Byrettens dom

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T cpr-nummer (red.fjernet.cpr)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 5. maj 2022 og berigtiget under hovedforhandlingen den 1. november 2022 og under hovedforhandlingen den 23. november 2022.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

skattelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. skattelovens § 89, ved for perioden 4. kvartal 2011 til 2. halvår 2015, som hovedanpartshaver og direktør i virksomheden G1-virksomhed med forsæt til at unddrage statskassen afgift at foranledige, at selskabet afgav urigtige eller fortiede oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet angav for lavt momstilsvar 710.725 kr., hvorved statskassen blev unddraget 710.725 kr. i moms.

2.

skattelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. skattelovens § 89, ved for perioderne 1. og 3. kvartal 2011, 1. til 3. kvartal 2014, og 2. halvår 2016, som indehaver af virksomheden G2-virksomhed v/T, cvr-nr. ...11, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet hun angav for lavt momstilsvar med 545.000 kr., hvorved statskassen blev unddraget 545.000 kr. i moms.

3.

skattelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, jf. skattelovens § 89, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet hun for indkomståret 2011 den 30. maj 2012 via TastSelv til SKAT angav sin skattepligtige indkomst for lavt med 780.000 kr., og sin aktieindkomst for lavt med 75.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 454.836,24 kr. i skatter og bidrag.

4.

skattelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, jf. skattelovens § 89, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet hun for indkomståret 2012 den 27. maj 2013 via TastSelv til SKAT angav sin aktieindkomst for lavt med 1.300.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 538.755,00 kr. i skat.

5.

skattelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, jf. skattelovens § 89, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet hun for indkomståret 2013 den 20. maj 2014 via TastSelv til SKAT angav sin aktieindkomst for lavt med 1.879.375 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 789.337,50 kr. i skat.

6.

skattelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, jf. skattelovens § 89, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet hun for indkomståret 2014 den 9. april 2015 via TastSelv til SKAT angav sin skattepligtige indkomst for lavt med 1.200.000 kr., og sin aktieindkomst for lavt med 275.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 779.287,20 kr. i skatter og bidrag.

7.

skattelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, jf. skattelovens § 89, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet hun for indkomståret 2015 den 23. marts 2016 via TastSelv til SKAT angav sin aktieindkomst for lavt med 175.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 73.500,00 kr. i skat.

8.

skattelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, jf. skattelovens § 89, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet hun for indkomståret 2016 den 14. juni 2017 via TastSelv til SKAT angav sin skattepligtige indkomst for lavt med 200.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 108.570,40 kr. i skatter og bidrag.

9.

skattelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, jf. skattelovens § 89, ved som hovedaktionær og direktør i virksomheden G1-virksomhed, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have foranlediget at selskabet den 20. august 2013 afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet selskabet for indkomståret 2012 til SKAT angav den skattepligtige indkomst for lavt med 1.835.200 kr. hvorved det offentlige blev unddraget 458.800 kr. i selskabsskat.

10.

skattelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, jf. skattelovens § 89, ved som hovedaktionær og direktør i virksomheden G1-virksomhed, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have foranlediget at selskabet den 19. juni 2014 afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet selskabet for indkomståret 2013 til SKAT angav den skattepligtige indkomst for lavt med 440.200 kr. hvorved det offentlige blev unddraget 110.000 kr. i selskabsskat.

11.

skattelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, jf. skattelovens § 89, ved som hovedaktionær og direktør i virksomheden G1-virksomhed, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have foranlediget at selskabet den 9. juli 2015 afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet selskabet for indkomståret 2014 til SKAT angav den skattepligtige indkomst for lavt med 240.000 kr. hvorved det offentlige blev unddraget 58.800 kr. i selskabsskat.

12.

skattelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, jf. skattelovens § 89, ved som hovedaktionær og direktør i virksomheden G1-virksomhed, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have foranlediget at selskabet den 21. juni 2106 afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet selskabet for indkomståret 2015 til SKAT angav den skattepligtige indkomst for lavt med 20.000 kr. hvorved det offentlige blev unddraget 4.700 kr. i selskabsskat.

 

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om tillægsbøde efter skattelovens § 289, stk. 3, jf. § 50, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne V1, V3 samt V2.

Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte har udenretligt den 25. oktober 2019 vedtaget en bøde på 22.500 kr., samt en førerretsfrakendelse, jf. færdselslovens § 53, stk. 1, jf. § 119a og §125, stk. 1, nr. 5.

Kriminalforsorgen har oplyst, at

"...

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Grundet T's gode personlige forhold, samt positive indstilling til samarbejdet med Kriminalforsorgen om en eventuel betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skønnes T egnet til dette.

T skønnes ikke at have behov for støtte og motivation med henblik på at undgå fremtidig kriminalitet i et omfang der kan begrunde at anbefale tilsyn, hvis sagen afgøres med en betinget dom uden samfundstjeneste.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

På baggrund af oplysningerne i sagen, herunder navnlig den detaljerede og troværdige forklaring fra vidnet V1, der støttes forklaringen fra vidnet V3, af de fremlagte kontoudtog og den fremlagte e-mailkorrespondance samt af sagens øvrige oplysninger, finder retten det bevist, at R1-revision har udstedt fiktive fakturaer i det af anklagemyndigheden anførte omfang, og at R1-revision har overført beløb direkte til T og udbetalt kontanter, samt betalt regninger for hende.

Retten har endvidere fundet det bevist, at dette er sket efter aftale med T og alene med det formål, at give skattevæsenet urigtige eller vildledende oplysninger eller at fortie oplysninger, alt med det formål at unddrage statskassen for moms, skatter og bidrag i T’s selskab og personligt drevne virksomhed i det af anklagemyndigheden anførte omfang.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er uenighed om de rent beløbsmæssige opgørelser i anklageskriftet

Det forhold, at en del af det unddragne beløb er anvendt til at betale V1, der til gengæld skulle hjælpe hende med at unddrage statskassen de anførte beløb, kan ikke føre til andet resultat.

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. skattelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og skattelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, jf. i det hele § 89.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.500.000 kr., jf. skattelovens § 50, stk. 2, jf. § 289, stk. 3

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 2 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.500.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

_____________________________________________________________________________________________________________

Østre Landsrets dom

Afsagt den 12. november 2024 af Østre Landsrets 11. afdeling

(landsdommerne Ole Dybdahl, Martin Hall og Marie Sejthen (kst.) med domsmænd).

11. afd. nr. S-3823-22:              

Anklagemyndigheden

mod

T

(cpr.nr. (red.fjernet.cpr))

(v/advokat Ulrik Villars Lunn, besk.)

Dom afsagt af Retten i Lyngby den 23. november 2022 er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse. 

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V1, V3 og V2.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at det er hendes opfattelse, at V1 har forsøgt at skubbe beløb over på hende og andre for at få en mindre straf.

V1 var som en mentor for hende. Hun havde meget tiltro til ham og afleverede alle bilag til ham. Hun skyldte V1 omkring halvanden mio. kr. for det arbejde, han havde udført for hende i de første år af deres samarbejde. Han arbejdede i gennemsnit omkring 5 timer om ugen for hende og fakturerede for det tidligere udførte arbejde på de i sagen omhandlede fakturaer. Det var V1, som udfærdigede teksten på fakturaerne, og hun gik ikke op i, at teksten ikke svarede overens med det faktisk udførte arbejde. Hun fik aldrig kontanter fra V1. 

V1 var hendes eneste rådgiver, og han hjalp hende blandt andet med kontrakter med samarbejdspartnere og ansættelseskontrakter. Der blev nogle gange udarbejdet op til 20 versioner af kontrakter med samarbejdspartnere, inden den endelige kontrakt forelå. Hun beholdt ikke de tidligere udkast med noter på. 

V1 betalte private regninger for omkring 600.000 kr. for hende i den periode, tiltalen vedrører. Han ydede derudover rådgivning vedrørende hendes privatøkonomi, herunder vedrørende køb af lejlighed og udlejning af et hus, ligesom han i 2002/2003 og 2005 hjalp hende i forbindelse med, at hendes virksomhed var udtaget til skattekontrol. 

Forevist regninger fra V1 forklarede hun, at det var sædvanligt, at regningerne pr. kvartal lå på omkring 850-1.100 kr. Det modsvarede ikke det arbejde, som V1 udførte. Aftalen var, at han skulle betales herfor, når det gik bedre i hendes virksomhed. V1 skulle have 10 procent af omsætningen, når den oversteg 1 mio. kr. Det var nemt for ham at beregne dette beløb, da han havde alle hendes omsætningstal. Hun går ud fra, at han førte et regnskab over det skyldige beløb. Hun førte ikke selv regnskab over, hvor meget hun skyldte ham.

