For danske køretøjsudlejere kan der under hovedrækken ’Transportation_Rental’ angives registreringsnummer på det udlejede køretøj, samt angives køretøjets type. Den potentielle mulighed for fortryk er betinget af at begge felter udfyldes.
For køretøjstypen kan der vælges blandt følgende værdier:
- CAT001: "Motoriseret køretøj eller trailer"
- CAT002: "Lystbåd"
- CAT003: "Øvrige transportmidler"
Bruttolejeindtægt skal medtages i indberetningen for indkomståret, hvor udlejeperioden hører til, selvom betalingen til udlejer - fx for udlejeperioder, der slutter mellem jul og nytår - sker på den anden side af årsskiftet.
Indtægt for udlejeperioder hen over årsskiftet skal ikke deles op, men kan henføres til indkomståret, hvor udlejeperioden starter, eller - når afregning af udlejer sker bagud - til indkomståret, hvor lejeindtægten bliver udbetalt.