Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at såfremt Spørgers holdingselskab H1 ApS erhverver 66,67 pct. af anparterne i H4 ApS, så vil H1 ApS kunne indregne de forholdsmæssige andele af D1 A/S’ driftsaktiver, D2 A/S’ driftsaktiver samt ejendommen i D3 A/S som aktiv virksomhed i forhold til pengetankreglen i forbindelse med en senere overdragelse af anparterne i H1 ApS med succession til Spørgers to børn?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejer 100 pct. af anparterne i H1 ApS, der ejer 51 pct. af aktierne i D3 A/S. D3 A/S ejer en

ejendom, som D1 A/S har domicil i.

Spørgers datter og søn ejer i dag hver 1/3 af anparterne i H4 ApS via hver deres holdingselskab (H2 ApS og H3 ApS).

H4 ApS ejer 94 pct. af aktierne i D1 A/S og 100 pct. af aktierne i D2 A/S.

D1 A/S er en engrosvirksomhed, som sælger handelsvarer. Det er overvejende egne produkter, som produceres i Fjernøsten. Aktiverne i D1 A/S består overvejende af varelager og varedebitorer.

D2 A/S er en engrosvirksomhed, der sælger handelsvarer. Aktiverne i D2 A/S består overvejende af varelager og varedebitorer.

H1 ApS (100 pct. ejet af Spørger) agter at købe de af H2 ApS (100 pct. ejet af Spørgers datter) og H3 ApS (100 pct. ejet af Spørgers søn) ejede anparter i H4 ApS.

Herefter agter Spørger at overdrage anparterne i H1 ApS til Spørgers datter og Spørgers søn.

Spørger er arbejdende bestyrelsesmedlem i D1 A/S og bestyrelsesmedlem i D2 A/S.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Idet krav i forhold til pengetankreglen er objektive, mener Spørgers repræsentant, at der skal svares "Ja" til, at driftsaktiverne fra driftsselskaberne D1 A/S og D2 A/S samt ejendommen i D3 A/S indregnes som aktiv virksomhed, og at det er uden betydning, at anparterne i H4 ApS erhverves fra H2 ApS og H3 ApS.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at såfremt Spørgers holdingselskab H1 ApS erhverver 66,67 pct. af anparterne i H4 ApS, så vil H1 ApS kunne indregne de forholdsmæssige andele af D1 A/S’ driftsaktiver, D2 A/S’ driftsaktiver samt ejendommen i D3 A/S som aktiv virksomhed i forhold til pengetankreglen i forbindelse med en senere overdragelse af anparterne i H1 ApS med succession til Spørgers to børn.

Begrundelse

Sagen drejer sig om overdragelse af anparter med succession fra Spørger til Spørgers datter og Spørgers søn efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. I den forbindelse spørges der til indregning og klassifikation af konkrete selskabers aktiver i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., at det bl.a. er en betingelse for at kunne overdrage aktier med succession, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 1. pkt., at selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Videre fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. og 4. pkt., at afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., ikke medregnes. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Endelig fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 5. og 6. pkt., at der ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Nuværende ejerforhold

Spørger ejer 100 pct. af H1 ApS, der ejer 51 pct. af D3 A/S.

Spørgers datter ejer 100 pct. af H2 ApS, der ejer 24,5 pct. af D3 A/S og 33,33 pct. af H4 ApS.

Spørgers søn ejer 100 pct. af H3 ApS, der ejer 24,5 pct. af D3 A/S og 33,33 pct. af H4 ApS.

D3 A/S’ væsentligste aktiviteter består i udlejning af erhvervsejendom, og selskabet ejer en ejendom, der udlejes til D1 A/S.

H4 ApS ejer 94 pct. af D1 A/S og 100 pct. af D2 A/S.

D1 A/S’ og D2 A/S’ væsentligste aktiviteter består i engroshandel med handelsvarer.

Ovennævnte selskaber har regnskabsår, der løber fra 1. oktober til 30. september. De seneste offentliggjorte årsrapporter for ovenstående selskaber udgør årsrapporterne for 2022/23.

Det er oplyst, at Spørger er arbejdende bestyrelsesmedlem i D1 A/S og bestyrelsesmedlem i D2 A/S.

Spørgers holdingselskab på nuværende tidspunkt

Som anført ovenfor, fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 1. pkt., at et selskab anses for at være en pengetank, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

Indtægtskriteriet:

• Hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter, beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, stammer fra passiv kapitalanbringelse. Indtægter er i denne sammenhæng defineret som den regnskabsmæssige nettoomsætning med tillæg af øvrige regnskabsmæssige indtægter

Aktivkriteriet:

• Hvis handelsværdien af selskabets faste ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.
• Hvis handelsværdien af selskabets faste ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, på tidspunktet for overdragelsen af aktierne, udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Spørgers holdingselskab H1 ApS ejer som nævnt 51 pct. af D3 A/S.

