Begreb | Beskrivelse |
Brugertest | Den indberetningspligtiges mulighed for at teste indberetninger til systemerne. |
Datastruktur | Beskriver strukturen for indberetning af data. Også kaldet individstruktur. |
Genindberetning | Ny indberetning af en tidligere afvist indberetning. |
Indberetningspligt | En lovmæssig pligt til at indberette efter bestemmelser i skatteindberetningsloven eller skatteindberetningsbekendtgørelsen. |
Indberetningspligtig | Den virksomhed, der er omfattet af en obligatorisk indberetningspligt efter skatteindberetningsloven eller skatteindberetningsbekendtgørelsen og derfor har ansvaret for, at data er indberettet rettidigt og korrekt. |
Indberetter | Den virksomhed, der i praksis foretager indberetningen. Det kan være den indberetningspligtige eller et bureau, som den indberetningspligtige har givet fuldmagt til at indberette på deres vegne. |
Indlænding | En person med bopæl i Danmark. |
Kapitalpension | Kapitalforsikring i pensionsøjemed (kapitalforsikring) og opsparing i pensionsøjemed (kapitalopsparing). |
Kontrolspor | Kontrolspor er oplysninger, der dokumenterer de bogførte registreringers rigtighed. |
Ordinær indberetning | Ordinær indberetning er alle førstegangsindberetninger på en skattekode. |
Ratepension | Rateforsikring i pensionsøjemed og rateopsparing i pensionsøjemed. |
Rettelsesindberetning | Ændring af en tidligere godkendt indberetning. |
Underretningspligt | Pligt til at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede, når der er indberettet efter fristen i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1 og 6. |
Valutaudlænding | En person, der ikke har bopæl i Danmark. |
Årsbrev (nyhedsbrev) | Skattestyrelsen udgiver omkring 1. juli et årligt nyhedsbrev, hvor vi redegør for ændringer og præciseringer til retningslinjerne for årets indberetninger. Relevante emner for indberetning til CPS bliver indarbejdet i den årlige indberetningsvejledning, der bliver udgivet om efteråret. |
Årsultimo indberetning | Indberetning for det foregående kalenderår. |