Formulering af skønstemaets rubrik 8 i henhold til Domstolsstyrelsens vejledning


Dato for udgivelse	29 Jan 2025 10:03
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	14 Nov 2024 14:43
SKM-nummer	SKM2025.50.BR
Myndighed	Byret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	BS-34121/2024-GLO
Dokument type	Kendelse
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Processuelle bestemmelser
Emneord	Syn og skøn, skønsmand, ejendom
Resumé	Sagen vedrørte værdiansættelse af en ejendom. I forbindelse med udarbejdelse af sagens skønstema, var der uenighed mellem parterne om udfærdigelsen af rubrik 8, og begge parter protesterede mod enkelte af modpartens spørgsmål. I rekvirentens udkast til skønstema var teksten i rubrik 8 i overvejende grad en gengivelse af rekvirentens klage til Skatteankestyrelsen i forbindelse med rekvirentens klage over sin skattesag, og fyldte 16 sider. Skattestyrelsen protesterede mod rekvirentens udfærdigelse af rubrik 8, under henvisning til Domstolsstyrelsens vejledning til "Blanket til brug for syn og skøn", hvoraf det det fremgår vedrørende rubrik 8, at "Rekvirenten skal *kort* beskrive, hvad dette syn og skøn drejer sig om.". Skattestyrelsen fandt, at rekvirentens tekst i udkast til skønstemaets rubrik 8, ikke var neutral, var af procederende karakter, indeholdt spørgsmål til skønsmanden om parternes opfattelse af sagens faktiske forhold, og fremstillede bestridte forhold som faktiske forhold. Det var derfor Skattestyrelsens påstand, at teksten i rubrik 8 i rekvirentens udkast til skønstema, ikke var i overensstemmelse med Domstolsstyrelsens vejledning til "Blanket til brug for syn og skøn". Med udgangspunkt i rekvirentens rubrik 8, foreslog Skattestyrelsen en kortere formulering af rubrik 8 på et par enkelte linjer. Rekvirenten bestred, at indholdet i rubrik 8 var procederende, ligesom det blev gjort gældende, at beskrivelsen af sagens faktiske forhold var fuldt ud neutral og objektiv. Rekvirenten fastholdt ligeledes spørgsmålet til om sagens faktiske forhold i rubrik 8. Retten i Glostrup fandt, at det fremgår af vejledningen til "Blanket til brug for syn og skøn" om rubrik 8 "Den overordnede ramme for syn og skøn", at rekvirenten kort skal beskrive, hvad det ønskede syn og skøn drejer sig om. Det er ikke meningen, at rubrik 8 skal indeholde en lang fremstilling af sagens forløb mv., således som det er tilfældet i den foreliggende anmodning om syn og skøn. Disse oplysninger skal fremgå af det materiale, som skønsmanden får adgang til at gøre sig bekendt med. Som det er anført i den foreliggende anmodning om syn og skøn, er "Formålet med nærværende skønsforretning er at fastslå værdien af ejendommen beliggende (adresse udeladt) og anparterne i (selskabsnavn udeladt) på overdragelsestidspunktet den (dato udeladt)." Dette er fuldt ud tilstrækkeligt til at beskrive den overordnede ramme. Den øvrige tekst i rubrik 8 er overflødig og skal derfor udgå. På nær et af Skattestyrelsens spørgsmål, tillod retten alle parternes stillede spørgsmål.
Reference(r)	Retsplejeloven § 196
Henvisning	Den Juridiske Vejledning, 2024-2 - A.A.11.2.2

Den 14. november 2024 holdt Retten i Glostrup møde i retsbygningen.

Retsassessor Annette Elmer behandlede sagen.

Sag BS-34121/2024-GLO

Parter

(advokat Torben Bagge)

mod

Skattestyrelsen

Sagens baggrund og parternes påstande

A og H1 har anmodet om foretagelse af udenretligt syn og skøn, jf. det seneste udkast til skønstema af 15. september 2024.

Skattestyrelsen har haft lejlighed til at udtale sig.

Skattestyrelsen har fortsat indsigelser imod affattelsen af rubrik 8 og rubrik 9. Skattestyrelsen har endvidere indsigelser imod spørgsmålene 3, 4 og 8.

