Sag BS-25976/2022-KBH

Parter

A

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Søren Norlén)

Denne afgørelse er truffet af dommer Kirsten Schmidt.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 6. juli 2022. 

Sagen drejer sig om, hvorvidt A’s aktieindkomst for indkomstårene 2016 og 2017 med rette er blevet forhøjet med henholdsvis 451.200 kr. og 585.135 kr. og hans personlige indkomst for indkomstårene 2016 og 2018 med henholdsvis 150.000 kr. og 470.000 kr. som følge af indsætninger på hans bankkonti fra henholdsvis hans selskaber og fra tredjemænd.

A har efter sin endelige påstand principalt påstået sin aktieindkomst for indkomstårene 2016 og 2017 nedsat med henholdsvis 451.200 kr. og 585.135 kr. og sin personlige indkomst for 2016 og 2018 nedsat med henholdsvis 150.000 kr. og 470.000 kr.

Subsidiært har A påstået sin aktieindkomst for indkomstårene 2016 og 2017 nedsat med henholdsvis 451.200 kr. og 585.135 kr. og sin personlige indkomst for 2016 og 2018 nedsat med henholdsvis 150.000 kr. og 370.000 kr.

Mest subsidiært har A påstået sagen hjemvist til fornyet behandling.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning af Skattestyrelsens afgørelse af 26. maj 2020.

Oplysningerne i sagen

Af Afgørelse fra Landsskatterettens af 6. juli 2022 fremgår:

"…

Klagepunkt                                                  Skattestyrelsens Afgørelse    Klagerens Opfattelse    Landsskatterettens afgørelse

………………………………………………………………………….  

Indkomståret 2016

Udbytte fra G3-virksomhed                                               451.200 kr.                             0 kr.                             451.200 kr.

Forhøjelse af anden personlig indkomst                              150.000 kr.                             0 kr.                             150.000 kr.

Indkomståret 2017

G1-virksomhed                                                                 585.135 kr.                             0 kr.                             585.135 kr.

Indkomståret 2018

Forhøjelse af anden personlig indkomst                               470.000 kr.                             0 kr.                             470.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var stifter af selskabet G2-virksomhed, CVR-nummer ...11. Selskabet blev stiftet den (red.fjernet.dato1) og opløst efter konkurs den (red.fjernet.dato2). Klageren var i perioden fra den (red.fjernet.dato1) til den (red.fjernet.dato4) i direktionen.

Klageren var endvidere i direktionen for G1-virksomhed, CVR-nummer ...12, i perioden fra den (red.fjernet.dato3) til den (red.fjernet.dato4). Selskabet blev stiftet af G2-virksomhed den (red.fjernet.dato3), og klageren var den reelle ejer.

Klageren var endelig stifter af og eneanpartshaver samt direktør for G3-virksomhed, CVR-nummer ...13, fra den 12. april 2007 og frem til den 20. januar 2017. Selskabet blev opløst efter konkurs den 8. august 2019.

Af klagerens personlige skatteoplysninger, R75, fremgår det, at denne ikke har haft nogen indkomst i indkomstårene 2016, 2017 eller 2018.

Skattepligtigt udbytte fra G3-virksomhed

Skattestyrelsen har anmodet klageren om at indsende bankkontoudtog. På baggrund af kontoudtogene har Skattestyrelsen opgjort følgende bankindsætninger på klagerens konti i VestF1-bank, som ifølge Skattestyrelsen er skattepligtigt udbytte fra G3-virksomhed:

Dato               Kontonummer                   Tekst                        Beløb

22-01-2016  (red.fjernet.kontonummer)    (red.fjernet.tekst2)   15.000,00

15-02-2016  (red.fjernet.kontonummer)    (red.fjernet.tekst2)   30.000,00

16-02-2016 (red.fjernet.kontonummer1)   G3-virksomhed         30.800,00

31-05-2016  (red.fjernet.kontonummer1)   G3-virksomhed        24.000,00

31-05-2016  (red.fjernet.kontonummer)    (red.fjernet.tekst2)   45.500,00

05-07-2016 (red.fjernet.kontonummer)    (red.fjernet.tekst2)    31.000,00

06-07-2016  (red.fjernet.kontonummer1)  G3-virksomhed         40.000,00

03-08-2016  (red.fjernet.kontonummer1)   Løn G1-virksomhed  30.000,00

29-08-2016 (red.fjernet.kontonummer1)   G3-virksomhed         10.000,00

14-09-2016 (red.fjernet.kontonummer)     (red.fjernet.tekst2)   13.500,00

15-09-2016  (red.fjernet.kontonummer1)   G3-virksomhed        16.400,00

17-11-2016  (red.fjernet.kontonummer1)   G3-virksomhed        40.000,00

21-11-2016  (red.fjernet.kontonummer1)   G3-virksomhed        30.000,00

20-12-2016   (red.fjernet.kontonummer)    (red.fjernet.tekst2)  15.000,00

21-12-2016   (red.fjernet.kontonummer1)   G3-virksomhed       40.000,00

27-12-2016  (red.fjernet.kontonummer1)   G3-virksomhed        40.000,00

                                                                                            451.200,00 

Klageren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at bankindsætningerne stammer fra G3-virksomhed.

I forbindelse med sagens behandling hos Skattestyrelsen er der fremlagt opgørelse af mellemregningskonto med klageren for G3-virksomhed samt tilhørende revisorerklæring om opstilling af mellemregningskonto af 23. februar 2018 fra R1-advokat.

Følgende fremgår af opgørelsen:

"(…)

Opgørelse af mellemregningskonto med anpartshaver pr. 20. januar 2018 

                                                                                                               Kr.

Mellemregning jf. opgørelse fra kurator 17.november 2017	856.138
Fejl i mellemregningen: 1  Balance pr. 31.12.2014                   -89.486 2  Husleje for 2014, ikke efterposteret -60.000
3 Automobil                                     -180.000	-329.486
4 Udlæg, jf. note 4                            -638.932  Korrigeret mellemregning anpartshaver	-638.932
20.01.2017- Skyldigt til anpartshaver " Af note 4 til opgørelsen fremgår følgende: "            Husleje for 2015                                      60.000            Husleje for 2016                                      60.000	-112.280
Husleje for 2017                                        5.000  Fejl i tidligere årsregnskaber:            Husleje 2011                                            60.000            Husleje 2012                                            60.000	125.000
Husleje 2013                                            60.000 Udlæg kontante fakturaer:            Udlæg 2014                                              27.466            Udlæg 2015                                              50.216	180.000
Udlæg 2016                                             241.300	318.982

 

Refundering af privat smykkekøb til firmakonto   14.950

Udlæg i alt                                                                  638.932

           "

Følgende fremgår af revisorerklæringen:

"(…)

Mellemregningskontoen omfatter poster i overensstemmelse med virksomhedens bilag og Deres valg af bogføringspraksis.

Vi har udført opgaven i overensstemmelse med ISRS 4410, Opgaver om opstilling af finansielle oplysninger.

Vi har anvendt vores faglige ekspertise til at assistere Dem med at udarbejde og præsentere mellemregningskontoen i overensstemmelse med virksomhedens bilag, kontospecifikationer og den valgte bogføringspraksis. Vi har overholdt relevante bestemmelser i revisorloven og FSR - danske revisorers Etiske regler for revisorer, herunder principper vedrørende integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu.

Mellemregningskontoen samt nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der er anvendt til opstillingen af bogføringsbalancen, er Deres ansvar.

Da en opgave om opstilling af finansielle oplysninger ikke er en erklæringsopgave med sikkerhed, er vi ikke forpligtet til at verificere nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, De har givet os til brug for at opstille mellemregningskontoen pr. 20. januar 2017. Vi udtrykker derfor ingen revisions- eller reviewkonklusion om, hvorvidt mellemregningskontoen er udarbejdet i overensstemmelse med virksomhedens bilag og den for virksomheden relevante regnskabspraksis.

Mellemregningskontoen er udarbejdet på baggrund af de forelagte bilag og præsenteret på grundlag af virksomhedens kontoplan og Deres valg af bogføringspraksis med henblik på at få overblik over selskabets mellemregning med anpartshaveren. Mellemregningskontoen er således udarbejdet udelukkende med henblik herpå og kan være uegnet til andre formål.

(…)"

Skattepligtigt udbytte fra G1-virksomhed

Skattestyrelsen har endvidere opgjort følgende bankindsætninger, som ifølge Skattestyrelsen er skattepligtigt udbytte fra G2-virksomhed via G1-virksomhed.

Dato                      Konto                         Tekst                                      Beløb

07-02-2017  (red.fjernet.kontonummer1) (red.fjernet.fakturanummer1)   37.493,75

06-03-2017  (red.fjernet.kontonummer1) (red.fjernet.fakturanummer2)   31.790,00

15-03-2017  (red.fjernet.kontonummer1) Betaling faktura(er)                  55.943,75

16-03-2017  (red.fjernet.kontonummer1) (red.fjernet.fakturanummer3)   24.503,75 

18-04-2017  (red.fjernet.kontonummer1) (red.fjernet.fakturanummer4)     6.250,00

04-05-2017  (red.fjernet.kontonummer1) (red.fjernet.fakturanummer5)   30.000,00

21-08-2017  (red.fjernet.kontonummer2) Betaling faktura(er)                333.750,00

30-11-2017  (red.fjernet.kontonummer2) (red.fjernet.tekst3)                  27.910,00

06-12-2017  (red.fjernet.kontonummer2) (red.fjernet.fakturanummer6)   37.493,75

585.135,00

I forbindelse med sagens behandling hos Skattestyrelsen er der fremlagt 3 fakturaer, F1901, F1902 og F1903.

De 3 fremlagte fakturaer er udstedt af G1-virksomhed og dateret henholdsvis den 7. juni 2019, 29. juli 2019 og den 15. september 2019. Fakturaerne er stilet til klageren og angik 3 aconto betalinger på i alt 411.016 kr.

Klageren har i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling fremlagt en opgørelse, hvoraf det fremgår, at fakturaerne vedrører tilbagebetaling af den del af selskabets omsætning, som var indsat på klagerens konto.

Klageren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at bankindsætningerne stammer fra omsætning i G1-virksomhed, som er indsat på klagerens konto.

Skattepligtige bankindsætninger

Endelig har Skattestyrelsen opgjort følgende bankindsætninger, som ifølge Skattestyrelsen er skattepligtige:

                   Dato                       Kontonummer                   Tekst             Beløb

                   18-07-2016  (red.fjernet.kontonummer1)  (red.fjernet.tekst)    50.000,00

                   21-10-2016  (red.fjernet.kontonummer1)  (red.fjernet.tekst)  100.000,00

150.000,00

                   21-09-2018  (red.fjernet.kontonummer2)  (red.fjernet.tekst)  250.000,00

                   13-12-2018  (red.fjernet.kontonummer2)  (red.fjernet.tekst)  100.000,00

                   14-12-2018  (red.fjernet.kontonummer2)  (red.fjernet.tekst)  120.000,00

470.000,00

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at der er tale om lån fra familie til brug for rekonstruktion og konkurs af G3-virksomhed samt omkostninger i forbindelse med start af G1-virksomhed samt rekonstruktion og konkurs vedr. G3-virksomhed.

