H1 A/S (herefter selskabet) har ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 pct. af det godtgørelsesberettigede beløb i forbindelse med klage til Skatteankestyrelsen.
Skattestyrelsen har alene udbetalt omkostningsgodtgørelse med 50 pct. af det godtgørelsesberettigede beløb, da selskabet ikke er anset for at have fået medhold i overvejende grad.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at selskabet er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 pct. af det godtgørelsesberettigede beløb.
Faktiske oplysninger
Som følge af en transfer pricing regulering af selskabet i relation til en filial i England forhøjede SKAT (nu Skattestyrelsen) ved afgørelse af 8. maj 2017 selskabets skattepligtige indkomst med 22.890.190 kr. for indkomstårene 2011-2014.
Selskabets repræsentant påklagede den 17. juli 2017 SKATs afgørelse af 8. maj 2017 til Skatteankestyrelsen med påstand om, at SKATs forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2015 skulle nedsættes til 0 kr.
Skatteankestyrelsen oprettede sagen med sagsnummer 17-0988965.
Ved telefonsamtale af 24. august 2017 anmodede selskabets repræsentant Skatteankestyrelsen om, at sagen blev berostillet, dels på de igangværende MAP-forhandlinger mellem de kompetente danske og engelske myndigheder vedrørende indkomståret 2010, og dels på domstolsbehandling af tidligere afgørelser fra Landsskatteretten vedrørende selskabets transfer pricing forhold.
Skatteankestyrelsen satte herefter sagen i bero.
Den 8. april 2019 anmodede selskabets repræsentant Skatteankestyrelsen om, at sagen fortsat blev berostillet, idet selskabet ville anmode Skattestyrelsen om at igangsætte en MAP vedrørende indkomstårene 2011-2014.
Selskabets repræsentant anmodede ved brev af 8. april 2019 Skattestyrelsen om igangsætning af gensidig aftaleprocedure med Storbritannien efter EF-voldgiftskonventionen, subsidiært efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.
Skattestyrelsen sendte den 7. maj 2019 et brev til klagerens repræsentant, hvoraf følgende bl.a. fremgår:
"[…]
The Danish Competent Authority (hereinafter "DCA") has in your letter dated 8 April 2019 received the application for a Mutual Agreement Procedure (hereinafter "MAP") from the Danish company H1 A/S for the fiscal years 2011-2014.
In the decision of 8 May 2017, the Danish Tax Administration (hereinafter "DTA"), has made an income adjustment for the fiscal years 2011-2014, which has resulted in double taxation. The DTA's income adjustment for the fiscal years 2011-2014 amounts to 22,890,190 DKK, thereby determining the remuneration of H1 A/S's branch in the United Kingdom (hereinafter "UK") based on a mark-up on value added costs.
The DTA's adjustment is in accordance with the adjustments for the previous years i.e. 2006-2009, which were confirmed by the National Danish Tax Tribunal, and the adjustment for 2010, which has been resolved in MAP between Denmark and UK.
The MAP request states that the UK branch has entered into a unilateral agreement with the Tax Administration of the UK, according to which the tax base is set at 5% of the revenue. In the MAP application, the Danish taxpayer has stated that taxes have been imposed on a 5% ROS in UK as well as in Denmark. It is therefore the view of the DCA that double taxation has been suffered only on the part of the adjustment made by the DTA which has also been taxed in the UK. The amounts which have been subject to double taxation are the following:
• DKK 3,621,371 for the year 2010/2011
• DKK 2,856,918 for the year 2011/2012
• DKK 1,945,781 for the year2012/2013
• DKK 3,411,404 for the year 2013/2014
These amounts are based on the calculation shown in the table below.
| H1 - extent of double taxation | 10/11 | 11/12 | 12/13 | 13/14 |
| Revenue of the UK PE according to the accounts | 91,619,044 | 74,954,518 | 56,152,403 | 88,192,539 |
| Profit of the UK PE according to the accounts | 12,664,359 | 4,655,518 | 2,862,288 | 6,888,913 |
| Target profit according to DTA (12.71% of VAC) | 959,581 | 890,808 | 861,839 | 998,223 |
| DTA adjustment | -11,234,341 | -3,764,710 | -2,000,449 | -5,890,690 |
| | | | |
| Profit taxable in the UK (5% of UK PE revenue) | 4,580,952 | 3,747,726 | 2,807,620 | 4,409,627 |
| Income subject to double taxation (profit taxable in the UK less DTA target profit) | 3,621,371 | 2,856,918 | 1,945,781 | 3,411,404 |
The DCA is willing to initiate the MAP for the income subject to double taxation in the respective fiscal years.
[…]"
Skattestyrelsen sendte den 2. juli 2019 et brev til selskabets repræsentant, hvoraf følgende bl.a. fremgår:
"[…]
Vi har den 24.-25. juni 2019, haft forhandlinger med den kompetente myndighed i Storbritannien, og i den forbindelse drøftet den igangværende MAP om indkomstfordelingen mellem H1 A/S og dennes filial i Storbritannien for indkomstårene 2011-2014.
Med udgangspunkt i opgørelsen af dobbeltbeskatningen i vores brev af 7. maj 2019 blev den aktuelle dobbeltbeskatning drøftet med den kompetente myndighed i Storbritannien. Vi er gennem forhandlingerne med den kompetente myndighed i Storbritannien, nået frem til følgende løsning af den aktuelle dobbeltbeskatning for ovenstående indkomstår:
| In DKK | 10/11 | 11/12 | 12/13 | 13/14 |
| Income subject to double taxation | 3.621.371 | 2.856.918 | 1.945.781 | 3.411.404 |
| | | | |
| UK to grant relief om adjustments of | 1.227.695 | 1.004.391 | 752.442 | 1.181.780 |
| Denmark to withdrawn adjustment of | 2.393.676 | 1.852.527 | 1.193.339 | 2.229.624 |
Vi skal anmode om at modtage selskabets tilkendegivelse af, hvorvidt ovenstående løsning af dobbeltbeskatningen kan accepteres.
