Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at de til D1 A/S hørende grunde og bygninger ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at de til D1 A/S hørende renteswaps ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at den forholdsmæssige andel af de til D2 ApS hørende renteswaps, der kan fordeles til ejendomme, der ikke udgør passiv kapitalanbringelse, ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Holding ApS ejer 25 pct. af D1 A/S og 100 pct. af D2 ApS.

Det påtænkes at gennemføre en skattefri aktieombytning af Holding ApS. Holding ApS vil efter ombytningen være ejet 100 pct. af et nyt holdingselskab (Nyt Holding ApS). 

Efter aktieombytningen påtænker Spørger at overdrage 7,5 pct. af sine B-kapitalandele i Nyt Holding ApS til Spørgers børn, således at Spørger samlet overdrager 15 pct. B-kapitalandele. Overdragelserne påtænkes gennemført efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34 om skattemæssig succession.

I relation til gennemførelsen af generationsskiftet ønskes det bekræftet, at de til D1 A/S hørende grunde og bygninger, at de til D1 A/S hørende renteswaps, samt at en forholdsmæssig andel af de til D2 ApS hørende renteswaps, kan medregnes som "erhvervsmæssige aktiver" i forbindelse med revisors beregning af, hvorvidt pengetankreglen er opfyldt.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

D1’ aktiviteter består hovedsageligt i at formidle udlejning af tredjemands sommerboliger, at rengøre tredjemands sommerboliger samt at drifte aktivitetscenter med bl.a. restauranter og butikker.

D1 A/S har igangsat opførelse af sommerboliger til videresalg til tredjemand. Disse vil forventeligt indgå som et betydeligt aktiv på tidspunktet for overdragelsen til Spørgers børn. Dette anses i praksis som aktiv erhvervsvirksomhed, jf. blandt andet SKM2012.728.SR modsætningsvist, hvor Skatterådet statuerede, at det er en afgørende forskel, hvorvidt udviklingsprojekter sker med salg eller permanent udlejning for øje.

Selskabets væsentligste aktiv (grunde og bygninger) er aktivitetscenteret  med bl.a. restauranter og butikker. Disse anses som et erhvervsmæssigt aktiv i overensstemmelse med praksis på området. Der henvises i den forbindelse til SKM2021.446.SR og SKM2023.441.SR, hvori Skatterådet har fastslået, at henholdsvis ejendomme anvendt til hoteldrift og kombineret padel- og fitnesscenter ikke skulle anses for passiv kapitalanbringelse. I SKM2021.446.SR blev der lagt vægt på, at der var tale om korttidsudlejning af værelser kombineret med aktivitet i form af bemanding af reception, restaurant og værelsesrengøring mv., mens der i SKM2023.441.SR blev lagt vægt på, at der i forbindelse med driften var en lang række opgaver, herunder almindelig drift af centret, bemanding af reception, butiksdrift, rengøring mm.

Den beskrevne aktivitet i de to ovenstående afgørelser er sammenlignelig med aktiviteten i D1 A/S, idet der også her er en løbende aktivitet med blandt andet salg af entrebilletter, arrangering af diverse underholdning, salg af mad, bemanding af reception, markedsføring, rengøring og almindelig drift af aktivitetscenteret i øvrigt.

Det skal oplyses, at D1 A/S ikke ejer sommerboliger, bortset fra sommerboliger under opførelse til brug for videresalg til tredjemand. D1 A/S står desuden selv for driften.

Nettoomsætningen i D1 A/S består af formidling af udlejning af tredjemands sommerboliger, drift af aktivitetscenter, salg fra restauranter, salg i butikker samt salg af sommerboliger i takt med disses færdiggørelse.

Spørgsmål 1 kan på baggrund af ovenstående besvares med "Ja".

Spørgsmål 2 og 3

I både D1 A/S og D2 ApS er der tale om en traditionel renteswap, hvor man bytter en variabel rente til en fast rente med det formål at afdække risikoen for rentestigninger på realkreditlånet.

Dvs., at de pågældende aftaler om renteswaps er indgået for at sikre selskaberne en fast rente i stedet for den variable rente, der er tilknyttet realkreditlånet.

Når den variable rente på realkreditlånet overstiger den faste rente, man har sikret via renteswappen, får renteswappen en positiv regnskabsmæssig værdi, der derved optages som et aktiv i selskabets årsrapport.

Disse regnskabsmæssige værdier af de pågældende renteswaps har været ret store i de sidste par år, hvor den variable rente har været markant højere end de faste rentesatser, som selskaberne er sikret via renteswaps.

Når de pågældende renteswaps indgår som aktiver i balancen for de pågældende selskaber, skal der tages stilling til, om de skal medtages som driftsaktiver eller pengetankaktiver eller helt udelades ved opgørelse af pengetankbrøken i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Det er Spørgers vurdering, at den positive værdi af en renteswap ikke kan sidestilles med investering i værdipapirer eller kontanter.

Det er Spørgers vurdering, at såfremt renteswappen afdækker en risiko ved finansieringen af en ejendom, der betragtes som et driftsaktiv, så udgør den positive værdi af renteswappen ligeledes et driftsaktiv, samt at der skal foretages en forholdsmæssig fordeling af den positive værdi, såfremt renteswappen afdækker en risiko ved finansieringen af en ejendom, der delvist betragtes som et driftsaktiv og delvist betragtes som passiv kapitalanbringelse.

Hvis den positive værdi af en renteswap, der afdækker en risiko ved finansieringen af en ejendom, der betragtes som et driftsaktiv, ikke kan henføres til den aktive del af virksomheden, er det Spørgers vurdering, at den positive værdi af renteswappen slet ikke skal med i pengetankbrøken, hverken som driftsaktiv eller pengetankaktiv.

Det kan oplyses, at den positive værdi ikke kan modregnes i gælden til kreditforeningen i årsrapporten. Dette uanset, at den positive værdi af en renteswap i virkeligheden modsvarer den lavere kurs, som et fastforrentet lån kan indfries til, når markedsrenten er højere end renten på et fastforrentet lån.

I D1 A/S er renteswappen knyttet op på en ejendom, der efter Spørgers opfattelse anses for at være aktiv kapitalanbringelse. Spørger anser således denne renteswap for at være aktiv kapitalanbringelse, idet det er Spørgers opfattelse, at renteswappen følger erhvervsaktivets status.

