Motorstyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om tilbagebetaling af eksportgodtgørelsesgebyr under henvisning til, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en tilbagebetaling af eksportgebyret, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 897 af 16. juni 2020 om opkrævning af gebyr i forbindelse med anmodning om eksportgodtgørelse for brugte motorkøretøjer.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Selskabet har den 28. august 2023 anmodet Motorstyrelsen om en værdiansættelse af køretøjet, PORSCHE, Cayenne Diesel, EG22, med stelnummer […], med henblik på udbetaling af eksportgodtgørelse. Det fremgår af Køretøjsregisteret, at selskabet har foretaget anmodningen.

Selskabet har i forbindelse med anmodningen betalt et eksportgodtgørelsesgebyr på 2.350 kr.

Den 27. oktober 2023 gennemgik Motorstyrelsen anmodningen, idet Motorstyrelsen ikke havde modtaget dokumentation for ejerskab og udførsel af køretøjet til udlandet, hvorefter Motorstyrelsen i mail af samme dato anmodede selskabet om at indsende den manglende dokumentation.

I mail af 27. oktober 2023 svarede selskabet til Motorstyrelsen, at eksportanmodningen skulle annulleres som følge af, at køretøjet var solgt i Danmark, og selskabet ønskede at få det betalte eksportgodtgørelsesgebyr refunderet.

Den 30. oktober 2023 meddelte Motorstyrelsen selskabet, at eksportsagen er annulleret.

Motorstyrelsen har ikke foretaget en værdiansættelse af køretøjet med henblik på at beregne eksportgodtgørelsen.

Motorstyrelsens afgørelse
Motorstyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om at få tilbagebetalt eksportgodtgørelsesgebyr under henvisning til, at der ikke er tale om særlige omstændigheder, jf. § 2, stk. 2, bekendtgørelse nr. 897 af 16. juni 2020 om opkrævning af gebyr i forbindelse med anmodning om eksportgodtgørelse for brugte motorkøretøjer.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse i afgørelsen:

"[…]
Du har den 27. oktober 2023 henvendt dig vedrørende køretøjet PORSCHE, Cayenne Diesel, EG22, med stelnummer […], for at få tilbagebagebetalt eksportgodtgørelsesgebyret. Vi har den 31. oktober 2023 sendt dig et forslag til afgørelse.

Vi har nu afgjort din sag i overensstemmelse med forslaget. Resultatet er:

•              Du kan ikke få tilbagebetalt eksportgodtgørelsesgebyret

For at få tilbagebetalt eksportgodtgørelsesgebyr, skal der være tale om en særlig omstændighed. Det vil sige forhold, som du ikke har haft mulighed for at gøre dig bekendt med, inden du ansøgte om eksportgodtgørelse.

[…]

Begrundelse

Vores vurdering
Vi vurderer, at du ikke opfylder betingelserne for at få tilbagebetalt eksportgodtgørelsesgebyret.

Sagens oplysninger
Den 28. august 2023 er der oprettet en eksportsag på baggrund af din anmeldelse til afgiftsberigtigelse/-godtgørelse af køretøjet i Motorregistret.

Den 27. oktober 2023 er sagen efter sædvanlig praksis gennemgået, da der 60 dage efter anmeldelsen stadig ikke er modtaget dokumentation for ejerskab og udførsel.

Den 27. oktober kl. 07.37. beder vi dig om at indsende materiale.

Den 27. oktober kl. 08.48. meddeler du, at eksportsagen skal annulleres, og den 30. oktober 2023 udsendes brev om, at eksportsagen er annulleret.

Sagsforløbet er dermed gennemført og afsluttet efter normal procedure.

Hvad har vi lagt vægt på?
Du har begrundet ansøgningen med, at du vil have slettet eksportsagen, da bilen er blevet solgt i Danmark. Du ønsker derfor at få eksportgebyret på 2.350 kr. betalt tilbage.

Du har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været forhold, der kan anses som særlige omstændigheder, som kan begrunde tilbagebetaling af eksportgebyret.