Der er ikke fremlagt yderligere materiale.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 601.500 kr. for indkomståret 2016, 585.135 kr. for indkomståret 2017 og 470.000 kr. for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har opgjort skattepligtigt udbytte til 451.200 kr. for indkomståret 2016 og 585.135 kr. for indkomståret 2017. Skattestyrelsen har endvidere opgjort skattepligtige bankindsætninger til 150.000 kr. for indkomståret 2016 og 470.000 kr. for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"(…)

1. Udbytte fra G2-virksomhed via G1-virksomhed

(…)

1.4.  Dine bemærkninger

(…)

Du har dog sendt en kvittering på køb at et (red.fjernet.tæppe) for 15.000 kr. den 2. februar 2007 og oplyser, at indsætningen den 30. november 2017 på 27.910 kr. stammer fra salg af dette tæppe. Det fremgår af den indsendte faktura, at sælger er G4-virksomhed i Y1-by og at købesummen er betalt kontant. Det fremgår ikke af fakturaen, hvem køber er.

På vores møde drøftede vi også regnskabsmateriale for 2019, herunder fakturaer, som er udstedt fra G1-virksomhed til dig, som vedrører tilbagebetaling af den del af selskabets omsætning, som er indsat på din konto 

1.5.  Fornyet forslag

(…)

Med hensyn til indsætningen den 30. november 2017 på 27.910 kr. så vurderer vi ikke, at det er dokumenteret, at indsætningen stammer fra salg af det (red.fjernet.tæppe), som der er indsendt bilag for købet af. Det skyldes, at det ikke er dokumenteret i form af annoncer eller lignende, at der er solgt et (red.fjernet.tæppe). Desuden har vi lagt vægt på, at det ikke fremgår af købsfakturaen, hvem køberen er.

Vedrørende de fakturaer, som er udstedt af G1-virksomhed til dig, så kan det bemærkes, at disse først er udarbejdet i 2019, altså 1½ år efter pengene er indsat på din konto og 2 af fakturaerne er dateret efter, at Skattestyrelsen har bedt dig sende materiale til brug ved gennemgangen af denne sag.

Med henvisning til ovenstående, så er det vores opfattelse, at følgende indsætninger er skattepligtigt udbytte for dig efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1:

07-02-2017  (red.fjernet.kontonummer1) (red.fjernet.fakturanummer1)   37.493,75

06-03-2017  (red.fjernet.kontonummer1) (red.fjernet.fakturanummer2)   31.790,00

15-03-2017  (red.fjernet.kontonummer1) Betaling faktura(er)                  55.943,75

16-03-2017  (red.fjernet.kontonummer1) (red.fjernet.fakturanummer3)   24.503,75

18-04-2017  (red.fjernet.kontonummer1) (red.fjernet.fakturanummer4)     6.250,00

04-05-2017  (red.fjernet.kontonummer1) (red.fjernet.fakturanummer5)   30.000,00

21-08-2017  (red.fjernet.kontonummer2) Betaling faktura(er)                333.750,00

30-11-2017  (red.fjernet.kontonummer2)                                               27.910,00

06-12-2017  (red.fjernet.kontonummer2) (red.fjernet.fakturanummer6)   37.493,75

585.135,00

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at

• du er ejer af anparterne i G2-virksomhed, som ejer anparterne i G1-virksomhed, cvr. ...12

• beløbene er indsat på din konto og dermed stillet til rådighed for dig. Det fremgår af SKM 2008.85 HR at det påhviler dig at dokumentere, at indtægterne ikke er tilgået dig. Du har selv oplyst, at det er selskabets midler, der er indsat på kontoen

• beløbene er ikke straks overført til selskabet. Der er således ikke tale om en fejl, at midlerne er tilgået din konto. Der er lavet 3 fakturaer fra selskabet til dig, men dette er først sket i 2019, altså 1½ år efter pengene er indsat på din konto og 2 af fakturaerne er dateret efter, at Skattestyrelsen har bedt dig sende materiale til brug ved gennemgangen af denne sag

Udbytte er skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Din indkomst forhøjes derfor med 585.135 kr. for 2017.

Udbytte beskattes som aktieindkomst efter reglerne i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

(…)

1.7 Endelig konklusion

Din indkomst ændres i overensstemmelse med det fornyede forslag dateret den 24. februar 2020.

2. Udbytte fra G3-virksomhed

(…)

2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har som nævnt ovenfor oplyst, at ovennævnte indsætninger er beløb, som er overført til din konto fra G3-virksomhed cvr. ...13. Dette selskab er som nævnt taget under konkursbehandling den 20. januar 2017.

Det er vores opfattelse, at beløbene er skattepligtigt udbytte for dig efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at

• du var på det tidspunkt, hvor beløbene blev indsat på din konto, ejer af anparterne i G3-virksomhed

• beløbene er indsat på din konto og dermed er stillet til rådighed for dig. Det fremgår af SKM 2008.85 HR at det påhviler dig at dokumentere, at indtægterne ikke er tilgået dig. Du har selv oplyst, at de pågældende beløb er selskabets midler

• beløbene er skattepligtige på det tidspunkt, hvor du modtager beløbene

• det indgåede forlig er først indgået i forbindelse med selskabets konkurs, som er over et år efter, at du har modtaget beløbene

Udbytte er skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Din indkomst for 2016 forhøjes derfor med 451.200 kr.

Udbytte beskattes som aktieindkomst efter reglerne i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

(…)

2.5 Fornyet forslag

Vi foreslår stadig at forhøje din indkomst for 2016 med 451.200 kr. Se begrundelse under punkt 2.1 og 2.3. 

(…)

2.7 Endelig konklusion

Din indkomst ændres i overensstemmelse med det fornyede forslag dateret den 24. februar 2020.

3. Øvrige indsætninger på din konto

(…)

3.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4. Man skal selvangive/oplyse sin indkomst og kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold. Det fremgår af § 1 i lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som er gældende til og med indkomståret 2017 og herefter § 2, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017.

Vi har bedt dig om at redegøre for indsætningerne og du har i den forbindelse oplyst, at der er tale om lån fra familie til brug for rekonstruktion og konkurs af cvr. ...13, som er det selskab med navnet G3-virksomhed, som du var eneejer af, men som er taget under konkursbehandling den 20. januar 2017. Herudover oplyser du, at der også er tale om lån fra familie til omkostninger i forbindelse med start af G3-virksomhed med cvr. ...12.

Det påhviler dig at godtgøre, at ovennævnte indsætninger stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som er undtaget for beskatning. Der kan henvises til højesteretsdommen SKM.2008.905.HR, hvoraf det fremgår, at du har bevisbyrden for at der er tale om allerede beskattede midler, og vestrelandsretsdommen SKM.2018.46.VLR hvoraf det fremgår, at modtager har bevisbyrden for, at der er tale om ikke skattepligtige midler.

Udover at du har oplyst, at der er tale om lån fra familie, så har du ikke indsendt lånedokument eller lignende, som dokumenterer, at du har lånt penge af familien herunder oplysning om renteberegning og dokumentation for tilbagebetaling. Vi mener derfor ikke, at du har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om lånebeløb, allerede beskattede midler eller midler, som er undtaget for beskatning.

Vi foreslår derfor, at din indkomst for 2016 og 2018 forhøjes med henholdsvis 150.000 kr. og 470.000 kr. Beløbene er skattepligtig for dig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1 og beløbet er personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3.

3.4. Dine bemærkninger

Du har på mødet oplyst, at indsætningerne, som er nævnt under punkt 3.1, er beløb, som du har lånt.

Som det kan ses ovenfor, så er teksten på kontoudtoget "(red.fjernet.tekst)" og du har oplyst, at det er dine onkler, som du har lånt penge af til dækning af omkostninger ved rekonstruktion af G3-virksomhed og opstart af G1-virksomhed.

Du har oplyst, at der ikke er udarbejdet lånedokumenter eller beregnet rente, men det er planen, at pengene skal betales tilbage på et tidspunkt, når der blev luft i økonomien til det, men der er ikke betalt afdrag endnu.

3.5 Fornyet forslag

Vi har på vores møde drøftet, at lån skal være underbygget af objektive kendsgerninger som eksempelvis lånedokumenter, renteberegning og afdrag.

Vi mener ikke, at det alene ved oplysning om, at der er tale om lån fra onkler er dokumenteret, at der er tale om lån.

Med henvisning til ovenstående så foreslår vi stadig, at din indkomst for 2016 og 2018 forhøjes med henholdsvis 150.000 kr. og 470.000 kr. Se yderligere under punkt 3.1 og 3.4.

(…)

3.7 Endelig konklusion

Din indkomst ændres i overensstemmelse med det fornyede forslag dateret den 24. februar 2020.

(…)"

Klagerens opfattelse 

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 bortfalder.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

"(…)

Indkomståret 2016

Skattepligtigt udbytte fra 

G3-virksomhed (2)                                              451.200,00

Skattepligtige indsætninger på konto (3)                   150.000,00 

Skattestyrelsen har revideret skattepligtigt udbytte for regnskabsåret med samlet DKK 601.000,00. Ovenstående beløb DKK 451.200,00 og DKK 150.000,00 er indregnet i revideret mellemregningskonto mellem A og selskabet G3-virksomhed, hvortil der herefter og dd. stadig fremstår positivt fortegn til A.

Beløbene DKK 451.200 og DKK 150.000,00 er herfor IKKE skattepligtige.

Indkomståret 2017 

Skattepligtigt udbytte fra 

G1-virksomhed (I)                                              585.135,00 

Skattestyrelsen har revideret skattepligtigt udbytte for indkomståret med DKK 585.135,00. 

Beløbet er forkert, idet det rigtige beløb udgør DKK 547.641,25. Hertil har skattestyrelsen ikke taget udgangspunkt i mellemregningskontoen mellem A og selskabet G1-virksomhed. Herfor bemærkes, at samtlige beløb i sagen, er revideret og korrekt indtægtsført i selskabets reviderede årsrapport 20I7 og bogført i selskabets reviderede regnskabsspecifikationer 20I7. Mellemregningskontoen har fra selskabets stiftelse til dd., kontinuerligt haft positivt fortegn til A.

Beløbet DKK 585.135,00 er herfor IKKE skattepligtig indkomst.

Indkomståret 20I8

Skattepligtige indsætninger på konto (3)                           470.000,00

Lånet på DKK 470.000,00 er foretaget med fysiske banktransaktioner. Der er herfor IKKE tale om objektive påstande, men derimod faktiske forhold.

Beløbet DKK 470.000,00 er herfor IKKE skattepligtig indkomst.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4 

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol) for så vidt angår indkomstårene 2016 og 2017 og den gældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 om skattekontrol) for så vidt angår indkomståret 2018.

Erhvervsdrivende skal endvidere ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 for så vidt angår indkomstårene 2016 og 2017 samt gældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1, for så vidt angår 2018 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, for indkomstårene 2016 og 2017, samt gældende skattekontrollovs § 74, jf. § 6, stk. 3, for indkomståret 2018.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen, efter omstændighederne, at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Alt hvad der udloddes til en hovedanpartshaver, henregnes til dennes skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1.

