Sag BS-22068/2022-OLR

(20. afdeling)

Parter

A

(v/ advokat IL)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Malthe Gade Jeppesen)

Københavns Byret har den 1. juni 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS10327/2020-KBH).

Landsdommerne, Henrik Bitsch, Mikael Friis Rasmussen og Jan van Deurs (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om principalt, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2005 nedsættes med 1.978.566 kr., 2006 nedsættes med 2.256.659 kr., 2007 nedsættes med 1.813.175 kr., 2008 nedsættes med 2.561.872 kr., 2009 nedsættes med 2.283.960 kr. og 2010 nedsættes med 1.542.112 kr., subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Byrettens dom angår også sag BS-7389/2020-KBH vedrørende A’s momstilsvar for perioden 2005-2008. For landsretten angår sagen alene byrettens afgørelse i sag BS-10327/2020-KBH vedrørende A’s skatteansættelse for indkomstårene 2005-2010.

Af separationsbevilling af 11. august 1995 vedrørende A og JJ, udstedt af Y8-by Statsamt, fremgår bl.a., at A er bidragspligtigtig, men at JJ ikke på daværende tidspunkt ønskede bidrag fastsat. 

Af brev af 23. marts 1999 fra Told- og Skatteregion Vejle til advokat IL fremgår bl.a.:

"Told- og Skatteregion Vejle har efter en nærmere gennemgang af sagens forhold og herunder Deres indsigelser, besluttet at frafalde den påtænkte forhøjelse af Deres klients skattepligtige indkomst til Danmark.

På baggrund heraf, vil regionen naturligvis ikke gennemføre en ansvarssag mod Deres klient A…" 

A har, som også anført i byrettens dom, for Skatteankenævnet og efterfølgende også for landsretten fremlagt et særdeles omfattende bilagsmateriale, der belyser hans bopælsforhold, opholdssteder, og udgifter. Det fremgår heraf, at han i et meget betydeligt omfang har afholdt udgifter af privat karakter i udlandet. 

Det fremgår således af kontoudskrifter fra F1-bank, at A, hvis adresse er angivet som Y1-adresse, i den relevante periode udover husleje har afholdt udgifter til telefon, TV, og familie-, indbo- og ulykkesforsikring i Y1-land. 

Det fremgår endvidere af oplysninger fra "G1-virksomhed", at A siden 1993 har haft en helbredsforsikring i dette selskab. Der er fremlagt dokumentation for løbende præmiebetaling. Præmien herfor var i 2010 ca. 25.000 kr. Også dette forsikringsselskab har anført adressen som Y1-adresse. 

Af telefonbogen for Y1-by for 2005 / 2006 fremgår endvidere, at A er optaget heri under adressen Y1-adresse.     

Vedrørende A’s tilknytning til øen Y1-ø er fremlagt regninger udstedt til A for telefonudgifter samt kontoudtog, hvoraf fremgår afholdelse af udgifter til TV, internet og elektricitet. 

Af udskrift af A’s konto i F2-bank, hvor han er anført med adresse på Y1-ø, fremgår, at han i den relevante periode har afholdt betydelige udgifter af forskellig, umiddelbart privat karakter uden for Danmark, herunder på Y2-ø, der er en naboø til Y1-ø. Han har endvidere afholdt betydelige udgifter i bl.a. Y2-land.

Herudover har A ved udskrift fra sit Diners Club-kort dokumenteret betydelige indkøb af benzin i Y1-land. 

Forklaringer

A og JM har afgivet supplerende forklaring. 