Foreholdt mailkorrespondancen gengivet i hendes forklaring for byretten forklarede hun, at der er tale om nogle få mails ud af mange, hvor V1 skriver noget mærkeligt. 

Da SKAT kom på uanmeldt besøg hos hende i juni 2018, bad de om alle bilag. Hun havde ikke bilagene liggende, da de lå hos V1. Der blev senere aftalt et møde hos V1 den 3. juli 2018, hvor alle mapper med bilag blev udleveret til SKAT. Der gik herefter noget tid, inden hun igen hørte fra SKAT, hvor de bad om yderligere bilag. Disse blev fremsendt via hendes nye revisor. Hun fik derudover sat en skatteadvokat på sagen. Hun fik afslag på aktindsigt i R1-revisions bilag, selv om det var dem, der lå til grund for hele sagen mod hende.

Foreholdt mailkorrespondance fra den 15. og 16. november 2011 mellem tiltalte, NC fra F1-bank samt V1 forklarede hun, at hun på det tidspunkt endnu ikke havde fået adgang til en onlinekonto hos F1-bank, hvortil V1 havde bestilt en tast selv kode. Hun bad derfor NC fra F1-bank stå for betalingen af den vedhæftede faktura. Hvis der havde været tale om en fiktiv faktura, ville hun ikke have sendt den til en F1-bank-medarbejder.

Vidnet V1 har supplerende forklaret blandt andet, at han og V3 udstedte fiktive fakturaer til tre kunder, herunder tiltalte. Der var en økonomisk fordel heri for alle parter. Han delte selv ligeligt med V3. Da SKAT henvendte sig angående momsregnskaberne, valgte han og V3 at erkende, hvad der var foregået, da det ved SKAT’s kontrol ville fremgå meget tydeligt, at der var noget galt. De enedes herefter med SKAT om, at de selv lavede bogføringen vedrørende ekstrakontoen, hvorefter SKAT lavede kontrollen.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at de større fakturabeløb vedrørte betaling for tidligere udført arbejde, forklarede han, at dette ikke var korrekt. Han udførte ikke konsulentvirksomhed for tiltalte, og der var ikke nogen aftale om, at han skulle have 10 procent af tiltaltes omsætning, når den kom over 1 mio. kr. 

Han fik tiltalte som kunde i 2001 og talte løbende med hende, ligesom han nogle gange læste ansættelseskontrakter igennem for hende. Han ydede ikke juridisk rådgivning i den forbindelse, hvilket han heller ikke var kvalificeret til. Han talte også med hende om privatøkonomi, herunder vedrørende køb af lejlighed og angående et hus. Han ydede ikke egentlig rådgivning i den forbindelse og tog ikke betaling herfor ud over vedrørende betalingen for den løbende bogføring. Fakturaerne udstedt angående bogføring var ikke fiktive og blev heller ikke medtaget i opgørelsen over fiktive fakturaer.

Hans timepris var omkring 250 kr., hvilket dog kunne stige til omkring 600 kr., hvis det gik godt for kunden. Han satte et par timer af til bogføring og nogle timer til snak med kunden. Det kan godt passe, at han fakturerede tiltalte omkring 1.100 kr. i kvartalet herfor.

Han havde kun små kunder, og de årlige honorarer lå på mellem 4-12.000 kr.

Han holdt de fiktive fakturaer i et regnskabsmodul for sig selv og leverede senere materialet herfra til SKAT. Han havde ingen grund til at erkende, at han udarbejdede fiktive fakturaer, hvis det ikke var rigtigt. Han fik selv en straf for sin rolle i sagen. 

Det var tilfældigt, at han i 1980-2003 havde registreret en branchekode for udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software. Han kunne ved oprettelsen af sin virksomhed ikke finde koden for bogføring og fik at vide, at han bare skulle indtaste noget. Ændringen af branchekoden i 2003 til udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software skete automatisk, og han var ikke bekendt hermed. Han rettede branchekoden i 2006, fordi der kom krav om, at den rigtige branchekode skulle fremgå.