Eksportgodtgørelsesgebyret skal dække udgifterne i forbindelse med eksportansøgningen. Da din eksportgodtgørelsessag er blevet gennemført efter normal procedure, har der ikke været forhold, der har reduceret Motorstyrelsens omkostninger i forbindelse med sagsbehandlingen, og derfor er der ikke grundlag for tilbagebetaling af eksportgodtgørelsesgebyret.

Dine øvrige bemærkninger til sagen
Du har anført, at du er uenig i vores forslag til afgørelse. Du mener, at der ikke har været udført sagsbehandling i din eksportsag, og at du derfor skal have eksportgebyret betalt tilbage.

Dine bemærkninger er indgået ved vores behandling af sagen. Vi vurderer imidlertid, at der ikke er grundlag for at tilbagebetale eksportgodtgørelsesgebyret. Vi henviser til begrundelsen ovenfor.
[…]"

Motorstyrelsen har den 7. februar 2024 sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

"[…]
Motorstyrelsen fastholder afgørelsen af den 17. november 2023

Klagen deles op i følgende punkter:
•              Afslag på udbetaling af eksportgebyr

Afslag på udbetaling af eksportgebyr
For at få tilbagebetalt eksportgodtgørelsesgebyr, skal der være tale om en særlig omstændighed. Det vil sige forhold, som sagspart ikke har haft mulighed for at gøre sig bekendt med inden ansøgning om eksportgodtgørelse den 28. august 2023.

Anmodningen er begrundet med, at køretøjet er solgt i Danmark.

Dette anses ikke for at være en særlig omstændighed, der kan begrunde tilbagebetaling af eksportgebyret.

Den 27. oktober 2023 er sagen efter sædvanlig praksis gennemgået, da der 60 dage efter anmeldelsen stadig ikke er modtaget dokumentation for ejerskab og udførsel. Motorstyrelsen har derfor anmodet sagspart om at indsende det manglende materiale.

Herefter anmoder sagspart om annullering af eksportsagen. Der er den 30. oktober 2023 udsendt brev om, at eksportsagen er annulleret.

Sagsforløbet er dermed gennemført og afsluttet efter normal procedure.

Motorstyrelsen indstiller, at afgørelsen af den 17. november 2023 fastholdes. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra parten, ønsker Motorstyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse.
[…]"

Motorstyrelsen har den 21. maj 2024 sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse:

"[…]
Motorstyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

I sagen anmeldes køretøjet til eksport den 28. august 2023, og der indbetales i forbindelse med anmodningen et eksportgodtgørelsesgebyr. Den 27. oktober 2023 anmoder Motorstyrelsen om dokumentation for ejerskab og udførsel. Samme dag svarer selskabet, at anmodningen skal annulleres, da køretøjet er solgt i Danmark.

Det følger af forslag til lov nr. 24 af 2. oktober 2019, om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love, at formålet med indførelsen af et gebyr i forbindelse med anmodninger om eks-portgodtgørelse var, at gebyret skulle være fuldt omkostningsdækkende i forhold til Skatteforvaltningens omkostninger ved at administrere værdifastsættelsen af brugte køretøjer ved eksport.

Formålet med indførelsen af gebyret har imidlertid ikke betydning for muligheden for at tilbagebetale gebyret. Hjemlen for tilbagebetaling af gebyret følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 897 af 16. juni 2020, om opkrævning af gebyr i forbindelse med anmodning om eksportgodtgørelse for brugte motorkøretøjer. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

§ 2
Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis en anmodning om godtgørelse afvises i medfør af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3.

Stk. 2.
Skatteforvaltningen kan i andre end det i stk. 1 opregnede tilfælde beslutte at tilbagebetale gebyret, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Da anmodningen om godtgørelse ikke afvises i medfør af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3, hviler muligheden for tilbagebetaling alene på bekendtgørelsens § 2, stk. 2, hvorefter der kan ske tilbagebetaling, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Det afgørende er således, om betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt i henhold til ordlyden af bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Det er Motorstyrelsens vurdering, at det aldrig kan udgøre en særlig omstændighed, at anmoder mere end 2 måneder efter indgivelse af anmodningen fortryder at have anmodet om eksportgodtgørelse, fordi køretøjet er solgt i Danmark. I så fald ville bekendtgørelsens krav om "særlige omstændigheder" reelt være indholdsløst.