Det fremgår af årsrapporten for D3 A/S, at selskabets aktiver pr. 30. september 2023 består af udlejningsejendom og likvide beholdninger.

D3 A/S investerer dermed i aktiver, der udtrykkeligt er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, hvorved udgangspunktet er, at disse aktiver skal anses for at være passiv kapitalanbringelse.

SKM2024.490.LSR drejede sig om, hvorvidt et kontorhotel, hvor virksomheden bestod i udlejning af kontorlokaler til virksomheder med forskellige ydelser og services inkluderet i lejeprisen, skulle anses for at være et driftsaktiv eller et pengetankaktiv. Landsskatteretten anførte, at der var tale om en aktivitet, der efter sin art var udlejning af fast ejendom, og det i øvrigt ikke fandtes godtgjort, at selskabernes indtægter fra kontorhotellet ikke primært stammede fra fast ejendom. Landsskatteretten fandt derfor, at virksomheden i form af kontorhotel måtte anses som passiv kapitalanbringelse.

SKM2023.626.LSR drejede sig om, hvorvidt nogle ejendomme i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34 udgjorde driftsaktiver eller pengetankaktiver. Landsskatteretten fandt, at de omhandlede ejendomme i udgangspunktet var passiv kapitalanbringelse, jf. ordlyden af aktieavancebeskatningslovens § 34 og forarbejderne til bestemmelsen. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at der er tale om ejendomme, der indgår i aktiv virksomhed og dermed udgør en undtagelse til hovedreglen om, at fast ejendom, herunder ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, er passiv kapitalanbringelse. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at de to udlejningsejendomme i spørgsmål 2 skulle betragtes som pengetankaktiver.

Det fremgår således af praksis, at udlejning af fast ejendom anses for passiv kapitalanbringelse.

Som anført fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 6. pkt., at koncernintern udlejning af fast ejendom, der anvendes af lejer i driften, ikke anses som en passiv kapitalanbringelse. På nuværende tidspunkt indgår D3 A/S og D1 A/S ikke i samme koncern. Der er derfor ikke tale om koncernintern udlejning omfattet af undtagelsesbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 6. pkt.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at samtlige af D3 A/S’s aktiver udgør pengetankaktiver.

Det fremgår af årsrapporten for H1 ApS, at selskabets aktiver pr. 30. september 2023 bl.a. består af andre værdipapirer og kapitalandele, der udgør aktiver, der udtrykkeligt er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, hvorved disse aktiver skal anses for at være passiv kapitalanbringelse.

H1 ApS’ aktiver består pr. 30. september 2023 endvidere bl.a. af tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder. Det fremgår af praksis, at koncerninterne pengeudlån skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, se bl.a. SKM2012.728.SR. 

Som anført ovenfor skal afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., ikke medregnes. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Dette indebærer, at Spørgers holdingselskab skal medregne 51 pct. af D3 A/S’ aktiver ved opgørelse af pengetankbrøken.

En opgørelse af H1 ApS’ samlede aktiver efter pengetankbrøken viser, at Spørgers holdingselskab H1 ApS på nuværende tidspunkt udgør et pengetankselskab, såfremt der tages udgangspunkt i de regnskabsmæssige værdier i balancen pr. 30. september 2023.

Påtænkt ændring af koncernstrukturen

Det påtænkes, at Spørgers datters holdingselskab H2 ApS overdrager holdingselskabets ejerandel på 33,33 pct. af H4 ApS til Spørgers holdingselskab H1 ApS.

På tilsvarende vis påtænkes det, at Spørgers søns holdingselskab H3 ApS overdrager holdingselskabets ejerandel på 33,33 pct. af H4 ApS til Spørgers holdingselskab H1 ApS.

Spørgers holdingselskab efter den påtænkte ændring af koncernstrukturen

Efter den påtænkte ændring af koncernstrukturen ejer Spørgers holdingselskab H1 ApS følgende selskaber:

• 51 pct. af D3 A/S, der ejer en ejendom, der udlejes til D1 A/S.
• 67 pct. af H4 ApS, der ejer følgende datterselskaber:
  • 94 pct. af D1 A/S, der driver aktiv virksomhed med engroshandel med handelsvarer.
  • 100 pct. af D2 A/S, der driver aktiv virksomhed med engroshandel med trælastvarer.