D2 ApS ejer både ejendomme, der anvendes inden for koncernen og ejendomme, der lejes ud til tredjemand. Renteswappen er således knyttet op på ejendomme, der efter Spørgers opfattelse er delvist driftsaktiver og delvist pengetankaktiver. Det er derfor Spørgers opfattelse, at den værdi af renteswappen, der hører til den aktive del af ejendommene, skal med som driftsaktiv, og at den værdi af renteswappen, der hører til den passive del af ejendommene, skal med som pengetankaktiv ved opgørelse af pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Efter SKM2018.257.SR er der desuden praksis for, at en renteswap efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, har tilknytning til erhvervsmæssig aktivitet. Dvs., at renteswaps skal henføres til den erhvervsmæssige aktivitet i andre sammenhænge, hvorfor det modsætningsvis må kunne anvendes omkring renteswap ved opgørelse af pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Spørgsmål 2 og 3 kan på baggrund af ovenstående besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de til D1 A/S hørende grunde og bygninger ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Begrundelse

Sagen drejer sig om overdragelse af anparter med succession fra Spørger til Spørgers børn efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. I den forbindelse spørges der i spørgsmål 1 til indregning og klassifikation af de til D1 A/S hørende grunde og bygninger i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., at det bl.a. er en betingelse for at kunne overdrage aktier med succession, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 1. pkt., at selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Videre fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. og 4. pkt., at afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., ikke medregnes. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Endelig fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 5. og 6. pkt., at der ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Indregning af datterselskabers aktiver i pengetankbrøken

Det er oplyst, at det påtænkte kommende holdingselskab, Nyt Holding ApS, vil eje 100 pct. af Holding ApS, der bl.a. vil eje 25 pct. af D1 A/S.

Som anført ovenfor skal afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., ikke medregnes. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Dette indebærer bl.a., at Spørgers kommende holdingselskab dels skal medregne 100 pct. af Holding ApS’ aktiver og dels skal medregne 25 pct. af D1 A/S’ aktiver ved opgørelse af pengetankbrøken i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, herunder 25 pct. af grunde og bygninger, der er ejet af D1 A/S.

Grunde og bygninger ejet af D1 A/S

Fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign. er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, som eksempler på aktiver, der som udgangspunkt udgør pengetankaktiver.

Det umiddelbare udgangspunkt er derfor, at de af D1 A/S’ ejede grunde og bygninger skal betragtes som passiv kapitalanbringelse.

Lovforarbejder

Reglen om, at overdragelse af aktier med succession forudsætter, at selskabet ikke er en pengetank, blev indført ved lov nr. 1285 af 20. december 2000 (L36 i folketingsåret 2000/01).

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. L 36 (folketingsåret 2000/01), at successionsreglerne er tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel. Videre fremgår det, at det fremover ikke skal være muligt at succedere, såfremt aktierne vedrører et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, ejerskab af kontanter, værdipapirer eller lignende. På denne måde udelukkes succession i pengetanke.

Pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. og stk. 6 er præciseret ved lov nr. 683 af 8. juni 2017.

Af de almindelige bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34 i L 183 (folketingsåret 2016/17) fremgår, at den nuværende praksis indebærer, at ubebyggede grunde og ejendomsprojekter anses for erhvervsaktiver i forhold til pengetankreglen, selv om disse aktiver reelt kan sidestilles med udlejningsejendomme. Selskaber, hvis virksomhed består i udlejning af ejendomme, vil ofte besidde ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, og bl.a. disse selskaber skal således i dag ikke medregne værdien af ubebyggede grunde og ejendomsprojekter under pengetankreglen, men alene eventuelle udlejningsejendomme.

Videre fremgår det, at bestemmelsen justeres, således at det udtrykkeligt fremgår, at besiddelse af fast ejendom, herunder også ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, medregnes ved opgørelsen af, om pengetankreglen er opfyldt. Omvendt skal fast ejendom, der ikke har karakter af passiv kapitalanbringelse, ikke medregnes som et pengetankaktiv. Det vil f.eks. være tilfældet for virksomhedens domicilejendom og et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger.

Af de specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34 i L 183 (folketingsåret 2016/17) fremgår, at forslaget indebar, at det blev præciseret, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign.

Videre fremgår det, at hvis en erhvervsvirksomhed erhverver en byggegrund med henblik på f.eks. at opføre et nyt domicil eller en driftsbygning på grunden, vil der dog fortsat ikke være tale om passiv kapitalanbringelse. Endvidere anses f.eks. et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger bestemt for videresalg heller ikke som passiv kapitalanbringelse.

Det fremgår af kommentar til høringssvar fra FSR på side 55 i høringsskemaet, at lovforslaget indebar, at der også vedrørende ejendomme skal foretages en konkret vurdering af, om ejendommen skal anses for at udgøre passiv kapitalanbringelse. Er ejendommen erhvervet eller opført til brug som en driftsbygning for virksomheden eller med henblik på videresalg som led i virksomhedens drift, vil der som udgangspunkt ikke være tale om passiv kapitalanbringelse. Er ejendommen erhvervet med henblik på udlejning, er der tale om passiv kapitalanbringelse også i den periode, hvor ejendommen endnu ikke er udlejet.

Det fremgår af kommentar til endeligt svar på spørgsmål 27 fra FSR, at hvis det kan lægges til grund, at ubebyggede grunde er erhvervet med henblik på byggemodning og efterfølgende videresalg som led i virksomheden, skal byggegrundene ikke i byggemodningsperioden anses for passiv kapitalanbringelse.

Videre fremgår følgende eksempel 1 i spørgsmål 27:

"Eksempel 1:
Et selskab erhverver et grundareal. Der foretages byggemodning mv. af arealet, hvorefter der sker salg af nogle af grundene til byggeri af parcelhuse mv. På andre grunde opfører selskabet parcelhuse mv., hvorefter ejendommene sælges. Selskabet er næringsskattepligtig med fast ejendom. Der anmodes om en afklaring af, om den faste ejendom i eksemplet i hele selskabets ejerperiode kan anses for et driftsaktiv, der ikke skal anses for passivkapitalanbringelse.

Kommentar

Der skal foretages en konkret vurdering. I det skitserede eksempel, hvor det lægges til grund, at dispositionerne sker kontinuerligt som led i selskabets sædvanlige virksomhed, kan den faste ejendom som udgangspunkt anses for et driftsaktiv."

Det fremgår således af bemærkningerne til lovændringen i 2017, at fast ejendom som udgangspunkt anses som passiv kapitalanbringelse, medmindre en ejendom efter en konkret vurdering indgår som en del af selskabets aktive virksomhedsdrift.

Videre fremgår det, at formålet med lovændringen bl.a. var at tydeliggøre, at ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, som udgangspunkt også anses for passiv kapitalanbringelse.

Endelig fremgår det, at erhvervelse af fast ejendom, byggemodning og opførelse af bygninger med henblik på videresalg som led i virksomhedens drift som udgangspunkt ikke vil være passiv kapitalanbringelse.