Motorstyrelsen gør i øvrigt opmærksom på, at størrelsen af eksportgodtgørelsesgebyret er udtryk for, at gebyret ud fra en gennemsnitsbetragtning skal dække Motorstyrelsens omkostninger på området. Der er således ikke tale om, at det gebyr, som er opkrævet i én sag, alene er opkrævet til dækning af omkostningerne til behandling af denne konkrete sag. Det er derfor Motorstyrelsens vurdering, at eventuelle sagsbehandlingsskridt, der er eller ikke er foretaget, kan indgå i vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, men at det ikke i sig selv er afgørende.

Motorstyrelsen indstiller herefter, at Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse under henvisning til, at der ikke foreligger en særlig omstændighed, som taler for at tilbagebetale gebyret.
[…]"

Klagerens opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at Motorstyrelsen skal tilbagebetale eksportgodtgørelsesgebyret.

Selskabet har anført følgende i klagen:

"[…]
Motorstyrelsen har nægtet at tilbagebetale gebyr for anmodning af eksportgodtgørelse på en sag, hvor køretøjet er solgt i Danmark og Motorstyrelsen ingen sagsbehandling har haft. Det påklager vi hermed.

I nærværende sag, bliver køretøjet solgt til videre anvendelse i Danmark efter vi har anmodet om eksportgodtgørelsen. Vi giver herefter Motorstyrelsen besked om dette, og samtidig anmoder om at anmodningen om eksportgodtgørelse slettes og gebyr returneres. Motorstyrelsen nægter at returnere gebyret. Gebyret blev indført til at være omkostningsdækkende for den sagsbehandling der er i eksportsager. I nærværende sag, er der ingen sagsbehandling foretaget. Der er ikke indsendt materiale til dokumentation for ejerskab eller udførsel, Motorstyrelsen har ingen værdifastsættelse foretaget og heraf følgelig ingen udbetaling. Vi har slet og ret betalt for en ydelse, som ikke er blevet leveret, og Motorstyrelsen har intet foretaget sig i den aktuelle sag.

Der er tidligere tilvejebragt hjemmel (REGAL § 7 c stk. 7, bekendtgørelse nr. 897 d. 16/6-20, hvoraf det fremgår af § 2, at gebyret i visse tilfælde kan tilbagebetales. Motorstyrelsen nægter i nærværende sag at tilbagebetale gebyret. Hvis man ikke tilbagebetaler gebyret, i tilfælde hvor køretøjet ikke eksporteres alligevel, og man ingen sagsbehandling har foretaget, er lovgivningen om mulighed for tilbagebetaling af gebyret reelt indholdsløs.

Motorstyrelsen forbryder sig ligeledes imod Forvaltningslovens lighedsgrundsætning. Motorstyrelsen har således i bl.a. følgende sager tilbagebetalt gebyret, da køretøjerne blev solgt i Danmark. Det gælder sag j.nr. 21-0822632, 22-1172454 samt 21-0558796. Det er således ligeledes i strid med Motorstyrelsens egen tidligere praksis, når man nu nægter tilbagebetaling i nærværende sag.
[…]"

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og Motorstyrelsens udtalelse hertil har været i høring hos selskabet, der ikke har sendt bemærkninger til disse.

Retsmøde
Selskabets repræsentant fastholdt den nedlagte påstand om, at eksportgodtgørelsesgebyret skal tilbagebetales og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Repræsentanten fremhævede, at det fremgår af forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 6 og 7, at formålet med indførelsen af eksportgodtgørelsesgebyret var at bidrage til at finansiere merudgifterne hos Motorstyrelsen som følge af, at selvanmelderordningen på eksportområdet blev afskaffet fra og med den 1. juli 2020, og at det direkte fremgår af forarbejderne, at gebyret, der løbende kan reguleres, skal afspejle de faktiske omkostninger ved at varetage opgaven med at fastsætte værdien af brugte køretøjer ved eksport.

