Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at afgiften af den spiritus, der opbevares på Spørgers godkendte lager, jf. spiritusafgiftslovens § 2a, stk. 1, nr. 1, forfalder på det tidspunkt, hvor varen udtages fra lageret og udleveres til et ikke-registreret selskab her i landet?
2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den mængde væske og alkohol, som løbende fordamper ved lagring af spiritus, ikke skal betragtes som overgået til forbrug, hvorefter Spørger ikke skal afregne afgift efter spiritusafgiftslovens § 10, stk. 2, jf. § 14, stk. 1, nr. 5 af den fordampede mængde?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et dansk etableret selskab, som har specialiseret sig i at indkøbe eksklusive romprodukter, der sælges som investeringsobjekter på samme måde som eksempelvis eksklusive vine. Spørger opbevarer romprodukterne på virksomhedens godkendte afgiftsoplag. 

Ved investering i rom hos spørger skal investorer som minimum investere i ét fad, og investorerne skal derfor købe en relativt stor mængde rom, for at kunne foretage en investering hos spørger. Et fad rom indeholder 200 liter. Håndteringen af fadene og den efterfølgende aftapning kræver et stort kendskab til produktet og håndteringen heraf. På den baggrund har spørger lavet en servicepakke, som gør det muligt for investorer at foretage investeringer, uden at skulle håndtere romprodukterne efterfølgende. Investorerne har også mulighed for at fravælge bestemte ydelser efter behov.

Vælger investorerne at benytte sig af servicepakken, indebærer det følgende:

• Rådgivning om investeringsmulighederne for romprodukter.
• Produkter, der er solgt til investorer, opbevares i optimale forhold for produktets lagring, så investorerne ikke skal forholde sig til at finde optimal oplagring, som opfylder kravene.
• Hjælp til afsætning af romprodukter mod en kommissionsbetaling af salgsprisen til spørger.
• Aftapning af romprodukterne fra fadlagring, herunder i forbindelse med en årlig smagsprøve, der fremsendes til investorerne ved salg af rom eller til egetforbrug.
• Håndtering af afgifter i forbindelse med tapning af produkter, herunder både i forbindelse med salg eller ved investorernes egetforbrug.

Produktion og indkøb af romprodukter 

Spørger indkøber romprodukter fra andre producenter eller forhandlere. Spørgers virksomhed er beliggende i by X, hvor den indkøbte rom ligeledes lagres. Indkøbet sker således for spørgers regning og risiko. Når produkterne indgår på afgiftsoplaget, tilhører de spørger.

Oplagring 

Minimumsinvesteringen er fastsat til ét fad rom. Ved køb af ét fad oplagres det på spørgers lagerfaciliteter. Ved købet af rommen faktureres de første 10 års leje af lagerplads forud. I tilfælde af ønske om yderligere leje efter de 10 år, opkræves der en årlig leje. Når rommen er indkøbt af investorerne og efterfølgende oplagret, er ejerskabet af rommen overgået fra spørger til investorerne. Spørger oplagrer også romprodukter, som spørger selv har ejerskabet over.

Der kan være tale om enten en indkøbt og færdig rom, eller en rom, som tilpasses og specialfremstilles hos spørger. Indkøbet sker enten i bulk eller på flaske. Rommen oplagres, behandles og håndteres af spørger og på dennes lager. Lageret er godkendt af Skattestyrelsen til oplag af afgiftspligtige produkter, og spørger har en oplagshaverregistrering i relation til spiritusafgiftsloven. Al håndtering sker dermed under afgiftssuspension. Det er det fulde lagerareal, som er godkendt af Skattestyrelsen. Dvs., der er ikke tale om, at produkterne flyttes rundt mellem et godkendt og ikke-godkendt areal.

Investorer modtager ved køb af et fad et certifikat for det fad, som investeringen vedrører. Fadet og certifikatet er unikt, og det kan derfor til enhver tid bestemmes, hvilke fade der tilhører de enkelte investorer. Fade, som spørger ejer, kan ligeledes identificeres.

Tapning 

Investorer har mulighed for at vælge en årlig smagsprøve, som tappes og udleveres til kunden. Prisen herfor er inkluderet i den ovennævnte servicepakke. Kunden kan herudover sælge sine produkter som kommissionssalg, hvor spørger tager 10 procent af fadets salgspris, men kunden kan også sælge uden kommissionssalg under særlige betingelser eller ved tapning til eget forbrug. Spørger afregner afgift af de udleverede smagsprøver.

Fordampning af volumen og alkoholprocent 

Varerne lagres enten i den emballage, de er anskaffet i, eller tappes til anden emballage under opbevaringen, typisk træfade. Under lagringen er der et vist svind i produktets volumen (op mod 3-4 procent årligt og 0,5 procentpoint alkohol), da der sker en fordampning, ligesom tøndens materiale (ved) i en vis grad bliver mættet af rommen. Udlevering sker i form af enten bulk, et tappet produkt, tønder eller 4 flasker. Fordampningens omfang kan indenfor en præcis margin dokumenteres i form af almindeligt kendte oplysninger om netop denne type produkter, og der foretages konkret måling af svindet ved notering af den indgående mængde ved modtagelse af bulks samt notering af den udgående mængde, når fadet tømmes. I forbindelse med håndteringen sker der i enkelte tilfælde et yderligere svind udover fordampningen.

