Sag BS-22980/2011-LYN
Parter
A
(v/advokat Odysseus Thagaard Pedersen)
og
B
(v/advokat B Jensen)
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Anne Laursen)
Denne afgørelse er truffet af dommer Pernille Kjærulff.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 15. juni 2021.
Parterne er uenige om, hvorvidt betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A for genplacering af ejendomsavance opnået ved salg af en dansk landbrugsejendom i en Y1-land landbrugsejendom er opfyldt. Uenigheden drejer sig i det væsentlige om, hvorvidt (red.fjernet.relation) B og A efter overtagelsen af den Y1-land ejendom drev den i personligt regi eller om den var bortforpagtet.
A har nedlagt følgende påstande:
Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at A’s skattepligtige indkomst i indkomståret 2008 nedsættes med 9.687.388 kr., subsidiært et mindre beløb fastsat efter Rettens skøn.
Mere subsidiært: Sagen hjemvises til sagsøgtes ligningsforvaltning til fornyet behandling efter rettens nærmere anvisning.
B har nedlagt følgende påstande:
Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at B’s skattepligtige indkomst i indkomståret 2008 nedsættes med 9.687.388 kr., subsidiært et mindre beløb fastsat efter Rettens skøn.
Mere subsidiært: Sagen hjemvises til sagsøgtes ligningsforvaltning til fornyet behandling efter rettens nærmere anvisning.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Landsskatteretten traf afgørelser af 15. marts 2021 i A og B’s klagesager. Afgørelserne gengives ekstraheret nedenfor. Afgørelserne er i vidt omfang enslydende. Afgørelsen over for B er gengivet i almindelig skrift. Det, der kun fremgår af afgørelsen over for A, er anført i [kursiv].
"…
Faktiske oplysninger
Den 1. april 2008 solgte klageren ejendommen beliggende Y2-adresse, ved endeligt skøde af 3. april 2008. Ved afståelsen af ejendommen fremkom en skattepligtig ejendomsavance på 19.374.777 kr.
Klageren ejede ejendommen i lige sameje med sin (red.fjernet.relation), således at klagerens ejerandel udgjorde 50 %. Klagerens andel af ejendomsavancen var 9.687.388 kr.
[Klageren har den 2. juli 2010 via Skattemappen til SKAT oplyst, at ejendomsavancen fra salget af Y2-adresse blev genanbragt i ejendommen Y3-adresse i Y1-land.]
Klageren har til SKAT oplyst, at ejendomsavancen fra salget af Y2-adresse, blev genanbragt i ejendommen Y3-adresse i Y1-land.
Klageren erhvervede ejendommen Y3-adresse ved endelig købsaftale af 15. december 2009, med overtagelsesdag den 15. marts 2010, i lige sameje med sin (red.fjernet.relation). Den erhvervede ejendom Y3-adresse bestod af (red.fjernet.fremmedsprog).
Klageren og dennes (red.fjernet.relation) ejede udover den erhvervede ejendom allerede flere andre ejendomme i Y1-land, herunder Y4-adresse med flere, som blev bortforpagtet.
Følgende fremgår af købsaftalens § 3:
"§ 3. Garanti (red.fjernet.fremmedsprog1)"
[SKAT anmodede den 16. september 2011 om klagerens skatteregnskab for 2010 vedrørende indtægter ved drift i Y1-land.
SKAT har brug for et skattemæssigt årsregnskab fra dig
Vi vil gerne gennemgå din virksomheds skatteregnskab. Derfor skal du sende os regnskabet for 2010, så vi har det senest den 17. oktober 2011.
Endvidere bedes du sende skatteregnskabet vedrørende indtægt ved drift i Y1-land
…"
Klagerens repræsentant besvarede SKAT’s henvendelse den 20. oktober 2011
"Jeg har forsøgt at kontakte dig telefonisk i sidste uge og i denne uge men uden held, derfor denne mail.
Vor klient (klageren) og jeg har haft nogle kalendere, som ikke har passet sammen, hvorfor vi desværre ikke har haft mulighed for at besvare din skrivelses af 16. september 2011
Vi vil forsøge at "ramme" hinanden i løbet af næste uge og vender herefter straks tilbage med det ønskede materiale
Den 15. november 2011 sendte SKAT en rykkerskrivelse og anmodede igen om klagerens skatteregnskab for 2010 vedrørende indtægt fra Y1-land:
"Rykkerskrivelse
SKAT har brug for et skattemæssigt årsregnskab fra dig
Vi vil gerne gennemgå din virksomheds skatteregnskab. Derfor skal du sende os regnskabet for 2010, så vi har det senest den 25. november 2011.
Endvidere bedes du sende skatteregnskabet for 2010 vedrørende indtægt ved drift i Y1-land.
…"
Klagerens repræsentant besvarede SKAT’s henvendelse ved mail af 1. december 2011:
"Du har rykket mig for noget materiale, men det sendte jeg i weekenden i uge 4,3. Hvis det ikke er kommet frem, må jeg sende noget nyt, så mail venligst tilbage til mig, hvis du fortsat ikke har modtaget det."
SKAT besvarede klagerens repræsentant samme dag og oplyst, at de ikke havde modtaget materialet.
SKAT sendte den 12. januar 2012 følgende brev til klageren, hvori SKAT indkaldte materiale:
SKAT har brug for materiale fra dig]
SKAT sendte den 12. januar 2012 følgende brev til klageren [hvori SKAT indkaldte materiale]:
"SKAT gennemfører i øjeblikket et landsdækkende projekt med salg af ejendomme. Salg af landbrug er omfattet af projektet. Eftersom du har solgt en landbrugsejendom, Y2-adresse, vil SKAT se nærmere på om dit salg er selvangivet korrekt efter skattelovgivningens regler.
For at vi kan behandle din opgørelse af SKAT for 2008-2009, har vi brug for følgende materiale:
_____________________________________________________________
Dokumentation for at du har bestemmende indflydelse i G1-virksomhed
___________________________________________________________
Årsagen er at den skattemæssige avance på 19.374.977 kr. i 2008 fra ejendommen Y2-adresse er oplyst genanbragt i Y3-adresse i Y1-land, som er anskaffet i 2009.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 6 A, kan en fortjeneste genanbringes ved erhvervelse af en ny ejendom, senest året efter.
Det er en betingelse, at den nyerhvervede ejendom skal anvendes erhvervsmæssigt. Udlejning anses ikke for at være erhvervsmæssigt virksomhed efter EBL § 6 A.
Ejendommen, hvor fortjenesten er genanbragt er, ifølge SKAT’s oplysninger, udlejet til selskabet G1-virksomhed hvor du er medejer. Efter EBL § 6 A, stk. 5. kan fortjeneste anbringes i en fast ejendom, der udlejes til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås, at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen (ejerskab) eller mere end 50 pct. af stemmerne
(rådighed over stemmerettigheder)."
[Vi beder dig sende os materiale, så vi har det senest den 31. januar 2012…"]
…"
Klagerens (red.fjernet.relation) [Klageren] sendte den 1. februar 2012 følgende mail til SKAT’s sagsbehandler:
"Tak for dit brev af 12. januar, som jeg modtog den 20.
Jeg har været på arbejdsrejse og har derfor ikke haft lejlighed til at besvare dit brev, men jeg vender snarligt tilbage."
SKAT’s sagsbehandler svarede på mailen den 6. februar 2012. At mailen fremgik blandt andet:
"Det er helt ok. Jeg har sat en ny frist ind til den 23. februar 2012. Så må du vende tilbage, hvis du ikke kan nå det"
Ved skrivelse af 28. februar 2012 blev SKAT gjort opmærksom på, at klageren havde antaget en revisor som repræsentant. Repræsentanten anmodede ved samme lejlighed om aktindsigt i klagerens sag. SKAT meddelte aktindsigten ved brev af 6. marts 2012[, idet SKAT samtidig indkaldte yderligere materiale.]
Materiale og aktindsindsigt
…
Endvidere vil jeg gerne beklage at jeg i materialeindkaldelse af 12. januar skriver at SKAT har oplysninger om, at ejendommen i Y1-land er udlejet til G1-virksomhed. Det eneste vi har oplysning om, er at der kun foreligger en forpagtning og huslejeindtægt fra Y1-land.
Den dokumentation SKAT har brug for er, dokumentation af at betingelser om genanbringelse af ejendomsavancen fra Y2-adresse, er opfyldt.
Dette bedes indsendt.
Materiale bedes venligst indsendt senest den 23. marts 2012. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig."
SKAT indkaldte yderligere materiale fra klageren ved brev af 6. marts 2012. SKAT sendte en kopi af brevet til klagerens repræsentant. Af brevet fremgik blandt andet:
"Jeg har i materialeindkaldelse af 12. januar 2012 skrevet at SKAT har oplysninger om, at ejendommen i Y1-land er udlejet til G1-virksomhed. Det eneste, som vi har oplysning om, er at der kun foreligger en forpagtning og huslejeindtægt, som indtægt fra Y1-land.
Den dokumentation SKAT har brug for er, dokumentation af at betingelser om genanbringelse af ejendomsavancen fra Y2-adresse er opfyldt.
…"
Klagerens repræsentant svarede SKAT ved brev af 22. marts 2012. Af brevet fremgik:
"Vor klient har sammen med sin (red.fjernet.relation) i (red.fjernet.år1) erhvervet en større landbrugsejendom (Y4-adresse m.fl.) gennem et konkursbo og efter opfordring fra de Y1-land myndigheder, ved skifteretten i Y5-by, og det er denne ejendom, som har været bortforpagtet til det pågældende selskab siden 2004.
Vor klient erhvervede så tillige, og sammen med sin (red.fjernet.relation), i 2009 yderligere to ejendomme (Lille og Store Y3-adresse), som på erhvervelsestidspunktet var bortforpagtet, men det var - grundet reglerne for genanbringelse af ejendomsavance - en betingelse at forpagtningen ophørte i forbindelse med købet, hvilket den gjorde. Disse to ejendomme har ikke været bortforpagtet til pågældende selskab eller andre, hvortil bemærkes, at regnskab, refusion m.v. først har været mulig at færdiggøre langt henne på året i 2011 (idet resultat i øvrigt viser et underskud for driften for året 2010, men det vil fremkomme i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for året 2011."
[Klageren og dennes (red.fjernet.relation) ejede den afståede ejendom og den erhvervede ejendom i lige sameje. Repræsentanten og klageren har også varetaget klagerens (red.fjernet.relation)s kommunikation med myndighederne, hvorfor der har været fælles kommunikation. Klageren og hans (red.fjernet.relation) har bortforpagtet andre af deres ejendommen i Y1-land. Klagerens (red.fjernet.relation) har fremlagt to indkomstopgørelser vedrørende (red.fjernet.relation) indkomst fra Y1-land i indkomstårene 2008 og 2010, som der løbende henvises til i nedenstående fælles korrespondance mellem klageren og repræsentanten og SKAT. Klageren har ikke fremlagt nogen indkomstopgørelse fra Y1-land.]
SKAT har endvidere fra klageren modtaget to indkomstopgørelser fra Y1-land vedrørende indkomstårene 2010 og 2008, hvoraf det fremgår, at klagerens indkomst i Y1-land i 2010 og 2008 udelukkende stammede fra bortforpagtning og huslejeindtægter:
Den 12. april 2012 talte SKAT’s sagsbehandler med repræsentanten. Af telefonnotatet fra samtalen fremgår følgende:
"Jeg har d.d. ringet til revisor (navn udeladt). Spurgte ind til driftsregnskab for 2010 da der har været drift på ejendommen i Y1-land og dette ikke er selvangivet. I regnskabet fremgår kun forpagtnings- og huslejeindtægt.
Der vil komme et regnskab for 2010 vedrørende drift. Spurgte indtil hvad den øgede forpagtningsindtægt er, når det ikke er fra den nyanskaffede ejendom. Forpagtningsindtægten er steget for 487.500 kr. i 2008 til 1.000.000 kr. i 2010.
Jeg har oplyst, at vi ikke har dokumentation for at betingelserne for genanbringelse er opfyldt. Og da det er en avance på ca. 20 mio., at vi gerne ville have noget dokumentation herfor.
Revisor havde ikke mulighed for at besvare ovenstående, men ville prøve at fremskaffe oplysninger om både drift og forpagtningsindtægt.
Aftalte med revisor, at jeg sender en mail med oplysninger om det ønskede materiale. Revisor lovede at få kigget på det hurtigt, da det vedrører avance for 2008."