A har forklaret, at baggrunden for, at JJ og børnene i sommeren 1994 flyttede tilbage til Danmark, var, at JJ var utilfreds med hans prioritering mellem arbejde og familie, og at hun mente, at PD på grund af sine problemer havde behov for et fuldstændigt miljøskifte. Også forholdet til KJ kan have spillet en rolle for JJ’s ønske om at flytte tilbage til Danmark. Han var hverken med til at finde eller istandsætte ejendommen på Y2-adresse. Han var slet ikke på den adresse i 1994. Han havde samvær med OD og JM, som nok blev gennemført hos hans mor i Y2-by. Senere begyndte han at komme på besøg hos JJ og børnene i forbindelse med børnenes fødselsdage og andre højtider. Han blev ikke inviteret til JJ’s fødselsdage. Nogle juleaftener var han og hans mor hos JJ og børnene på Y2-adresse. Han havde ikke nøgle til eller ejendele i huset på Y2-adresse, hvor han kun kom efter at være blevet inviteret. I forbindelse med ferier besøgte han nogle gange OD og JM i sommerhuset i Y3-by og senere i sommerhuset i Y4-by. Der var tale om kortvarige besøg af 1-2 dages varighed, og JJ var ikke til stede, når han var der. I perioden fra 1994 til 2010 holdt han og JJ én gang ferie sammen, idet hun og PD i 2007 besøgte ham på Y1-ø. Han mødte dem i Y1-by, hvorfra de sammen rejste til Y1-ø, således at han kunne hjælpe med at "mandsopdække" PD. 

JJ havde ikke arbejdsindtægter, mens hun boede i Y1-land. Hun passede børnene. Efter tilbageflytningen til Danmark havde hun fortsat ikke arbejdsindtægter. Hun havde vist ikke mulighed for at arbejde. Det skyldtes navnlig PD, som var krævende, ligesom hun havde været væk fra arbejdsmarkedet i lang tid.

Da JJ i 2010 blev syg, flyttede hun ind i JM’s hus i Y5-by, således at JM kunne tage sig af hende. JM flyttede selv ind i naboejendommen. Han havde kun meget lidt at gøre med JJ’s flytning, men efter ønske fra OD og JM hjalp han bl.a. med at sælge et stereoanlæg. Han deltog ikke i pasningen af JJ, men han hilste på hende, når han besøgte JM. 

Han har siden 1994 fortsat haft lejligheden i Y1-by, som er på ca. 60 kvm. I perioden 2005-2010 opholdt han sig i Y1-by ca. 90 dage om året. Han havde bopæl på Y1-ø, og han havde tillige adgang til en lejlighed i Y2-land. Langt de fleste løbende udgifter i Y1-land betalte han kontant, da der var begrænsede muligheder for at betale med kort i Y1-land. Benzin og enkelte andre udgifter betalte han nok med kort.

I begyndelsen af 2006 flyttede han til (red.bolig.nr.1.fjernet) på Y1-ø. Han, hans bror RH og KK flyttede til et hus, hvor de hver havde eget værelse samt fælles stue, køkken og badeværelser. På et tidspunkt flyttede han og KK til en anden bolig - (red.bolig.nr.2.fjernet) - på øen, fordi de begge ragede uklar med RH, som viste sig at være upålidelig. Han og KK flyttede til en bolig, som MM rådede over. De var med til at indrette boligen, hvor der var gaskomfur og oliefyr. De afholdt hver især udgifter til mad, og de havde en fælles konto til udgifter, de delte. Også på Y1-ø måtte de fleste betalinger foretages kontant, dog kunne visse større betalinger ske med kort. Han betalte også med kort i den store proviantforretning, der ligger på havnen, og som man typisk handler i, når man ankommer til øen.

Han har udarbejdet støttebilaget fremlagt som bilag 79 med henblik på at dokumentere ophold i udlandet og udgifter i den forbindelse. Han er enig i, at det flere steder støttebilaget fejlagtigt er anført, at en udgift er afholdt i "GB", hvor den rettelig er afholdt andre steder, undertiden i Danmark. Hans rejserute til Y1-ø gik ofte med bil til Y3-land og derfra videre med færge til Y1-ø.

