Fradragsretten kan udøves, når den afgiftspligtige person er i besiddelse af en faktura eller for så vidt angår indførsel af varer til landet fra steder uden for EU er i besiddelse af et dokument vedrørende indførslen, der angiver den afgiftspligtige person som modtager eller importør, og som angiver eller gør det muligt at beregne den skyldige afgift. Se ML § 36 a, stk. 2, og momssystemdirektivets artikel 178, litra a), c) og e).

Dette princip fremgår også af EU-Domstolens domme af henholdsvis 21. marts 2018 i sagen C-533/16, Volkswagen og 12. april 2018 i sagen C-8/17, Biosafe. Begge domme drejede sig om, hvorvidt fradragsretten indtræder på leveringstidspunktet og ved udstedelsen af den oprindelige faktura eller ved udstedelsen af en efterfølgende faktura. EU-Domstolen fandt, at momsfradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder. En afgiftspligtig person kan dog først udøve fradragsretten fra det tidspunkt, hvor vedkommende er kommet i besiddelse af en korrekt faktura. Dommene gav anledning til, at Skattestyrelsen udsendte et styresignal om ændring af praksis. Se det nu ophævede styresignal SKM2019.652.SKTST. Heraf fremgik bl.a., at en afgiftspligtig køber under visse betingelser kan udøve fradragsretten, selvom 3-års fristen for ændringer i SFL § 31, er udløbet, da fristen i disse tilfælde skal regnes fra tidspunktet for den efterfølgende fakturering.

Sælger har ved en fejl ikke udstedt faktura med moms

ML § 36 a blev indsat i momsloven ved § 5, nr. 12, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., spiritusafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love, der trådte i kraft den 1. juli 2021. Momsloven havde ikke hidtil indeholdt særlige regler for, hvornår fradragsretten kan udøves.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget - L 233/Folketinget 2020-2021 - at forslaget til § 36 a betyder, at momsloven tilpasses momssystemdirektivet og gældende praksis således, at når sælger ved en fejl ikke har udstedt faktura eller ved en fejl har anset leverancen for momsfritaget, kan køber udøve sin fradragsret på tidspunktet for modtagelsen af en senere korrekt faktura. Forslaget kan også have betydning for andre fejl, herunder forkert anvendelse af reglerne om leveringssted (momsmæssigt beskatningssted).

Forslaget ændrer ikke på, at fradragsret kan nægtes i tilfælde af misbrug eller medvirken til svig i forhold til den afgiftspligtige sælger. Det er yderligere en forudsætning for fradragsret for køber, at momsen er eller bliver indbetalt til Skatteforvaltningen af sælger. Forslaget vedrører ligeledes ikke tilfælde, hvor der er ændringer i de faktiske forhold. Der skal være tale om fejlagtig fakturering i forhold til de faktiske forhold på leveringstidspunktet, herunder indholdet af de relevante aftaler på dette tidspunkt. I tilfælde hvor den afgiftspligtige person, der ønsker at gøre brug af fradragsretten, alene har delvis fradragsret, er det den delvise fradragsprocent på leveringstidspunktet, der skal anvendes.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fradrag i disse tilfælde skal henføres til den afgiftsperiode, hvor fradragsretten faktisk udøves. Dette gælder uanset, at den konkrete leverance af varer og ydelser, som danner grundlag for fradragsretten, jf. ML § 37 mv., er foretaget i en tidligere afgiftsperiode, herunder en periode, som ligger uden for den almindelige 3-års frist for ændringer i SFL § 31. Der skal således i disse tilfælde ikke ske periodisering til og genoptagelse af afgiftsperioden, hvor den konkrete leverance af varer og ydelser fandt sted.

Se SKM2022.56.SR om tidspunktet for udøvelse af fradragsretten. Spørger havde forpagtet Hotel A fra slutningen af 2016 og til 31. december 2019. Bortforpagter fakturerede først i april 2021 huslejen for hele perioden i form af 31 fakturaer og opkrævede huslejen for perioden som et engangsbeløb med tillæg af moms. Skatterådet bekræftede, at spørger kunne udøve fradragsretten på tidspunktet for modtagelsen af fakturaerne i april 2021 og uden, at der skulle ske periodisering til og genoptagelse af afgiftsperioderne, hvor den konkrete levering af ydelserne fandt sted, jf. ML § 36 a, stk. 2, nr. 1.