Når vi har modtaget selskabets formelle accept af løsningen, vil vi orientere den kompetente myndighed i Storbritannien herom.
I bedes i forbindelse med accepten, fremsende de omregningskurser selskabet har benyttet til omregning af DKK/£ mellem H1 A/S og dennes filial i Storbritannien for indkomstårene 2011-2014, til brug for den kompetente myndighed i Storbritanniens beregning af en korresponderende justering.
I bedes fremsende jeres tilkendegivelse senest den 19. august 2019.
Implementeringen af MAP aftalen er betinget af, at skatteyder fremsender dokumentation for, at klagen til Landsskatteretten er tilbagekaldt.
Hvis løsningen ikke accepteres inden fristens udløb, vil forslaget bortfalde og dobbeltbeskatningen bestå.
[…]"
Selskabets repræsentant sendte den 3. september 2019 et brev til Skatteankestyrelsen, hvori han, med henvisning til de afsluttede forhandlinger mellem Danmark og Storbritannien, tilbagekaldte klagen.
Den 4. september 2019 kvitterede Skatteankestyrelsen for modtagelse af tilbagekaldelsen og oplyste, at sagen nu blev henlagt.
Samme dag, den 4. september 2019, bekræftede selskabets repræsentant overfor Skattestyrelsen, at Skattestyrelsens forslag til MAP-løsning af 2. juli 2019 kunne tiltrædes.
Den 17. september 2019 sendte Skattestyrelsen et brev til selskabet, hvoraf følgende fremgår:
"Vi har ændret grundlaget for selskabets skat
Skattestyrelsen har modtaget selskabets accept af MAP-forhandling, som de kompetente myndigheder i Danmark og Storbritannien har gennemført vedrørende korrektion af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2014.
Forhandlingen har resulteret i, at indkomsterne i 2011-2014 skal nedsættes med 7.669.166 kr.
Som følge heraf er selskabets underskud til fremførsel, felt 085, også ændret i henhold til selskabsskattelovens § 12 (ligningslovens § 15 for indkomstårene 2011 og 2012).
Vi har ændret grundlaget for selskabets skat for lndkomstårene 2011-2014 således:
2011
Indkomsten nedsættes med 2.393.676 kr., men på grund af underskudsfremførsel forbliver den skattepligtige indkomst uændret 0 kr.
Tidligere ansat skattepligtig indkomst før underskudsfremførsel 3.501.716
Ændring som følge af MAP-aftale -2.393.676
1.108.040
Regulering af negativ indkomst til fremførsel -1.108.040
Skattepligtig indkomst herefter 0
Underskud til fremførsel tidligere ansat til 48.394.882
Yderligere til fremførsel, jf. ovenfor 2.393.676
Underskud ultimo herefter 50.788.558
2012
Indkomsten nedsættes med 1.852.527 kr., men på grund af underskudsfremførsel forbliver den skattepligtige indkomst uændret 0 kr.
Tidligere ansat skattepligtig indkomst 0
Ændring som følge af MAP-aftale -1.852.527
Regulering af negativ indkomst til fremførsel +1.852.527
Skattepligtig indkomst herefter 0
Underskudsfremførsel:
Underskud til fremførsel tidligere ansat til 12.911.375
Yderligere til fremførsel for 2011, jf. ovenfor 2.393.676
Yderligere til fremførsel for 2012, jf. ovenfor 1.852.527
Underskud ultimo herefter 17.157.578
2013
Indkomsten ændres fra 2.303.409 til 1.826.073
Tidligere ansat skattepligtig indkomst 2.303.409
Ændring som følge af MAP-aftale -1.193.339
1.110.070
Som følge af reglen i selskabsskattelovens § 12, stk. 2 tilbageføres 60%
af nedsættelsen på 1.193.339 kr. i underskud til fremførsel +716.003
Skattepligtig indkomst herefter 1.826.073
Underskudsfremførsel:
Underskud til fremførsel tidligere ansat til 1.956.083
Yderligere til fremførsel for 2011, jf. ovenfor 2.393.676
Yderligere til fremførsel for 2012, jf. ovenfor 1.852.527
Yderligere til fremførsel for 2013, jf. ovenfor 716.003
Underskud ultimo herefter 6.918.289
2014
Indkomsten ændres fra 15.351.958 til 8.160.128
Tidligere ansat skattepligtig indkomst 15.351.958
Ændring som følge af MAP-aftale -2.229.624
13.122.334
Yderligere til fremførsel for 2011, jf. ovenfor -2.393.676
Yderligere til fremførsel for 2012, jf. ovenfor -1.852.527
Yderligere til fremførsel for 2013, jf. ovenfor -716.003
Underskud ultimo herefter 8.160.128
I får senere en ny årsopgørelse, hvis der sker ændringer i selskabets skat."
Selskabets repræsentant har den 20. september 2019 ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 pct. af et beløb på 79.062,50 kr. inkl. moms.
Det fremgår af ansøgningsskemaet, at selskabet er registreret for moms og har fradrag for momsen af den ansøgte faktura efter momslovens regler.
Til ansøgningen var vedlagt en faktura af 18. september 2019 på det ansøgte beløb og et time-sagsregnskab.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har alene udbetalt omkostningsgodtgørelse med 50 pct. af det godtgørelsesberettigede beløb.
Som begrundelse herfor er anført:
"[…]
Vores bemærkninger og begrundelse
Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.
Beløb skal reduceres for moms
De udgifter, I kan få dækket, skal reduceres med den moms, I kan trække fra som indgående moms/købsmoms. Vi nedsætter derfor det beløb, I har søgt om, med momsbeløbet på 15.812,50 kr. Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 54, stk. 2, punkt 3.
Derfor nedsætter vi det beløb, I har søgt om at få, til 63.250 kr. ekskl. moms, og udbetaler 50% i alt 31.625 kr. til R1 A/S.
Medholdsvurdering
Hovedreglen for vurdering af graden af medhold er den beløbsmæssige værdi i den materielle sag, det fremgår af den juridiske vejledning afsnit A.A.13.6.