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.B.2.13.1

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.B.2.13.1, at såfremt der er investeret i de udtrykkeligt nævnte aktiver, herunder bl.a. fast ejendom, er der - henset til at lovgiver direkte har oplistet disse aktivtyper i lovteksten - efter Skattestyrelsens opfattelse en formodning for, at investeringen skal anses for passiv kapitalanbringelse. Denne formodning kan dog afkræftes konkret. Forarbejderne til bestemmelsen oplister eksempelvis en række situationer, hvor ejendomme ikke udgør passiv kapitalanbringelse, dvs. situationer, hvor aktiviteten vedrørende ejendommen har en sådan karakter, at ejendommen ikke udgør passiv kapitalanbringelse.

Videre fremgår det af samme afsnit i Den juridiske vejledning, at besiddelse af fast ejendom, herunder også ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, som udgangspunkt anses som en passiv kapitalanbringelse. Hvis en erhvervsvirksomhed erhverver en byggegrund med henblik på fx at opføre et nyt domicil eller en driftsbygning på grunden, vil der dog efter omstændighederne ikke være tale om passiv kapitalanbringelse. Endvidere vil fx et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger bestemt for videresalg heller ikke blive anset som passiv kapitalanbringelse.

Aktivitetscenter

D1 A/S’ grunde og bygninger omfatter bl.a. aktivitetscenter med bl.a. restauranter og butikker. Selskabets aktiviteter vedrørende disse bygninger omfatter følgende:

• Formidling af udlejning af sommerboliger, der er ejet af tredjemand.
• Rengøring af sommerboliger, der er ejet af tredjemand.
• Drift af aktivitetscenter med bl.a. restauranter og butikker.
• Salg af entrebilletter.
• Arrangering af diverse underholdning.
• Salg af mad.
• Salg i butikker.
• Bemanding af reception.
• Rengøring og almindelig drift af aktivitetscenteret i øvrigt.

Det fremgår af SKM2024.56.SR, at grunde og bygninger, der blev anvendt til hoteldrift kunne medtages i pengetankbrøken som driftsaktiv. Dermed var der ikke tale om passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. 

Det fremgår af SKM2023.441.SR, at et padel- og fitnesscenter, hvor udlejningen af padelbanerne ville ske som en integreret del af driften, hvor der ville være øvrig aktivitet i form af bl.a. personlig træning/undervisning på bl.a. padelbanerne, turneringer mv., og hvor udlejningen af padelbanerne udgjorde en integreret og naturlig del af driften af denne type virksomhed, ville udgøre aktiv virksomhed og dermed ikke passiv kapitalanbringelse.

Denne del af spørgsmål 1 omhandler hovedbygningen med aktivitetscenter med bl.a. restauranter og butikker. Denne del af spørgsmål 1 omhandler dermed ikke de sommerboliger, der udlejes, idet disse huse ikke er ejet af D1 A/S. Dvs. denne del af spørgsmål 1 omhandler ikke grunde og bygninger, der udlejes, men derimod grunde og bygninger, hvorfra der sker formidling af udlejning, samt drift af aktivitetscenter med bl.a. restauranter og butikker.  

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at formidling af udlejning samt drift af aktivitetscenter med bl.a. restauranter og butikker udgør aktiv virksomhed i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skattestyrelsen indstiller derfor, at det efter en konkret vurdering kan bekræftes, at hovedbygningen med drift af aktivitetscenter med bl.a. restauranter og butikker kan medtages som driftsaktiver ved opgørelsen af pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, således at disse grunde og bygninger ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. 

Opførelse af sommerboliger til videresalg

D1 A/S har igangsat opførelsen af sommerboliger, der skal videresælges til tredjemand.

Som anført ovenfor, fremgår det af lovforarbejderne, at fast ejendom som udgangspunkt anses som passiv kapitalanbringelse, medmindre en ejendom efter en konkret vurdering indgår som en del af selskabets aktive virksomhedsdrift og at denne aktive virksomhedsdrift bl.a. kan omfatte erhvervelse af fast ejendom, byggemodning og opførelse af bygninger med henblik på videresalg.

Det fremgår således at lovforarbejderne, at når erhvervelse af fast ejendom og opførelse af bygninger med henblik på videresalg sker som led i virksomhedens drift, vil der som udgangspunkt ikke vil være tale om passiv kapitalanbringelse.

Denne del af spørgsmål 1 omhandler grunde med igangværende opførelse af sommerboliger, der er erhvervet og bliver opført med henblik på videresalg. Denne del af spørgsmål 1 omhandler dermed ikke de sommerboliger, der udlejes, idet disse huse ikke er ejet af D1 A/S. Dvs. denne del af spørgsmål 1 omhandler ikke grunde og bygninger, der udlejes, men derimod grunde, hvorpå der opføres sommerboliger, der skal sælges.

Skattestyrelsen indstiller, at det efter en konkret vurdering kan bekræftes, at det igangværende byggeprojekt med opførelsen af sommerboliger kan medtages som driftsaktiver ved opgørelsen af pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, således at disse grunde og bygninger ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. 

Opsamling

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når det kan lægges til grund, at de til D1 A/S hørende grunde og bygninger ikke omfatter sommerboliger, der udlejes, så kan det efter en konkret vurdering bekræftes, at de til D1 A/S hørende grunde og bygninger ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der er tale om drift af aktivitetscenter med bl.a. restauranter og butikker, samt at det igangværende byggeprojekt med opførelsen af sommerboliger, er erhvervet og bliver opført med henblik på videresalg og ikke med henblik på selskabets udlejning, mens selskabet ejer sommerboligerne.

For god ordens skyld gør Skattestyrelsen opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke har vurderet, om Spørgers påtænkte kommende holdingselskab Nyt Holding ApS kan overdrages med succession. Spørgsmålet omhandler alene indregning og klassifikation af konkrete selskabers aktiver i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Skattestyrelsen har dermed ikke vurderet øvrige betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan ske overdragelse af anparterne i Nyt Holding ApS med succession.

For god ordens skyld gør Skattestyrelsen endvidere opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til værdiansættelsen af Nyt Holding ApS, idet værdiansættelse af anparterne eller øvrige konkrete aktiver ikke indgår i de stillede spørgsmål. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at de til D1 A/S hørende renteswaps ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Begrundelse

Sagen drejer sig om overdragelse af anparter med succession fra Spørger til Spørgers børn efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. I den forbindelse spørges der i spørgsmål 2 til indregning og klassifikation af de til D1 A/S hørende renteswaps i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., at det bl.a. er en betingelse for at kunne overdrage aktier med succession, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 1. pkt., at selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Videre fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. og 4. pkt., at afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., ikke medregnes. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Indregning af datterselskabers aktiver i pengetankbrøken

Det er oplyst, at det påtænkte kommende holdingselskab, Nyt Holding ApS, vil eje 100 pct. af Holding ApS, der bl.a. vil eje 25 pct. af D1 A/S.