Opgørelse af afgifter 

Uanset salgstype står spørger for håndtering af moms, told og afgifter i de tilfælde, hvor det er relevant, samt eventuel indberetning til EMCS. Investorerne skal derfor ikke håndtere den indirekte beskatning af romprodukterne. Når solgte varer afsendes fra lageret, opgøres og afregnes afgiften til Skattestyrelsen. Indberetningen sker ved udløb af hver afgiftsperiode. Betalt afgift opkræves efterfølgende hos kunden. Ved afsendelse af varer til andre EU-lande oprettes et elektronisk ledsagedokument i EMCS-systemet.

Kontraktforhold

Der vil ikke blive indgået en skriftlig aftale mellem Spørger og investoren. Aftalegrundlaget vil bestå af et købsprospekt, samt udstedelse af faktura til investoren. Fakturaen vil indeholde specifikation af det specifikke fad, som er blevet købt.

Købstidspunktet

Rommen vil blive købt ved aftalens indgåelse om investering i rommen, og der vil blive betalt for rommen på samme tid som betaling af 10 års leje af lagerplads. I tilfælde af, at investoren ønsker yderligere leje af lagerplads, foruden de 10 år inkluderet i købsprisen, kan dette efterfølgende købes med pristalsregulering. Den faste leje inkluderet i købsprisen vil ikke blive prisreguleret, og der er derfor ingen løbende stigning i lejeomkostningerne indenfor den 10-årige periode.

Afregning af spiritusafgift med investoren

Investoren vil blive oplyst om, at spiritusafgiften ikke er inkluderet i prisen på fadet, og der vil ikke blive stillet sikkerhed for spiritusafgiften ved købet af rommen. Afregningen af afgiften overfor investorerne vil ske i forbindelse med den endelige aftapning og udlevering af rommen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse at spørgsmålene skal besvares bekræftende. Spørger begrunder det med følgende:

Spørgsmål 1: 

Det er spørgers opfattelse, at afgiften først skal afregnes, når rommen fysisk forlader virksomhedens godkendte lager uanset ejerskab.

Retsgrundlag 

Reglerne for afgift af spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdede cirkulationsdirektiv).

Det fremgår af det omarbejdede cirkulationsdirektiv artikel 6, at afgiften forfalder, når varen forlader suspensionsordningen og overgår til forbrug. Artikel 6, der har overskriften "Afgiftsudløsende begivenhed, tid og sted for punktafgiftens forfald, tilintetgørelse og uigenkaldelige tab", har følgende ordlyd:

1. Punktafgiftspligtige varer pålægges punktafgift på tidspunktet for: 

a. deres fremstilling, herunder, hvor det er relevant, deres udvinding, inden for Unionens område

b. deres import eller ulovlige indpassage i Unionens område.

2. Punktafgiften forfalder ved overgangen til forbrug i den medlemsstat, hvor denne finder sted.

3. I dette direktiv forstås ved >>overgang til forbrug<< et af følgende:

a. når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt

b. når der forarbejdes, oplægges eller oplagres punktafgiftspligtige varer uden for en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt, for hvilke der ikke er opkrævet punktafgift i henhold til de relevante bestemmelser i EU-retten og den nationale lovgivning

c. når der fremstilles eller forarbejdes punktafgiftspligtige varer, herunder uretmæssigt, uden for en afgiftssuspensionsordning.

d. import af punktafgiftspligtige varer, medmindre de punktafgiftspligtige varer umiddelbart efter indførslen henføres under en afgiftssuspensionsordning, eller uretmæssig indpassage af afgiftspligtige varer, medmindre toldskylden var bortfaldet i henhold til artikel 124, stk. 1, litra e), f), g) eller k), i forordning (EU) nr. 952/2013. Hvis toldskylden var bortfaldet i henhold til artikel 124, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 952/2013, kan medlemsstaterne i deres nationale ret fastsætte en sanktion under hensyntagen til det punktafgiftsbeløb, som ville have været afholdt.

4. Det tidspunkt, hvor varen anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen som nævnt i stk. 3, litra a), er:

a. det tidspunkt, hvor de punktafgiftspligtige varer modtages af den registrerede modtager i de i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. ii), nævnte situationer

b. det tidspunkt, hvor de punktafgiftspligtige varer modtages af modtageren i de i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iv), nævnte situationer

det tidspunkt, hvor de punktafgiftspligtige varer modtages på det direkte leveringssted i de i artikel 16, stk. 4, nævnte situationer.

Bestemmelserne i det omarbejdede cirkulationsdirektiv er implementeret i dansk lovgivning ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021 samt i bekendtgørelser udstedt i medfør af de respektive afgiftslove. Bestemmelserne vedrørende spiritusafgift findes i lovbekendtgørelse nr. 417 af 23. april 2024 om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven). Det fremgår af spiritusafgiftslovens §2 a, at der betales afgift, når en vare overgår til forbrug. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Der betales afgift her i landet ved varernes overgang til forbrug, hvorved forstås,

1)              når varer forlader afgiftssuspensionsordningen,

2)             ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder eller personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse,

3)              når der fremstilles varer uden for afgiftssuspensionsordningen, eller

4)             når varer indføres her i landet fra steder uden for EU, jf. § 18, medmindre de pågældende varer umiddelbart efter importen henføres under afgiftssuspensionsordningen, eller ved uretmæssig indpassage af varer, medmindre toldskylden er bortfaldet i medfør af artikel 124, stk. 1, litra e-g eller k, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen.

Stk. 2. Varer anses tillige for overgået til forbrug her i landet ved uregelmæssige transaktioner med de pågældende varer efter stk. 1, nr. 1-3, jf. § 33 b. 