Det fremgår af vedlagte "Bilag 6011372" side 5, klage til Skatteankestyrelsen af den 17. juli 2017 at jeres påstand er: "Det er vores påstand, at SKATs forhøjelser af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2015 med i alt 22.890.190 kr. skal nedsættes til 0 kr., og at selskabet kan anvende underskud som selvangivet i de omhandlede indkomstår".
Det fremgår af jeres anmodning om MAP af den 8. april 2019, at der anmodes om imødegåelse af dobbeltbeskatning af en forhøjelse på 22.890.190 DKK for perioden 2011-2014.
Det fremgår af den indsendte afgørelse af 2. juli 2019, at MAP-sagen, sags nr. 19-0355210, er endt med en nedsættelse med 7.669.166 DKK for det danske selskab.
Medholdsgraden kan herefter beregnes til 33,5%, hvilket medfører at der ikke er givet det danske selskab medhold i overvejende grad.
Det er samme beregning i jeres klagesag ved Skatteankestyrelsen, da I på grundlag af MAP-sagen, anses for at have fået medhold med 7.669.166 kr., ud af en forhøjelse på 22.890.190, hvilket svarer til en medholdsgrad på 33,5%, som ikke er medhold i overvejende grad.
Hvis der ikke er givet beløbsmæssigt medhold med over 50 % kan en række andre kriterier tillægges vægt og medføre, at I må vurderes til at have opnået medhold i overvejende grad.
Andre kriterier der kan indgå i vurderingen er:
•Niveau i klagesystemet
•Sagens eventuelle vidererækkende betydning
•Punktets tyngde
•Udfald i forhold til påstand.
Udfaldet af sagen skal sættes i forhold til jeres påstand ved den pågældende instans.
Vi har lagt følgende til grund ved afgørelsen:
· Sagen er afgjort helt konkret ved en MAP-forhandling
· Da afgørelsen i sagen er en helt konkret forhandling, vurderer vi ikke at afgørelsen har en vidererækkende betydning
· Klagesagen for Skatteankestyrelsen angår en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for årene 2011-2014 med 22.890.190 kr. til 0 kr. MAP-sagen vedrører imødegåelse af dobbeltbeskatning som følge af handel med koncernforbundne udenlandske selskaber, transfer pricing.
· Udfaldet af klagesagen for selskabet skal sættes i forhold til jeres påstand ved klage til Skatteanstyrelsen. I dette tilfælde er der sammenfald imellem klagesagen og MAP-sagen jfr. ovenfor. Medhold kan beregnes som 33,5% og dermed ikke medhold i overvejende grad.
Vi finder, at I ikke har fået medhold i overvejende grad, fordi jeres påstand i klagesagen om at SKATs forhøjelse med i alt 22.890.190 kr., er endt med en nedsættelse med i alt 7.669.166 Kr. for selskabet.
Vi nedsætter godtgørelsesprocenten fra 100 % til 50 %, fordi I ikke har opnået medhold i overvejende grad.
Derfor udbetaler vi 50 % af 63.250 kr., i alt 31.625 kr. til R1 A/S, cvr-nr. […], på NemKonto, mærket: omkostningsgodtgørelse faktura 85460.
[…]"
Skattestyrelsen har den 1. marts 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"[…]
Omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 55, stk.1, nr. 6 til en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen er afledt af de danske myndigheders ændring af det danske selskabs skatteansættelse. Der gives omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand til det danske selskabs mulighed for at få ændret det danske selskabs mellemværende med de danske skattemyndigheder.
Skattestyrelsen mener som tidligere anført, at medholdsvurderingen skal tage udgangspunkt i det danske selskabs skatteansættelse.
Medholdsvurderingen i en klagesag i det administrative klagesystem, der sættes i bero på baggrund af opstart af forhandlinger med en anden stat om dobbeltbeskatning er beskrevet i L 28 til lov nr. 1726 af 27. december 2018.
Det fremgår af L28 til lov nr. lov nr. 1726 af 27. december 2018, bemærkninger til de enkelte bestemmelser til § 6:
Vurderingen af, om skatteyderen har fået medhold eller ikke medhold foretages med udgangspunkt i de ændringer af den danske skatteansættelse, som forhandlingerne med den anden stat har medført. Har Skatteforvaltningen eksempelvis oprindelig forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst med 100.000 kr., hvilket for skatteyderen har medført dobbeltbeskatning i forhold til en anden stat, og er der på baggrund af skattetvistbilæggelsessagen enighed om, at forhøjelsen nedsættes til 25.000 kr., hvilket skatteyderen accepterer, må skatteyderen anses for at have fået overvejende medhold i skattetvistbilæggelsessagen og er derfor berettiget til at få sine udgifter til sagkyndig bistand m.v. godtgjort med 100 pct. Er der enighed om, at forhøjelsen nedsættes til 75.000 kr., eller opretholdes den danske skatteansættelse uændret, har skatteyderen ikke fået overvejende medhold og er derfor alene berettiget til 50 pct. i omkostningsgodtgørelse.
Accepterer skatteyderen ikke aftalen mellem staterne, og opnår skatteyderen efterfølgende i en dansk klage- eller retssag overvejende eller fuldt medhold i sagen og dermed 100 pct. i omkostningsgodtgørelse, vil der ske tilbageregulering af godtgørelsen til sagkyndig bistand m.v. i skattetvistbilæggelsessagen, således at udgifterne også her godtgøres med 100 pct.
Ovenstående er blot eksempler på en medholdsvurdering. Den er altid konkret og må følge de almindelige retningslinjer som angivet i Den juridiske vejledning afsnit A.A.13.6.
Ved vurderingen af, om der er givet en skatteyder medhold eller medhold i overvejende grad, er det påstanden, som har været fremme ved sagens start, der skal sammenholdes med klageinstansens afgørelse. Vi henviser til L54 til lov nr. 388 af 6. juni 2002 med tilhørende bilag 26 og 27, SKM2005.358.ØLR og Den juridiske vejledning afsnit A.A13.6.