SKAT har udarbejdet den liste over hans danske kunder, som fremgår af sagens bilag J. Hans kontakt med kunderne var mest pr. telefon. Programmeringsarbejde udførte han på Y1-ø, og via modem overførte han produktet til kunderne i Danmark. Han besøgte danske kunder 1-2 gange om året, men han udførte ikke arbejde i Danmark. Hvis løsning af en arbejdsopgave krævede fysisk tilstedeværelse hos en kunde i Danmark, fik han det udført af underleverandører. 

Af de fire telefonnumre, som fremgår af (red.teleselskab.nr.1.fjernet) -fakturaen af 13. februar 2006, benyttede han selv nummeret (red.telefonnr.nr.1.fjernet). Han benyttede det i Danmark, og når han var i Y1-by. Han er usikker på, hvem der benyttede nummeret (red.telefonnr.nr.2.fjernet), men det blev muligvis benyttet af konsulenter. (red.telefonnr.nr.3.fjernet) var JJ’s telefonnummer, og (red.telefonnr.nr.4.fjernet) var OD’s telefonnummer. Han betalte også JM’s og PD’s telefonregninger. Han havde fra tidligere en viderestillingsservice, således at kunder kunne ringe til et bestemt fastnetnummer, hvorefter opkaldet blev viderestillet til hans eller til en konsulents telefon.

Han benyttede (red.bilmærke.nr.1.fjernet) (...Q), som senere blev afløst af (red.bilmærke.nr.1.fjernet) (...Q1), når han var i Y1-by. G2-virksomhed var af momsmæssige grunde ikke interesseret i at lease biler i Y1-land. JJ kørte i (red.bilmærke.nr.2.fjernet) (...Q2) og senere i (red.bilmærke.nr.2.fjernet) (...Q3). De to andre biler blev benyttet af JM, idet PM kørte i (red.bil.nr.1.fjernet). Leasingselskaberne stod for benzinkortene, der hørte til de enkelte biler. De fik ofte tilsendt nye kort, hvilket måske skyldtes, at leasingselskabet havde opnået en bedre aftale med benzinselskabet. OD lånte meget muligt en af bilerne på et tidspunkt. Hun fik først selv bil i 2007.

OD må have taget fejl af årstallene, da hun for byretten forklarede, at JJ også var på Y1-ø før 2010. JJ var i den omhandlede periode kun på Y1-ø én gang, og det var i 2010.

Han husker udmærket ferien i Y6-by med bl.a. OD i august 2006, jf. hotelfakturaen af 28. august 2006. Det fremgår rigtignok af fakturaen, at han delte værelse med en "MRS" - altså en kvinde - men det var imidlertid KK, han delte værelse med. Han finder det ubehageligt at skulle oplyse om noget, der er så privat.

Når der på F1-finans-saldooversigten af 30. januar 2006 er foretaget nogle overstregninger, skyldes det, at der er tale om et bilag, som han pr. mail har fremsendt til bogholderiet i G2-virksomhed, og de udstregede oplysninger angik ikke virksomheden og var derfor ikke relevante for bogholderiet. Det er også baggrunden for udstregningerne i andre bilag, der indgår i sagen.

Han kan bekræfte, at han i marts 2009 købte fire flybilletter Y7-by-Y6-by tur-retur til ham, OD, OD’s ægtefælle, og yderligere en person, jf. månedsregningen af 29. marts 2009 fra F1-finans. Han vil ikke oplyse, hvem den fjerde person er, hvis navn er anonymiseret på regningen. Han vil heller ikke oplyse, hvem han samme år fra Y8-by via Y7-by fløj til Y4-land sammen med, jf. månedsregningen af 23. april 2009 fra F1-finans.

Det er rigtigt, at JJ havde et (red.kort.nr.1.fjernet) til hans konto i F2-bank, således som det fremgår af bankens "(red.kort.nr.1.fjernet)" af 19. maj 2009. Det var vist et levn fra begyndelsen af 1990’erne, hvor JJ var med på Y2-ø. Det er rigtigt, at man ikke kan se alle oplysningerne i F2-Banks "(red.kort.nr.1.fjernet)" af 16. april 2008. Der er også her tale om et bilag, som han pr. mail har fremsendt til bogholderiet i G2-virksomhed, og de udeladte oplysninger angik ikke virksomheden og var derfor ikke relevante for bogholderiet.

