Dato for udgivelse
16 jan 2025 13:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 dec 2024 10:41
SKM-nummer
SKM2025.22.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-2248/2024-GLO
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Processuelle bestemmelser
Emneord
Skat, vurdering, værdi, syn og skøn
Resumé

Sagen vedrørte supplerende spørgsmål i forbindelse med syn og skøn om værdiansættelse af det lejedes værdi i forbindelse med en verserende klagesag ved Landsskatteretten.

Rekvirenten ønskede at stille skønsmanden fem supplerende spørgsmål til skønserklæringen.

Rekvirentens supplerende spørgsmål 1 vedrørte, om der eksisterede en praksis for vurdering af det lejedes værdi.

Skattestyrelsen protesterede mod alle fem spørgsmål, idet Skattestyrelsen fandt, at rekvirentens spørgsmål SS 1 var et generelt spørgsmål, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2, som faldt udenfor skønsmandens kompetence at svare på, og at de resterende fire supplerende spørgsmål, spørgsmål SS 2-SS 5, var alle juridiske spørgsmål, som, tilkom Landsskatteretten at tage stilling til, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2

I sin protest mod rekvirentens spørgsmål SS 1, gjorde Skattestyrelsen gældende, at en skønsmand ikke kan udtale sig generelt om vurderingsprincipper, da dette tilkommer en brancheorganisation at svare på, og at skønsmanden alene kan udtale sig om sit eget valg af metode samt hvad der indgår i skønsmandens egen vurdering. Skattestyrelsen henviste til Vestre Landsrets kendelse af 6. juni, offentliggjort som SKM2007.550.VLR, hvor generelle spørgsmål vedrørende motorsport blev afvist og henvist til besvarelse af relevant brancheorganisation. Endvidere blev det gjort gældende, at rekvirentens generelle spørgsmål omkring eksistensen af en praksis kunne belyses gennem indhentelse af en sagkyndig erklæring fra en relevant brancheorganisation.

Rekvirenten gjorde gældende, at rekvirentens supplerende spørgsmål 1 ikke var et generelt spørgsmål som det tilkom en relevant brancheorganisation at besvare, og at det netop faldt indenfor skønsmandens kompetence som fagperson at svare på, om der fandtes en sædvanlig praksis for vurdering af det lejedes værdi. Rekvirenten henviste til lovforslag nr. L 178 af 9. april 2014, hvoraf det fremgår, at parterne ikke skal være enige om spørgsmålene, der ønskes stillet til skønsmanden.

Rekvirenten bemærkede, at kendelsen afsagt i SKM2007.550.VLR, blev afsagt før de nugældende regler for syn og skøn, der blev indført ved lov nr. 737 af 25. juni 2014.

Retten i Glostrup fandt efter en gennemgang af de ønskede spørgsmål, at spørgsmål SS 1 er et generelt spørgsmål, som det tilkommer en brancheorganisation at udtale sig om, og spørgsmålet ligger derfor uden for skønsmandens faglige kompetence. Spørgsmålet tillades derfor ikke stillet.

For de fire andre supplerende spørgsmål, spørgsmål SS 2-SS 5, fandt Retten i Glostrup, at spørgsmålene forudsætter, at skønsmanden skal udtale sig om retlige vurderinger, som det tilkommer Landsskatteretten at tage stilling til. Spørgsmålene tillades derfor ikke stillet.  

Reference(r)
  • Retsplejelovens § 197
Henvisning

Den 13. december 2024 holdt Retten i Glostrup møde i retsbygningen.

Retsassessor Annette Elmer behandlede sagen.

Sag BS-2248/2024-GLO

Parter

A

(advokat Peter Lausten Hansen)

mod

Skatteforvaltningen

Sagens baggrund og parternes påstande 


A har anmodet om supplerende syn og skøn, jf. skønstema af 17. oktober 2024, spørgsmål SS1 til SS5.


Skatteforvaltningen har haft lejlighed til at udtale sig og har protesteret herimod under henvisning til, at spørgsmålene dels er af generel karakter og dels indeholder vurderinger, som det er op til Landsskatteretten at tage stilling til.

Retten bemærker:

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 737 af 25. juni 2014, hvorved blandt andet retsplejelovens kapitel 19 blev revideret, at:

"…der fremover skal være en friere adgang for parterne til at stille spørgsmål til skønsmanden, således at det i stedet overlades til retten efterfølgende at vurdere både spørgsmål og svar, herunder relevansen af spørgsmålene, som led i den almindelige bevis vurdering af den foreliggende tvist. Det indebærer, at parterne ikke skal være enige om spørgsmålene, og at parterne som udgangspunkt hver især kan stille de spørgsmål, de ønsker, inden for den ramme, som er angivet i begæringen om syn og skøn.

Det indebærer også, at parterne som udgangspunkt ikke kan gøre indsigelse over for hinandens spørgsmål, og dermed heller ikke kan anmode retten om at tage stilling til, om den anden part må stille et bestemt spørgsmål.

…retten … kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kompetence eller afgørelsen om foretagelse af syn og skøn, eller som skønnes at være åbenbart overflødige, jf. retsplejelovens § 341… Endvidere kan retten afvise spørgsmål, som på utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.
…"
Efter en gennemgang af de ønskede spørgsmål er det rettens opfattelse, at spørgsmål SS1, er et generelt spørgsmål, som det tilkommer en brancheorganisation at udtale sig om, og spørgsmålet ligger derfor uden for skønsmandens faglige kompetence. Spørgsmålet tillades derfor ikke stillet.


For så vidt angår spørgsmål SS2 til SS5 er det rettens opfattelse, at spørgsmålene forudsætter, at skønsmanden skal udtale sig om retlige vurderinger, som det tilkommer Landsskatteretten at tage stilling til. Spørgsmålene tillades derfor ikke stillet.


Parterne skal senest den 9. januar 2025 meddele retten, om der ønskes stillet (andre) supplerende spørgsmål til skønsmanden, eller om sagens skal sluttes, herunder oplyse om retten skal træffe afgørelse om sagsomkostninger

Retten bemærker, at såfremt der anmodes om supplerende spørgsmål efter 3 måneder fra rettens modtagelse af den første skønserklæring i sagen, skal der betales ny retsafgift, jf. retsafgiftslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Retten udsatte sagen.