Som udgangspunkt beskattes udbytte som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Udbytte fra G3-virksomhed 

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 451.200 kr. for indkomståret 2016 på baggrund af bankindsætninger på klagerens konti, som Skattestyrelsen har anset som udbytte fra G3-virksomhed.

Den fremlagte opgørelse af mellemregningskontoen pr. 20. januar 2018, som viser et skyldigt beløb til klageren på 112.280 kr., samt den medfølgende revisorerklæring, godtgør efter Landsskatterettens vurdering ikke, at de indsatte beløb ikke skal beskattes hos klageren.

Retten har lagt vægt på, at det af revisorerklæringen fremgår, at mellemregningskontoen samt nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der er anvendt til opstillingen af bogføringsbalancen, er klagerens ansvar. Retten bemærker hertil, at klageren ikke har fremlagt en mellemregningskonto eller dokumentation for, at klageren har afholdt udgifter på vegne af selskabet.

Det er herefter efter rettens vurdering med rette, at Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne som skattepligtigt udbytte fra G3-virksomhed, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Retten har lagt vægt på, at det fremgår af posteringsteksterne i kontoudtogene, at bankindsætningerne vedrører G3-virksomhed, ligesom klageren har tilkendegivet overfor Skattestyrelsen, at bankindsætningerne stammer fra selskabet. Hertil er beløbene indsat på klagerens konto, og han har således kunnet disponere over midlerne. Beløbene ses endvidere ikke straks at være videreoverført til selskabet.

Retten har endvidere lagt vægt på, at klageren var hovedanpartshaver i selskabet, samt at det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, R75, at denne ikke har haft nogen indkomst i indkomståret 2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Udbytte fra G1-virksomhed 

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 585.135 kr. for indkomståret 2017 på baggrund af bankindsætninger på klagerens konti, som Skattestyrelsen har anset som udbytte fra G1-virksomhed.

Klageren har efter rettens vurdering ikke godtgjort, at de indsatte beløb ikke skal beskattes hos klageren.

Retten har lagt vægt på, at der er ikke fremlagt revideret årsrapport og regnskabsspecifikationer for 2017 eller andet materiale, der dokumenterer, at klageren har afholdt udgifter på vegne af selskabet.  Klagerens forklaring om, at mellemregningskontoen siden selskabets stiftelse kontinuerligt har haft positivt fortegn i forhold til klageren, er således ikke understøttet af objektive kendsgerninger.

Retten har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af posteringsteksterne i kontoudtogene, at bankindsætningerne vedrører fakturaer, ligesom klageren har tilkendegivet overfor Skattestyrelsen, at bankindsætningerne vedrører omsætning i selskabet. Retten bemærker hertil, at beløbene er indsat på klagerens konto, og han har således kunnet disponere over midlerne. Beløbene ses endvidere ikke straks at være videreoverført til selskabet.

Retten bemærker i denne forbindelse, at de 3 fakturaer udstedt af G1-virksomhed, som blev fremlagt i forbindelse med sagens behandling hos Skattestyrelsen, og ifølge klageren vedrørte tilbagebetaling af den del af selskabets omsætning, som var indsat på klagerens konto, først er oprettet i 2019.

Det er således efter rettens vurdering med rette, at Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne som skattepligtigt udbytte fra G1-virksomhed, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Retten har endvidere lagt vægt på, at klageren var hovedanpartshaver i selskabet, samt at det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, R75, at denne ikke har haft nogen indkomst i indkomståret 2017.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Skattepligtige bankindsætninger 

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 150.000 kr. for indkomståret 2016 og 470.000 kr. for indkomståret 2018 på baggrund af bankindsætninger på klagerens konti, som Skattestyrelsen har anset som skattepligtige.

Klageren har efter rettens vurdering ikke godtgjort, at de indsatte beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren.

Retten har for så vidt angår de 470.000 kr. for indkomståret 2018 lagt vægt på, at der ikke er fremlagt låneaftaler eller andet materiale som dokumenterer, at der er tale om lån til klageren.

For så vidt angår de 150.000 kr. for indkomståret 2016, som klageren anfører er indregnet i revideret mellemregningskonto mellem klageren og G3-virksomhed, bemærker retten, at der ikke er fremlagt en mellemregningskonto eller dokumentation for, at klageren har afholdt udgifter på vegne af selskabet.

Det er således efter rettens opfattelse med rette, at Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne som skattepligtige.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

…"

Forklaringer

A har afgivet forklaring. 

A har forklaret, at han har arbejdet med (red.fjernet.arbejdstype), siden han var 13 år, hvor han hjalp til i sin (red.fjernet.relation) firma. Han blev oplært af sin (red.fjernet.relation) og er (red.fjernet.arbejdstype1). Han har taget (red.fjernet.uddannelse). Han startede G1-virksomhed som et personligt firma i 2004. Virksomheden fik et pænt overskud i 2007, og på den baggrund omdannede han det til G3-virksomhed. Virksomheden har typisk lavet granitløsninger i den finere ende for et eksklusivt segment. Selv om selskabet blev født ind i finanskrisen, gik det fint med to mand ansat. Virksomheden havde positivt resultat i alle årene fra 2008 til 2016. Han fik selv løn, men det var hans første prioritet, at de to ansatte fik løn på sidste bankdag i måneden. For ham selv var det mere sporadisk. Revisor lavede lønangivelser, som selskabet svarede skat af. Hvis han havde taget for meget ud, blev det reguleret som løn.

Det er korrekt som beskrevet i Landsskatterettens kendelse, at der var indsættelser på hans private konto fra G3-virksomhed. Indsættelserne fra G3-virksomhed den 17. november 2016 på 40.000 kr. og den 21. december 2016 på 40.000 kr. var betaling fra selskabet af skyldig kontorleje i regnskabsåret 2016. 

Han hyrede en erhvervsmægler, NM, som hjalp med at lave lejekontrakten mellem ham selv og G3-virksomhed i december 2010. Lejeperioden startede den 1. januar 2011. Der var betalinger i 2010, fordi selskabet også lejede lokalerne i 7 måneder i 2010 fra den 1. januar til og med den 31. juli 2010. Lejen var 5.000 kr. pr. måned i de 7 måneder, eller i alt 35.000 kr., som selskabet overførte fra sin konto til hans private konto. Der var en lejekontrakt, men da den kun løb i 7 måneder i 2010, blev den første lejekontrakt opdateret med den kontrakt, som er fremlagt i sagen, fra december 2010. Grunden til, at selskabet kun lejede lokalerne i 7 måneder i 2010, var, at hans far manglede et sted at bo. Lejemålet var indrettet med egen indgang til kontoret og havde samme indretning i alle årene fra 2010 - 2015. Lejen blev sat til 60.000 kr. årligt. Det var NM, der fastsatte lejen efter niveauet i kvarteret. NM vurderede, at lejen ikke kunne være mindre end 5.000 kr. om måneden. Lejen blev ikke betalt. Den primære årsag til det var, at revisor indregnede kontorlejen for 2010, men for 2011, 2012 og 2013 posterede revisor kun garagelejen og missede at få kontorlejen med. Meningen var, at kontorlejen skulle betales, og selskabet var bundet af kontrakten. 

Revisor blev bekendt med fejlen i 2014, hvor der blev lavet en ny lejekontrakt, og derfor kom kontorlejen med i 2014. Revisor forstod stadig ikke at skelne mellem garageleje og kontorleje. Huslejen blev ikke betalt. Han hæftede sig ikke ved, at pengene manglede hos ham selv. Han hæftede sig ikke ved, at huslejen oprindelig ikke fremgik af mellemregningskontoen, sådan som det ville være almindeligt at gøre det. Han var meget ung, da han startede selskabet. Han brugte 80.000 kr. på revisor om året og regnede med, at tingene var i orden. Først bagefter har han kunnet se, at han skulle have været i stand til at se det selv.

Når man kan se, at leje er betalt i 2016, hvor der er betalt 80.000 kr. og ikke kun 60.000 kr., var grunden, at selskabet skyldte ham en betragtelig sum. Derfor betalte selskabet de 2 x 40.000 kr., hvoraf 60.000 kr. var leje for 2016, og resten var afdrag på den gamle leje. Der var ikke plads til flere posteringslinjer. Derfor ser det sådan ud, men det ændrer ikke på, at det var betaling af kontorleje i 2016.

Selskabet havde likviditetsproblemer, og han var nødt til at lægge ud for selskabet. Til sidst kunne selskabet ikke få konto hos leverandører, og der kom krav om kontant betaling. Selskabet kunne til sidst ikke få et dankort. Derfor var der kontant betaling. Han har selv skrevet: "Kontant udlæg" på nogle fakturaer. Det betyder, at han har afholdt den udgift på vegne af selskabet, og han har ikke nødvendigvis skelnet mellem, om han lavede en bankoverførsel eller betalte kontant. Det kunne sagtens være bankoverførsel, men han kan også have betalt med fysiske kontanter, når dette fremgår af fakturaen.

G5-virksomhed var en fast leverandør. NT ejer G5-virksomhed og et stenbrud på Y2-Ø. Når der på en faktura fra G5-virksomhed står: "(red.fjernet.tekst1), er det, fordi G5-virksomheds økonomiske domicil var i Y3-by. Det afhang af den medarbejder, der tastede det ind, om man kan se, at varemodtageren var G3-virksomhed. På alle fakturaerne fra G5-virksomhed ses kontonummer X1, hvilket var G1-virksomheds konto. G1-virksomhed kunne ikke trække på en konto hos G5-virksomhed, men der er hver gang skrevet samme kontonummer. X1 var kundenummeret. Alle fakturaerne, som er fremlagt i sagen, fra G5-virksomhed fra 2014 er betalt af ham selv på vegne af G1-virksomhed. 

Fakturaerne fra G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed og kontantudlæg til G10-virksomhed og G11-virksomhed fra 2015 har han betalt personligt med kontanter. Materialerne er gået til selskabets konkrete opgaver. Sofabordet, som ifølge faktura af 21. oktober 2015 fra G6-virksomhed stilet til G1-virksomhed, A, Y4-adresse er købt for 6.000 kr., havde relevans for selskabet på kontoret.

Han har også afholdt udgifter for selskabet i 2016, blandt andet til G5-virksomhed, G10-virksomhed og G12-virksomhed, hvor han har købt nøgler og hængelås til en garage, der var erhvervsrelateret. I 2016 har han betalt i henhold til parkeringsspecifikation til Y5-by Kommune for bil med registreringsnummer ...Q, som var en minilastbil tilhørende G1-virksomhed, fordi erhvervsbiler ikke må holde i gården på Y6-adresse, hvor han havde sin bopæl og sit firma.

Når det fremgår af posteringsoversigt for hans konto i F1-bank, at han har betalt 7.000 kr. den 25. februar 2016, 60.000 kr. den 21. oktober 2016 og 5.000 kr. den 28. december 2016, eller i alt 72.000 kr. til G1-virksomhed, var det et helt almindeligt lån til selskabet fra ham selv, fordi selskabet var i likviditetsvanskeligheder. Det var et lån, der skulle tilbagebetales.