Det følger af SKM2023.559.LSR, at medholdsvurderingen skal foretages med udgangspunkt i de ændringer af den danske skatteansættelse, som udfaldet af en sag omfattet af EF-voldgiftkonventionen medfører. Dermed kan det ikke, som anført af R1 i klagen, alene tillægges vægt, at der rent faktisk skete en ophævelse af dobbeltbeskatningen.
SKAT har i afgørelse af 8. maj 2017 forhøjet selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2011-2014 med 22.890.190 kr. Selskabet påklagede denne afgørelse til Skatteankestyrelsen ved klage den 17. juli 2017, med påstand om nedsættelse til 0 kr.
Det fremgår af L28, at:
vurderingen af, om skatteyderen har fået medhold eller ikke medhold foretages med udgangspunkt i de ændringer af den danske skatteansættelse, som forhandlingerne med den anden stat har medført.
Det fremgår af eksemplerne i L 28, at hvis Skatteforvaltningen har forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst med 100.000 kr., hvilket for skatteyderen har medført dobbeltbeskatning i forhold til en anden stat, og er der på baggrund af skattetvistbilæggelsessagen enighed om, at forhøjelsen nedsættes til 25.000 kr., hvilket skatteyderen accepterer, må skatteyderen anses for at have fået overvejende medhold i skattetvistbilæggelsessagen og er derfor berettiget til at få sine udgifter til sagkyndig bistand m.v. godtgjort med 100 pct.
Dermed tages der udgangspunkt i den oprindelig forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst, i nærværende sag 22.890.190 kr.
I nærværende sag har forhandlingerne medført en ændring af den danske skatteansættelse på 7.669.166 kr. Selskabet har accepteret disse forhandlinger.
Der er dermed enighed om, at den danske skatteansættelse nedsættes fra 22.890.190 kr. til 7.669.166 kr.
Vi henviser til, at det fremgår af klagen til Skatteankestyrelsen dateret den 17. juli 2017, at:
"SKAT har efterfølgende for indkomstårene 2011-2015 truffet afgørelser af 8. maj 2017 samt af 1. juni 2017 (korrigeret vedrørende indkomståret 2014). Herved er selskabet blevet forhøjet med TP-reguleringer på henholdsvis 11.234.341 kr. for 2011, 3.764.710 kr. for 2012, med 2.000.449 kr. for 2013 og med 5.890.690 kr. for 2014, dvs. i alt forhøjet med 22.890.190 kr.
(…)
Det er disse 2 afgørelser, der indbringes ved nærværende klage.
(….)
Det er vores påstand, at SKATs forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2014 med i alt 22.890.190 kr. skal nedsættes til 0 kr., og at selskabet kan anvende underskud som selvangivet i de omhandlede indkomstår"
Den 8. april 2019 sender R1 et brev til Skattestyrelsen Store Selskaber/Kompetent myndighed med anmodning om igangsætning af gensidig aftaleprocedure efter EF-voldgiftskonventionen (90/436/EØF), subsidiært efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien artikel24.
Der henvises til, at SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 22.890.190 kr. Det anføres videre i brevet:
"De gennemførte forhøjelser i Danmark forventes at resultere i en dobbeltbeskatning, som alene kan elimineres ved korresponderende nedsættelser i den udenlandske filial i England, jf. straks nedenfor."
Den oprindelige påstand i klagesagen til Skatteankestyrelsen fremgår dermed af klagen. Det dobbeltbeskattede beløb, som der anmodes om forhandling om med Storbritannien, fremgår af brevet til Store Selskaber
I nærværende sag har forhandlingerne medført en ændring af den danske skatteansættelse på 7.669.166 kr.
R1 bemærker i klagen, at der tillige skal henses til, at forhandlingerne for indkomståret 2010 og 2011-2014 har afgørende betydning for løsningen af de efterfølgende indkomstår.
Vi bemærker hertil, at det fremgår af brevet af 16. november 2018 fra Store Selskaber om forhandlingerne med Storbritannien for indkomståret 2010 den 12.-14. november 2018, at det var aftalt, at løsningen ikke har nogen bindende virkning for hverken Danmark eller Storbritannien for andre indkomstår eller for andre sager. Der har den 24.-25. juni 2019 været forhandlinger mellem myndighederne om indkomstårene 2011-2014. Der føres dermed særskilte sager for de enkelte perioder, forhandlingerne om indkomståret 2010, har dermed ikke direkte en afledt virkning for efterfølgende indkomstår.
Vi finder derfor ikke, at sagen har vidererækkende betydning for selskabet ud over aftaleperioden.
Det fremgår af mødereferat af møde med rådgiver den 10. november 2023:
"Det er en forudsætning for implementering af MAP-aftalerne, at klagesagerne blev tilbagekaldt, hvorfor man aldrig har mulighed for at få SKATs afgørelser vedrørende skatteansættelserne prøvet. Man stod således i et særligt dilemma, hvor man var nødt til at acceptere et godt resultat af MAP-forhandlingerne med den konsekvens, at klagerne skulle tilbagekaldes, hvilket repræsentanten mente bør tillægges vægt, når man skal vurdere medholdsgraden i klagesagerne."
Vi henviser til følgende i L28:
Accepterer skatteyderen ikke aftalen mellem staterne, og opnår skatteyderen efterfølgende i en dansk klage- eller retssag overvejende eller fuldt medhold i sagen og dermed 100 pct. i omkostningsgodtgørelse, vil der ske tilbageregulering af godtgørelsen til sagkyndig bistand m.v. i skattetvistbilæggelsessagen, således at udgifterne også her godtgøres med 100 pct.
Vi henviser til, at hvis resultatet af MAP-forhandlingerne ikke accepteres, fordi man forventer et bedre resultat ved den administrative klagesindstans eller en retssag, og der efterfølgende i en dansk klage- eller retssag - opnås overvejende medhold eller medhold - vil der kunne ske efterregulering af godtgørelsen til de forudgående MAP-forhandlinger. Dermed mener vi ikke, at det anførte af R1 skal tillægges vægt ved medholdsvurderingen.
