Udbetalinger, som ikke er diskvalificerende, og som I derfor ikke skal indberette om fremgår af pensionsbeskatningsloven § 25 A, stk. 7, nr. 1 til 20:

  1. udbetaling af invalidepension samt alderspension og ratepension, der påbegyndes efter sidste udbetaling af en invalidepension, dog senest 70 dage efter denne sidste udbetaling.
  2. udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet, herunder af invalidesum.
  3. udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension eller seniorpension, og ved udbetaling af invalidesum.
  4. udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension.
  5. udbetaling til efterladte.
  6. udbetalinger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
  7. udbetaling af en indeksordning, der påbegyndes, når interessenten fylder 67 år.
  8. automatisk udbetaling af pension som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ved den pligtige afgangsalder, ved folkepensionsalderen eller ved det lovbestemte tidspunkt.
  9. udbetaling af pension som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, af helbredsmæssige årsager eller ved uansøgt afsked.
  10. automatiske udbetalinger af hvilende pensionsordninger i overensstemmelse med aftalegrundlaget for pensionsordningen.
  11. udbetalinger, der sker, som følge af at en kommune ikke ser bort fra formue i form af pensionsopsparing, jf. §§ 14 og 15 i lov om aktiv socialpolitik.
  12. udbetalinger fra en pensionsordning, hvor en lavere aldersgrænse for udbetaling end pensionsudbetalingsalderen er godkendt af Skatterådet.
  13. automatiske udbetalinger til en modtagende ægtefælle, der sker fra en udloddet del af en pensionsordning, jf. § 30, stk. 2, i det omfang udbetalingen beror på indtræden af ejerægtefællens pensionsbegivenhed 
  14. udbetaling af børnepension.
  15. udbetaling af supplerende engangsydelse og supplerende engangssum.
  16. engangsudbetalinger af og dispositioner over en hel pensionsordning, der ikke overstiger 1.000 kr.
  17. påbegyndelse af løbende eller ratevise udbetalinger fra en hel pensionsordning, når de årlige udbetalinger ved påbegyndelsen ikke overstiger 500 kr. årligt, i det omfang at den anvendte afkastforudsætning, jf. § 2, stk. 2, eller anvendte amortisationsrente, jf. § 11 A, stk. 3, mindst udgør 0 pct., eller i det omfang den anvendte afkastforudsætning eller amortisationsrente er mindre end 0 pct., men de årlige udbetalinger ikke ville have oversteget 500 kr. under anvendelse af en afkastforudsætning eller amortisationsrente på 0 pct.
  18. Ved udbetaling af supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.
  19. Ved udbetaling af bonus på rene risikoforsikringer.
  20. Ved udbetaling af pensionsmidler til dækning af betaling for ikke fradrags- eller bortseelsesberettigede risikodækninger i forbindelse med fratrædelse.