Som anført ovenfor skal afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., ikke medregnes. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Dette indebærer bl.a., at Spørgers kommende holdingselskab dels skal medregne 100 pct. af Holding ApS’ aktiver og dels skal medregne 25 pct. af D1 A/S’ aktiver ved opgørelse af pengetankbrøken i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Renteswaps

Fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign. er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, som eksempler på aktiver, der som udgangspunkt udgør pengetankaktiver.

Reglen om, at overdragelse af aktier med succession forudsætter, at selskabet ikke er en pengetank, blev indført ved lov nr. 1285 af 20. december 2000 (L36 i folketingsåret 2000/01).

Af de specielle bemærkninger til lovforslaget, jf. L 36 (folketingsåret 2000/01) fremgår, at de foreslåede regler indebærer, at det ikke vil være muligt at succedere i aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består af udlejning af fast ejendom, at eje kontanter, værdipapirer eller lignende. Det fremgår endvidere, at formuleringen indebærer, at alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser mv. er omfattet.

Pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. og stk. 6 er præciseret ved lov nr. 683 af 8. juni 2017.

Af de specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34 i L 183 (folketingsåret 2016/17) fremgår, at forslaget indebar, at det blev præciseret, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign.

Højesteret anførte i SKM2023.168.HR, at lovændringen i 2017 ikke ændrede formålet med pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34. Højesteret fandt, at der ikke i ordlyden af eller forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 34 var holdepunkter for som anført af A at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skulle forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende. Videre fandt Højesteret, at det herefter måtte bero på en konkret vurdering, om de pågældende investeringer måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

Som anført ovenfor fremgår det af lovforarbejderne, at værdipapirer i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, bl.a. omfatter finansielle kontrakter.

Det fremgår af praksis, at aftaler om renteswaps som hovedregel beskattes som finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens § 29. Se bl.a. SKM2012.266.HR, SKM2007.437.SR, SKM2006.451.SR samt Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.B.1.8.1.

Skattestyrelsen har ikke taget stilling til, om de konkrete aftaler om renteswaps skal beskattes efter kursgevinstlovens § 29. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at uanset om de konkrete aftaler om renteswaps opfylder betingelserne for at udgøre finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 29, så kan det lægges til grund, at de pågældende aftaler om renteswaps er omfattet af begrebet værdipapirer el.lign. i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at aftaler om renteswaps kan betragtes som direkte nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, jf. de ovenfor anførte forarbejder til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Det umiddelbare udgangspunkt er derfor, at de til D2 A/S hørende renteswaps skal betragtes som passiv kapitalanbringelse.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.B.2.13.1, at såfremt der er investeret i de udtrykkeligt nævnte aktiver, er der - henset til at lovgiver direkte har oplistet disse aktivtyper i lovteksten - efter Skattestyrelsens opfattelse en formodning for, at investeringen skal anses for passiv kapitalanbringelse. Denne formodning kan dog afkræftes konkret.

Det skal herefter undersøges, om de af D1 A/S indgåede aftaler om renteswaps kan betragtes som driftsaktiver, således at formodningen for passiv kapitalanbringelse kan afkræftes konkret.

SKM2015.57.SR omhandlede en række spørgsmål omkring pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34. Det fremgår af SKM2015.57.SR, at tilgodehavender vedrørende ejendomsdriften skulle betragtes som pengetankaktiver, hvis ejendommen udgjorde et pengetankaktiv. Skatterådet anførte, at tilgodehavender, der var opstået med baggrund i en passiv pengeanbringelse i en udlejningsejendom, skulle medtages som pengetankaktiver. Endvidere blev forudbetalte forbrugsafgifter betragtet som en del af den passive pengeanbringelse i udlejningsejendommen, hvorfor disse skulle indgå som pengetankaktiver i pengetankbrøken i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Det fremgår dermed af SKM2015.57.SR, at tilgodehavender vedrørende ejendomsdrift skal fordeles mellem driftsaktiver og pengetankaktiver afhængig af, om de konkrete tilgodehavender vedrører ejendomme, der udgør et driftsaktiv eller et pengetankaktiv.

SKM2014.672.SR omhandlede et aktiv, der regnskabsmæssigt var modregnet i en gæld. Der var tale om igangværende arbejde for fremmed regning. Den samlede bruttoværdi af igangværende arbejde, opgjort som materialer m.v. til kostpris og indregnet acontoavance udgjorde 106,2 mio.kr. Der var samlet acontofaktureret 140,8 mio.kr. Derved udgjorde igangværende arbejde opgjort til nettoværdi en gældspost på 34,6 mio.kr., der regnskabsmæssigt er opført i årsrapporten som en gældspost på nettobeløbet. Derved indgik der således ikke i aktiverne i selskabets årsrapport nogen værdi af de igangværende arbejder for fremmed regning. Følgende fremgår af begrundelsen:

"Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at det af datterselskabet anvendte nettoprincip, hvorefter der ikke i aktiverne er indregnet nogen værdi af de igangværende arbejder for fremmed regning, ikke skal medføre, at der skal bortses fra værdien af de igangværende arbejder for fremmed regning i opgørelsen af datterselskabets driftsaktiver efter pengetankreglen.

Ligeledes finder SKAT, at de passiverede acontobetalinger ikke skal fragå i opgørelsen af værdien af de igangværende arbejder for fremmed regning, da pengetankreglens aktivkriterie alene omfatter aktiver og ikke passiver.

Herefter kan der efter SKATs opfattelse ske medregning af igangværende arbejder for fremmed regning til bruttoværdien i opgørelsen af driftsaktiverne, når aktiverne efter aktivkriteriet skal opgøres i forbindelse med overdragelsen af aktier til børn efter aktieavancebeskatningslovens § 34."

Det fremgår dermed af SKM2014.672.SR, at der kan medtages aktiver i pengetankbrøken uanset, at disse aktiver ikke indgår som aktiver i selskabets årsrapport.

SKM2007.106.SR omhandlede bl.a. indregning og klassifikation af et momskrav, der udsprang af en skattesag, der vedrørte selskabets salg af mobiltelefoner. Skatterådet fandt, at tilgodehavendet havde en klar sammenhæng med den egentlige drift af virksomheden, hvorfor tilgodehavendet blev betragtet som en driftsaktiv i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Det fremgår dermed af SKM2007.106.SR, at tilgodehavender fordeles mellem driftsaktiver og pengetankaktiver afhængig af, om de konkrete tilgodehavender vedrører den egentlige drift af selskabet.

SKM2007.106.SR omhandlede tillige udskudt skat, hvorom det blev oplyst, at udskudte skatteaktiver var medregnet som driftsaktiver i pengetankbrøken, idet skatteaktiverne kunne henføres til driftsaktiviteterne, hvilket blev tiltrådt af Skatterådet.