Stk. 3. Varer anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen her i landet efter stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for modtagelsen af varerne, når varetransporten sker til 

1)      en modtager, der er fritaget for afgift af varer efter § 15, stk. 1, nr. 9-11, eller

2)      et direkte leveringssted her i landet, som den her i landet autoriserede oplagshaver efter § 7, stk. 1-3, har godkendt og udpeget over for told- og skatteforvaltningen." 

Lovbestemmelsen indeholder ikke yderligere fortolkningsbidrag i forhold til afgrænsningen af varers overgang til forbrug.

Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. LFF 2009-10-20 nr. 20 fremgår det under afsnit 3.1.2 om forslagets indhold, at lovgiver har ønsket at uddybe og præcisere ordlyden af § 2 a, stk. 1, nr. 1. Der fremhæves i den forbindelse to mulige situationer, hvorpå en vare overgår til forbrug:

"Stk. 1, nr. 1-4, i spiritusafgiftslovens §2 a, foreslås at udgøre hovedreglerne for varers stedlige overgang til forbrug og dermed krav om betaling af afgift af varerne her i landet, idet hver af numrene beskriver en situation, der udløser varers overgang til forbrug.

Efter stk. 1, nr. 1, overgår varer til forbrug her i landet, når varer forlader afgiftssuspensionsordningen, hvilket typisk vil være tilfældet ved én af to følgende situationer: 

Ved ophør af en varetransport fra et andet EU-land, idet varerne når frem til deres bestemmelsessted her i landet, medmindre varerne umiddelbart herefter oplægges i et afgiftsoplag her i landet. Eller ved udlevering af varerne fra et afgiftsoplag her i landet." 

Lovgiver tydeliggør, at afgiften først forfalder, når varerne udleveres fra et afgiftsoplag. Varernes stedlige overgang er afgørende, hvilket betyder, at varernes fysiske placering er den udløsende faktor for overgang til forbrug. Varen overgår først til forbrug, når varerne udleveres fra et afgiftsoplag. Så længe varerne fysisk befinder sig på afgiftslageret, er de under suspensionsordningen.

Praksis

Dom af den 2. juni 2016, Polihim, Case C-355/14

I sag C-355/14 (refereret til som "Polihim") skulle EU-Domstolen tage stilling til fortolkningen af cirkulationsdirektivet artikel 7, stk. 2, herunder om salget af en punktafgiftspligtig vare i et afgiftsoplag udgør overgang til forbrug, når varen ikke fysisk har forladt afgiftsoplaget.

Indholdet af artikel 7, stk. 2, i det dagældende cirkulationsdirektiv, direktiv 2008/118, er efterfølgende indarbejdet i det omarbejdede cirkulationsdirektiv artikel 6, stk. 3, som er refereret ovenfor.

Domstolen udtalte, at forfaldstidspunktet knytter sig til forbruget af varen og ikke salget, se præmis 51:

"Da punktafgiften er en afgift, der pålægges forbruget, og ikke salget, skal forfaldstidspunktet således være så tæt som muligt på forbrugeren."

Domstolen udtalte videre, at punktafgiftspligtige varer først overgår til forbrug, når de fysisk forlader suspensionsordningen. Dette fremgår af præmis 52:

"Så længe de pågældende varer forbliver i afgiftsoplaget hos en godkendt oplagshaver, kan der derfor ikke være tale om forbrug, heller ikke selv om denne godkendte oplagshaver har solgt varerne."

Videre i præmis 53, fremgår det:

"For det tredje skal det så vidt angår sammenhængen for direktiv 2008/118 bemærkes, at direktivets artikel 7, stk. 2, litra a), bl.a. henviser til den situation, hvor en punktafgiftspligtig vare uretmæssigt forlader en afgiftssuspensionsordning. For så vidt som ordene >>forlader (…) uretmæssigt<< kun kan forstås således, at de vedrører den fysiske udtagelse af en vare fra en sådan ordning, bekræfter anvendelsen af disse ord i bestemmelsen den fortolkning, hvorefter overgangen til forbrug i denne 7 bestemmelses forstand sker på det tidspunkt, hvor en punktafgiftspligtig vare fysisk forlader en afgiftssuspension."

Ovenstående opfattelse sammenfattes i præmis 55:

"Det følger af ovenstående betragtninger, at artikel 7, stk. 2, i direktiv 2008/118 skal fortolkes således, at salget af en punktafgiftspligtig vare, som en godkendt oplagshaver har oplagt i et afgiftsoplag, først indebærer en overgang til forbrug heraf på det tidspunkt, hvor varen fysisk forlader dette afgiftsoplag."

Begrundelse

I Polihim-afgørelsen slår Domstolen fast, at artikel 7, stk. 2, i cirkulationsdirektivet skal fortolkes således, at salget af en punktafgiftspligtig vare, som en godkendt oplagshaver har oplagt i et afgiftsoplag, først overgår til forbrug på det tidspunkt, hvor varen fysisk forlader afgiftsoplaget. Det betyder, at når varen befinder sig på et godkendt afgiftsoplag, så er varen ikke overgået til forbrug, heller ikke i tilfælde, hvor varen er blevet solgt. Den fysiske flytning af varen fra afgiftsoplaget, er herefter den afgørende faktor for afgiftens forfald.

Der lægges afgørende vægt på, at varen fysisk skal forlade afgiftssuspensionsordningen, ikke blot at der er sket et salg af varen. Denne opfattelse ses ligeledes i Landsskatterettens afgørelse, SKM.2023.238.LSR om udlevering af mineralolie til tankstationer. I afgørelsen stadfæster Landsskatteretten Skatterådets bindende svar og tillægger præmisserne i Polihim-afgørelsen afgørende betydning. Det må derfor forventes, at Skattestyrelsen er af samme opfattelse.