I 2017 var selskabet G1-virksomhed nystiftet og havde ingenting. Derfor overdrog han personlige, private maskiner til selskabet, hvilket fremgår af (red.fjernet.kreditnota) af 16. februar 2017. Han havde personligt købt maskiner, der aldrig var kommet ind i G3-virksomhed, som var under rekonstruktion. Han blev derfor frarådet at poste flere aktiver ind i G3-virksomhed. Det var uundværlige maskiner og trailere, som var nødvendige i en brolæggervirksomhed. Først ved efterfølgende korrektioner blev det indregnet. Det var en fundamental fejl, at det ikke blev indregnet. R1-advokat lavede bogføringen. Han udleverede almindeligvis bare fakturaerne til dem, og han ved ikke, hvorfor R1-advokat oprindelig ikke fik det medregnet. 

Den (red.fjernet.gravemaskine), som fremgår af (red.fjernet.kreditnota) af 17. februar 2017, er den samme maskine, som er anført i faktura af 20. maj 2017 med forfaldsdato 20. juni 2017 fra G13-virksomhed, hvor maskinen er benævnt (red.fjernet.gravemaskine). Når det fremgår af fakturaen fra G13-virksomhed, hvor beløbet i alt var 36.255,89 kr., at service af maskinen blev påbegyndt den 31. januar og sluttet den 28. februar 2017, betød det ikke, at gravemaskinen var under reparation, da han solgte den til selskabet, men den var til kontrol på værkstedet. Man skal ikke altid hæfte sig ved, hvornår service er påbegyndt og afsluttet. Man kan godt have haft den hentet i mellemtiden. Perioden, der er anført på fakturaen, er den tid, hvor den har været inde for at blive tjekket, og efterfølgende har den været til service. 

Når det fremgår af kontoudtog for hans konto i F1-bank, at han den 26. september 2017 overførte 36.255,89 kr. til G13-virksomhed, husker han ikke, hvorfor betalingen først skete på det tidspunkt. Når han betalte for selskabet, var det oftest, fordi selskabet ikke selv havde råd til at betale. Så klarede han det for egen regning eller som lån, hedder det.

Spurgt til (red.fjernet.køretøj), som fremgår af (red.fjernet.kreditnota) af 17. februar 2017, til faktura af 24. oktober 2018 fra G13-virksomhed vedrørende en motorbør med en fakturapris på 11.648,88 kr. og til, at det fremgår af kontoudtog for hans samlever, MS’s konto, at hun den 18. december 2018 overførte 11.648,88 kr. til G13-virksomhed, har han forklaret, at hun lagde ud. Hun hjalp, hvis han selv manglede penge, og hvis hun kunne overføre hurtigere, som en straksoverførsel, gjorde hun det, hvis hun f.eks. var hjemme, og han ikke var hjemme. Hun var behjælpelig, også med en rekonstruktionsudgift på 15.000 kr.

SL er familie på hans (red.fjernet.relation)s side, og han har kendt SL, siden han var 9 - 10 år. Han havde et godt forhold til (red.fjernet.relation)ens familie. Beløbet på 150.000 kr., som blev indsat på hans konto med 50.000 kr. den 18. juli 2016 og 100.000 kr. den 21. oktober 2016, var et privat lån. De lavede kun en mundtlig aftale, fordi SL stolede på ham. SL fik sine penge tilbage i 2017.

Spurgt til indsættelser på hans konto på 250.000 kr. den 21. september 2018, 100.000 kr. den 13. december 2018 og 120.000 kr. den 14. december 2018 med teksten (red.fjernet.tekst), har han forklaret, at NP er hans onkel, der lånte ham nogle penge. Der var oprindelig lavet et lånedokument, der nu er annulleret og revet over, fordi han ikke længere skylder NP penge. Det havde været rart at have det dokument nu.

Spurgt, om han lånte 370.000 kr. eller 470.000 kr., og foreholdt, at 100.000 kr. kom fra selskabet, har han forklaret, at 370.000 kr. blev overført i 2018. Derudover lånte han hen ad vejen i 2015 - 2016 100.000 kr. Det faktiske lån fra NP udgør i alt 470.000 kr. 

På spørgsmål om, hvorfor han i stævningen oplyste, at han havde betalt lånet på 470.000 kr. tilbage ved at sælge ægte tæpper, og hvorfor han har ændret forklaring, har han forklaret, at han åbenbart havde glemt, at de 100.000 kr. kom fra G1-virksomhed. Han har solgt tæpper for en halv mio. Han havde tidligere lånt de 100.000 kr. Lånet i 2018 udgør kun 370.000 kr., og han havde lånt de 100.000 kr. i 2015 og 2016. Han skulle ved overførslen af beløbet på 100.000 kr. i 2018 ikke have skrevet (red.fjernet.tekst), men A.

Han har hævet fysiske kontanter, hvilket man kan se i sagens akter. Han har hævet kontant privat 270.000 kr. i 2017 på sin konto i F2-bank og 100.000 kr. på sin konto i F1-bank. Han har været i banken for at hæve kontanter og har også brugt hæveautomater.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 17. maj 2024 anført:

"…

4. Anbringender

Sagsøger gør overordnet gældende, at sagsøger har tilgodehavende mod henholdsvis G3-virksomhed på i alt 711.139,12 kr. og mod G1-virksomhed på 822.761 kr., hvorfor indsættelserne fra henholdsvis G3-virksomhed på 451.200 kr. i 2016 og indbetalingerne for de udstedte fakturaer af G1-virksomhed på i alt 585.135 kr. i 2017 ikke udgør skattepligtigt udbytte.

Sagsøger gør derudover gældende, at sagsøger ikke er skattepligtig af de øvrige indsættelser på 150.000 kr. i 2016 og 370.000 kr. i 2018, da disse indbetalinger er lån fra nærtstående.

4.1 G3-virksomhed 

Som det fremgår af ovenstående, gøres det overordnet gældende, at sagsøger har et tilgodehavende på 711.139,12 kr. mod G3-virksomhed, hvorfor indsættelserne fra G3-virksomhed på 451.200 kr. i 2016 ikke udgør skattepligtigt udbytte.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøger ikke har godtgjort at have et tilgodehavende mod G3-virksomhed.

Sagsøger er dog fortsat af den opfattelse, at sagsøger har godtgjort et tilgodehavende mod G3-virksomhed på i alt 711.139,12 kr.

Tilgodehavendet mod G3-virksomhed, som fremgår af sagsfremstillingen, udgør følgende:

-  Udlæg leje på 360.000 kr.

-  Driftsudlæg 2014, 2015 og 2016 på i alt 200.650,12 kr.

-  Rekonstruktionsudgifter på 50.000 kr.

-  Lån på 72.000 kr.

-  Diskontoforretning på 28.489 kr.

De respektive indsættelser på sagsøgers konto på 451.200 kr. er derfor beløb, som G3-virksomhed skylder sagsøger.

Dette sammenholdt med, at de obligationsretlige principper også gør sig gældende mellem et selskab og dets aktionærer, har altså den betydning, at når der foreligger et tilgodehavende fra sagsøger mod selskabet, er der således ikke tale om maskeret udbytte.

4.1.1 Udlæg leje på 360.000 kr.

Som det fremgår af pkt. 3.1.1, blev der i 2010 indgået lejekontrakt vedrørende leje af kontor mellem sagsøger og G3-virksomhed til en årlig leje på 60.000 kr., jf. bilag 4.

Kontorlejen for årene 2011, 2012 og 2013 på samlet 180.000 kr. er dog ikke indregnet i selskabets årsregnskab eller mellemregningskontoen, jf. bilag 4, men er ved en fejl fra revisors side indsat som "hjemmekontor", som skal sammenholdes med kontoudskrifterne for G3-virksomhed for de pågældende år, jf. bilag 38.

Til understøttelse af rigtigheden af lejeforholdet kan der henvises til, at der allerede i 2010 blev betalt husleje fra G3-virksomhed til sagsøger på i alt 35.000 kr., jf. bilag 4 og 37.

Det er således godtgjort, at sagsøger har et tilgodehavende på 180.000 kr. for de pågældende år.

Det gøres i den forbindelse også gældende, at sagsøger godt kan anvende kravet på de 180.000 kr. til modregning mod G1-virksomhed, idet der er tale om konnekse fordringer, jf. forældelseslovens § 24.

I 2014 blev der igen indgået lejekontrakt vedrørende leje af kontor mellem sagsøger og G3-virksomhed til en årlig leje på 60.000 kr., jf. bilag 39.

På samme måde blev kontorlejen i 2014 og 2015 ikke medtaget på mellemregningskontoen, jf. bilag 5 og 6.

Sagsøger har derfor for årene 2014 og 2015 et tilgodehavende på samlet 120.000 kr.

Landsskatteretten har ved afgørelsen den 6. april 2022 anset to af indsættelserne som skattepligtigt udbytte, som er indbetalingerne på 40.000 kr. den 17. november 2016 og 40.000 kr. den 21. december 2016.

Indsættelserne vedrører dog i virkeligheden kontorleje, hvilket også fremgår af G3-virksomheds kontoudskrift, jf. bilag 26. I den forbindelse skal det bemærkes, at betalingen af huslejen i 2016 understøtter rigtigheden af lejeforholdet fra 2014 og frem mellem sagsøger og G3-virksomhed.

Det gøres i den forbindelse gældende, at de 80.000 kr. ikke er skattepligtigt udbytte.

Hvis retten dog alligevel skulle finde, at indsættelsen på de 80.000 kr. er skattepligtigt udbytte, gøres det gældende, at sagsøger har et tilgodehavende på 60.000 kr. for kontorleje for året 2016.

Til understøttelse af tilgodehavenderne på kontorleje kan der i øvrigt henvises til kurators opgørelse, jf. bilag 34.

På baggrund heraf er det derfor godtgjort, at sagsøger har et tilgodehavende på i alt 360.000 kr. for kontorleje.

4.1.2 Driftsudlæg 2014, 2015 og 2016 på i alt 200.650,12 kr.

Som det fremgår af pkt. 3.1.2 er der udstedt og betalt fakturaer på i alt 200.650,12 kr. i 2014, 2015 og 2016, jf. bilag 40, som er betalt af sagsøger på vegne af G3-virksomhed.

Det gøres derfor gældende, at sagsøger har et tilgodehavende på 200.650,12 kr. for de driftsudlæg, som sagsøger har afholdt på vegne af G3-virksomhed.

I og med, at det ikke fremgår af kontoudskrifterne for G3-virksomhed for 2014, 2015 og 2016, jf. bilag 41, 42 og 26, kan det lægges til grund, at sagsøger har afholdt udgifterne på vegne af G3-virksomhed.

Til understøttelse af, at der er tale om udgifter, som relaterer sig til G3-virksomheds drift, kan der henvises til, at fakturaerne er udstedt af G3-virksomheds sædvanlige leverandører.