Med henvisning til L54 og til skatteministerens kommentar i bilag 26 til lovforslaget er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ved medholdsvurderingen er påstanden som oprindelig blev nedlagt i klagen til Skatteankestyrelsen, og det beløb som selskabet oprindelig anmodede om forhandling om, fordi de forventede, at dette beløb ville blive dobbeltbeskattet som følge af ændringen af den danske skatteansættelse, der skal indgå i medholdsvurderingen.
Det følger dermed af eksemplerne i L28, at skatteyder i denne situation alene er berettiget til 50 procent godtgørelse.
Det er på den baggrund vores opfattelse, at selskabet ikke kan anses for at have opnået medhold i overvejende grad, når ændringerne i den danske skatteansættelse afledt af forhandlingerne med den anden stat, sammenholdes med den oprindelige påstand i klagen og det beløb der oprindeligt blev anmodet om forhandling om, som man forventede ville blive dobbeltbeskattet som følge af ændringerne i den danske skatteansættelse.
Dermed er det vores opfattelse, at der i nærværende sag kan ydes godtgørelse på 50 procent.
På den baggrund er vi ikke enige i indstillingen fra Skatteankestyrelsen.
[…]"
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 pct. for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Skatteankestyrelsen.
Til støtte herfor er anført:
"[…]
Begrundelse
Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, fremgår følgende:
"Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har været fuldt medhold eller medhold i overvejende grad."
Sagens omdrejningspunkt er således, om der er givet fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, idet de øvrige betingelser i skatteforvaltningslovens § 53, § 54 og § 55, stk. 1, nr. 6 alle er opfyldt og er ikke genstand for tvist.
Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1 (bemærkninger til L 110 af 24. februar 2005) fremgår blandt andet følgende:
"Bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 33 A, § 33 Bog C."
Af den tidligere gældende skattestyrelseslov § 33 A, fremgår følgende:
"Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 33 B ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 33 C i de sager, som er nævnt i § 33 D. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., såfremt den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad."
2. pkt. blev indsat ved lov nr. 388 af 6. juni 2002. Formålet med loven var at styrke skatteydernes retssikkerhed ved at sikre borgerne og virksomhederne fuld dækning af deres udgifter til sagkyndig bistand i sager, som de vinder fuldt ud eller i overvejende grad.
Af bemærkningerne til lovændringen i 2002 {lovforslaget L 54 2002) fremgår at:
" (…)
3. Nærmere om medholdsvurderingen
Vurderingen af, om den skatte- eller afgiftspligtige har fået fuldt eller overvejende medhold, eller om den skatte- eller afgiftspligtige har tabt sagen, derved at denne ikke har fået medhold i overvejende grad eller helt har tabt sagen (medholdsvurderingen), foretages i første omgang af den instans, der træffer afgørelse i den materielle skatte- eller afgiftssag. Det sker på baggrund af en vurdering af udfaldet af det eller de spørgsmål, som har været forelagt den pågældende instans og kun det eller disse spørgsmål. Medholdsvurderingen kommer til udtryk i den udtalelse, som instansen skal afgive sammen med den materielle afgørelse i skatte- eller afgiftssagen.
Dernæst foretager told- og skatteregionen på baggrund af denne udtalelse - en selvstændig medholdsvurdering og træffer afgørelse om størrelsen af den godtgørelse, som den skatte- eller afgiftspligtige ifølge told- og skatteregionens egen medholdsvurdering er berettiget til.
Udgangspunktet er, at told- og skatteregionen følger medholdsvurderingen i udtalelserne fra klageinstanserne, men behøver det ikke, hvis told- og skatteregionen ikke er enig i disse myndigheders vurderinger. Medholdsvurderingen i udtalelserne er således kun vejledende. Endvidere skal told- og skatteregionen foretage en selvstændig samlet medholdsvurdering, hvis klagepunkterne ikke er de samme ved alle de administrative klageinstanser samt i tilfælde, hvor sagen finder sin afslutning ved domstolene.
Ved en samlet vurdering af sagen sættes udfaldet af de punkter, der er blevet behandlet, i relation til de punkter, som har været fremme ved sagens start ved hver instans. Den samlede vurdering har betydning for, i hvilken udstrækning, der skal foretages en efterregulering af allerede udbetalte godtgørelser for udgifter ved sagens førelse ved forudgående instanser.
Såvel de administrative klageinstansers udtalelse om medholdsgraden som told- og skatteforvaltningens medholdsvurdering, herunder den samlede medholdsvurdering, må foretages på baggrund af en skønsmæssig vurdering af betydningen af såvel målelige som ikke-målelige forhold i sagen. Antallet af klagepunkter er ikke i sig selv afgørende.
Der kan ikke i alle tilfælde tages udgangspunkt i selve den konkrete sags beløbsmæssige betydning for den skatte- eller afgiftspligtige. Hvis sagen således er af principiel betydning - ikke alene for behandlingen af tilsvarende spørgsmål for andre år for den pågældende skatte- eller afgiftspligtige, men også generelt for retstilstanden på området - må dette moment tillægges vægt.
I vurderingen kan bl.a. indgå
sagsgenstandens beløbsmæssige værdi
på hvilket niveau i det administrative klagesystem eller ved domstolene sagen er afgjort
sagens eventuelle vidererækkende betydning for den skatte- eller afgiftspligtige eller for retstilstanden på området i øvrigt
udgifterne til den sagkyndiges behandling af sagen på det pågældende punkt (punktets tyngde).
(...)"
Det fremgår videre i de specielle bemærkninger i L 54 2002 til § 1, nr. 1 følgende:
"Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 33 A, stk. 1, ydes der alene en godtgørelse på 50 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter i de sager, som den skatte- eller afgiftspligtige vinder.
Det foreslås, at ordningen forbedres, således at der ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den skatte- eller afgiftspligtige opnår fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.