Hvis spørger pålægges at afregne afgift af den solgte spiritus på deres afgiftsoplag, så vil dette være i strid med princippet om EU-konform fortolkning. Ved EU-konform fortolkning pålægges medlemsstaterne at fortolke nationale retsregler i overensstemmelse med EU-retten. Betingelserne og udfaldet af Polihim-afgørelsen er direkte anvendelige på indholdet af spørgers spørgsmål 1 om rækkevidden af spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 1, nr. 1. Ud fra retssikkerhedsmæssige principper bør spørger kunne vide sig sikker på, at national lovgivning fortolkes og udøves i overensstemmelse med EU-retten. Der vil derfor kun ske beskatning efter spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 1, nr. 1, når varen udtages fra afgiftsoplaget, uanset ejerskabet af varen.

Spørgsmål 2

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".

Retsgrundlag 

Som beskrevet under spørgsmål 1 er reglerne om afgift af spiritus harmoniserede i EU. For så vidt angår den afgiftsmæssige håndtering af spild, fremgår det af det omarbejdede cirkulationsdirektiv 2020/262, at en fuldstændig tilintetgørelse af varer under afgiftssuspension ikke anses for overgang til forbrug. Reglerne om tab findes, for så vidt angår varer under afgiftssuspensionsordningen i direktivets artikel 6, stk. 5 og stk. 6, som har følgende ordlyd:

"Stk. 5. Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab, helt eller delvist, af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter en tilladelse til at tilintetgøre varerne fra medlemsstatens kompetente myndigheder, anses ikke for at være overgang til forbrug." 

"Stk. 6. Med henblik på dette direktiv anses en vare for fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt gået tabt, når den er blevet gjort uanvendelig som punktafgiftspligtig vare."

Bestemmelserne er implementeret i den danske spiritusafgiftslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 23. april 2024 om afgift af spiritus m.m. Spiritusafgiftslovens § 10 beskriver, hvordan den afgiftspligtige mængde skal opgøres og håndteres:

"De autoriserede oplagshavere og modtagere skal for hver afgiftsperiode, der er på en måned, opgøre den afgiftspligtige mængde.

Stk. 2. Autoriserede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og lign., jf. dog § 14. 

Stk. 3. De udleverede varer medregnes i opgørelsen efter stk. 2, uanset om udleveringen sker for virksomhedens egen regning eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Til udleveringen efter stk. 2 medregnes også varer, der er forbrugt af virksomheden eller udleveret uden modydelse […]" 

Spiritusafgiftslovens § 14 oplister, hvad der kan fradrages i den afgiftspligtige mængde:

"I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 10, stk. 2, fradrages

1)      varer, der tilføres en anden autoriseret oplagshaver,

2)      varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EU-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften,

3)      varer, der udføres til steder uden for EU,

4)      varer, der er fritaget for afgift efter § 15, og

5)      varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, jf. § 33 a. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1."

Spiritusafgiftslovens § 33 a fastsætter de afgiftsmæssige konsekvenser i tilfælde af total ødelæggelse og uigenkaldeligt tab af varer. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Varer efter loven anses for fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, når varerne er blevet gjort uanvendelige som varer.

Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsordningen bliver fuldstændig tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt, helt eller delvis, som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen til at tilintetgøre varerne, anses ikke for overgået til forbrug efter § 2 a. Delvise tab under en bevægelse under afgiftssuspensionsordningen, som skyldes varernes art, anses ikke som overgang til forbrug efter § 2 a, hvis tabets omfang er under den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6, medmindre told- og skatteforvaltningen har rimelig grund til at have mistanke om, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder. Den del af det delvise tab, der overstiger den fælles tærskel for delvise tab som fastsat efter stk. 6, anses som overgået til forbrug. 

Stk. 3. For varer, der efter § 8 er bestemt til erhvervsmæssige formål eller fjernsalg her i landet, forfalder afgift af varerne ikke her i landet, hvis varerne under transport her i landet bliver fuldstændig tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen til at tilintetgøre varerne. I tilfælde af delvise tab som følge af varernes art, der sker under transport her i landet, forfalder afgiften ikke 9 her i landet, hvis omfanget af det delvise tab er under den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6, medmindre told- og skatteforvaltningen har rimelig grund til at have mistanke om, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder. 

Stk. 4. Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab, helt eller delvis, af varer, som har fundet sted efter stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., skal dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen, hvis det er her i landet, den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt eller delvis, har fundet sted, eller hvis det er her i landet, den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt eller delvis, er blevet opdaget, i tilfælde, hvor stedet for den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt eller delvis, ikke kan fastslås. 

Stk. 5. Ved fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab, helt eller delvis, af varer omfattet af stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., der er dokumenteret tilstrækkeligt efter stk. 4, frigives sikkerhedsstillelsen for betaling af afgifter af varerne helt eller delvis, afhængigt af hvad der er relevant. 

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for frigivelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 5 og tærskelværdien for delvise tab efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt." 

Det følger af spiritusafgiftslovens § 10, stk. 2, at afgiften skal opgøres på baggrund af de afgiftspligtige varer, som er udleveret fra virksomheden. I den afgiftspligtige mængde skal dog fradrages varer, der hos virksomheden er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, jf. § 14, stk. 1, nr. 5, jf. § 33 a.

