Dato for udgivelse
16 Jan 2025 13:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 Nov 2024 12:59
SKM-nummer
SKM2025.21.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Vurderingsstyrelsen
Sagsnummer
21-0052778
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Klageadgang, manglende ansættelse, almindelige vurdering, grundværdi, omberegnet grundværdi, plangrundlag
Resumé

Sagen angik for det første, hvorvidt det efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, jf. § 89, stk. 2, var muligt at klage over, at der ved vurderingen pr. 1. oktober 2016 ikke var foretaget en omberegning af grundværdien. Landsskatteretten fandt, at betingelsen i ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, hvorefter der alene kunne klages over vurderinger, der var foretaget, måtte forstås således, at der alene kunne klages over ansættelsen af ejendomsværdien, grundværdien og den omberegnede grundværdi, såfremt de enkelte selvstændige ansættelser rent faktisk var foretaget. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at det således ikke var muligt efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, at klage over, at der ikke var foretaget en ansættelse af den omberegnede grundværdi. Landsskatteretten afviste derfor klagen over, at der ikke var foretaget en ansættelse af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2016 (dissens).

Sagen angik for det andet ansættelsen af grundværdien pr. 1. oktober 2016. På baggrund af en fortolkning af den lokalplan, der regulerede bebyggelsen af den påklagede ejendom, fandt Landsskatteretten, at bebyggelsesprocenten udgjorde 30, og at der derfor var grundlag for at nedsætte grundværdien pr. 1. oktober 2016 (dissens).

Reference(r)

Ejendomsvurderingslovens § 89 a, lov nr. 2227 af 29. december 2020, lovforslag nr. 107, bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 56, § 89 a, stk. 1, § 89, lov nr. 654 af 8. juni 2017, lovforslag nr. 211, bemærkningerne til lovforslagets § 89, § 89, stk. 1 og 2, § 89, stk. 2, 1. pkt., forarbejderne til ejendomsvurderingsloven
Vurderingslovens § 1, § 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 6, § 33, stk. 16-18, § 43, stk. 1 og 2, § 44, lov nr. 1635 af 26. december 2013, lovforslag nr. 80, lovforslagets § 1, nr. 5, lov nr. 1535 af 27. december 2014, lovforslag nr. 76, afsnit 4.3, forarbejderne til vurderingslovens § 44

Henvisning

-

 

 

Landsskatteretten afviser klagen over, at der ikke er foretaget en ansættelse
af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2016.
Landsskatteretten nedsætter grundværdien pr. 1. oktober 2016 til 2.921.900
kr.

 

 

 Klagesagen drejer sig om

Sagen vedrører omfanget af klageadgangen efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, jf. § 89, stk. 2, herunder hvorvidt en manglende ansættelse ved den almindelige vurdering kan påklages. Sagen vedrører endvidere fortolkning af plangrund­laget for den påklagede ejendom, herunder hvorvidt der som følge af ændringer i plangrundlaget burde have været foreta­get en årsomvurdering i medfør af vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 6, og hvorvidt der burde have været foretaget en ombe­regning af grundværdien i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 17.

Klagesagen er henvist til Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2.

Der er klaget over

Grundværdien pr. 1. oktober 2016 og den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2016.

Sagens oplysninger

Oplysninger om ejendommen

Adresse Adresse Y1, By Y1

Ejendomsnummer […]

Matrikelnummer X1

Grundareal 9.093 m2, heraf 0 m2 vej

Benyttelseskode 03 - Forretningsejendom

Plangrundlag Lokalplan nr. Z1, […]

Særlige oplysninger om ejendommen

·    Den påklagede ejendom er en forretningsejendom beliggende centralt i By Y1 by blandt boligejendomme og andre forretningsejendomme.

·    Det fremgår af Lokalplan nr. Z2 for By Y1, at lokalplanen blev endeligt vedtaget af By Y1 Kommune den 8. januar 1979. Af lokalplanens bestemmelser fremgår blandt andet følgende:

"2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedlagte planbilag og omfatter følgende matr. nre.:

X1, X2, X3, X4, X5 og X6, samt alle parceller, der efter den 5. september 1978 udstykkes fra de nævnte ejendomme.

...

3.1 Området må kun anvendes til formål, som under pkt. 2, 3 og 4 bestemt.

3.2 Det på planbilaget med A betegnede delområde må kun anvendes til bebyggelse for erhverv til butiksfor­mål, der kan bestå af butikshandel, såvel dagligvarer som udsalgsvarer. Der kan drives slagterforretning, bageri og cafeteria, men området må ikke anvendes til produktionsformål iøvrigt.

...

3.3 Det på planbilaget med B betegnede delområde må kun anvendes til parkerings-, kørsels- og adgangsfor­mål.

...

3.4 Det på planbilaget med C betegnede delområde må kun anvendes som grønt areal. ...

6.1 Bebyggelsesprocenten for lokalplanens område fastsættes til maksimalt 50."

Af lokalplanens kortbilag fremgår det, at matr.nr. X1 er beliggende i alle tre delområder.

·  Det fremgår af registreringsmeddelelse af 5. november 2014 fra Geodatastyrelsen, at ejendommen med matr.nr. X1,  ved en arealoverførsel fik reduceret sit grundareal fra 9.300 m2 til 9.093 m2.

·  Det fremgår af Lokalplan nr. Z1, […], at lokalpla­nen blev endeligt vedtaget af By Y2 Kommune den 15. marts 2016, og at den endeligt vedtagne lokalplan blev offentliggjort den 5. april 2016. Af lokalplanens bestemmelser fremgår blandt andet følgende:

"§ 2.1 Lokalplanområdet er afgrænset som vist på kortbilag 1, og omfatter matr.nr. X1.

Lokalplanen omfatter desuden alle parceller, der efter den 1. december 2015 udstykkes fra den nævnte ejen­dom inden for lokalplanens område.

§ 2.2 Lokalplanområdet opdeles i delområderne 1-3, som vist på kortbilag 2.
...

§ 3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til centerformål, herunder mulighed for opførelse af butikker til han­del samt tankanlæg. Herudover må der etableres tekniske anlæg som eksempelvis transformatorstation.

§ 3.2 Delområde I må anvendes til dagligvarehandel, delområde II må anvendes til udvalgsvarehandel og de­lområde III må anvendes til tankanlæg, fælles friarealer, parkerings- og adgangsareal samt begrønning.

