Sag BS-10593/2024-VLR

(12. afdeling)

Parter

A

(v/ advokat Mansour Shah Bandri)

mod

Skatteministeriet  

(v/ advokat Tim Holmager ved advokat Daniel Rosenthal Plon)

Retten i Aarhus har den 15. februar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS36196/2022-ARH).

Landsdommerne Astrid Bøgh, Stig Glent-Madsen og Morten Rønde Nikolajsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 nedsættes med 54.600 kr., og at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 nedsættes med 753.833 kr.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

IA har afgivet supplerende forklaring. IC og IE har endvidere afgivet forklaring.

IA har forklaret, at han ikke har givet A gaver. Han har betalt flybilletter og dækket andre udgifter i forbindelse med, at A besøgte ham. A spurgte ham om penge på mange forskellige tidspunkter af døgnet. Han overførte kun mindre beløb, og han tænkte derfor ikke over, hvor stort det samlede beløb var.

Han havde en mundtlig aftale med A om, at der skulle ske tilbagebetaling. Hans revisor sørgede for at udarbejde lånedokumenterne. Han underskrev dem, når han var i Danmark.

I 2022 lavede han og A en skriftlig aftale om tilbagebetaling. Han havde fået kæreste og børn, og han ville derfor gerne have styr på sine ting. Størrelsen af de månedlige afdrag var ikke afgørende, men det var vigtigt, at der løbende blev betalt af på lånet.

Han har altid haft tillid til, at der ville ske tilbagebetaling. Han kender også A’s familie. A har løbende tilbagebetalt 2.500 kr. om måneden. Beløbet hæves til 5.000 kr. pr. 1. januar 2025. A har ikke tidligere haft mulighed for at betale et højere beløb. Beløbet på 2.500 kr., som er overført den 10. februar 2023, er indgået på hans konto i F1-bank.

IC har forklaret, at han er IA’s lillebror. Han kender A gennem sin storebror, og de har kendt hinanden 7-8 år. Han har overført omkring 59.000 kr. til A. A spurgte ham om penge, og han overførte penge uden at spørge nærmere ind til baggrunden. Han forlod sig på deres tætte relation og vidste, at A ville tilbagebetale pengene. Han har modtaget 35.000 kr. fra A’s forældre. Der er ikke indgået en ordning om tilbagebetaling af restbeløbet, men han forventer at få alle pengene. IA’s advokat udarbejdede et gældsbrev, men han kan ikke finde gældsbrevet og heller ikke korrespondancen herom.

IE har forklaret, at A er hans ven. De har mødt hinanden gennem IA. I marts 2019 overførte han først 30.000 kr. og senere 7.500 kr. til A. A spurgte, om vidnet kunne låne ham penge. Han spurgte ikke nærmere ind til det. Kort efter udlånet fik han pengene retur. Der blev udarbejdet et gældsbrev, som han fik fra IA.  

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har den 13. januar 2021 oplyst til Skattestyrelsen, at han havde modtaget et par gaver fra IA, og at overførslerne skete i forbindelse med, at de var ude at rejse, og hvis de skulle spille sammen. Der blev i den forbindelse henvist til, at IA’s begrænsning var 30.000 kr. Den 28. januar 2021 skrev A til Skattestyrelsen bl.a., at de selvfølgelig ikke havde brugt 800.000 kr. på samme sted og henviste til Y1-sted. Han skrev videre, at han bare havde "lånt de meste af de penge til når han skulle rejse eller bare havde brug for penge".  

For at underbygge oplysningerne om låneoptagelse har A henvist til en række dokumenter, som først er fremlagt under sagens behandling for skatteankenævnet, og efter at Skattestyrelsen den 2. februar 2021 havde opfordret A til at fremlægge lånebeviser/gældsbreve. Der er ikke fremlagt korrespondance eller andet skriftligt materiale, der nærmere kan sandsynliggøre tidspunkterne for og omstændighederne ved dokumenternes tilblivelse og underskrift.  

Under de omstændigheder, og under hensyn til vilkårene i gældsbrevene, størrelsen af det samlede beløb og antallet af overførsler, har A heller ikke efter de for landsretten afgivne forklaringer og den øvrige bevisførelse godtgjort, at han i 2018 og 2019 lånte de omhandlede beløb, som hovedsagelig stammer fra IA.  

På den baggrund, og da A heller ikke for landsretten har godtgjort, at beløbet på 17.900 kr. stammer fra allerede beskattede midler, tiltræder landsretten, at de samlede beløb for indkomstårene 2018 og 2019 er anset som skattepligtig indkomst, der - som anført af skatteankenævnet - er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag.  

Den fremlagte aftale af 15. august 2022 om tilbagebetaling til IA og overførslerne fra A på 2.500 kr. fra den 10. februar, 13. marts, 10. maj, 2. august, 1. september og 6. oktober 2023 og de øvrige oplysninger om tilbagebetaling kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 55.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb.  

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 55.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.