev, når der er tale om familie, men det vil hun gøre fremadrettet. Klageren oplyste, at man tydeligt kan se ud fra hendes bankkonto, at hun stadig betaler lånet tilbage til sin bror IA på ca. 750 kr. pr. mdr.

Klageren oplyste, at hun på et tidspunkt har modtaget et erstatningsbeløb, som hun har hævet kontant. Klageren oplyste i den forbindelse, at hun i 2021 har betalt lånet tilbage til G1-virksomhed på 135.500 kr. kontant, som hun har fra den erstatning hun har modtaget.

Et nævnsmedlem spurgte om, hvorfor det af mail fra G1-virksomhed fremgår, at klageren har afviklet lånet tilbage allerede i 2019 og ikke i 2021, som hun selv påstår. I den forbindelse spurgte nævnsmedlemmet, om hun har modtaget en kvittering på at lånet er afviklet. Klageren oplyste, at der nok er tale om en fejl eller en misforståelse mellem hende og hendes repræsentant, og at hun ikke har modtaget en kvittering.

Klageren oplyste, at det tydeligt fremgår af hendes konto, at hun den 10. juni 2018 har modtaget 11.500 kr. fra hendes bror A, som vedrører indsamling til velgørenhed. Klageren oplyste, at hun også selv har givet 1.000 kr. i velgørenhed, og at hun den 13. juni 2018 har overført i alt 12.500 kr. til udlandet via (red.fjernet.pengeoverførsel).

 

Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst, når der ikke er tale om gaver der henhører under boafgiftsloven, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b. Søskende er ikke omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, der vedrører afgiftsfrie gaver.

Der kan henvises til byrets dom af 19. februar 2020, offentliggjort i SKM 2020.123.BR, hvor retten fandt, at modtagne pengeoverførsler fra den skattepligtiges bror udgør skattepligtig gave og ikke skattefrie lån.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån mv. Dette kan udledes af byrets dom af 18. marts 2013 offentliggjort i SKM2013.363.BR.

Skatteyderen skal kunne godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtelse til tilbagebetaling. Lånets størrelse, manglende sikkerhedsstillelse samt udsigten til låntagers mulighed for tilbagebetaling vil efter omstændighederne tillægges vægt. Dette kan blandt andet udledes af byrets dom af 28. september 2018 offentliggjort i SKM2018.571.BR.

Når der er tale om lån og gaver ydet indenfor et snævert interessefællesskab skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, hvilket kan udledes af Østre Landsrets dom af 5. marts 2004 offentliggjort i SKM2004.156.ØLR.

Efter praksis påhviler det den skattepligtige, at godtgøre, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af 21. marts 2019 offentliggjort i SKM2019.225.ØLR.

Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed.

Det følger af lovforarbejderne til lovforslag nr. 196 af 22. april 2009, at der i begrebet "vederlag" ligger en forudsætning for en modydelse, at der sker en honorering af et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har præsteret i en eller anden form.

Skattestyrelsen har anset indsætninger på henholdsvis 90.048 kr. i 2018 og 254.995 kr. i 2019 for skattepligtig gave samt anset indsætninger på henholdsvis 35.951 kr. i 2018 og 42.000 kr. i 2019 for skattepligtig indkomst, som er arbejdsmarkedsbidragspligtige.

Klagerens repræsentant har fremsendt en oversigt over indsætningerne samt forklaringerne til de enkelte indsætninger.

Skattepligtige gaver

Indsætninger fra klageren bror, IA og klagerens daværende svigerinde IG.

Klageren har modtaget (red.fjernet.pengeoverførsel2) indsætninger fra sin bror, IA, på henholdsvis 15.800 kr. i 2018 og 3.000 kr. i 2019. Klageren har oplyst, at hun har modtaget yderligere overførsler fra sin bror på henholdsvis 40.300 kr. i 2018 og 84.000 kr. i 2019. Dette svarer til, at klageren i alt har modtaget 56.100 kr. i 2018 og 87.000 kr. i 2019 fra sin bror.

Klageren har modtaget (red.fjernet.pengeoverførsel2) indsætninger fra IG på henholdsvis 24.400 kr. i 2018 og 5.980 kr. i 2019. Derudover har klageren den 7. februar 2019 modtaget en overførsel på 10.000 kr., hvor klageren til Skattestyrelsen har oplyst, at der er tale om et lån til sin svigerinde IG. Klageren har således modtaget i alt 24.000 kr. i 2018 og 15.980 kr. i 2019.

Klageren har oplyst, at indsætningerne modtaget fra IG udgør klagerens brors penge, da han har haft forsørgerpligt over for sin daværende hustru, og at overførslerne dermed udgør mellemværende mellem klageren og klagerens bror.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har overført i alt 115.182,57 kr. til sin bror heraf 81.795,00 kr. i 2018 og 33.387,57 kr. i 2019. Repræsentanten har oplyst, at der er tale om overførsler direkte til klagerens bror og til IG.

Skatteankenævnet finder ikke, at det er godtgjort, at indsætningerne på henholdsvis 24.000 kr. i 2018 og 15.980 kr. fra IG er klagerens brors penge, ligesom det ikke findes godtgjort, at overførslerne fra klagerens konto til IG er overgået til klagerens bror. Det forhold, at der er fremsendt en bekræftelse fra F1-bank om, at klageren har haft en fuldmagt til sin (red.fjernet.relation)’s konto, ændrer ikke på resultatet.

Nævnet finder således ikke, at klageren har godtgjort, at beløbene på henholdsvis 24.000 kr. i 2018 og 15.980 kr. i 2019 ikke udgør skattepligtig gave.

Efter en konkret vurdering finder nævnet dog, at de af Skattestyrelsen beskattede beløb modtaget fra IG på 1.015 kr. eller mindre, er af sådan en økonomisk beskaffenhed, at de ikke kan anses for at være en del af den skattepligtige gave. På baggrund heraf finder nævnet, at indsætningerne på i alt 3.400 kr. i 2018 fra IG, ikke skal anses for skattepligtig gave.

Klageren har oplyst, at hun har modtaget 11.500 kr. den 10. juni 2018 fra sin bror, som vedrører velgørenhed. Skatteankenævnet finder det sandsynliggjort, at overførslen ikke skal anses som skattepligtig gave for klageren.

Skatteankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at beløbene modtaget af klagerens bror på henholdsvis 44.600. kr. i 2018 og 87.000 kr. i 2019 ikke udgør skattepligtig gave. Der lægges vægt på, at det ikke er dokumenteret, at der har bestået en reel tilbagebetalingsforpligtelse vedrørende overførslerne mellem klageren og klagerens bror. Der lægges endvidere vægt på, at der ikke er beløbsmæssig eller tidsmæssig overensstemmelse mellem de overførsler, som klagerens bror har overført til klagerens konto og de overførsler, som klageren har overført til sin bror.

Efter en konkret vurdering finder nævnet dog, at de af Skattestyrelsen beskattede beløb modtaget fra klagerens bror på 1.015 kr. eller mindre, er af sådan en økonomisk beskaffenhed, at de ikke kan anses for at være en del af den skattepligtige gave. På baggrund heraf finder nævnet, at indsætningerne på henholdsvis 1.000 kr. i 2018 og 3.000 kr. i 2019 fra klagerens bror, IA, ikke skal anses for skattepligtig gave.