§ 3.3 Det samlede bruttoetageareal til butiksformål inden for lokalplanområdet må ikke overstige 4.500 m2 (ekskl. areal til personalefaciliteter).

§ 3.4 Bruttoetagearealet til butiksformål må for den enkelte butik ikke overstige 1.500 m2 for både dagligvare-og udvalgsvarebutikker (begge ekskl. personalefaciliteter).

...

§ 5 Udstykninger

§ 5.1 Der kan ske ud- og sammatrikulering af eksisterende ejendomme inden for lokalplanens område.

§ 5.2 Grunde må ikke udstykkes med et areal mindre end 800 m2. Dog må der foretages sokkeludstykninger.

...

§ 7 Bebyggelsens omfang og placering

§ 7.1 Bebyggelse skal opføres inden for de på kortbilag 2 angivne byggefelter.

§ 7.2 Såfremt en del af byggefeltet ikke anvendes til bebyggelse, må dette areal også anvendes til adgangs-og parkeringsareal.

§ 7.3 Den samlede bebyggelsesprocent må for den enkelte ejendom ikke overstige 30 %. Ved sokkeludstykning tinglyses andel af parkering og fælles friarealer.

§ 7.4 Ny bebyggelse til overdækket varegård skal etableres inden for byggefeltet.

§ 7.5 Ny bebyggelse må opføres i maksimalt 1 etage, og må etableres med en højde på op til 8,5 m. Den maksimale bygningshøjde er inklusiv tekniske anlæg.

§ 7.6 Cykelskure, kundevognsskjul, miljøstationer, transformatorstation og andre mindre sekundære bygnin­ger må opføres uden for byggefelterne, hvis højden ikke overstiger 4 m. Den maksimale bygningshøjde er inklusiv tekniske anlæg.

§ 7.7 Bygningsreglementets bestemmelser om afstande til skel, nabobebyggelse og skrå højdegrænseplaner er ikke gældende for bebyggelse og faste hegn inden for lokalplanområdet.

...

§ 12.1 Lokalplan nr. Z2, vedtaget af By Y1 Kommune den 8. januar 1979, ophæves for den del der er om­fattet af nærværende lokalplanområde ved vedtagelse og offentliggørelse af denne lokalplan."

·  Det fremgår af Kommune BBR, at der på vurderingstidspunktet den 1. oktober 2016 var opført tre bygninger på den påklagede ejendom. Den ene bygning er registreret som anvendt til […]-forretning samt postbutik og med et samlet erhvervsareal på 3.345 m2, hvoraf 302 m2 udgør dyb kælder. De to øvrige bygninger er registreret som emballageskur og cykelskur på henholdsvis 45 m2 og 18 m2 samt overdækning for benzinstandere på 55 m2.

·  Det fremgår af Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. Z1, […], at tillægget blev endeligt vedtaget af By Y2 Kommune den 22. november 2016, og at det endeligt vedtagne til­læg blev offentliggjort den 29. november 2016.

Øvrige sagsoplysninger
·  Det daværende SKAT foretog den 1. oktober 2015 årsomvurdering af den påklagede ejendom i medfør af vurde­ringslovens § 3, stk. 1, nr. 2. SKAT ansatte grundværdien pr. 1. oktober 2015 til 4.922.400 kr. ved anvendelse af etagearealprincippet og ud fra en bebyggelsesprocent på 50. SKAT foretog endvidere en omberegning af grund­værdien pr. 1. oktober 2015 i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 16, og ansatte den omberegnede grundværdi til 2.132.300 kr. ved anvendelse af etagearealprincippet og ud fra en bebyggelsesprocent på 40.

·  Klageren har den 20. oktober 2023 fremsendt købsaftale underskrevet den 28. juni 2017 af den tidligere ejer af den påklagede ejendom. Købsaftalen vedrører overdragelse af den påklagede ejendom til klageren.

·  Klageren har den 7. november 2023 fremsendt købsaftale af 29. juni 2016 vedrørende overdragelse af den på­klagede ejendom mellem de to seneste ejere af ejendommen før klagerens erhvervelse af ejendommen.

 

SKATs afgørelse

Grundværdi                              4.922.400 kr.

Grundværdien pr. 1. oktober 2016 er videreført fra årsomvurderingen pr. 1. oktober 2015.

SKAT har ikke foretaget en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2016.

Udtalelser fra Vurderingsstyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Vurderingsstyrelsen den 17. november 2021 udtalt følgende:

"...

Ejendommen er senest vurderet pr. 1. oktober 2015, og denne vurdering er videreført til 2016.

Ejendommen er ved vurderingen pr. 1. oktober 2016 omfattet Tillæg nr. 1 til lokalplan Z1 - vedtaget d. 22.11.2016 og offentliggjort d. 29.11.2016 - […]. Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder mulighed for opførelse af butikker til handel samt tankanlæg. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål inden for lokalplanen må ikke overstige 4.500 m2 (ekskl. areal til personalefaciliteter) jfr. § 3.2. Ejendommen har på den baggrund været vurderet med et eta­geareal på 4.546 m2.

R1 APS har anført, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 30 % i henhold til lokalplan Z1 fra 2016. Lokalplan Z1 §§ 5 og 7.3 gælder dog ved udstykning af eksisterende ejendommen indenfor lokalplanens områder hvor den samlede bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom ikke må overstige 30 %.

Derfor mener vi ikke, at der er grund til at ændre vurderingen

I henhold til Vurderingslovens § 13 stk. 1, vurderer vi grunden i ubebygget stand under hensyn til grundens tilstand, beliggenhed og til en god anvendelse ud fra en økonomisk betragtning.

Det fremgår af vurderingslovens § 18, at hvis det er muligt at anvende og udnytte grunden til flere forskellige formål, anses det bedste formål i økonomisk henseende for at være den af de foreliggende muligheder, der giver den højeste grundværdi. Dette gælder ligeledes for anvendelsen af bebyggelsesprocenten, som vi me­ner er korrekt fastsat.