Værdien af udskudt skat og værdien af en aftale om renteswap har det til fælles, at begge typer regnskabsposter både kan optræde som et aktiv og en gæld i årsrapporterne afhængig af, om værdien af den udskudte skat eller værdien af en aftale om renteswap udgør en positiv eller en negativ værdi.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når en positiv værdi af udskudt skat i henhold til praksis kan medregnes som driftsaktiver i pengetankbrøken, såfremt den udskudte skat kan henføres til driftsaktiviteterne, så bør dette tillige gælde for en aftale om renteswap, hvis det kan lægges til grund, at aftalerne om renteswaps er indgået med det formål at afdække en risiko ved finansieringen af en ejendom, der betragtes som et driftsaktiv.

Skattestyrelsen lægger uprøvet til grund, at de af D1 A/S indgåede renteswaps som oplyst er indgået med det formål at afdække en risiko ved finansieringen af de grunde og bygninger, der er omhandlet af spørgsmål 1, således, at de omhandlede aftaler om renteswaps vedrører finansieringen af ejendomme, der kan kategoriseres om driftsaktiver.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når det kan lægges til grund, at de til D1 A/S hørende grunde og bygninger ikke omfatter sommerboliger, der udlejes, hvorved D1 A/S alene ejer ejendomme, der kan kategoriseres som driftsaktiver, og når det samtidigt lægges til grund, at de indgåede aftaler om renteswaps har til formål at afdække en risiko ved finansieringen af de pågældende ejendomme, så kan det efter en konkret vurdering bekræftes, at de til D1 A/S hørende renteswaps ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

For god ordens skyld gør Skattestyrelsen opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke har vurderet, om Spørgers påtænkte kommende holdingselskab Nyt Holding ApS kan overdrages med succession. Spørgsmålet omhandler alene indregning og klassifikation af konkrete selskabers aktiver i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Skattestyrelsen har dermed ikke vurderet øvrige betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan ske overdragelse af anparterne i Nyt Holding ApS med succession.

For god ordens skyld gør Skattestyrelsen endvidere opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til værdiansættelsen af Nyt Holding ApS, idet værdiansættelse af anparterne eller øvrige konkrete aktiver ikke indgår i de stillede spørgsmål. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at den forholdsmæssige andel af de til D2 ApS hørende renteswaps, der kan fordeles til ejendomme, der ikke udgør passiv kapitalanbringelse, ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Begrundelse

Sagen drejer sig om overdragelse af anparter med succession fra Spørger til Spørgers børn efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. I den forbindelse spørges der i spørgsmål 3 til indregning og klassifikation af de til D2 ApS hørende renteswaps i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., at det bl.a. er en betingelse for at kunne overdrage aktier med succession, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 1. pkt., at selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Videre fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. og 4. pkt., at afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., ikke medregnes. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Indregning af datterselskabers aktiver i pengetankbrøken

Det er oplyst, at det påtænkte kommende holdingselskab, Nyt Holding ApS, vil eje 100 pct. af Holding ApS, der bl.a. vil eje 100 pct. af D2 ApS.

Som anført ovenfor skal afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., ikke medregnes. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Dette indebærer bl.a., at Spørgers kommende holdingselskab dels skal medregne 100 pct. af Holding ApS’ aktiver og dels skal medregne 100 pct. af D2 ApS’ aktiver ved opgørelse af pengetankbrøken i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Renteswaps

Med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 2 ovenfor om renteswaps, er det Skattestyrelsens opfattelse, at en positiv værdi af en aftale om renteswap kan medregnes som driftsaktiver i pengetankbrøken, såfremt det kan lægges til grund, at aftalerne om renteswaps er indgået med det formål at afdække en risiko ved finansieringen af en ejendom, der betragtes som et driftsaktiv.

Det er oplyst, at D2 ApS både ejer ejendomme, der kan kategoriseres som driftsaktiver og ejendomme, der kan kategoriseres som pengetankaktiver efter pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skattestyrelsen lægger uprøvet til grund, at de af D2 ApS indgåede renteswaps som oplyst er indgået med det formål at afdække en risiko ved finansieringen af de ejendomme, som D2 ejer.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når det kan lægges til grund, at de af D2 ApS indgåede aftaler om renteswaps har til formål at afdække en risiko ved finansieringen af selskabets ejendomme, så kan det efter en konkret vurdering bekræftes, den forholdsmæssige andel af de til D2 ApS hørende renteswaps, der kan fordeles til ejendomme, der ikke udgør passiv kapitalanbringelse, ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

For god ordens skyld gør Skattestyrelsen opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke har vurderet, om Spørgers påtænkte kommende holdingselskab Nyt Holding ApS kan overdrages med succession. Spørgsmålet omhandler alene indregning og klassifikation af konkrete selskabers aktiver i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Skattestyrelsen har dermed ikke vurderet øvrige betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan ske overdragelse af anparterne i Nyt Holding ApS med succession.

For god ordens skyld gør Skattestyrelsen endvidere opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til værdiansættelsen af Nyt Holding ApS, idet værdiansættelse af anparterne eller øvrige konkrete aktiver ikke indgår i de stillede spørgsmål.  

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2 og 3

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 34

Stk. 1. Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

(…)

3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6. (…)

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse."

Kursgevinstlovens § 29

"Stk. 1. Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Kursgevinstlovens § 32, stk. 1

"Stk. 1. Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i stk. 2-5. Uanset 1. pkt. kan tab fradrages, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 eller kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 2. pkt. gælder ikke tab på aftaler vedrørende fast ejendom, jf. stk. 5."

Forarbejder

Lovforslag nr. 183, folketingsåret 2016/17

De almindelige bemærkninger (aktieavancebeskatningslovens § 34):

"For at sikre, at nedsættelsen af bo- og gaveafgiften forbeholdes reelle erhvervsvirksomheder, foreslås visse justeringer af pengetankreglen.

For det første foreslås en justering af afgrænsningen i pengetankreglen af, hvilke aktiver der anses for erhvervsaktiver henholdsvis pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse), jf. forslag til aktieavancebeskatningslovens § 34, forslag til dødsboskatteloven § 29, forslag til lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto § 7, forslag til pensionsbeskatningslovens § 15 A, og forslag til virksomhedsskattelovens § 22 C. I dag anses ubebyggede grunde og ejendomsprojekter ifølge praksis fra Skatterådet for erhvervsaktiver i forhold til pengetankreglen, selv om disse aktiver reelt kan sidestilles med udlejningsejendomme. Selskaber, hvis virksomhed består i udlejning af ejendomme, vil ofte besidde ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, og bl.a. disse selskaber skal således i dag ikke medregne værdien af ubebyggede grunde og ejendomsprojekter under pengetankreglen, men alene eventuelle udlejningsejendomme.