Skatteankenævnet finder således, at overførslerne fra klagerens bror, IA, på henholdsvis 43.600 kr. i 2018 og 84.000 kr. i 2019 og overførslerne fra IG på henholdsvis 24.000 kr. i 2018 og 15.980 kr. i 2019 skal anses som skattepligtig gave for klageren.

 

Indsætninger fra IE

Klageren har modtaget fem (red.fjernet.pengeoverførsel2) indsætninger fra sin søster, IE, på i alt 7.948 kr. i 2018 og en indsætning på 5.200 kr. i 2019. Den beløbsmæssige størrelse af indsætningerne udgør mellem 600 kr. og 5.200 kr.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at hun ydermere har modtaget en overførsel fra sin søster på i alt 500 kr. den 23. februar 2018 og en overførsel på 725 kr. den 30. august 2019.

Klageren har således modtaget i alt 8.448 kr. i 2018 og 5.927 kr. i 2019.

Klageren har oplyst, at hun har lånt sin søster et kontant lån den 1. januar 2016 på 70.000 kr., og at indbetalingerne således hovedsageligt udgør tilbagebetaling af tidligere ydet lån. Det kontante lån på 70.000 kr. stammer fra klagerens erstatning på 140.000 kr., som klageren modtaget fra (red.fjernet.pensionskoncern) i 2015. I forbindelse hermed er der fremlagt et gældsbrev.

Klageren har endvidere oplyst, at en række af indbetalingerne vedrører tilbagebetaling af udlæg, som klageren har foretaget for søsteren. Der er ikke fremlagt dokumentation for udlæggene.

Øvrige indsætninger

Diverse indsætninger

I indkomståret 2018 har klageren modtaget en (red.fjernet.pengeoverførsel2) indsætning benævnt "FLYT ET LÆS" på 1.000 kr. den 23. marts 2018, en (red.fjernet.pengeoverførsel2) indsætning på 5.000 kr. fra IO den 20. oktober 2018, en overførsel benævnt " (red.fjernet.pengeoverførsel3)" på 3.951 kr. den 5. december 2018 og en overførsel på 1.000 kr. den 20. december 2018 svarende til indsætninger på i alt 10.951 kr. i 2018.

I indkomståret 2019 har klageren modtaget en (red.fjernet.pengeoverførsel2) indsætning på 2.000 kr. fra IP den 11. marts 2019.

Klageren har oplyst, at overførslen benævnt "(red.fjernet.pengeoverførsel3)" på i alt 3.951 kr. modtaget den 5. december 2018 er overført fra klagerens boligselskab, (red.fjernet.andelsboligforening), for overbetaling af boligtilknyttede udgifter. Der er fremsendt en skriftlig bekræftelse fra boligselskabet om, at beløbet kan have været hævet og senere indbetalt på klagerens konto igen.

Skatteankenævnet finder, at klageren har godtgjort, at beløbet på i alt 3.951 kr. modtaget den 5. december 2018 udgør skattefrie midler. Der lægges vægt på, at det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at der blev overført et tilsvarende beløb på 3.951 kr. den 3. december 2018 fra klagerens konto, hvilket er i overensstemmelse med boligselskabets forklaring.

Skatteankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at beløbene på i alt 7.000 kr. i 2018 og 2.000 kr. i 2019 udgør allerede beskattede midler eller midler undtaget for beskatning. Der lægges vægt på, at klagerens forklaring ikke er underbygget af objektive kendsgerninger herunder at der ikke er fremlagt dokumentation for salg af privat indbo.

Skatteankenævnet finder herved, at klageren er skattepligtig af indsætningerne på henholdsvis 7.000 kr. i 2018 og 2.000 kr. i 2019.

Kontante indsætninger

Klageren har foretaget fem kontantindbetalinger via pengeautomater med henholdsvis 8.000 kr. den 25. oktober 2018, 7.100 kr. den 14. november 2018, 1.000 kr. den 19. november 2018, 1.500 kr. den 19. november 2018 og 1.400 kr. den 13. december 2018 svarende til i alt 19.000 kr. i 2018 og 20.000 kr. den 12. februar 2019 og 20.000 kr. den 24. juli 2019 svarende til i alt 40.000 kr. i 2019.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at det er klageren egne tidligere hævede penge, som klageren har indsat på sin konto igen. Klageren har endvidere oplyst, at pengene er indsat på klagerens konto igen, fordi de skulle bruges til køb af nye møbler.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren har hævet henholdsvis 82.700 kr. i 2018 og 65.900 kr. i 2019 svarende til i alt 148.600 kr. kontant fra sin konto i indkomstårene 2018 og 2019.

Skatteankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at kontantindsætningerne på henholdsvis 19.000 kr. i 2018 og 40.000 kr. i 2019 vedrører allerede beskattede midler eller midler undtaget for beskatning.

Der lægges vægt på, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen fra de penge, som klageren har hævet på sin konto og de penge, som klageren har indsat igen. Det er således ikke muligt at konstatere, hvorvidt klageren har indsat de samme beløb igen på sin konto, som klageren tidligere har hævet.

Skatteankenævnet finder således, at klagerens er skattepligtig af kontantindsætningerne på i alt 19.000 kr. i 2018 og 40.000 kr. i 2019.

Opgørelse over skattepligtige gaver og øvrige indsætninger i indkomstårene 2018 og 2019

 

Arbejdsmarkedsbidragspligtige indsætninger

Skatteankenævnet finder ikke, at Skattestyrelsen ved sin afgørelse har godtgjort, at indsætningerne vedrører arbejdsmarkedsbidragspligtige beløb, som klageren har modtaget for en modydelse. Skatteankenævnet nedsætter herefter klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019 med de arbejdsmarkedsbidrag, der er beregnet på baggrund af indsætningerne på klagerens konti.

Skatteankenævnet ændrer herved Skattestyrelsens afgørelse. …"

Forklaringer

A, IA og IC har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. 

A har forklaret bl.a., at hun modtager førtidspension på grund af (red.fjernet.sygdom), og det var også tilfældet i 2018 og 2019. Det var ikke altid nok til at dække hendes leveomkostninger, alt afhængig af hvilke udgifter hun havde i de enkelte måneder, og hun ved ikke, hvor meget hun havde til overs i de enkelte måneder. 

Hun og hendes bror, IA, har jævnligt lånt penge til og af hinanden, som det fremgår af opgørelsen sendt til skattemyndighederne den 11. november 2021, ekstrakten side 190 f. Det har f.eks. været, hvis IA, der er (red.fjernet.arbejde), stod i udlandet eller var i gang med en (red.fjernet.arrangement) og manglende penge. De har også lagt ud for hinanden til gaver og familiearrangementer. Der har aldrig været pengegaver mellem dem. Alle overførsler af penge mellem dem har været lån, herunder f.eks. de 80.000 kr. den 18. februar 2018 og de i alt 60.000 kr. i slutningen af februar og starten af marts 2019. Hun husker ikke baggrunden for beløbene nærmere, da det er længe siden. Der har aldrig været gældsbreve eller lignende mellem dem, idet de står hinanden nær og altid har stolet på hinanden. De holdt styr på beløbene sammen og skrev også sammen om dem. De har både overført penge til hinanden og givet hinanden kontanter. Hun kan ikke sige præcis, hvor meget de har lånt hinanden, men de holdt nogenlunde styr på det og afregnede jævnligt. Hun kan sagtens have skyldt 56.000 kr. til IA i 2019 og har så løbende afdraget. Overførslerne til IR er til IA. Hun betalte ikke tilbage med bestemte beløb, men hvad hun nu end kunne. 

