Spørgsmål:

1. Kan H, hvis vi får behov for det, nedsætte en indekseret forsikringssum på en ulykkesforsikring fx 800.000 kr. til eksempelvis 600.000 kr., altså til et lavere beløb, som dog stadig overstiger 500.000 kr., uden at medarbejderne skal beskattes af præmien?

Svar:

1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

H har igennem mange år tegnet heltidsulykkesforsikring for H’s medarbejdere.

Indtil seneste fornyelse (1/7-24) har forsikringssummen været på 500.000 kr., og er derved ikke beskatningskrævende for medarbejderne.

Ved fornyelsen pr. 1/7-24 blev beløbet indekseret (ved et tilfælde pga. skift af forsikringsselskab og forsikringsmægler).

Af forsikringsbetingelsernes for ulykkesforsikringen fremgår følgende om indeksregulering:

X.y.1 Prisen indeksreguleres en gang om året på forsikringens første forfaldsdag i kalenderåret.

X.y.2 Reguleringen sker i takt med ændringen i det summariske lønindeks for den private sektor, der offentliggøres af Danmarks Statistik. Basis for reguleringen er lønindeks for januar kvartal i kalenderåret før.

X.y.3 Ophører udgivelsen af nævnte lønindeks, er selskabet berettiget til at fortsætte indeksreguleringen efter et andet indeks fra Danmarks Statistik.

Heltidsulykkesforsikringen er et personalegode, som vi ikke er forpligtet til at yde, men som er til stor gavn for vores medarbejdere. Vi vil gerne yde god service over for dem, og derfor er muligheden for indeksering - både op og ned - et stort plus.

Spørgers opfattelse og begrundelse

I forbindelse med fornyelsen blev vi opmærksomme på, at vi kan indeksere beløbet, uden at det har konsekvenser for medarbejdernes beskatning - altså at de stadig ikke skal beskattes af præmien.

Dette ses bl.a. i Skats Juridiske Vejledning C.A.10.4.3.17, hvor der bl.a. står:

" Beskatning af forsikringer der dækker både arbejdstid og fritid

Beløbsgrænsen 500.000 kr. pristalsreguleres ikke. I praksis er det dog godkendt, at forsikringssummen i indgåede kontrakter med en oprindelig forsikringssum på 500.000 kr. kan forhøjes på grund af en almindelig indeksregulering uden beskatning af arbejdstageren.

SKM2011.811.SR Skatterådet bekræftede, at et forsikringsselskab kan overtage en eksisterende forsikringsordning for heltids syge- og ulykkesforsikring for virksomhedens medarbejdere, hvor hele præmien betales af virksomheden som arbejdsgiver for medarbejderne, ved udstedelse af en ny gruppeforsikring til virksomheden, hvor forsikringssummen er den samme som i en hidtil gældende syge- og ulykkesforsikring, uanset forsikringssummen overstiger 500.000 kr., når dette beror på, at den hidtil gældende syge- og ulykkesforsikring blev tegnet med en forsikringssum på ikke over 500.000 kr., men som følge af en i forsikringsaftalen indeholdt almindelig pristalsregulering nu overstiger 500.000 kr., uden at dette udløser skattepligt for medarbejderne for en del af præmien.

Derudover har vi fået dette mundtligt bekræftet fra Skatteforvaltningen.

Vi mener, at den oprindelige forsikringssum stadig er på 500.000 kr., selvom vi som en følge af indeksering nedsætter beløbet undervejs til et beløb, der er større end 500.000 kr.

En bekræftelse på dette fra skatteforvaltningen giver mulighed for at kunne indeksere summen op og faktisk også ned.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H, hvis vi får behov for det, kan nedsætte en indekseret forsikringssum i en ulykkesforsikring fx på 800.000 kr. til eksempelvis 600.000 kr., altså til et lavere beløb, som dog stadig overstiger 500.000 kr., uden at medarbejderne skal beskattes af præmien?

Begrundelse

Syge- og ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede behandles som udgangspunkt efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1 nr. 5.

Syge- og ulykkesforsikringer, som ejes af arbejdsgiveren, og hvor arbejdstageren er den forsikrede, skal derimod behandles efter statsskattelovens regler, jf. Skattedepartementets afgørelse af 22. april 1985, j.nr. 520-431-556, offentliggjort i TfS 1985, 233, og Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.A.10.4.3.17.