Repræsentanten gennemgik sagsbehandlingen ved en anmodning om eksportgodtgørelse opdelt i tre faser, herunder med og uden indkaldelse af køretøjet til besigtigelse. I den første fase anmodes der om eksportgodtgørelse og eksportgebyret betales, hvorefter Motorstyrelsen udsender et brev om indkaldelse af dokumentation for ejerskab og udførsel. Motorstyrelsen modtager herefter dokumentationen for ejerskab og udførsel. Hvis Motorstyrelsen ønsker at besigtige køretøjet, indkaldes køretøjet til besigtigelse, før der sker indkaldelse af dokumentation for ejerskab og udførsel, hvorefter der alene sker indkaldelse af dokumentation for ejerskab og udførsel, hvis køretøjet godkendes til besigtigelsen. I den anden fase gennemgås den indsendte dokumentation for ejerskab og udførsel, hvorefter der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal ske godkendelse af anmodningen om eksportgodtgørelse. I den tredje fase sendes sagen videre til værdiansættelse af køretøjet. Herefter værdiansættes køretøjet, og eksportgodtgørelsen beregnes, hvorefter der sendes meddelelse om udbetalingen af eksportgodtgørelsen til eksportøren.

Repræsentanten gjorde under henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 12. august 2024, sagsnr. 20-0052693, særligt gældende, at det forhold, at selskabet har trukket eksportgodtgørelsesanmodningen tilbage, inden der var foretaget en værdiansættelse af køretøjet, og Motorstyrelsen ikke har foretaget en reel sagsbehandling af eksportgodtgørelsesanmodningen, er en særlig omstændighed, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 897 af 16. juni 2020, hvorfor selskabet skal have tilbagebetalt eksportgodtgørelsesgebyret.

Endelig anførte repræsentanten, at der ikke kan drages paralleller til lovbemærkningerne til opkrævningslovens § 8, som anført af Motorstyrelsen, og der ikke er grundlag for at fortolke § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 897 af 16. juni 2020, restriktivt.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Motorstyrelsens afgørelse skal stadfæstes, og gennemgik og uddybede begrundelsen herfor.

Styrelsen fremhævede, at der findes en lignende bestemmelse i opkrævningslovens § 8, hvorefter der er hjemmel til at meddele fritagelse for betaling af f.eks. renter, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til opkrævningslovens § 8, at bestemmelsen skal administreres restriktivt. Fritagelse kan ske i de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse. Bestemmelsen om tilbagebetaling af eksportgebyret på baggrund af særlige omstændigheder i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 897 af 16. juni 2020 skal ligeledes fortolkes restriktivt.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen vedrører anmodning om tilbagebetaling af eksportgodtgørelsesgebyr, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 897 af 16. juni 2020 om opkrævning af gebyr i forbindelse med anmodning om eksportgodtgørelse for brugte motorkøretøjer.

Retsgrundlag
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 6 og 7, lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022, at der sammen med en anmodning om eksportgodtgørelse, skal betales et gebyr.

Registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:

"Stk. 6.  Sammen med en anmodning om godtgørelse af afgiften efter § 7 b for et køretøj betales et gebyr, som betales af den, der anmoder om godtgørelsen.
Stk. 7.  Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for gebyret, herunder beløbets størrelse."

Af forslag til lov nr. 24 af 2. oktober 2019, om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love, fremgår følgende af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2, vedrørende indførelsen af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 6 og 7:

"[…]
Da det foreslås, at selvanmeldere fra og med den 1. juli 2020, i medfør af lovforslagets § 1, nr. 23 og 24, ikke længere selv skal kunne fastsætte værdien af eksportkøretøjer og angive eksportgodtgørelsen, vil denne opgave blive varetaget af Skatteforvaltningen. Det foreslås på den baggrund, at skatteministeren fra og med den 1. juli 2020 tillige skal bemyndiges til at fastsætte gebyrets størrelse på bekendtgørelsesniveau, da gebyret på dette tidspunkt vil skulle være fuldt omkostningsdækkende i forhold til Skatteforvaltningens omkostninger ved at administrere værdifastsættelsen af brugte køretøjer ved eksport.