Ligeledes til understøttelse af, at udgifterne er relateret til driften af G3-virksomhed, kan der henvises til de tre fakturaer i bilag 51, 52 og 53, som vedrører arbejde og projekter udført af G3-virksomhed, hvortil nogle af udgifterne er anvendt.

Slutteligt vedrørende driftsudlæggene skal det da også bemærkes, at kurator ved opgørelsen anerkendte følgende udlæg:

-  2014 - 19.592 kr.

-  2015 - 52.131,74 kr.

-  2016 - 183.284,42 kr.

Altså samlet udlæg for i alt 255.008,16 kr.

4.1.3 Lån på 72.000 kr.

Det gøres ligeledes gældende, at sagsøger har et tilgodehavende på 72.000 kr., som er begrundet i et lån, som sagsøger ydede til G3-virksomhed i 2016.

Uanset, at der ikke foreligger et lånedokument mellem sagsøger og G3-virksomhed, fremgår det af overførslerne fra sagsøgers konto, jf. bilag 8, og indsættelserne på G3-virksomhed' konto, jf. bilag 26, at der er tale om lån fra sagsøger.

4.1.4 Diskontoforrentning på 28.489 kr.

Vedrørende tilgodehavende mod G3-virksomhed gør sagsøger slutteligt gældende at have et tilgodehavende på 28.489 kr.

Dette er begrundet i, at sagsøger har et tilgodehavende på diskontoforrentningen af mellemregningskontoen hos G3-virksomhed, jf. bilag 7, der med urette er opkrævet.

4.2 G1-virksomhed 

Som det ligeledes fremgår af ovenstående, gøres det overordnet gældende, at sagsøger har et tilgodehavende på 822.761 kr. mod G1-virksomhed, hvorfor indbetalingerne for de udstedte fakturaer af G1-virksomhed på i alt 585.135 kr. i 2017 ikke udgør skattepligtigt udbytte.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøger ikke har godtgjort at have et tilgodehavende mod G1-virksomhed.

Sagsøger er dog fortsat af den opfattelse, at sagsøger har godtgjort et tilgodehavende mod G3-virksomhed på i alt 822.761 kr.

Tilgodehavendet mod G1-virksomhed, som fremgår af sagsfremstillingen, udgør følgende:

-  (red.fjernet.kreditnota) på 514.229 kr.

-  Driftsudlæg på 210.829

-  Gæld på 97.703 kr.

De respektive indsættelser på sagsøgers konto på 585.135 kr. er derfor beløb, som G1-virksomhed skylder sagsøger.

Dette sammenholdt med, at de obligationsretlige principper også gør sig gældende mellem et selskab og dets aktionærer, har altså den betydning, at når der foreligger et tilgodehavende fra sagsøger mod selskabet, er der således ikke tale om maskeret udbytte.

Ligeledes kan der ikke statueres maskeret udbytte, idet sagsøger ikke har opnået en økonomisk fordel ved indsættelserne fra G1-virksomhed.

4.2.1 (red.fjernet.kreditnota) 514.229 kr.

Som det fremgår af pkt. 3.2.1, indskød sagsøger den 16. februar 2017 anlægsaktiver ind i G1-virksomhed på i alt 514.229 kr., jf. bilag 31. Pengene for anlægsaktiverne er dog ikke blevet betalt til sagsøgers konto, jf. bilag B og C, og indgik oprindeligt ikke i bogføringen for 2017, men blev efterfølgende ved korrektion indført, som fremgår af bogføringskartotek m. korrektioner for regnskabsåret 2017, jf. bilag 28.

Til understøttelse af, at anlægsaktiverne er blevet anvendt i driften af G1-virksomhed, kan der henvises til faktura (red.fjernet.fakturanummer7) og (red.fjernet.fakturanummer8), jf. bilag 28, som er fakturaer på servicearbejde på to af maskinerne, som er udstedt til G1-virksomhed.

Fakturaerne er dog betalt af sagsøger og sagsøgers samlever på vegne af G1-virksomhed, jf. bilag B og 43.

I og med, at sagsøger har indskudt anlægsaktiver i G1-virksomhed på i alt 514.229 kr., gøres det således gældende, at sagsøger har et tilgodehavende herpå.

4.2.2 Driftsudlæg på 210.829 kr.

Sagsøger har som anført i pkt. 3.2.2 afholdt driftsudgifter på i alt 210.829 kr. på vegne af G1-virksomhed i 2017.

Ud fra en sammenholdelse af de fremlagte fakturaer på i alt 210.829 kr., jf. bilag 45 og henholdsvis kontoudskrifterne fra sagsøger og sagsøgers samlever, jf. bilag B, C og 43, er det godtgjort, at sagsøger har afholdt driftsudgifter på i alt 210.829 kr. på vegne af G1-virksomhed.

Det gøres derfor gældende, at sagsøger har tilgodehavende herpå.

4.2.3 Gæld på 97.703 kr.

Slutteligt fremgår det af pkt. 3.2.3, at sagsøger har tilgodehavende på 97.703 kr., som fremgår af mellemregningskontoen for G1-virksomhed i skatteåret 2017, jf. bilag 35.

Ud fra en sammenholdelse af driftskontoen for G1-virksomhed, bogføringsbilagene og sagsøgers private konti, jf. bilag 46, 47, C og 48, er det godtgjort, at sagsøger har et tilgodehavende på 97.703 kr.

4.3 Øvrige indsættelser

4.3.1 Indsættelser på 150.000 kr. i 2016

Det gøres overordnet gældende, at sagsøger ikke er skattepligtig af de 150.000 kr., som i 2016 er blevet indsat på sagsøgers konto, jf. bilag C.

Dette er begrundet i, at indsættelserne fra SL er et lån fra nærtstående.

Sagsøgte har heroverfor gjort gældende, at sagsøger ikke har godtgjort, at indsættelserne er sagsøgers skattepligtige indkomst uvedkommende.

Til understøttelse af, at der er tale om et lån, har sagsøger i løbet af 2017 tilbagebetalt lånet kontant til SL for nogle af de kontante hævninger, der blev foretaget i 2017.

På baggrund heraf er det altså godtgjort, at der er tale om et lån på 150.000 kr. fra SL, som derfor er sagsøgers skattepligtige indkomst uvedkommende.

4.3.2 Indsættelserne på 470.000 kr. i 2018

Det gøres overordnet gældende, at sagsøger ikke er skattepligtig af de 470.000 kr., som i 2018 er blevet indsat på sagsøgers konto, jf. bilag B.

Det skal først i den forbindelse bemærkes, at 100.000 kr. ud af de 470.000 kr. stammer fra G1-virksomhed. Det drejer sig om overførslen, som er indgået på sagsøgers private konto den 13. december 2018 med teksten "(red.fjernet.tekst)", som fremgår af sagens bilag B. Dette skal dog sammenholdes med kontoudskrift fra driftskontoen for 2018, der er fremlagt som sagens bilag 49, hvoraf det fremgår, at der fra selskabet er overført 100.000 kr. den 13. december 2018 med teksten "A".

Dette skal sammenholdes med, at det af overførselskvitteringen fra F2-bank fremgår, at de 100.000 kr. er overført fra G1-virksomhed til sagsøgers private konto, jf. bilag 50, og overførslen er debiteret på sagsøgers mellemregningskonto for 2018, jf. bilag 36.

Sagsøgers personlige indkomstforhøjelse kan af den grund derfor maksimalt udgøre 370.000 kr.

Sagsøgte har heroverfor gjort gældende, at sagsøger ikke har godtgjort, at indsættelserne er sagsøgers skattepligtige indkomst uvedkommende.

Sagsøger har altså i 2018 modtaget et lån på i alt 370.000 kr. fra sin onkel SP.

Sagsøger har i de efterfølgende år tilbagebetalt lånet til SP kontant.

På baggrund heraf er det altså godtgjort, at der er tale om et lån på 370.000 kr. fra SP, som derfor er sagsøgers skattepligtige indkomst uvedkommende. …"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 17. maj 2024 anført:

"…

2. Anbringender

2.1 Overordnede anbringender

I 2016-2017 modtog A i alt 1.036.335 kr. direkte eller indirekte fra sine helejede selskaber (bilag 1, side 2 og 4). Herudover modtog han i 2016 og 2018 fem konkrete indsætninger på i alt 620.000 kr. fra tredjemænd.

Han har, trods overførslerne på i alt ca. 1,65 mio. kr., ikke selvangivet nogen indkomst eller formue af betydning (bilag W og bilag 1, side 2, 2. afsnit).

I tilfælde som det foreliggende, hvor der over en lang periode er indsat betydelige beløb på A’s konto, som ikke er selvangivet, og som ikke har nogen sammenhæng med hans økonomiske forhold, påhviler det ham at godtgøre, at beløbene stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, jf. f.eks. UfR 2009.163 H.

A har ikke løftet denne bevisbyrde, der i lyset af sagens konkrete omstændigheder er skærpet, jf. f.eks. SKM2020.456.ØLR. Overførslerne foretaget i 2016, 2017 og 2018 er derfor skattepligtige som henholdsvis aktieindkomst og personlig indkomst for A.

Skatteministeriet skal derfor frifindes.

2.2 Overførsler fra selskaberne

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Enhver er pligtig til at oplyse skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1, samt § 2.

Af ligningslovens § 16 A, stk. 1, fremgår, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det, at udgangspunktet er, at der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

A har i de pågældende indkomstår hverken selvangivet nogen indkomst eller haft nogen nævneværdig formue (bilag W og bilag 1, side 2, 2. afsnit).

A stiftede G3-virksomhed samt G2-virksomhed, igennem hvilket han stiftede G1-virksomhed. Han var reel ejer af selskaberne, ligesom han var direktør fra stiftelse til konkurs.

A kontrollerede således fuldt og helt såvel G3-virksomhed som G1-virksomhed i de pågældende indkomstår.

Det er ubestridt, at A i perioden fra den 22. januar 2016 til den 6. december 2017 modtog i alt 1.036.335 kr., enten direkte eller indirekte fra G3-virksomhed og G1-virksomhed (bilag 1, side 2 og 4). Størstedelen af overførslerne var runde beløb.

A gør gældende, at beløbene ikke er skattepligtige, idet han har afholdt en række driftsudlæg for selskaberne på i alt 411.479,12 kr., ligesom han har gjort gældende, at han havde lånt selskaberne penge. Forklaringerne har været skiftende og er usammenhængende.

Selskabernes økonomi har været blandet sammen med hans private økonomi. Der er ikke fremlagt fyldestgørende og samtidigt regnskabs- og bogføringsmateriale. For så vidt angår de fremlagte fakturaer, der skal dokumentere udgiftsafholdelse, mangler der generelt tids- og beløbsmæssigt sammenhængende dokumentation for betaling. Der er heller ikke nogen tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem de påståede udlæg og de konkrete overførsler fra selskaberne til A.

Grundlæggende er A’s udlægning ikke underbygget af objektive kendsgerninger, og han har dermed ikke løftet sin bevisbyrde, der tilmed er skærpet grundet de ovenfor oplistede forhold.