Det fremgår af Skattedepartementets afgørelse, at for syge- og ulykkesforsikringer, der er oprettet og betalt af arbejdsgiveren, og dækker arbejdstageren i både arbejdstiden- og fritiden, er udgangspunktet for den skattemæssige behandling, at den del af arbejdsgiverens præmiebetaling, der går til dækning af arbejdstageren i fritiden, udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren, og må betragtes som et lønaccessorium for denne, og derfor er skattepligtig almindelig indkomst for denne, jf. statsskattelovens § 4 a, og der skal ikke betales indkomstskat af sumudbetalinger fra forsikringen, jf. statsskattelovens § 5 b.

Skattestyrelsen skal dog bemærke, at i tilfælde af, at en virksomheds ansatte skal beskattes af en del af den præmie, som arbejdsgiveren betaler for en ulykkesforsikring, vil der være tale om et skattepligtige personalegode for den enkelte ansatte, som tillige er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, og derfor også af beløbsgrænsen på 1.300 kr. (2024-niveau) i ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., hvorefter den ansatte kun beskattes, hvis værdien af de samlede goder, den ansatte modtager, overstiger beløbsgrænsen.

Allerede ved Skattedepartementets afgørelse af 22. april 1985, blev der af hensyn til bl.a. de praktiske problemer, der er forbundet med en opdeling og indtægtsføring af forsikringspræmien vedrørende den del af arbejdsgiverens præmiebetaling, der går til dækning af arbejdstageren i fritiden, indført en særlig bagatelgrænse, der bevirker, at der helt kan bortses fra indkomstskattepligt af arbejdsgiverbetalte præmier, såfremt forsikringsdækningen ikke overstiger 500.000 kr. ved død og invaliditet.

Der kan dog bortses fra forhøjelser af dækningen udover 500.000 kr., såfremt disse er en følge af en almindelig indeksregulering.

Ved besvarelsen har Skattestyrelsen lagt til grund, at:

• H oprindeligt har tegnet en heltids ulykkesforsikring for de ansatte med en forsikringssum på 500.0000 kr., der dækker H’s ansatte i både arbejds- og fritiden,
• H betaler præmien for denne,
• H’s forsikringsaftale indeholder et vilkår om, at forsikringen en gang om året på den første forfaldsdag i kalenderåret indeksreguleres i takt med lønindekset for den private sektor, som offentliggøres af Danmarks statistik.  Reguleringen sker på baggrund af indekset for januar kvartal i kalenderåret før.

Det forudsættes samtidigt, at det er indekseringen i forsikringsaftalens løbetid, der har bragt forsikringssummen op fra 500.000 kr. til fx 800.000 kr.

En aftalt indeksering efter et nærmere bestemt relevant indeks, vil efter Skattestyrelsens opfattelse både kunne medføre, at forsikringssummen bliver forhøjet, men at den dog også kan blive nedsat, hvis indekset udvikler sig i nedadgående retning.

Hvis H på et givet tidspunkt beslutter at nedsætte forsikringssummen, som pga. indeksering på dette tidspunkt udgør fx 800.000 kr., er en sådan nedsættelse efter Skattestyrelsens opfattelse ikke en følge af et fald i det indeks, der ifølge aftalen anvendes ved indekseringen af forsikringssummen, og er derfor ikke en indeksering.

Nedsættelsen er i stedet en følge af H´s frie beslutningskompetence til at kunne ændre forsikringsaftalen og reducere størrelsen af præmiebetalingen, og forsikringssummen ned til fx 600.000 kr., som led i en planlagt ændring af personalegoder til H´s ansatte.

En reduktion af forsikringens dækning på fx 25 %, og den som følge heraf forventelige nedsættelse af præmien, vil efter Skattestyrelsens opfattelse udgøre en så væsentlig ændring af den foreliggende aftale om ulykkesforsikringen, at der er tale om en opsigelse af den oprindelige aftale om ulykkesforsikringen, og indgåelse af en ny aftale, idet denne ændring ikke ses at kunne foretages, uden at det fordrer en accept både fra H og forsikringsselskabet.

En sådan aftale om nedsættelse af forsikringssummen og tilsvarende præmiebetaling, må efter Skattestyrelsens opfattelse både i civilretlig og skatteretlig henseende betragtes, som indgåelse af en ny aftale om en ulykkesforsikring med en lavere dækning.

