Hvis en platformsoperatør bliver bekendt med at indberetninger er forkerte eller mangelfulde, skal der laves en korrektionsindberetning hurtigst muligt.
Korrektionsindberetningen skal indeholde en reference (Doc_Ref_Id) til den specifikke hovedrække, der ønskes rettet eller slettet i feltet CORR_DOC_REF_ID. Korrektionen skal desuden indeholde et nyt unikt Doc_Ref_Id for den række, der korrigeres.
Oplysninger om den konkrete sælger eller aktivitet, der var korrekte i den oprindelige besked og altså ikke skal rettes, skal også indgå i korrektionsbeskeden. Platformsoperatøren skal undlade at indberette oplysninger om andre sælgere, hvor der ingen ændringer er.
Oplysninger om platformsoperatøren skal indgå i korrektionsbeskeden, men hvis oplysninger om denne ikke skal ændres eller slettes, skal rækken om platformsoperatøren gensendes ved at sætte DOC_TYPE_IND koden til OECD0.
►Vigtigt vedrørende PO_Platform_Operator:
Ved indberetning af en sletnings- eller korrektionsfil skal oplysninger om platformsoperatøren altid være identisk med tidligere indberetning og DOC_TYPE_INDIC skal sættes til OECD0 på rækken PO_Platform_Operator. Det er vigtigt at platformsoperatøren aldrig slettes i forbindelse med sletning af en eller flere sælgere.◄
En korrektionsbesked kan ikke indeholde en kombination af ny information og information, der ønskes rettet eller slettet. I tilfælde, hvor en platformsoperatør bliver opmærksom på, at der både er behov for at korrigere, slette eller tilføje oplysninger, skal der laves separate indberetninger.
Det er vigtigt at bemærke, at der kan være én rettelse til hver oplysning i korrektionsindberetningen. Ved behov for at korrigere oplysninger om samme sælger eller aktivitet flere gange, skal der i hver indberetning refereres til det seneste Doc_Ref_Id.
►Eksempler - se hvornår der skal laves en korrektion eller sletning
Scenarie | Løsning |
Tilføjelse af BFE-nr. Der er lavet en initiel indberetning (OECD1) uden BFE-nr. og nu skal BFE-nr. tilføjes i indberetningen | Slet Sælgers initielle indberetning skal slettes (OECD3) og herefter skal der laves en ny initiel indberetning (OECD1) med alle oplysninger i |
Tilføjelse af TIN/Cpr-nr. Der er lavet en initiel indberetning (OECD1) uden TIN/Cpr-nr. og nu skal TIN/Cpr-nr. tilføjes i indberetningen | Slet Sælgers initielle indberetning skal slettes (OECD3) og herefter skal der laves en ny initiel indberetning (OECD1) med alle oplysninger |
Ændring af BFE-nr. Der er lavet en initiel indberetning (OECD1) med et forkert BFE-nr. og nu skal BFE-nr. ændres | Slet Sælgers initelle indberetning skal slettes (OECD3), husk at medtage det forkert indberettede BFE-nr. i sletningsfilen og herefter skal der laves en ny initiel indberetning (OECD1) med alle oplysninger i |
Ændring af TIN/Cpr-nr. Der er lavet en initiel indberetning (OECD1) med et forkert TIN/Cpr-nr. og nu skal TIN/Cpr-nr. ændres | Slet Sælgers initielle indberetning skal slettes (OECD3) husk at medtage det forkert indberettede TIN/Cpr-nr. i sletningsfilen og herefter skal der laves en ny initiel indberetning (OECD1) med alle oplysninger i |
Ændring af bruttolejeindtægten Der er lavet en initiel indberetning (OECD1) med 45.000 kr. i bruttolejeindtægt, men beløbet skulle have været 50.000 kr. | Korrektion Der skal laves en korrektion (OECD2). Husk at alle oplysninger om sælger og aktiviteten skal indgå i korrektionsfilen |
Tilføjelse eller ændring af øvrige oplysninger Der er lavet en initiel indberetning (OECD1) som enten er mangelfuld eller med forkerte oplysninger og disse ønskes tilføjet eller korrigeret Det gælder følgende oplysninger: Om sælger: Navn Adresse Fødselsdato Kontooplysninger Momsregistreringsnummer Om aktiviteten: Adresse Vederlag Gebyr Valutakode | Korrektion Der skal laves en korrektion (OECD2). Husk at alle oplysninger om sælger og aktiviteten skal indgå i korrektionsfilen |
◄
►Tjekliste for dannelse af korrektions- eller sletningsfil:
Nedenstående liste kan anvendes som en tjekliste for dannelse af en korrektions- eller sletningsfil, hvor der tages udgangspunkt i den seneste indberetning om sælger, der ønskes korrigeret eller slettet:
- Nyt MSG_MESSAGE_REF_ID skal angives
- MSG_MESSAGE_TYPE_INDIC skal udfyldes med "DPI402" for at korrigere eller slette oplysninger om en sælger/aktivitet.
- PO_Platform_Operator:
- DOC_TYPE_INDIC udfyldes med OECD0
- For hver hovedrække, der skal korrigeres eller slettes:
- DOC_TYPE_INDIC skal udfyldes med "OECD2" (korrektion) eller "OECD3" (sletning)
- CORR_DOC_REF_ID skal udfyldes med det tidligere DOC_REF_ID, når DOC_TYPE_INDIC er lig “OECD2" eller “OECD3"
- Nyt DOC_REF_ID skal angives, når DOC_TYPE_INDIC er lig “OECD2" eller “OECD3"◄
Bemærk Der skal foretages en sletning (OECD3) på sælgeren, hvis der er behov for at ændre:
- Sælgers TIN (Individual Seller)
- en fritidsboligs BFE nr. (RS_ACT_DK_REAL_PROP_REG_NUM)
- et transportmiddels registreringsnummer (RS_ACT_DK_VEHICLE_REG_NUM)
Når sletningsfilen er indberettet og godkendt, se afsnit 4.2.7, skal der efterfølgende laves en ny initiel indberetning om pågældende sælger, med alle relevante oplysninger.
·