Den juridiske vejledning 2024-1

Vedrørende muligheden for at fradrage mængden af spiritus, som er gået uigenkaldeligt tabt, skriver Den juridiske vejledning punkt E.A.3.1.6.2 følgende bemærkning:

"Der er derfor fradrag for normalt svind, der er opstået som følge af varernes art ved fremstilling, lagring og aftapning af varer hos den autoriserede virksomhed." 

Spiritusafgiftslovens § 33 a indebærer således, at der ikke skal betales afgift for varer, der går uigenkaldeligt tabt og dermed anses som uanvendelige, når tabet sker som følge af varens art under fremstilling eller lagring. Med varens art refereres der til de karakteristiske egenskaber, som varen har. Ved lagring af rom sker der grundet varens art et naturligt tab af alkoholen på grund af fordampning.

Begrundelse

Når spørger oplægger romprodukterne på fad, sker der en fordampning af selve væsken, men også af alkoholindholdet i spiritussen. Spørger har beregnet, at et fad på 200 liter rom med en alkoholprocent på 65 vil tabe 3-4 procent væske årligt og 0,5 procentpoint alkohol årligt over en 10-årig periode. Beregningen af de 3-4 procent væsketab årligt er et gennemsnit, da der kan være op til 8-10 procent svind det første år som følge af, at en del af rommen absorberes i tønden. Spørger estimerer udbyttet af fadet efter 10 år til at være faldet til 140-145 l rom med en alkoholprocent på 60.

Den af spørger foretagne beregning af den løbende fordampning er velkendt fra branchen, og er baseret på både nuværende og historiske erfaringer med fadlagring. Beregningen er gennemsnitlig for hele perioden, og den samlede mængde, som er fordampet under lagringen, kan opgøres ved sidste tapning af fadet. Der sker ikke løbende opmåling af lagerbeholdning, og den fordampede mængde bliver derfor ikke løbende opgjort.

Den mængde rom, som forlader afgiftsoplaget, og som derved overgår til forbrug, bliver målt ved hver tapning, og der afregnes således afgift for den mængde, som er blevet tappet, og som efterfølgende er udleveret fra afgiftsoplaget. I forbindelse med tapningen anvendes der kliktæller til opgørelse af det tappede antal liter samt alkoholprocentmåler til måling af indholdet af alkohol.

Ved tapningen bliver forskellen mellem det indkøbte og det tappede bogført som svind i spørgers interne opgørelse. Der bliver herefter afregnet afgift for den udleverede mængde rom.

Fadlagringen er en del af modningen af rommen og er derfor en nødvendig del af fremstillingen af romprodukterne. Ved lagringen vil der naturligt ske et svind i mængden og styrken af rommen. Dette er karakteristisk for lagring af denne produkttype og kan tilskrives varens art.

Spørger foretager årligt en lageroptælling af færdigvarerne på lageret (romprodukter, som er blevet tappet fra fad), og i tilfælde af, at der er svind heriblandt, bliver der foretaget korrektion af afgiftsbetalingen. Denne korrektion vedrører færdigvarer, og et svind heriblandt betragtes som varer, der er overgået til forbrug, og som ikke kan fradrages i den afgiftspligtige mængde.

Det er spørgers opfattelse, at den fordampede mængde spiritus ikke på noget tidspunkt forlader afgiftsoplaget og overgår til forbrug. Den fordampede mængde spiritus er gået uigenkendeligt tabt, hvorefter der ikke skal afregnes afgift af mængden.

Endeligt er det spørgers opfattelse, at det er tilstrækkeligt at opgøre den fordampede mængde spiritus ved den sidste tapning til regnskabet over lagerbeholdningen og den producerede rom.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at afgiften af den spiritus, der opbevares på Spørgers godkendte lager, jf. spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 1, nr. 1, alene forfalder på det tidspunkt, hvor varen udtages fra lageret og udleveres til et ikke-registreret selskab her i landet.

Skattestyrelsen forstår spørgsmålet således, at der med det anførte er tale om udlevering til en virksomhed eller person, der ikke er berettiget til at modtage afgiftspligtige varer under afgiftssuspension.

Begrundelse

I spiritusafgiftslovens § 1 er det angivet, at afgiftspligten bl.a. omfatter spiritus, herunder ætanol, over 1,2 pct. vol. Den omhandlede spiritus i form af rom, som Spørger sælger til investorerne, er dermed afgiftspligtig.

Det lægges ved besvarelsen til grund, at Spørger er registreret som autoriseret oplagshaver, jf. spiritusafgiftslovens § 7, stk. 1, og § 9 a, stk. 1 og 2.

Autoriserede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, jf. spiritusafgiftslovens § 10, stk. 1. Den afgiftspligtige mængde opgøres som den mængde, der er udleveret fra virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og lignende, jf. spiritusafgiftslovens § 10, stk. 2 [...].

Efter spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 1, betales der afgift ved overgangen til forbrug. Varer anses for bl.a. for overgået til forbrug, når de forlader afgiftssuspensionsordningen. Dette fremgår af spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 1, nr. 1.  Bestemmelsen fik sin nugældende ordlyd ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1385 af 21. december 2009.

Det fremgår bl.a. af afsnit 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 20 af 20. oktober 2009 at formålet er at gennemføre Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF (cirkulationsdirektivet).