Det skal derfor vurderes, om den nye aftale kan omfattes af betingelserne for at kunne bortse fra beskatning hos de ansatte, jf. Skattedepartementets afgørelse af 22. april 1985, j.nr. 520-431-556, offentliggjort i TfS 1985, 233, jf. Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.A.10.4.3.17.

Som det fremgår af Skattedepartementets afgørelse, er formålet med denne at lette administrationen med fordeling af præmiebetalingerne på den del af forsikringen, der dækker i arbejdstiden, der ikke udgør et skattepligtigt personalegode for den ansatte, og den del af præmierne, der dækker de ansatte udenfor arbejdstiden, og dermed er et skattepligtigt gode for den ansatte, hvis den skattepligtige del af præmieudgiften udgør et beskedent beløb (bagatelreglen).

H har tidligere oprettet en aftale om en heltidsulykkesforsikring for medarbejderne, der på tegningstidspunktet havde en forsikringssum, der ikke oversteg 500.000 kr. ved død og invaliditet, og som i hele løbetiden har været omfattet af bagatelreglen, idet den reguleres efter et aftalt relevant prisindeks, og derfor på grund af indekseringen på et givet tidspunkt vil udgøre fx 800.000 kr.

Hvis H på dette tidspunkt ønsker at reducere præmiebetalingen, og dermed forsikringssummen til eksempelvis 600.000 kr., vil den del af præmiebetalingen, der udgør det skattepligtige personalegode for de ansatte, tilsvarende blive reduceret.

Det bevirker, at det præmiebeløb, bagatelgrænsen giver mulighed for at bortse fra, set i forhold til de ansatte, ikke bliver øget, men tværtimod bliver formindsket.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bagatelgrænsen samtidigt skal sikre, at arbejdsgiverbetalte præmier til syge- og ulykkesforsikringer, der dækker de ansatte udenfor arbejdstiden, ikke må overstige den fastlagte bagatelgrænse, uden at der sker beskatning som et personalegode.

Skatterådets afgørelse SKM2011.811.SR, vedrørte en virksomhed, der oprindeligt havde indgået en aftale om en heltids syge-og ulykkesforsikring, der dækkede virksomhedens ansatte med en forsikringssum, der ikke havde oversteget 500.000 kr. ved aftalens indgåelse, men var blevet indekseret i løbetiden. Udbyderen af forsikringen ville ikke længere tilbyde disse forsikringer. Spørgsmålet var om virksomheden kunne fortsætte ulykkesforsikringen for de ansatte ved at tegne en tilsvarende ulykkesforsikring hos en ny leverandør med en forsikringssum, svarende til den indekserede forsikringssum på den oprindelige forsikring.

Skatterådet fandt, at i denne situation var det mest rimeligt, at virksomheden ville kunne opretholde den forsikringsdækning, der allerede var opnået i forbindelse med indeksreguleringen af den oprindelige aftale, som den nye aftale skulle træde i stedet for. Der var henset til, at den nye aftale, ikke ville bringe et større beløb ind under den bortseelse fra beskatning, som bagatelgrænsen i Skattedepartementets afgørelse hjemlede.  

Efter Skattestyrelsens opfattelse vil hensynet til opfyldelse af formålet med bagatelgrænsen også blive varetaget i det foreliggende tilfælde, hvor Spørger ønsker at ændre en allerede indgået aftale i nedadgående retning, idet den nye aftale, med en laver forsikringssum og tilhørende lavere præmiebetaling, ikke bringer et større beløb end tidligere ind under den bortseelse, som bagatelgrænsen i Skattedepartementets afgørelse hjemler.   

Under disse forudsætninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at H`s indgåelse af en ny aftale om heltidsulykkesforsikringen for sine ansatte, der alene har til formål at nedsætte præmiebetalingen og forsikringssummen i en tidligere indgået aftale, der er omfattet af bagatelgrænsen, også vil være omfattet af bagatelgrænsen, således at den del af præmiebetalingen, der efter aftalen medgår til dækningen af de ansatte i fritiden, fortsat ikke vil blive beskattet hos de ansatte som et personalegode.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningsloven LBKG 2020-09-10 nr. 1327

§ 53 A. Reglerne i stk. 2-5 gælder for

1) (…) 

5) syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede,

6) (…).