Ejendomme, der er omfattet af lov om kommunal ejendomsskat, skal have foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien, når betingelserne i vurderingslovens § 33, stk. 16-18 er opfyldt. Det fremgår ikke, at der i 2016 er matrikulære ændringer, ændrede planforhold eller ændret anvendelse på ejendommen. Vi mener derfor ikke, at ejendommen opfylder betingelserne for at foretage en yderligere ansættelse af grundværdien.

Vi finder på baggrund af ovenstående ikke der er grundlag for at konstatere, at vurderingen pr. 1. oktober 2016 er forkert.

..."

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Vurderingsstyrelsen den 9. juni 2023 supplerende udtalt følgende:

"...

Det kan oplyses, at der ikke er foretaget årsomvurdering. Herunder ikke foretaget omberegning af grundvær­dien.

Baggrunden for dette er, at det fremgår af lokalplan Z1 at:

§ 2.1 Lokalplanområdet er afgrænset som vist på kortbilag 1, og omfatter matr.nr. X1

§ 3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til centerformål, herunder mulighed for opførelse af butikker til han­del samt tankanlæg.

§ 3.3 Det samlede bruttoetageareal til butiksformål inden for lokalplansområdet må ikke overstige 4.500 m2 (ekskl. areal til personalefaciliteter)

§ 7.3 Den samlede bebyggelsesprocent må for den enkelte ejendom ikke overstige 30 %. Ved sokkeludstykning tinglyses andel af parkering og fælles friarealer

Med baggrund i, at det fremgår af § 3.1 at lokalplansområdet kun må anvendes til centerformål, herunder butikker samt tankanlæg, og det af § 3.3 i lokalplanen fremgår, at det samlede lokalplansområde maksimalt må bebygges med 4.500 m2, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på 50, har vi ikke fundet grundlag for at årsomvurdere pr. 1. oktober 2016. Herunder ansætte omberegnet grundværdi.

Ved nærmere uddybning, er det på baggrund af, at ejendommen pr. 1. oktober 2016 er vurderet med en be­byggelsesprocent på 50. Det vurderes således at ejendomsvurderingen stemmer overens med den nye lokal­plan Z1.

Herudover vil vi gerne knytte en kommentar til § 7.3, hvor det fremgår at "den samlede bebyggelsesprocent må for den enkelte ejendom ikke overstige 30 %. Ved sokkeludstykning tinglyses andel af parkering og fælles friarealer".

Lokalplanen omfatter matr.nr. X1, hvilket er hele den omhandlende ejendom. Lokalplanens § 7.3 tolkes derfor således, at den enkelte ejendom, der ikke må overstige en bebyggelsesprocent på 30, er ved udstykning. Det samlede for hele området må fortsat ikke overstige en bebyggelsesprocent på 50 (4.500 m2), men ved udstykning begrænses bebyggelsen til 30%

..."

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Vurderingsstyrelsen den 4. juni 2024 supplerende udtalt følgende:

"...

Vi har set på sagen og det er vores opfattelse, at så længe der er tale om en foretaget almindelig vurdering (videreført) eller en foretaget omvurdering, så har klager mulighed for at klage over vurderingen og derved de forskellige dele af vurderingen der indgår i vurderingen eller ved en fejl ikke indgår.

I dette tilfælde er der klaget over en foretaget almindelig vurdering. Det er derfor vores opfattelse, at klage­punktet i forhold til foretagelse af en yderligere ansættelse kan behandles jf. ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, jf. § 89, stk. 2.

..."

Udtalelse fra Vurderingsstyrelsen til Skatteankestyrelsens indstilling

"...

Nærværende sag vedrører vurderingen pr. 1. oktober 2016, herunder hvorvidt grundværdien bør ansættes på baggrund af en bebyggelsesprocent på 30, samt hvorvidt der bør foretages en omberegning af grundværdien.

Vurderingsstyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse af den 27. juni 2024. Vurderingsstyrelsen indstiller, at Landsskatteretten træffer afgørelse om stadfæstelse.

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse
Vi er fortsat af den opfattelse, at så længe der er tale om en foretaget almindelig vurdering (videreført) eller en foretaget omvurdering, så har klager mulighed for at klage over vurderingen og derved de forskellige ansæt­telser, der indgår i vurderingen eller ved en fejl ikke indgår. Vi er derfor enig i, at klagepunktet i forhold til fore­tagelse af en yderligere ansættelse kan behandles, jf. ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, jf. § 89, stk. 2.

Vi mener fortsat at ejendommen pr. 1. oktober 2016 er korrekt vurderet med en bebyggelsesprocent på 50, jf. lokalplanens § 3.3 som foreskriver, at det samlede bruttoetageareal til butiksformål indenfor lokalplansområdet ikke må overstige 4.500 m2 (ekskl. areal til personalefaciliteter). Det vurderes derfor, at vurderingen pr. 1. oktober 2016 stemmer overens med den nye lokalplan Z1. Nærmere uddybning fremgår af den supplerende udtalelse af 9. juni 2023.

Vi gør opmærksom på, at der ved vurderingen pr. 1. oktober 2015 på baggrund af en arealændring blev fore­taget en omberegning af grundværdien med basisår 2003. Den omberegnede grundværdi er ansat ud fra en bebyggelsesprocent på 40, selvom den aktuelle grundværdi er beregnet med en bebyggelsesprocent på 50.

Såfremt det vurderes, at der skal foretages en årsomvurdering pr. 1. oktober 2016, vil Vurderingsstyrelsen indstille, at den omberegnede grundværdi 2003 ansættes ud fra en bebyggelsesprocent på 50 med udgangs­punkt i lokalplan Z1.

..."

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at grundværdien pr. 1. oktober 2016 nedsættes, og at der foretages en ombereg­ning af grundværdien pr. 1. oktober 2016.

Klageren har til støtte for påstanden anført følgende:

"...

Det er klagers opfattelse, at den fastsatte grundværdi på ejendommen er fastsat for højt.

Ejendommen er fastsat efter etagearealprincippet og der er i beregningen af grundværdien anvendt den for grundværdiområdet fastsatte etagearealpris. Der ses hverken at være noget at udsætte på etagearealprisen eller det valgte beregningsprincip.

Imidlertid har daværende SKAT/Vurderingsstyrelsen overvurderet den retlige udnyttelsesmulighed på ejendommen.

Ejendommen har således været fastsat med en bebyggelsesprocent på 50 svarende til en byggeret på 4.418 kvm.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. Z1 fra 2016, der vedlægges nærværende klage.