Overførslerne, der er sket i IA’s daværende hustru, IG’s navn, er foretaget af IA. IG blev familiesammenført med IA, og IA skulle forsørge hende og styrede økonomien. Der har aldrig været penge mellem hende og IG.

IE, der fremgår af gældsbrevet, ekstrakten side 203, er hendes søster. IE var lige blevet skilt og havde intet, så hun var nødt til at hjælpe IE. De lavede et gældsbrev på de 70.000 kr., som hun lånte til IE. Hun og IA står hinanden særligt nær, og derfor var der ikke brug for et gældsbrev mellem dem. Hun husker ikke, hvordan beløbet blev betalt, eller om det blev betalt på én gang. Hun modtog en erstatning fra (red.fjernet.pensionskoncern) på 140.000 kr. på grund af (red.fjernet.sygdom) og lånte IE penge derfra. 

Hun modtog løbende penge fra IE, som det ses på opgørelsen, ekstrakten side 164. Hun modtog eksempelvis 2.571 kr. fra IE den 1. oktober 2018, 3.000 kr. den 20. oktober 2018 og 5.200 kr. 31. juli 2019. Det må have været afdrag på lånet. Der har også været andre overførsler mellem dem, men det har aldrig været gaver. Hun ved ikke, om IE stadig skylder hende penge, men det er i så fald ikke ret meget. Hun har modtaget 2.000 kr. fra sin anden søster IF den 6. september 2019 sikkert som betaling for noget, som hun har lagt ud for. Hun husker ikke hvad. 

Hun modtog 6.000 kr. den 19. oktober 2018 fra sin veninde IM, som det ses på opgørelsen, ekstrakten side 174 f. Hun mener, hun købte noget i Y1-land til sin lejlighed og lånte pengene af IM. Hun modtog 5.000 kr. fra sin veninde IO den 20. oktober 2018, som det ses sammesteds, og som hun havde lånt hende til et tv. Hun har også modtaget 5.000 kr. den 1. marts 2019 fra IJ. Hun husker ikke, hvad beløbet vedrører, men det er tilbagebetaling af et lån. Hun har modtaget 6.000 kr. den 31. december 2019 fra IN, der er bedstemor til hende søsters børn. Det var et lån, som hun fik, mens de var sammen forud for nytårsaften, fordi hun havde overtræk, og hun betalte IN tilbage kontant kort efter. 

Kontantindsætningerne på hendes konto har hun selv foretaget. Det har været hendes egne penge, som hun har hævet for at have dem som sikkerhed, hvis hun skulle bruge dem, og derefter har sat ind igen. Det er hverken ulovligt eller forkert. Det kan godt passe, at hun har hævet 148.000 kr. i 2018 og 2019 som anført i skatteankenævnets afgørelse, ekstrakten side 34.  

I forhold til gældsbrevet på 133.500 kr. til G1-virksomhed, ekstrakten side 177 f., har hun ikke selv nogen relation til IC, som er direktør i G1-virksomhed, men han var IA’s manager. Hun ved intet om selskabet, men hun kender IC gennem IA. Hun husker ikke, hvad hun lånte de 133.500 kr. til, eller hvordan de aftalte lånet. Det er længe siden. Hun havde behov for pengene. Det kan godt have været til en bil. Hun betalte lånet tilbage kontant på én gang i 2019 med penge, som hun havde derhjemme. Det er en fejl, når det fremgår, at hun til skatteankenævnet har forklaret, at hun betalte lånet tilbage i 2021 som anført i skatteankenævnets afgørelse, ekstrakten side 28.  

Hun har ikke ført regnskab over, hvem hun lånte penge af og til, men hun, IA og IE holdt styr på det sammen. Nu ville hun have gjort det anderledes på grund af hendes oplevelser i denne sag. Hun ønsker ikke umiddelbart at svare på det, men vil godt oplyse, at hun ikke har lån til f.eks. banken eller veninder i dag. IE skylder hende ikke penge længere. Dog kan der ved nærmere eftertanke måske godt være tale om, at IE måske skylder hende 2.000 kr. Det er hun sikker på. Hun skriver op, når hun får penge af IE. Hun skylder nu selv måske nogle få tusind kr. til IA vedrørende den gamle gæld. Det skriver hun ikke op, fordi hun og IA står hinanden nærmere, og der er mindre behov for kontrol. Hun har ikke penge liggende hjemme, men den gang betalte hun helst kontant. I dag bruger alle langt færre kontanter.  

IA har forklaret bl.a., at han og hans søster, A, altid har haft en meget tæt relation. De lavede tit ting sammen også med deres familier og deres børn, og derfor overførte de løbende penge til hinanden. Han har selv fem børn og A har tre. Han kan ikke sige, hvad småbeløbene vedrører, men han mener, de 80.000 kr. i februar 2018 vedrørte udbetalingen for en bil. Så vidt han husker, lånte han hende 60.000 kr. i slutningen af februar og starten af marts 2019 til indskud til ny lejlighed, flytning og nye møbler. Han har lånt A penge ved mange lejligheder, når hun har haft behov for det, og hun har også lånt penge af deres far, deres søster og hans manager. Han er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder ved det sidstnævnte lån og har ikke haft noget med det at gøre. 

Han havde fået sin kone familiesammenført, og derfor skulle han forsørge hende. De overførsler, der står i hendes navn, er derfor hans, idet han stod for økonomien. Han havde fuldmagt til IG’s konto og hævede efter behov på både sin og hendes konto, ligesom han overførte beløb mellem kontiene.  

Den gang arbejdede han med musik, og det gik ham godt, så han hjalp gerne sin søster, som på grund af forskellige omstændigheder i hendes liv havde behov for det. På samme måde hjalp hun ham, hvis han havde behov for det. Han kom senere i en retssag om immaterialle rettigheder, som var solgt til både ham og en anden kunstner, hvilket kostede ham mange penge. Det kostede ham næsten 150.000 dollars at føre sagen, og han mistede alle sine penge. Det gjorde det svært at få banklån, og han lånte derfor også penge af sin familie, herunder A. I hans familie har de altid støtte hinanden, og både han og A har også lånt penge af deres far. 

De har aldrig givet hinanden pengegaver, idet de begge havde familie og ingen af dem havde råd til det. Lånene er løbende blevet betalt tilbage, ofte med mindre beløb, og han har aldrig presset hende eller haft behov for at have papirer på lån, regnskaber eller lignende. De stolede på hinanden. Han havde ikke overvejet, om de i familieforhold burde have oprettet et gældsbrev. Det var et spørgsmål om gensidig tillid. 