Statsskattelovens og Lov 1922-04-10 nr. 149

§ 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

a.       af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art;

b.      (…)

§ 5
Til Indkomst henregnes ikke:

a.       (…)

b.      Gaver, der falder ind under Afsnit III. i Lov om Afgift af Arv og Gave, samt Formueforøgelse, som hidrører fra Arv og Forskud paa saavel falden som ikke falden Arv eller fra Indgaaelse af Ægteskab, Udbetaling af Livsforsikringer, Brandforsikringer og deslige;

Ligningsloven LBK nr. 42 af 13-01-2023

§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. (…)

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. (…).

Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). (…)

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi.

(…)

Forarbejder

Praksis

Skattedepartementets afgørelse af 22. april 1985, j.nr. 520-431-556

TfS 1985, 233

"Syge- og ulykkesforsikringer. Skat og arveafgift

Skatteministeriet

Om den skatte- og arveafgiftsmæssige behandling af syge- og ulykkesforsikringer, der tegnes og betales af en arbejdsgiver, og hvor arbejdstageren er den forsikrede.

Efter drøftelser mellem Assurandør-Societetet og skattedepartementet er der vedtaget følgende retningslinier vedrørende den skattemæssige behandling af syge- og ulykkesforsikringer, der tegnes og betales af en arbejdsgiver og

hvor arbejdstageren er den forsikrede:

Syge- og ulykkesforsikringer, som ejes af arbejdsgiveren, og hvor arbejdstageren er den forsikrede, skal behandles efter statsskattelovens regler.

Dette betyder, at udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens præmiebetaling er, at præmien udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren og må betragtes som et lønaccessorium for denne og derfor er skattepligtig almindelig indkomst for denne.

Undtaget er dog ulykkesforsikringer, der udelukkende dækker mod ulykker i arbejdstiden, idet arbejdsgiverens præmiebetaling i disse tilfælde ikke tillægges nogen skattemæssig virkning for arbejdstageren. Det samme gælder rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste.

Arbejdsgiveren har fradragsret for udgifterne til præmiebetalingerne efter statsskattelovens § 6 a.

Det er overfor skattedepartementet oplyst, at syge- og ulykkesforsikringer af den pågældende karakter i vidt omfang dækker både ulykker i arbejdstiden og i fritiden.

Under hensyn til bl.a. de praktiske problemer, der er forbundet med en

opdeling og indtægtsføring af forsikringspræmien, kan der bortses fra indkomstskattepligt af arbejdsgiverbetalte præmier, såfremt dækningen ikke overstiger 500.000 kr. ved død og invaliditet.

Overstiger dækningen dette beløb, skal hele den del af præmien, der svarer til fritidsdækningen medtages i den skattepligtige indkomst og oplyses af arbejdsgiveren på lønseddelen. Der bortses dog fra forhøjelser af dækningen udover 500.000 kr., såfremt disse er en følge af en almindelig indeksregulering.

Det anførte gælder syge- og ulykkesforsikringer, herunder rejseulykkesforsikringer, hvor arbejdstageren er den forsikrede. Dækker forsikringen også ægtefæller eller andre familiemedlemmer, må der foretages en opdeling af arbejdsgiverens præmiebetaling, og herefter ske en indtægtsføring hos arbejdstageren……"

Afgørelser

SKM2011.811.SR Skatterådet bekræftede, at et forsikringsselskab kan overtage en eksisterende forsikringsordning for heltids syge- og ulykkesforsikring for virksomhedens medarbejdere, hvor hele præmien betales af virksomheden som arbejdsgiver for medarbejderne, ved udstedelse af en ny gruppeforsikring til virksomheden, hvor forsikringssummen er den samme som i en hidtil gældende syge- og ulykkesforsikring, uanset forsikringssummen overstiger 500.000 kr., når dette beror på, at den hidtil gældende syge- og ulykkesforsikring blev tegnet med en forsikringssum på ikke over 500.000 kr., men som følge af en i forsikringsaftalen indeholdt almindelig pristalsregulering nu overstiger 500.000 kr., uden at dette udløser skattepligt for medarbejderne for en del af præmien.

Af afgørelsen fremgår bl.a.

…" Ifølge det oplyste ønsker spørger at overtage eksisterende forsikringsordninger for heltids syge- og ulykkesforsikrings for virksomhedens medarbejdere.

Overtagelsen sker som følge af, at de hidtidige forsikringsleverandører ikke ønsker at tilbyde disse forsikringer fremover.

Efter overtagelsen vil spørger tilbyde samme dækning som den hidtidige forsikring.

