Platformsoperatører, der opererer i flere EU-lande, skal som udgangspunkt foretage indberetninger om alle deres indberetningspligtige sælgere til ét EU-land. Indberetninger foretages til det land, hvor platformsoperatøren har fast driftssted. Hvis platformsoperatøren har flere faste driftssteder i flere lande, vælger platformsoperatøren, hvilket af disse lande, platformsoperatøren vil indberette til.  

Hvis I ikke ønsker at indberette til Danmark, men et andet EU-land, bedes I kontakte Skattestyrelsen og give besked om hvilket land I indberetter til i stedet, se afsnit 0.3.