Det kan sagtens passe, at A har skyldt ham 156.000 kr. Hver gang de lånte penge af hinanden, afsluttede de deres mellemværende hen ad vejen. De holdt begge styr på det og havde et regnskab, hvor de skrev op, hvor meget de lånte, og hvor meget de betalte tilbage. De skrev løbende alle bevægelser i deres mellemværende op, når de fandt sted, og de har altid holdt styr på deres regnskab. Han husker ikke, hvor tit A betalte penge tilbage, men det var omkring 1.000 kr. hver måned. Det kan også godt passe, at A i lang tid overførte 750 kr. pr. måned og større beløb, når hun kunne, som det også ses på (red.fjernet.pengeoverførsel2)-overførslerne. Det er ham, der er IR. Han har også modtaget afdrag kontant. 

Han arbejder i dag med kriminelle i udslusningsforløb, kriminelle unge, og som musiklærer for unge. Det gør han ikke længere.

IC har forklaret bl.a., at han er direktør i G1-virksomhed, der ejer en række musikselskaber, herunder inden for produktion, arrangementer og management. Han er den, der har leveret flest (red.fjernet.levering) i Danmark. Han havde primært en relation til A’s bror, IA, som han var manager for.  Han kendte A derigennem og lånte hende penge, men han ved ikke, hvorfor hun havde behov for pengene. Han har et udgangspunkt om, at folk der har ro på bagsmækken, fungerer bedre i deres arbejde, og derfor lånte han IA’s søster pengene. Han har ikke noget behov for at tjene penge på renter, så lånet er som andre lån af denne type hos ham rentefrit. Det er langtfra første gang, at han har lånt folk penge på den måde. De har ikke nogen nedskrevet politik herfor i hans virksomheder. 

Han kan bekræfte indholdet af gældsbrevet, ekstrakten side 177 f. Han har sikkert underskrevet gældsbrevet og afleveret det til IA, der har fået sin søsters underskrift, men han husker det ikke. Han kan imidlertid konstatere, at gældsbrevet er underskrevet af dem begge i Y2-by, så de begge været i Y2-by på det tidspunkt. 

I forhold til sine mails af 18. december 2021, ekstrakten side 242 f., mente han først som anført i mailen kl. 11.59, at de havde et udlån til A, at der ikke var modtaget afdrag på gælden, og at gælden ikke var eftergivet, og sendte vedhæftet et screenshot af kontokortet vedrørende gælden. Senere konstaterede han imidlertid som anført i mailen kl. 13.47, at de havde modtaget pengene, at gælden var afviklet, og at det var derfor kontoen, som screenshottet vedrører, var i nul. De var stærkt presset af Corona-pandemien på daværende tidspunkt, han var meget stresset, og et par måneder senere faldt han om. Så vidt han husker, fik han pengene kontant af A i en enkelt betaling. Hans selskaber omsatte i daværende periode for omkring 40 mio. kr. , så det var ikke et beløb, der betød meget for ham. Han ved ikke, hvor A havde pengene fra, men han havde ingen problemer med at modtage beløbet kontant. Han havde en fornemmelse af, at hun nærede en vis mistro til banker mv. og derfor havde penge hjemme. Han kan ikke sige, om selskabet modtog penge i 2019 som anført, men de har modtaget pengene. Normalt afskriver eller eftergiver de ikke gældsposter, medmindre folk er døde. 

Parternes synspunkter

 

A har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"…

Sagens tema

Sagen drejer sig helt grundlæggende om, hvorvidt en række indsætninger og overførsler til A’s konti i indkomstårene 2018 og 2019 udgør skattepligtig indkomst i form af gaver ydet af familie og bekendte til A, eller anden skattepligtig indkomst tilgået hende.

Det er helt overordnet sagsøgers opfattelse, at de omhandlede overførsler til A’s konti udgør skattefrie lånedispositioner i form af lån og tilbagebetaling heraf fra og til familiemedlemmer og bekendte.

Videre er det sagsøgers opfattelse, at en række dispositioner ikke er skattepligtige, idet der er tale om indsætning af kontanter hævet af A selv i de omhandlede indkomstår 2018 og 2019.

 

Hovedanbringender

 

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at de omhandlede overførsler til A’s konti i indkomstårene 2018 og 2019 udgjorde skattefrie lånedispositioner mellem A og hendes familiemedlemmer og bekendte.

Dette enten i from af konkrete udlån af kontante beløb og tilbagebetaling heraf, eller i forbindelse med, at A har foretaget udlæg og køb på vegne af familie og bekendte, som herefter har refunderet udgifterne i forbindelse hermed.

Det gøres videre gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre beskatning af A i forbindelse hendes indfrielse af lånet på kr. 133.500 ydet af selskabet G1-virksomhed. Dette hverken som en skattepligtig gave eller som en skattepligtig gældseftergivelse.

Endelig gøres det gældende, at de omhandlede kontante indsætninger foretaget til A’s konti i indkomstårene 2018 og 2019 stammer fra midler, som A selv løbende har hævet på sine konti.

 

Nærmere om overførslerne fra IA, IG, IE og IF

Det gøres gældende, at overførslerne fra henholdsvis IA og dennes daværende ægtefælle, IG, til A’s konto udgjorde lån eller tilbagebetaling heraf.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at overførslerne fra IG, der i de omhandlede indkomstår 2018 og 2019 var gift med IA, blev foretaget af IA, der havde forsørgerpligt over for IG.

IA havde i de omhandlede indkomstår 2018 og 2019 fuldmagt til IG’s konto, jf. F1-banks brev af 16. juni 2022 til IA (bilag AB).

Overførslerne fra IG indgik således som en del af det samlede lånemellemværende mellem A og dennes bror, IA.

…

Det gøres videre gældende, at overførslerne fra IE udgjorde henholdsvis afdrag på et større lån ydet af A til IE samt refusion af udlæg.

A modtog i 2015 en større erstatning på i alt kr. 140.000, hvoraf hun lånte kr. 70.000 til IE, der i 2015 og 2016 var i økonomiske vanskeligheder, jf. gældsbrevet underskrevet af A og IE den 1. januar 2016 (bilag V).

Det er væsentligt at bemærke, at gældsbrevet mellem A og IE er indgået længe forud for skattesagens opstart. 

Der er derfor ikke grundlag for at tillægge gældsbrevet svækket bevismæssig værdi, eller anse dette for udarbejdet alene til brug for skattesagen.

Det indgåede gældsbrev dokumenterer og understøtter således med al tydelighed, at der har været tale om et reelt låneforhold mellem A og IE.

Det gøres gældende, at overførslerne fra IE på henholdsvis kr. 3.000 den 20. oktober 2018 og kr. 5.200 den 31. juli 2019 udgjorde afdrag på lånet på kr. 70.000 ydet af A.

Den 1. oktober 2018 foretog A en betaling fra sin konto på kr. 4.134 samt en betaling i butikken "(red.fjernet.butik)" på kr. 500.

Overførslen fra IE på kr. 2.751 udgør refusion af halvdelen af beløbet på kr. 4.134 samt udlægget i butikken "(red.fjernet.butik)", som reelt var på kr. 495 eller et beløb heromkring og var udlæg for betaling af tøj, som IE ønskede at købe. Det er usikkert, hvordan det mindre forskelsbeløb mellem det overførte beløb på kr. 2.571 og de afholdte omkostninger præcist er sammensat. Imidlertid udgør beløbet på kr. 2.571 refusion af udlæg foretaget af A på vegne af IE samme dag, den 1. oktober 2018.