Det er rigtigt som forklaret for byretten (dommen side 59), at han ikke har haft ejerinteresser i G2-virksomhed. Som også forklaret for byretten (dommen side 60) blev han aflønnet med et fast månedligt beløb for udførelsen af nogle administrative opgaver for G2-virksomhed. Hertil kom yderligere honorering, som afhang af hans konkrete arbejdsindsats. G2-virksomhed beskæftigede sig med det samme som hans egen virksomhed og som KK i øvrigt beskæftigede sig med. Der var fordele forbundet med, at han drev sin virksomhed ud fra G2-virksomhed. Der foreligger ikke for perioden selvstændige regnskaber for G3-virksomhed, idet dette firmanavn blot var et tilnavn eller binavn til G2-virksomhed.

JM har forklaret, at hendes mor og A efter samlivsophævelsen i 1994 ikke længere var intime, og heller ikke blev det senere. Tidligere havde de kysset og holdt i hånd mv. Hendes mor og A forblev dog gode venner. Hendes, morens og hendes søskendes tilbageflytning til Danmark fandt sted i sommerferien 1994, således at hun og hendes søskende kunne begynde i skole i Y9-by ved skoleårets begyndelse. Efter flytningen var der nogle måneder, hvor de ikke havde samvær med A. Det skyldtes, at hendes mor i denne periode så KJ. Hendes mor så i denne periode heller ikke A. Fra oktober-november 1994 havde hun og hendes søskende samvær med A. Samværet fandt sted i Danmark. Det fandt sted efter forudgående aftale, idet A ikke kom uanmeldt. De besøgte også ham i Y1-land og hos deres farmor i Y2-by. Når A kom til dem på Y2-adresse, var han der kun kortvarigt, idet de nogle gange tog en køretur. Hendes mor var ikke med under disse samvær væk fra Y2-adresse. A besøgte dem også i forbindelse med højtider som jul og påske og fødselsdage. I julen var han der kun juleaften. Med hensyn til perioden 1994-2000, hvor hun flyttede hjemmefra, erindrer kun én gang, hvor A overnattede på Y2-adresse. Det var i forbindelse med PD’s fødselsdag, som blev fejret sammen med hendes mormors fødselsdag. A sov ved den lejlighed på et gæsteværelse. Det er muligt, at hun og hendes søster også efter 2000 holdt nogle fødselsdage på Y2-adresse. A kom i forbindelse med hendes børns fødselsdage på besøg i Y5-by. 

I årene 2005 og frem kom A udelukkende på Y2-adresse, når hun og børnebørnene og/eller hendes søster var der. Hun ville have hørt om det, hvis han havde været der kun for at besøge hendes mor. Han blev ikke inviteret til hendes mors fødselsdage.

Hendes mor stod ret alene med håndteringen af PD’s problemer. Hendes mor skånede i den sammenhæng A for en del, men han bidrog med økonomisk hjælp. 

Sommerhuset var hendes mors. Hun har ikke kendskab til økonomien bag anskaffelsen. I perioden 2005-2010 var der ikke faste aftaler med hensyn til, hvornår de benyttede sommerhuset. A kom nogle gange for at besøge hende og hendes søster, og han var da i sommerhuset i 2-3 dage. Hendes mor var ikke i sommerhuset de dage, A var der. 

Hun har som barn - da de boede i Y1-land - været på ferie med familien på Y1-ø. De boede på hotel. Efter 1994 var hun på Y1-ø ca. en gang om året. Det beror på en misforståelse, når der i gengivelsen af hendes forklaring for byretten står, at hun har været på Y1-ø et par gange. Når hun var på Y1-ø, boede hun hos A. Husker ikke navne på de steder, han boede. Det første hus, A boede i, var ejet af en, der hedder JM. I sommeren 2007 var hendes mor med på Y1-ø, idet også PD for første gang var med. Hendes mor tog med som PD’s "støttepædagog". I forbindelse med hendes ægtefælles død på Y1-ø i 2007 blev hun afhørt af politiet fra Y2-ø. I den forbindelse var MM, som var politimester på Y1-ø, hende en god støtte.