SKAT’s sagsbehandler sendte følgende mail til repræsentanten den 12. april 2012:
"…
Modtaget regnskab for 2010 udviser kun forpagtning og huslejeindtægt. Det er oplyst i brev af 22. marts 2012 er ejendommen ikke er bortforpagtet i 2010, men at den er anvendt til egen drift. Som aftalt pr. telefon d.d. indkaldes materiale pr. mail.
Jeg vil derfor bede om følgende materiale:
• Hvornår er driften på ejendommen startet?
• Dokumentation for drift på ejendommen i 2010.
• Forpagtningsindtægten fra Y1-land er steget meget i 2010. Hvad er det der er bortforpagtet i forhold til tidligere år? ifølge købskontrakt er forpagtningsaftalen på den nyanskaffede ejendom ophørt 13. marts 2010, hvor ejendommen overtages pr. 15. marts 2010.
• Fremsendelse af ændring af 2010-selvangivelse, således at drift på ejendommen medregnes.
(kan evt. vente)"
SKAT fremsendte den 27. april 2012 forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for 2008.
Ved mail af 27. april 2012 fremsendte klagerens repræsentant til SKAT følgende skrivelse dateret den 22. marts 2012. Skrivelsen var vedlagt et driftsregnskab for 2010:
"l fortsættelse af tidligere korrespondance kan det oplyses, at driften begyndte i forbindelse med overtagelsesdagen. Ejendommene var bortforpagtede til 3. mand (og fuldt tilsået), men det var et forlangende for køber, at forpagteren fratrådte forpagtningen for, at de kunne opnå driften af ejendommene, selvom forpagtningen efter praksis godt kunne have løbet det pågældende første år ud. Sælgeren måtte betale forpagteren for at afstå forpagtningen.
Bortforpagtningen af Y4-adresse m.fl. udløb med en gammel aftale fra 2004 i 2009, og da jord og forpagtningspriser (følges de fleste gange ad) er steget betydeligt op gennem 2000-tallet i Y1-land, blev forpagtningsafgiften hævet til daværende markedsniveau. Der er ikke yderligere bortforpagtet end tidligere.
Vi vedlægger driftsregnskab for året 2010, og som telefonisk drøftet vil vi indberette ændringen til indkomsten for året 2010 til SKAT i løbet af næste uge. "
Mail af 27. april 2012 var vedlagt følgende driftsregnskab for 2010:
"indtægter:
Beholdning af (red.fjernet.hvede): 756.000
Beholdning af (red.fjernet.raps): 248.000
Landbrugsstøtte: 297.700
I alt: 1.301.700
Udgifter:
Gødning: 335.300
Sprøjtemidler: 266.700
Markarbejde: 571.500
Ejendomsmægler, ansl.: 150.000
Landb.konsult, ansl. 20.000
G2-virksomhed, ansl. 30.000
I alt: 1.373.500
Til ovennævnte bemærkes, at refusionsopgørelse m.v. endnu ikke har kunnet færdiggøres herunder med forsikringer, inventar, indbo og andet, ligesom der bl.a. også kommer yderligere udgifter til i form af relaksations- og låneomkostninger, udgifter til revisor m.v. Alle beløb er i (red.fjernet.valuta)."
Den 2. maj 2012 sendte [klageren] klagerens (red.fjernet.relation) følgende mail til SKAT’s sagsbehandler og klagernes repræsentant:
"Jeg er nu tilbage fra arbejdsrejse bl.a. i Y1-land i tre omgange de sidste 10 dage og ser her til morgen, at din mail i fredags til (SKAT’s sagsbehandler) havde krydset hans skrivelse af samme dato, der var sendt til (klageren) og mig, og at der i samme skrivelse vist var sat frist til yderligere kommentarer for os til den 21. ds. For den gode ordens skyld vil jeg eventuelt supplere din skrivelse til (SKAT’s sagsbehandler), hvorfor jeg forbeholder mig ud over, hvad jeg skriver her, yderligere senest den 21. ds., da det - sagt på jysk - er helt nyt for (klageren [klagerens (red.fjernet.relation)]) og mig at vi ikke skulle håndtere vore ejendomme Store og lille Y3-adresse selv eftersom, at det udtrykkeligt var et forlangende, da vi købte ejendommen, og vi (sammen og hver for sig) har en fuld maskinpark deroppe, at jeg (uden at det dog længere er min spidskompetence - også har kørt lidt traktor ved høsten) og (klageren [klagerens (red.fjernet.relation)]) har deltaget aktivt i alt, hvad der har med ejendommen at gøre, herunder blev vi meget hurtigt kontaktet af de offentlige myndigheder (Kommune og gældsstyrelse) omkring forskellige udstykningsforhold, naturforandringer og muligheder vedrørende vindkraft (som det hedder i Y1-land) på Store og lille Y3-adresse, og der er ikke mig bekendt andre end (klageren [klagerens (red.fjernet.relation)]) og mig som har rettigheder hverken over jord, afgrøder, ejendomme, vindmølleudstykninger, råstoffer (mulige grusforekomster til brug for den meget store udvikling af udstykninger, der er i Y5-by Kommune) eller holdt møder med involverede myndigheder og parter om det. Som nævnt var det helt indledningsvist et forlangende for os, at der ikke var en forpagter på ejendommen, da det selvfølgelig var vigtigt, at ejendomsavancebeskatningslovens regler blev fulgt, og vi kiggede på ejendomme gennem forskellige mæglere såvel i Danmark (på Y6-område og på Y7-område) som i Y1-land, men flere af de ejendomme var bortforpagtede, og det kunne ikke ændres, hvorfor det til sidst blev Store og lille Y3-adresse, vi købte. Efter praksis kunne forpagteren dog godt have fortsat et år, men da vi bl.a. mener at være rimeligt dygtige planteavlere, var det også af den grund vigtigt for os, at vi kom til ejendommen straks fra overtagelsesdagen, så vi også på den korte bane kunne forsøge at foretage mulige jordmæssige forbedringer. Grunden til, at det var muligt at få sælger eller reelt forpagter til at afstå forpagtningen var den, at det var en (red.fjernet.relation) til sælger, og at de derfor kunne finde ud af det, men det blev afgjort ret sent i forløbet inden, vi skrev under, da det skulle være helt aktuelt før, forpagter ville træde tilbage fra forpagtningen. Det var en knast, som var noget af det sidste bortset fra den endelige pris, som blev høj, da sælger var klar over mulige frasalg fra ejendommen og havde haft drøftelser om det med diverse myndigheder, landskabsarkitekter m.v. Da vi skulle give en høj pris, var det også af den årsag meget vigtigt, at det kun var (klageren) og mig og ikke en forpagter, der skulle håndtere vore ejendomme fra starten af - også på den korte sigt af et år, idet planlægning af vindkraft, undersøgelse af mulig råstofudvinding i form af grus, udstykninger m.v. tager tid. Det har så også betydet, at vi straks kunne gå i gang med nogle af disse ting sammen med kommunen og andre rådgivere, og første delsalg er efter forberedelse siden 2010 sket her i 2012. Der blev selvfølgelig også i den forbindelse spurgt, hvorvidt ejendommen var bortforpagtet eller jagtretten udlejet, som det også sker efter aftaler med danske ejendomme, men det kunne vi så svare benægtende på i forbindelse med salget. Som også tidligere nævnt er refusionsopgørelsen ikke afsluttet med sælger, da der har været en række forhold, som har gjort, at det ikke kunne ske bl.a. grundet oplagring af effekter, forsikringsforhold, periodiseringer af indtægter/udgifter, mangler og andet, men det forventes at komme på plads i løbet af i år."
Den 15. maj 2012 sendte SKAT’s sagsbehandler følgende mail til repræsentanten:
"Jeg kan se, at det er opgørelse over driftsresultatet jeg har modtaget. Kan jeg forvente at der fremsendes bilag på indtægter og udgifter vedr. Y1-land?"
Klagerens (red.fjernet.relation) [Klageren] sendte en mail til SKAT’s sagsbehandler den 21. maj 2012, hvoraf følgende fremgik:
"Jeg har været væk fra kontoret i sidste uge grundet helligdagen og "mellemdagen", hvorfor jeg først ser mails nu. Jeg sender to bilag, som jeg har her hos mig fra april måned (Y1-land konsulent og G2-virksomhed (svarende til Kort- og Matrikelstyrelsen - min (red.fjernet.relation) har også fået en tilsvarende). Jeg bad også for nogen tid siden vores Y1-land konsulent om at komme med en redegørelse som supplement til, hvad vi tidligere har oplyst, og jeg regner med, at den er kommet med posten i sidste uge, men jeg har i skrivende stund ikke haft lejlighed til at se denne så jeg kommer nok tilbage med det senere i dag."
Mailen var vedlagt en faktura af 3. april 2012 fra G3-virksomhed på 247.812 (red.fjernet.valuta). Fakturaen vedrørte "(red.fjernet.fremmedsprog2)."
Mailen var endvidere vedlagt en faktura af 16. april 2012 fra Y5-by G4-udvalg på 16.825 (red.fjernet.valuta). Fakturaen vedrørte "G2-styrelse".
Den 21. maj 2012 sendte klagerens (red.fjernet.relation) [klageren] endvidere følgende til repræsentanten og SKAT:
"Jeg har nu været min post igennem og vedhæfter denne erklæring af 10. ds. fra konsulenten i Y1-land."
Mailen var vedhæftet følgende skrivelse af 10. maj 2012 fra G3-virksomhed til klageren og hans (red.fjernet.relation):
,,(red.fjernet.fremmedsprog3)
På baggrund af det ovenstående kan jeg bekræfte, at det var en formodning fra (red.fjernet.relation) A og B's side, at de ejendomme, der efterfølgende blev erhvervet, nemlig store og lille Y3-adresse, ikke var udlejet, idet de danske udskydelsesregler indebærer, at køberen skulle overtage driften. Det er vi naturligvis også opmærksomme på fra flere andre sager gennem årene med danske købere, der har udskudt købet af landbrugs- og skovbrugsejendomme i Y1-land.
Vi har et kontinuerligt udbud af ejendomme, og da store og lille Y3-adresse kom på markedet, var disse ejendommes karakteristika af en sådan karakter, at de passede til (red.fjernet.relation) A og B både i forhold til pris og beliggenhed. Ejendommene var dog forinden udlejet, men endelig kunne der på baggrund af (red.fjernet.relation)s krav indgås en intern aftale mellem ejer/sælger og lejer, således at (red.fjernet.relation) A og B personligt kunne overtage driften fra overtagelsestidspunktet den (red.fjernet.dato). Der var ikke tale om, at andre overtog driften, da (red.fjernet.relation) A og B havde påtaget sig, at det var dem selv, der ville overholde de danske regler, og vi har så også bistået med overdragelse af nogle grunde med bygninger, og der har ikke været tale om at udleje ejendommene."
Den 4. juni 2012 sendte SKAT’s sagsbehandler følgende mail til repræsentanten:
"Bilag vedr. indtægter og udgifter vedr. driften i Y1-land i 2010, er de på vej?"
Repræsentanten svarede følgende ved mail af 4. juni 2012:
"Jeg har sendt din seneste mail videre til min klient. Jeg mener i øvrigt han sendte nogle bilag han havde hos sig med den mail han senest sendte. Han er bortrejst, men jeg regner med at kunne følge op i løbet af næste uge."
SKAT’s sagsbehandler svarede følgende ved mail af 7. juni 2012 til repræsentanten:
'Det er korrekt, at jeg har fået lidt bilag med ved sidste mail. Det er dog alle fakturaer, der er udstedt i 2012. Det er bilagene vedrørende selve driften i 2010, som jeg er interesseret i.
Giver du mig en tilbagemelding om hvornår jeg kan forvente at modtage materialet?"
Den 20. juni 2012 sendte SKAT følgende brev til klageren:
"SKAT mangler materiale fra dig
Vi har bedt dig om at sende os materiale for 2008, 2009. Vi har ikke fået materialet og beder dig derfor om at sende følgende materiale:
Dokumentation for drift på ejendommen i Y1-land i 2010. Dvs. købs- og salgsbilag for den løbende drift i 2010.
Vi behandler din opgørelse af SKAT, fordi du har solgt landbrugsejendommen, Y2-adresse i 2008 og avancen er genanbragt i landbrugsejendom i Y1-land i 2009.
Materialet indkaldes til dokumentation for betingelser i Ejendomsavancelovens § 6 A er opfyldt.
