►Indhold

Dette afsnit handler om den dansk - svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) efter gældende regler. Se lov nr. 1176 af 19. november 2024 om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål.

Loven er gældende fra den 1. januar 2025. Se BKI nr. 1311 af 29. november 2024 om den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen).

Aftalen afløser den tidligere dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen). Se BKI nr. 36 af 28. oktober 2004 og C.F.9.2.14.8.2.2 om den tidligere gældende aftale.

Bemærk

Efter § 3 i lov nr. 1176 af 19. november 2024 om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål er personer, som anses for hjemmehørende i Sverige efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, indkomstskattepligtige i Danmark af legater og kunstnerstøtte, der hidrører fra Danmark.

Efter § 5 i lov nr. 1176 af 19. november 2024 om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål er er pensionsberettigede personer, som anses for hjemmehørende i Sverige efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, skattepligtige i Danmark af pensionsordninger som nævnt i PAL § 1, stk. 1, i danske forsikringsselskaber m.v. Danmark kan derfor beskatte pensionsafkast fra danske pensionsordninger til personer der er hjemmehørende i Sverige.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Formål
• Betingelser
• Registrerings- og indeholdelsespligt
• 12-måneders-periode
• Anvendelse af Øresundsaftalen på en del af lønnen
• Flere ansættelser
• Fradrag for pensionsbidrag til ordninger i det andet land
• Studiestøtte, legater, kunstnerstøtte og pensionsafkast
• Forholdet til social sikring
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Artikel 1 i den dansk-svensk grænsegængeraftale er ændret i forhold til den tidligere artikel 1 i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen).

Det følger af artikel 1 i den dansk/svenske grænsegængeraftale (Øresundsaftalen), at for en person, som

• bor i det ene land (bopælslandet) og
• normalt udfører arbejde i det andet land (arbejdslandet) for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i arbejdslandet eller ved et fast driftssted eller et fast sted, som personens arbejdsgiver har i arbejdslandet,

skal arbejdet under visse betingelser anses for udført i arbejdslandet efter artikel 15, stk. 1 og 2 (private ansatte) i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller artikel 19, stk. 1 og 2 (offentligt ansatte) i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, selv om det delvis er udført i bopælslandet eller et tredjeland.

Det er en forudsætning, at arbejdet udføres for arbejdsgiveren. Hvem, der er den pågældendes arbejdsgiver, afgøres efter dansk skatterets almindelige principper herfor.

Se også

Se også afsnit C.F.3.1.2 om begrænset skattepligt af lønindtægt.

Formål

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke skal ske en opsplitning af indkomsten, når blot arbejdet i arbejdslandet udgør mindst halvdelen af arbejdstiden i hver 12-måneders-periode. Bestemmelsen medfører at arbejde - som faktisk udføres i bopælslandet (eller i et tredjeland) - anses for udført i arbejdslandet.

Der skal herefter ikke ske en opsplitning af indkomsten, hvilket ellers ville kunne følge af de generelle regler i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 15 og artikel 19. Disse bestemmelser anvendes, når betingelserne for anvendelse af artikel 1 ikke er opfyldt.

Betingelser

Betingelserne for at beskatte hele indkomsten i arbejdslandet er: 

• At arbejdet i arbejdslandet udgør mindst halvdelen af arbejdstiden i hver 12-måneders periode. 
• At arbejde i tredjeland udgør tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter. Der kan fx være tale om kurser, konferencer, messer eller lignende.
• Er arbejdet udført for en arbejdsgiver der ikke er hjemmehørende i den anden stat (arbejdslandet), skal vederlaget påhvile et fast driftssted i den anden stat (arbejdslandet). Se artikel 1, stk. 1 jf. stk. 2, litra a.
• At arbejdet skal være udført for en arbejdsgiver der er hjemmehørende i den anden stat (arbejdslandet). Arbejdsgiver må ikke have et fast driftssted i bopælsstaten. Se artikel 1, stk. 1 jf. stk. 2, litra b.     

Det er ikke en betingelse, at arbejdet i bopælslandet udføres i pendlerens egen bolig. Uanset hvor arbejdet udføres i bopælslandet, vil der således ikke blive skiftet beskatningsland fra arbejdsgiverlandet til bopælslandet. Pendleren er således ikke nødsaget til at udføre arbejdet i egen bolig, men kan udføre arbejdet hvor som helst i bopælslandet, eksempelvis på den lokale café eller det lokale bibliotek.

Hvis der i en af de kontraherende stater indføres restriktioner eller anbefalinger om begrænset bevægelighed mellem de kontraherende stater af hensyn til befolkningens sundhed, sikkerhed eller lignende, kan de kompetente myndigheder ifølge den nordiske aftale indgå en særskilt aftale om at arbejde efter artikel 1, stk. 1 og 2, i den dansk - svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) for en begrænset periode skal anses for udført i den kontraherende stat, hvor arbejdet normalt udføres. Se artikel 1, stk. 4, i den dansk - svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen). Artikel 1, stk. 4, i den dansk -svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) er ny i forhold til den tidligere gældende aftale.