Skattestyrelsen har stillet egne spørgsmål IA-ID, jf. proces skrift af 23. september 2024.

A og H1 har indsigelser imod spørgsmålene IC og ID.

Retten har noteret sig, at parterne er enige om, at Dansk Ejendomsmæglerforening skal foreslå en skønsmand.

Retten bemærker:

Det fremgår af vejledningen til "Blanket til brug for syn og Skøn" om rubrik 8 "Den overordnede ramme for syn og skøn", at rekvirenten kort skal beskrive, hvad det ønskede syn og skøn drejer sig om.

Det er således ikke meningen, at rubrikken skal indeholde en lang fremstilling af sagens forløb mv., således som det er tilfældet i den foreliggende anmodning om syn og skøn. Disse oplysninger skal fremgå af det materiale, som skønsmanden får adgang til at gøre sig bekendt med.

Som det er anført i den foreliggende anmodning om syn og skøn, er "Formålet med nærværende skønsforretning er at fastslå værdien af erhvervsejendommen men beliggende Y1-adresse og anparterne i G1-virksomhed på overdragelsestidspunktet den 1. april 2013." Dette er fuldt tilstrækkeligt til at beskrive den overordnede ramme. Den øvrige tekst gengivet i rubrik 8 er overflødig og skal derfor udgå.

Det fremgår af vejledningen til "Blanket til brug for syn og Skøn" om rubrik 9, "Generelt om skønsforretningen", at denne er forbeholdt skønsmanden, hvor skønsmanden skal angive forskellige oplysninger og skønsforretning. Retten henviser til vejledningen vedrørende de der anførte eksempler. Den nuværende tekst angivet i rubrik 9 skal derfor udgå.

Vedrørende formuleringen af de enkelte spørgsmål:

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 737 af 25. juni 2014, hvorved blandt andet retsplejelovens kapitel 19 blev revideret, at:

"…
der fremover skal være en friere adgang for parterne til at stille spørgsmål til skønsmanden, således at det i stedet overlades til retten efterfølgende at vurdere både spørgsmål og svar, herunder relevansen af spørgsmålene, som led i den almindelige bevis vurdering af den foreliggende tvist. Det indebærer, at parterne ikke skal være enige om spørgsmålene, og at parterne som udgangspunkt hver især kan stille de spørgsmål, de ønsker, inden for den ramme, som er angivet i begæringen om syn og skøn.

Det indebærer også, at parterne som udgangspunkt ikke kan gøre indsigelse over for hinandens spørgsmål, og dermed heller ikke kan anmode retten om at tage stilling til, om den anden part må stille et bestemt spørgsmål.

…retten … kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kompetence eller afgørelsen om foretagelse af syn og skøn, eller som skønnes at være åbenbart overflødige, jf. retsplejelovens § 341… Endvidere kan retten afvise spørgsmål, som på utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.

…"
Efter en gennemgang af parternes spørgsmål 3, 4, 8, og ID finder retten på baggrund af ovenstående ikke anledning til at forkaste nogle af disse.

For så vidt angår spørgsmål IC anmodes skønsmanden om at "redegøre for, hvilken dokumentation [rettens fremhævelse] der efter skønsmandens opfattelse, er fremlagt for, at der i overdragelsesåret og de efterfølgende 6 år blev afholdt omkostninger til vedligeholdelse og renovering på ca. (red.fjernet.beløb.kr.)

Det er rettens opfattelse, at spørgsmålet forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten/landsskatteretten at tage stilling til. Det er alene retten/landsskatteretten, som kan tage stilling til bevismæssige spørgsmål, herunder om der er dokumentation for et bestemt forhold.

Spørgsmål IC tillades på denne baggrund ikke stillet i sin nuværende formulering. Retten henviser til As og H1’ bemærkninger til en mulig formulering af et spørgsmål om omkostninger til vedligeholdelse og renovering, jf. meddelelese af 14. oktober 2024.

Retten skal anmode om, at skønstemaet bliver rettet til i overensstemmelse med ovenstående og at Skattestyrelsens spørgsmål bliver indsat under pkt. 11 i blanketten.

Sagen udsat herpå til den 29. november 2024.