Det følger af lokalplanens pkt. 7.3, at den samlede bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom ikke må overstige 30 %, hvilket svarer til en byggeret på 2.650 kvm.

Hvis vi ser på ejendommens faktiske udnyttelse, svarer dette stort set til den retlige udnyttelsesmulighed, idet der i 2018 er opført 2.537 kvm. bebyggelse på grunden.
Grundejer har altså udnyttet grunden nærved maksimalt i henhold til lokalplanens muligheder.

Såvel den faktiske som retlige bebyggelsesprocent er dermed 30 % og følgelig er det også en bebyggelsesprocent på 30, der skal anvendes i forbindelse med vurderingen.

..."

Klagerens bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse

Klageren har den 21. marts 2022 fremsat følgende bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse af 17. november 2021:

"...

Styrelsen anfører, at ejendommen ved vurderingen 2016 er omfattet af tillæg nr. 1 til lokalplan Z1. Dette er ikke korrekt, da tillægget først er trådt i kraft efter vurderingsterminen 1. oktober 2016. Ejendommen var pr. 1. oktober 2016 omfattet af lokalplan Z1, der blev vedtaget i april 2016.

Det er derfor heller ikke korrekt, når styrelsen påstår, at der ikke er omberegningsgrund pr. 1. oktober 2016, da lokalplanen jo netop er vedtaget i april 2016.

For så vidt angår den fejl der er påpeget i klagen, så må Vurderingsstyrelsens udtalelse forstås sådan, at man ikke vil give medhold fordi bebyggelsesprocenten KUN gælder ved nyudstykninger af eksisterende ejen­domme i lokalplansområdet. Dette synspunkt er uforklarligt og forkert. Intetsteds er det anført, at den i pkt. 7.3 fastsatte bebyggelsesprocent kun skulle gælde nye udstykninger i lokalplansområdet, og der er heller ikke nogen bestemmelser der skulle omtale alternative forhold for allerede eksisterende grunde. Det bemærkes i samme forbindelse, at lokalplanen ophæver tidligere lokalplan, hvorfor ældre ejendomme i så fald skulle være uregulerede, hvilket naturligvis ikke er tilfældet. Bebyggelsesprocenten for ejendommen fastsættes uomtvi­steligt til 30 % i lokalplanen fra april 2016 og dette er præcis det, der efterfølgende opføres i 2018.

Da Vurderingsstyrelsens udtalelse reelt forvirrer mere end det gavner må der bortses herfra i behandlingen af klagen. Der var omberegningsgrund pr. 1. oktober 2016 og bebyggelsesprocenten var uomtvisteligt 30. Grund­værdien skal derfor rettes i overensstemmelse hermed. Derudover skal der foretages en omberegning af grundværdien ved vurderingen med udgangspunkt i grundens areal og en bebyggelsesprocent på 30 gange med etagearealprisen i basisåret.

..."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klageren har den 18. juli 2024 oplyst, at denne ikke har bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling.

Klagerens bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse

Klageren har ikke fremsat bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens begrundelse og afgørelse

Sagen vedrører omfanget af klageadgangen efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, jf. § 89, stk. 2, herunder hvorvidt en manglende ansættelse ved den almindelige vurdering kan påklages. Sagen vedrører endvidere fortolkning af plangrund­laget for den påklagede ejendom, herunder hvorvidt der som følge af ændringer i plangrundlaget burde have været foreta­get en årsomvurdering i medfør af vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 6, og hvorvidt der burde have været foretaget en ombe­regning af grundværdien i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 17.

Retsgrundlaget

Ejendomsvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december 2023 med senere ændringer)  Ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, 1. pkt.:

"Skatteforvaltningen udsender meddelelse om almindelige vurderinger og omvurderinger, der er foretaget fra den 1. oktober 2014 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88, af ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i ulige år, senest samtidig med meddelelse efter stk. 8."

Ejendomsvurderingsloven § 89 blev vedtaget ved lov nr. 654 af 8. juni 2017 (ejendomsvurderingsloven).

Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget til lov nr. 654 af 8. juni 2017 (lovforslag nr. 211 fremsat den 3. maj 2017 til ejendomsvurderingsloven) fremgår følgende vedrørende lovforslagets § 89:

"Når den gældende vurderingslov ophæves, ophæves også de særlige regler, der efter § 44 i den gældende vurderingslov gælder for klage over de almindelige vurderinger, der efter 2011/2012 er blevet foretaget i form af en videreførelse af allerede eksisterende vurderinger. Efter disse bestemmelser kan de videreførte vurderinger påklages inden for de tidsfrister, der efter skatteforvaltningsloven vil gælde for klage over de første vurderinger, der foretages efter denne lov.

Det foreslås i stk. 1, at videreførte vurderinger af ejerboliger, som efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, er foretaget af ejerboliger pr. 1. oktober 2013, pr. 1. oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017, kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering af den på­gældende ejendom efter § 5 i denne lov.

I stk. 2 foreslås det, at videreførte vurderinger, som efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, er foretaget af andre ejendomme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. oktober 2016, kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse vur­deringer, der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering af den pågældende ejendom efter § 5 i denne lov.

Endelig foreslås det i stk. 3, at behandling af klager over de her nævnte vurderinger skal ske på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret. Dette er en videreførelse af den bestemmelse, der findes i § 44, stk. 6, i den gældende vurderingslov."

Ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1:

"Vurderinger omfattet af § 89, stk. 1 og 2, der er foretaget af ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020 som ejerboliger, kan uanset § 89, stk. 1 og 2, påklages til skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra date­ringen af meddelelsen efter 2. pkt., jf. dog stk. 2-4. Der udsendes særskilt meddelelse om klageadgang og igangsættelse af klagefristen efter 1. pkt."

Ejendomsvurderingslovens § 89 a blev vedtaget ved lov nr. 2227 af 29. december 2020 (lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love).

Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget til loven (lovforslag nr. 107 fremsat den 20. november 2020 til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love) fremgår følgende vedrørende lovforslagets § 1, nr. 56, som omhandler ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1:

"Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., udsender Skatteforvaltningen meddel­else om de almindelige vurderinger og omvurderinger, der er foretaget fra den 1. oktober 2013 (ejerboliger) henholdsvis den 1. oktober 2014 (erhvervsejendomme) og frem til og med den sidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88, senest samtidig med, at der udsendes meddelelse efter § 89, stk. 8.