Efter ændring af koncernstrukturen vil den ejendom, der ejes af D3 A/S og udlejes til D1 A/S, være en ejendom, der udlejes mellem datterselskaber. Ændringen af koncernstrukturen indebærer derfor, at udlejningsejendommen i D3 A/S vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen om koncernintern udlejning i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 5. og 6. pkt., idet det er oplyst, at D1 A/S anvender ejendommen til aktiv drift af virksomhed med engroshandel med handelsvarer. Dette indebærer, at H1 ApS’ forholdsmæssige indirekte ejerandel af ejendommen efter koncernændringen vil udgøre et driftsaktiv for H1 ApS ved opgørelsen af pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

På samme vis vil H1 ApS’ forholdsmæssige indirekte ejerandel af driftsaktiverne i henholdsvis D1 A/S og D2 A/S, der primært består af varelager og varedebitorer, efter koncernændringen udgøre driftsaktiver for H4 ApS ved opgørelsen af pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Formålet med pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34

Reglen om, at overdragelse af aktier med succession forudsætter, at selskabet ikke er en pengetank, blev indført ved lov nr. 1285 af 20. december 2000 (L36 i folketingsåret 2000/01).

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. L 36 (folketingsåret 2000/01), at successionsreglerne er tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel.

Pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. og stk. 6 er præciseret ved lov nr. 683 af 8. juni 2017.

Af de specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34 i L 183 (folketingsåret 2016/17) fremgår, at forslaget indebar, at det blev præciseret, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign.

Højesteret anfører i SKM2023.168.HR, at lovændringen i 2017 ikke ændrede formålet med reglen.

Opsamling

I nærværende sag ejer Spørger på nuværende tidspunkt et holdingselskab, der kan kategoriseres som en pengetank i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Det påtænkes, at Spørgers holdingselskab skal erhverve driftsaktive datterselskaber, hvor Spørger er arbejdende bestyrelsesmedlem i det ene datterselskab og bestyrelsesmedlem i det andet datterselskab, fra holdingselskaber, der er ejet af Spørgers søn og Spørgers datter, hvorefter Spørgers holdingselskab skal overdrages til Spørgers søn og Spørgers datter, hvorved de driftsaktive datterselskaber igen vil være ejet af Spørgers søn og Spørgers datter.

Det fremgår ikke umiddelbart af aktieavancebeskatningslovens § 34, af forarbejderne hertil eller af praksis, at der kan stilles krav til, hvornår og hvorfra et holdingselskab har erhvervet de aktiver, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 skal indgå i pengetankbrøken som henholdsvis driftsaktiver og pengetankaktiver. På baggrund af en konkret vurdering, er det Skattestyrelsens opfattelse, at såfremt Spørgers holdingselskab H1 ApS erhverver 66,67 pct. af anparterne i H4 ApS, så vil H1 ApS kunne indregne de forholdsmæssige andele af D1 A/S’ driftsaktiver, D2 A/S’ driftsaktiver samt den koncerninterne udlejningsejendom som driftsaktiver ved opgørelsen af pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34.

For god ordens skyld gør Skattestyrelsen opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke har vurderet, om Spørgers holdingselskab H1 ApS kan overdrages med succession efter koncernændringen. Spørgsmålet omhandler alene indregning og klassifikation af konkrete selskabers aktiver i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Skattestyrelsen har dermed ikke vurderet øvrige betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan ske overdragelse af anparterne i H1 ApS med succession, herunder bl.a. det ovenfor omtalte indtægtskriterie, der beregnes over tre år, samt det ovenfor omtalte aktivkriterie, der både beregnes over tre år og på overdragelsestidspunktet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 34

"Stk. 1. Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

(…)

3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6. 

(…)

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. (…)Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse."

Forarbejder

Lovforslag nr. 186, folketingsåret 2016/17

De specielle bemærkninger til § 2, nr. 1 (aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.):

"(…)

Det foreslås, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, at det justeres, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del, jf. bemærkningerne til nr. 3.

(…)"

Lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01

De almindelige bemærkninger:

"(…)

Formålet med nærværende forslag er, at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke. Dvs. selskaber hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Selskaberne er kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet. Baggrunden for at udelukke muligheden for succession er, at successionsreglerne er tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel. Hvis der ikke er tale om en reel erhvervsvirksomhed, bør succession efter regeringens opfattelse ikke være mulig.

(…)

Successionsreglerne vedrørende generationsskifte i levende live foreslås ændret således, at der indsættes betingelser til det underliggende selskabs aktivitet. Det foreslås, at det fremover ikke skal være muligt at succedere, såfremt aktierne vedrører et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, ejerskab af kontanter, værdipapirer eller lignende. På denne måde udelukkes succession i pengetanke.