Han var i 1990’erne med i en virksomhed ved navn G3-virksomhed og havde kontor på denne adresse. G3-virksomhed solgte pc’ere.

De fleste kontanthævninger vedrørende fiktive fakturaer skete fra kontoen hos F2-bank. Han kan ikke huske, hvor meget der i alt blev hævet, men det fremgår af den udarbejdede opgørelse. Der blev foretaget kontanthævninger i stort omfang. Han lavede ikke løbende en opgørelse over, til hvilke af de tre kunder der skete hævninger. Når fakturaen blev indbetalt, hævede og overførte han penge, så der kunne ske tilbagebetaling til kunden på kort tid. Der var et loft på kontanthævninger på 15.000 kr., så han var ofte nede at hæve. Han kan ikke huske, om han også foretog hævninger fra sin privatkonto vedrørende fiktive fakturaer.

Han og V3 fik 10 % og momsbeløbet af de fiktive fakturaer, de udstedte. Han mener, at de begge fik omkring 10 mio. kr. udbetalt i alt vedrørende de tre kunder, der blev udstedt fiktive fakturaer til. De brugte et regnskabsprogram til at skrive de fiktive fakturaer i og havde derudover en fysisk mappe, hvor de fiktive fakturaer lå i. Når pengene kom ind, blev fakturaen taget ud. De lavede ikke noget egentligt bogholderi vedrørende de fiktive fakturaer, før de udarbejdede det i forbindelse med skattesagen. 

Det var gennem en løbende dialog med tiltalte og de to andre kunder, at ideen til skatte- og momsunddragelse med de fiktive fakturaer opstod. Foreholdt gerningsperioderne angivet i byretsdommen i sagen mod SM forklarede han, at det godt kunne passe, at de begyndte med at lave fiktive fakturaer til SM, som er V3’s fætter.

Vidnet V3 har supplerende forklaret blandt andet, at han og V1 tjente omkring 8 mio. kr. i alt vedrørende de fiktive fakturaer, de lavede til tiltalte og de to andre kunder. Derudover fik de udbetalt et større beløb gennem det, de lavede alene i R1-revision. Det kan godt passe, at han og V1 på denne måde samlet set hver især tjente 10 mio. kr.

V1 lavede bogholderiet vedrørende de fiktive fakturaer, efter SKAT startede sagen op mod dem. De leverede selv tallene til SKAT og vidste begge, hvad der var foregået. Når de udstedte de fiktive fakturaer, fandt de på noget at fakturere for, som lød fornuftigt, eksempelvis markedsanalyse eller strategi. Der var ingen realitet bag det. Pengene fra de fiktive fakturaer gik ind på en anden konto end den, de anvendte til ordinære betalinger. Hverken vidnet eller V1 havde nogen fordel ud af at erkende, at de havde udstedt fiktive fakturaer. Tværtimod blev de efterfølgende straffet for det. 

Tiltalte var V1’s kunde. Hun kom en smule mere end den gængse kunde, men det havde også noget med størrelsen af hendes virksomhed at gøre. 

Han havde selv SM som kunde. Foreholdt gerningsperioderne angivet i byretsdommen i sagen mod SM bekræftede vidnet, at SM var kunde hos R1-revision i 2009. SM er vidnets fætter.

Det er vidnets opfattelse, at det var V1, som fik ideen vedrørende de fiktive fakturaer. Det skete i forbindelse med finanskrisen, hvor V1 mente, at det var en måde at tjene nogle penge. Vidnet gik med på V1’s oplæg og foreslog det selv til SM. Han ved ikke, hvordan dialogen var i forhold til tiltalte og SA. 

Det var V1, som foretog kontanthævningerne. Der skulle hæves mange penge, så det var ret tit, V1 var nede at hæve. Vidnet vil antage, at V1 overførte beløbene til sin egen private konto, inden han hævede, men han ved ikke dette med sikkerhed. 

Vidnet V2 har supplerende forklaret blandt andet, at SKAT tog udgangspunkt i R1-revision bogføring og forklaringerne fra V1 og V3 om, hvad der var fiktive fakturaer. Såfremt der er tale om fiktive fakturaer, er både skat og moms angivet forkert som anført i SKAT’s afgørelser. Det er i den forbindelse underordnet, hvordan pengene fra de fiktive fakturaer er fordelt, og han har ikke ud fra materialet kunnet se, hvem der fik pengene fra kontanthævninger og forskellige overførsler.

