Rettelsesindberetningen skal I indsende med samme grundoplysninger som tidligere (cpr-nr., policenummer, kontonummer mv.).
 Alle øvrige oplysninger, bortset fra rettekode skal I indberette med samme værdi som ved førstegangsindberetningen.
 I præmiebidrag indberettes det beløb, der er indberettet ved førstegangsindberetningen med et - (minus) i fortegnsfelt.
 Eksempel
Der er for et kalenderår indberettet præmiebidrag med 10.000 kr. til en pensionsordning med fradragskode 4. Der skulle ikke være indberettet fradragskode.
    | Tidligere indberetning for et kalenderår(ordinær indberetning)
 | Præmiebidrag 10.000 kr., fradragskode 4 | 
  | Rettelse af indberetning for samme kalenderår | - (minus) 10.000 kr. præmiebidrag, fradragskode 4, rettekode 1 | 
  | Ny indberetning for samme kalenderår | Præmiebidrag 10.000 kr., rettekode 1 | 
  
 
Eksempel
Er der fejlagtigt indberettet, at en ordning er en hvilende ordning - fradragskode 11 - kan en sådan indberetning ikke tilbageføres ved indberetning af et - (minus). Hvis der faktisk har været indbetalinger på ordningen, skal I foretage ny indberetning, med samme oplysninger som i førstegangsindberetningen, bortset fra fradragskode 11, og præmiebidrag skal I indberette med beløb. Brug her rettekode 1.