De oplysninger, der er indberettet om personer kan de se i skatteoplysninger på skat.dk/tastselv. Der vil også fremgå, hvis der er foretaget rettelser til en oprindelig indberetning. En indberetning om sletning vil fx fremgå med teksten Indberetningen er slettet den (dato angivet) i linjen under den tidligere indberetning om diskvalificerende udbetaling.

Vi bruger oplysninger om diskvalificerende udbetalinger til beregning af 40 % afgift på årsopgørelsen, hvis der i årene efter en diskvalificerende udbetaling (7 år før folkepensionsalderen) indbetales mere end den lille beløbsgrænse på en aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum.

Vi udveksler oplysningerne med myndigheder og virksomheder, der har et konkret formål og lovmæssig ret til at modtage oplysningerne. Formålene kan fx være beregning af offentlige ydelse. Derudover bliver oplysningerne udvekslet til statistiske og videnskabelige formål. I kan læse mere herom på skat.dk/dataudveksling, vælg Oplysninger til statistisk og videnskabelige formål.