Det gøres gældende, at det ikke er afgørende for den retlige kvalifikation, hvorvidt overførslerne fra IE kvalificeres som enten låneafdrag eller refusion af udlæg, da der under alle omstændigheder vil være tale om skattefrie overførsler.

…

Det gøres gældende, at overførslen fra IF på kr. 2.000 udgjorde refusion af udlæg i forbindelse med, at A - på vegne af IF - blandt andet havde købt tøj m.v.

…

Sammenfattende gøres det gældende, at der på det foreliggende grundlag ikke er baggrund for at anse overførslerne fra IA, IG, IE og IF som skattepligtige gaver ydet til A. Overførslerne fra de pågældende personer udgjorde skattefrie lånedispositioner samt refusion af udlæg.

 

Nærmere om diverse indsætninger på og overførsler til A's konto

Det gøres gældende, at alle øvrige indsætninger og overførsler foretaget i 2018 og 2019 til A’s konti af venner og bekendte, har udgjort refusion af udlæg for udgifter, som A umiddelbart har afholdt på vegne af de enkelte personer.

 

Nærmere om A’s låneforhold med G1-virksomhed

Det gøres gældende, at der ikke på det foreliggende grundlag er baggrund for at gennemføre beskatning af A i forbindelse med indfrielsen af lånet på kr. 133.500 ydet af selskabet G1-virksomhed.

Det gøres nærmere gældende, at det omhandlede lån på kr. 133.500 ydet af G1-virksomhed til A den 8. februar 2018 (bilag P), blev kontant indfriet af A selv.

Der er derfor hverken grundlag for at anse lånet, som A optog hos G1-virksomhed, for indfriet af tredjemand eller for eftergivet af G1-virksomhed med den virkning, at A har oppebåret en skattepligtig gældseftergivelse.

Nærmere om kontantindsætningerne på A’s konto

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte kontantindsætningerne på henholdsvis kr. 19.000 i 2018 og kr. 40.000 i 2019 som yderligere skattepligtig indkomst hos A.

Det er ubestridt, at A i 2018 og 2019 hævede henholdsvis kr. 82.700 og kr. 65.900, svarende til i alt kr. 148.600, på sin konto.

A har således haft tilstrækkelige kontante midler til at foretage de omhandlede kontantindsætninger på henholdsvis kr. 19.000 i 2018 og kr. 40.000 i 2019.

Der er derfor ikke på det foreliggende grundlag baggrund for at gennemføre beskatning af de omhandlede kontantindsætninger i 2018 og 2019 hos A.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"…

2. Sagens tema og væsentligste faktiske omstændigheder

Sagen angår prøvelse af Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse af 26. oktober 2022 (bilag 1).

Sagen angår nærmere, om A (herefter sagsøger) har godtgjort, at indsætninger for i alt 102.671 kr. i indkomståret 2018 og 292.620 kr. i indkomståret 2019 på sagsøgers bankkonto ikke er skattepligtige indtægter efter statsskattelovens § 4.

Sagsøger har i indkomstårene 2018 og 2019 modtaget henholdsvis 102.671 kr. og 292.620 kr., som skatteankenævnet ved sin afgørelse (jf. bilag 1, s. 20-29) har vurderet var skattepligtige beløb.

Indtægterne, som danner grundlag for forhøjelsen af sagsøgers skatteansættelse for 2018 og 2019, er opgjort således:

 

Den beløbsmæssige opgørelse tager udgangspunkt i de overførsler og indsætninger, der er sket til sagsøgers bankkonto, jf. bilag 1, s. 28. Det er i sagen ubestridt, at de omtvistede beløb er indsat på sagsøgers bankkonti i indkomstårene 2018 og 2019, ligesom det er ubestridt, at beløbene ikke er selvangivet som skattepligtig indkomst.

3.  Anbringender

 

3.1 Overordnede anbringender

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 102.671 kr. og 292.620 kr. på baggrund af en række indsætninger på sagsøgers bankkonto.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Herunder er gaver skattepligtig indkomst, når de ikke henhører under boafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015 med senere ændringer), jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, jf. § 5, stk. 1, litra b. Gaver fra søskende og venner, som i nærværende sag, henhører ikke under boafgiftsloven, jf. boafgiftslovens § 22 modsætningsvis, og er derfor skattepligtige gaver efter statsskattelovens § 4.

Det påhviler en skatteyder at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 2. Hvis skatteyderen ikke har selvangivet/oplyst fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrolloven § 5, stk. 3, jf. § 6 B, stk. 4 (2018) hhv. § 55, stk. 3 (2019).

Skatteforvaltningen kan foretage skønsmæssig ansættelse på baggrund af indsætninger på bankkonto og lignende oplysninger, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H, SKM2018.341.ØLR, SKM2013.493.VLR og SKM2013.613. ØLR. Dette skøn kan alene tilsidesættes, såfremt sagsøger godtgør, at ansættelsen er åbenbart urimelig eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. UfR2009.476/2H og SKM2007.130.VLR.

Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøger har bevisbyrden for, at de i sagen omhandlede beløb stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige pengemidler, hvis hun ikke skal beskattes af beløbene, jf. eksempelvis UfR2009.163.HR, SKM2008.905.HR, SKM2016.327.ØLR og SKM 2013.389.ØLR.

Endvidere skærpes bevisbyrden i en situation som den foreliggende, hvor der påstås at være tale om lån mellem interesseforbundne personer, og skatteyderen skal bevise, at der er en reel forpligtigelse til tilbagebetaling. Fra retspraksis kan eksempelvis henvises til TfS1999.180, UfR2009.2325.HR, SKM2011.97.HR og SKM2018.309.ØLR.

Efter helt fast retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR2009.476/2H, UfR2011.1599.HR, SKM2011.493.ØLR, SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR.

Den omstændighed, at sagsøger har modtaget pengebeløb fra familie og venner, ændrer ikke på, at der skal foreligge objektiv dokumentation, som kan udgøre et bevis for, at overførslerne stammer fra midler, der er skattefrie, idet det følger af fast højesteretsretspraksis, at private lån, herunder familielån, også skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis SKM2009.37.HR og UfR.2011.1599.HR. Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil således ikke være tilstrækkelige til at løfte denne skærpede bevisbyrde.

Sagsøger har ikke fremlagt objektiv dokumentation, som bestyrker, at der i forhold til de omtvistede indsætninger skulle være tale om midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Sagsøger har derfor ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er tale om skattefrie lån.

Under alle omstændigheder har sagsøger ikke har godtgjort, at Skatteforvaltningens skøn er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

3.2 Vedrørende indsætningerne fra IA (sagsøgers bror) og IG (sagsøgers tidligere svigerinde) 

Skatteankenævnet har forhøjet sagsøgers skattepligtige indkomst med indsætninger fra IA (sagsøgers bror) og IG (sagsøgers tidligere svigerinde) for i alt 64.600 kr. i 2018 og 99.980 kr. i 2019, jf. bilag 1, s. 21-22.

Sagsøger har gjort gældende, at alle indsætningerne fra hendes bror og tidligere svigerinde udgør et samlet lån fra sagsøgers bror til sagsøger, jf. stævningen, s. 2-3.