Baggrunden herfor er, at det forekommer urimeligt, at selv om en skatte- eller afgiftspligtig vinder sin sag, kan vedkommende stå tilbage med et økonomisk tab, fordi godtgørelsen efter de gældende regler kun dækker halvdelen af udgifterne til sagkyndig bistand mv.
Med forslaget vil disse urimeligheder blive fjernet.
Taber den skatte- eller afgiftspligtige sin sag, godtgøres dennes udgifter til sagkyndig bistand mv. fortsat med 50 pct.
Vurderingen af, hvorvidt sagen er vundet fuldt ud eller i overvejende grad eller tabt af den skatte- eller afgiftspligtige dvs. den skatte- eller afgiftspligtige ikke har fået medhold eller i hvert fald ikke fået medhold i overvejende grad - foretages instans for instans. Opnår den skatte- eller afgiftspligtige fuldt eller overvejende medhold ved en instans, bliver udgifterne til sagkyndig bistand mv. dækket med 100 pct. ved den pågældende instans. Om der skal ske genoptagelse af ansøgningerne om omkostningsgodtgørelse for tidligere instanser med henblik på efterregulering af tidligere udbetalte godtgørelser, må derimod bero på en vurdering af sagen ved de tidligere instanser i lyset af det eller de vundne punkter.
Det kan således forekomme, at selv om den skatte- eller afgiftspligtige får fuldt medhold ved en instans med den følge, at udgifterne til sagen ved denne instans dækkes med 100 pct. , vil dette forhold ikke være tilstrækkeligt til at foretage en efterregulering af udbetalte omkostningsgodtgørelser for tidligere instanser, hvis det eller de vundne klagepunkter ikke indgår i den samlede sag ved den pågældende instans med en tilstrækkelig tyngde. Kun hvis det eller de vundne klagepunkter indgår med en tilstrækkelig tyngde, således at den skatte- eller afgiftspligtige ud fra en samlet vurdering af sagen ved den pågældende instans må anses for at have vundet den i overvejende grad, vil der skulle foretages en efterregulering af tidligere udbetalte godtgørelser, således at dækningsgraden samlet set bliver 100 pct.
Det er alle udgifterne i sagen, som i givet fald bliver dækket med 100 pct. De godtgørelsesberettigede udgifter fremgår af skattestyrelseslovens § 33 C. For så vidt angår udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør påklages eller prøves ved domstolene, jf. § 33 C, stk. 1, nr. 6, vil udgifterne ved indhentelse af en sådan udtalelse også kunne dækkes med 100 pct. i det tilfælde, hvor den skatte- eller afgiftspligtige kun har fået overvejende medhold, men på baggrund af den sagkyndiges udtalelse vælger ikke at få de punkter, hvor der ikke er givet medhold, prøvet ved en overordnet instans.
Har den skatte- eller afgiftspligtige udgifter til sagkyndig bistand mv. i forbindelse med en anmodning til skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 3, vil udbetalingen af en godtgørelse på 100 pct. ikke være betinget af, at en imødekommelse af genoptagelsessagen også fører til et ligningsmæssigt gunstigt resultat for den skatte- eller afgiftspligtige. Genoptagelsessagen og ansættelsessagen må således i godtgørelsesmæssig henseende anses for at være to selvstændige sager."
Endvidere fremgår nærmere af Juridisk Vejledning afsnit A.A.13.6, at hovedreglen for vurderingen af graden af medhold er den beløbsmæssige værdi i den materielle sag, men selvom den skatte- eller afgiftspligtige ikke har fået beløbsmæssigt medhold med over 50 procent, kan en række andre kriterier tillægges vægt og medføre, at den skatte- eller afgiftspligtige må vurderes til at have opnået medhold i overvejende grad.
Som andre kriterier, der kan indgå i vurderingen, nævnes:
Niveau i klagesystemet
Sagens eventuelle vidererækkende betydning
Punktets tyngde
Udfald i forhold til påstand
Dette er ikke helt i tråd med de ovenanførte motiver, hvor der lægges op til, at der skal være tale om en samlet skønsmæssig vurdering, hvor der netop ikke er tale om, at et af de nævnte kriterier skal være eneafgørende, herunder det beløbsmæssige. Samtidig udtalte den daværende skatteminister under udvalgsbehandlingen til L 54 2002 - bilag 26), at i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt skatteyderen har fået medhold i overvejende grad eller ikke, skal told- og skatteregionen lade tvivlen komme skatteyderen til gode.
På baggrund af udtalelsen om, at tvivlen skal komme skatteyder til gode, og da reglernes formål er at fremme retssikkerheden, kan man måske tillade sig at antage, at hvis blot et af kriterierne er opfyldt, skal der ydes 100 pct. omkostningsgodtgørelse, jf. Poul Bostrup i TfS 2003 149.
At der skal foretages en samlet vurdering, følger også af Landsskatterettens praksis, jf. SKM2019.532.LSR, hvor Landsskatteretten foretog en samlet vurdering af såvel målelige som ikkemålelige forhold i sagen i spørgsmålet om omkostningsdækningen.
Her er der tale om en såkaldt MAP-sag efter EF-Voldgiftskonventionen, hvor et større beløb er blevet opkrævet i skat i såvel England som i Danmark af den samme indtægt for indkomståret 2010. Dette har betydet, at det har været nødvendigt at få påklaget SKATs afgørelse herom i det administrative klagesystem samt anmode om iværksættelse af MAP-proceduren efter EF-Voldgiftskonventionen. Der har herefter været ført forhandlinger mellem de engelske og de danske myndigheder.
Det bemærkes i denne forbindelse, at man ingen som helst påvirkningsmuligheder har eller i øvrigt indsigt i den forhandling, der er foregået mellem myndighederne, og derfor ikke har mulighed for at påvirke resultatet af, hvilken fordeling disse myndigheder når frem til, eller om myndighederne overhovedet kan nå frem til en løsning.