Klage over de videreførte vurderinger omfattet af § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., skal efter § 89, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra dateringen af meddelelsen efter § 89, stk. 8. Efter § 89, stk. 8, udsendes der særskilt meddelelse om igangsættelse af klagefrister ef­ter ejendomsvurderingsloven.

Det følger af § 89, stk. 3, 1. pkt., at behandling af klager efter § 89, stk. 1 og 2, foretages på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret. Den myndighed, der har foretaget den påklagede vurdering, behandler efter § 89, stk. 3, 2. pkt., ligeledes spørgsmålet om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.

Meddelelse om de almindelige vurderinger og omvurderinger efter § 89, stk. 1 og 2, skal efter § 89, stk. 6, indeholde en henvisning til, hvor resultatet af disse vurderinger kan findes, en overordnet henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke de omfattede vurderinger er foretaget, og en generel vejledning om klagead­gangen med overordnet angivelse af klageinstans, fremgangsmåde ved indgivelse af klage og klagefrister. Det er hensigten, at resultatet af de videreførte vurderinger omfattet af § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., skal kunne tilgås via den offentlige informationsserver (ois.dk), der bl.a. indeholder oplysninger om ansæt­telserne af grund- og ejendomsværdi i den pågældende periode. Det vil alene være de oplysninger, der frem­går af den offentlige informationsserver (ois.dk), der udstilles til ejendomsejerne.

Det foreslås, at der efter § 89 indsættes et nyt § 89 a.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at vurderinger omfattet af § 89, stk. 1 og 2, der er foretaget af ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020 som ejerboliger, uanset § 89, stk. 1 og 2 skal kunne påklages, hvis klagen er modtaget i skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra dateringen af meddelelsen efter det foreslåede 2. pkt. Det medfører, at vurderinger omfattet af § 89, stk. 1 og 2, der er foretaget af ejendomme, der ikke vurde­res pr. 1. januar 2020 som ejerboliger, uanset § 89, stk. 1 og 2, kan påklages, hvis klagen er modtaget i skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra dateringen af meddelelsen efter 2. pkt., hvorefter vurderinger omfat­tet af § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., der er foretaget af ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020 som ejerboliger, skal kunne påklages over en 90 dages periode. For de første ejendomme forventes det al­lerede at være i 1. halvår af 2021.

Det vil i praksis ske ved, at berørte ejendomsejere vil modtage en meddelelse om, at klageadgangen er åbnet, og at klagen skal være modtaget senest 90 dage fra dateringen af meddelelsen. Meddelelsen vil indeholde generiske oplysninger om adgangen til at klage, hvordan klagen skal udformes, og hvad der skal indsendes sammen med klagen.

Meddelelsen vil ikke indeholde andet, end generiske oplysninger om, at klageadgangen er genåbnet, samt hvordan klagen skal udformes og hvad der skal indsendes sammen med klagen.

Der vil i første omgang ske igangsættelse af klagefrist for de ejendomme, der med sikkerhed skal vurderes pr. 1. januar 2021. Det vil være ejendomme med grundareal på 2 hektar eller mere, ejendomme hvorpå der er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse eller hvis der på ejendommen er opført eller er ret til at opføre en eller flere produktionsvindmøller eller et eller flere erhvervsmæssige solenergi anlæg, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2. Dette forventes at kunne ske i løbet af første halvår 2021.

Herefter vil igangsættelsen af klagefrist for de øvrige ejendomme omfattet af genåbningen ske sekventielt i takt med at kategoriseringen falder på plads.

Skulle der være ejendomme, hvor der ikke er udsendt en særskilt meddelelse om igangsættelse af klagefrist på tidspunktet for vurdering af ejendommen pr. 1. januar 2021, udsendes alene en særskilt meddelelse om igangsættelse af klagefrist efter § 89, stk. 8.

De videreførte vurderinger, der ikke påklages i denne periode efter den foreslåede § 89 a, vil kunne påklages i forbindelse med udsendelsen af den første vurdering foretaget i det nye ejendomsvurderingssystem efter § 89, stk. 1 og 2.

Efter forslaget, vil den fremrykkede klageadgang omfatte ejendomme, der ikke vurderes som ejerboliger pr. 1. januar 2020, dvs. bl.a. ejerboliger der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, f.eks. ejerboliger med delvis er­hvervsanvendelse, erhvervsejendomme og andelsboligforeninger.

Ved klage efter bestemmelsen finder reglerne om klagegebyr i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 10, an­vendelse. Der skal således på samme måde betales et klagegebyr på 400 kr. (2010-niveau) for hver vurde­ring, der klages over efter bestemmelsen, ligesom der skal betales et tilsvarende klagegebyr på 400 kr. (2010-niveau) ved klage over afslag på genoptagelse dog uanset antal omfattede vurderinger af afslaget på genoptagelse."

Af de almindelige bemærkninger i lovforslaget til lov nr. 654 af 8. juni 2017 (lovforslag nr. 211 fremsat den 3. maj 2017 til ejendomsvurderingsloven) fremgår følgende af afsnit 2.14, som omhandler tilbagebetalingsordningen:

"Som tidligere nævnt vil de vurderinger, der i perioden efter 2011/2012 blev foretaget i form af videreførelse af tidligere vurderinger, kunne påklages inden for den tidsfrist, der vil komme til at gælde for klager over de første vurderinger foretaget efter den nye lov. Hvis ejendommens ejer eller en anden klageberettiget, f.eks. en tidligere ejer, klager over en eller flere af de videreførte vurderinger, vil denne vurdering ikke længere være omfattet af tilbagebetalingsordningen.

Dette skyldes, at ejeren (og evt. andre klageberettigede) ved klagesagsbehandlingen får en tilbundsgående realitetsprøvelse af de gældende vurderinger. Der er herefter intet grundlag for at antage, at de pågældende vurderinger ikke skulle være retvisende. Der er således heller ikke noget grundlag for, at disse vurderinger fortsat skulle være omfattet af tilbagebetalingsordningen."

Vurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014, lov nr. 1883 af 29. december 2015 og lov nr. 1887 af 29. december 2015)

Vurderingslovens § 1:

"Almindelig vurdering af landets faste ejendomme finder sted hvert andet år, jf. dog § 7. Ejerboliger vurderes i ulige år. Andre ejendomme vurderes i lige år. Skatteministeren fastsætter den nærmere afgrænsning mel­lem ejerboliger og andre ejendomme."

Vurderingslovens § 3, stk. 1:

"Året efter den almindelige vurdering foretages der omvurdering

1)  af ejendomme, fra hvilke der er afhændet eller til hvilke der er lagt et særskilt matrikuleret areal, når erhvervelsesdokumentet er blevet tinglyst som adkomst,
2)  af ejendomme, ved hvilke der uden forandring af matrikelbetegnelsen er sket arealændring som følge af arealoverførsel,
3)  af ejendomme, fra hvilke der er udskilt et areal, når dette er blevet ansat ved en vurdering i henhold til § 4, stk. 1, eller når arealet i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 3, skal vurderes som en selvstændig ejen­dom,
4)  af ejendomme, fra hvilke der er eksproprieret areal, eller til hvilke der er lagt eksproprieret areal, samt af ejendomme, der er omfattet af en foreløbig kendelse i henhold til lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven),
5)  af ejendomme, der har lidt væsentlig skade ved brand, storm eller lignende, eller hvis ejendomsværdi må antages at være gået væsentligt ned som følge af nedrivning af bygninger,
6)  af ejendomme, for hvilke ejendomsværdien eller grundværdien må antages at være steget eller faldet som følge af ændrede planforhold,
7)  af nye ejendomme, herunder ejendomme, som er opstået ved opfyldning, ved en ejendoms opdeling i ejerlejligheder eller ved opførelse af en bygning på lejet grund,
8)  af ejendomme, på hvilke der er foretaget om- eller tilbygning,
9)  af nybyggede ejendomme,
10) af ejendomme, der har ændret anvendelse,
11) af ejerlejligheder, hvis fordelingstal er ændret."

Vurderingslovens § 33, stk. 16:

"Hvor der på en ejendom omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. kapitel 1 i lov om beskatning til kom­munerne af faste ejendomme, er sket ændring af ejendommens areal og denne ændring ikke er omfattet af den grundværdi, der danner grundlag for fastsættelsen af beregningsgrundlaget for grundskylden, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 2, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Denne ansættelse omfatter grunden efter arealændringen og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og re­duktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en ejerlejligheds fordelingstal ændres."

Vurderingslovens § 33, stk. 17:

"Hvis en ejendom omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. reglerne i kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, har ændret anvendelse eller planforhold og denne ændrede anvendelse m.v. ikke er omfattet af den grundværdi, der danner grundlag for fastsættelsen af beregningsgrundlaget for grundskylden, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 2, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Denne ansættelse omfatter grunden efter den ændrede anvendelse m.v. og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, ud­gjorde den afgiftspligtige grundværdi."

Vurderingslovens § 33, stk. 18:

"Når en ny ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. kapitel 1 i lov om beskatning til kom­munerne af faste ejendomme, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Er den nye ejendom udskilt fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld (den udstykkede ejendom), omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. Har den nye ejendom hidtil været undtaget fra vurdering, jf. § 7, stk. 1, eller er vurdering undladt, jf. § 7, stk. 2, omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og foreta­ges på det niveau, som gælder for vurderinger af omliggende ejendomme af den pågældende art det seneste år, hvor grundværdien for disse efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi."

Vurderingslovens § 43, stk. 1 og 2:

"§ 43. Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2016 af ejendomme, som efter § 1 skal vurderes i lige år, sker ved videreførelse af den seneste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 4:
1)                 Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012.
2)                 Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i ulige år, jf. § 3, og ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1635 af 26. december 2013.
3)                 Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 efter § 4.
4)                 Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene.
5)                 Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.

Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2016 opfylder betin­gelserne for omvurdering, jf. § 3, stk. 1. Vurdering som nævnt i 1. pkt. betragtes som en almindelig vurdering."

Vurderingslovens § 44:

"§ 44. Almindelige vurderinger af ejerboliger pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. oktober 2015 i form af videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2011 kan påklages i det tidsrum, hvor de vurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2017, kan påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Stk. 2. Omvurderinger af ejerboliger eller andre ansættelser som nævnt i § 42, stk. 1, nr. 2-5, som er foretaget efter den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011, kan påklages inden for de frister, der er nævnt i skatte-forvaltningslovens § 35 a, stk. 3. Ansættelser som nævnt i 1. pkt. foretaget pr. 1. oktober 2013 kan påklages senest den 1. juli 2015. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på ansættelser som følge af afgørelser truffet af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene.

Stk. 3. Almindelige vurderinger af andre ejendomme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. oktober 2016 i form af vi­dereførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2012 kan påklages i det tidsrum, hvor de vurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2018, kan påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Stk. 4. Omvurderinger af andre ejendomme eller andre ansættelser som nævnt i § 43, stk. 1, nr. 2-5, som er foretaget efter den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012, kan påklages inden for de frister, der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3. 1. pkt. finder ikke anvendelse på ansættelser som følge af afgørelser truffet af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan inden den 1. januar 2018 afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 33 a, for så vidt angår den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011, og inden den 1. januar 2019, for så vidt angår den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012, når den varslede ændring er til gunst for borgeren i form af en nedsættelse af vurderingen. Told- og skatteforvaltningen kan nedsætte senere vur­deringer af den pågældende ejendom, i det omfang afgørelser som nævnt i 1. pkt. giver anledning hertil."

Vurderingslovens § 44 blev vedtaget ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 (lov om ændring af lov om vurdering af lan­dets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven).

Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget til lov nr. 1635 af 26. december 2013 (lovforslag nr. 80 frem­sat den 20. november 2013 til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven) fremgår følgende af lovforslagets § 1, nr. 5, som vedrører vurderingslovens § 44:

"§ 44 handler om mulighederne for at kunne klage over vurderinger og om SKATs beføjelser til at ændre fore­tagne vurderinger.