2.2.1 A’s indsigelser vedrørende overførsler fra G3-virksomhed

A har modtaget i alt 451.200 kr. fra G3-virksomhed i perioden 22. januar 2016 til 27. december 2016. A gør gældende, at det ikke er skattepligtig indkomst, fordi der er tale om tilbagebetaling af tilgodehavender, han har haft hos selskabet, herunder for driftsudlæg.

A har ikke løftet bevisbyrden herfor, jf. de følgende afsnit om hans konkrete forklaringer. A har overordnet ikke dokumenteret, at de påståede udgifter er afholdt, at de i givet fald er afholdt af ham personligt, og at de er afholdt i selskabets interesse.

2.2.1.1 Påståede lån på 72.000 kr.

A gør gældende, at han har ydet lån til G3-virksomhed på i alt 72.000 kr., og at overførslerne fra selskabet til ham delvist er tilbagebetaling af dette lån og derfor ikke skattepligtigt.

Det er A’s bevisbyrde, at der har været tale om et låneforhold. Låneforholdets eksistens skal underbygges af objektive kendsgerninger, jf. UfR 2011.1599 H og UfR 2021.1853 H.

Der er ikke fremlagt lånedokumenter.

Posteringsoversigterne, jf. bilag 26, dokumenterer ikke, at A på et - ukendt tidspunkt - skulle have indgået et låneforhold med G3-virksomhed. Der er heller ikke nogen forklaring på, hvilke af overførslerne fra G3-virksomhed, der skulle være tilbagebetaling af det påståede lån, eller hvad der skulle være baggrunden for udlånet. Det er videre bemærkelsesværdigt, at A skulle kunne låne selskabet penge, når han efter det selvangivne hverken havde en indkomst eller nogen nævneværdig formue i det pågældende indkomstår, jf. bilag W.

Han har således ikke bevist, at han skulle have ydet lån til selskabet.

2.2.1.2 Påståede udlæg for manglende huslejeindbetalinger på i alt 360.000 kr.

A gør gældende, at han har et tilgodehavende hos G3-virksomhed på i alt 360.000 kr., som dækker over manglende husleje for perioden 2011-2016 á 60.000 kr. pr. år i henhold til to lejekontrakter, jf. bilag 3 og 39.

Det er ikke dokumenteret.

G3-virksomhed er ejet og kontrolleret af A. Parterne er således interesseforbundne. Lejekontrakten angår en del af hans private bolig. Der er fremlagt to sideordnede lejekontrakter, jf. bilag 3 og 39, hvor adressen på det lejede er forskellig, og hvoraf den ene kontrakt (bilag 39) end ikke er underskrevet.

Der er ikke sket betaling i henhold til kontrakterne, ligesom de påståede udgifter til husleje ikke løbende er blevet bogført i selskabet - heller ikke som et passiv. På intet tidspunkt i den påberåbte periode er der blevet betalt husleje, selv om der kontinuerligt er blevet betalt garageleje (bilag 38).

Endelig er der - trods 6 års påstået manglende lejeindbetalinger - ikke blevet påberåbt nogen misligholdelsesvirkninger.

Hertil kommer, at størstedelen af kravene er forældede forud for de relevante indkomstår, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, idet der ikke er oplyst om fristafbrydende skridt.

A har således ikke dokumenteret det påståede tilgodehavende.

Det er uden betydning for bevisbedømmelsen i denne sag, hvad kurator i G3-virksomhed måtte have anerkendt, jf. bilag 34 og bilag H, ligesom skattemyndighederne ikke er bundet af forliget mellem A og boet, der også kan være begrundet i f.eks. procesøkonomi/-risiko. Forliget, der afsluttede mellemværende mellem A og konkursboet, havde et sådant indhold, at A måtte betale konkursboet 140.000 kr., jf. bilag H, hvilket i sig selv underbygger, at A ikke havde et nettotilgodehavende ved G3-virksomhed.

2.2.1.3 Påståede driftsudlæg i 2014-2016 på i alt 200.650,12 kr.

A gør gældende, at han har afholdt driftsudgifter på i alt 200.650,12 kr. for G3-virksomhed i 2014-2016, og at overførslerne fra G3-virksomhed til ham udgør refusion af disse udlæg. I processkrift 2 af 25. marts 2024 var dette opgjort til 255.008,16 kr.

A har til støtte herfor fremlagt en række kvitteringer og fakturaer, jf. bilag 38 og 40, men der er ikke fremlagt samtidigt bogføringsmateriale, ligesom der ikke er redegjort for udgifternes erhvervsmæssige relevans. Der er videre ikke nogen dokumentation for, at fakturaerne og kvitteringerne skulle være for udlæg, han har afholdt personligt.

Under selskabets konkursbehandling fremsendte A bilag for påståede udlæg til kurator. Kurator opgjorde på den baggrund udlæg i 2016 til 183.284,42, jf. bilag 34. Kurator bemærker i sin opgørelse vedrørende 2016, jf. bilag 34, side 2, 2. afsnit, at "Dette selvom det fortsat er vores opfattelse, at samtlige af ovenstående udgifter ikke nødvendigvis kan relateres til driften."

A har ikke løftet bevisbyrden for, at han har afholdt driftsudlæg og derved opnået et tilgodehavende over for selskabet, jf. SKM2024.124.ØLR.

Det fremgår hverken af de fremlagte fakturaer eller anden objektiv dokumentation, om disse overhovedet er betalt, eller at de skulle være betalt af A. Yderligere kan fakturaerne ikke afstemmes med A’s kontobevægelser i bilag A-C.

Det er usædvanligt, at driftsudlæg i et sådant omfang skulle være afholdt uden løbende afregning af udlæg og uden sikker opgørelse af mellemværendet. Det er videre bemærkelsesværdigt, at A skulle kunne afholde sådanne udgifter, når han efter det selvangivne hverken har en indkomst eller nogen nævneværdig formue, jf. bilag W.

Overførslerne til A’s private konto angår runde beløb, der hverken tids- eller beløbsmæssigt stemmer overens med de påståede udlæg, jf. f.eks. SKM2020.124ØLR.

A har således ikke dokumenteret, at han skulle have afholdt de påståede driftsudgifter på vegne af G3-virksomhed.

2.2.1.4 Påståede udlæg for rekonstruktionsudgifter på 50.000 kr.

A gør gældende, at han har afholdt udgifter til rekonstruktion, og at disse udgør et tilgodehavende over for selskabet. Det fremgår af faktura udstedt af R2-advokat, jf. bilag 40, side 104, at der i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen af G3-virksomhed er indbetalt 30.000 kr. fra NL, som angiveligt er A’s mor, og 15.000 kr. fra MS, som angiveligt er A’s samlever. Der er ingen dokumentation for, at indbetalingerne er foretaget på vegne af A. Tværtimod fremgår det af kurators opgørelse, jf. bilag 34, at selskabets tilbagebetalinger heraf til NL og MS var omstødelige, og at de to - og dermed ikke A - havde simple krav i boet.

Det er således ikke dokumenteret, at udgifterne til rekonstruktion er afholdt af A.

Den tredje indbetaling i forbindelse med selskabets rekonstruktion, jf. bilag 40, side 105 og 104, på 5.000 kr. er foretaget kontant. Det fremgår ikke, hvem der har foretaget indbetalingen. Det er dermed ikke dokumenteret, at indbetalingen er foretaget af A.

2.2.2 A’s indsigelser vedrørende overførsler fra G1-virksomhed

A har modtaget i alt 585.135 kr. direkte eller indirekte fra G1-virksomhed i perioden 7. februar 2017 til 6. december 2017. Det er ubestridt, at kundeindbetalinger direkte til hans konto kan sidestilles med betalinger fra selskabet til ham, jf. hertil også UfR 2008.857/2 H og SKM2022.440.VLR.

A gør gældende, at han ikke er skattepligtig heraf, fordi der er tale om tilbagebetaling af tilgodehavende, herunder på grund af driftsudlæg.

A har ikke løftet bevisbyrden herfor, jf. de følgende afsnit. A har ikke dokumenteret, at de oplistede udgifter er afholdt, at de i givet fald er afholdt af ham personligt, og at de er afholdt i selskabets interesse.

Hertil kommer, at A løbende har skiftet forklaring. F.eks. fremlagde A under Skattestyrelsens behandling af sagen tre fakturaer udstedt af selskabet til ham vedrørende 3 aconto betalinger på i alt 411.016 kr., og gjorde i den forbindelse gældende, at overførslerne til ham således udgjorde tilbagebetaling af disse, jf. bilag 1, side 4, andensidste afsnit. Denne forklaring er siden erstattet med en ny, jf. nedenfor.

2.2.2.1 (red.fjernet.kreditnota) på 514.229 kr.

A gør gældende, at han har haft et tilgodehavende i selskabet på 514.229 kr. i henhold til en "(red.fjernet.kreditnota)" (bilag 31). "(red.fjernet.kreditnota)" angår overdragelsen af en række brolægger/stenhugger materiel, herunder en (red.fjernet.gravemaskine), trailere samt brolægger/stenhugger specialværktøj.

A har ikke dokumenteret, at han på noget tidspunkt har ejet disse aktiver. Det er dermed ikke dokumenteret, at han har overdraget aktiverne og ved denne faktura skulle have fået et tilgodehavende på mere end en halv million hos sit helejede selskab.

A gør i øvrigt også gældende, at han efterfølgende har tilbagekøbt aktiverne fra G1-virksomhed den 31. december 2019, jf. den i bilag 44 indeholdt "(red.fjernet.kreditnota)". Det er bemærkelsesværdigt, at denne angår nøjagtig samme aktiver og så domænenavnet www.G1-virksomhed.dk, der indgår i overdragelsen i "(red.fjernet.kreditnota)" med en sum på 196.418 kr., så de to notaer beløbsmæssigt stemmer nøjagtigt overens, og der ikke er behov for pengestrømme.

Herudover er det bemærkelsesværdigt, at der udstedes faktura til G1-virksomhed, hvor (red.fjernet.gravemaskine) er sendt på værksted forud for den påståede overdragelse, jf. fakturaen fra G13-virksomhed i bilag 28, side 11, sammenholdt med "(red.fjernet.kreditnota)", jf. bilag 45, sidste side, der er underskrevet 16. februar 2017.

2.2.2.2 Påståede driftsudlæg på 210.829 kr.

A gør gældende, at han har afholdt driftsudgifter for G1-virksomhed på 210.829 kr. i 2017, og at overførslerne udgør tilbagebetaling af disse udlæg. Disse udlæg var i processkrift 2 af 25. marts 2024 opgjort til i alt 177.931,67. kr.

Skatteministeriet henviser til sine overordnede bemærkninger om driftsudlæg ovenfor i afsnit 2.2.1.3. A har ikke dokumenteret, at han har afholdt de påståede driftsudlæg og derved opnået et tilgodehavende over for selskabet.

Om de af A fremlagte fakturaer bemærkes følgende:

Faktura nr. 105 på 20.625 kr. fra G17-virksomhed, bilag 45, side 6

A har fremlagt en faktura i bilag 40, side 6, som skulle være betalt af hans samlever, jf. bilag 43, og ikke af ham. Fakturaen dokumenterer således ikke, at A har et krav mod selskabet. Der er ikke fremlagt nogen aftale mellem hans samlever og ham om transport af kravet.