Der er imidlertid ikke noget ved indsætningerne, der indikerer, at indsætningerne fra sagsøgers bror og tidligere svigerinde skulle udgøre et lån til sagsøger, ligesom der ikke er fremlagt lånedokumenter eller lignende, der gør det muligt at følge en pengestrøm, der kan forklare det påståede låneforhold mellem sagsøger og sagsøgers bror.

Sagsøger har i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen fremlagt en opgørelse over, hvem sagsøger har lånt penge til og fra (se bilag T). Som det fremgår af Skatteministeriets støttebilag (bilag U), er der flere forhold i sagsøgers opgørelse, der bevirker, at opgørelsen ikke kan lægges til grund. Eksempelvis fremgår det af opgørelsen, at et beløb på 11.500 kr. den 10. juni 2018 er en del af låneforholdet mellem sagsøger og sagsøgers bror, selvom sagsøger om dette samme beløb også har oplyst (jf. bilag 1, s. 5 og 20), at beløbet er videresendt til velgørenhed, og at beløbet derfor slet ikke burde fremgå som en del af "lånebeløbet" mellem sagsøger og sagsøgers bror.

Sagsøger har desuden i brev af 3. september 2021 (bilag N) oplyst følgende: "Vi skal bemærke, at A overførte 80.000 kr. til IA den 18.02.2018, 5.000 kr. den 02.05.2018, 3.000 kr. den 10.10.2019 og 10.000 kr. den 03.07.2019. A har endvidere overført 1.000 kr. den 04.10.2019 til IG og 1.000 kr. den 23.10.2019. A afdrager i øjeblikket på sit udestående med IA med en månedlig betaling på 750 kr." (Skatteministeriets understregning). De understregede beløb fremgår ikke af sagsøgers opgørelse i bilag T. Der er således ikke overensstemmelse mellem sagsøgers forklaringer i bilag N og bilag T, og ingen af disse kan derfor lægges til grund.

Sagsøger har gjort gældende, at sagsøger betaler af på det påståede lån med 750 kr. om måneden, jf. bilag 1, s. 14 og 18. Der ses dog ikke at være nogen form for systematik i de fremlagte (red.fjernet.pengeoverførsel2)-betalinger (bilag AC) før Skattestyrelsens første brev til sagsøger af 31. maj 2021 (bilag C), men selv efter denne dato er betalingsflowet varierende og tilfældigt.

Sagsøgers skiftende forklaringer og det forhold, at sagsøger ikke har fremlagt objektiv dokumentation for, at der skulle være tale om et låneforhold, medfører, at sagsøger ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at de modtagne beløb fra sagsøgers bror og tidligere svigerinde ikke er skattepligtige indtægter.

3.3 Vedrørende indsætningerne fra IE (sagsøgers søster)

 

Skatteankenævnet har forhøjet sagsøgers skattepligtige indkomst med indsætninger fra IE (sagsøgers søster) for i alt 5.571 kr. i 2018 og 5.200 kr. i 2019, jf. bilag 1, s. 22-23.

Sagsøger har gjort gældende, at indsætningerne fra IE "hovedsageligt" er tilbagebetaling af et påstået kontant lån på 70.000 kr., hvortil sagsøger har fremlagt et "gældsbrev" i bilag V, jf. bilag T og bilag 1, s. 14 og 18.

Sagsøger har dog ikke fremlagt dokumentation, der understøtter "gældsbrevets" indhold, herunder dokumentation for, at sagsøger i sin tid har overdraget 70.000 kr. kontant til IE. Det er således ikke nogen pengestrøm, der understøtter forklaringen om et låneforhold mellem sagsøger og sagsøgers søster, ligesom det heller ikke kan udlades af posteringsteksterne, at indsætningerne skulle have tilknytning til lånet.

Da der således ikke er fremlagt nogen objektiv dokumentation for de påståede låneforhold mellem sagsøger og IE, kan gældsbrevet ikke tillægges nogen bevismæssig værdi.

Sagsøger har endvidere oplyst, at de 70.000 kr. stammer fra en erstatning på 140.000 kr. i 2015 (jf. bilag 1, s. 14, afsnit 3), som er samme beløb, som sagsøger angiveligt skulle have anvendt til at tilbagebetale lånet til G1-virksomhed på 133.500 kr. (jf. bilag 1, s. 20, afsnit 1) Bevisværdien af gældsbrevets indhold er derfor også svækket som følge af sagsøgers skiftende forklaring, da erstatningsbeløbet selvsagt ikke kan være anvendt til begge dele.

Hertil kommer, at sagsøger har anført, at indsætningerne bør accepteres som tilbagebetaling af udlæg, hvis de ikke kan accepteres som tilbagebetaling af lån, jf. bilag 1, s. 14. Sagsøger har desuden fremført, at det ikke er afgørende i nærværende sag, hvorvidt overførslen fra IE til sagsøger kvalificeres som afdrag af lån eller refusion af udlæg, da beløbene under alle omstændigheder ikke er skattepligtige, jf. replikken, s. 2, afsnit 7.

Det bemærkes hertil, at indsætningerne ikke både kan udgøre tilbagebetaling af det påståede lån på 70.000 kr. og tilbagebetaling af udlæg. Den omstændighed, at begge typer af tilbagebetalinger vil være skattefrie (hvis dokumenteret) gør det ikke irrelevant, hvilke indsætninger der udgør henholdsvis tilbagebetaling af lån eller refusion af udlæg. Det forhold, at sagsøgeren end ikke selv ved, hvad pengene vedrører, viser med al tydelighed, at der ikke foreligger den fornødne objektive dokumentation.

Da det er sagsøgers bevisbyrde at påvise, hvilke indsætninger, der ikke er skattepligtige og hvorfor, er sagsøger gentagne gange blevet opfordret til at fremlægge dokumentation for, hvilke indsætninger udgør henholdsvis afdrag på lån og refusion af udlæg, jf. f.eks. svarskriftet, s. 11, afsnit 3. Hertil har sagsøger først oplyst: "at det ikke er muligt for sagsøger med sikkerhed at præcisere, hvilke af overførslerne fra IE, der udgør afdrag på lån, og hvilke der udgør refusion af et udlæg" jf. replikken, s. 2, afsnit 3.

Senere har sagsøger forklaret: "at det er sagsøgers bedste opfattelse, at det, i relation til de overførsler fra IE… forholder sig således, at overførslen den 1. oktober 2018 på kr. 2.571 udgør refusion af udlæg, hvorimod overførslen på kr. 3.000 den 20. oktober 2018 og overførslen på kr. 5.200 den 31. juli 2019 udgør afdrag på lånet på kr. 70.000." (jf. processkrift I, s. 2, afsnit 2) Årsagen til denne forklaring er efter det oplyste, at sagsøger den 1. oktober 2018 foretog en betaling fra sin konto på 4.134 kr. samt en betaling i butikken "(red.fjernet.butik)" på 500 kr. Overførslen fra IE udgør således efter hans forklaring refusion af halvdelen af beløbet på 4.134 kr. samt udlægget i butikken "(red.fjernet.butik)", som angiveligt var udlæg for betaling af tøj, som IE ønskede at købe (jf. processkrift I, s. 2, afsnit 3-4).