Samtidig har det haft væsentlig betydning for virksomheden, at man overhovedet kunne nå frem til en løsning, idet man med de efterfølgende indkomstår 2015 - 2019 ellers vil få en væsentlig dobbeltbeskatning uden nogen form for løsning for virksomheden. Sagerne for 2010 og 2011-2014 er således afgørende for løsningen af de efterfølgende indkomstår, hvilket nu er blevet aktuelt, idet Skattestyrelsen har anmodet om materiale for gennemgang af indkomstårene 2015-2019.
I forhold til klagesagen har det direkte været en betingelse for, at der kunne indgås et MAP-forlig, at den verserende klagesag blev tilbagekaldt, jf. Skattestyrelsen brev af 2. juli 2019 side 2, 3. afsnit.
Man har således i realiteten ikke haft noget andet valg end at acceptere disse præmisser, som man i øvrigt på ingen måde har haft indflydelse på.
Samlet set er det derfor vores opfattelse, at der burde været givet 100 % i omkostningsdækning i såvel MAP-sagen som klagesagen, da man i princippet er blevet stillet som om, at man fik overvejende medhold, idet der rent faktisk skete en ophævelse af dobbeltbeskatningen, ligesom resultatet fik afgørende betydning for løsningen af de efterfølgende indkomstår.
[…]"
På et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anførte repræsentanten, at man ved vurderingen af medholdsgraden ikke alene skal se på beløbet men også de andre omstændigheder i sagen, jf. SKM2021.63.LSR. Repræsentanten anførte herefter, at det ved medholdsvurdering i klagesagerne bør tillægges vægt, at MAP-sagerne er specielle. Det var en forudsætning for implementeringen af MAP-aftalerne, at klagesagerne blev tilbagekaldt, hvorfor man aldrig har haft mulighed for at få SKATs afgørelser vedrørende skatteansættelsen prøvet. Man stod således i et særligt dilemma, hvor man var nødt til at acceptere et godt resultat af MAP-forhandlingerne med den konsekvens, at klagerne skulle tilbagekaldes, hvilket repræsentanten mente bør tillægges vægt, når man skal vurdere medholdsgraden i klagesagerne.
Selskabets repræsentant har den 15. marts 2024 oplyst, at han er enig i Skatteankestyrelsens indstilling.
Retsmøde
Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabet er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 pct. for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sagerne omfattet af EF-voldgiftskonventionen og de tilhørende klagesager. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Det blev yderligere anført, at de påstande, der er nedlagt i klagesagerne, aldrig har været undergivet en prøvelse, og at de derfor er vurderingen af medholdsgraden fuldstændig uvedkommende. Repræsentanten gjorde hertil gældende, at medholdsvurderingen skal foretages med udgangspunkt i det dobbeltbeskattede beløb, da dette beløb er det eneste, der har været genstand for en prøvelse.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelserne stadfæstes. Det blev yderligere anført, at nærværende situation, hvor forhøjelserne og de dobbeltbeskattede beløb ikke er ens, ikke er beskrevet i bemærkningerne til lovforslag nr. 28 af 3. oktober 2018, og at man derfor må følge de almindelige retningslinjer.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om selskabet i medfør af den dagældende skatteforvaltningslovs § 55, stk. 1, nr. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt., er berettiget til 100 pct. omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen over SKATs afgørelse af 8. maj 2017 om forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst med 22.890.190 kr. for indkomstårene 2011-2014.
Landsskatteretten skal således tage stilling til, om selskabet i klagesagen ved Skatteankestyrelsen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt.
Retsgrundlag
På tidspunktet for selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse den 20. september 2019 fremgik følgende af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og § 55, stk. 1, nr. 1 og 6 (lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018 som ændret ved lov nr. 1726 af 27. december 2018):
"§ 52. Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.
[...]
§ 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
1) Ved klage, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten træffer afgørelse.
[...]
6) I en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørelsen, som har givet anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i nr. 1-4.
Adgangen til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen blev indsat i den tidligere skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 1, nr. 5, ved lov nr. 464 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. 267 af 5. april 2000). Bestemmelsen havde følgende ordlyd:
"§ 33 D: Godtgørelse ydes
[...]
5) i en klagesag, hvor den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen)."
Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår blandt andet følgende:
"[...]
Efter forslagets nr. 5 kan der ydes godtgørelse til bistandsudgifter i klagesager vedrørende EF-voldgiftskonventionen (90/436/EØF) offentliggjort i EFT nr. L 225 af 20/8 1990.
Formålet med voldgiftskonventionen er at undgå den økonomiske dobbeltbeskatning, som opstår, når et "foretagende" får forhøjet sin skattepligtige indkomst ved en "armslængdejustering", uden at der gennemføres en korresponderende regulering af indkomsten for det nærtstående foretagende i et andet land.
Foretagenderne kan påberåbe sig voldgiftskonventionen, når der er foretaget en korrektion af vilkårene for deres kommercielle eller finansielle forbindelser.
[...]
Da der ved behandlingen af en sag efter EF-voldgiftskonventionen utvivlsomt kan være behov for antagelsen af sagkyndig bistand, ligesom afklaringen af armslængdespørgsmålet har betydning for skatteansættelsen, hvortil der kan ydes tilskud til sagkyndig bistand, når sagen behandles i det administrative klagesystem, foreslås det, at der også ydes omkostningsgodtgørelse fra det tidspunkt, hvor en klage indgives til Told- og Skattestyrelsen med henblik på at få ophævet en dobbeltbeskatning.
[…]"
Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 blev skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 5, overført til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5. Ordlyden af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5, blev ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (lovforslag nr. 202 af 22. april 2009) ændret til følgende:
"§ 55: Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
[...]
5) I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst."
Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5, blev overført til § 55, stk. 1, nr. 6, ved lov nr. 649 af 12. juni 2013.
Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, blev endvidere ændret ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 (lovforslag nr. 28 af 3. oktober 2018).
Af lovens § 2, § 6 og § 9, stk. 1, 3 og 9, fremgår følgende:
"§ 2
I lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 21. februar 2006, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union«
[...]
§ 6
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018, som ændret ved § 23 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 7 i lov nr. 278 af 17. april 2018 og § 12 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring:
1. § 55, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) I en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørelsen, som har givet anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i nr. 1-4.«
[...]