Herudover fremgår det af fakturaen, jf. bilag 45, side 6, at der er foretaget kontantudlæg 30. juli 2017, hvilket ikke stemmer overens med kontooverførslen fra samleveren, ligesom der ingen tidsmæssig sammenhæng er mellem fakturaen og hævningen på samleverens konto, idet der er mere end fire måneder imellem.

Faktura nr. 108 på 21.442,58 kr. (bilag 45, side 7), faktura nr. 109 på 19.982,58 kr. (bilag 45, side 8) samt unummereret faktura fra G9-virksomhedfabrik på påstået 5.542,83 kr.

A har fremlagt to fakturaer fra G9-virksomhedvarefabrik. De fremlagte fakturaer stemmer ikke overens med de bankoverførsler, A har henvist til. Bankoverførslerne er foretaget dagen før fakturaudstedelsen og stemmer ikke beløbsmæssigt.

A’s opgørelse stemmer alene beløbsmæssigt, fordi han tillægger en yderligere faktura på 5.542,83 kr., der ikke er fremlagt, og hvis eksistens således er udokumenteret.

Det fremgår i øvrigt af de to fremlagte fakturaer, der er dateret 7. april 2017, jf. bilag 45, side 7-8, at der er foretaget kontantudlæg den 6. april 2017. Dette stemmer ikke med fakturadatoen og vilkår om betaling inden 8 dage.

Der er således hverken beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem fakturaerne og pengestrømmene.

Faktura nr. 110 på 18.541,56 kr. (bilag 45, side 9) samt unummereret faktura fra G14-virksomhed på påstået 2.250,93 kr.

A har fremlagt to fakturaer, der angiveligt skulle være betalt af ham selv ved to overførsler à 8.250,93 kr. og 12.541,56 kr., jf. bilag B og C.

Af fakturaen af 30. april 2017, jf. bilag 45, side 9, fremgår betaling af 6.000 kr. den 6. april 2017 og 12.541,56 kr. den 5. oktober 2017 ved kontantudlæg. Der er ikke sammenhæng mellem disse påtegninger og de nu fremlagte oplysninger om betaling, jf. bilag B og C. Herudover fremgår det af den håndskrevne påtegning, at betalingen er sket kontant, mens det nu gøres gældende, at der er betalt fra A’s konto. De to fakturaer stemmer ikke overens med de bankoverførsler, A har henvist til. Beløbene stemmer alene, fordi A gør gældende, at betalingen den 6. april 2017 på i alt 8.250.93 kr. også delvist dækker faktura af 31. december 2016 (bilag 45, side 10). Der er imidlertid ingen tidsmæssig sammenhæng mellem betalingen og fakturadatoen, og der er ingen forklaring på, hvorfor betalingen af fakturaerne skulle være sammenblandet på denne måde.

Der er således hverken beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem fakturaerne og pengestrømmene.

Faktura nr. 111 på 36.255,89 kr. fra G13-virksomhed, bilag 45, side 11. 

A har fremlagt en faktura af 20. juni 2017, der angiveligt skulle være betalt af A ved en overførsel den 26. september 2017. Det fremgår af fakturaen, at opgaven er påbegyndt 31. januar 2017 og afsluttet 28. februar 2017, mens det øverst på fakturaen fremgår, at denne er bogført den 20. maj 2017. Bilagsdatoen og forfaldsdatoen er 20. juni 2017. Overførslen fra A’s konto foretages først den 26. september 2017 og hænger således ikke tidsmæssigt sammen med fakturaen.

Derudover er der i bilag 45 endnu en faktura (nr. 125) fra G13-virksomhed på side 12 med en bogføringsdato 24. oktober 2018 på 11.648,88 kr., som der ikke nærmere er blevet redegjort for.

Faktura nr. 112 på 17.206,25 kr. fra G15-virksomhed, jf. bilag 45, side 13

A har fremlagt en faktura af 3. juli 2017, som er betalt af A’s samlever ved en overførsel den 31. juli 2017, ikke af ham. Fakturaen dokumenterer ikke, at A har et krav mod selskabet. Der er ikke fremlagt nogen aftale mellem hans samlever og ham om transport af kravet.

Betalingen fra samleveren stemmer i øvrigt ikke overens med, at det på fakturaen er anført, at den er betalt kontant den 30. juli 2017 (bilag 45, s. 13).

Faktura nr. 124 på 14.999,10 kr. fra G8-virksomhed, jf. bilag 40, side 14 A har fremlagt en faktura af 24. maj 2018, som angiveligt er betalt ved en overførsel fra A den 19. december 2017, jf. bilag B, side 4. Der er ingen tidsmæssig sammenhæng mellem fakturaen og overførslen et halvt år forinden.

Påståede kontantudlæg på 53.982,28 kr.

A har oplistet driftsudlæg for i alt 53.982,28 kr. (processkrift 3, side 7, nederste tabel), som han gør gældende, han har betalt kontant.

Det er ikke dokumenteret. Der er ingen dokumentation for, at fakturaerne er betalt, og der er yderligere ingen dokumentation for, at det skulle være ham personligt, der har foretaget en eventuel betaling.

Det udgør ikke dokumentation herfor, at A har foretaget betydelige kontanthævninger (processkrift 3, side 7-9), idet der ikke er nogen dokumentation for, at de pågældende kontanter skulle være anvendt til disse betalinger. Der er ingen tids- eller beløbsmæssig sammenhæng mellem hævningerne og den påståede udgiftsafholdelse.

2.2.2.3 Påstået gæld fra G1-virksomhed til A på i alt 97.703 kr.

A gør gældende, at G1-virksomhed havde en gæld til ham på 97.703 kr., og at overførslerne udgjorde tilbagebetaling heraf. Det påståede gældsforhold er ikke dokumenteret. 

Om de af A påståede enkeltposter bemærkes følgende:

Faktura fra R3-advokat på 60.000 kr., jf. bilag 47, side 1

A har fremlagt en faktura fra R3-advokat af 16. februar 2017, som angiveligt skulle være betalt af A ved en bankoverførsel 10. februar 2017, jf. bilag C, side 5. Det fremgår af fakturaen, at denne er afholdt på vegne af G2-virksomhed som moderselskab og dermed ikke af A personligt. A har derfor ikke et krav mod G1-virksomhed på den baggrund.

Desuden er der ingen sammenhæng mellem R3-advokats registrering af 3 indbetalinger 16. februar 2017 fra G2-virksomhed, jf. bilag 47, side 1, og A’s ene overførsel af 60.000 kr. 10. februar 2017.

Fakturaer fra G5-virksomhed på henholdsvis 9.557 kr. og 3.283,13 kr., jf. bilag 47, side 2-3, samt en faktura G16-virksomhed på 1.462,50 kr., jf. bilag 47, side 4

A har fremlagt disse tre fakturaer, som han angiveligt skulle have betalt kontant. Der er ingen dokumentation for, at fakturaerne skulle være betalt, endsige at de er betalt af A personligt, jf. også afsnit 2.2.2.2, ovenfor.

Kontor- og garageleje

Der henvises til det ovenfor under afsnit 2.1.2.2. anførte om husleje. A har ikke dokumenteret, at han har et retskraftigt krav over for selskabet på betaling af kontor- og garageleje.

Bankoverførsler mellem G1-virksomhed og A

A gør gældende, at han har modtaget 60.000 kr. fra selskabet og overført 100.000 kr. til selskabet, som giver ham et nettotilgodehavende på 40.000 kr. Der er tale om 3 overførsler den 5. maj, 17. august og 14. november 2017. Der er ingen forklaring om baggrunden for de 2 overførsler den 5. maj og 14. november 2017, som A gør gældende, at han har modtaget, og som han ikke blevet beskattet af. Overførslen 5. maj 2017 fremgår i selskabets råbalance fra 2019 (bilag 35, side 3) under "Mellemregning med kapitalejer" på 20.000 kr. som "Aconto løn A".

Overførslen fra A’s konto på 100.000 kr. den 17. august 2017 til selskabet kan ikke afstemmes til noget bogføringsmateriale, og der fremgår ingen objektive kendsgerninger, som viser noget om baggrunden for overførslen.

A har således ikke ved tre kontoposteringer dokumenteret et tilgodehavende hos selskabet.

2.3 Indsætningerne på 150.000 i 2016 og 470.000 kr. i 2018

A har modtaget fem indsætninger i perioden 18. juli 2016 til 14. december 2018 på i alt 620.000 kr. på sin konto fra tredjemænd, jf. opgørelsen i bilag 1, side 5, øverst.

A gør gældende, at indsætningerne i 2016 og 2018, der ubestridt er indsat på hans private konto, udgør lån fra nærtstående.

Det er A’s bevisbyrde, at der har været tale om et låneforhold. Låneforholdets eksistens skal underbygges af objektive kendsgerninger, jf. UfR 2011.1599 H og UfR 2021.1853 H.

A har ikke fremlagt samtidige lånedokumenter, dokumentation for betaling af afdrag, renteopgørelser eller lignende, der kan dokumentere et låneforhold. Bevisbyrden kan ikke løftes via parts- og vidneforklaringer, idet der kræves objektive kendsgerninger.

2.3.1 Skiftende og usædvanlige forklaringer om tilbagebetaling af lånene

A gør gældende (processkrift 3, s. 12, afsnit 4.1), at han i løbet af 2017 løbende har tilbagebetalt det påståede lån på 150.000 kr. kontant. Det er ikke dokumenteret.

A har, jf. bilag 1, side 6 øverst, tidligere oplyst, at lånet på i alt 470.000 kr. ultimo 2020 er afviklet via afregning med 3 iranske antikke tæpper til en markedsværdi på ca. 500.000 kr., som A angiveligt købte i 2007-2010. Det er usædvanligt, at A skulle have indfriet sin gæld ved overlevering af antikke tæpper, som der i øvrigt ikke er fremlagt hverken købs- eller salgsannoncer eller lignende på.

A har omvendt under den administrative sagsbehandling, jf. bilag 1, side 8, næstsidste afsnit, oplyst, at han endnu ikke havde betalt afdrag på lånene.

De skiftende forklaringer skærper A’s bevisbyrde, jf. f.eks. SKM2018.65.ØLR og SKM2013.389.ØLR.

2.3.2 Indsætningerne på i alt 470.000 kr. i 2018

A har i processkrift 3 gjort gældende, at 100.000 kr. er overført fra G1-virksomhed og ikke fra hans onkel NP, og at forhøjelsen af hans personlige indkomst på dette punkt derfor maksimalt udgør 370.000 kr. Det er påfaldende, eftersom han ind til da har gjort gældende, at han havde lånt 470.000 kr. fra sin onkel (f.eks. processkrift 2, side 4, næstsidste afsnit).

Den nye udlægning bestrides.

Det fremgår af de fremlagte kontoudtog, jf. bilag 49 og 50, at overførslen på 100.000 kr. ganske vist skete til selskabet, men beløbet overførtes samme dag direkte videre til ham personligt. Overførslen adskiller sig således ikke fra de to øvrige indsætninger med teksten "(red.fjernet.tekst)".

