Hvornår skal I indberette?
Fristen for indberetning er som udgangspunkt den 20. januar i året efter kalenderårets udløb. Oplysninger om diskvalificerende udbetalinger kan I dog indberette løbende. Vi anbefaler at I indberetter løbende, så en diskvalificerende udbetaling fremgår af det diskvalificerende register ved en forespørgsel på kunden/borgeren.
Bemærk at der er lukket for indberetning af produktionsdata i testperioden uge 47-50. Se Bilag 5 Tidsplan for indberetning for information om, hvornår der er åbent for indberetning.
| Periode | Indberetningsfrist | Genindberetning af afviste indberetninger (indberetninger med fejl) | Fejlrettelse af godkendte indberetninger | Underretningspligt |
| Årsultimo indberetning | 20. januar i året efter kalenderårets udløb* | Senest 14 dage efter levering af svar fra Skattestyrelsen om afviste indberetninger Læs mere i afsnit 1.5 | Straks efter fejl er konstateret | Indberetninger I foretager efter 1. marts i året efter kalenderårets udløb |
| Ved ophør | 10 dage efter ophør ** | Senest 14 dage efter levering af svar fra Skattestyrelsen om afviste indberetninger. | Straks efter fejl er konstateret | |
*Er den 20. januar en lørdag eller søndag, er fristen senest den følgende mandag.
** Se vejledningen om Indberetning af pensionsbidrag og pensionsstatistik (CPS), afsnit 1.9.
Fristen for årsindberetning står i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.
Fristen for genindberetning af afviste indberetninger er fastsat efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 6.
Ved indberetning efter 1. årsopgørelse er dannet (ultimo marts)
I skal give Skattestyrelsen besked før I sender indberetningen, hvis I ikke har overholdt indberetningsfristen og årsopgørelsen er dannet (ultimo marts). Se kontaktoplysninger i afsnit 0.3.
Vi vil underrette vores kundecenter om, at der er indberetninger på vej, som kan medføre henvendelser fra dem I indberetter om.
Vi er gerne behjælpelige med at give input til underretningsbreve til jeres kunder i forhold til de skattemæssige konsekvenser af for sen indberetning.
Ved rettelser se afsnit 7.