Indtægter fra gebyret vil tilgå Motorstyrelsen og vil bidrage til at finansiere de merudgifter, som Motorstyrelsen vil få som følge af, at selvanmelderordningen på eksportområdet foreslås afskaffet fra og med den 1. juli 2020.
[…]"

Af forslag til lov nr. 24 af 2. oktober 2019, om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love, fremgår følgende bl.a. af lovforslagets bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, § 1, nr. 19 og 20:

"[…]
Foruden fastsættelse af gebyrets størrelse vil der navnlig kunne blive tale om at fastsætte nærmere regler for, hvordan gebyret skal betales eller tilbagebetales. Det foreslås, at dette forslag får virkning fra og med den 1. juli 2020, jf. lovforslagets § 28, stk. 2. Efter forslaget vil gebyret løbende kunne justeres med henblik på bedre at afspejle Skatteforvaltningens faktiske udgifter til at fastsætte værdien af brugte køretøjer ved eksport. Den foreslåede nyaffattelse har alene til formål at sikre, at skatteministeren gives en udtrykkelig hjemmel til at fastsætte størrelsen af det gebyr, som vil skulle betales af borgere og virksomheder, der ønsker at få udbetalt eksportgodtgørelse.

Samlet set vil de foreslåede ændringer medføre, at gebyret på 1.950 kr. vil være gældende fra og med den 1. januar 2020 frem til og med den 30. juni 2020, hvorefter det omkostningsdækkende gebyr vil gælde fra og med den 1. juli 2020, hvorefter gebyrets størrelse vil blive fastsat og reguleret af skatteministeren ved bekendtgørelse. Det forventes, at gebyret også fra og med den 1. juli 2020 vil udgøre ca. 1.950 kr., men eftersom der vil være tale om et omkostningsdækkende gebyr, kan det ikke udelukkes, at beløbets størrelse vil blive justeret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.
[…]"

Skatteministeren fastsatte i medfør af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 7, dagældende bekendtgørelse nr. 897 af 16. juni 2020, om opkrævning af gebyr i forbindelse med anmodning om eksportgodtgørelse for brugte motorkøretøjer.

Bekendtgørelsen har følgende ordlyd:

"§ 1. Skatteforvaltningen opkræver et gebyr på 2.350 kr. pr. køretøj ved indgivelsen af en anmodning om godtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b. Gebyret betales af den, der anmoder om godtgørelsen.
§ 2. Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis en anmodning om godtgørelse afvises i medfør af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3.
Stk. 2. Skatteforvaltningen kan i andre end det i stk. 1 opregnede tilfælde beslutte at tilbagebetale gebyret, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020."

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten lægger til grund, at selskabet i henhold til § 1 i dagældende bekendtgørelse nr. 897 af 16. juni 2020 om opkrævning af gebyr i forbindelse med anmodning om eksportgodtgørelse for brugte motorkøretøjer har betalt et eksportgodtgørelsesgebyr på 2.350 kr. ved anmodningen om eksportgodtgørelse for det omhandlede køretøj.

Videre lægger retten i overensstemmelse med det oplyste til grund, at Motorstyrelsen anmodede selskabet om dokumentation for ejerskab og udførsel af køretøjet, og selskabet samme dag tilbagekaldte sin anmodning om eksportgodtgørelse for det omhandlede køretøjer, og selskabet samtidig fremsatte sin anmodning om tilbagebetaling af det betalte eksportgodtgørelsesgebyr.

Tilbagebetaling af eksportgodtgørelsesgebyr er reguleret af bestemmelserne i § 2 i bekendtgørelse nr. 897 af 16. juni 2020.

Selskabets anmodning om tilbagebetaling af det betalte eksportgodtgørelsesgebyr er ikke omfattet af § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen, da selskabets anmodning om eksportgodtgørelse ikke er afvist efter registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3.