En betingelse er, at der er erhvervsmæssig drift på ejendommen. SKAT har tidligere indkaldt materiale den 16. september 2011, 12. januar 2016. SKAT har efterfølgende pr. mail den 12. april 2012 efter aftale med revisor, udspecificeret hvilket materiale der ønsket indsendt. Senest i mail af 15. maj 2012 og 7. juni 2012 har jeg rykket for materiale i form af indtægts- og udgiftsbilag.
Vi beder dig sende os materialet, så vi har det senest den 3. juli 2012.
..."
Brevet blev sendt i kopi til repræsentanten.
Ved mail af 22. juni 2012 sendte repræsentanten bemærkninger fra klagerens (red.fjernet.relation) [klageren]. Af bemærkningerne fremgår følgende:
"Jeg har nu set din seneste korrespondance med (SKAT’s sagsbehandler). Bemærk venligst fra de tidligere redegørelser m.v., at de bilag der er sendt, vedrører det pågældende år, men som jeg også tidligere har skrevet er ejendomshandler af den størrelsesorden længe undervejs, hvorfor denne sag fortsat er ‘åben" efterhånden, at bilag indløber. Jeg mener også, at der enten har været sendt eller er mere fra den Y1-land kort- og matrikelstyrelse som jeg leder efter. Dernæst er refusionsopgørelse med sælgerne ikke på plads endnu grundet afklaring og uenighed om nogle aktiver, ting og effekter. Endelig kan jeg oplyse, at andre indtægter og udgifter er interne regninger og mellemregninger, som også har måtte afvente diverse afklaringer, opgørelse af beholdninger m.v. og som vi er ved at få på plads tillige med 11-driften, så vi arbejder på det."
Den 1. juli 2012 sendte klagerens (red.fjernet.relation) [klageren] følgende mail til SKAT:
"Vi har været hårdt ramt af diverse undersøgelser om alvorlig sygdom i den nærmeste familie i hele juni måned, og jeg er på vej om to timer på 10 dages udenlandsrejse, så vores revisor og jeg vender yderligere tilbage til dig, når jeg er tilbage fra ferie, så vi kan få sagen på plads."
Den 3. juli 2012 sendte repræsentanten følgende mail til SKAT:
'Under henvisning til nedenstående mail fra (klagerens (red.fjernet.relation) [klageren]) skal vi, grundet sammenhængen imellem (klagerens (red.fjernet.relation)s [klagerens]) skattesag og (klagerens [klagerens (red.fjernet.relation)s]) skattesag, anmode om at vi ligeledes kan vende yderligere tilbage omkring (klagerens [klagerens (red.fjernet.relation)]), jf. meddelsen fra (klagerens (red.fjernet.relation) [klageren]) nedenfor."
Ved mail af 3. juli 2012 svarede SKATs sagsbehandler følgende til repræsentanten og klagerens (red.fjernet.relation) [klageren]:
"Jeg kan imødekomme en udsættelse til 10. juli 2012.
Jeg har indkaldt materiale den 12. januar 2012 første gang. Den 12. april 2012 har jeg uddybet at materialet skal indeholde dokumentation for driften. Dvs. der har snart været 3 måneder til at fremsende bilagene vedr. driften.
Efter den 10. juli 2012 foretager jeg en afgørelse på det grundlag jeg har i sagen."
Klagerens (red.fjernet.relation) [Klageren] har ved mail til SKAT’s sagsbehandler af 10. juli 2012 forklaret følgende:
"Som det nok er dig bekendt, er jeg netop i dag kommet tilbage fra rejse til min bopæl, og jeg har her haft lejlighed til at se din seneste mail.
Det har ikke været muligt for mig at få kontakt til hverken min (red.fjernet.relation) eller revisor, da de begge er på ferie, men jeg skal besvare din seneste henvendelse således:
Jeg har forstået din henvendelse derhen, at du muligvis truer os med at tilsidesætte vores køb af to ejendomme i Y1-land, som vi bl.a. købte til opfyldelse af det formål at genanbringe ejendomsavance ved den i Danmark solgte skovejendom for nogle år siden.
Lad mig derfor rekapitulere, hvad der er sket i sagen.
1) Vi sælger skovejendommen Y2-adresse i Danmark.
2) Vi sætter i gang i løbet af 2008 og 2009 at søge erhvervelse af en land- eller skovbrugsejendom i Danmark eller udlandet. Flere af disse var i forvejen bortforpagtede, hvorfor de til dels ikke var interessante med mindre, at forpagtningen kunne ophøre straks eller inden for en given periode - efter praksis har det været op til et år eller mere inden for en normal opsigelsesperiode. Bl.a. så vi på en ejendom i Y8-område, der var bortforpagtet, hvilken ikke kunne ophøre inden for en relevant periode,
3) Vi får på et tidspunkt oplyst, at "store Y3-adresse og lille Y3-adresse", som vi senere køber, er til salg. Sælger er (navn udeladt), Y9-by, der imidlertid har bortforpagtet ejendommen til sin (red.fjernet.relation) (navn udeladt) for en længere årrække.
4) Vi korresponderer i efteråret 2009 med konsulent- og ejendomsmæglerfirmaet G3-virksomhed herom og meddeler, at det er en forudsætning for vort køb, at ejendommen ikke er bortforpagtet, jf. ejendomsavancebeskatningslovens regler eller i det mindste hvert fald ikke bortforpagtet for en længere periode.
5) Dette er mægleren og civiløkonomen (navn udeladt) fra G3-virksomhed og de i firmaet ansatte fuldt bevidste om, da de har haft med danske købere at gøre gennem mange år, jf. også firmaets hjemmeside herom, og de meddeler, at de vil forsøge at løse det. G3-virksomhed er det firma i Y1-land, der har bistået ved køb og salg af flest ejendomme til og for danskere. G3-virksomhed bruges af den Y1-land stat, (red.fjernet.styrelse) i Y10-by samt mange kommuner især i det sydlige Y1-land. G3-virksomhed er det mest estimerede af sin slags i Y1-land og har alle kompetencer på medarbejdersiden såvel landinspektører, jurister, vindmølleeksperter m.v. ansat.
6) Der pågår herefter forhandlinger i løbet af efteråret i flere uger, og da det er et væsentligt beløb og højere end det, som vi umiddelbart havde regnet med (hvilket bl.a. skyldes højere jordpriser samt det forhold, at der var gode udstykningsmuligheder på de to ejendomme), må vi selvsagt inddrage finansielle kilder, og i oplægget for at få lånegodkendelse fremfører vi, at vi vil arbejde aktivt med disse udstykningsmuligheder og dermed sætte udstykninger i gang så hurtigt som muligt for at tjene penge/likviditet, hvorfor det i sig selv er meget væsentligt for finansiering og likviditet, at der ikke er bortforpagtet noget ved overtagelsen, men at man fortløbende kan afhænde jord og evt. bygninger til udstykninger.
7) Herefter får vi de fornødne tilsagn inden for en økonomisk ramme, og der aftales med noget møje og besvær et møde mellem sælger og os købere i et forsøg på at bringe en handel på plads. På det tidspunkt lå parterne faktisk ret langt fra hinanden, og det var ikke ganske sikkert, at der kom en handel på plads, og vi havde på et tidspunkt også en ejendom på ca. 90 ha ved Y11-by som et muligt købsemne.
8) På forhandlingsmødet med (sælgeren) var det igen fremme, at sælgers (red.fjernet.relation), (navn udeladt) (forpagteren) af hensyn til vores opfyldelse af danske skatteregler måtte træde af forpagtningen.
9) Det lykkedes at opnå en aftale enten på mødet eller lige efter, og (red.fjernet.relation)en, som det også fremgår af den indgåede aftale, afstod forpagtningen, så vi kunne overtage driften straks fra overtagelsesdagen, hvorefter vi havde opnået det relevante både faktisk og prismæssigt.
10) Forudsætningerne om frigørelse af forpagtningen kan ud over af os selv bekræftes af konsulentfirmaet (hvad de har gjort, idet jeg går ud fra, at du har modtaget en meddelelse gennem revisor), det kan ses af kontrakten, og det kan selvsagt bekræftes af sælger (+dennes mand) og dennes (red.fjernet.relation).
11)Vi overtog således store Y3-adresse og lille Y3-adresse uden, at de var forpagtet ud, idet sælger betalte sin (red.fjernet.relation) for at afstå forpagtningen. Vi har på intet tidspunkt bortforpagtet ejendommen hverken til G1-gård eller andre, som du tidligere har postuleret, men vi har naturligvis et samarbejde med os selv personligt/Y2-adresse på mange forskellige fronter og måder. Jeg har spurgt mig selv og min (red.fjernet.relation), hvorvidt vi har bortforpagtet "Store Y3-adresse og lille Y3-adresse", hvilket vi ikke har, og hvilket vi gerne afgiver forklaring om under strafansvar, og jeg har spurgt andre herunder G1-gård om det samme, hvilket ikke er tilfældet. Af G1-gårds regnskab for 2010 fremgår da også følgende: "I løbet af året udførte virksomheden IT-landbrugsdrift på virksomhedens landbrugsejendom G1-gård nord for Y5-by. Gården omfatter ca. 400 ha agerjord. I løbet af året lejede virksomheden også jord af Y12-område, Y4-adresse og Y27-område." - Der står i sagens natur netop intet om Store Y3-adresse og lille Y3-adresse. Vi har egne maskiner stående for omkring 4 mio. kr. og har haft lager af gødning m.v. gennem en årrække.
12) Vi gik straks da vi overtog ejendommene i gang med at planlægge udstykninger, og har fået arkitekttegnet materiale over udstykninger og afholdt møder med Y5-by Kommune om dette, og den første del (knap10 ha) har min (red.fjernet.relation) og jeg solgt primo 2012, og som der også (hvad jeg også går ud fra, at du også har modtaget) er redegjort for både af os og konsulentfirmaet, så har jorderne ikke på noget tidspunkt været bortforpagtede. Forløbet omkring dette kan naturligvis også om nødvendigt bekræftes af køberen af den del ud over, at G3-virksomhed har redegjort for det i tidligere til dig tilsendt materiale. Den solgte del er blevet udbudt i fuld offentlighed, og det har i sagens natur ikke været oplyst i salgsopstillingen, at jorden var bortforpagtet.
13) Du har modtaget forskellige bilag (går jeg ud fra), og du meddelte på et tidspunkt, at de ikke vedrørte 2010/2011 på trods af indholdet, og jeg har også modtaget noget yderligere. Der er tidligere redegjort for, at afregninger/mellemregninger mellem de involverede parter kom på plads i forbindelse med 201l-regnskabet hvilket også er tilfældet bortset fra, at refusionen mellem sælger og os købere ikke er på plads, og at det Y1-lande materiale er lidt senere. Vi har foranlediget af din henvendelse involveret såvel Y1-lande som vore danske revisorer for at få gjort dette på anbefalet måde. Hvis vi skal orienteres af dig om, hvorledes vi efter din opfattelse bør gøre dette, så vil jeg meget gerne have et møde med dig, men ellers håndterer vi ikke vores drift anderledes end mange andre, jeg har set både i Danmark og i udlandet, og jeg har selv set køb af ejendomme, hvor "genplacering" er anvendt i Y13-land, Y14-land, Y15-land, Y16-land, Y17-land, Y18-land, Y19-land og også mere eksotiske lande. I dette tilfælde er vi lige på den anden side af Y20-område og både min (red.fjernet.relation) og jeg befinder os i betydelig grad i Y1-land, hvor jeg bl.a. for mit eget vedkommende kan sige, at jeg kører flere kilometer der end i Danmark.
14) Jeg har ikke tilgang til scanner, hvor jeg er nu, men jeg vil eftersende, hvad jeg yderligere er i besiddelse af, og når revisor og min (red.fjernet.relation) er tilbage fra ferie, kan der redegøres for det sidste, og om nødvendigt forbeholder vi os efterfølgende møde i sagen.'
SKAT’s sagsbehandler skrev i mail af 11. juli 2012 følgende til klagerens (red.fjernet.relation) [klageren]:
"…
Det jeg er interesseret i som dokumentation er bilagene for driften i 2010. Der er i fremsendte opgørelse over indtægter og udgifter fx:
Gødning 335.300
Sprøjtemidler 266.700
Markarbejde 571.500
Er bilagene vedr. ovenstående udgifter noget du kan fremsende?"
SKAT’s sagsbehandler sendte endvidere følgende mail til klagerens (red.fjernet.relation) [klageren] og repræsentanten den 12. juli 2012:
"Dokumentation i form af nedenstående bilag bedes venligst fremsendt senest den 18. juli 2012.
Afgørelse i sagen vil efterfølgende blive truffet på det foreliggende grundlag.