Forslaget indebærer, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse. Opregningen i bestemmelsen af, hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver, er tilsvarende efter gældende regler ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer) medregnes således også ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Desuden justeres bestemmelsen, således at det udtrykkeligt fremgår, at besiddelse af fast ejendom, herunder også ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, medregnes ved opgørelsen af, om pengetankreglen er opfyldt. Omvendt skal fast ejendom, der ikke har karakter af passiv kapitalanbringelse, ikke medregnes som et pengetankaktiv. Det vil f.eks. være tilfældet for virksomhedens domicilejendom og et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger.

(…)"

De specielle bemærkninger til § 2, nr. 1 (aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.):

"(…)

Det foreslås, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, at det justeres, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del, jf. bemærkningerne til nr. 3.

(…)"

De specielle bemærkninger til § 2, nr. 3 (aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6):

"I aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, fastlægges, hvornår et selskabs virksomhed i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.

Ubebyggede grunde og ejendomsprojekter anses i dag ifølge praksis fra Skatterådet for erhvervsaktiver i forhold til pengetankreglen. Selskaber, hvis virksomhed består i udlejning af ejendomme, vil ofte besidde ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, og bl.a. disse selskaber skal således i dag ikke medregne værdien af ubebyggede grunde og ejendomsprojekter under pengetankreglen, men alene eventuelle udlejningsejendomme.

Det foreslås, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, at afgrænsningen i pengetankreglen af, hvilke aktiver, der anses for erhvervsaktiver henholdsvis pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse), justeres.

Forslaget indebærer, at det præciseres, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el. lign. Opregningen i bestemmelsen af hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver, er ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes således

ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Desuden justeres bestemmelsen, således at det udtrykkeligt af bestemmelsen fremgår, at besiddelse af fast ejendom, herunder også ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, medregnes ved opgørelsen af, om pengetankreglen er opfyldt. Hvis en erhvervsvirksomhed erhverver en byggegrund med henblik på f.eks. at opføre et nyt domicil eller en driftsbygning på grunden, vil der dog fortsat ikke være tale om passiv kapitalanbringelse. Endvidere anses f.eks. et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger bestemt for videresalg heller ikke som passiv kapitalanbringelse.

På tilsvarende måde kan kontanter og værdipapirer efter omstændighederne høre til virksomhedens aktive del. F.eks. skal en virksomheds kortfristede tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser normalt ikke medregnes som passive fordringer, og det vil typisk ikke være vanskeligt at udskille disse tilgodehavender fra en virksomheds øvrige (passive) fordringer.

En kontantbeholdning, der stammer fra forudbetalinger fra kunder, vil ligeledes efter omstændighederne kunne henføres til virksomhedens løbende (aktive) drift, hvis kontantbeholdningen f.eks. er bestemt til viderebetaling til virksomhedens underleverandører, der er direkte knyttet til kundeleverancen. Det vil være op til virksomheden at godtgøre denne sammenhæng. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at kontantbeholdningen kan siges at udgøre nødvendig driftskapital, herunder til betaling af kreditorer i almindelighed, eller påtænkes anvendt til investering i driften i øvrigt."

Fra høringssvar fra FSR på side 55:

"Justeringen af pengetankreglen i ABL § 34, stk. 6, 1 pkt., medfører ifølge bemærkningerne til ændringsforslaget, at ubebyggede grunde og projektejendomme fremover skal anses for passiv kapitalanbringelse. Imidlertid fremgår det af bemærkningerne, at et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger bestemt for videresalg ikke er passiv kapitalanbringelse. FSR har meget vanskeligt ved at se, hvori forskellen består mellem et typehusfirma, der besidder ejendomme bestemt for videresalg, og en virksomhed, der opfører projektejendomme, der ligeledes er bestemt for videresalg. I begge tilfælde vil der være tale om omsætningsaktiv/varelager for både typehusfirmaet og projektvirksomheden."

Kommentar:

"Lovforslaget indebærer, at der også vedrørende ejendomme skal foretages en konkret vurdering af, om ejendommen skal anses for at udgøre passiv kapitalanbringelse. Er ejendommen erhvervet eller opført til brug som en driftsbygning for virksomheden eller med henblik på videresalg som led i virksomhedens drift, vil der som udgangspunkt ikke være tale om passiv kapitalanbringelse. Er ejendommen erhvervet med henblik på udlejning, er der tale om passiv kapitalanbringelse også i den periode, hvor ejendommen endnu ikke er udlejet."

Fra endeligt svar på spørgsmål 27 fra FSR i L 183:

"(…)

Kommentar:

(…)

Hvis det kan lægges til grund, at ubebyggede grunde er erhvervet med henblik på byggemodning og efterfølgende videresalg som led i virksomheden, skal byggegrundene ikke i byggemodningsperioden anses for passiv kapitalanbringelse.

(…)

Eksempler vedr. projektejendomme

FSR anfører en række eksempler, hvor det ønskes afklaret, om den faste ejendom i ejerperioden kan anses for et driftsaktiv eller skal anses for passiv kapitalanbringelse.

Eksempel 1:

Et selskab erhverver et grundareal. Der foretages byggemodning mv. af arealet, hvorefter der sker salg af nogle af grundene til byggeri af parcelhuse mv. På andre grunde opfører selskabet parcelhuse mv., hvorefter ejendommene sælges. Selskabet er næringsskattepligtig med fast ejendom. Der anmodes om en afklaring af, om den faste ejendom i eksemplet i hele selskabets ejerperiode kan anses for et driftsaktiv, der ikke skal anses for passivkapitalanbringelse.

Kommentar

Der skal foretages en konkret vurdering. I det skitserede eksempel, hvor det lægges til grund, at dispositionerne sker kontinuerligt som led i selskabets sædvanlige virksomhed, kan den faste ejendom som udgangspunkt anses for et driftsaktiv.

(…)"

Lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01

De almindelige bemærkninger:

"(…)

Formålet med nærværende forslag er, at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke. Dvs. selskaber hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Selskaberne er kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet. Baggrunden for at udelukke muligheden for succession er, at successionsreglerne er tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel. Hvis der ikke er tale om en reel erhvervsvirksomhed, bør succession efter regeringens opfattelse ikke være mulig.

(…)

Successionsreglerne vedrørende generationsskifte i levende live foreslås ændret således, at der indsættes betingelser til det underliggende selskabs aktivitet. Det foreslås, at det fremover ikke skal være muligt at succedere, såfremt aktierne vedrører et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, ejerskab af kontanter, værdipapirer eller lignende. På denne måde udelukkes succession i pengetanke.

