Indhold

  • Fejludbetalinger
  • Tilbagesøgning af fejludbetalinger
  • Fejludbetalinger, som ikke er omfattet af OPKL § 15 d
  • Passivitet ved tilbagebetalingskrav
  • Frist for betaling af tilbagebetalingskrav

Fejludbetalinger

Det forekommer, at told- og skatteforvaltningen foretager fejludbetalinger, der skyldes egne forhold, dvs. at fejlen ikke er udløst af forhold hos beløbsmodtageren.

Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen ved en fejl dobbeltopretter en negativ angivelse eller ved en fejl registrerer samme indbetaling flere gange, hvilket resulterer i en fejludbetaling, eller hvor told- og skatteforvaltningen ved en fejl udbetaler et beløb eller et for stort beløb til en borger eller virksomhed eller ved en fejl udbetaler et beløb til den forkerte borger eller virksomhed.

Ovennævnte kravtyper omfattes af obligationsrettens almindelige uskrevne grundsætning condictio indebiti, hvorefter der som udgangspunkt er krav på tilbagebetaling af beløb, der er ydet i en vildfarelse om skyld. Grundsætningen condictio indebiti indebærer, at told- og skatteforvaltningen som hovedregel har krav på tilbagebetaling af det for meget erlagte beløb, medmindre det efter de foreliggende omstændigheder vil være urimeligt at pålægge beløbsmodtageren at tilbagebetale beløbet.

Tilbagesøgning af fejludbetalinger

Ved lov nr. 1694 af 30. december 2024 om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love er fejludbetalinger blevet et krav, som betalingsmodtageren er forpligtet til at tilbagebetale til told- og skatteforvaltningen. Bestemmelsen er med ændringslovens § 1, nr. 11 indsat som OPKL § 15 d.

Bestemmelsen medfører, at hvis told- og skatteforvaltningen som led i forvaltningen af opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter og andre krav til det offentlige ved told- og skatteforvaltningens egen fejl til en fysisk eller juridisk person har udbetalt et beløb, som den fysiske eller juridiske person ikke var berettiget til, skal beløbet tilbagebetales til told- og skatteforvaltningen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der udelukker en tilbagesøgning af beløbet. Udbetalinger, der beror på en kontraktlig forpligtelse, og tilbagebetalinger af beløb, som på grund af told- og skatteforvaltningens egen fejl ikke er blevet anvendt til dækning af den fordring, der skulle dækkes, omfattes ikke. Se OPKL § 15 d, stk. 1.

Bestemmelsen i OPKL § 15 d, stk. 1, 1. pkt. omfatter både tilfælde, hvor der ved en fejl, som alene kan tilskrives forhold hos told- og skatteforvaltningen, udbetales et for stort beløb til beløbsmodtageren, og tilfælde, hvor beløbsmodtageren slet ikke havde krav på nogen udbetaling fra told- og skatteforvaltningen, men på grund af told- og skatteforvaltningens fejl alligevel får udbetalt et beløb, der ikke skyldes.

Med andre krav til det offentlige tænkes der på krav, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

De særlige omstændigheder, der kan udelukke en ret til tilbagesøgning, er de samme omstændigheder, der efter grundsætningen condictio indebiti antages at kunne udelukke en sådan ret.

Fejludbetalinger, som ikke er omfattet af OPKL § 15 d

Der vil være en række situationer, hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget en fejludbetaling, som ikke er omfattet af OPKL § 15 d, stk. 1, 1. pkt. Sådanne situationer beskrives i det følgende.

Det kan forekomme, at en teknisk fejl begået af told- og skatteforvaltningen medfører en fejludbetaling af et beløb. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en virksomhed har angivet og betalt fx moms rettidigt, men hvor angivelsen ved en systemfejl ikke er blevet indlæst på skattekontoen, således som det skal ske, jf. OPKL § 16 a, stk. 3. Kravet fremgår derfor ikke af den pågældendes skattekonto, hvorfor det af virksomheden indbetalte beløb efterfølgende tilbagebetales til virksomheden i medfør af 5-dagesreglen i OPKL § 16 c, stk. 6, da der ikke er noget krav at dække. I § 16 c, stk. 6, 1. pkt., bestemmes således, at udbetaling af en kreditsaldo afventer skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har en sidste rettidig betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen.

Sådanne tilfælde af fejludbetalinger er som følge af reglen i OPKL § 15 d, stk. 1, 2. pkt., ikke omfattet af reglen i § 15 d, stk. 1, 1. pkt., idet der er tale om tilbagebetalinger af beløb, som på grund af told- og skatteforvaltningens egen fejl ikke er blevet anvendt til dækning af den fordring, der skulle dækkes. Da fordringen således fortsat består, kan told- og skatteforvaltningen blot opkræve fordringen hos borgeren eller virksomheden. Der vil dog ikke være hjemmel til at pålægge morarente eller rykkergebyr for denne opkrævning, jf. princippet i rentelovens § 4, idet der ikke er tale om misligholdelse fra virksomhedens eller borgerens side, men en fordringshavermorasituation, hvor det er told- og skatteforvaltningen forhold, der gør, at virksomheden eller borgeren ikke har kunnet opfylde kravet. Told- og skatteforvaltningen vil dog være berettiget til at beregne morarenter efter udløbet af den frist, som er fastsat i et opkrævningsbrev til skyldneren.