I en situation som den foreliggende, hvor virksomheden har en eksisterende heltids syge- og ulykkesforsikring, der dækker de ansatte både i arbejdstiden og i fritiden, og hvor den eksisterende forsikringsaftale oprindeligt er tegnet med en forsikringssum, der ikke overstiger 500.000 kr., finder Skatteministeriet det mest rimeligt at fortolke det daværende Skattedepartements udtalelse i TfS1985.233 DEP på den måde, at virksomheden kan opretholde den forsikringsdækning, der er opnået som følge af indeksreguleringen i den oprindelige aftale, når der alene er tale om et skifte af forsikringsleverandør.

Efter Skatteministeriet opfattelse vil det ikke være rimeligt, hvis et rent leverandørskifte skal have den virkning, at den aktuelle forsikringssum må nedsættes.

I denne situation kan forsikringssummen i den aftale om en heltids syge- og ulykkesforsikring, der indgås med den nye leverandør, derfor være af samme størrelse, som den forsikringssum, der på tidspunktet for leverandørskiftet er opnået på grundlag af indeksregulering i den oprindelige aftale uden, at det ændrer den skattemæssige virkning for virksomhedens medarbejdere."

Den juridiske vejledning 2024-2 Afsnit C.A.10.4.3.17

" Syge- og ulykkesforsikring oprettet med arbejdsgiver som ejer

Syge- og ulykkesforsikringer, hvor der ikke er identitet mellem den forsikrede og ejeren af forsikringen, er typisk ordninger oprettet i ansættelsesforhold, hvor den forsikrede er en arbejdstager, og hvor ejeren er en arbejdsgiver, som også betaler præmien.

Udbetalinger fra ordningen kan enten tilkomme arbejdstageren (den forsikrede) eller arbejdsgiveren.

Udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens præmiebetaling er,

• at præmien udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren og betragtes som et lønaccessorium, i det omfang udbetalingen kan tilkomme arbejdstageren og derfor er skattepligtig (personlig) indkomst for ham eller hende
• at arbejdsgiveren har fradragsret for udgifterne efter SL § 6, litra a.

Præmien beskattes hos arbejdstageren som et personalegode. Se afsnittet "Beskatning som personalegode".

Dette fremgår desuden af TfS 1985, 233 DEP:

• Forsikringer, der kun dækker i arbejdstiden:
  Præmien er ikke skattepligtig indkomst for den ansatte. Det samme gælder rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste.
• Forsikringer, der dækker både arbejdstid og fritid:

Præmien er den skattepligtige indkomst uvedkommende i de tilfælde, hvor forsikringssummen højst er 500.000 kr., forudsat at forsikringen ikke også dækker fx ægtefælle eller andre familiemedlemmer. I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger 500.000 kr., eller hvor forsikringen også dækker fx ægtefælle eller andre familiemedlemmer, skal der foretages en opdeling af præmien, så den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er indkomstskattefri, mens hele den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, skal medregnes til arbejdstagerens indkomst. I de tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke har foretaget en opdeling af præmien, gælder en formodningsregel om, at 50 pct. af præmien vedrører arbejdstiden og 50 pct. af præmien fritiden.

Beskatning af forsikringer der dækker både arbejdstid og fritid

Beløbsgrænsen 500.000 kr. pristalsreguleres ikke. I praksis er det dog godkendt, at forsikringssummen i indgåede kontrakter med en oprindelig forsikringssum på 500.000 kr. kan forhøjes på grund af en almindelig indeksregulering uden beskatning af arbejdstageren.

SKM2011.811.SR Skatterådet bekræftede, at et forsikringsselskab kan overtage en eksisterende forsikringsordning for heltids syge- og ulykkesforsikring for virksomhedens medarbejdere, hvor hele præmien betales af virksomheden som arbejdsgiver for medarbejderne, ved udstedelse af en ny gruppeforsikring til virksomheden, hvor forsikringssummen er den samme som i en hidtil gældende syge- og ulykkesforsikring, uanset forsikringssummen overstiger 500.000 kr., når dette beror på, at den hidtil gældende syge- og ulykkesforsikring blev tegnet med en forsikringssum på ikke over 500.000 kr., men som følge af en i forsikringsaftalen indeholdt almindelig pristalsregulering nu overstiger 500.000 kr., uden at dette udløser skattepligt for medarbejderne for en del af præmien."