Hendes mor var meget syg i foråret 2010, og (red.sygdom.nr.1.fjernet) blev opdaget omkring Skt. Hans samme år. Hendes mor var ikke på Y1-ø i 2010 - det var hun alt for syg til. Beslutningen om, at hendes mor skulle flytte til Y5-by, blev truffet i sensommeren/efteråret 2010. A var ikke involveret i denne beslutning. Hendes mor flyttede ind i hendes hus, idet hun selv flyttede ind i naboejendommen. Ejendommen på Y2-adresse blev sat til salg og solgt i løbet af en uge. Hendes mor stod selv for salget; A var ikke involveret. Hendes mor flyttede til Y5-by i december 2010. A deltog ikke i flytningen, men efter aftale med bl.a. hendes mor hyrede han et flyttefirma. 

Hun kørte flere gange om ugen sin mor på hospitalet. Hendes mor var ganske pasningskrævende. Når A besøgte hende og børnebørnene i Y5-by, gik han ofte ind for at hilse på hendes mor. 

Hun genkender de fire telefonnumre, der fremgår af (red.teleselskab.nr.1.fjernet) -fakturaen af 13. december 2005: A benyttede nummeret (red.telefonnr.nr.1.fjernet), PD benyttede nummeret (red.telefonnr.nr.2.fjernet), hendes mor benyttede nummeret (red.telefonnr.nr.3.fjernet), og (red.telefonnr.nr.4.fjernet) var OD’s telefonnummer. A betalte dengang også hendes telefon hos G4-virksomhed.

Hun har og hendes mand har haft to biler, som A betalte for. Der fulgte benzinkort med, som lå i bilerne. En gang imellem blev benzinkortene skiftet ud, idet leasingselskaberne automatisk sendte nye kort. A holdt styr på bilerne og benzinforbruget, jf. hans mail af 22. maj 2007 til hendes mand. Hendes mor kørte i en (red.bilmærke.nr.2.fjernet). Der lå benzinkort i alle bilerne. Hun tankede for det meste på den tank, der ligger ved siden af banegården i Y5-by.

Som barn har hun været i Y6-by med A, men ikke som voksen. Hun kan godt se, at der den 28. december 2010 synes at være købt i alt seks flybilletter til Y6-by, og at hendes og hendes børns navne står på tre af billetterne, jf. F1-finans-månedsregning af 25. januar 2011, men det siger hende ikke noget. Hun og børnene var ikke i Y6-by omkring det tidspunkt. Hendes mor var på grund af sygdommen ikke i stand til at rejse på dette tidspunkt.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer, der har bopæl her i landet, fuldt skattepligtige til Danmark.

Det er ubestridt, at A var fraflyttet Danmark forud for 2005. For landsretten er spørgsmålet derfor i første række, om A efter reglerne om tilflytning erhvervede bopæl i Danmark fra 2005, således at han har været fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005-2010. Det påhviler ubestridt Skatteministeriet at godtgøre, at A, hvis fraflytning fra Danmark i 1999 blev anerkendt af skattemyndighederne, på ny har erhvervet bopæl i Danmark.     

Der er i sagen enighed om, at A ikke har ejet en bolig i Danmark i indkomstårene 2005-2010. Spørgsmålet er, om A har haft rådighed over sin ekshustru JJ’s bolig i Danmark i den nævnte periode.