Som tidligere nævnt betragtes vurderingen pr. 1. oktober 2013 (den »forlængede« 2011-vurdering) af ejerbo­liger og vurderingen pr. 1. oktober 2014 (den »forlængede« 2012-vurdering) af erhvervsejendomme m.v. som almindelige vurderinger. Almindelige vurderinger kan påklages frem til den 1. juli i året efter vurderingsåret, dvs. at 2015-vurderingen, som offentliggøres ca. den 1. marts 2016, vil kunne påklages i tidsrummet fra of­fentliggørelsen og frem til den 1. juli 2016.

Det foreslås, at de vurderinger, der er nævnt i §§ 42 og 43 (de »forlængede« 2011- og 2012-vurderinger) kun skal kunne påklages i samme tidsrum, hvor det efter skatteforvaltningslovens regler vil være muligt at klage over den vurdering, der foretages pr. 1. oktober 2015. Dette vil i praksis sige i tidsrummet fra ca. 1. marts 2016 til den 1. juli 2016. Det samme gælder vurderinger, der ændres efter genoptagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33 og efter revisionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. nedenfor.

Konsekvensen af dette er, at SKATs fremtidige klagesagsbehandling kommer til at foregå med anvendelse af den vurderingsordning, der vil blive etableret på med udgangspunkt i de anbefalinger, som det nedsatte eks­pertudvalg vil fremkomme med.

Regeringen har som nævnt til hensigt at fremsætte lovforslag til udmøntning af den resterende del af udspillet i efteråret 2014. Det er regeringens hensigt i denne forbindelse at fremsætte forslag om, hvordan klager over vurderingerne nærmere skal behandles. Dette vil bl.a. bero på udformningen af det nye vurderingssystem.

Det er regeringens hensigt at søge en klageordning etableret sådan, at udgangspunktet vil være vurderingen foretaget med det nye vurderingssystem pr. 1. oktober 2015. Denne vurdering forventes at have en bedre træfsikkerhed end vurderinger foretaget med det tidligere anvendte system. 2015-vurderingen vil derfor kunne danne grundlag for en kontrol af, om eksempelvis 2013-vurderingen har været korrekt.

Dette kan gøres på den måde, at 2015-vurderingen tilbageføres til 2013-niveau efter prisudviklingen i det om­råde, hvor ejendommen er beliggende. Herved kommer en sådan ordning til at hænge sammen med den ud­betalingsordning, som er en del af regeringens udspil, og som regeringen ligeledes har til hensigt at fremsætte lovforslag om i efteråret 2014. Udbetalingsordningen forudsætter ligeledes, at 2015-vurderingen skal korrige­res for prisudviklingen, når ejendomsværdiskat og grundskyld for perioden siden 2011 skal genberegnes."

Vurderingslovens § 44 blev ændret ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 (lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme).

Af de almindelige bemærkninger i lovforslaget til lov nr. 1535 af 27. december 2014 (lovforslag nr. 76 fremsat den 19. november 2014 til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme) fremgår følgende af afsnit 4.3, som omhandler klageadgang og ændring af vurderinger:

"Ejendomsvurderinger kan påklages efter skatteforvaltningslovens bestemmelser herom. Klagefristen er den 1. juli i året efter vurderingsåret. Vurderingerne foretages pr. 1. oktober og offentliggøres omkring den 1. marts året efter. Klagefristen er hermed ca. fire måneder.

I vurderingslovens § 44, stk. 1, som affattet ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, er det bestemt, at der ville kunne klages over vurderinger, som er foretaget fra og med 2013, inden for det tidsrum, hvor det efter skatteforvaltningslovens bestemmelser ville være muligt at klage over den vurdering, der efter nævnte lov skulle foretages pr. 1. oktober 2015, dvs. i foråret 2016. Det var dog muligt at klage over årsomvurderingen pr. 1. oktober 2013 af erhvervsejendomme.

Regeringen finder det fortsat vigtigt, at den generelle klagesagsbehandling - dvs. klager over de videreførte 2011- og 2012-vurderinger - vil kunne behandles med anvendelse af et nyt vurderingssystem. Det foreslås derfor, at de almindelige vurderinger af ejerboliger pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. oktober 2015, som er foretaget i form af en videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2011, vil kunne påklages inden for samme tidsrum, som den vurdering, der skal foretages pr. 1. oktober 2017, vil kunne påklages, dvs. fra ca. 1. marts til 1. juli 2018.

Tilsvarende foreslås det, at de almindelige vurderinger af andre ejendomme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. ok­tober 2016, som er foretaget i form af en videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2012, vil kunne påklages inden for samme tidsrum, som den vurdering, der skal foretages pr. 1. oktober 2018, vil kunne påklages, dvs. fra ca. 1. marts til 1. juli 2019.

Behandlingen af klager over de vurderinger, der i perioden 2013-2016 foretages i form af videreførelse af 2011- og 2012-vurderingerne, vil skulle foregå på samme måde, som hvis vurderingerne i de pågældende år var blevet foretaget som egentlige vurderinger. Der vil således blive foretaget samme tilbundsgående reali­tetsprøvelse ved klager over disse vurderinger, som der foretages i forbindelse med klager over andre vurde­ringer."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageadgangens omfang
Klageren har i medfør af reglerne om fremrykket klageadgang i ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, jf. § 89, stk. 2, påklaget vurderingen pr. 1. oktober 2016 for den påklagede ejendom.

Klageren har fremsat påstand om, at grundværdien pr. 1. oktober 2016 nedsættes, og at der foretages en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2016.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, at de vurderinger, der er foretaget, og som efter bestemmelsen kan påklages, udgør vurderinger omfattet af lovens § 89, stk. 1 og 2.

Det følger af ordlyden af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, at bestemmelsen omfatter almindelige vurderinger og omvurderinger, der er foretaget i perioden fra den 1. oktober 2014 og frem til den 1. oktober 2020.

Der er foretaget en almindelig vurdering af den påklagede ejendom pr. 1. oktober 2016, men der er ikke foretaget en om­beregning af grundværdien ved vurderingen.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om det i medfør af reglerne om fremrykket klageadgang i ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, jf. § 89, stk. 2, er muligt ved klage over en almindelig vurdering at påklage en omberegning af grundværdien, som ikke er foretaget.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:
Det følger af ordlyden af ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, at der alene kan klages over vurderinger, der er foretaget.

En vurdering består af forskellige selvstændige ansættelser i form af ansættelsen af ejendomsværdien, grundværdien og den omberegnede grundværdi.

