Hvis I konstaterer fejl i en indberetning, der er foretaget efter 1. januar 2025, skal denne rettes, og i tvivlstilfælde kan I kontakte eKapital for at få en aftale om, hvordan der skal/kan rettes, se kontaktoplysninger i afsnit 0.2.
Ved indberetning af rettelser til allerede godkendte oplysninger for indkomståret 2025, vil disse blive vist i TastSelv under skatteoplysninger under Aktieoplysninger, se mere i afsnit 7.
Rettelser til tidligere godkendte indberetninger, skal ske straks efter konstateringen. Vær opmærksom på, hvilket fortegn fejlindberetning har.
Fremgangsmåde for rettelse af fejl på tidligere godkendte indberetninger
- Trin 1:
"Nulstilling" ved at gentage den fejlagtige indberetning med minus (-) i fortegn (felt 18) - altså ikke i feltet med værdien - og brug rettekode 1 (felt 13). - Trin 2:
Indberet de korrekte data med plus (+) i fortegn (felt 18) og brug rettekode 1 (felt 13).
Nulstilling af den fejlagtige indberetning og indberetning af den korrekte indberetning skal ske samtidig (samme produktionskørsel hos Skattestyrelsen).
Bemærk, at vi udstiller alle indberettede data i TastSelv under skatteoplysninger, se mere i afsnit 7.
Fremgangsmåde for rettelse af afviste indberetninger indsendt via FTPs Gatewayen (fejl meddelt på fejlliste)
Genindberetning skal ske senest 14 dage efter I har modtaget en kvittering med fejlliste fra Skattestyrelsen.
Genindberet de korrekte data, og brug rettekode 2.