Andre tilfælde

Om virksomhedernes adgang til at udskyde fradragstidspunktet fra den afgiftsperiode, hvor afgiftspligten for den indkøbte vare eller ydelse indtrådte, til den afgiftsperiode, hvor virksomheden betalte, se omtalen af momsbekendtgørelsens § 81 i i afsnit A.B.3.3.3.2.2.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-80/20, Wilo Salmson France SAS	Momssystemdirektivets Artikler 167-171 og 178 samt direktiv 2008/9/EF om momsgodtgørelse til virksomheder i andre EU-lande skal fortolkes således, at retten til tilbagebetaling af moms, der er pålagt en levering af varer, ikke kan udøves af aftageren, hvis denne ikke er i besiddelse af en faktura som omhandlet i momssystemdirektivet vedrørende købet af de pågældende varer. Det er kun, hvis et dokument er behæftet med mangler af en sådan art, at de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at underbygge en tilbagebetalingsanmodning, at det kan lægges til grund, at et sådant dokument ikke udgør en "faktura" som omhandlet i momssystemdirektivet. Artikel 167-171 og 178 i momssystemdirektivet samt artikel 14, stk. 1, litra a), første alternativ, i direktiv 2008/9 skal fortolkes således, at de er til hinder for afvisning af en anmodning om tilbagebetaling af moms for en given tilbagebetalingsperiode alene med den begrundelse, at sælgers afgiftspligt indtrådte i en tidligere tilbagebetalingsperiode, når sælger først har faktureret leveringen i den givne tilbagebetalingsperiode. Momssystemdirektivets artikler 167-171 og 178 samt direktiv 2008/9 skal fortolkes således, at hvis en leverandør foretager ensidig annullation af en faktura, efter at tilbagebetalingsmedlemsstaten har vedtaget en afgørelse, der er blevet endelig, om afvisning af en anmodning om tilbagebetaling af moms, der var baseret på denne faktura, og leverandøren efterfølgende har udstedt en ny faktura vedrørende de samme leveringer i en senere tilbagebetalingsperiode, uden at disse leveringer har været anfægtet, så har annulleringen af den første faktura og udstedelsen af den nye faktura ikke betydning for, om der foreligger en ret til tilbagebetaling af moms, som allerede er blevet udøvet i forbindelse med den første faktura. Ligesom annulleringen af den første faktura og udstedelsen af den nye faktura ikke har betydning for, i hvilken periode retten til fradrag skal udøves.	Se også afsnit D.A.11.1.7.
C-8/17, Biosafe SA	Artikel 63, 167, 168, 178-180, 182 og 219 i momssystemdirektivet samt princippet om afgiftsneutralitet skulle fortolkes således, at de var til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter retten til fradrag af moms under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, hvor supplerende moms efter en efteropkrævning var blevet betalt til staten og havde været genstand for dokumenter til berigtigelse af de oprindelige fakturaer flere år efter leveringen af de pågældende varer, blev nægtet med den begrundelse, at den frist, der var fastsat i nævnte lovgivning, for udøvelse af denne ret, begyndte at løbe fra datoen for udstedelse af de nævnte oprindelige fakturaer og var udløbet.	Dommene i sagerne C-8/17, Biosafe og C-533/16, Volkswagen drejede sig begge om, hvorvidt fradragsretten indtræder på leveringstidspunktet og ved udstedelsen af den oprindelige faktura eller ved udstedelsen af en efterfølgende faktura. EU-Domstolen fandt, at fradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder. En afgiftspligtig person kan dog først udøve fradragsretten fra det tidspunkt, hvor vedkommende er kommet i besiddelse af en korrekt faktura. Dommene gav anledning til ændring af ML, hvor § 36 a blev indsat ved § 5, nr. 12, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021. ML § 36 a beskriver tidspunktet for fradragsrettens indtræden og indeholder regler for, hvornår fradragsretten kan udøves. Se det nu ophævede styresignal SKM2019.652.SKTST.