Vi kan ikke imødekomme en yderligere udsættelse.
Vi har en frist for at fremsende en evt. kendelse senest den 1. august 2012"
Klagerens (red.fjernet.relation) [Klageren] svarede følgende ved mail af 18. juli 2012:
"…
Hermed som aftalt, jf. din mail af 12. ds., bilag, som jeg har fået fra en Y1-land bogholder i kopi, da revisor og min (red.fjernet.relation) ikke er hjemme fra ferie endnu. For ordens skyld lægger jeg også oversigt over vore maskiner fra Store og lille Y3-adresse, som vi har anvendt på ejendommene siden overtagelsesdagen i 2010."
Mailen var vedlagt en faktura af 31. december 2011 fra G1-virksomhed med følgende indhold:
Mailen var endvidere vedlagt følgende oversigt over anvendte maskiner på ejendommen:
1. "(red.fjernet.anvendte.maskiner)
2. …
3. …
4. …
5. …
6. …
7. …
8. …
9. …
10. …
11. …
12. …"
Den 20. juli 2012 sendte SKAT afgørelsen til klageren (den påklagede afgørelse)
Den 17. august 2012 sendte klagerens (red.fjernet.relation) [klageren] følgende mail til SKAT’s sagsbehandler:
"Hjemkommet fra ferie, ser jeg til min overraskelse, at du har sendt en for os negativ afgørelse. Vi har tidligere forbeholdt (og vist nok også konkret anmodet om) os møde i sagen, hvis der måtte være behov herfor i forhold til at få sagen positivt afklaret og afgjort.
Jeg skal derfor venligst bede dig genoptage sagen og således, at vi får et møde, som vi med al respekt er berettiget til."
Ved mail af 27. august 2012 svarede SKAT’s sagsbehandler [klageren] følgende:
'Jeg har ikke mulighed for at genoptage sagen. Jeg har sendt en kendelse den 19. juli 2012, så sagen er at se som afsluttet.
Du skriver i mail af 10. juli 2012;
"Jeg har ikke tilgang til scanner, hvor jeg er nu, men jeg vil eftersende, hvad jeg yderligere er i besiddelse af, og når revisor og min (red.fjernet.relation) er tilbage fra ferie, kan der redegøres for det sidste, og om nødvendigt forbeholder vi os efterfølgende møde i sagen."
Den 12. juli 2012 skriver jeg, at SKAT vil træffe afgørelse på det grundlag vi har den 18. juli 2012 og vi ikke kan imødekomme flere udsættelse.
I mail den 18. juli 2012 skriver du, at din (red.fjernet.relation) ikke er hjemme fra ferie endnu. Dvs. et møde ville fortsat ikke kunne planlægges.
Det har ikke været muligt at planlægge et møde inden vores frist for at sende en afgørelse den 1. august 2012, når du først gøre opmærksom herpå så tæt på fristen, ligesom vi også skulle afvente at din (red.fjernet.relation) og revisor kommer hjem fra ferie.
Sagen startede op i september 2011 og vi har gentagne gange måtte skrive efter materiale og har også imødekommet udsættelser af de frister som du har fået.
Men som skrevet ovenfor kan jeg ikke genoptage sagsbehandlingen for at afholde et møde, da jeg har sendt en kendelse og fristen i Skatteforvaltningslovens § 26 er overskredet.
Jeg kan henvise dig til din klagevejledning i kendelsen af 19. juli 2012:
…."
Afgørelsen blev herefter påklaget til Skatteankenævnet, og den 4. juli 2013 anmodede klagerens repræsentant om berostillelse af klagerens sag, idet klageren og dennes (red.fjernet.relation) ønskede at anmode SKAT om genoptagelse af deres sager.
Den 28. april 2017 anmodede klagerens repræsentant Skatteankestyrelsen om at genoptage og færdigbehandle klagerens sag.
Der blev afholdt møde med Skatteankestyrelsen den 11. december 2018, og i 2019 blev der fremlagt yderligere materiale, blandt andet en erklæring fra G5-virksomhed vedrørende samhandel, forskelligt materiale vedrørende Y3-adresse, herunder salgsmateriale, ejendomsvurdering, købsaftale, salgsmateriale og ejendomsoplysninger, samt mailkorrespondancer med ejendomsmægler, G3-virksomhed, F1-bank og med en ved overtagelsen af Y3-adresse daværende lejer af stuehuset.
Af skrivelse fra G5-virksomhed vedrørende samhandel med klageren og dennes (red.fjernet.relation), der er udateret, fremgår følgende:
"Vedr. samhandel
Vi kan hermed bekræfte, at (klageren [klagerens (red.fjernet.relation)]) og (klagerens (red.fjernet.relation) [ klageren]) fra Y1-land har handlet med os i årene 2010-2013. Vi har typisk købt hvede af dem, og de har i perioden købt gødning af os - første gang var hvedehøst 2010. (Klageren [Klagerens (red.fjernet.relation)]) kontaktede mig i det tidlige forår 2010 om salg af hvede fra en nyerhvervet Y1-land ejendom, der var tilsået med hvede. Hvedepartiet købte vi efterfølgende, afhentede det ved lastbiler og kørte det til Danmark."
Af skrivelse fra G3-virksomhed, underskrevet af MD af 28. marts 2019, fremgår følgende:
"CERTIFIKAT
Ejendommen Y4-adresse og Y28-by i Y5-by-kommune, gårdnavn Y3-adresse, blev erhvervet af (klagerens (red.fjernet.relation)) og (klageren) med besiddelse den 15. marts 2010. Det attesteres hermed, at ejendommen var fri for byrdefulde lejeaftaler på tidspunktet for besiddelsen. Den tidligere lejeaftale ophørte den 13. marts 2010, fordi sælger havde frigivet lejeren. Dette gjorde det muligt for køberne selv at overtage brugen af gården."
…"
"…
SKATs afgørelse
SKAT har ændret klagerens skattepligtige indkomst for 2008 og forhøjet indkomsten med en skattepligtig ejendomsavance på 9.687.388 kr., idet SKAT ikke fandt, at betingelserne for genanbringelse af ejendomsavance efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A var opfyldt.
Som begrundelse herfor har SKAT anført:
"….
1. Ejendomsavance ved salg af Y2-adresse
1.3. Retsregler og praksis
Ejendomsavancebeskatningslovens §§ 1 og 6A
Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 15.
Virksomhedsskattelovens § 10,
1.4. SKAT’s bemærkninger og begrundelse
SKAT har indkaldt materiale den 16. september 2011 [og fremsendt rykkerskrivelse den 15. november 2011. Materialeindkaldelsen vedrører skatteregnskab for indtægt ved driften i Y1-land.
Dette er ikke modtaget.]
Regnskab for indtægter i Y1-land er modtaget [hos din (red.fjernet.relation)]. Det fremgår ikke, at der er drift på ejendommen, der er anskaffet i Y1-land. Der er kun indtægtsført husleje og bortforpagtningsindtægt fra Y1-land.
Det er en betingelse, at den nyerhvervede ejendom skal anvendes erhvervsmæssigt for at en skattepligtig avance kan genanbringes efter EBL § 6 A. Udlejning/bortforpagtning anses ikke for at erhvervsmæssig virksomhed efter EBL § 6 A.
SKAT indkalder derfor den 12. januar 2012 dokumentation for bestemmende indflydelse i G1-virksomhed. Hvis den nyanskaffede landbrugsejendom er bortforpagtet til et selskab, hvor du har bestemmende indflydelse (over 50 pct.), og det er selskabet, der forestår driften af ejendommen, kan ejendomsavancen alligevel genanbringes.
Dette har SKAT ikke modtaget noget materiale om.
SKAT indkalder den 6. marts 2012 dokumentation for at betingelserne for genanbringelse er opfyldt.
Revisor fremsender brev dateret den 22. marts 2012, hvoraf det fremgår at ejendommen ikke er bortforpagtet, men at du og din (red.fjernet.relation) selv forestår driften på ejendommen.
SKAT har fortsat ikke modtaget noget af den indkaldte dokumentation, da forslag til ændring af indkomstopgørelsen fremsendes den 27. april 2012.
Jeg har telefonisk kontakt med revisor ... den 12. april 2012. Jeg spørger ind til den manglende drift på ejendommen i Y1-land for indkomstår 2010. Revisor oplyser, at der er drift på ejendommen, og det manglende regnskab for drift i 2010 vil blive fremsendt. Dette er ikke selvangivet.
Jeg spurgte ind til hvad den øgede forpagtningsindtægt i 2010 vedrører, da det ikke fremgår om hvor den yderligere bortforpagtningsindtægt stammer fra i forhold til tidligere års indtægt ved bortforpagtning af Y4-adresse. Dette ville revisor undersøge nærmere.
Revisor har i brev af 22. marts 2012 oplyst, at den stigende forpagtningsindtægt skyldes stigende priser. Tidligere aftale for Y4-adresse vedrører indkomstår 2004 til 2009. Forpagtningsaftaler er dog ikke indsendt som dokumentation.
Forpagtningsindtægten er steget fra 487.500 kr. til 1.000.000 kr., hvilket umiddelbart er stort selvom der tages højde for regulering til markedsværdi pga. af stigende priser siden den tidligere aftale er indgået i 2004 til den nye aftale i 2010.
Endvidere er afskrivninger på bygninger steget fra 544.732 kr. til 703.013 kr. i 2010. Dette må skyldes at der indgår flere bygninger eller væsentlige forbedringsudgifter på bygningerne.
Dette er ikke dokumenteret.
De fremsendte fakturer og breve fra G3-virksomhed og G4-udvalg dokumenterer ikke at driften har været i personlig regi.
Den fremsendte faktura fra G1-virksomhed er dateret 31. december 2011, selvom den vedrører gødning, sprøjtemidler og markarbejde i 2010. Du og din (red.fjernet.relation) er ejere af G1-virksomhed.
At fakturaen først er udskrevet fra G1-virksomhed 31. december 2011, når den vedrører 2010, dokumentere dette ikke om driften har været i selskabet eller i personligt regi i 2010.
Der er heller ikke fremsendt nogen form for dokumentation, fx en pasningsaftale mellem jeres selskab G1-virksomhed og jer personligt, som indeholder aftaler om areal, brug af maskiner, vedligeholdelse af driftsbygninger, administration af bolig og bygninger.
Efter at vi har oplyst, at der ikke er selvangivet resultat for egen drift i Y1-land, er der i april 2012 opgjort et regnskab for egen drift på ejendommen. Regnskabet indeholder:
Der er ikke sendt bilag ind på nogen udgifter betalt i 2010. Bilagene på udgifter er som nævnt overfor dateret 31. december 2011 og 2012.
Der ville typisk være løbende betalinger og indtægter, hvis der var egen drift på ejendommen. Fx EU-støtte modtaget i 2010. Dette er ikke dokumenteret.
Der ville typisk også være driftsudgifter, løn til bestyrer eller lignende, brændstof, korntørring el udgifter, udsæd, forsikringer, kontorhold, vedligeholdelse af bygninger og afskrivninger på bygninger og maskiner. Dette er der ikke.
Der er fremsendt en liste over 12 driftsmaskiner, men der er ikke fremsendt dokument, ligesom der ikke er selvangivet udgifter hertil eller dokumentation for udgifter hertil.
SKAT har siden den 16. september 2011 anmodet om dokumentation/skatteregnskab for indtægter ved driften af ejendommen i Y1-land.
Af det fremsendte er der ikke noget der indikerer, at I selv har stået for driften på ejendommen.
Det er SKAT’s opfattelse, at det er op til dig at dokumentere, at der har været egen drift på ejendommen, når denne ikke har været selvangivet.
Da vi ikke har modtaget nogen form for dokumentation for egen drift på ejendommen og dermed betingelser i EBL § 6 A om genanbringelse er opfyldt, kan ejendomsavancen på 19.374.777 kr. ikke godkendes genanbragt. Vi har ikke modtaget dokumentation på at der har været egen drift på ejendommen i 2010.
…"
Landsskatterettens afgørelse
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.
Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 1, 1. pkt.
Den skattepligtige kan således genanbringe fortjeneste ved afståelse af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, såfremt betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6A er opfyldt.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, 2. pkt., er det en betingelse for anvendelse af genanbringelsesreglen, at den ejendom, hvori der sker genanbringelse i anskaffelsessummen, anvendes erhvervsmæssigt, og det er kun den del af anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten.
Erhververen af en ejendom skal kunne dokumentere, at ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens erhvervsvirksomhed på tidspunktet, hvor ejendommen blev erhvervet, og fortjenesten blev genanbragt.