I bemærkningerne til § 2, nr. 2, er der henvist til afsnit 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. I de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2 står der følgende:

"[...] Efter stk. 1, nr. 1, overgår varer til forbrug her i landet, når varer forlader afgiftssuspensionsordningen, hvilket typisk vil være tilfældet ved én af to følgende situationer:

Ved ophør af en varetransport fra et andet EU-land, idet varerne når frem til deres bestemmelsessted her i landet, medmindre varerne umiddelbart herefter oplægges i et afgiftsoplag her i landet. Eller ved udlevering af varerne fra et afgiftsoplag her i landet. [...]"

Det fremgår af det nugældende cirkulationsdirektiv 2020/262, artikel 6, stk. 3, litra a), at der ved "overgang til forbrug" forstås, når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt.

Afgiftssuspensionsordningen er en afgiftsordning, der anvendes på fremstilling, forarbejdning, oplægning, oplagring eller bevægelse af punktafgiftspligtige varer, hvorved punktafgiften suspenderes.

I sag C-355/14, Polihim, blev EU-domstolen spurgt, om den daværende artikel 7, stk. 2, (nugældende artikel 6, stk. 3) skal fortolkes således, at salget af en punktafgiftspligtig vare i et afgiftsoplag, uden at denne vare fysisk har forladt afgiftsoplaget, udgør overgang til forbrug af denne vare.

EU-domstolen udtalte i præmis 46-55, at:

"46. Hvad for det første angår selve ordlyden af artikel 7, stk. 1, i direktiv 2008/118 bemærkes, at denne bestemmelse definerer forfaldstidspunktet som det tidspunkt, hvor den punktafgiftspligtige vare overgår til forbrug.

47. Det fremgår desuden af det nævnte direktivs artikel 7, stk. 2, litra a), at der ved »overgang til forbrug« i dette direktiv bl.a. skal forstås »når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt«.

48. Det må fastslås, at det i artikel 7, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/118 indeholdte sætningsled »når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning« - henset til betydningen af ordet »forlader« i sædvanlig sprogbrug - henviser til den fysiske udtagelse af disse varer fra afgiftsoplaget, og ikke salget af disse.

49. For det andet bemærkes, at en sådan læsning af artikel 7, stk. 1, og artikel 7, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/118 svarer til de med direktivet forfulgte formål.

50. Da en punktafgift, således som det fremgår af niende betragtning til direktiv 2008/118, er en afgift på forbruget af visse varer, fastlægges i dette direktiv, således som det fremgår af direktivets artikel 1, stk. 1, den generelle ordning for punktafgifter, der direkte eller indirekte pålægges forbruget af punktafgiftspligtige varer, herunder bl.a. energiprodukter og elektricitet omfattet af direktiv 2003/96.

51. Da punktafgiften er en afgift, der pålægges forbruget, og ikke salget, skal forfaldstidspunktet således være så tæt som muligt på forbrugeren.

52. Så længe de pågældende varer forbliver i afgiftsoplaget hos en godkendt oplagshaver, kan der derfor ikke være tale om forbrug, heller ikke selv om denne godkendte oplagshaver har solgt varerne.

53. For det tredje skal det så vidt angår sammenhængen for direktiv 2008/118 bemærkes, at direktivets artikel 7, stk. 2, litra a), bl.a. henviser til den situation, hvor en punktafgiftspligtig vare uretmæssigt forlader en afgiftssuspensionsordning. For så vidt som ordene »forlader […] uretmæssigt« kun kan forstås således, at de vedrører den fysiske udtagelse af en vare fra en sådan ordning, bekræfter anvendelsen af disse ord i bestemmelsen den fortolkning, hvorefter overgangen til forbrug i denne bestemmelses forstand sker på det tidspunkt, hvor en punktafgiftspligtig vare fysisk forlader en afgiftssuspensionsordning.

54. Det fremgår endvidere af artikel 4, nr. 1), i direktiv 2008/118, sammenholdt med direktivets artikel 15, stk. 2, at punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning oplægges af en godkendt oplagshaver i et afgiftsoplag. Det følger heraf, at punktafgiften ikke forfalder, så længe den godkendte oplagshaver oplægger de pågældende varer i sit afgiftsoplag, idet disse varer nemlig i denne situation ikke kan anses for at have forladt en afgiftssuspensionsordning som omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/118.

55. Det følger af ovenstående betragtninger, at artikel 7, stk. 2, i direktiv 2008/118 skal fortolkes således, at salget af en punktafgiftspligtig vare, som en godkendt oplagshaver har oplagt i et afgiftsoplag, først indebærer en overgang til forbrug heraf på det tidspunkt, hvor varen fysisk forlader dette afgiftsoplag."

Det er oplyst, at Spørger køber romprodukter fra andre producenter og forhandlere, hvorefter Spørger lagrer rommen på Spørgers lagerfaciliteter. Lageret er godkendt af Skattestyrelsen til oplag af afgiftspligtige produkter. Spørger foretager denne disposition som autoriseret oplagshaver efter spiritusafgiftsloven. Romprodukterne er derfor ubeskattede og omfattet af afgiftssuspensionsordningen, indtil de afgiftsmæssigt overgår til forbrug.

Når rommen er indkøbt af investorerne og efterfølgende oplagret, er det oplyst, at ejerskabet af rommen overgår fra Spørger til investorerne. Der kan være tale om enten en indkøbt og færdig rom, eller en rom som tilpasses og specialfremstilles hos Spørger. Rommen forbliver på Spørgers lager trods overgangen af ejerskabet til investoren. Først på et senere tidspunkt udleveres rommen fysisk til investoren etc.