Registrerings- og indeholdelsespligt

Den 1. januar 2021 indførte Sverige en pligt for udenlandske arbejdsgivere til at registrere sig og indeholde svensk skat af lønindkomst, der skal beskattes i Sverige.

Artikel 1, stk. 3, i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) fastslår, at en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, som har en person ansat, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, i et ansættelsesforhold, som normalt skal udføres i den førstnævnte stat, for så vidt angår den pågældende ansatte ikke er forpligtet til at indeholde skat på vegne af den anden kontraherende stat, hvis ansættelsen påtænkes udført på en sådan måde, at skattepligt for udbetalt løn eller andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold ikke indtræder i den anden kontraherende stat som følge af artikel 1, stk. 1 og 2.

Med artikel 1, stk. 3, i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) er der indsat en regel, således at denne pligt ikke gælder for danske arbejdsgivere med øresundspendlere ansat, såfremt de pågældende øresundspendleres ansættelse påtænkes udført på en sådan måde, at skattepligten for lønnen ikke vil indtræde i Sverige under iagttagelse af reglerne for hjemmearbejde m.v. i Sverige efter artikel 1, stk. 1 og 2.

Hvis ansættelsesforholdet normalt skal udføres i Danmark, vil der således ikke indtræde registrerings- og indeholdelsespligt i Sverige, heller ikke hvis hjemmearbejdet m.v. konkret måtte antage et omfang, som fører til, at beskatningsretten til lønnen overgår til Sverige trods den påtænkte udførelse af arbejdet i Danmark.

Artikel 1, stk. 3, i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) er ny i forhold til den tidligere gældende aftale.

12-måneders-periode

Måleperioden ifølge den gældende dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) er fastsat til 12 måneder i artikel 1, stk. 1. Ved anvendelsen af reglen vil de hidtil gældende principper fortsat finde anvendelse, herunder principperne for opgørelsen af måleperioden. Det er således alene selve den tidsmæssige udstrækning af måleperioden, der er ændret.

Efter artikel 1 i den dansk - svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) skal der tages udgangspunkt i den opgjorte arbejdstid i hver 12-måneders-periode.

12 måneders-perioden kan strække sig over et årsskifte.

Dage med løn under sygdom og løn under ferie anses for arbejdsdage i arbejdslandet.

Weekend- og helligdage samt afspadseringsdage, hvor der ikke arbejdes, indgår ikke i opgørelsen af dage, hverken i bopælslandet eller arbejdslandet. Se SKM2019.233.SR om beskatning af løn for arbejde for en svensk arbejdsgiver og opgørelse af arbejdsdage i den forbindelse.

Arbejdes der blot en del af dagen i arbejdslandet, tæller dette for en fuld dag i arbejdslandet.

Bemærk

I en overgangsperiode efter 1. januar 2025, kan en sådan 12-måneders periode omfatte arbejdsdage, der vedrører tid før den 1. januar 2025. Tilsvarende kan en 3-måneders periode ved anvendelse af de tidligere regler i den tidligere Øresundsaftale omfatte arbejde, der udføres efter det tidspunkt den 1. januar 2025, hvor de nye regler er gældende.

Se også C.F.9.2.14.8.2.2 Dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) - tidligere regler.

Anvendelse af Øresundsaftalen på en del af lønnen

Det forekommer, at en medarbejder er forpligtet til at udføre en del af arbejdet for en anden enhed under arbejdsgiveren end det normale arbejdssted. I så fald er betingelserne i artikel 1, stk. 2, i den dansk - svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen), ikke opfyldt for denne del af lønnen, idet den ikke påhviler det normale arbejdssted.

Flere ansættelser

Hvis en person udfører arbejde for flere arbejdsgivere, skal det for det enkelte arbejdsforhold vurderes, om beskatningen skal ske efter reglerne i Øresundsaftalen. Det betyder, at arbejdstiden i forbindelse med et ekstrajob, som en person udfører i Sverige, hvor denne er bosiddende, ikke medregnes ved opgørelsen af, om den pågældende har arbejdet mindst halvdelen af arbejdstiden i arbejdslandet inden for en 12-måneders-periode.

Fradrag for pensionsbidrag til ordninger i det andet land

Artikel 2 er uændret i den dansk-svensk grænsegængeraftale i forhold til den tidligere artikel 2 i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen).

Grænsegængere har fradragsret i arbejdslandet for indskud til skattebegunstigede pensionsordninger i bopælslandet efter artikel 2 i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen).

Der ses tilsvarende bort fra arbejdsgiverens indbetalinger til ordningen ved indkomstopgørelsen. Desuden kan personer, som flytter fra det ene land til det andet fortsætte med at indskyde med fradragsret på den eksisterende ordning i det hidtidige bopælsland. Bidragene er dog kun fradragsberettigede indenfor de beløbsgrænser, som gælder i begge lande.

Bestemmelsen omfatter både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Man kan dog kun blive omfattet af artikel 2 i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) hvis indkomsten, som kan beskattes i arbejdslandet, udgør mindst 75 pct. af den samlede nettoindtægt fra personligt arbejde i tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Se artikel 2, stk. 3, i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen).