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
[...]
Stk. 3.
§§ 2 og 6 træder i kraft den 30. juni 2019
[...]
Stk. 9.
§ 6 har virkning for udgifter til sagkyndig bistand m.v. udført i forbindelse med klager omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, selv om disse klager er indgivet før den 1. juli 2019."
Af bemærkningerne til lovforslag nr. 28 fremgår følgende bl.a.:
"[…]
2.6. Gennemførelse af Rådets Direktiv om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union
Lovforslaget indeholder bestemmelser, som gennemfører Rådets direktiv (2017/1852/EU) om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union. Direktivet bygger på eksisterende lovgivningsmæssige bestemmelser i EU-voldgiftskonventionen, men har til formål at udvide anvendelsesområdet og forbedre de eksisterende procedurer og mekanismer uden at erstatte dem.
EU-voldgiftskonventionen er gennemført i dansk ret i lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EU-voldgiftskonventionen). Idet de lovgivningsmæssige rammer og procedurer for direktivet om skattetvistsbilæggelsesmekanismer og EU-voldgiftskonventionen er sammenfaldende, foreslås det at gennemføre direktivet ved ændring af lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EU-voldgiftskonventionen).
[…]
Anden fase: Gensidig aftaleprocedure
[…]
Opnås der enighed mellem skattemyndighederne om en aftale, skal skattemyndighederne sende aftalen til skatteyderen som en afgørelse, der er bindende for skattemyndighederne. Skatteyderen kan acceptere afgørelsen, hvorefter aftalen kun kan håndhæves af skatteyderen, forudsat at vedkommende frasiger sig retten til at få tvistspørgsmålet prøvet gennem nationale retsmidler (f.eks. nationale domstole). Såfremt skatteyderen allerede har indledt procedure i forbindelse med sådanne retsmidler, bliver afgørelsen kun bindende, hvis skatteyderen senest 60 dage efter afgørelsen godtgør overfor skattemyndighederne, at der er taget skridt til at bringe disse procedurer til ophør.
[…]
2.9. Justering af reglerne om omkostningsgodtgørelse
[…]
2.9.2. Lovforslaget
[…] Det foreslås, at også reglerne om omkostningsgodtgørelse tilpasses de nye regler, der implementerer direktivet.
[…]
Til § 6
[…]
Forslaget går ud på at tilpasse bestemmelsen i nr. 6 til de foreslåede udvidede muligheder for tvistbilæggelse i forslag til lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, jf. pkt. 2.6.3 ovenfor, der omfatter både fysiske og juridiske personer. Det foreslås således, at der ydes godtgørelse i en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørelsen, som har givet anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1-4.
[…]
Vurderingen af, om skatteyderen har fået medhold eller ikke medhold foretages med udgangspunkt i de ændringer af den danske skatteansættelse, som forhandlingerne med den anden stat har medført. Har Skatteforvaltningen eksempelvis oprindelig forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst med 100.000 kr., hvilket for skatteyderen har medført dobbeltbeskatning i forhold til en anden stat, og er der på baggrund af skattetvistbilæggelsessagen enighed om, at forhøjelsen nedsættes til 25.000 kr., hvilket skatteyderen accepterer, må skatteyderen anses for at have fået overvejende medhold i skattetvistbilæggelsessagen og er derfor berettiget til at få sine udgifter til sagkyndig bistand m.v. godtgjort med 100 pct. Er der enighed om, at forhøjelsen nedsættes til 75.000 kr., eller opretholdes den danske skatteansættelse uændret, har skatteyderen ikke fået overvejende medhold og er derfor alene berettiget til 50 pct. i omkostningsgodtgørelse.
Accepterer skatteyderen ikke aftalen mellem staterne, og opnår skatteyderen efterfølgende i en dansk klage- eller retssag overvejende eller fuldt medhold i sagen og dermed 100 pct. i omkostningsgodtgørelse, vil der ske tilbageregulering af godtgørelsen til sagkyndig bistand m.v. i skattetvistbilæggelsessagen, således at udgifterne også her godtgøres med 100 pct.
Ovenstående er blot eksempler på en medholdsvurdering. Den er altid konkret og må følge de almindelige retningslinjer som angivet i Den juridiske vejledning afsnit A·A·13.6"
Landsskatterettens bemærkninger
Selskabets repræsentant påklagede SKATs afgørelse af 8. maj 2017 til Skatteankestyrelsen og anmodede efterfølgende SKAT om igangsætning af gensidig aftaleprocedure med Storbritannien efter EF-voldgiftskonventionen.
I en situation som den foreliggende, hvor klagesagen i Skatteankestyrelsen berostilles umiddelbart efter indgivelsen af klagen, og hvor klagen tilbagekaldes som en direkte følge af selskabets accept af resultatet af forhandlingerne mellem myndighederne, finder Landsskatteretten, at medholdsvurderingen for klagesagen i Skatteankestyrelsen skal følge medholdsvurderingen for sagen omfattet af EF-voldgiftskonventionen.
Medholdsvurderingen for en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen skal foretages med udgangspunkt i de ændringer af den danske skatteansættelse, som udfaldet af sagen omfattet af EF-voldgiftkonventionen medførte, jf. lovbemærkningerne til lov nr. 1726 af 27. december 2018.
Da formålet med EF-voldgiftskonventionen er ophævelse af dobbeltbeskatning, finder Landsskatteretten, at den ændring af den danske skatteansættelse, som resultatet af forhandlingerne mellem myndighederne medførte, skal sættes i forhold til det dobbeltbeskattede beløb på 11.835.474 kr.
Forhandlingerne medførte en ændring af den danske skatteansættelse på 7.669.166 kr. Selskabet har således fået medhold i overvejende grad i sagen omfattet af EF-voldgiftskonventionen.
Selskabet er derfor berettiget til en godtgørelse på 100 % af det godtgørelsesberettigede beløb.
Landsskatteretten ændrer herved Skattestyrelsens afgørelse.