(…)"

De specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 (aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 1):

"(…)

Lovforslaget betyder, at ved overdragelser i levende live indsættes der betingelser til aktiviteten og formuens sammensætning i det underliggende selskab, som aktierne vedrører. (…) De foreslåede regler indebærer, at det ikke vil være muligt at succedere i aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består af udlejning af fast ejendom, at eje kontanter, værdipapirer eller lignende. Med formuleringen omfattes alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser mv.

(…)

Stk. 9 indeholder en definition af, hvornår et selskabs aktivitet og formue i væsentligt omfang er passiv pengeanbringelse.

(…)"

De specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 (aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9):

"(…)

Holdingselskaber er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab, og derfor ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Væsentlighedsbedømmelsen inddrager imidlertid aktiviteten i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital. Det betyder, at værdien og afkastet af aktier i et datterselskab, hvor selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medregnes ved væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen. ved væsentlighedsbedømmelsen. Dvs. at aktierne i et holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab vil kunne overdrages med succession.

(…)"

Praksis

SKM2023.168.HR

I 2018 overdrog A kapitalandele i sit anpartsselskab til sine døtre som led i generationsskifte.
Selskabet var 100 pct. ejer af et anpartsselskab, der bl.a. havde investeret i mindre andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber.

Sagen angik, om overdragelsen af kapitalandele kunne ske med skattemæssig succession efter § 34 i aktieavancebeskatningsloven. Spørgsmålet var, om investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

Højesteret fastslog, at der ikke i ordlyden af eller forarbejderne til § 34 i aktieavancebeskatningsloven er holdepunkter for at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, og at det må bero på en konkret vurdering, om investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber må anses for passiv kapitalanbringelse.

Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen og nåede frem til, at investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.
Landsretten var nået til samme resultat

SKM2012.266.HR

Appellanten havde indgået renteswaps til sikring af renter på lån optaget af appellantens datterselskaber i forbindelse med datterselskabernes køb af ejendomme med henblik på udlejning.

Dispensationsadgangen, jf. kursgevinstlovens § 33, stk. 2, til at medregne gevinst og tab på swapaftalerne efter realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fandt kun anvendelse i få ganske særlige tilfælde, og det påhvilede appellanten at godtgøre, at betingelserne for dispensation var opfyldt.

Hverken efter ordlyden af kursgevinstlovens § 33, stk. 2, eller bestemmelsens forarbejder kunne de af appellanten foretagne sikringer af rentebetalingerne på gælden ved brug af renteswaps sidestilles med sikring af "leverancer til eller fra virksomheden". Der var således ikke tale om finansielle kontrakter, der modsvarede køb eller salg af tjenesteydelser eller varer til indgåelse i koncernens produktion eller videre omsætning.

Henset til, at det var uoplyst, hvilke omkostninger, der for appellanten ville være forbundet med at frigøre likviditet til skattebetalingen samt til skattebetalingens størrelse, var det ikke godtgjort, at en skattebetaling efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33, stk. 1, ville være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Betingelserne for at meddele dispensation efter kursgevinstlovens § 33, stk. 2, var dermed ikke opfyldt og Højesteret stadfæstede landsrettens dom.

SKM2024.56.SR

Spørgerne ejede ligeligt H1 Holding ApS, som de påtænkte at generationsskifte. Skatterådet bekræftede, at de grunde og bygninger, der var ejet af det 100 pct. ejede datterselskab H2 ApS og fuldt ud blev anvendt til hoteldrift, kunne medtages i opgørelsen af den finansielle brøk, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, som ikke-finansielle aktiver ved overdragelse af anparterne i H1 Holding ApS.

SKM2023.441.SR

Spørger ønskede bekræftet, at H1 ApS’ padel- og fitnesscenter, der var under opførsel, ikke skulle medregnes som passiv kapitalanbringelse efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, ved en overdragelse af kapitalandelene i H2 Holding ApS.

Skatterådet bekræftede, at padel- og fitnesscentret under de konkrete omstændigheder, hvor udlejningen af padelbanerne ville ske som en integreret del af driften, hvor der ligeledes ville være øvrig aktivitet i form af bl.a. personlig træning/undervisning på bl.a. padelbanerne, turneringer mv., og hvor udlejningen af padelbanerne udgjorde en integreret og naturlig del af driften af denne type virksomhed, ville udgøre aktiv virksomhed og dermed ikke passiv kapitalanbringelse.

SKM2021.446.SR

Sagen omhandlede problemstillinger i forbindelse med et påtænkt generationsskifte.

Problemstillingerne omfattede blandt andet om koncerninterne udlejningsejendomme, der blev anvendt til hotel- og restaurationsdrift, var pengetankaktiver (finansielle aktiver/passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at ejendomme, der blev anvendt til hoteldrift med tilhørende bemanding af reception, restaurant og værelsesrengøring m.m. ikke kunne sidestilles med en udlejningsejendom. Samlet set fandt Skatterådet, at de omhandlede ejendomme, der blev anvendt til hotel- og restaurationsdrift, kunne betragtes som erhvervsaktiver i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.  

Problemstillingerne omfattede endvidere værdiansættelse af konkrete ejendomme, der indgik i det påtænkte generationsskifte. De konkrete ejendomme var alle erhvervet inden for en kortere årrække før det påtænkte generationsskifte, og ombygningsudgifter m.m. udgjorde i denne periode mere end halvdelen af den samlede regnskabsmæssige værdi af ejendommene.

Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at de regnskabsmæssige værdier inkl. alle ombygningsudgifter m.m. frem til overdragelsestidspunktet, der skulle finde sted i umiddelbar forlængelse af afgivelse af det bindende svar, i nærværende konkrete tilfælde kunne anvendes som udtryk for handelsværdien af de pågældende ejendomme.

Problemstillingerne omfattede tillige styresignalet SKM2020.348.SKTST, der omhandler værdiansættelse af aktieklasser i A/B-modeller, hvor der i visse tilfælde skal medregnes en gevinstmulighed.

Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at styresignalet ikke påvirkede værdiansættelsen af de konkrete B-aktier i det påtænkte generationsskifte, idet den forlods udbytteret dels ville blive udbetalt i umiddelbar forlængelse af afgivelse af det bindende svar, og dels udgjorde mindre end 30 pct. af selskabets regnskabsmæssige egenkapital.

SKM2018.257.SR

Skatterådet bekræftede, at en renteswap, som blev indgået med udskudt starttidspunkt, ville have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, når renteswappen afdækkede renterisikoen på et erhvervsmæssigt låns fremtidige renteudgifter. Renteafdækningen i henhold til den nye renteswap ville starte samtidigt med, at renteafdækningen på en eksisterende renteswap udløb. Den gamle og den nye renteswap ville således på intet tidspunkt afdække renterisikoen på erhvervslånet i den samme periode, men der ville i en kort periode eksistere 2 renteswaps.

SKM2015.57.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der kunne anvendes andre værdier end handelsværdien ved anvendelsen af pengetankreglen.