C-533/16, Volkswagen AG	EU-retten skulle fortolkes således, at den var til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, hvor moms blev faktureret den afgiftspligtige person og betalt af denne person flere år efter de omhandlede varers levering, blev nægtet ret til tilbagebetaling af moms med den begrundelse, at den i denne lovgivning fastsatte præklusionsfrist for udøvelse af denne ret begyndte at løbe fra leveringstidspunktet og var udløbet inden indgivelsen af tilbagebetalingsanmodningen.	Dommene i sagerne C-8/17, Biosafe og C-533/16, Volkswagen drejede sig begge om, hvorvidt fradragsretten indtræder på leveringstidspunktet og ved udstedelsen af den oprindelige faktura eller ved udstedelsen af en efterfølgende faktura. EU-Domstolen fandt, at momsfradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder. En afgiftspligtig person kan dog først udøve fradragsretten fra det tidspunkt, hvor vedkommende er kommet i besiddelse af en korrekt faktura. Dommene gav anledning til ændring af ML, hvor § 36 a blev indsat ved § 5, nr. 12, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021. ML § 36 a beskriver tidspunktet for fradragsrettens indtræden og indeholder regler for, hvornår fradragsretten kan udøves. Se det nu ophævede styresignal SKM2019.652.SKTST.
C-518/14, Senatex	Sagen drejer sig om, på hvilket tidspunkt en mangelfuld faktura, der berigtiges, kan danne grundlag for momsfradrag. Artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 179 og artikel 226, nr. 3), i momssystemdirektivet skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter berigtigelse af en obligatorisk oplysning i en faktura, nemlig momsregistreringsnummeret, ikke har tilbagevirkende kraft, således at retten til at fradrage denne afgift på grundlag af den berigtigede faktura ikke kan udøves for det år, hvor den oprindelige faktura blev udfærdiget, men først for det år, hvor fakturaen blev berigtiget.
C-95/07 og C-96/07, Ecotrade SpA	Sagen omhandlede en national lovgivning med en præklusionsfrist for fradrag på 2 år, selv om myndighederne rådede over en længere frist med hensyn til opkrævningen. EF-domstolen svarede, at det ikke er i modstrid med momssystemets grundlæggende principper, at medlemsstaterne hjemler en præklusionsfrist for udøvelse af fradragsretten på 2 år, hvis ligheds- og effektivitetsprincippet er iagttaget. Effektivitetsprincippet er ikke tilsidesat, blot fordi afgiftsmyndigheden med hensyn til opkrævningen af den udbetalte moms råder over en længere frist end den, der er tillagt de afgiftspligtige personer med henblik på udøvelsen af fradragsretten.	EF-Domstolen fandt dog, at den nationale ordning med hensyn til berigtigelse af angivelser og opkrævning af moms var i strid med dagældende 6. direktivs artikel 21, stk. 1, litra b som affattet ved artikel 28b (nu momssystemdirektivets artikel 196).
C-152/02, Terra Baubedarf-Handel	Sagen omhandlede momsfradrag for ydelser, som en virksomhed havde modtaget i løbet af 1999, men først havde modtaget fakturaerne for i januar 2000. Fakturaerne var udstedt i december 1999. EF-domstolen udtalte, at udøvelse af fradragsretten skal udøves for den momsperiode, hvori to betingelser er opfyldt: - der er sket levering af varer og ydelser - den afgiftspligtige er i besiddelse af faktura.
Skatterådet
SKM2022.56.SR	Sagen drejede sig om tidspunktet for udøvelse af fradragsretten. Spørger havde forpagtet Hotel A fra slutningen af 2016 og til 31. december 2019. Bortforpagter fakturerede først i april 2021 huslejen for hele perioden i form af 31 fakturaer og opkrævede huslejen for perioden som et engangsbeløb med tillæg af moms. En af parterne nedsat voldgiftsret bestemte i kendelse af 13. april 2021, at spørger skulle betale husleje for perioden, og at der hidtil blot havde været tale om henstand. Spørger kunne udøve fradragsretten på tidspunktet for modtagelsen af fakturaerne i april 2021 og uden, at der skulle ske periodisering til og genoptagelse af afgiftsperioderne, hvor den konkrete levering af ydelserne fandt sted, jf. ML § 36 a, stk. 2, nr. 1. Sagen drejede sig også om, hvorvidt der var nogen del af momsen for perioden, som faldt uden for 3-års fristen i SFL § 31, og som bortforpagter dermed ikke kunne opkræve. Forpagtningsaftalen var omfattet af ML § 23, stk. 5, hvor leveringstidspunktet, jf. § 23, stk. 1, anses for at være ved udløbet af hver af de perioder, som afregninger eller betalinger vedrører. Det blev lagt til grund, at de 31 fakturaer, som formodedes at være dateret samme dag, reelt set var en samlet faktura - én opkrævning - der dækkede hele perioden. Den sidste dag i perioden, som opkrævningen vedrørte, var den 31. december 2019, hvorfor denne dato ansås for at være leveringstidspunktet, jf. ML § 23, stk. 1 og stk. 5. Da leveringstidspunktet og dermed afgiftspligten indtrådte den 31. december 2019, skulle 3-års fristen i SFL § 31 beregnes med udgangspunkt i den sidste afgiftsperiode i 2019 og ud fra udløbet af den relevante angivelsesfrist, jf. ML § 57. Fristen udløb således tidligst i begyndelsen af 2023, hvorfor der ikke var nogen del af momsen, som ikke kunne opkræves af bortforpagter.