Med disse forklaringer har sagsøger ikke redegjort for eller dokumenteret, hvorfor der foreligger en sammenhæng mellem sagsøgers overførsel på 4.134 kr. til en ukendt modtager (bilag J, side 21, sidste linje) og IE’s overførsel på 2.571 kr. samme dato (bilag J, s. 22, 14. linje). Sagsøger har i øvrigt slet ikke redegjort for eller dokumenteret, hvorfor der er en markant uoverensstemmelse mellem IE’s overførsel på 2.571 kr. og sagsøgers samlede overførsler på 4.634 kr., ligesom det heller ikke er dokumenteret, at overførslen på 500 kr. i "(red.fjernet.butik)" (bilag 22, 5. linje) udgjorde et udlæg til IE. Sagsøgers forklaring er således også på dette punkt utroværdig, og en sådan forklaring kan ikke føre til, at skattemyndighedernes skøn skal tilsidesættes

Sagsøgers skiftende forklaringer og det forhold, at sagsøger ikke har fremlagt objektiv dokumentation for det påstående låneforhold og/eller udlæg medfører, at sagsøger ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at de modtagne beløb fra IE ikke er skattepligtige indtægter.

3.4 Vedrørende indsætningen fra IF (sagsøgers søster)

Skatteankenævnet har forhøjet sagsøgers skattepligtige indkomst med en indsætning fra IF (sagsøgers søster) på 2.000 kr. i 2019, jf. bilag 1, s. 23-24.

Sagsøger har gjort gældende, at indsætningen skyldes IF’s tilbagebetaling til sagsøger for et udlæg til indkøb af blandt andet tøj, jf. bilag T og bilag 1, s. 14 og 18.

Sagsøger har ikke fremlagt objektiv dokumentation for, at der skulle være tale om et udlæg, herunder i form af kvittering og postering på sagsøgers kontoudtog, der har en tids- og beløbsmæssig sammenhæng med indsætningen. Sagsøger har således ikke løftet sin skærpede bevisbyrde for, at de modtagne beløb fra IF ikke er skattepligtige indtægter.

 

3.5 Vedrørende det påståede lån fra G1-virksomhed

Skatteankenævnet har forhøjet sagsøgers skattepligtige indkomst med et lån fra G1-virksomhed på 133.500 kr. i 2019, jf. bilag 1, s. 26-27.

Det gøres i første række gældende, at G1-virksomhed opgav fordringen i 2019, og at lånet således er eftergivet i 2019, da der er sket en nedskrivning af lånet til 0 kr. i løbet af selskabets regnskabsår, jf. bilag Ø (Mails fra IC til Skattestyrelsen af 18. december 2021). Således fremgår det af selskabets årsregnskaber (bilag Y-Z) om den anvendte regnskabspraksis, at "Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab", jf. bilag Z, s. 16.

Selskabets regnskabsmæssige nedskrivning af fordringer foretages med andre ord til imødegåelse af forventede tab, dvs. når selskabet ikke vurderer det sandsynligt, at hele eller dele af fordringens bogførte beløb vil blive indfriet. I dette tilfælde er fordringen nedskrevet med det fulde nominelle beløb, og der er således sket eftergivelse af det fulde lånte beløb, som Skatteministeriet gør gældende udgør skattepligtig indkomst for sagsøger.

Da sagsøger påstår, at lånet "er indfriet kontant", herunder "blandt andet" ved brug af sagsøgers løbende kontanthævninger "i den omhandlende periode", jf. bilag X og bilag 1, s. 16 og 18, gøres det i anden række gældende, at sagsøger ikke har fremlagt objektiv dokumentation for, at lånet skulle være hverken helt eller delvist indfriet. Det gøres gældende, at en indfrielse i hvert fald ikke er sket for sagsøgers midler.

Sagsøger har ikke - trods gentagne opfordringer hertil - fremlagt objektiv dokumentation for, at lånet skulle være helt eller delvist indfriet. Dette bør tillægges processuel skadevirkning med den konsekvens, at overførslen fra G1-virksomhed ikke anses som indfriet, og at det modtagne beløb på 133.500 kr. i 2019 hermed udgør skattepligtig indkomst, jf. retsplejeloven § 344, stk. 2.

Selv hvis der måtte være tale om en indfrielse af lånet, hvilket bestrides, har sagsøger ikke dokumenteret, at indfrielsen skulle være sket for sagsøgers egne midler. Det fremgår af sagsøgers kontoudtog (bilag J), at sagsøger har hævet henholdsvis 83.700 kr. i 2018 og 57.100 kr. i 2019 frem til den 30. september 2019 (datoen for efterposteringen), svarende til i alt 140.800 kr.

Der er dog hverken en tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng mellem sagsøgers hævninger og den påståede indfrielse af lånet, og det er derfor ikke muligt at følge en pengestrøm, der understøtter sagsøgers forklaring om, at sagsøger har indfriet lånet for egne midler. Sagsøgers forklaring er derfor ikke dokumenteret.

At sagsøger i klagen til Skatteankestyrelsen har gjort gældende, at nævnet som minimum bør anerkende, at kontanthævninger i perioden 1. oktober 2018 til 30. september 2019 på samlet 64.400 kr. er anvendt til tilbagebetaling af lånet til selskabet, jf. bilag 1, s. 16, er arbitrært og uden støtte i de fremlagte bilag, jf. ovenfor. Hertil bemærkes, at datoen den 30. september 2019 blot er den sidste dato i selskabets regnskabsår, hvorfor efterposteringen er posteret denne dato. Skulle efterposteringen mod bedre vidende dække over en indfrielse af lånet, er datoen ikke retvisende for, hvornår en sådan indfrielse i givet fald konkret fandt sted i regnskabsåret. Sagsøger har ikke - trods gentagne opfordringer hertil - oplyst, hvilken dato den påståede indfrielse fandt sted. Derfor gøres det gældende, at hvis sagsøger rent faktisk havde indfriet lånet, burde sagsøger kunne fremlægge objektive beviser herfor.

Sagsøger har haft skiftende forklaringer for, hvad en påstået erstatning fra 2015 på 140.000 kr. er anvendt til. Først har sagsøger oplyst, jf. pkt. 3.3., at sagsøger har anvendt erstatningsbeløbet til at låne søsteren IE 70.000 kr. (jf. bilag 1, s. 14). Dernæst har sagsøger forklaret, at erstatningsbeløbet på 140.000 kr. er anvendt til tilbagebetaling af lånet fra G1-virksomhed på 133.500 kr., jf. bilag 1, s. 20. Det understreges, at beløbet selvsagt ikke kan være anvendt til begge dele, og at de skiftende forklaringer medfører, at bevisbyrden skærpes, jf. eksempelvis UfR 1998.898.HR og SKM 2013.389.ØLR.

Det forhold, at sagsøger ikke har fremlagt objektiv dokumentation for sagsøgers indfrielse af lånet medfører, at sagsøger ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at det modtagne beløb G1-virksomhed ikke er skattepligtige indtægter.

Samlet gøres det derfor gældende, at lånets fulde beløb er eftergivet af G1-virksomhed, alternativt indfriet af en anden på vegne af sagsøger, hvorfor sagsøger skal beskattes af beløbet.