Landsretten kan efter bevisførelsen, herunder de afgivne vidneforklaringer, ikke lægge til grund, at A og JJ - på trods af skilsmissen - har levet i et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter eller at A i øvrigt har haft rådighed over JJ’s bolig i Danmark i perioden 2005-2010. Landsretten har blandt andet lagt vægt på forklaringerne fra JM, hvorefter A kun besøgte JJ og børnene i forbindelse med fødselsdage samt højtider som jul og påske, og at A alene har overnattet én gang i JJ’s bolig i forbindelse med et familiearrangement. Landsretten har endvidere lagt vægt på forklaringen for byretten af vidnet LK, hvorefter A og JJ ikke var et par. Landsretten bemærker yderligere, at Skatteministeriet ikke nærmere har oplyst, hvornår og i hvilket omfang, skattemyndighederne mener at have kunnet konstatere, at A i den relevante periode opholdt sig på JJ’s bopæl, idet der i afgørelsen af 24. august 2012 blot er henvist til, at SKAT "ved flere lejligheder har kunnet konstatere", at biler leaset af A’s konsulentfirma var parkeret på adressen i Y5-by.  

Der er for landsretten fremlagt et omfattende bilagsmateriale, herunder hotelregninger fra overnatninger i Danmark, udgiftsbilag fra Y1-land og Y1-ø samt udgiftsbilag i øvrigt fra andre lande, herunder Y5-land, Y3-land og Y2-land. Landsretten finder, at dette bilagsmateriale understøtter, at A i perioden har haft bopæl i henholdsvis Y1-land og på Y1-ø, og at han i øvrigt har haft en stor rejseaktivitet. De fremlagte hotelregninger fra Danmark taler imod, at A har haft rådighed over JJ’s bolig.

Det forhold, at A har ydet betydelig økonomisk understøttelse af JJ og børnene kan ikke medføre, at A og JJ har haft et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter i indkomstårene 2005-2010. Landsretten lægger således efter A’s forklaring til grund, at A ønskede at sikre sin ekshustru og børn gode økonomiske vilkår efter skilsmissen og efter, at JJ flyttede til Danmark sammen med børnene. Landsretten lægger ligeledes til grund, at den økonomiske understøttelse blandt andet skulle sikre, at JJ kunne tage sig af sønnen, der havde (red.problemer.nr.1.fjernet) samt (red.problemer.nr.2.fjernet). Det bemærkes herudover, at A ved ægtefællernes separation blev pålagt bidragspligt, og at den mellem dem indgåede bodelingsaftale, uanset dennes til dels upræcise indhold, også må tages som udtryk for, at A anså sig for forpligtet til at tilsvare JJ et betydeligt beløb, når han måtte få mulighed herfor. 

Landsretten finder herefter, at A ikke kan anses for have erhvervet bopæl i Danmark i perioden 2005-2010, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. A har på den baggrund ikke været skattepligtigt til Danmark i den nævnte periode. Det oplyste om omfanget af A’s erhvervsmæssige aktivitet i Danmark i de pågældende år, og varigheden af hans ophold i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering.

Det er herefter ikke fornødent at tage stilling til, om A har haft en retsbeskyttet forventning om ikke at blive anset for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005-2010, og om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for de omhandlede indkomstår er opfyldt.

Da A’s principale påstand beløbsmæssigt er ubestridt, tager landsretten herefter denne påstand til følge.

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger for begge retter betale 509.000 kr. til A. 500.000 kr. er til dækning af udgifter til advokatbistand og 9.000 kr. er til dækning af retsafgift for byret og landsret. Ud over sagens værdi, er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

A’s skatteansættelser nedsættes for indkomstårene 2005-2010 på følgende måde:

For indkomståret 2005 nedsættes skatteansættelsen med 1.978.566 kr. 

For indkomståret 2006 nedsættes skatteansættelsen med 2.256.659 kr.

For indkomståret 2007 nedsættes skatteansættelsen med 1.813.175 kr. 

For indkomståret 2008 nedsættes skatteansættelsen med 2.561.872 kr. 

For indkomståret 2009 nedsættes skatteansættelsen med 2.283.960 kr. 

For indkomståret 2010 nedsættes skatteansættelsen med 1.542.112 kr. 

I sagsomkostninger for begge retter skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 509.000 kr. til A. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.