Fejludbetalinger, som told- og skatteforvaltningen har foretaget som følge af fejl eller decideret svigagtige forhold begået af en borger eller en virksomhed, er heller ikke omfattet af bestemmelsen i § 15 d, stk. 1, hvorefter alene fejludbetalinger, der skyldes told- og skatteforvaltningens egen fejl, omfattes. Der kan være tale om tilfælde, hvor en virksomhed begår egentlige fejl, herunder eksempelvis dobbeltopretter en negativ angivelse, som medfører, at virksomheden uberettiget får udbetalt et negativt tilsvar eller godtgørelse fra told- og skatteforvaltningen. Der kan ligeledes være tale om situationer, hvor en virksomhed er i en faktisk eller retlig vildfarelse om, at den er berettiget til en godtgørelse eller et fradrag for en skat eller afgift m.v., hvilket herefter medfører, at told- og skatteforvaltningen fejlagtigt udbetaler et beløb til virksomheden. Endelig kan der være tale om virksomheder, der eksempelvis svigagtigt indsender en negativ angivelse med henblik på uberettiget at få udbetalt en negativ moms.

Fejludbetalinger, der foretages af told- og skatteforvaltningen på baggrund af forkerte eller fejlbehæftede betalingsoplysninger fra den borger eller virksomhed, der har krav på udbetalingen, kan medføre, at betalingen sker til en forkert borger eller virksomhed. I denne situation har told- og skatteforvaltningen betalt med frigørende virkning, jf. gældsbrevslovens § 29, hvorfor den borger eller virksomhed, der havde krav på beløbet, med afsæt i berigelsesgrundsætningen må rette et betalingskrav mod beløbsmodtageren. Hvis told- og skatteforvaltningen ved en fejl har udbetalt et beløb, fx negativ moms, som en virksomhed er berettiget til, til en anden virksomheds skattekonto, vil told- og skatteforvaltningen i medfør af almindelige forvaltningsretlige principper om adgang til at korrigere åbenlyse fejl kunne overføre beløbet fra den skattekonto, der modtog beløbet, til skattekontoen for den rette virksomhed. Dette vil dog forudsætte, at den eventuelle kreditsaldo, som opstod ved fejludbetalingen, ikke er blevet udbetalt til virksomhedens Nemkonto, jf. OPKL § 16 c, stk. 5.

Sådanne tilfælde med fejludbetalinger er derfor heller ikke en del af bestemmelsen i opkrævningslovens § 15 d.

Tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen i sin administration af skatte- og afgiftslovgivningen udbetaler et for stort beløb til en borger eller virksomhed, men hvor administrationen efterfølgende viser ikke at være korrekt, er heller ikke omfattet af reglen i § 15 d. I sådanne tilfælde vil den pågældende sag blive genoptaget, og det for meget udbetalte beløb vil blive opkrævet efter den pågældende skatte- og afgiftslovgivning. 

Uden for reglen i § 15 d falder ligeledes genopkrævninger af skatter, afgifter og administrationsgebyrer m.v. som følge af manglende dækning på indbetalingen fra borgeren eller virksomheden.

Passivitet ved tilbagebetalingskrav

I vurderingen af, om der består en tilbagesøgningsret efter grundsætningen condictio indebiti, indgår som regel, om den tilbagesøgende har reklameret, dvs. søgt tilbagebetaling, uden unødig forsinkelse, idet indretningssynspunktet i modsat fald efter omstændighederne kan udelukke tilbagesøgning, navnlig ved god tro hos betalingsmodtageren. God tro vil navnlig kunne foreligge, hvis beløbsmodtageren modtager et beløb, der kun uvæsentligt overstiger det beløb, som beløbsmodtageren var berettiget til.

I forbindelse med at told- og skatteforvaltningen har foretaget fejludbetaling af et beløb, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt told- og skatteforvaltningen har udvist retsfortabende passivitet i forbindelse med tilbagesøgningen af kravet.

Det er ikke muligt at opsætte præcise kriterier for, hvornår der vil opstå retsfortabende passivitet. Da det ved fejludbetalingskrav er told- og skatteforvaltningen, som har begået den fejl, der medfører fejludbetalingen, bør told- og skatteforvaltningen reagere hurtigt efter konstateringen af fejlen. Der skal således være en rimelighed i, hvornår told- og skatteforvaltningen rejser kravet over for skyldneren, set i forhold til at der er tale om en fejludbetaling og ikke et krav, der direkte udspringer af skatte- og afgiftslovgivningen.

Sager om opkrævning af fejludbetalte beløb bør derfor som udgangspunkt fremmes uden unødigt ophold.

Frist for betaling af tilbagebetalingskrav

Tilbagebetalingskrav efter stk. 1, 1. pkt., opkræves med en betalingsfrist på 21 dage, der regnes fra told- og skatteforvaltningens afsendelse af et opkrævningsbrev til den fysiske eller juridiske person, der modtog beløbet. Er den sidste rettidige betalingsdag efter 1. pkt. en banklukkedag, vil førstkommende bankdag være sidste rettidige betalingsdag. Se OPKL § 15 d, stk. 2.

Tilbagebetalingskravet vil være stiftet straks ved fejludbetalingen og ville også uden denne regel forfalde til betaling straks ved fejludbetalingen.

Tilbagebetalingskravet vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden ved lønindeholdelse eller udlæg (udpantning).