Indberetningerne skal uploades som en CSV-fil med UTF8-format. Anvendelsen af dette filformat er en forudsætning for at filen accepteres.

Skattestyrelsen stiller en CSV-skabelon til rådighed. Skattestyrelsen stiller desuden et Excel værktøj til rådighed for de indberettende virksomheder. Skabelonerne kan hentes i Bilag 4. Excel værktøjet gør det muligt for virksomhederne at udfylde de påkrævede datafelter i et Excel ark, som derefter kan konverteres til en CSV-fil.

Excel værktøjet er særligt målrettet til de indberetningspligtige virksomheder, som har et mindre antal Sælgere at indberette om. Excel værktøjet kan ligeledes hentes på Skattestyrelsens virksomhedsrettede DAC7-side, Indberetning til DAC7 - skat.dk.

Excel værktøjet fungerer i øjeblikket kun i Excel til PC og i versioner, der er nyere end 2007. Vær opmærksom på at følge instruktionerne nøje vedrørende brug af Excel værktøjet og aktivering af makroer, før I går i gang med at udfylde filen - læs hvordan på det første ark i Excel værktøjet “Introduktion".