På baggrund af de oplyste forhold, er det Skattestyrelsens vurdering, at de varer, som Spørger sælger til investoren, først overgår til forbrug når varerne forlader Spørgers afgiftsoplag og udleveres til investoren etc., jf. spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 1, nr. 1.

Da investoren ikke kan råde over rommen på afgiftsoplaget og ikke er i besiddelse af rommen, er det Skattestyrelsens vurdering, at rommen først reelt er overgået til forbrug, når den fysisk forlader Spørgers godkendte afgiftsoplag.

Skattestyrelsen finder ikke, at de nævnte forhold mellem Spørger og investoren om servicepakke, herunder leje af lagerplads i Spørgers afgiftsoplag har betydning for spørgsmålet om overgang til forbrug.

Med henvisning til bl.a. sag C-355/14, Polihim, hvorefter det er den fysiske udtagelse af varer fra afgiftsoplaget, og ikke salget af disse, der er afgørende for fastsættelse af tidspunktet for overgang til forbrug, er det Skattestyrelsens vurdering, at afgiften forfalder på tidspunktet for udleveringen fra Spørgers afgiftsoplag.

Herudover lægges der vægt på oplysningen om, at der løbende svares spiritusafgift af bl.a. de vareprøver som udleveres til investorerne.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den mængde væske og alkohol, som løbende fordamper ved lagring af spiritus, ikke skal betragtes som overgået til forbrug, hvorefter Spørger ikke skal afregne afgift efter spiritusafgiftslovens § 10, stk. 2, jf. § 14, stk. 1, nr. 5, af den fordampede mængde.

Begrundelse

Autoriserede oplagshavere, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode jf. spiritusafgiftslovens § 10, stk. 1. Den afgiftspligtige mængde opgøres som den mængde spiritus i liter 100 pct., der er udleveret fra virksomheden med tillæg af svind og lignende, jf. spiritusafgiftslovens § 10, stk. 2.  Dog fastsætter spiritusafgiftslovens § 14 visse tilfælde af udlevering, som skal fratrækkes i den afgiftspligtige mængde.

Spiritusafgiftslovens § 14, stk. 1, nr. 5, angiver, at varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt jf. spiritusafgiftslovens § 33 a, fradrages i den afgiftspligtige mængde.

Spiritusafgiftslovens § 33 a stk. 1, angiver, at varer efter loven anses for fuldstændigt tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, når varerne er blevet gjort uanvendelige som varer. Spiritusafgiftslovens § 33 a, stk. 2, fastslår bl.a., at varer der under afgiftssuspensionen bliver fuldstændig tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt, helt eller delvis, som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure, ikke anses for at være overgået til forbrug, jf. spiritusafgiftslovens § 2 a.

Spiritusafgiftslovens § 33 a fik sin nugældende ordlyd ved § 2, nr. 29, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021.

Det fremgår bl.a. af afsnit 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 233 af 5. maj 2021 at formålet er gennemføre Rådets direktiv 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdede cirkulationsdirektiv).

I bemærkningerne til § 2, nr. 29, er der henvist til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. I de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2 står der følgende:

"[...] Efter [...], spiritusafgiftslovens § 33 a, stk. 2, [...], anses varer, der under afgiftssuspensionsordningen bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som følge af disse varers art, hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse fra Skatteforvaltningen, ikke for overgået til forbrug. Da afgiften skal betales, når varerne er overgået til forbrug, skal der således ikke svares afgift af disse varer."

Det fremgår bl.a. af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit E.A.3.1.6.2, at:

"Der er derfor fradrag for normalt svind, der er opstået som følge af varernes art ved fremstilling, lagring og aftapning af varer hos den autoriserede virksomhed."

Det er oplyst, at der ved lagring af den rom, som står på Spørgers lager, opstår et løbende svind i form af fordampning. Fordampningen sker i perioden fra rommen indkøbes og oplagres, til den udleveres til investoren etc.

Når dette svind sker ved fordampning, lægges det til grund, at svindet i afgiftsmæssig henseende medfører, at den pågældende mængde bliver uanvendelig som vare, jf. spiritusafgiftslovens § 33 a, stk. 1.

Der lægges afgørende vægt på, at svindet i form af fordampning sker på spørgers afgiftsoplag, så varerne har endnu ikke nået at forlade afgiftssuspensionen, når svindet sker.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at et svind ved fordampning som det oplyste må anses for at være en hændelig omstændighed efter spiritusafgiftslovens § 33 a, stk. 2, hvilket medfører, at den pågældende mængde som udgør svindet ikke anses for at være overgået til forbrug.

Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at der ikke skal svares afgift af den mængde rom, der er fordampet på afgiftsoplaget.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdet cirkulationsdirektiv)

Artikel 6

[...]

3.  I dette direktiv forstås ved »overgang til forbrug« et af følgende:

a)  når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt.

Lovbekendtgørelse nr. 417 af 23. april 2024 om afgift af spiritus m.v. (Spiritusafgiftsloven)

§ 1

Der betales afgift her i landet af spiritus, herunder ætanol, over 1,2 pct. vol. samt af vin og frugtvin m.v. med et ætanolindhold over 22 pct. vol. efter reglerne i denne lov.

[...]

§ 2 a

Der betales afgift her i landet ved varernes overgang til forbrug, hvorved forstås,

når varer forlader afgiftssuspensionsordningen,

[...]

§ 7

En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, jf. § 9 a, stk. 1.

[...]