Spørgsmålet er herefter, om anmodningen om tilbagebetaling er omfattet af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, om, at Motorstyrelsen i andre tilfælde kan beslutte at tilbagebetale gebyret, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 7. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 6 og 7, at formålet med indførelsen af eksportgodtgørelsesgebyret var at dække de yderligere omkostninger til administration vedrørende eksportgodtgørelse for køretøjer i forbindelse med afskaffelse af selvanmelderordningen på området. Forarbejderne må i denne sammenhæng forstås sådan, at eksportgodtgørelsesgebyret ikke alene tilsigtes at dække Motorstyrelsens omkostninger til værdiansættelsen af et køretøj, men gebyret skal dække selve eksportgodtgørelsesordningen som sådan, herunder også omkostningerne til f.eks. sagsbehandling og godkendelse af dokumentation for ejerskab og udførsel af et køretøj. Det er da også en betingelse for udbetaling af eksportgodtgørelse for et køretøj, at køretøjet er ejet af og udføres af landet, ligesom det er en forudsætning for værdifastsættelse af et køretøj, at Motorstyrelsen kan godkende dokumentationen for ejerskab og udførsel. Der er ikke i forarbejderne en særskilt omtale af spørgsmålet om tilbagebetaling af eksportgodtgørelsesgebyr, og der er derfor heller ikke nærmere beskrivelse af, hvad der f.eks. skal forstås ved særlige omstændigheder i nærværende sammenhæng.

Landsskatteretten finder, at det ikke i sig selv og isoleret set kan udgøre en særlig omstændighed, der taler for tilbagebetaling af gebyret, at selskabet har tilbagekaldt sin anmodning om eksportgodtgørelse vedrørende det omhandlede køretøj. Det forhold, at selskabet efter indgivelsen af anmodningen vælger at disponere anderledes og ikke eksportere køretøjet, og selskabet herefter tilbagekalder sin anmodning, kan således ikke i sig selv anses som en særlig omstændighed, da dette blot er udtryk for, at selskabet på almindelig vis har rådet over egne forhold.

Retten finder endvidere, at kombinationen af, at selskabet har tilbagekaldt anmodningen, og det sker samme dag, som Motorstyrelsen anmoder selskabet om dokumentation, mens der endnu ikke er indledt sagsbehandling i forhold til eller foretaget værdifastsættelse af køretøjet, ikke i den her konkret foreliggende situation udgør en særlig omstændighed, der taler for tilbagebetaling af gebyret. Der er herved blandt andet lagt vægt på, at gebyret angår hele ordningen som sådan, jf. det ovenfor anførte herom, og ikke kun værdifastsættelse af køretøjet, ligesom der er forløbet ca. to måneder fra selskabets anmodning om eksportgodtgørelse til tilbagekaldelsen af denne, og tilbagekaldelsen først sker som reaktion på Motorstyrelsens indkaldelse af dokumentation for ejerskab og udførsel. Det taler således ikke for tilbagebetaling af gebyret, at Motorstyrelsen rent faktisk har påbegyndt sagsbehandling og foretaget sagsbehandlingsskridt ved at indkalde dokumentation for ejerskab og udførsel, da formålet med gebyret også er at dække omkostningerne ved denne del af administrationen. Der er heller ikke tale om, at anmodningen tilbagekaldes i umiddelbar forlængelse af, at den indgives, eller den umiddelbart tilbagekaldes som følge af indenlandsk salg af køretøjet. Anmodningen tilbagekaldes derimod først som følge af en henvendelse fra Motorstyrelsen. Hverken det konkrete tidsforløb eller den konkrete sammenhæng i forløbet taler således for tilbagebetaling af gebyret.

Det i øvrigt anførte af repræsentanten, herunder om Landsskatterettens afgørelse af 12. august 2024, sagsnr. 20-0052693, kan ikke føre til en anden bedømmelse. I den forbindelse bemærkes, at den i sagen her foreliggende situation ikke er sammenlignelig med situationen i den påberåbte afgørelse fra Landsskatteretten, da de faktuelle forhold var væsentligt anderledes, herunder blandt andet i forhold til det konkrete sagsforløb hos Motorstyrelsen.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at der ikke foreligger særlige omstændigheder efter § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 897 af 16. juni 2020, som taler for at tilbagebetale gebyret.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.