Det er i sagen anført, at den erhvervede ejendom ikke var bortforpagtet ved erhvervelsen, men at klageren og dennes (red.fjernet.relation) selv stod for driften af ejendommen og derved anvendte ejendommen erhvervsmæssigt i egen erhvervsvirksomhed. Driften blev igangsat i forbindelse med overtagelsesdagen den 15. marts 2010.
Ved vurderingen af, hvorvidt betingelserne for genanbringelse i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 1, er opfyldt, må det vurderes, om det er dokumenteret, at klageren efter overtagelsen har anvendt ejendommen erhvervsmæssigt i egen erhvervsvirksomhed. Det er ikke i denne forbindelse tilstrækkeligt, at der alene har været mulighed for erhvervsmæssig anvendelse, idet ejendommen rent faktisk skal have været anvendt erhvervsmæssigt i egen erhvervsvirksomhed, og der skal foreligge dokumentation herfor.
Det er en vurdering af ejendommens anvendelse på erhvervelses- og genanbringelsestidspunktet, der er afgørende for, om ejendommen opfylder betingelserne om erhvervsmæssig benyttelse i relation til genanbringelsesreglen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A. Det er således et krav, at ejendommen straks efter erhvervelsen opfylder betingelsen om erhvervsmæssig anvendelse.
Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at klageren efter overtagelsen den 15. marts 2010 anvendte ejendommen erhvervsmæssigt i egen erhvervsvirksomhed, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 1, 2. pkt.
Der er i sagen blandt andet fremlagt et driftsregnskab - en opgørelse over indtægter og udgifter - for indkomståret 2010 vedrørende driften på ejendommen Y3-adresse. Der er til driftsregnskabet fremlagt en faktura, der er dateret den 31. december 2011, vedrørende gødning og sprøjtemidler. Der er herudover ikke fremlagt indtægts- og udgiftsbilag vedrørende driften på ejendommen i 2010. Retten finder, at driftsregnskabet for 2010 sammenholdt med fakturaen af 31. december 2011 ikke dokumenterer erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen i 2010.
Der er også fremlagt en liste over maskiner placeret på ejendommen. Der er ikke fremlagt dokumentation for afholdte udgifter i forbindelse med maskinernes anvendelse i driften af jorden på ejendommen i 2010, herunder udgiftsbilag relateret til maskinernes drift og vedligeholdelse.
((Klageren har endvidere fremlagt to indkomstopgørelser fra Y1-land for årene 2008 og 2010. Den eneste omsætning, der fremgår af opgørelserne, er indtægter fra forpagtning og husleje, og de eneste udgifter, der er bogført, er afskrivninger på bygninger og driftsmidler, øvrige fradragsberettigede udgifter og renteudgifter. Klageren ejer flere andre ejendomme i Y1-land, og det fremgår ikke af indkomstopgørelserne, hvilke ejendomme i Y1-land forpagtningsindtægten og huslejen stammer fra, og hvilke bygninger og driftsmidler der afskrives på, ligesom der ikke er fremlagt specificeret dokumentation herfor.)) ((kun anført i afgørelsen over for B))
Der er også fremlagt to erklæringsskrivelser fra henholdsvis G3-virksomhed vedrørende ejendommene beliggende Y5-by og fra G5-virksomhed vedrørende samhandel med dem i årene 2010-2013. Af erklæringen fra G3-virksomhed fremgår, at ejendommen ikke var bortforpagtet på overtagelsesdagen den 15. marts 2010, og at klageren og dennes (red.fjernet.relation) kunne overtage driften på ejendommen fra overtagelsesdagen. Erklæringen fra G5-virksomhed vedrørende samhandel med dem i årene 2010-2013 angiver ikke, hvilke af klagerens ejendomme i Y1-land de henholdsvis har købt hvede fra og solgt gødning til, ligesom erklæringens indhold ikke understøttes af nogen former for dokumentation herfor.
Retten finder, at det fremlagte materiale i sagen, herunder det ovennævnte materiale, ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for, at klageren og dennes (red.fjernet.relation) anvendte ejendommen erhvervsmæssigt i egen erhvervsvirksomhed efter overtagelsesdagen den 15. marts 2010 jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, 2. pkt.
Klagerens (red.fjernet.relation) [Klageren] har i mail til Skatteankestyrelsen henvist til
Skatterådets bindende svar af 19. marts 2013, offentliggjort i SKM2013.222.SR. Skatterådets bindende svar ændrer ikke på ovenstående. Derimod understreger det bindende svar, at:
"…
Det er en betingelse for genanbringelse i anskaffelsessummen for en erhvervet ejendom, at ejeren på det tidspunkt, hvor ejendommen erhverves eller på genanbringelsestidspunktet, kan godtgøre, at ejendommen skal anvendes/anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, jf. tilsvarende SKM2011.225.SR., om erhvervsmæssig anvendelse på afståelsestidspunktet.
…
Det således er en vurdering af ejendommens anvendelse på erhvervelsestidspunktet/genanbringelsestidspunktet, der er afgørende for, om ejendommen opfylder betingelserne om erhvervsmæssig benyttelse i relation til genanbringelsesreglerne, således at det er et krav, at ejendommen straks efter erhvervelsen opfylder betingelsen om erhvervsmæssig anvendelse, jf. DJV-afsnit C.H. 2.1.11.2.
…"
Retten finder det derfor ikke godtgjort, at klageren ved erhvervelsen af ejendommen i 2010 anvendte ejendommen erhvervsmæssigt i egen erhvervsvirksomhed, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, 2. pkt., som krævet for at genanbringe fortjenesten fra klagerens afståede ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A stk. 1, 1. pkt. Betingelserne for genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A anses herefter ikke for opfyldt på erhvervelses- og genanbringelsestidspunktet.
Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse."
Under sagen er fremlagt "Opgørelse af resultat og formue for Y1-land for indkomståret 2011 i (red.fjernet.valuta)"
"G6-virksomhed - Cvr.nr. ...11
(red.fjernet.valuta)
Opgørelse af indkomst fra Y1-land i 2011
Forpagtning og husleje 1.030.000,00
Store Y3-adresse og Lille Y3-adresse (2010 + 2011) 524.585,00
Afskrivning på bygninger -674.892,00
Afskrivning på driftsmidler:
Saldo primo 40.045,00
Afskrivning 25% -10.011,00 -10.011,00 -684.903,00
Saldo ultimo 30.034,00
Øvrige fradragsberettigede udgifter -48.128,00
Resultat før renter 821.554,00
Renteindtægter 66.474,00
Renteudgifter -1.477.180,00
Nettoresultat -589.152,00
50% andel af resultat:
Resultat før renter 410.777,00
Renteindtægter 33.237,00
Renteudgifter -738.590,00
Nettoresultat -294.576,00
Omregning til danske kroner Kurs 83,42 -245.735,00"
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A, MD, MC, KP og LT.
A har forklaret, at han efter sin fars død, overtog den fædrene gård sammen med sin (red.fjernet.relation), mor og søster. Han er (red.fjernet.profession), og han har da kørt traktor på familiens ejendomme, men først og fremmest tidligt i ejerskabet og i sommerferier, senere blev det noget begrænset på grund af den teknologiske udvikling af landbrugsmaskiner. Hans (red.fjernet.relation) B var uddannet (red.fjernet.profession1). B havde desuden sin egen gård samt forpagtede de jorde, som tilhørte det G7-fond.
Han var ansat i et (red.fjernet.profession) firma, hvor han fik en god relation til (red.fjernet.profession) LO, som var interesseret i at købe et landbrug. De købte sammen med B en ejendom med kombineret skov og landbrug i (red.fjernet.år). Senere blev den samlede ejendom splittet op, og B og han overtog deres del af ejendommen i G6-virksomhed.
Det gik fornuftigt med landbrugs- og skovaktiviteter, og på et tidspunkt begyndte han og hans (red.fjernet.relation) at interessere sig for landbrug i Y1-land. De lagde vægt på nærheden, og at de ikke blot skulle kunne drive en ejendom, men også skulle kunne nyde den. I påsken 2001 så han og hans hustru ejendommen, G1-virksomhed, som var på 425 hektar. Efter nogle forhandlinger lykkedes det ham og B at købe det selskab, som ejendommen lå i. De overtog det team, der var på ejendommen. I 2003 forpagtede de i G1-virksomhed ejendommen Y21-by, som var ejet af en stor frøvirksomhed i Y1-land. Senere forpagtede de også jordene fra nabogodset, Y12-område. Desuden fik han i 2003 en henvendelse fra domstolen i Y5-by, om de ville overtage forpagtningen af Y4-adresse. De overtog forpagtningen i en periode og i 2004 eller 2005 købte de den. Der var ved indgåelsen af forpagtningsaftalen et stort oprydningsarbejde med døde grise etc. G1-virksomhed fik forpagtningsaftalen på Y4-adresse. I 2009 blev der indgået en aftale om at forhøje forpagtningsafgiften til markedsværdien. Der blev udarbejdet et skriftligt tillæg til den allerede indgåede aftale. Af aftalen fremgik også, at forpagtningsafgiften skulle stige med + 3% om året i 2010 og 2011. Det er rigtigt, at den nævnte tillægsaftale ikke er fremlagt i sagen, men han mener, at han vil kunne finde den.
Forpagtningsafgiften, som indgår i B’s Y1-land indkomstopgørelser i 2008 og 2010, vedrører alene forpagtningsafgiften fra Y4-adresse.
Han og B satte underhånden deres ejendom på Y6-område til salg. De fik en henvendelse fra G8-fond, som købte den i selskabet på Y2-adresse i 2008. Deres avance ved salget var den, der indgår i sagen. Det er helt normalt at genanbringe avancen efter et salg, medmindre man vil ophøre i erhvervet. Han mener, at de efter de dagældende regler kunne genanbringe avancen i løbende år samt det efterfølgende år. Han og hans (red.fjernet.relation) var i slutningen af (red.fjernet.alder) og havde ikke nogen ønsker om at ophøre med at drive landbrug. De gik i gang med at kigge efter ejendomme i efteråret 2009. Ejendomsmægler MD var om sig, og han viste dem Store og Lille Y3-adresse (herefter Y3-adresse). Der var to bygningssæt på ejendommen, og den lå tæt på de ejendomme, de drev. De var klar over, at det var afgørende, at de kunne gå til ejendommen med det samme ved overtagelsen. Da der var en forpagtningsaftale på ejendommen, var det et krav, at forpagtningen ophørte inden overtagelsen. Han forstod, at ejerens (red.fjernet.relation), KP, havde en restforpagtning på 7 måneder, og at ejeren måtte betale ham for at afstå fra forpagtningen. De betalte for beholdningen af hvede og raps, jf. ekstrakten s. 147., opgørelser over deres omkostninger ved overtagelsen. Hvis forpagtningen var blevet overtaget, skulle de ikke have betalt for det.
De deponerede købesummen i marts 2010, og han ved, at KP på det tidspunkt modtog sin betaling.
Y3-adresse var en god ejendom med potentiale og den var nem at gå til, fordi den var fuldt tilsået. Der var to fornuftige bygningssæt på ejendommen. Han og B overtog maskiner og ejede også maskiner. Der var sprøjtet og gødet, men de sprøjtede og gødede også selv, da man først kan komme i jorden i Y1-land i april/slut april. Han og B var generelt i Y1-land en gang om ugen. B sad på mejetærskeren, men de lejede også mandskab ind fra G1-virksomhed. Der er ikke indgået en forpagtningsaftale på Y3-adresse. Dette fremgår også tekstdelen af regnskaberne for G1-virksomhed, hvor selskabets forpagtningsaftaler er nævnt.
Bilag 7 (ekstraktens s. 148 ff) er opgørelse af resultat og formue for Y1-land i indkomståret 2011. Ud af tallene kan det læses, at forpagtningsafgiften for Y4-adresse er steget med 3% i forhold til 2010, og at indtægten for Y3-adresse for 2010/2011 var 524.585. Det var helt naturligt, at opgørelsen vedrørende Y3-adresse var for 2010 og 2011, da der først på det tidspunkt var fuldstændig afklaring på omkostninger m.v. i forbindelse med købet. Disse tal indgik derfor ikke i B’s opgørelse for 2010.
Foreholdt MD’s erklæring, bilag D (ekstraktens s. 159) viser den, at MD vidste, at Y3-adresse skulle overtages uden forpagtning, og at ejendommen var købt med henblik på genanbringelse af avance.