En grænsegænger er i bestemmelsen defineret som en lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, som arbejder og beskattes i det ene land og bor i det andet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel 6, stk. 2, i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) som bestemmer, at kildelandet har pligt til at beskatte udbetalinger, når det andet land har givet fradrag for pensionsindskud som følge af denne bestemmelse.

Artikel 2, stk. 4, fastslår betydningen af udtrykket "pensionsordning" i Danmark og Sverige.

Se også

Se også afsnit C.A.10.3.3. om fradrags - og bortseelsesret for pensionsbidrag til ordninger i Sverige.

Studiestøtte, legater, kunstnerstøtte og pensionsafkast

Artikel 4 i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) er ny i forhold til den tidligere gældende dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen).

Med den nye artikel 4 i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) bliver det muligt for det land, hvorfra uddannelsesstøtte, legater og kunstnerstøtte hidrører, at foretage beskatning heraf, hvis uddannelsesstøtten, legatet eller kunstnerstøtten udbetales til en person, der efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i det andet land. Dermed vil Danmark kunne beskatte dansk SU, danske legater og dansk kunstnerstøtte, der udbetales til en person, der er hjemmehørende i Sverige.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen), at beskatning efter artikel 22, stk. 1, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, ikke sker af indkomst i form af studie-støtte, legater eller kunstnerstøtte, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager fra den anden kontraherende stat, dennes politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner, forudsat at studiestøtten, legaterne eller kunstnerstøtten ville være fritaget for beskatning i den anden stat, hvis personen havde været hjemmehørende i denne anden stat.

Den betyder, at Danmark som bopælsland, uanset artikel 22 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, ikke vil kunne beskatte studie-støtte, legater eller kunstnerstøtte, som en fysisk person, der er hjemmehørende Danmark, modtager fra Sverige, hvis studiestøtten, legaterne eller kunstnerstøtten ville have været fritaget for beskatning i Sverige, hvis personen havde været hjemmehørende dér.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) fastslår dog, at uanset artikel 22 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst kan indkomst omfattet af nævnte artikel, som modtages af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som hidrører fra den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden kontraherende stat.

Det betyder, at Danmark, uanset artikel 22 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan beskatte en juridisk eller fysisk person, som er hjemmehørende i Sverige, af indkomsttyper, som ikke er omfattet af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts øvrige artikler.

Beskatning af indkomst omfattet af artikel 22 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst (anden indkomst) vil i medfør af artikel 4, stk. 2, i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) således altid kunne ske i den stat, hvorfra den hidrører.

I medfør af artikel 4, stk. 2, i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) kan Danmark beskatte dansk SU, danske legater, dansk kunstnerstøtte og pensionsafkast fra danske pensionsordninger, der udbetales til personer, der er hjemmehørende i Sverige.

Bemærk

Dansk beskatning af personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan alene ske, såfremt der i øvrigt er grundlag for beskatningen i dansk lovgivning. Det gælder som udgangspunkt for personer, som er fuldt eller begrænset skattepligtige ifølge KSL § 1 og § 2.

En lang række af forskellige typer uddannelsesstøtte m.v. er begrænset skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, nr. 13-26, herunder uddannelsesstøtte, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte, dvs. SU, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 13. Disse ydelser kan beskattes af Danmark efter artikel 4, stk. 2, i den dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen) i det omfang, at de ikke er omfattet af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts øvrige artikler.

Danske legater og kunstnerstøtte er omfattet af indkomstskattepligt i Danmark efter § 3 i lov nr. 1176 af 19. november 2024 om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål er personer, når det ydes til personer, som efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Sverige.

Pensionsafkast fra danske pensionsordninger er omfattet af dansk PAL beskatning efter § 5 i lov nr. 1176 af 19. november 2024 om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål er personer, når afkastet tilkommer personer, som efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Sverige.

Se også

Se også afsnit C.F.3.1.11 om begrænset skattepligt af stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte.

Forholdet til social sikring

Disse regler har ikke betydning for spørgsmål om, hvor en person er socialt sikret. Om social sikring henvises til Udbetaling Danmark og information på hjemmesiden Borger.DK.

Se også

Se også afsnit C.A.4.1.11 om fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og udenlandske sociale bidrag.◄

►Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådet
SKM2019.233.SR	Skatterådet besvarede spørgsmål om beskatning af løn for arbejde for en svensk arbejdsgiver, herunder lempelse vedrørende dobbeltbeskatning, idet spørgeren var fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Skatterådet bekræftede, at Sverige havde beskatningsretten til hele lønnen ifølge de særlige regler for grænsegængere, og at Danmark ville give exemptionslempelse med progressionsforbehold, hvis spørgeren var omfattet af svensk social sikring. Skatterådet bekræftede også, at sygedage eller feriedage skal medregnes som arbejdsdage i Sverige, at weekends og afspadseringsdage samt svenske og danske helligdage ikke skal medregnes hverken i Danmark eller Sverige, og at arbejde i Sverige en del af en dag fører til, at dagen skal medregnes som arbejdsdag i Sverige, selvom der også arbejdes en del af dagen i Danmark.

◄