Foreholdt tiltaltes forklaring angående de fakturaer, som V1 og V3 angav som fiktive, forklarede vidnet, at denne er indgået i SKAT’s behandling. Tiltalte har imidlertid ikke på nogen måde kunnet dokumentere, at der var nogen realitet bag de pågældende fakturaer, eksempelvis ved at forevise analysearbejde eller andet. 

SKAT kontrollerede bogføringen fra R1-revision vedrørende de fiktive fakturaer. Efter vidnets opfattelse kan der ud fra bogføringen ikke være svindlet for mindre, end det der blev oplyst af V1 og V3. Det har ikke været til V1 og V3’s fordel, at de oplyste om alle de fiktive fakturaer, idet de selv fik dom herfor.

Der var i hvert fald to konti hos R1-revision, og på den ene konto var der et sort regnskab. Det kan godt passe, at det var på kontoen i F2-bank, at det sorte regnskab var, men han husker det ikke nærmere og kan ikke sige, om der også skete betalinger af reelle fakturaer til R1-revision konto hos F2-bank.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at hun havde en aftale med V1, hvorefter han skulle betales 10 % af hendes omsætning, forklarede vidnet, at en sådan aftale ikke var skattemæssig ulovlig. Der var imidlertid ingen dokumentation for, at aftalen var indgået, og SKAT blev heller ikke oplyst om en sådan aftale i forbindelse med den indledende behandling af sagen.

Han overtog sagen fra en kollega og ved ikke, hvad der præcist skete af sagsskridt hos SKAT mellem juni 2018 og januar 2019. Han ved ikke nærmere om sagsbehandlingen, efter den blev oversendt til straffesagsenheden.

Han er ikke bekendt med, om tiltalte har betalt penge tilbage for skyldig skat og moms.

Inddrivelsen af kravet ligger hos Gældsstyrelsen.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at hun har tilbagebetalt hele SKAT’s krav inklusive renter, selv om hun ikke kan erkende kravet. Hun betalte det for at undgå en personlig konkurs som følge af forrentningen af kravet. Hun solgte alt, hvad hun ejede, for at foretage betalingen. Hun arbejder nu i sin brors (red.fjernet.firmatype), ligesom hun fortsat udfører enkelte opgaver som selvstændig, herunder for G4-virksomhed. Hun har et godt forhold til sin eksmand og opholder sig i det væsentlige på eksmandens adresse sammen med børnene. 

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Landsretten finder, at tiltaltes forklaring om baggrunden for betalingen af de i sagen omhandlede fakturaer efter sit indhold og sagens beviser i øvrigt kan tilsidesættes som konstrueret og utroværdig. Herefter, og af de grunde, der er anført i dommen, findes tiltalte også efter bevisførelsen for landsretten skyldig efter anklageskriftet. 

Sanktionsfastsættelsen

Fem voterende udtaler:

Vi finder under hensyn til navnlig størrelsen af det samlede unddragne beløb og forholdenes systematiske karakter, at straffen passende er fastsat til fængsel i 2 år. 

Henset til den lange sagsbehandlingstid, herunder at anklagemyndigheden ikke har redegjort for, hvilke sagsbehandlingsskridt der blev foretaget i perioden mellem SKAT’s afgørelser af 18. juni 2019 og til indsendelse af anklageskriftet den 5. maj 2022, finder vi, at fuldbyrdelsen af 1 år og 6 måneder af straffen skal udsættes på vilkår som nedenfor bestemt.

En voterende udtaler:

Af de grunde, som er anført af flertallet angående sagsbehandlingstiden, finder jeg, at straffen skal nedsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, som jeg henset til forholdenes karakter ikke finder grundlag for at gøre helt eller delvist betinget.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Det tiltrædes af alle voterende, at tiltalte er idømt en tillægsbøde på 5.500.000 kr.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at 6 måneder af straffen skal fuldbyrdes. Den resterende del af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte inden for en prøvetid på 2 år fra denne dom ikke begår strafbart forhold.

Byrettens bestemmelser om tillægsbøde og sagsomkostninger står ved magt.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.