Skatterådet fandt, at der ved en gaveoverdragelse af unoterede aktier omfattet af boafgiftslovens § 27 var et retskrav efter 1982-cirkulæret på anvendelse af formueskattekursen, når der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne havde fundet sted under forhold, som bevirkede, at den anvendte overdragelseskurs var uegnet som udtryk for handelsværdien, og der ikke var særlige omstændigheder, der talte for en fravigelse af formueskattekursen som fx i SKM2010.290.VLR og SKM2014.345.LSR.

SKM2014.672.SR

Skatterådet bekræftede, at igangværende arbejder for fremmed regning kan indgå med sin bruttoværdi i opgørelsen efter aktivkriteriet i pengetankreglen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

SKM2012.728.SR

Spørger påtænkte at overdrage det øverste moderselskab i koncernen til sine børn med succession efter aktieavancebeskatningsloven § 34. Der var tale om en koncern med en ejendomsgren og en driftsgren. Der blev spurgt til, hvordan konkrete aktiver skulle medregnes ved opgørelse af, om selskabet var en pengetank (passiv virksomhed) efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved opgørelsen af aktiver kunne ske eliminering af koncerninterne fordringer. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne undlade at indregne værdien af ubebyggede grunde, som ikke blev udlejet på tidspunktet for overdragelsen med succession. Og Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne undlade at indregne værdien af igangværende ejendomsprojekter, såfremt der på overdragelsestidspunket ikke var indgået en kontrakt om udlejning.

SKM2007.437.SR

Skatterådet blev bedt om at tage stilling til, om rentebyttet (renteswap) i 3 situationer ville være omfattet af kursgevinstlovens § 29. Skatterådet fandt, at rentebyttet ikke opfyldt den skatteretlige rentedefinition og derfor ville være omfattet af § 29.

SKM2007.106.SR

Skatterådet tiltrådte, at NN overdrager 19,5 pct af sine aktier i A A/S som gave med succession til sin datter, idet betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldt. Herunder at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom, og af  kontanter og værdipapirer ("pengetankreglen"). I den forbindelse blev selskabets tilgodehavender på moms  på henholdsvis 82,9 mio. kr. og 77,0 mio.kr. anset for at tilhøre driftsområdet.

SKM2006.451.SR

En skatteyder, der drev selvstændig virksomhed i byggebranchen, havde for at modvirke risikoen for en rentestigning indgået en renteswap, der gik ud på, at skatteyderen modtog en variabel rente og betalte en fast aftalt rente. Skatteyderen ønskede nu at indgå en modswap, hvorefter skatteyderen skulle betale en variabel rente og modtage en fast aftalt rente.

Efter en samlet vurdering blev de omhandlede renteswaps anset som terminsaftaler og dermed omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Swapaftalerne blev endvidere anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.B.1.8.1

"Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontrakter

(…)

Forskellige typer af kontrakter

De finansielle kontrakter, der er omfattet af KGL § 29, udgør en bred vifte af kontrakter, der ikke i praksis har entydige betegnelser. Det er derfor afgørende for den skattemæssige kvalifikation, at der foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold.

I skemaet gives en oversigt (ikke udtømmende) over forskellige typer af kontrakter, der benyttes i praksis:

(…)

Swap

Ubetinget gensidig forpligtelse indgået på aftaledagen mellem normalt to parter om bytte af fx rente på to (reelle eller fiktive) lån eller fordringer.

Beskattes som hovedregel efter KGL § 29. Der er dog ofte tale om individuelle aftaler med forskellige kontraktbestemmelser. Der skal derfor foretages en konkret vurdering af, om der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29. Der skal foretages en vurdering af de enkelte elementer i kontrakten. De enkelte elementer beskattes særskilt og ikke instrumentet som sådan.

Se TfS 1999, 845 HRD, TfS 1997, 127 LSR, SKM2006.451.SR og SKM2007.437.SR."

(…)"

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.B.2.13.1

"Familieoverdragelse med succession

(…)

Højesteret har i SKM2023.168.HR taget stilling til, hvorvidt et selskabs virksomhed måtte anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse.

Højesteret fandt, at muligheden for succession er møntet på reelle erhvervsvirksomheder, og at opregningen i stk. 6 af, hvad der anses for "pengetankaktiver" og dermed passiv kapitalanbringelse, ikke er udtømmende.

Er der således tale om andre end de i stk. 6 udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt investeringen i disse aktiver, skal anses for en passiv kapitalanbringelse.

Er der investeret i de udtrykkeligt nævnte aktiver, er der - henset til at lovgiver direkte har oplistet disse aktivtyper i lovteksten - efter Skattestyrelsens opfattelse en formodning for, at investeringen skal anses for passiv kapitalanbringelse. Denne formodning kan dog afkræftes konkret. Forarbejderne til bestemmelsen oplister eksempelvis en række situationer, hvor ejendomme ikke udgør passiv kapitalanbringelse, dvs. situationer, hvor aktiviteten vedrørende ejendommen har en sådan karakter, at ejendommen ikke udgør passiv kapitalanbringelse.

(…)

Værdipapirer mv.

Passiv kapitalanbringelse omfatter alle værdipapirer og indeståender, herunder aktier, anparter, finansielle kontrakter, obligationer, investeringsforeningsbeviser mv. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6. Bedømmelsen er dermed ikke begrænset til værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

I SKM2023.288.SR havde et selskab en ejerandel i et andet selskab, der var under 25 pct. Udgangspunktet for en sådan beholdning er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at ejerandelen var en del af virksomheden, der var en aktiv transportvirksomhed, og ejerandelen derfor ikke skulle kvalificeres som en passiv kapitalanbringelse.

Se endvidere SKM2023.574.SR, der omhandlede overdragelse af anparter i et holdingselskab uden reel erhvervsaktiv virksomhed, der ejede en aktiebeholdning på under 25 pct., der ikke udgjorde en del af reel erhvervsaktivitet i holdingselskabet. I denne sag fandt skatterådet, at der ikke kunne være tale om andet end en investering, der skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse. Skatterådet fandt derfor på baggrund af en konkret vurdering af oplysningerne i sagen, at det ikke kunne bekræftes, at den konkrete aktiebeholdning, der udgjorde under 25 pct., ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse.

(…)

Fast ejendom

Besiddelse af fast ejendom, herunder også ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, anses som udgangspunkt som en passiv kapitalanbringelse. Hvis en erhvervsvirksomhed erhverver en byggegrund med henblik på fx at opføre et nyt domicil eller en driftsbygning på grunden, vil der dog efter omstændighederne ikke være tale om passiv kapitalanbringelse. Endvidere vil fx et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger bestemt for videresalg heller ikke blive anset som passiv kapitalanbringelse.

(…)"