Når vurderingen består af forskellige selvstændige ansættelser, der kan påklages særskilt, finder disse retsmedlemmer, at betingelsen i ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, hvorefter der alene kan klages over vurderinger, der er foretaget, må forstås således, at der alene kan klages over ansættelsen af ejendomsværdien, grundværdien og den omberegnede grundværdi, såfremt de enkelte selvstændige ansættelser rent faktisk er foretaget.

På denne baggrund finder disse retsmedlemmer, at det således ikke er muligt efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, at klage over, at der ikke er foretaget en ansættelse af den omberegnede grundværdi.

Et retsmedlem udtaler:
Ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter vurderingslovens § 3 skal der foretages en yderligere ansættelse af grundværdien (omberegning) efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

På denne baggrund finder retsmedlemmet, at en omberegning af grundværdien foretaget i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 16-18, udgør en selvstændig ansættelse, der indgår som et element ved den almindelige vurdering eller omvurde­ringen.

Retsmedlemmet finder endvidere, at der hverken ud fra forarbejderne til ejendomsvurderingslovens §§ 89 og 89 a eller vurderingslovens § 44 er holdepunkter for at antage, at adgangen til at påklage vurderinger foretaget fra den 1. oktober

2014 til den 1. oktober 2020 skulle være begrænset til ikke at omfatte en omberegning af grundværdien, som ikke er fore­taget ved vurderingen.

Da det i stedet fremgår udtrykkeligt af forarbejderne til både ejendomsvurderingsloven og vurderingslovens § 44, at der ved behandlingen af klager over videreførte vurderinger forventes samme tilbundsgående realitetsprøvelse som ved be­handlingen af klager over andre vurderinger, finder retsmedlemmet, at det ved klager indgivet efter reglerne om fremryk­ket klageadgang i ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, jf. § 89, stk. 2, er muligt i forbindelse med en klage over en al­mindelig vurdering eller en omvurdering at påklage en omberegning af grundværdien, som ikke er foretaget.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten afviser derfor klagen over, at der ikke er foretaget en ansættelse af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2016.

Grundværdien
Ved vurderingen pr. 1. oktober 2016 videreførte det daværende SKAT grundværdiansættelsen fra vurderingen pr. 1. oktober 2015.

Det fremgår af Lokalplan nr. Z2 for By Y1 Kommune, at planen blev endeligt vedtaget af By Y1 Kommune den 8. ja­nuar 1979, og at lokalplanområdet blandt andet omfattede matr.nr. X1.

Det fremgår af Lokalplan nr. Z1, […], at lokalplanen blev en­deligt vedtaget den 15. marts 2016, og at den endelige vedtagelse af lokalplanen blev offentliggjort den 5. april 2016.

Det fremgår endvidere af lokalplanens bestemmelser, at lokalplanområdet omfatter matr.nr. X1, og at Lokalplan nr. Z2 vedtaget af By Y1 Kommune den 8. januar 1979 blev ophævet for lokalplanområdet ved lokal­planens vedtagelse og offentliggørelse.

Det fremgår af Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. Z1, […], at tillæg­get blev endeligt vedtaget den 22. november 2016, og at det endeligt vedtagne tillæg blev offentliggjort den 29. november 2016.

På baggrund af ovenstående lægger retten til grund, at den påklagede ejendoms planforhold på vurderingstidspunktet den 1. oktober 2016 alene bestod i Lokalplan nr. Z1, […].

Klagen over grundværdien angår alene, om bebyggelsesprocenten udgør 30 eller 50.

To retsmedlemmer udtaler:
Da det af § 2.1 i Lokalplan nr. Z1, […], fremgår, at den påkla­gede ejendoms matr.nr., X1, henvises til som én ejendom, og da det af § 7.3 i lokalplanen frem­går, at den samlede bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom ikke må overstige 30, finder retsmedlemmerne, at den retlige udnyttelsesmulighed for den påklagede ejendom pr. 1. oktober 2016 bestod i en bebyggelsesprocent på 30. Idet det af § 5 i lokalplanen fremgår, at afsnittet har overskriften "Udstykninger", og idet det af § 7 fremgår, at afsnittet har over­skriften "Bebyggelsens omfang og placering", sammenholdt med indholdet af de enkelte bestemmelser i § 7, finder rets­medlemmerne, at der ikke er grundlag for at fortolke lokalplanens § 7.3 således, at bestemmelsen alene vedrører ejen­domme, der udstykkes fra den påklagede ejendom, som anført af Vurderingsstyrelsen i supplerende udtalelse af 9. juni 2023.

Retsmedlemmerne finder, at grundværdien pr. 1. oktober 2016 herefter kan opgøres således:

Vurderet areal                                                                                                                9.093 m2

Max bebyggelsesprocent                                                                                                    30 %

Max tilladt etageareal                                                                                        9.093 m2 x 30 %                   2.728 m2

Områdepris pr. m2 tilladt etageareal                                                                             1.100 kr.

Etagearealværdi                                                                            9.093 m2 á 1.100 kr. x 30 %                                              3.000.690 kr.

Nedslag for jordforurening                                                                                                                                                         - 78.755 kr.

Grundværdi i alt                                                                                                                                                                        2.921.935 kr.

Grundværdi afrundet                                                                                                                                                               2.921.900 kr.

Et retsmedlem, retsformanden, udtaler:
Retsformanden finder, at bebyggelsesprocenten i lokalplan nr. Z1, […], for den påklagede ejendom er fastsat til 50.

Det fremgår således af lokalplanens § 3.3, at det samlede bruttoetageareal til butiksformål inden for lokalplanområdet ikke må overstige 4.500 m2, svarende til en bebyggelsesprocent på 50.

Dette ændres ikke af, at det i lokalplanens § 7.3 er fastsat, at den samlede bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom ikke må overstige 30.

Lokalplanen omfatter således i henhold til § 2.1 alene den påklagede ejendom, og når der i lokalplanens § 7.3 er regulering af bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom, må dette forstås som bebyggelsesprocenten for de parceller, det er mu­ligt at udstykke fra den påklagede ejendom.

Retsformanden finder derfor ikke grundlag for at ændre grundværdien pr. 1. oktober 2016 for den påklagede ejendom.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten nedsætter derfor grundværdien pr. 1. oktober 2016 til 2.921.900 kr.