Spurgt om bilag A, s. 2, (ekstraktens s. 152) har han forklaret, at det er revisors opgørelse af bl.a. indtægter og udgifter ved driften af Y3-adresse i 2010, herunder også omkostninger ved erhvervelsen af Y3-adresse. Udgifterne genfindes i fakturaen fra G1-virksomhed, bilag C, s. 3 (ekstraktens s. 157). De ejer både Y3-adresse og G1-virksomhed, og der er et løbende mellemværende, som opgøres efter standardtakster, og som er puljet. Virksomhederne er familievirksomheder, som f.eks. en far/datter virksomhed, og pengene er i deres samlede system. Ved udgangen af 2011 slog de en streg i sandet, og det hele blev gjort op. Fakturaen er udarbejdet af inspektøren i G1-virksomhed, NG, som også fakturerer de øvrige virksomheder, de leverer til. G9-viksomhed, som er anført som "(red.fjernet.tekst)" er B. G1-virksomhed sælger ikke bare gødning og sprøjtemidler til dem, men også til naboer og andre. De har måske hentet gødning og sprøjtemidler i en eller to omgange. Man forsøger at ramme det billigste tidspunkt i markedet. Det er mere end sædvanligt, at der faktureres samlet for en længere periode. G1-virksomhed har selv en kredittid på 9 måneder og i nogle tilfælde 12 måneder. Sprøjtemidler og gødning fremgår specifikt af fakturaen, fordi der er pligt til at oplyse om brugen af det.
Den hvede, der blev høstet på Y3-adresse, blev solgt til LT’s daværende firma, som nu er en del af G5-virksomhed. Rapsen mener han blev kørt i lade med henblik på senere salg.
De overtog G1-virksomhed i G1-virksomhed i august 2001. Han og B ejede G1-virksomhed med hver 50%. På anbefaling af deres revisor, blev det bestemt, at hans stemme, hvis han og B var uenige, var afgørende.
Han har haft svært ved at skaffe nogen af de efterspurgte bilag. De lå i en kælder ved et skybrud den 2. juli 2011 og blev våde. Der blev smidt en del ud på det tidspunkt. Det har han også oplyst SKAT om. Han ved ikke, hvorfor det ikke er noteret.
Han mødte ikke i Landsskatteretten, fordi han ikke var indkaldt. Revisor var indkaldt, men havde ikke fået noteret indkaldelsen. Derfor var der ingen, der mødte i hans sag i Landsskatteretten.
Y4-adresse er på 206 hektar. Y3-adresse er på 126 hektar dyrkningsbar jord og yderligere 10 hektar.
Der er lavet afsluttende regnskaber på deres gårde, men ikke egentlige driftsregnskaber. Der var et almindeligt bogholderi i deres selskaber, som dannede grundlag for de afsluttende regnskaber. Bogholderiet er udarbejdet på grundlag af bilag.
Foreholdt korrespondancen med SKAT, som gennemgået i Landsskatterettens kendelse, bilag 1, ekstraktens s. 80 ff, forklarede han, at de havde et par møder med SKAT. Han var af den opfattelse, at de medarbejdere, der havde sagen i SKAT, var inhabile på grund af en sag, han tidligere havde vundet. Skatteankestyrelsens medarbejder har da også ekstraktens s. 119 henvist til en række artikler fra internettet, selvom de skriver, at artiklerne ikke har været en del af sagsbehandlingen.
Han har sendt en længere redegørelse til SKAT, som er gengivet i Landsskatterettens afgørelse. Han har desuden sendt faktura af 31. december 2011 fra G1-virksomhed, som er underbilag for revisors driftsregnskab.
Diesel har været indregnet i udgiften til kørsel, som fakturereret af G1-virksomhed, men de har også haft et lager af diesel på Y4-adresse. De har muligvis også haft diesel på Y3-adresse.
Han har betalt SKAT i Y1-land for Y3-adresse i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Interessenterne i G6-virksomhed var ham og B personligt. Da de solgte Y2-adresse, havde de købt Y4-adresse, som er forpagtet af G1-virksomhed. Det var den eneste anden gård de ejede i interessentskabet, da de købte Y3-adresse.
MD har forklaret, at han er ejendomsmægler og specialiseret i at sælge jord og skovbrug i hele Y1-land. I 2010 var han direktør i selskabet, G10-virksomhed. Før krisen i 2008 og 2009 var 1/3 af kunderne danske. Familien (red.fjernet.efternavn) var første gang kunder i 2001, hvor de købte G1-virksomhed.
De fik kontakt igen, da (red.fjernet.relation) ville købe mere landbrug og placere en ejendomsavance i forbindelse med købet. (red.fjernet.relation) lagde vægt på, at gården ikke var forpagtet ud, og det fremgår også af købskontrakten. På det tidspunkt var reglerne om genplacering af ejendomsavance ændret i Danmark. Det vidste han fra en tidligere sag, hvor køber også ønskede at genplacere en ejendomsavance.
MC havde fået Y3-adresse af sin far. Hun var ikke aktiv landbruger. Hendes familie boede på gården, men hun forpagtede jorden ud til sin (red.fjernet.relation). Den forpagtning ophørte i marts 2010. Der var forhandlinger mellem MC og KP om, at forpagtningen skulle høre op. Han mener, at hun købte sin (red.fjernet.relation) ud for 800.000 kr. Forpagtningskontrakten ophørte til den 13. marts 2010. Forpagtningsaftaler i Y1-land løber næsten altid fra den 14. eller 15. marts og et år frem. Datoen for overtagelsen den 15. marts 2010 blev valgt for at sikre, at det var klart, at forpagtningsaftalen var ophørt.
Han er i besiddelse af en aftale mellem MC og KP om, at forpagtningsaftalen skulle ophøre, og at KP modtager en erstatning på 800.000 kr. for dette. Den er underskrevet af dem begge, og han har overgivet aftalen til A i fredags.
A og B var meget store landbrugere i området. De drev Y21-by og Y12-område, som udgjorde i alt 1.000 hektar. Han ved ikke, om de drev dem personligt eller i selskabsform. Han ved heller ikke, hvordan det forholdt sig med driften af G1-virksomhed.
Vidnet oplæste fra aftalen mellem MC og KP og oplyste, at han nu ser, at forpagtningsaftalen ifølge denne skulle ophøre den 15. marts. Men det er en fejl, da forpagtningen udløb den 13. marts 2010.
A tilbød i forbindelse med forhandlingerne en højere købspris for, at vilkåret om, at gården skulle være fri for forpagtning ved overdragelsen, kunne falde på plads.
MC har forklaret, at hun havde ejet Y3-adresse fra 2003. Hun havde gået på landbrugsskole, men det var hendes (red.fjernet.relation) der var landbruger. Han drev både sin egen gård og hendes gård. Han havde vist også forpagtet Y3-adresse for hendes far. Hun husker ikke, hvilken periode forpagtningen var aftalt for. Aftalen blev indgået, da hun overtog gården.
Foreholdt købskontrakten forklarede hun, at forpagtningen ophørte ved salget. Det var naturligt. Hun kan ikke huske, om hun og KP lavede en skriftlig aftale om dette, men hun ved, at forpagtningen ophørte. Hun betalte KP et beløb, der svarede til det hun fik for de afgrøder, der var sået. Hun husker det som ca. 1 mio. (red.fjernet.valuta). Hun ved ikke præcis, hvilken afgrøde der var på ejendommen, men der var i hvert fald hvede.
Hun er usikker på, om der var diesel på gården. Hvis der var, har det været KP’s.
KP har forklaret, at han er (red.fjernet.profession1) i Y10-by, hvor han driver 1.100 hektar. Han havde forpagtet Y3-adresse, som (red.fjernet.relation) (red.fjernet.efternavn) købte af hans søster. Han havde forpagtet Y3-adresse siden 2003. Han kan ikke huske, hvornår Y3-adresse blev solgt. Det var et krav fra køberne, at han skulle ophøre som forpagter. Han kan ikke huske, hvor meget der var tilbage af hans forpagtningskontrakt, men der blev indgået 5-årige aftaler om forpagtning mellem ham og hans søster. Han blev kompenseret for at opgive forpagtningen. Det beløb han fik svarede til det, som det havde kostet ham at skabe den afgrøde som fandtes. Han mener, at beløbet var på 800.000 (red.fjernet.valuta)., men det må stå i aftalen. Han fakturerede sin søster MC for det. Efterfølgende havde han ikke noget med driften af Y3-adresse at gøre. Han har truffet A, men han kender ham ikke.
LT har forklaret, at han i dag er direktør i den Y1-land koncern G5-virksomhed. De handler med alle (red.fjernet.afgrøder) i den danske del. Den Y1-land del er mere kompleks. Han har solgt sit tidligere selskab til G5-virksomhed og kan i dag kun handle i den danske del.
Han kan bekræfte sin skriftlige erklæring om køb af hvede i 2010. Erklæringen er formentlig skrevet den 26. marts 2019, hvor han sendte den til A. Han kan huske, at han i sit tidligere selskab, G11-virksomhed, har købt hvede af (red.fjernet.efternavn). Det drejede sig om 6-700 tons af en speciel sort hvede. Det var en speciel vinterfast afgrøde, som dyrkes i Y1-land, og som de tog hjem, rensede og solgte til Y22-region. Det var i det år han startede sin virksomhed, og derfor kan han huske handlen. Han købte hveden af B. Han var på besigtigelse af hveden på marken i Y5-by området. Navnet Y3-adresse siger ham ikke noget. Han var ude for at sikre sig, at der ikke var flyvehavre i marken. Han var der alene. B kendte han fra tidligere, hvor B havde planteavl på Y23-område.
Erklæringen fremkom efter A ringede og spurgte, om han kunne huske, at de havde handlet. Det kunne han godt. Der har været lavet en kontrakt i forbindelse med handlen.
Lovgrundlaget
Ejendomsavancebeskatningslovens § 6A hjemler, at ejeren af en ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven i stedet for at medregne fortjenesten ved afståelsen i den skattepligtige indkomst under nærmere betingelser kan nedsætte anskaffelsessummen af en ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.
Ved lov nr. 406 af 8. maj 2006 blev tilføjet til den dagældende § 6 A:
"4. § 6 A, stk. 1, 4 pkt., affattes således:
Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed."
Bestemmelsen havde virkning fra indkomståret 2006.
Ved lov nr. 525 af 6. december 2009 § 5, pkt. 5, blev ejendomsaktieavancebeskatningsloven ændret bl.a. sådan, at § 6 A, stk. 1, 4. pkt. blev ophævet og i stedet blev indsat:
"Udlejning af fast ejendom anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Den erhvervede ejendom anses ikke for udlejet, selv om den er udlejet på tidspunktet for erhvervelsen, hvis udlejningen er ophørt inden udløbet af fristerne i stk. 2, nr. 2."
Endvidere blev bl.a. indsat et nyt stk. 5. § 6A var herefter sålydende:
"Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten. Reglerne i 1. pkt. gælder alene for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og det er kun den del af anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten. Stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende. Udlejning af fast ejendom anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Den erhvervede ejendom anses ikke for udlejet, selv om den er udlejet på tidspunktet for erhvervelsen, hvis udlejningen er ophørt inden udløbet af fristerne i stk. 2, nr. 2. Endvidere anses den del af den afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør boligdelen, ikke i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Nedsættelsen efter 1. pkt. skal ske med hele den del af fortjenesten opgjort uden fradrag efter § 6, stk. 2, der vedrører den erhvervsmæssigt anvendte del af den afståede ejendom, dog højst med et beløb svarende til den del af den kontante anskaffelsessum for den erhvervede ejendom, der vedrører den del, der skal anvendes erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte fortjeneste den kontante anskaffelsessum, beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens almindelige regler.48
Stk. 2. Nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at
1) den skattepligtige enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret og
2) den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer reglen i stk. 1 anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begærer reglen i stk. 1 anvendt senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret. Hvis skattemyndighederne ændrer ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige begære reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget. 49
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis den ene ægtefælle afstår fast ejendom og den anden ægtefælle erhverver fast ejendom. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af både det indkomstår, hvori afståelsen finder sted, og det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted.
Stk. 4. Nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at den erhvervede faste ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Hvis ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan der dog ske nedsættelse af anskaffelsessummen, når den erhvervede faste ejendom er beliggende i en stat, der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller i Grønland. …
Stk. 5. Uanset stk. 1, 4. pkt., kan fortjeneste dog genanbringes i en fast ejendom, der udlejes til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Det er en betingelse, at selskabet skal anvende ejendommen erhvervsmæssigt, jf. stk. 1. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ophører den bestemmende indflydelse i selskabet, sker der beskatning af den genanbragte fortjeneste på dette tidspunkt. Beskattes den genanbragte fortjeneste efter 4. pkt., bortfalder nedsættelsen af anskaffelsessummen efter stk. 1, 1. pkt. 52
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af og indholdet i begæringer efter stk. 2.