Hvis Retten måtte finde, at indsætningen på 100.000 kr. skal betragtes som en indsætning fra selskabet, er den skattepligtig som løn (personlig indkomst) eller udbytte, hvilket afhænger af en konkret vurdering.

Der er således ikke grundlag for en ændring af den foretagne beskatning som personlig indkomst. Subsidiært må forholdet hjemvises med henblik på beskatning som udbytte.

2.4 Øvrige synspunkter

Vedrørende de synspunkter, A har gjort gældende inden R2-advokat indtrådte i sagen for A, henholder Skatteministeriet sig til det tidligere indleverede påstandsdokument af 23. oktober 2023 samt processkrift A af 13. december 2023.

Det fremgår desuden af retssagsportalen, at A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet til A skal betale 622.590,00 kr. Der er ikke anført nogen anbringender herfor, og der er ikke noget grundlag for en betalingspåstand. Allerede af den grund kan A ikke få medhold i den pågældende påstand. …"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Skattepligtigt udbytte fra G3-virksomhed i 2016

Skyldig husleje

Ifølge lejekontrakterne udlejede A lokaler i sin private bolig til det af ham ejede selskab. Den seneste kontrakt, som skulle gælde fra den 1. januar 2014, er ikke underskrevet. G3-virksomhed betalte i årene 2011 - 2015 ikke leje for leje af kontor i henhold til kontrakten, hvor den årlige leje var 60.000 kr. Henholdsvis den 17. november og den 21. december 2016 indbetalte selskabet 40.000 kr., eller i alt 80.000 kr. på A’s konto med posteringsteksten henholdsvis (red.fjernet.posteringstekst) primo 2016 og (red.fjernet.posteringstekst) ultimo 2016. 

A har forklaret, at de to betalinger på 40.000 kr. udgjorde leje for 2016 og afdrag på tidligere års leje, hvilket ikke harmonerer med posteringsteksterne. 

På denne baggrund finder retten, at lejekontrakterne må tilsidesættes som værende uden reelt indhold, og A har derfor ikke godtgjort, at han har et tilgodehavende hos G3-virksomhed vedrørende leje. Det forhold, at kurator i selskabets konkursbo som led i en forligsmæssig opgørelse af A’s ulovlige anpartshaverlån har accepteret et tilgodehavende for A vedrørende leje for årene 2014 - 2016, kan ikke føre til andet resultat. Retten bemærker herved, at skattemyndighederne ikke er bundet af forliget. 

Udlæg for driftsudgifter for G3-virksomhed

Indsætningerne i 2016 fra G3-virksomhed på A’s konto var med runde beløb. A har fremlagt fakturaer, som skal dokumentere, at selskabet havde driftsudgifter i 2014, 2015 og 1016. A har gjort gældende, at han personligt har betalt driftsudgifter for selskabet. Retten forstår A’s forklaring sådan, at udgifterne er betalt ved kontant betaling.

Retten finder det ikke godtgjort, at driftsudgifterne er betalt af A personligt. A har derfor ikke dokumenteret at have haft et krav mod selskabet for betaling af driftsudgifter. Det forhold, at kurator i selskabets konkursbo som led i en forligsmæssig opgørelse af A’s ulovlige anpartshaverlån har accepteret et tilgodehavende for A vedrørende driftsudlæg kan ikke føre til andet resultat. Retten bemærker ligeledes på dette punkt, at skattemyndighederne ikke er bundet af forliget.

Rekonstruktionsudgifter på 50.000 kr.

Det fremgår af faktura fra advokatfirmaet R2-advokat, at NL og MS havde indbetalt henholdsvis 30.000 kr. og 15.000 kr. til G3-virksomhed under rekonstruktionsbehandling. Derudover var der indbetalt et beløb på 5.000 kr.

Retten finder det ikke bevist, at disse indbetalinger medførte, at A havde et tilgodehavende hos selskabet. Retten bemærker herved, at beløbet på 5.000 kr. er betalt kontant, og at det ikke er godtgjort, at det er A der har betalt beløbet.

Lån 72.000 kr.

A har anført, at betalinger fra hans konto til G3-virksomhed den 25. februar, 21. oktober og 28. december 2016 på henholdsvis 7.000 kr., 60.000 kr. og 5.000 kr. var lån, der skulle tilbagebetales. Låneforholdet er ikke godtgjort ved fremlæggelse af lånedokumenter. A har ikke godtgjort konkrete indbetalinger fra selskabet, hvor selskabet skulle have tilbagebetalt de påståede lån.

Under disse omstændigheder finder retten ikke, at A har godtgjort, at der har været tale om et låneforhold. Retten lægger i stedet til grund, at A har sammenblandet sin personlige og selskabets økonomi.

Som følge af det, der er anført, har A heller ikke godtgjort, at han har et tilgodehavende vedrørende renter hos selskabet.  Skattepligtigt udbytte fra G1-virksomhed i 2017 (red.fjernet.kreditnota) på 514.229 kr.

A har fremlagt aftale af 16. februar 2017 om overdragelse af brolæggermaskiner fra ham selv til det af ham ejede selskab G1-virksomhed. A har ikke godtgjort, at han personligt ejede maskinerne, som han overdrog.

A har ligeledes fremlagt en aftale, (red.fjernet.kreditnota), hvoraf fremgår, at han pr. 31. december 2019 tilbagekøbte maskinerne. Maskinernes værdi blev nedskrevet i forhold til værdien pr. 16. februar 2017, men dette medførte ikke pengeudveksling, fordi domænenavnet www.G1-virksomhed.dk indgik i overdragelsen med et beløb, sådan at de to notaers samlede sum blev den samme. 

Under disse omstændigheder finder retten, at aftalen, (red.fjernet.kreditnota), må antages at være udarbejdet efterfølgende og dermed uden reelt indhold. A har derfor ikke haft et tilgodehavende hos selskabet på 514.229 kr.

Udlæg for driftsudgifter for G1-virksomhed

A har anført, at han har betalt en faktura på 36.255,89 kr. til G13-virksomhed vedrørende service på én af de maskiner, der var omfattet af (red.fjernet.kreditnota). Ligeledes har han anført, at hans samlever har betalt en faktura på 11.648,88 kr. til G13-virksomhed for service på en maskine, der var omfattet af (red.fjernet.kreditnota).

Efter det, som retten har anført om (red.fjernet.kreditnota), kan retten ikke lægge til grund, at selskabet ejede de to maskiner. Retten finder det derfor ikke godtgjort, at A eller hans samlever har afholdt udgifterne til G13-virksomhed i selskabets interesse. Med hensyn til beløbet, som er betalt af samleveren, bemærker retten, at det i øvrigt ikke er godtgjort, at hun har overdraget sit krav til A.

A har derudover anført, at han eller hans samlever har betalt driftsudgifter for selskabet. Med hensyn til beløb, der er overført fra samleverens konto, bemærker retten, at A heller ikke for disse overførsler har godtgjort, at hans samlever har overdraget sit krav til ham. For så vidt angår de betalinger, der er sket fra A’s konto, bemærker retten, at der ikke er beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem fakturaerne og overførslerne. 

A har anført, at han har betalt driftsudgifter med kontanter. Retten finder ikke, at dette er godtgjort.

Herefter og efter det, som retten har anført om (red.fjernet.kreditnota), lægger retten til grund, at A har blandet sin personlige økonomi sammen med selskabets økonomi, og retten finder retten det ikke godtgjort, at A har haft et tilgodehavende hos selskabet for betalte driftsudgifter.

Gæld fra G1-virksomhed til A på 97.703 kr.

NS har anført, at han har betalt 60.000 kr. til R3-advokat, hvilket fremgår af bankoverførsel den 10. februar 2017. Det fremgår af faktura af 16. februar 2017 fra advokatfirmaet, at G2-virksomhed havde overført henholdsvis 50.000 kr., 9.330 kr. og 670 kr. til advokatfirmaet til stiftelse af selskab, og at advokatfirmaet havde betalt gebyr til Erhvervsstyrelsen på 670 kr. for henholdsvis G1-virksomhed og G2-virksomhed. 

På denne baggrund finder retten det ikke godtgjort, at A personligt fik et tilgodehavende mod G1-virksomhed i anledning af overførslen.  

A har anført, at han har betalt fakturaer fra G5-virksomhed kontant. Retten finder det ikke godtgjort, at A har betalt disse fakturaer.

A har anført, at han havde et tilgodehavende hos selskabet for kontor- og garageleje. A har fremlagt lejekontrakter mellem ham selv og selskabet. Der foreligger ingen dokumentation for betaling af leje, men alene en efterposteringsliste, som skal vise A’s tilgodehavende. Efterposteringslisten er udskrevet i 2019.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at der forelå et reelt lejeforhold. A har derfor ikke godtgjort, at han havde et tilgodehavende vedrørende leje hos selskabet. 

A har anført, at han har overført 100.000 kr. til selskabet den 17. august 2017, at selskabet har overført henholdsvis 20.000 kr. den 5. maj 2017 og 40.000 kr. den 14. november 2017 til ham, hvorfor han har et tilgodehavende på 40.000 kr. hos selskabet.

Retten finder det ikke godtgjort, at der var en sammenhæng mellem overførslerne, eller at A i øvrigt har bevist, at han som følge af overførslerne havde et tilgodehavende mod selskabet.

A har derfor ikke godtgjort, at han havde et tilgodehavende på 97.703 kr. hos selskabet.

Indbetalinger fra andre end selskaberne i 2016 og 2018

A har anført, at indsætninger på hans konto med teksten SL på 50.000 kr. den 18. juli 2016 og 100.000 kr. den 21. oktober 2016 var lån, som har skulle tilbagebetale. A har forklaret, at SL har fået sine penge igen i 2017.

Retten finder det ikke alene ved A’s forklaring bevist, at indbetalingerne var et lån. Beløbet på i alt 150.000 kr. er derfor med rette anset som personlig indkomst.

A har anført, at indsætninger på hans konto med teksten (red.fjernet.tekst) på 250.000 kr. den 21. september 2018, 100.000 kr. den 13. december 2018 og 120.000 kr. den 14. december 2018 var lån fra hans onkel SP. Senere under sagen har A anført, at beløbet på 100.000 kr. rettelig var en indbetaling fra G1-virksomhed.

Efter teksten på kontoudskriften sammenholdt med det, som A først har anført, lægger retten til grund, at alle tre beløb er betalt af "(red.fjernet.tekst)". Det forhold, at beløbet på 100.000 kr. den 13. december 2017 først gik ind på driftskontoen tilhørende G1-virksomhed og samme dag videreoverført til A’s personlige konto, kan ikke føre til andet resultat.

Retten finder det ikke alene ved A’s forklaring godtgjort, at NP’s indsætninger var lån. Beløbet på 470.000 kr. er derfor med rette anset som skattepligtig indkomst. 

Som følge af det, der er anført, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger med 100.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af advokatudgifter. Retten har ved omkostningsfastsættelsen taget udgangspunkt i de vejledende salærtakster for proceduresager i forhold til sagens økonomiske værdi. Retten har taget hensyn til sagens karakter og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 100.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.