3.6 Vedrørende diverse indsætninger (digitale overførsler)

Skatteankenævnet har forhøjet sagsøgers skattepligtige indkomst med diverse indsætninger (digitale overførsler) for i alt 13.500 kr. i 2018 og 11.940 kr. i 2019, jf. bilag 1, s. 25-26 og 27.

Sagsøger har om de følgende indsætninger anført, jf. bilag O:

o indsætningen den 12. juli 2018 på 500 kr.: "Lån - IG (Svigerinde)"

o indsætningen den 19. oktober 2018 på 6.000 kr.: "Lån - betalt tilbage via (red.fjernet.pengeoverførsel2) - IM"

o indsætningen den 9. august 2019 på 3.940 kr.: "Til søster - Søster fik stjålet sit bankkort i forbindelse med rejse i Y3-land og hendes mand sendte derfor penge til A som skulle videregives til søster - IU (Søsters mand)"

o indsætningen den 31. december 2019 på 6.000 kr.: "Tilbagebetaling for udlæg til regning - IN (Veninde)"

o indsætningen 23. marts 2018 på 1.000 kr.: "Kan ikke huske"

o indsætningen 20. oktober 2018 på 5.000 kr.: "Salg af et TV - privatindbo - IO (veninde)"

o indsætningen 20. december 2018 på 1.000 kr.: "Julegaver til børn"

o indsætningen den 11. marts 2019 på 2.000 kr.: "Har solgt en cykel og et løbehjul - Salg af privat indbo - IP (Ven)"

Ingen af forklaringerne er dokumenteret eller på nogen måde underbygget af konkret dokumentation, og sagsøger har således ikke løftet sin bevisbyrde for, at de modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter.

 

3.7 Vedrørende de kontante indsætninger

Skatteankenævnet har forhøjet sagsøgers skattepligtige indkomst med kontante indsætninger for i alt 19.000 kr. i 2018 og 40.000 kr. i 2019, jf. bilag 1, s. 27-28.

Sagsøger har gjort gældende, at de kontante indsætninger udgør genindsætninger af tidligere hævede beløb, som sagsøger har genindsat til brug for køb af nye møbler, jf. bilag 1, s. 16-17 og 19.

Det fremgår af sagsøgers kontoudtog (bilag J), at sagsøger samlet har hævet 82.700 kr. i 2018 og 65.600 kr. i 2019.

Der er hverken en tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne på sagsøgers konto og de kontante hævninger. Det er således ikke muligt at følge en pengestrøm, der understøtter en forklaring om, at de indsatte beløb er de samme beløb, som løbende er hævet, og sagsøgers forklaring er derfor ikke dokumenteret. Den af sagsøger fremlagte oversigt over kontante hævninger i bilag T, s. 7, godtgør ikke, at de indsatte beløb er de samme beløb, som løbende er hævet.

Det bemærkes desuden, at sagsøger har forklaret, at de af sagsøger hævede beløb i 2018-2019 (i alt 148.300 kr.) bl.a. er anvendt til at tilbagebetale lånet til G1-virksomhed på 133.500, jf. bilag X og bilag 1, s. 16 og 18. Dette stemmer ikke med, at ovenstående indsætninger på samlet 59.000 kr. skulle stamme fra sagsøgers egne midler. De hævede beløb kan selvsagt ikke både være anvendt til tilbagebetaling af lån og kontant indsætning mhp. køb af nye møbler.

Sagsøgers skiftende forklaringer og det forhold, at sagsøger ikke har fremlagt objektiv dokumentation for sin påstand, medfører, at sagsøger ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at beløbene udgør allerede beskattede eller skattefrie midler.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger som ubestridt til grund, at der i indkomstårene 2018 og 2019 er tilgået A bl.a. 102.671 kr. i 2018 og 292.620 kr. i 2019, som er overført eller indbetalt til hende og ikke er selvangivet som indkomst. 

Skattemyndighederne har anset disse beløb som skattepligtig indkomst i form af gaver ydet til A eller andre skattepligtige indkomster, der er tilgået hende, og har på denne baggrund truffet afgørelse om at forhøje hendes skattepligtige indkomst med de nævnte beløb. 

Efter statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig med de undtagelser, der følger af samme lovs § 5. 

A har forklaret, at de omtvistede beløb udgør lån og tilbagebetaling heraf fra og til familiemedlemmer og bekendte og indsætning af kontanter, som hun selv har hævet, og har henvist til, at de omtvistede beløb således ikke er skattepligtige. 

A har bevisbyrden for, at der er tale om sådanne lån, tilbagebetalinger og indsætninger, der ikke er skattepligtige, og konsekvensen af, at hun ikke godtgør dette, er, at hun er skattepligtig af de omtvistede beløb. 

De påberåbte lån, tilbagebetalinger og indsætninger er kendetegnet af en række usædvanlige omstændigheder. 

Der er således tale om en række indsætninger på og overførsler til og fra A’s konto af samlet betydelige beløb uden nogen nærmere systematik i indsætningerne og overførslerne. Der foreligger ingen dokumentation for, hvad beløbene vedrører, herunder for at der har været tale om lån eller tilbagebetalinger heraf, og der er ikke i forbindelse med indsætningerne og overførslerne udarbejdet regnskaber eller lignende vedrørende beløbene. Der er ikke noget ved indsætningerne og overførslerne, der indikerer, at der skulle være tale om lån, tilbagebetalinger og indsætninger som anført af A, og dette er heller ikke på anden måde bestyrket af objektive kendsgerninger. I den forbindelse kan de efterfølgende opgørelser mv. ikke føre til en anden vurdering.  

For så vidt angår de fremlagte gældsbreve bemærkes herudover, at der heller ikke i denne henseende foreligger dokumentation, der understøtter disses indhold, herunder dokumentation for, at de omhandlede beløb er udbetalt, overdraget eller indfriet, ligesom der ikke foreligger oplysninger om en pengestrøm, der understøtter forklaringen om låneforhold, hvilket heller ikke kan udledes af posteringstekster mv. I forhold til gældsbrevet til G1-virksomhed foreligger der endvidere skiftende og indbyrdes modstridende oplysninger herom i forhold til låneforholdets stiftelse, håndtering og indfrielse samt finansieringen af indfrielsen, og A har trods opfordringer hertil ikke fremlagt objektiv dokumentation for indfrielsen. 

A’s forklaringer om, at de omtvistede beløb udgør lån og tilbagebetaling heraf fra og til familiemedlemmer og bekendte og indsætning af kontanter, som hun selv har hævet, har fremtrådt indbyrdes selvmodsigende, skiftende og udbygget under sagen, og er som anført ikke understøttet af fornøden dokumentation eller objektive kendsgerninger.  

I en situation som den foreliggende, hvor det påberåbes, at der er tale om lån mv. mellem interesseforbundne personer, påhviler der herefter A en skærpet bevisbyrde, og denne er ikke løftet. 

Da A endvidere ikke har godtgjort, at skatteansættelsen er åbenbart urimelig eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, er der ikke grundlag for at hjemvise sagen. 

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.  

Sagsomkostningerne er efter navnlig sagens værdi, karakter, omfang, forløb og udfald fastsat til dækning af udgifter til advokatbistand med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

                       

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes. 

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr. 

Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.