Lovændringen trådte i kraft den 14. juni 2009. Dog trådte ændringerne af § 6A først i kraft, som det fremgår af ændringslovens § 22, stk. 4:
"§ 5, nr. 5-7, har virkning for genanbringelser i fast ejendom, hvor
1) den afståede faste ejendom er afstået den 22. april 2009 eller senere eller
2) den erhvervede faste ejendom eller aftalen om ombygning, nybygning eller tilbygning er erhvervet henholdsvis indgået den 22. april 2009 eller senere."
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført:
"…
Idet det af sagsøgte i det hele bestrides, gøres det overordnet gældende, at det bemærkes, at sagsfremstillingen i sagens bilag 1 [Landsskatterettens kendelse], i store træk gentages for så vidt angår nærværende sag, og at sagsøger 1 i det hele, henholder sig til de processkrifter og bevisligheder, som allerede er fremlagt i sagen.
Sagsøger 1, har afhændet landbrugsejendommen, Y2-adresse på Y6-område i 2008, hvoraf det fremgår, at ejendomsavancen kommer til betaling, medmindre ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, på daværende tidspunkt indeholdt passus om udlejning af landbrug som erhvervsmæssig udnyttelse, valgtes anvendt.
Sagsøger 1, erhvervede 50% af Y3-adresse i Y1-land i 2009, jf. bilag 4, og opfyldte dermed betingelsen om genanbringelse.
Som sagens bilag 6, fremlægges opgørelse over fordeling af købesummen som anført i bilag 4.
Det fremgår heraf, at der samlet er bygninger for en sum på kr. 5.859.900,00, ud af den samlede købesum på i alt, kr. 27.296.809, samt at kr. 19.374.777,00 genanbringes.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er dokumenteret ved bilag 4, at parterne har stillet krav om ophør af forpagtning på ejendommen, således at krav til den nye ejendomsavancebeskatningslov § 6 A, kunne opfyldes.
Det gøres gældende, at det på tidspunktet for at skatten blev en realitet, 2008, var mulighed for at genanbringe ejendomsavancen i anden erhvervsejendom, inden udgangen af næste skatteår, også selv om landbrugsejendommen blev udlejet. Dette fremgik af lovens ordlyd, og skal ikke kunne ændres til skade for sagsøger 1, med den virkning, at reglerne, og tidsrammen, for genanbringelse, begrænses for sagsøger 1.
Det gøres ligeledes gældende, at sagsøger 1 og 2, ikke har bortforpagtet ejendommen, men selv har forestået den daglige drift, herunder drift via egen maskinstation/maskiner, samt ved at hyre tredjemand ind i form af pasningsordninger til visse opgaver. Dette er oplyst og dokumenteret ved fremsendt driftsregnskab, samt ved fremvisning af landbrugets egen maskinpark, jf. bilag C - udgifter som er indtægtsført i dels sagsøgernes regnskab, samt i leverandørens regnskab. En sådan økonomisk og skattemæssig disposition, kan ikke tilsidesættes til skade for sagsøgerne.
Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgernes håndtering af tidligere forpagter, tydeliggør sagsøgernes intention og formål, og ikke kan tilsidesættes af sagsøgte, blot fordi sagsøgte uden berettiget bevis, konkluderer at de forpagtningsindtægter som er anført i sagsøgernes øvrige regnskaber, inkluderer forpagtningsafgift for Y3-adresse, subsidiært ikke blot er en posterings-/skrivefejl i regnskabet, udført af sagsøger 2´s revisor, JL, R1-revision.
Det åbenbart, at posten, "forpagtning og husleje" som anført i bilag B, ikke indeholder Y3-adresse som forpagtet areal. Det kan i værste tilfælde, alene blive kategoriseret som en skrivefejl, idet "forpagtningsafgift og husleje" i bilag B, i givet fald burde have været suppleret med yderligere én beskrivelse, nemlig "drift indtægt" eller "Y3-adresse". Dette blev gjort i 2011, hvor driften for Y3-adresse for 2010, tillige blev medtaget i skatteopgørelsen, jf. sagens bilag 7.
Det bemærkes ydermere, at hvis det lægges til grund, at bilag B indeholder dokumentation for udlejning af bygninger, kan alene værdien af disse bygninger indgå i sagsøger 2´s forhøjede skatteansættelse for 2008, idet resterende værdi for landbrugsjorden, er berettiget til genanbringelse, jf. bilag 6.
Dette gælder tillige sagsøger 1. Det bestrides, at bilag B kan lægges til grund for sagsøger 1´s skatteansættelse, og såfremt Retten mod forventning gør dette alligevel, må alene værdien af de potentielle bygninger som vurderes udlejet, indgå i sagsøgtes ændrede skatteopgørelse for sagsøger 1, for 2008.
Sagsøger 1 har siden 2010 været underlagt de Y1-lande myndigheders skatteligning for driften af omhandlende ejendom, hvilket sagsøgte som følge videns udvekslingen mellem Danmark og Y1-land, er klar over.
Det gøres i den forbindelse gældende, at bilag B, alene vedrører sagsøger 2, og ikke sagsøger 1, hvorfor bilag B, ikke kan lægges til grund til skade for sagsøger 1. Bilag B er ikke behørigt bevis, ligesom en sammenligning mellem sagsøgtes 2´s postulerede indkomstangivelse for 2008 og 2010, og en mulig difference mellem disse tal, ikke i sig selv kan lægges til grund som bevis for, at Y3-adresse har været bortforpagtet eller lejet ud. Bilag B bestrides at gælde for sagsøger 1, og bestrides at kunne lægges til grund for sagsøgtes uberettiget forhøjelse af sagsøger 1´s skatteansættelse for 2008, ligesom bilag B bestrides at kunne danne det grundlag, som sagsøgte postulerer i sagen.
Det bemærkes i den forbindelse, at samtlige gårde/arealer, som er forpagtet af G1-virksomhed, er indskrevet i dette selskabs årsregnskaber, med navns nævnelse. Y3-adresse har aldrig været omfattet af G1-virksomheds forpagtningsarealer i sit regnskab, hvorfor et postulat som anført af sagsøgte herom, må anses som udokumenteret og i strid med parternes reelle hensigt og handlinger.
Det gøres gældende at betingelserne for genanbringelse i henhold til ejendomsavancelovens § 6 A, både før og efter lovændringen i juni 2009, er opfyldt af sagsøger 1. Sagsøgernes intentioner fremgår klart af bilag 4, købsaftalens § 3, 2. at, 2. punkt, hvoraf det er dokumenteret, at ejendommens forpagtning, skal være afsluttet pr. overtagelsesdagen, 15. marts 2010. Denne disposition ligger forud for erhvervelsen af ejendommen, og dermed er købsaftalens skriftlige bevismæssige betydning, afgørende for Rettens vægtning og resultat.
Såfremt Retten mod forventning kommer frem til, at sagsøger 1 ikke opfylder kravet om erhvervsmæssig drift, gøres det gældende, at sagsøger 1, qua sin rolle som administrerende direktør i G1-virksomhed, har haft, og har stadig, den bestemmende indflydelse i selskabet, og dermed opfylder betingelserne i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 5. Forklaring herom vil blive afgivet for Retten under selve hovedforhandlingen.
Der henvises i det hele til sagens bilag A og C.
…"
A har under proceduren endvidere anført, at selvom om retten måtte mene, at Y3-adresse har været bortforpagtet, kunne han overføre avancen opnået fra salg af Y2-adresse til Y3-adresse, da han rådede over mere end 50 % af stemmerne i G1-virksomhed AB, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, sk. 5.
B har i sit påstandsdokument anført:
"…
Begge ejendomme, både den afhændende skov-/landbrugsejendom
Y2-adresse på Y6-område, der blev afhændet i 2008, og den erhvervede ejendom Y3-adresse i Y1-land, var ejet af sagsøger 1 og sagsøger 2 i lige sameje med hver 50 %. Sagsøgerne ejedes desuden kapitalen i det Y1-land selskab G1-virksomhed med hver 50 %.
Sagens faktum, anbringender og bevisførelse er således identiske for de to sagsøgere. Derfor henviser sagsøger 2 generelt til sagsøger 1´s anbringender, således som disse er gengivet i sagsøger 1´s påstandsdokument af 20. november 2023. Til støtte for de nedlagte påstande gøres det således også af sagsøger 2 gældende, at betingelserne for genanbringelse i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A er opfyldt. Der henvises i det hele til sagsøger 1´s anbringender herom, herunder at det er dokumenteret, ved bilag 4, at parterne har stillet krav om ophør af forpagtning på ejendommen i Y1-land, så krav til den nye ejendomsavancebeskatningslov § 6 A, kunne opfyldes, at det på tidspunktet hvor skatten blev en realitet, i 2008, var muligt at genanbringe ejendomsavancen i anden erhvervsejendom, inden udgangen af næste skatteår, også selv om landbrugsejendommen blev udlejet. Dette fremgik af lovens ordlyd, og skal ikke kunne ændres til skade for sagsøger 2, med den virkning, at reglerne, og tidsrammen, for genanbringelse, begrænses for sagsøger 2,
at sagsøger 1 og 2, ikke har bortforpagtet ejendommen i Y1-land, men selv har forestået den daglige drift, herunder drift via egen maskinstation/maskiner, samt ved at hyre tredjemand ind i form af pasningsordninger til visse opgaver. Dette er oplyst og dokumenteret ved fremsendt driftsregnskab, samt ved fremvisning af landbrugets egen maskinpark, jf. bilag C, udgifter som er indtægtsført i dels sagsøgernes regnskab, samt i leverandørens regnskab. En sådan økonomisk og skattemæssig disposition, kan ikke tilsidesættes til skade for sagsøgerne,
at sagsøgernes håndtering af tidligere forpagter, tydeliggør sagsøgernes intention og formål, og ikke kan tilsidesættes af sagsøgte, blot fordi sagsøgte uden berettiget bevis, konkluderer at de forpagtningsindtægter, som er anført i sagsøgernes øvrige regnskaber, inkluderer forpagtningsafgift for Y3-adresse, subsidiært ikke blot er en posterings-/skrivefejl i regnskabet, udført af sagsøger 2´s revisor, JL, R1-revision,
at det er åbenbart, at posten, "forpagtning og husleje" som anført i bilag B, ikke indeholder Y3-adresse som forpagtet areal. Det kan i værste tilfælde, alene blive kategoriseret som en skrivefejl, idet "forpagtningsafgift og husleje" i bilag B, i givet fald burde have været suppleret med yderligere én beskrivelse, nemlig "driftsindtægt" eller "Y3-adresse". Dette blev gjort i 2011, hvor driften for Y3-adresse for 2010, tillige blev medtaget i skatteopgørelsen, jf. sagens bilag 7,
at hvis det lægges til grund, at bilag B indeholder dokumentation for udlejning af bygninger, kan alene værdien af disse bygninger indgå i sagsøger 2´s forhøjede skatteansættelse for 2008, idet resterende værdi for landbrugsjorden, er berettiget til genanbringelse, jf. bilag 6,
at det bestrides, at bilag B kan lægges til grund for sagsøger 2´s skatteansættelse, og såfremt Retten mod forventning gør dette alligevel, må alene værdien af de potentielle bygninger som vurderes udlejet, indgå i sagsøgtes ændrede skatteopgørelse for sagsøger 2, for 2008,
at sagsøger 1 siden 2010 har været underlagt de Y1-lande myndigheders skatteligning for driften af omhandlende ejendom, hvilket sagsøgte, som følge vidensudvekslingen mellem Danmark og Y1-land, er klar over, at samtlige gårde/arealer, som er forpagtet af G1-virksomhed, er indskrevet i dette selskabs årsregnskaber, med navns nævnelse, og at Y3-adresse aldrig har været omfattet af G1-virksomheds forpagtningsarealer i sit regnskab, hvorfor et postulat som anført af sagsøgte herom, må anses som udokumenteret og i strid med parternes reelle hensigt og handlinger, og
at betingelserne for genanbringelse i henhold til ejendomsavancelovens § 6 A, både før og efter lovændringen i juni 2009, er opfyldt af sagsøger 2. Sagsøgernes intentioner fremgår klart af bilag 4, købsaftalens § 3, 2. at, 2. punkt, hvoraf det er dokumenteret, at ejendommens forpagtning, skal være afsluttet pr. overtagelsesdagen, 15. marts 2010. Denne disposition ligger forud for erhvervelsen af ejendommen i Y1-land, og dermed er købsaftalens skriftlige bevismæssige betydning, afgørende for Rettens vægtning og resultat.