(…)"

De specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 (aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 1):

"(…)

Lovforslaget betyder, at ved overdragelser i levende live indsættes der betingelser til aktiviteten og formuens sammensætning i det underliggende selskab, som aktierne vedrører. (…) De foreslåede regler indebærer, at det ikke vil være muligt at succedere i aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består af udlejning af fast ejendom, at eje kontanter, værdipapirer eller lignende. Med formuleringen omfattes alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser mv.

(…)

Stk. 9 indeholder en definition af, hvornår et selskabs aktivitet og formue i væsentligt omfang er passiv pengeanbringelse.

(…)"

De specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 (aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9):

"(…)

Holdingselskaber er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab, og derfor ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Væsentlighedsbedømmelsen inddrager imidlertid aktiviteten i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital. Det betyder, at værdien og afkastet af aktier i et datterselskab, hvor selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medregnes ved væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen. ved væsentlighedsbedømmelsen. Dvs. at aktierne i et holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab vil kunne overdrages med succession.

(…)"

Praksis

SKM2023.168.HR

I 2018 overdrog A kapitalandele i sit anpartsselskab til sine døtre som led i generationsskifte.
Selskabet var 100 pct. ejer af et anpartsselskab, der bl.a. havde investeret i mindre andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber.

Sagen angik, om overdragelsen af kapitalandele kunne ske med skattemæssig succession efter § 34 i aktieavancebeskatningsloven. Spørgsmålet var, om investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

Højesteret fastslog, at der ikke i ordlyden af eller forarbejderne til § 34 i aktieavancebeskatningsloven er holdepunkter for at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, og at det må bero på en konkret vurdering, om investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber må anses for passiv kapitalanbringelse.

Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen og nåede frem til, at investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.
Landsretten var nået til samme resultat

SKM2024.490.LSR

Klagen vedrørte et bindende svar fra Skattestyrelsen om, hvorvidt selskaberne H3 A/S og H4 ApS´s aktivitet skulle anses som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, i en påtænkt overdragelse af klagerens ejerandele i holdingselskabet H1 A/S til klagerens søn. Landsskatteretten bemærkede, at det allerede ved indførelsen af pengetankreglen i 2000 fremgik direkte af bestemmelsens ordlyd, at aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang bestod i "udlejning af fast ejendom (…) eller lignende", ikke kunne overdrages med succession. Efter den ændrede ordlyd af bestemmelsen i 2017 var udgangspunktet, at al besiddelse af fast ejendom skulle medregnes ved opgørelsen af, om betingelserne for at anvende pengetankreglen var opfyldt, medmindre ejendommen ikke havde karakter af passiv kapitalanbringelse. Af bemærkningerne fremgik, at aktiver, der kunne sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), også skulle medregnes ved opgørelsen af, om betingelserne for at anvende pengetankreglen var opfyldt. Virksomheden i form af kontorhotel i H3 A/S og H4 ApS bestod i udlejning af kontorlokaler til virksomheder med forskellige ydelser og services inkluderet i lejeprisen. Der var tale om en aktivitet, der efter sin art var udlejning af fast ejendom, og det fandtes i øvrigt ikke godtgjort, at selskabernes indtægter fra kontorhotellet ikke primært stammede fra fast ejendom. Landsskatteretten fandt derfor, at virksomheden i form af kontorhotel måtte anses som passiv kapitalanbringelse, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.

SKM2023.626.LSR

Som led i et fremtidigt generationsskifte ønskedes en opsplitning af koncernen, således at koncernen fremadrettet skulle komme til at bestå af en driftsaktiv del og en passiv udlejningsdel. I den forbindelse var der anmodet om bindende svar på, om to konkrete udlejningsejendomme og en byggegrund kunne anses for driftsaktiver i relation til aktieavancebeskatningslovens § 34. Skattestyrelsen havde besvaret dette spørgsmål benægtende.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet det ikke fandtes godtgjort, at de omhandlede ejendomme skulle indgå i aktiv virksomhed og dermed udgøre en undtagelse til hovedreglen om, at fast ejendom måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

SKM2012.728.SR

Spørger påtænkte at overdrage det øverste moderselskab i koncernen til sine børn med succession efter aktieavancebeskatningsloven § 34. Der var tale om en koncern med en ejendomsgren og en driftsgren. Der blev spurgt til, hvordan konkrete aktiver skulle medregnes ved opgørelse af, om selskabet var en pengetank (passiv virksomhed) efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved opgørelsen af aktiver kunne ske eliminering af koncerninterne fordringer. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne undlade at indregne værdien af ubebyggede grunde, som ikke blev udlejet på tidspunktet for overdragelsen med succession. Og Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne undlade at indregne værdien af igangværende ejendomsprojekter, såfremt der på overdragelsestidspunket ikke var indgået en kontrakt om udlejning.