§ 9 a

Afgiftsoplag er ethvert sted, hvor en autoriseret oplagshaver som led i udøvelsen af sit erhverv fremstiller, forarbejder, oplægger, modtager eller afsender varer under afgiftssuspensionsordningen.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå autorisation som oplagshaver her i landet, at virksomheden eller personen har et lokale, som kan benyttes til at fremstille, forarbejde, behandle, aftappe, oplægge, modtage, afsende eller udlevere afgiftspligtige ubeskattede varer, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt inden autoriseringen. Denne betingelse gælder dog ikke for virksomheder, der autoriseres som oplagshaver efter § 8, stk. 9, nr. 1. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for administrationen efter 1. pkt.

[...]

§ 10

De autoriserede oplagshavere og modtagere skal for hver afgiftsperiode, der er på en måned, opgøre den afgiftspligtige mængde.

Stk. 2. Autoriserede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og lign., jf. dog § 14.

[...]

§ 14

I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 10, stk. 2, fradrages

[...]

5) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, jf. § 33 a.

[...]

§ 33 a

Varer efter loven anses for fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, når varerne er blevet gjort uanvendelige som varer.

Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsordningen bliver fuldstændig tilintetgjort eller går uigenkaldeligt tabt, helt eller delvis, som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen til at tilintetgøre varerne, anses ikke for overgået til forbrug efter § 2 a. Delvise tab under en bevægelse under afgiftssuspensionsordningen, som skyldes varernes art, anses ikke som overgang til forbrug efter § 2 a, hvis tabets omfang er under den fælles tærskel som fastsat efter stk. 6, medmindre told- og skatteforvaltningen har rimelig grund til at have mistanke om, at der er tale om svig eller uregelmæssigheder. Den del af det delvise tab, der overstiger den fælles tærskel for delvise tab som fastsat efter stk. 6, anses som overgået til forbrug.

Forarbejder

Lovforslag nr. 20 af 20. oktober 2009

I de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2 står der, at (uddrag):

"[...] Efter stk. 1, nr. 1, overgår varer til forbrug her i landet, når varer forlader afgiftssuspensionsordningen, hvilket typisk vil være tilfældet ved én af to følgende situationer:

Ved ophør af en varetransport fra et andet EU-land, idet varerne når frem til deres bestemmelsessted her i landet, medmindre varerne umiddelbart herefter oplægges i et afgiftsoplag her i landet. Eller ved udlevering af varerne fra et afgiftsoplag her i landet. [...]"

Lovforslag nr. 233 af 5. maj 2021

I de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2 står der, at (uddrag):

"Efter mineralolieafgiftslovens § 30, stk. 2, spiritusafgiftslovens § 33 a, stk. 2, tobaksafgiftslovens § 33, stk. 2, og øl- og vinafgiftslovens § 28, stk. 2, anses varer, der under afgiftssuspensionsordningen bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som følge af disse varers art, hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse fra Skatteforvaltningen, ikke for overgået til forbrug. Da afgiften skal betales, når varerne er overgået til forbrug, skal der således ikke svares afgift af disse varer."

Praksis

EU-Domstolens præjudicielle afgørelse af 2. juni 2016 i sag C-355/14 Polihim:

Præmisser

46. Hvad for det første angår selve ordlyden af artikel 7, stk. 1, i direktiv 2008/118 bemærkes, at denne bestemmelse definerer forfaldstidspunktet som det tidspunkt, hvor den punktafgiftspligtige vare overgår til forbrug.

47. Det fremgår desuden af det nævnte direktivs artikel 7, stk. 2, litra a), at der ved »overgang til forbrug« i dette direktiv bl.a. skal forstås »når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt«.

48. Det må fastslås, at det i artikel 7, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/118 indeholdte sætningsled »når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning« - henset til betydningen af ordet »forlader« i sædvanlig sprogbrug - henviser til den fysiske udtagelse af disse varer fra afgiftsoplaget, og ikke salget af disse.

49. For det andet bemærkes, at en sådan læsning af artikel 7, stk. 1, og artikel 7, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/118 svarer til de med direktivet forfulgte formål.

50. Da en punktafgift, således som det fremgår af niende betragtning til direktiv 2008/118, er en afgift på forbruget af visse varer, fastlægges i dette direktiv, således som det fremgår af direktivets artikel 1, stk. 1, den generelle ordning for punktafgifter, der direkte eller indirekte pålægges forbruget af punktafgiftspligtige varer, herunder bl.a. energiprodukter og elektricitet omfattet af direktiv 2003/96.

51. Da punktafgiften er en afgift, der pålægges forbruget, og ikke salget, skal forfaldstidspunktet således være så tæt som muligt på forbrugeren.

Kendelse

1) Artikel 7, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF skal fortolkes således, at salget af en punktafgiftspligtig vare, som en godkendt oplagshaver har oplagt i et afgiftsoplag, først indebærer en overgang til forbrug heraf på det tidspunkt, hvor varen fysisk forlader dette afgiftsoplag.

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit E.A.3.1.6.2, Opgørelse af den afgiftspligtige mængde (uddrag):

"Afgiftspligtige varer som er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt

Udtrykket "fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt" er indført ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021, men ændringen medfører ikke ændringer i forhold til den hidtil gældende retstilstand. Se de specielle bemærkninger til § 2, nr. 29, til lovforslag L 233 / 2020.

Der er derfor fradrag for normalt svind, der er opstået som følge af varernes art ved fremstilling, lagring og aftapning af varer hos den autoriserede virksomhed.

Der er også fradrag for ubeskattede varer, der er gået til spilde ved brækage, brand og lignende hos den autoriserede virksomhed eller under transport til og fra den autoriserede virksomhed."