Det er således med de fremlagte bilag og de varslede forklaringer dokumenteret, eller i hvert fald sandsynliggjort, at den i Y1-land erhvervede ejendom, Y3-adresse, blev anvendt erhvervsmæssigt i sagsøger 2´s egen erhvervsvirksomhed på erhvervelses- og genanbringelsestidspunktet, en erhvervsvirksomhed der omfattede drift af en stor forpagtet landbrugsejendom i Danmark, Y26-skov på Y6-område, og at sagsøger 2 derfor var berettiget til at genanbringe fortjenesten fra salget af Y2-adresse i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 6A.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
3.1 Der kan ikke ske genanbringelse af ejendomsavance, jf. ejendomsbeskatningsavancelovens § 6 A, da betingelserne herfor ikke er opfyldt
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.
Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, 1. pkt. Fortjenesten kan således genanbringes ved afståelse af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, såfremt betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.
Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, 2. pkt., at det er en betingelse for anvendelse af genanbringelsesreglen, at den ejendom, hvori der sker genanbringelse i anskaffelsessummen, skal anvendes erhvervsmæssigt. Det er kun den del af anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten.
Udlejning af fast ejendom anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, 4. pkt.
Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1 og 2, at det er ejendommens anvendelse på erhvervelses- og genanbringelsestidspunktet, der er afgørende for vurderingen af, om ejendommen opfylder betingelserne om erhvervsmæssig benyttelse.
Det er således et krav for, at genanbringelsesreglen finder anvendelse, at den erhvervede ejendom anvendes erhvervsmæssigt straks efter erhvervelsen, jf. f.eks. også SKM2007.943.SR og Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.H.2.1.11.2.
Det påhviler sagsøgerne at dokumentere, at ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt i deres erhvervsvirksomhed på tidspunktet for ejendommens erhvervelse og fortjenestens genanbringelse.
Dette har de ikke dokumenteret.
Der er ikke under retssagen fremlagt materiale, der ikke har været fremme under skattemyndighedernes behandling af sagen.
Sagsøgerne har fremsendt en opgørelse til SKAT over indtægter og udgifter for indkomståret 2010 vedrørende driften på den erhvervede ejendom, Y3-adresse, (bilag A). Opgørelsen er ikke understøttet af regnskaber, kontoudskrifter eller bilag, hvorfor opgørelsen i sig selv ikke dokumenterer de oplistede indtægter og udgifter. Opgørelsen dokumenterer således ikke, at ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt i sagsøgernes erhvervsvirksomhed på erhvervelses- og genanbringelsestidspunktet.
Den øvrige indsendte dokumentation, såsom fakturaen vedrørende gødning, sprøjtemidler og markarbejde udstedt af G1-virksomhed, der i øvrigt er ejet af sagsøgerne, jf. bilag 1 og 2, s. 18, er dateret den 31. december 2011 (bilag C, s. 3). Allerede af den grund dokumenterer fakturaen ikke, at der har været en erhvervsmæssig anvendelse i ejernes erhvervsvirksomhed i 2010.
Endvidere fremgår det af den indsendte opgørelse af indkomst fra Y1-land i 2010 for B (bilag B, s. 1), at den eneste indtægt er forpagtning og husleje på 1 mio. (red.fjenet.valuta). Det i opgørelsen indeholdte hænger ikke sammen med, at bortforpagtningen, ifølge sagsøgerne, ophørte ved overtagelsen, den 15. marts 2010, jf. bilag A, s. 1, og bilag 1, s. 7. afsnit. Derudover indeholder opgørelsen heller ikke de indtægter, der fremgår af bilag A, s. 2.
Derudover har SKAT modtaget en liste over 12 maskiner (bilag C, s. 2), som A har oplyst, blev anvendt på ejendommen siden overtagelsesdagen i 2010 (bilag C, s. 1). Listen over maskiner dokumenterer ikke, at ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt. Der er ikke med listen fremlagt dokumentation for afholdte udgifter, herunder f.eks. udgiftsbilag vedrørende maskinernes drift og vedligeholdelse i forbindelse med den hævdede anvendelse af maskinerne i driften af ejendommen i 2010.
De skriftlige erklæringer (bilag D og bilag G) er udarbejdet/indhentet til brug for den administrative skattesag, idet bilag D er udarbejdet den 10. maj 2012, og bilag G fremstår som værende fra den 26. marts 2019. Dokumentation udarbejdet/indhentet til brug for skattesagen kan ikke i sig selv løfte sagsøgernes bevisbyrde, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H.
Det af sagsøgerne anførte i stævningen på s. 5, øverst, om, at "skatteforvaltningen bevidst fordrejer og begrænser de udtalelser/erklæringer, som er fremkommet fra fuldt troværdige vidner/erklæringer" er ikke korrekt.
I forhold til erklæringsskrivelsen af 15. maj 2012 fra G3-virksomhed (bilag D) vedrører skrivelsen ejendommen beliggende i Y5-by, som er en del af den omhandlede ejendom, og som er ejet af sagsøgerne. Det fremgår bl.a. af erklæringen, at ejendommen ikke var bortforpagtet på overtagelsesdagen, den 15. marts 2010, og at sagsøgerne kunne overtage driften på ejendommen fra overtagelsesdagen, jf. bilag D, s. 2, 2. afsnit. At der er mulighed for at overtage driften, er ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at ejendommen rent faktisk har været anvendt erhvervsmæssigt i egen erhvervsvirksomhed. I den forbindelse bestrides det som udokumenteret, at forpagteren var fratrådt på overtagelsesdagen, den 15. marts 2010, jf. sagsøgernes processkrift af 7. november 2022, s. 3, 1. afsnit.
For så vidt angår skrivelsen fra G5-virksomhed (bilag G), er den udarbejdet den 26. marts 2019, dvs. 9 år efter det for sagen relevante tidspunkt.
Skrivelsen indeholder en bekræftelse på, at G5-virksomhed har handlet med sagsøgerne i perioden 2010-2013. Det fremgår ikke af skrivelsen, hvilke ejendomme i Y1-land, som sagsøgerne henholdsvis har købt hvede fra og solgt gødning til. Det fremgår dermed ikke af skrivelsen, at der er tale om den i sagen omhandlede ejendom. A og B ejede flere ejendomme i Y1-land. Der er desuden ikke under klagesagens behandling eller under retssagen fremlagt dokumentation, der understøtter samhandel med G5-virksomhed.
Forklaringer under hovedforhandlingen udgør ikke et fyldestgørende bevis for erhvervsmæssig drift. Dokumentation for erhvervsmæssig virksomhed må foreligge i form af objektive beviser.
Da sagsøgerne ikke har godtgjort, at ejendommen, Y3-adresse, var anvendt erhvervsmæssigt i egen erhvervsvirksomhed på erhvervelses- og genanbringelsestidspunktet, er de ikke berettiget til at genanbringe fortjenesten fra salget af Y2-adresse, i henhold til ejendomsavancebeskatnings-lovens § 6 A, stk. 1.
3.2 Der foreligger ikke inhabilitet ved skattemyndighederne
[Udgår - synspunktet er ikke indgået i sagsøgernes påstandsdokumenter eller i procedurerne]
Skatteministeriet har ikke under proceduren haft bemærkninger til A’s anbringende om, at han under alle omstændigheder kunne overføre avancen fra salg af Y2-adresse ved købet af Y3-adresse, da han rådede over mere end 50 % af stemmerne.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Y2-adresse blev afstået af G6-virksomhed den 1. april 2008, og Y3-adresse blev erhvervet den 15. december 2009. Gældende regler for genanbringelse af ejendomsavancen var herefter, jf. ændringslov nr. 406 af 8. maj 2006 § 22, stk. 4, nr. 2, bl.a. samme lovs § 6 A, stk. 1, 4 pkt. og § 6A, stk. 5.
Retten finder, at det på grundlag af § 3 i købskontrakten vedrørende Y3-adresse og forklaringerne afgivet af A, MD, MC og KP er bevist, at Y3-adresse ikke var forpagtet ud til KP, da A og B overtog Y3-adresse den 15. marts 2010.
Selvom det ikke var en betingelse efter ejendomsavancebeskatningsloven § 6A, stk. 1, at en igangværende forpagtning skulle være ophørt ved erhvervelsen, men blot at den skulle være ophørt inden udløbet af fristerne i bestemmelsens stk. 2, nr. 2, finder retten på grundlag af oplysningerne om forpagtningens ophør, at det påhviler A og B at bevise, at A og B drev Y3-adresse i personligt regi fra overtagelsen. Efter oplysningerne om deres tidligere samarbejde i G6-virksomhed og som ejere af G1-virksomhed finder retten, at det kan lægges til grund, at de havde forudsætningerne for selv at drive Y3-adresse.
For Landsskatteretten har foreligget følgende bilag:
• Udateret "Opgørelse af indkomst fra Y1-land 2010" vedrørende B, hvor eneste indtægter er opgjort som forpagtning og husleje.
• Faktura af 31. december 2011 udstedt af G1-virksomhed for køb af sprøjtemidler og gødning samt "Kørsel ang. Store og Lille Y3-adresse under 2010"
• En maskinoversigt sendt af A.
• Driftsregnskab for Y3-adresse for 2010 sendt til SKAT af revisor den 12. juli 2012, hvor på indtægtssiden indgår beholdning af hvede og raps samt landbrugsstøtte. Udgifterne markarbejde, gødning og sprøjtemidler genfindes i fakturaen af 31. december 2011. Det fremgår af følgebrevet fra revisor, "at vi vil indberette ændringen til indkomsten for 2010 til SKAT i løbet af næste uge".
• Desuden skriftlige erklæringer, som er uddybet ved vidneforklaringer i retten.
For retten foreligger yderligere
• Udateret opgørelse af resultat og formue for Y1-land i G6-virksomhed for indkomståret 2011 i (red.fjernet.valuta)., der foruden forpagtning og husleje opgør driften af Store og Lille Y3-adresse for 2010/2011.
Vidneforklaringerne har efter rettens vurdering ikke tilført sagen yderligere sikre oplysninger om driften af Y3-adresse end dem, der fremgik af de skriftlige erklæringer, som forelå for Landsskatteretten.
A og B var både interessenter i G6-virksomhed og ejere af G1-virksomhed. De var således rådige over bogføringen i både G6-virksomhed og G1-virksomhed og de til bogføringen hørende bilag. Bilag blev indkaldt af SKAT allerede i 2012. Uanset dette er der hverken fremlagt bogføring eller et eneste originalt bilag, hvoraf der kan udledes erhvervsmæssig drift af Y3-adresse i personligt regi, bortset fra faktura af 31. december 2011 fra G1-virksomhed til B/A. Henset til den meget summariske karakter af denne faktura, og at der er fuldstændig personsammenfald mellem interessenterne i G6-virksomhed og ejerne af G1-virksomhed, finder retten, som Landsskatteretten, ikke, at A og B på tilstrækkelig vis har godtgjort, at de faktisk efter overtagelsen drev Y3-adresse i personligt regi, d.v.s. i G6-virksomhed.
Vedrørende A’s ny anbringende om, at han under alle omstændigheder opfyldte betingelserne for at overføre avancen fra salg af Y2-adresse til erhvervelsen af Y3-adresse, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 5, da han havde bestemmende indflydelse i G1-virksomhed, bemærkes, at A og B blev spurgt om netop bestemmende indflydelse i G1-virksomhed ved SKAT’s breve af 12. januar 2012, uden at spørgsmålet efter det foreliggende blev besvaret. A og B ejede hver 50 % af G1-virksomhed. Bevisbyrden for, at A i henhold til deres aftale havde bestemmende indflydelse i selskabet, kan ikke løftes alene ved A’s forklaring, som først er afgivet i retten.
Skatteministeriet frifindes.
Efter sagens udfald skal B og A solidarisk betale sagens omkostninger til Skatteministeriet, der fastsættes til 250.000 kr. inkl. moms, svarende til et skønsmæssigt rimeligt salær til Skatteministeriets advokat henset til sagens værdi, men også henset til det begrænsede ny materiale i forhold til Landsskatterettens afgørelse.
Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
A og boet efter B skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 250.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.